Den Danske Database for Hepatitis B og C. En landsdækkende klinisk database

Transkript

1 Den Danske Database for Hepatitis B og C En landsdækkende klinisk database Årsrapport

2

3 Indholdsfortegnelse HForord... H3 Hepatitis B og C sygdommens forløb... H4 Hepatitis B... H4 Hepatitis C... H4 HDatagrundlag... H5 HDækningsgrad og datakvalitet... H5 HResultater: Demografiske data... H6 HAntal patienter inkluderet i DANHEP... H6 HPatienter med kronisk hepatitis B... H7 HRegistrering af HBeAg og HBV DNA... H8 HPatienter med kronisk hepatitis C... H9 HGenotype for patienter med kronisk hepatitis C... H10 HKøn... H10 HAlder... H11 HSmittemåde for hepatitis B... H13 HSmittemåde for hepatitis C... H14 HDiagnosemåde for hepatitis B... H14 HDiagnosemåde for hepatitis C... H15 HOprindelsesland for patienter med kronisk hepatitis B... H16 HOprindelsesland for patienter med kronisk hepatitis C... H17 HCo infektion med hepatitis B og human immundefekt virus (HIV)... H18 HCo infektion med hepatitis C og human immundefekt virus (HIV)... H18 HLeverbiopsi... H19 HResultater: Måling af kvalitetsindikatorer... H20 HIndikator 1.1. Måling af HBeAg hos patienter med kronisk hepatitis B.... H21 HIndikator 1.2. Måling af HBV DNA hos patienter med kronisk hepatitis B... H27 HIndikator 1.3. HIV test hos patienter med kronisk hepatitis B.... H33 HIndikator 1.4. Måling af alfa føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose.... H40 HIndikator 1.5. Årlig ultralyd skanning hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose... H44 HIndikator 1.6. Start af behandling hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose.... H45 HIndikator 2.1. Bestemmelse af genotype hos patienter med kronisk hepatitis C... H49 HIndikator 2.2. HIV test hos patienter med kronisk hepatitis C.... H54 HIndikator 2.3. Måling af alfa føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis C og cirrose.... H60 HIndikator 2.4. Ultralyd skanning hos patienter med kronisk hepatitis C og cirrose... H66 HIndikator 2.5. Måling af kvantiteret HCV RNA ved behandlingsstart for kronisk hepatitis C.... H67 HIndikator 2.6. Effekt af behandling for kronisk hepatitis C, genotype HIndikator 2.7. Start af behandling for kronisk hepatitis C med fibrose HIndikator 2.8. Behandling for kronisk hepatitis C uden dosisreduktion HSammenfatning og konklusion HPerspektiv/anbefalinger HBilag 1. DANHEP styregruppe HBilag 2. Kliniske indikatorer dataelementer og beregninger HBilag 3. Publikationsliste

4

5 BForord Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) er en landsdækkende, klinisk database som indeholder data for patienter som følges for kronisk hepatitis B eller C på hospitalsafdeling i Danmark. DANHEP er baseret på et samarbejde mellem 16 afdelinger indenfor infektionsmedicin, gastroenterologi og hepatologi, som hver har én repræsentant i styregruppen. Både styregruppen og de, som registrerer data i afdelingerne, takkes hermed for deres vedvarende og store indsats, uden hvilken denne årsrapport ikke kunne publiceres. Til databasen blev oprindelig defineret et sæt kvalitetsindikatorer, førend det blev et krav, at de skulle kunne anvendes til vurdering af kvalitet på afdelingsniveau. De indikatorer, som var uegnede til afdelingsspecifik kvalitetsvurdering, blev derfor afrapporteret i Årsrapporten Kvalitetsindikatorerne blev samtidig revideret, så de opfyldte kravene til afdelingsspecifik kvalitetsvurdering. I denne årsrapport afrapporteres de reviderede kvalitetsindikatorer på afdelingsniveau for perioden 1. januar december. DANHEP blev etableret 2002 under Kompetence Center Øst, Region Hovedstaden. Samarbejdet fungerede i en årrække ikke efter hensigten og DANHEP er derfor i 2010 flyttet til Kompetence Center Nord (KCN), Region Midtjylland. KCN takkes for en stor indsats i forbindelse med flytning af data og udarbejdelse af denne årsrapport. Det er styregruppens håb at årsrapporten vil være af interesse for sundhedsfagligt personale, ejere og politikere og til gavn for patienter med kronisk hepatitis. Maj 2011 Nina Weis 3

6 BHepatitis B og C sygdommens forløb Hepatitis B og C virus er to af fem virus der kan forårsage virus leverbetændelse og de eneste der selvstændigt kan forårsage kronisk infektion. Følgetilstandene ved længerevarende kronisk infektion er udvikling af kronisk hepatitis, cirrose (skrumpelever) og hepatocellulært karcinom (leverkræft). Fraset denne lighed adskiller sygdommene sig med hensyn til smittemåde, sygdomsforløb og behandling. BHepatitis B Hepatitis B virus (HBV) er et DNA virus. Smitte sker med blod, hyppigst ved smitte fra en HBV inficeret mor til barnet under fødslen (vertikal transmission) eller ved seksuel kontakt. Jo yngre man er på smittetidspunktet, jo større risiko er der for udvikling af kronisk infektion. Kronisk HBV infektion defineres som forekomst af HBsAg i blodet i mere end seks måneder. Der forekommer aktuelt ikke et behandlingstilbud, som med sikkerhed kan helbrede patienten, men der er indenfor de seneste 3 4 år blevet medicin tilgængelig, som ved kontinuerlig behandling effektivt forhindrer virus i at danne nye virus og dermed at der udvikles følgestilstande i form af skrumpelever og kræft. Denne behandling ser ud til at kunne gives uden at virus udvikler resistens (modstandsdygtighed) overfor medicinen. BHepatitis C Hepatitis C virus (HCV) er et RNA virus. Smitte sker med blod, enten ved stofmisbrug eller blodtransfusion med blod, som ikke er undersøgt for antistoffer mod HCV. Sjældent <5 % overføres HCV ved seksuel kontakt eller fra mor til barn under fødslen eller ved stikuheld. Cirka 65 % af de der smittes udvikler kronisk infektion, som over en lang årrække kan udvikle sig til kronisk hepatitis. Diagnosen HCV infektion stilles ved forekomst af HCV RNA i blodet i mere end seks måneder. På basis af variation i HCV arvematerialet er defineret seks forskellige genotyper. Der er variation i geografisk forekomst af genotyper, men ikke relation mellem genotype og sygdommens spontane forløb. Derimod har genotyperne stor betydning for varighed og effekt af behandling, idet den aktuelle standardbehandling med pegyleret interferon i kombination med daglig tablet Ribavirin er 48 uger for genotype 1 og 4 og 24 uger for genotype 2 og 3 med helbredelse for hhv. 50 og 80 % af patienterne. Udvikling af nye behandlingstilbud til kronisk hepatitis C er inde i en rivende udvikling. En del af de afdelinger, som deltager i DANHEP samarbejdet, har i løbet af deltaget i fase I og II afprøvning af nye præparater til behandling af kronisk hepatitis C. I 2011 forventes 1 2 nye såkaldte protease hæmmere at blive tilgængelige. Det er endnu ikke muligt at kunne tilbyde behandling uden samtidig standardbehandling, men for de patienter som opnår tidlig udryddelse af virus, mens de behandles, vil behandlingsvarigheden kunne afkortes betydeligt med en forventet uændret effekt. 4

