Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Transkript

1 Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde mig til mediernes rolle i denne sammenhæng, ved at diskutere følgende spørgsmål: Hvilken rolle spiller medierne i forhold til at skabe social kapital og politisk aktivering for dermed at sikre et velfungerende demokrati? Jeg vil søge at belyse dette spørgsmål, ved at kigge på mediernes tilstand i dag, og deres effekter i forhold til at skabe oplysning, tillid og social kapital i civilsamfundet. Begreber: Et velfungerende demokrati: Jeg tager udgangspunkt i Hal Koch og Alf Ross tanker om deltagerdemokratiet. Det er her essentielt med et deltagende civilsamfund. Forud for denne deltagelse går en form for folkeuddannelse, der sikrer at alle kender til de politiske forhold, og er klar over hvorledes man indgår i politiske processer (Knudsen 2007:9ff). Social kapital: Med begrebet om social kapital vil jeg primært fokusere på Robert Putnams tematisering af dette, som forbindelser mellem individer, der letter samarbejde mellem parter (citat af Robert Putnam, i Svendsen & Svendsen 2006:38), og dermed skaber intern tillid, gensidighed og fælles normer. For Putnam er denne sociale kapital grundlæggende for demokratiet, der netop bygger på et engageret civilsamfund (Putnam 2005:1f). Politisk aktivering: Med begrebet om aktivering menes den politiske bevidsthed som Kenneth Newton beskriver i sin analyse af massemediernes effekter, hvor han modsat Putnam ser et politisk engagerende potentiale i medierne.

2 Social kapital som forudsætningen for et engageret civilsamfund Robert Putnam tegner et billede af det amerikanske samfund, som et samfund hvor demokratiets grundlag er i fare. Dette billede udspringer af hans opfattelse af social kapital som en afgørende faktor for realiseringen af deltagerdemokratiet. I Putnams øjne er det en forudsætning for demokratiet, at der i civilsamfundet generes medborgerlige dyder i form af gensidighed, tillid og sociale normer. Dette sker ifølge Putnam gennem produktionen af social kapital. Den sociale kapital genereres i forbindelser mellem individer, i form af de sociale netværk, og udmønter sig i et fælles normsæt, der skaber tillidsfulde bånd i samfundet, både vertikalt og horisontalt (Torpe 2003:30). Putnam peger blandt andet på foreningslivet, som et eksempel på et forum hvor social kapital skabes, og demokratiske dyder indlæres. Når Putnam beskriver forholdende i USA er det med et fokus på at det sociale liv har forandret sig. Han peger på et tab af social kapital, som den negative effekt af de nye omgangsformer, hvor foreningslivet er mindsket, og man generelt ser mindre til hinanden. Én af årsagerne til tabet af social kapital er, ifølge Putnam, et øget tv-forbrug. Hans pointe er, at fordi amerikanerne bruger mere tid alene, foran sin egen computer- eller fjernsynsskærm, indgår de også mindre i foreningslivet og sociale kontekster generelt. Hermed peger Putnam på nogle af de nye medier, som en medvirkende faktor for amerikanernes aftagende sociale kapital (Putnam 2005:10). Mediernes tilstand I stedet for at svække demokratiet og den civile tillid og engagement, er det netop meningen at medierne skal understøtte demokratiet, ved at åbne op for frie og lige debatter, uafhængigt af særinteresser, og dermed sikre civilsamfundets kendskab til de politiske processer. Spørgsmålet er om dette mål bliver realiseret. Jeg vil her pege på Stig Hjarvads fortælling, om medialiseringen af politikken. Medialiseringen betegner mediernes nye rolle i forhold til politik,