7 BDatagrundlag Data tastes for alle patienter, der henvises til hospitalsafdeling under diagnosen kronisk viral hepatitis B (ICD kode B18.1) og C (ICD kode B18.2), samt en gang årligt inden den 1. april. I rapporten indgår antal patientforløb, efter at skemaer med væsentlige fejl er fjernet. Der kan fortsat være fejl i de inkluderede skemaer. Patienter under 15 år er ikke medtaget. Som det fremgår af tabellerne 1 og 2, er den årlige tilgang til databasen de seneste år cirka 700, mens der hvert år afsluttes cirka 200 forløb. Antallet af patienter, inkluderet i databasen, er således mere end fordoblet siden BDækningsgrad og datakvalitet En samkøring med Landspatientregisteret blev ikke effektueret som planlagt af KCØ (2007). I stedet er et sæt datavariable indtastet på ny for 100 tilfældigt udvalgte patienter med kronisk hepatitis C af en uvildig person og derefter undersøgt for dækningsgrad og datakvalitet. Manuskript under udarbejdelse (april 2011). Procedure ved fejl i indberetningerne I forbindelse med udarbejdelse af en artikel om prædiktorer for start af behandling for kronisk hepatitis C (N. Hansen et al., 2011) er indtastede data til og med 2006 gennemgået og alle fejl og mangler rettet. Endvidere er journaler for patienter, som ikke havde enten positiv HBsAg eller HCV RNA, ved et dataudtræk medio 2010, identificeret og slettet fra databasen. Der vil blive etableret en fremadrettet procedure for hvordan fejl og mangler skal rettes i samarbejde med KCN. 5

8 BResultater: Demografiske data BAntal patienter inkluderet i DANHEP I alt er per 31. december inkluderet patienter i DANHEP, heraf 1902 patienter med kronisk hepatitis B og 4480 patienter med kronisk hepatitis C (tabel 1). Antallet af patienter som basisregistreres er steget fra ca. 400 i 2002 til ca. 700/år i perioden I samme periode er registreret med et afsluttet forløb, hvilket betyder at der per 31. december i alt følges patienter med kronisk hepatitis på hospitalsafdeling i Danmark. Tabel 1: Antal patienter som henvises med kronisk hepatitis til hospitalsafdeling. De 186 patienter, som er registreret med ingen hepatitis, er hverken HBsAg eller HCV RNA positive og derfor ikke medtaget i beregningerne. Registreringsår Hepatitis B Hepatitis C Hepatitis B og C Ingen Hepatitis I alt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % <= I alt Tabel 2. Antallet af patienter med kronisk hepatitis B, som afsluttes fra DANHEP har været følgende: Hepatitis B Registreringsår I alt Antal % Registrering af dato for forløb afsluttet Ja Nej I alt

9 Tabel 3. Antallet af patienter med kronisk hepatitis C, som afsluttes fra DANHEP har været følgende: Hepatitis C Registrering af dato for forløb afsluttet Registreringsår I alt Antal % Ja Nej I alt BPatienter med kronisk hepatitis B Antallet af patienter, som årligt henvises til hospitalsafdeling for kronisk hepatitis B er steget fra ca. 160 i til ca. 230 i årene Denne stigning kan formentlig tilskrives, at der siden 1. november 2005 blev indført obligatorisk screening for hepatitis B virus infektion af alle gravide kvinder i Danmark. På afdelingsniveau fordeler patienterne sig som vist i tabel 4. Tabel 4. Fordeling på afdelingsniveau af årligt antal henviste patienter med kronisk hepatitis B. Hepatitis B Registreringsår I alt Antal % Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Århus Universitets, Aalborg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Silkeborg I alt

10 BRegistrering af HBeAg og HBV DNA Som det fremgår af tabel 4a er HBeAg aktivitet registreret for 95 % af patienterne; hvoraf er ca. en tredjedel HBeAg positive. HBV DNA aktivitet er registreret for to tredjedele, hvoraf 55 % er med HBV DNA aktivitet (tabel 4b). Tabel 4a. HBeAg aktivitet for patienter med kronisk hepatitis B. Hepatitis B HBeAg Registreringsår I alt Antal % Uoplyst Neg Pos I alt Tabel 4b. HBV DNA aktivitet for patienter med kronisk hepatitis B. HBV DNA Hepatitis B Registreringsår I alt Antal % Uoplyst Neg Pos I alt

11 BPatienter med kronisk hepatitis C Antallet af patienter, som årligt henvises til hospitalsafdeling for kronisk hepatitis C har været ca. 400 patienter/år i hele perioden (tabel 1). På afdelingsniveau fordeler patienterne sig som vist i tabel 5. Tabel 5. Fordeling på afdelingsniveau af antal årligt henviste patienter med kronisk hepatitis C. Hepatitis C Registreringsår I alt Antal % Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Århus Universitets, Aalborg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Silkeborg I alt

12 BGenotype for patienter med kronisk hepatitis C Genotyperne fordeler sig med ca. 40 % genotype 1, 33 % genotype 3 og 7 % genotype 2. For ca. 20 % af patienterne er genotypen ikke bestemt (tabel 5a). Tabel 5a. Genotype for patienter med kronisk hepatitis C. Hepatitis C HCV genotype Registreringsår I alt Antal % Uoplyst Genotype Genotype 1a Genotype 1b Genotype Genotype 2a Genotype 2b Genotype Genotype 3a Genotype 3b Genotype Genotype 4a Anden, specificer nummer nedenunder I alt BKøn For patienter med kronisk hepatitis B er fordelingen af mænd og kvinder 1:1 (tabel 6); for patienter med kronisk hepatitis C er fordelingen 2:1 (Tabel 7). Tabel 6. Antal patienter med kronisk hepatitis B fordelt på køn. Hepatitis B Køn Registreringsår I alt Antal % Kvinde Mand I alt

13 Tabel 7. Antal patienter med kronisk hepatitis C fordelt på køn. Hepatitis C Registreringsår I alt Antal % Køn Kvinde Mand I alt BAlder For patienter med kronisk hepatitis B er den samlede medianalder for kvinder 31 år og for mænd 37 år. Medianalderen er år i perioden 2005 (tabel 8b). Tabel 8a. Antal patienter med kronisk hepatitis B fordelt på alder. Hepatitis B Alder Registreringsår I alt Antal % over I alt

14 Tabel 8b. Medianalder for patienter med kronisk hepatitis B. Alder Antal Gennemsnit Spredning 95 % CI 95 % CI Min Max Median Nedre kvartil Øvre kvartil Total Køn Kvinde Mand Kalenderår For patienter med kronisk hepatitis C er den samlede medianalder for både kvinder og mænd 42 år. Medianalderen er let stigende og har stabiliseret sig på 44 år i perioden Aldersfordelingen fremgår af tabel 9 og 9a. Tabel 9a. Antal patienter med kronisk hepatitis C fordelt på alder. Hepatitis C Alder Registreringsår I alt Antal % over I alt

15 Tabel 9b. Medianalder for patienter med kronisk hepatitis C. Alder Antal Gennemsnit Spredning 95 % CI 95 % CI Min Max Median Nedre kvartil Øvre kvartil Total Køn Kvinde Mand Kalenderår BSmittemåde for hepatitis B Årsagerne til smitte med hepatitis B virus er uændrede over tid. For knap 60 % er smittemåden ukendt. For 26 % sker smitten ved vertikal transmission, dvs. fra mor til barn ved graviditet og fødsel. Siden 1. november 2005 er alle gravide kvinder i Danmark blevet undersøgt for hepatitis B virus infektion og børn, som fødes af hepatitis B inficerede mødre, forebyggende vaccineret. En stor del af de, som er vertikalt smittet, er det dog erfaringsmæssigt i et andet land forud for ankomst til Danmark. Kun ca. 6 % smittes ved stofmisbrug og 6 % ved seksuel kontakt (Tabel 10). Tabel 10. Antal patienter med kronisk hepatitis B fordelt på smittemåde. Hepatitis B Smittemåde Registreringsår I alt Antal % Missing Stofmisbrug Tatovering/piercing Seksuel kontakt Stiklæsion Blodtransfusion Blodprodukter andet Vertikal smitte Andet Ukendt/uoplyst I alt

16 BSmittemåde for hepatitis C For ca. 60 % af patienter med kronisk hepatitis C sker smitten ved stofmisbrug og for ca. 25 % er smittemåden uoplyst. Kun meget få er vertikalt eller seksuelt smittet., hhv. 0,5 % og 3 % (tabel 11). Tabel 11. Antal patienter med kronisk hepatitis C fordelt på smittemåde. Hepatitis C Smittemåde Registreringsår I alt Antal % Missing Stofmisbrug Tatovering/piercing Seksuel kontakt Stiklæsion Blodtransfusion Blodprodukter andet Vertikal smitte Andet Ukendt/uoplyst I alt BDiagnosemåde for hepatitis B For ca % er diagnosemåden på baggrund af screening eller grundet forhøjede levertal og for 35 % er den enten uoplyst eller anden årsag. Kun knap 3 % er diagnosticeret på baggrund af en akut hepatitis B virus infektion. Der ses en svag stigning i antallet af patienter med uoplyst/anden diagnosemåde i perioden Tabel 12. Antal patienter med kronisk hepatitis B fordelt på diagnosemåde. Hepatitis B Diagnosemåde Registreringsår I alt Antal % Uoplyst Akut hepatitis Forhøjet levertal Screening Donorscreening Andet I alt

17 BDiagnosemåde for hepatitis C Hyppigste årsag (36 %) til diagnosen kronisk hepatitis C er forhøjede levertal. For 23 % er diagnosemåden på baggrund af screening og for halvdelen er den oplyst/anden årsag. Kun ganske få procent er diagnosticeret på baggrund af en akut hepatitis C virus infektion. Diagnosemåderne er stort set uændrede i perioden i forhold til. Tabel 13. Antal patienter med kronisk hepatitis C fordelt på diagnosemåde. Hepatitis C Registreringsår I alt Antal % Diagnosemåde Uoplyst Akut hepatitis Forhøjet levertal HCV look back Screening Donorscreening Andet I alt

18 BOprindelsesland for patienter med kronisk hepatitis B En tredjedel af patienter med kronisk hepatitis B stammer fra Asien; 20 % af patienterne er af dansk oprindelse, og ca. 11 % fra Tyrkiet (tabel 14). Tabel 14. Antal patienter med kronisk hepatitis B fordelt på oprindelsesland. Hepatitis B Oprindelsesland Ukendt Registreringsår I alt Antal % Danmark Sydeuropa Østeuropa Nord og Vesteuropa Nordafrika Sydafrika Nordamerika Sydamerika Mellemøsten Indien og Nepal Sydøstasien Øvrige asien Grønland Pakistan Rusland Thailand Tyrkiet Vietnam Andet I alt

19 BOprindelsesland for patienter med kronisk hepatitis C Knap 80 % af patienter med kronisk hepatitis C er af dansk oprindelse, resten fordeler sig jævnt på øvrige oprindelseslande (tabel 15). Tabel 15. Antal patienter med kronisk hepatitis C fordelt på oprindelsesland. Hepatitis C Oprindelsesland Registreringsår I alt Antal % Ukendt Danmark Sydeuropa Østeuropa Nord og Vesteuropa Nordafrika Sydafrika Nordamerika Sydamerika Mellemøsten Indien og Nepal Sydøstasien Øvrige asien Grønland Pakistan Rusland Thailand Tyrkiet Vietnam Andet I alt

20 BCo infektion med hepatitis B og human immundefekt virus (HIV) Totalt er ca. 7 % af patienterne med kronisk hepatitis B også smittet med HIV, ca. 55 % er ikke smittet og for ca. 36 % er det uoplyst, hvorvidt de er smittede. ALLE patienter med kronisk hepatitis B skal testes for HIV, så 36 % uoplyste er for mange, men det er positivt at andelen af patienter med uoplyst HIV status er reduceret fra år til år og i alt med ca. 17 % fra 44 % < 2005 til 27 % i. Andelen af HBV/HIV co inficerede er reduceret fra 12 % < 2005 til ca. 3 % i, formentlig fordi smitte med HIV generelt er reduceret fra < 2005 til og fordi kvinder, som diagnosticeres i forbindelse med graviditet, som regel kun er inficerede med hepatitis B virus. Tabel 16. Patienter med HBV/HIV co infektion. Hepatitis B HIV status Registreringsår I alt Antal % Missing Anti HIV negativ Anti HIV positiv Uoplyst. Patienten ønsker ikke at blive testet Uoplyst I alt BCo infektion med hepatitis C og human immundefekt virus (HIV) Totalt er knap 8 % af patienterne med kronisk hepatitis C også smittet med HIV, 68 % er ikke smittet og for ca. 24 % er det uoplyst, hvorvidt de er smittede. ALLE patienter med kronisk hepatitis C skal testes for HIV, så 24 % uoplyste er for mange, men det er positivt at andelen af patienter med uoplyst HIV status er reduceret fra år til år og i alt med ca. 66 % fra 30 % < 2005 til 10 % i. Andelen af co inficerede er reduceret fra 10 % til ca. 2 %, formentlig fordi der er færre som smittes med HIV ved stofmisbrug og fordi der i stigende grad bliver henvist patienter, mono inficerede med hepatitis C, fra praktiserende læger til hospital i takt med at tilbuddet om mulig helbredelse ved medikamentel behandling stiger. Tabel 17. Patienter med HCV/HIV co infektion. Hepatitis C HIV status Registreringsår I alt Antal % Missing Anti HIV negativ Anti HIV positiv Uoplyst. Patienten ønsker ikke at blive testet Uoplyst I alt

21 BLeverbiopsi 13 % af patienter med hepatitis B og ca. en tredjedel af patienter med hepatitis C har fået foretaget en biopsi (vævsprøve) fra leveren. Som det fremgår (af tabellerne 18 og 19), er andelen af patienter med både hepatitis B og C, som får foretaget biopsi, faldende; fra hhv. 20 % og 26 % i 2005 til 4 % og 10 % i. Dette skyldes formentlig at en del afdelinger har erstattet biopsi med fibroskanning til vurdering af fibrose i leveren. Det vil i løbet af 2011 blive muligt at registrere data vedr. fibroskanning i DANHEP. Tabel 18. Leverbiopsi hos patienter med hepatitis B. Hepatitis B Leverbiopsi Registreringsår I alt Antal % Missing Ja Nej Uoplyst I alt Tabel 19. Leverbiopsi hos patienter med hepatitis C. Hepatitis C Registreringsår I alt Antal % Leverbiopsi Missing Ja Nej Uoplyst I alt

22 BResultater: Måling af kvalitetsindikatorer Indikator rapportering på afdelingsniveau For hver af de 14 definerede kvalitetsindikatorer er beskrevet hvilken procentsats kvalitetsstandarden er sat til, begrundelse for valg af kvalitetsindikator, beskrivelse af hvilke elementer, der indgår i hhv. nævner og tæller, samt resultatet for den pågældende indikator. For nogle afdelinger indgår kun få patienter, enten fordi de følger få patienter, eller fordi der muligvis ikke er registreret alle de patienter, som er startet et forløb i afdelingen. Tilhørende tabel med tilhørende graf over indikatorplot viser afdelingsresultater og landsresultat i årene til og med 2004,,, samt for alle årene sammenlagt. 20

23 BIndikator 1.1. Måling af HBeAg hos patienter med kronisk hepatitis B. Kvalitetsstandard: 90 % Begrundelse for valg af indikator: Forekomst af HBeAg hos patienter med kronisk hepatitis B beskriver i hvilken sygdomsfase patienten befinder sig i, har betydning for patientens prognose og indgår som delelement ved vurdering af, hvorvidt patienten skal starte medicinsk behandling. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, dvs. er HBsAg positive ved basisregistrering og har en basisregistreringsdato i det pågældende opgørelsesår. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som får målt HBeAg. Resultat: I fik 94,1 % af patienterne med kronisk hepatitis B målt HBeAg. Totalt foreligger HBeAg for 94,6 %. Overordnet er der sket en fremgang for patienter med kronisk hepatitis B m.h.t. måling af HBeAg over de tre perioder, og. Majoriteten af afdelingerne måler HBeAg for >90 % af patienterne. For afdeling, Odense Universitetshospital, og Medicinsk afdeling, Køge, er antallet af patienter, som får målt HBeAg både faldende og i < 90 %. Indikator 1.1. Måling af HBeAg hos patienter med kronisk hepatitis B. Obs Opgørelsesår Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 21