3 somahk6grg9 enahk6grg9 selvstændig og meningsdannende institution. Når de formidler politik, er det hermed ikke længere alene med formidlingen for øje, men snarere på baggrund af egeninteresser. Dette betyder, at forholdet mellem politikere og borgere er forandret, idet medierne har aktiv indflydelse på den politiske dagsorden, og selv styrer hvilke politiske emner der når ud til folket gennem medierne (Hjarvad 2008:108). End anden tendens er, at mediernes rolle i forhold til borgernes meningsdannelse er blevet mere afgørende. I kraft af mediernes fragmenterede indhold bliver denne meningsdannelse dog kompliceret, idet borgerne forbliver passive i meningsdannelsen, mens medierne mangfoldige indtryk strømmer ind over dem. I mangel på sociale debatfora bliver disse medieskabte indtryk de eneste indtryk af det politiske system der når ud til borgerne. Resultatet bliver at man som borger får svært ved at forholde sig til mere overordnede politiske spørgsmål og løsninger (Hussain 2000:101). Massemediernes effekt aktivering eller sygdom Kenneth Newton forholder sig til en negativ opfattelse af massemediernes effekt, som et følge af medialiseringen og den attack-journalistik der følger heraf. Denne journalistik har i manges øjne medført en fremmedgørelse af borgerne i forhold til det politiske system, som de dermed mister tilliden til. Newton peger blandt andet på Putnams kritik af mediernes negative indflydelse på den sociale kapital, som et eksempel på denne opfattelse. I sin undersøgelse af massemediernes effekter søger Newton at klargøre om denne negative tendens er reel, og om medierne rent faktisk afføder en ugunstig holdning til politik (som han benævner media malaise). Newton ser nemlig også den modsatte effekt som en mulig virkning af dagens massemedier (denne effekt benævnes mobilization) (Newton 1999:579). Resultaterne af Newtons analyse peger på, at man ikke kan tilskrive massemedierne en fremmedgørende effekt, alene i kraft af deres form. Det er derimod selve indholdet i medierne der afgør hvorvidt de bidrager til hhv. sygdom eller aktivering. Således kan massemedierne udmærket fungere som oplysende og interessevækkende rent politisk, så længe de bruges med dette

4 mål for øje. Tv-mediet i sig selv er altså hverken fordummende eller fremmedgørende (Newton 1999:594ff). Således peger Newtons analyse på et politisk potentiale i massemedierne, der i stedet for at forringe den sociale kapital, faktisk kan styrke den. Diskussion: I min mundtlige fremstilling vil jeg pege på interaktive medier som en mulig vej ud af de kommercialiserede mediers negative effekter. Jeg vil altså diskutere det politiske potentiale i de brugerdefinerede interaktive medier 1. Jeg vil desuden diskutere det sociale potentiale i de nye interaktive medier, ved at inddrage Stig Hjarvads begreb om sociale teknologier og formulere ideen om en virtuel social kapital (Hjarvad 2003). Til sidst vil jeg forholde mig til forskellen på vertikale og horisontale bånd i forhold til social kapital, med udgangspunkt i Putnams og Newtons behandling af begrebet. Litteratur: Hjarvad, Stig (2008): En verden af medier Medialiseringen af politik, sprog, religrion og leg. Frederiksberg: Samfundslitteratur, s , Hjarvad, Stig (2003): Det selskabelige samfund: Essays om medier mellem mennesker. København: Samfundslitteratur, s Hussain, Mustafa (2000): Islam, Media an Minorities in Denmark. Current Sociology, Vol.. 48, No 4, s Knudsen, Tim (2007): Fra Folkestyre til markedsdemokrati, København: Akademisk Forlag, s.9-21, Newton, Kenneth (1999): Mass Media Effects: Mobilization or Media Melaise?, British Journal of Political Science, Vol 29, No 4, s Putnam, Robert (2005): Bowling Alone in America. Journal of Democracy 6:1, 1 Se evt. for et eksempel.

5 Jan1995, s Svendsen, Gert Thinggård og Gunnar Lin Haase Svendsen (2006): Social Kapital. En introduktion, København: Hans Reitzels Forlag, s Torpe, Lars (2003): Denmark: A Deviant Case?, Scandinavian Political Studies 26 (1), s