24 Obs Opgørelsesår Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 22

25 Obs Opgørelsesår afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 23

26 Obs Opgørelsesår afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 24

27 Obs Opgørelsesår Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) 65 National ( ) 66 National ( ) 67 National ( ) 68 Landsplan Total ( ) 25

28 26

29 BIndikator 1.2. Måling af HBV DNA hos patienter med kronisk hepatitis B Kvalitetsstandard: 90 % Begrundelse for valg af indikator: Kvantitativ HBV DNA er et mål for virus aktivitet og indgår som delelement i vurdering af hvorvidt patienten skal starte medicinsk behandling. HBV DNA bør derfor måles hos alle nyhenviste patienter med kronisk hepatitis B. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, dvs. er HBsAg positive og har en basisregistreringsdato i det pågældende år. Tæller: I tælleren indgår antal patienter, som er ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, som får målt kvantiteret HBV DNA; Resultat: I fik 76,2 % af patienterne med kronisk hepatitis B målt HBV DNA. Totalt foreligger HBV DNA for 62,9 %. Der er sket en signifikant stigning i antallet af patienter, som nationalt får målt HBV DNA, fra 55,3 % <= 2004 til 76,2 % i. For nogle få afdelinger ses en signifikant stigning fra til og for afdeling, Skejby er dette ligeledes tilfældet for til. Tre afdelinger opfylder kvalitetsstandarden. Indikator 1.2 Måling af HBV DNA hos patienter med kronisk hepatitis B. Obs Opgørelsesår Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 27

30 Obs Opgørelsesår Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 28

31 Obs Opgørelsesår afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 29

32 Obs Opgørelsesår afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Køge Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 30

33 Obs Opgørelsesår Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 65 National ( ) 66 National ( ) 67 National ( ) 68 Landsplan Total ( ) 31

34 32

35 BIndikator 1.3. HIV test hos patienter med kronisk hepatitis B. Kvalitetsstandard: 90 % Begrundelse for valg af indikator: Alle patienter, som er ny henviste til kontrol for kronisk hepatitis B, bør få taget HIV test, således at videre kontrol og behandling kan justeres herefter. Patienter med co infektion med hepatitis B og HIV har en alvorligere prognose end patienter, mono inficeret med hepatitis B virus. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, dvs. er HBsAg positive og har en basisregistreringsdato i det pågældende år, fratrukket de relativt få patienter, som ikke har ønsket at blive testet. Tæller: I tælleren indgår de patienter med kronisk hepatitis B, som har fået målt anti HIV. Resultat: I blev 70,3 % af patienterne med kronisk hepatitis B testet for HIV. Totalt er 63,3 % HIV testet. Der er for de fleste afdelingers vedkommende sket en signifikant stigning fra <= 2004 til i antallet af patienter, som bliver HIV testet, men der persisterer behov for forbedring. Indikator 1.3 HIV test hos patienter med kronisk hepatitis B. Obs Opgørelsesår 1 Epidemiklinik M, Antal patient forløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som (95 % CI) ( ) 2 Epidemiklinik M, ( ) 3 Epidemiklinik M, ( ) 4 Epidemiklinik M, ( ) 5 Gastromedicins k afd. C, Herlev ( ) 6 Gastromedicins k afd. C, Herlev ( ) 33

36 Obs Opgørelsesår Gastromedicins k afd. C, Herlev Gastromedicins k afd. C, Herlev Gastromedicins k afd. S, Odense Universitets Gastromedicins k afd. S, Odense Universitets Gastromedicins k afd. S, Odense Universitets Gastromedicins k afd. S, Odense Universitets Gastromedicins k afd., Hvidovre Gastromedicins k afd., Hvidovre Gastromedicins k afd., Hvidovre Gastromedicins k afd., Hvidovre Gastromedicins k afd., Århus Universitets, Aalborg Antal patient forløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 34

37 Obs Opgørelsesår Gastromedicins k afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicins k afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicins k afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Infektionsmedi cinsk afd. Q, Odense Universitets Infektionsmedi cinsk afd. Q, Odense Universitets Infektionsmedi cinsk afd. Q, Odense Universitets Infektionsmedi cinsk afd. Q, Odense Universitets Antal patient forløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 35

38 Obs Opgørelsesår Infektionsmedi cinsk afd. Q, Århus Universitets, Skejby Infektionsmedi cinsk afd. Q, Århus Universitets, Skejby Infektionsmedi cinsk afd. Q, Århus Universitets, Skejby Infektionsmedi cinsk afd. Q, Århus Universitets, Skejby Infektionsmedi cinsk afd., Hillerød Infektionsmedi cinsk afd., Hillerød Infektionsmedi cinsk afd., Hillerød Infektionsmedi cinsk afd., Hillerød Infektionsmedi cinsk afd., Hvidovre Infektionsmedi cinsk afd., Hvidovre Infektionsmedi cinsk afd., Hvidovre Antal patient forløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 36

39 Obs Opgørelsesår Infektionsmedi cinsk afd., Hvidovre Infektionsmedi cinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Infektionsmedi cinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Infektionsmedi cinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Infektionsmedi cinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Herning Antal patient forløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 37

40 Obs Opgørelsesår Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Antal patient forløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HBsAG positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 65 National ( ) 66 National ( ) 67 National ( ) 68 Landsplan Total ( ) 38

41 39

42 BIndikator 1.4. Måling af alfa føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose. Kvalitetsstandard: 90 %. Begrundelse for valg af indikator: Alfa føtoprotein anvendes som markør for udvikling af cirrose og hepatocellulært carcinom. Som led i kontrol og opfølgning af cirrose udvikling bør patienter, henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose derfor få målt alfa føtoprotein i forbindelse med basisregistrering og opfølgning. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er enten ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B (dvs. er HbsAg positive ved basisregistrering og har en basisregistreringsdato i det pågældende opgørelsesår) eller som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B (dvs. er HbsAg positive ved basisregistrering eller opfølgning og har en opfølgningsdato i det pågældende opgørelsesår), og som har klinisk, biopsieller laboratorieverificeret cirrose ved basisregistrering hhv. ved opfølgning. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som får målt alfa føtoprotein i forbindelse med den basisregistrering eller opfølgning hvor der er registreret cirrose. Tabellen med tilhørende graf viser afdelingsresultater og landsresultat i årene til og med 2004 (seneste rapport),,, samt for alle årene sammenlagt. Resultat: Denne og følgende to indikatorer (1.5 og 1.6) er endnu ikke fuldstændigt taget helt i brug, fordi det er meldt ud, at det først skal ske, når databasen er opdateret. Dette forventes effektueret i Indikator 1.4 Måling af alfa føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose. Obs Opgørelsesår Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 40

43 Obs Opgørelsesår Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 41

44 Obs Opgørelsesår afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 45 National ( ) 46 National ( ) 47 National ( ) 48 Landsplan Total ( ) 42

45 43

46 BIndikator 1.5. Årlig ultralyd skanning hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose. Kvalitetsstandard: 80 %. Begrundelse for valg af indikator: Patienter med cirrose bør ifølge internationale retningslinjer ultralyd skannes to gange årligt for at visualisere evt. udviklet ascites eller fokale forandringer som hepatocellulært carcinom (HCC). Nævner: I nævneren antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose. Tæller: I tælleren indgår antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose og får udført ultralyd skanning af leveren. Resultat: Denne indikator er endnu ikke taget i brug; afventer implementering i løbet af

47 BIndikator 1.6. Start af behandling hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose. Kvalitetsstandard: 90 %. Begrundelse for valg af indikator: Der er indikation for start af medikamentel behandling hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose med det formål at hæmme den videre udvikling af cirrose. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er enten ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B eller som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, og som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose ved basisregistrering hhv. ved opfølgning. Tæller: I tælleren indgår antal patienter med en dato for start af behandling for hepatitis B. Resultat: Som det fremgår af nedenstående er denne indikator ikke systematisk registreret. Desuden er meldt ud, at denne indikator først skal anvendes, når databasen er revideret, hvilket vil ske i løbet af BIndikator 1.6. Start af behandling hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose. Obs Opgørelsesår Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) 1 Epidemiklinik M, ( ) 2 Epidemiklinik M, ( ) 3 Epidemiklinik M, ( ) Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 45

48 Obs Opgørelsesår Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 46

49 Obs Opgørelsesår afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 41 Medicinsk afd., Kolding ( ) 42 Medicinsk afd., Kolding ( ) 43 Medicinsk afd., Kolding 44 Medicinsk afd., Kolding ( ) 45 National ( ) 46 National ( ) 47 National ( ) 48 Landsplan Total ( ) 47

50 48

51 BIndikator 2.1. Bestemmelse af genotype hos patienter med kronisk hepatitis C. Kvalitetsstandard: 90 %. Begrundelse for valg af indikator: Genotypen har betydning for den planlagte behandlingsvarighed, idet patienter med genotype 1 behandles 48 uger med en forventelig effekt på ca. 50 % og patienter med genotype non 1 infektion behandles 24 uger med en forventelig effekt på 80 %. Det er vigtigt at kunne informere patienten om planlagt behandlingsvarighed og forventet effekt forud for beslutning om start af medicinsk behandling. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis C, dvs. er HCV RNA positive ved basisregistrering og har en basisregistreringsdato i det pågældende opgørelsesår. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som får bestemt en genotype. Resultat: I fik 81,7 % af patienterne med kronisk hepatitis C bestemt en genotype. Totalt foreligger en genotype for 81,1 %. Majoriteten af afdelinger har signifikant øget Indikatorværdien fra til, men kun ganske få afdelinger opfylder kvalitetsstandarden i. Indikator 2.1 Bestemmelse af genotype hos patienter med kronisk hepatitis C. Obs Opgørelsesår Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) 1 Epidemiklinik M, ( ) 2 Epidemiklinik M, ( ) 3 Epidemiklinik M, ( ) Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 49

52 Obs Opgørelsesår Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 50

53 Obs Opgørelsesår afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 49 Medicinsk afd. B, Herning ( ) 50 Medicinsk afd. B, Herning ( ) 51 Medicinsk afd. B, Herning ( ) 52 Medicinsk afd. B, Herning ( ) 51

54 Obs Opgørelsesår Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) 53 Medicinsk afd., Kolding ( ) 54 Medicinsk afd., Kolding ( ) 55 Medicinsk afd., Kolding ( ) 56 Medicinsk afd., Kolding ( ) 57 Medicinsk afd., Køge ( ) 58 Medicinsk afd., Køge ( ) 59 Medicinsk afd., Køge ( ) 60 Medicinsk afd., Køge ( ) 61 Medicinsk afd., Silkeborg ( ) 62 Medicinsk afd., Silkeborg ( ) 63 Medicinsk afd., Silkeborg ( ) 64 Medicinsk afd., Silkeborg ( ) 65 National ( ) 66 National ( ) 67 National ( ) 68 Landsplan Total ( ) 52

55 53

56 BIndikator 2.2. HIV test hos patienter med kronisk hepatitis C. Kvalitetsstandard: 90 % Begrundelse for valg af indikator: Alle patienter med kronisk hepatitis C bør få foretaget HIV test, fordi der er evidens for, at coinfektion med HIV forværrer prognosen for patienter med kronisk hepatitis C. Såfremt patienten er ikke erkendt HIV positiv med lavt immunforsvar risikeres komplikationer til interferonbehandling for kronisk hepatitis C. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis C, fratrukket de relativt få patienter, som ikke har ønsket at blive testet. Tæller: I tælleren indgår de patienter med kronisk hepatitis C, som har fået taget en HIV test. Resultat: I blev 86,4 % af patienterne med kronisk hepatitis C testet for HIV. Totalt er 75,7 % af patienterne med kronisk hepatitis C HIV testet. Der er sket en signifikant stigning i antallet, som bliver HIV testet, over de tre perioder. Fire afdelinger opfylder kvalitetsstandarden, nogle er tæt på og for nogle bliver kun 50 % af patienterne testet, hvilket bør forbedres. BIndikator 2.2. HIV test hos patienter med kronisk hepatitis C. Obs Opgørelsesår Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HCV RNA positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 54

57 Obs Opgørelsesår <= Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, afd. Q, Odense Universitets Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HCV RNA positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 55

58 Obs Opgørelsesår afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Århus Universitets, Aalborg Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HCV RNA positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 56

59 Obs Opgørelsesår afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HCV RNA positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 57

60 Obs Opgørelsesår Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HCV RNA positiv patienter der ikke ønsker testet for HIV Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) 65 National ( ) 66 National ( ) 67 National ( ) 68 Landsplan Total ( ) 58

61 59

62 BIndikator 2.3. Måling af alfa føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis C og cirrose. Kvalitetsstandard: 90 % Begrundelse for valg af indikator: Alfa føtoprotein anvendes som markør for udvikling af cirrose og hepatocellulært carcinom. Som led i kontrol og opfølgning af cirrose udvikling bør patienter, henvist til kontrol for kronisk hepatitis C, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose derfor få målt alfa føtoprotein i forbindelse med basisregistrering og opfølgning. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er enten ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis C eller som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C og som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose ved basisregistrering hhv. ved opfølgning. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som får målt alfa føtoprotein i forbindelse med den basisregistrering eller opfølgning hvor der er registreret cirrose. Resultat: Denne og den følgende indikator 2.4 er endnu ikke fuldstændigt taget helt i brug, fordi det er meldt ud, at det først skal ske, når databasen er opdateret. Dette forventes effektueret i Indikator 2.3. Måling af alfa føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis C og cirrose. Obs Opgørelsesår Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 60

63 Obs Opgørelsesår Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 61

64 Obs Opgørelsesår afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 62

65 Obs Opgørelsesår Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 65 National ( ) 66 National ( ) 67 National ( ) 68 Landsplan Total ( ) 63

66 64

67 BIndikator 2.4. Ultralyd skanning hos patienter med kronisk hepatitis C og cirrose. Kvalitetsstandard: 80 % Begrundelse for valg af indikator: Patienter med cirrose bør ifølge internationale retningslinjer ultralyd skannes to gange årligt for at visualisere evt. udviklet ascites eller fokale forandringer som hepatocellulært carcinom. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er enten ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis C eller som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C og som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose ved basisregistrering hhv. ved opfølgning. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som får foretaget ultralyd skanning i forbindelse med den basisregistrering eller opfølgning hvor der er registreret cirrose. Resultat: Denne indikator er endnu ikke taget i brug; afventer implementering. 65

68 BIndikator 2.5. Måling af kvantiteret HCV RNA ved behandlingsstart for kronisk hepatitis C. Kvalitetsstandard: 90 % Begrundelse for valg af indikator: Kvantiteret HCV RNA indgår i vurdering af effekt af behandling for patienter med kronisk hepatitis C, som starter medicinsk behandling og har betydning for prognose af behandlingseffekt og behandlingsvarighed. Den bør derfor altid måles hos patienter med kronisk hepatitis C ved start af medicinsk behandling. Nævner: I nævneren indgår antal patienter med kronisk hepatitis C, som starter behandling dvs. har en startdato for behandling i det pågældende opgørelsesår. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som ved start af behandling får målt kvantiteret HCV RNA. BResultat I fik 90,9 % målt kvantiteret HCV RNA ved start af behandling. Totalt foreligger kvantiteret HCV RNA for 80,9 %. Tallet har været stigende siden For 7 afdelinger måles kvantiteret HCV RNA i 100 % af tilfældene. Indikator 2.5. Måling af kvantiteret HCV RNA ved behandlingsstart for kronisk hepatitis C. Obs Opgørelsesår Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) 1 Epidemiklinik M, ( ) 2 Epidemiklinik M, ( ) 3 Epidemiklinik M, ( ) Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 66

69 Obs Opgørelsesår Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Antal patientforløb der (tæller) 67 Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 21 Hepatologisk Klinik A, ( ) 22 Hepatologisk Klinik A, ( ) 23 Hepatologisk Klinik A, ( ) Hepatologisk Klinik A, afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )

70 Obs Opgørelsesår afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Antal patientforløb der (tæller) 68 Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 49 Medicinsk afd. B, Herning ( ) 50 Medicinsk afd. B, Herning ( ) 51 Medicinsk afd. B, Herning 52 Medicinsk afd. B, Herning ( ) 53 Medicinsk afd., Kolding ( ) 54 Medicinsk afd., Kolding ( ) 55 Medicinsk afd., Kolding ( )

71 Obs Opgørelsesår 56 Medicinsk afd., Kolding Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) 57 Medicinsk afd., Køge ( ) 58 Medicinsk afd., Køge ( ) 59 Medicinsk afd., Køge 60 Medicinsk afd., Køge ( ) 61 Medicinsk afd., Silkeborg 62 Medicinsk afd., Silkeborg ( ) 63 Medicinsk afd., Silkeborg ( ) 64 Medicinsk afd., Silkeborg ( ) 65 National ( ) 66 National ( ) 67 National ( ) 68 Landsplan Total ( ) 69

72 70

73 BIndikator 2.6. Effekt af behandling for kronisk hepatitis C, genotype 1. Kvalitetsstandard: 50 % Begrundelse for valg af indikator: Patienter med kronisk hepatitis C, genotype 1, regnes for den vanskeligste gruppe af patienter med kronisk hepatitis C at behandle, fordi de mindre hyppigt end patienter med andre genotyper opnår effekt af behandlingen gt 1 ca. 50 % vs. non gt 1 ca. 80 %. Det kan derfor være af interesse at se, hvordan behandlingseffekten er på afdelingsniveau. Nævner: I nævneren indgår antal patienter med kronisk hepatitis C, som har genotype 1 infektion registreret ved enten basisregistrering eller opfølgning, og hvis dato for afsluttet behandling + 24 uger ligger i det pågældende opgørelsesår. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som har fået registreret opnået effekt af behandlingen = sustained virological response (SVR) 24 uger efter behandlingsophør. BResultat I havde 40,0 % af de patienter, som afsluttede behandling for kronisk hepatitis C, genotype 1, effekt af behandling, defineret som sustained virological response. Totalt er værdien 27,5 %. Det er tænkeligt, at patienter, hvor datoen 24 uger efter afsluttet behandling ligger sidst i opgørelsesåret, endnu ikke har fået registreret behandlingseffekt i databasen, Indikator 2.6. Effekt af behandling for kronisk hepatitis C, genotype 1. Obs Opgørelsesår Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) 1 Epidemiklinik M, ( ) 2 Epidemiklinik M, ( ) 3 Epidemiklinik M, ( ) Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 71

74 Obs Opgørelsesår Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) ( ) 13 Hepatologisk Klinik A, ( ) 14 Hepatologisk Klinik A, ( ) 15 Hepatologisk Klinik A, ( ) Hepatologisk Klinik A, afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 72

75 Obs Opgørelsesår 32 afd., Hvidovre Antal patientforløb der (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Andel, i %, som (95 % CI) ( ) 33 Medicinsk afd. B, Herning ( ) 34 Medicinsk afd. B, Herning ( ) 35 Medicinsk afd. B, Herning 36 Medicinsk afd. B, Herning ( ) 37 Medicinsk afd., Kolding ( ) 38 Medicinsk afd., Kolding ( ) 39 Medicinsk afd., Kolding ( ) 40 Medicinsk afd., Kolding ( ) 41 Medicinsk afd., Køge ( ) 42 Medicinsk afd., Køge ( ) 43 Medicinsk afd., Køge ( ) 44 Medicinsk afd., Køge ( ) 45 Medicinsk afd., Silkeborg 46 Medicinsk afd., Silkeborg ( ) 47 Medicinsk afd., Silkeborg ( ) 48 Medicinsk afd., Silkeborg ( ) 49 National ( ) 50 National ( ) 51 National ( ) 52 Landsplan Total ( ) 73

76 74

77 BIndikator 2.7. Start af behandling for kronisk hepatitis C med fibrose. Kvalitetsstandard: 80 % Begrundelse for valg af indikator: Fibrosegrad i leveren 2 (efter modificeret Metavir score) indikerer start af behandling. Det er af interesse at se, hvor mange patienter, som ifølge gældende retningslinjer bør behandles, bliver det. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som er enten ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis C eller som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C, som har registreret fibrosegrad 2 ved basisregistrering hhv. ved opfølgning, og som ikke har registreret kontraindikation for start af behandling. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som starter behandling for kronisk hepatitis C. Resultat: I startede 46,9 % af patienter med fibrose behandling for kronisk hepatitis C. Totalt er tallet 78,5 %. Der er tale om en faldende tendens, som teoretisk kan tilskrives mere konservativ tilgang til behandling, ændret patientpopulation (f.eks. tilgang af flere aktive stofmisbrugere) eller en afventende holdning til start af behandling med forventning om mere effektive behandlinger for patienter inficerede med genotype 1. BIndikator 2.7. Start af behandling for kronisk hepatitis C med fibrose. Obs Opgørelsesår Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HCV RNA positiv patienter med fibrosegrad>=2 med en kontraindikation for start af behandling Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) 86.7 ( ) 62.5 ( ) 0.0 ( ) 75.0 ( ) 80.8 ( ) 75

78 Obs Opgørelsesår Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd. S, Odense Universitets Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Hvidovre Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Hepatologisk Klinik A, Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HCV RNA positiv patienter med fibrosegrad>=2 med en kontraindikation for start af behandling Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) 90.3 ( ) 66.7 ( ) 83.7 ( ) 66.7 ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 79.6 ( ) 62.5 ( ) 60.0 ( ) 72.7 ( ) 82.1 ( ) 79.4 ( ) 0.0 ( ) 78.5 ( ) 76

79 Obs Opgørelsesår afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Odense Universitets afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd. Q, Århus Universitets, Skejby afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HCV RNA positiv patienter med fibrosegrad>=2 med en kontraindikation for start af behandling Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) 83.3 ( ) 63.2 ( ) 25.0 ( ) 72.9 ( ) 86.8 ( ) 78.3 ( ) 66.7 ( ) 84.1 ( ) 92.3 ( ) 76.9 ( ) 50.0 ( ) 80.0 ( ) 88.2 ( ) 88.9 ( ) 50.0 ( ) 84.6 ( ) ( ) 0 77

80 Obs Opgørelsesår afd., Århus Universitets, Aalborg afd., Århus Universitets, Aalborg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HCV RNA positiv patienter med fibrosegrad>=2 med en kontraindikation for start af behandling Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) ( ) 33.3 ( ) ( ) 16.7 ( ) 40.0 ( ) 0.0 ( ) 25.0 ( ) 73.7 ( ) 83.3 ( ) 50.0 ( ) 77.4 ( ) ( ) 80.0 ( ) 33.3 ( ) 78.1 ( ) ( ) 78

81 Obs Opgørelsesår Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) HCV RNA positiv patienter med fibrosegrad>=2 med en kontraindikation for start af behandling Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) 63 Medicinsk afd., Silkeborg ( ) 64 Medicinsk afd., Silkeborg ( ) 65 National ( ) 66 National ( ) 67 National ( ) 68 Landsplan Total ( ) 79

82 80

83 BIndikator 2.8. Behandling for kronisk hepatitis C uden dosisreduktion. Kvalitetsstandard: 80 % Begrundelse for valg af indikator: Der er evidens for, at effekt af behandling er relateret til hvor stor en andel af medicinsk behandling mod kronisk hepatitis C, som er gennemført uden dosisreduktion. Nævner: I nævneren indgår antal patienter, som har en dato for afsluttet fuldført behandling i det pågældende opgørelsesår. Tæller: I tælleren indgår antal patienter blandt disse, som har behandling udført uden dosisreduktion. Resultat: I blev 84,3 % af patienter med kronisk hepatitis C behandlet uden dosisreduktion. Totalt er tallet 74,9 %. To afdelinger har indikatorværdier > 80 % i og begge afdelinger, samt en tredje har stigende værdier op til 100 % over de tre perioder. BIndikator 2.8. Behandling for kronisk hepatitis C uden dosisreduktion. Obs Opgørelsesår Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Epidemiklinik M, Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Gastromedicinsk afd. C, Herlev Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Patienter hvis behandling er ophørt før tid Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) 80.0 ( ) 56.5 ( ) 57.1 ( ) 60.0 ( ) 71.4 ( ) 69.6 ( ) 50.0 ( ) 70.5 ( ) 81

84 Obs Opgørelsesår Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Patienter hvis behandling er ophørt før tid Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) 9 Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg ( ) 10 Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg ( ) 11 Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg ( ) 12 Gastromedicinsk afd., Århus Universitets, Aalborg ( ) 13 Hepatologisk Klinik A, ( ) 14 Hepatologisk Klinik A, ( ) 15 Hepatologisk Klinik A, ( ) 16 Hepatologisk Klinik A, ( ) 17 afd. Q, Odense Universitets ( ) 18 afd. Q, Odense Universitets ( ) 19 afd. Q, Odense Universitets ( ) 20 afd. Q, Odense Universitets ( ) 21 afd. Q, Århus Universitets, Skejby ( ) 22 afd. Q, Århus Universitets, Skejby ( ) 23 afd. Q, Århus Universitets, Skejby ( ) 24 afd. Q, Århus Universitets, Skejby ( ) 25 afd., Hillerød ( ) 26 afd., Hillerød ( ) 82

85 Obs Opgørelsesår afd., Hillerød afd., Hillerød afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre afd., Hvidovre Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Frederiksberg Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd. B, Herning Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Kolding Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Køge Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Patienter hvis behandling er ophørt før tid Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) 50.0 ( ) 63.3 ( ) 70.5 ( ) 75.8 ( ) 94.7 ( ) 76.1 ( ) ( ) ( ) 75.0 ( ) 78.6 ( ) 66.7 ( ) 76.2 ( ) 82.6 ( ) 83.3 ( ) ( ) 86.1 ( ) 60.0 ( ) 66.7 ( ) ( ) 83

86 Obs Opgørelsesår Landsplan Medicinsk afd., Køge Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg Medicinsk afd., Silkeborg National National National Total Antal patientforløb der opfylder indikatoren (tæller) Antal relevante patientforløb for indikatoren (nævner) Patienter hvis behandling er ophørt før tid Andel, i %, som opfylder indikatoren (95 % CI) 68.9 ( ) ( ) 50.0 ( ) 66.7 ( ) 70.6 ( ) 77.5 ( ) 84.3 ( ) 74.9 ( ) 84

87 85

88 BSammenfatning og konklusion I denne årsrapport for DANHEP præsenteres data for patienter, som følges og behandles på hospital for kronisk hepatitis B og C i Danmark, for perioden1. januar december. Det er anden gang, data fra DANHEP publiceres, og det er planen at dette fremover vil ske en gang årligt. Kliniske kvalitetsindikatorer, udarbejdet i efterforløbet af årsrapporten 2004, er afrapporteret på afdelingsniveau for perioderne, og. Resultaterne viser, at om end der generelt er sket en forbedret registrering af data, er der fortsat mulighed for forbedring. Specielt vigtigt er det, at der sker undersøgelse for HIV hos patienter med hepatitis B og C. Tiltag, iværksat i forbindelse med databasens etablering, som f. eks. fælles, national scoring af leverbiopsi og indsamling af blodprøver til en biobank, fungerer nu på nationalt plan. Blodprøver fra DANHEP biobanken danner grundlag for klinisk kvalitetssikring og videnskabelig aktivitet. Dækningsgrad og datakvalitet er under validering. Indtrykket af, at dækningsgraden er >90 %, er bekræftet. Manuskript er under udarbejdelse. En forbedret registrering af indikation for og effekt af behandling vil blive tilstræbt. Databasen vil blive opdateret, således, at det er muligt at registrere resultat af Fibroskanning. Død, herunder død som følge af leversygdom, fremgår ikke direkte af databasen, men kan bestemmes ved samkøring med andre registre, såsom dødsårsags, CPR og Landspatientregistret. Der er siden udarbejdet nationale retningslinjer for behandling af patienter med kronisk hepatitis B og C i Danmark. Retningslinjerne opdateres årligt og kan ses på Hwww.dsinfm.dk. BPerspektiv/anbefalinger Det anbefales, at opmærksomheden fortsat fokuseres på en nationalt, ensartet behandling på højeste internationale niveau af patienter med kronisk hepatitis B og C i Danmark. Vi står aktuelt overfor implementering af nye medicinske præparater til behandling af kronisk hepatitis C. Medicinen kan for nogle patienter betyde helbredelse under en afkortet behandlingsperiode, men kan for andre give anledning til behandlingssvigt under udvikling af resistens. Der er fortsat mulighed for at forbedre registrering af visse data, specielt vigtigt er det, at alle patienter med kronisk hepatitis undersøges for samtidig HIV co infektion og at HBV DNA registreres for patienter med kronisk hepatitis B. 86

89 Bilag 1. DANHEP styregruppe slæge, ph.d. Nina Weis (formand) Infektionsmed. afdeling 144 Hvidovre Kettegård Alle Hvidovre Professor, overlæge Jens Bukh Infektionsmed. afdeling Hvidovre Kettegård Alle Hvidovre Overlæge, ph.d. Peer Brehm Christensen Medicinsk afdeling C Odense Universitets Sdr. Boulevard Odense [email protected] Overlæge, dr. med. Mette Rye Clausen Medicinsk A 2121 Blegdamsvej København Ø [email protected] Professor, overlæge, dr. med. Jan Gerstoft Epidemiklinik M 5132 Blegdamsvej København Ø [email protected] Overlæge Karin Grønbæk Gastroenheden 439 Hvidovre Kettegård Alle Hvidovre [email protected] Overlæge, ph.d. Henrik Krarup Klinisk Biokemisk afdeling Afsnit for Molekylær diagnostik Aalborg, afsnit Nord Reberbansgade 9100 Aalborg [email protected] Direktør, dr.med. Kim Krogsgaard The Brain Prize COBIS Ole Maaløes Vej Kbh. N [email protected] Overlæge, dr. med. Hans Kromann Andersen Medicinsk afdeling RAS Køge Lykkebækvej Køge Hhkr@regionsjælland.dk Overlæge, dr. med. Alex Lund Laursen Infektionsmed.afdeling Q Skejby Brendstrupgårdsvej Århus N [email protected] Overlæge Jens Lindberg Medicinsk afdeling Herning Central Gl. Landevej Herning [email protected] Overlæge, ph. d. Suzanne Lunding Medicinsk Helsingør Esrumvej Helsingør [email protected] Overlæge Axel Møller Medicinsk Kolding Skovvangen Kolding [email protected] Professor, overlæge, dr.med. Henrik Nielsen afdeling Aalborg, afsnit Syd Hobrovej 18 22, Postboks Aalborg [email protected] Professor, overlæge, dr.med. Jens Ole Nielsen Infektionsmed. afdeling 144 Kettegård Alle 30 Hvidovre 2650 Hvidovre [email protected] Overlæge, ph.d. Peter Nørregaard Medicinsk Klinik Frederiksberg Ndr. Fasanvej Frederiksberg [email protected] Professor, overlæge, dr. med Ove B. Schaffalitzky de Muckadell Med.Gastroenterol. afdeling S Sdr. Boulevard 29 Odense Universitets 5000 Odense [email protected] Overlæge, dr. med. Poul Schlichting Gastromedicinsk afdeling C Herlev Herlev Ringvej Herlev [email protected] Overlæge, dr. med. Ulrik Tage Jensen Med.Gastroenterol. afdeling M Aalborg, afsnit Syd Hobrovej 18 22, Postboks Aalborg [email protected] Overlæge, ph.d. Britta Tarp Medicinsk afdeling Silkeborg Falkevej Silkeborg [email protected] slæge, ph.d. Reimar W. Thomsen Klinisk Epidemiologisk Århus Universitetshospital Aalborg, Forskningens Hus Sdr. Skovvej Aalborg [email protected] 87

90 Bilag 2. Kliniske indikatorer dataelementer og beregninger Tabel 1: Beskrivelse af kliniske indikatorer for DANHEP: Kronisk hepatitis B Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 1.1. Indikatornavn Måling af HBeAg hos patienter med kronisk hepatitis B Indikatorbeskrivelse Andel patienter, ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B (=HBsAg positiv), som får målt HBeAg. Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale) Forekomst af HBeAg hos patienter med kronisk hepatitis B beskriver i hvilken sygdomsfase patienten befinder sig har betydning for prognose og indgår som delelement ved vurdering af behandlingsindikation Indikatordefinition: Vurdering af Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som er HBsAg positive, har en basisregistreringsdato i pågældende periode og får målt HBeAg. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som er ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, dvs. er HBsAg positive, og har en basisregistreringsdato i aktuelle periode (år). Dataelementer Fra BASIS SKEMA: Tæller: HBeAg (positiv=2 eller negativ=1 i felt 33) Nævner: HBsAg (positiv, dvs.=2 i felt 32) med en Basisregistreringsdato i aktuelle periode (=dato i felt 13). Kliniske og administrative definitioner HBsAg, HBeAg, Basisregistreringsdato Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi 90 % Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning SKS koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige) enheder: er, som deltager i DANHEP, se særskilt ark. Datakilder KMS 88

91 Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 1.2. Indikatornavn Måling af HBV DNA hos patienter med kronisk hepatitis B Indikatorbeskrivelse Andel patienter, ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B (=HBsAg positiv), som får målt kvantiteret HBV DNA. Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale) Kvantitativ HBV DNA er mål for virus aktivitet indgår som delelement i vurdering af behandlingsindikation Bør måles hos alle nyhenviste patienter (Basisregistrering) Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som er ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, dvs. er HBsAg positive, som får målt kvantiteret HBV DNA. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som er ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, dvs. er HBsAg positive, og har en Basisregistreringsdato i aktuelle periode (år). Dataelementer Fra BASIS SKEMA: Tæller: HBV DNA (1=negativ; 2=positiv i felt 36) Nævner: HBsAg (positiv, dvs.=2 i felt 32) med en Basisregistreringsdato i aktuelle periode (i felt 13). Kliniske og administrative definitioner HBsAg, HBV DNA, Basisregistreringsdato Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi 90 % Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning SKS koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige) enheder: er, som deltager i DANHEP, se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag 89

92 Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 1.3. Indikatornavn HIV test hos patienter med kronisk hepatitis B Indikatorbeskrivelse Andel patienter, ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, som får målt anti HIV. Begrundelse for valg af indikator (klinisk Alle patienter, ny henvist til kontrol for hepatitis B, bør få rationale) målt anti HIV, således at videre kontrol og behandling kan justeres herefter: Patienter med co infektion med hepatitis B og HIV har en alvorligere prognose end patienter, mono inficeret med hepatitis B virus Til behandling for kronisk hepatitis B anvendes nukleosidanaloger (NA), hvoraf nogle tillige har effekt overfor HIV Behandling med NA hos ikke erkendte HIV positive patienter kan således medføre udvikling af HIV resistens overfor NA. HBV/HIV co inficerede patienter bør derfor, såfremt der er indikation for start af behandling for kronisk hepatitis B, starte anti retroviral behandling (ART). Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som er nyhenvist til kontrol for kronisk hepatitis B, som får målt anti HIV. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som er ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, dvs. er HBsAg positive, og har en basisregistreringsdato i aktuelle periode (år). Dataelementer Fra BASIS SKEMA: Tæller: Anti HIV målt (1=negativ; 2=positiv i felt 25) Nævner: HBsAg (positiv, dvs.=2 i felt 32) med en Basisregistreringsdato i aktuelle periode (=dato i felt 13) Ekskluderes fra beregningen Patienten ønsker ikke at blive testet = 3) Kliniske og administrative definitioner HBsAg, Anti HIV, Basisregistreringsdato Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi 90 % 90

93 Delelement Beskrivelse Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning SKS koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige) enheder er, som deltager i DANHEP, se særskilt ark. Datakilder KMS 91

94 Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 1.4. Indikatornavn Måling af alfa føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose Indikatorbeskrivelse Måling af alfa føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose. Begrundelse for valg af indikator (klinisk Alfa føtoprotein anvendes som markør for udvikling af rationale) cirrose. Som led i kontrol og opfølgning af cirrose udvikling bør patienter, henvist til kontrol for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose, derfor få målt alfaføtoprotein i forbindelse med Basisregistrering og Opfølgning. Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som er ny henvist og løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose og får målt alfaføtoprotein. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som er ny henvist eller løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose. Dataelementer Dato for Basisregistrering eller for Opfølgning i aktuelle periode. Fra BASIS SKEMA eller OPFØLGNINGSSKEMA: Tæller: Alfa føtoprotein målt (1=normal eller 2 = angiv værdi i felt 63) for Basisregistrering eller (= et tal i felt 542) for Opfølgning. Nævner: HBsAg (positiv, dvs.=2 i felt 32 eller =2 i felt 525) med en Basisregistreringsdato (dato i felt 13) eller en dato for Opfølgning (i felt 513) i aktuelle periode og cirrose målt v. Basisregistrering (=4 i felt 69) eller Opfølgning (=4 i felt 545). Kliniske og administrative definitioner Patienter med cirrose: HBsAg, alfa føtoprotein, Basisregistreringsdato eller Opfølgningsdato i aktuelle periode. Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi 90 % Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning SKS koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige) enheder er, som deltager i DANHEP, se særskilt ark Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc. 92

95 Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 1.5. Indikatornavn Ultralyd skanning ved kronisk hepatitis B og cirrose Indikatorbeskrivelse Andel patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose og får udført ultralyd af leveren. Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale) Patienter med cirrose bør ifølge internationale retningslinjer ultralyd skannes to gange årligt for at visualisere evt. udviklet ascites eller fokale forandringer som hepatocellulært carcinom (HCC). Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose og får udført ultralyd skanning af leveren. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose. Dataelementer Fra BASIS SKEMA eller OPFØLGNINGSSKEMA: Tæller: Dato for Ultralyd (skal implementeres) Nævner: Patienter som er HBsAg positive (=2 i felt 32 (BASIS) eller felt 525 (OPFØLGNING) med cirrose (=4 i felt 545) med en Basisregistreringsdato (dato i felt 13) eller en Opfølgningsdato i pågældende periode (=dato i felt 513). Kliniske og administrative definitioner Patienter med cirrose: HBsAg, Ultralyd skanning udført, Opfølgningsdato i aktuelle periode. Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi Man kan af forskellige årsager ikke forvente, at alle patienter er skannet som anbefalet, men estimeret referenceværdi er >80 %. Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Delelement Beskrivelse Dataelementer til afgrænsning SKS koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige) enheder er, som deltager i DANHEP, se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc. 93

96 Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 1.6. Indikatornavn Start af behandling hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose Indikatorbeskrivelse Andel patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose og starter behandling. Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale) Der er indikation for start af medikamentel behandling hos patienter med kronisk hepatitis B og cirrose med det formål at hæmme den videre udvikling af cirrose. Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose og starter behandling (dvs. har en Behandlingsstartdato). Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis B, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose. Dataelementer Fra BASIS SKEMA eller OPFØLGNINGSSKEMA: Tæller: Dato for start af behandling for hepatitis B (= dato i felt 214) Nævner: Patienter som er HBsAg positive (=2 i felt 32 (Basis)) eller (=2 i felt 525 (opfølgning)) med cirrose (=4 i felt 69 (Basis) eller felt 545 (Opfølgning)) som har en Basisregistreringsdato (=dato i felt 13) eller Opfølgningsdato (=dato i felt 513) i den pågældende periode. Kliniske og administrative definitioner Patienter med cirrose: HBsAg, Behandlingsstartdato Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning SKS koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige) enheder er, som deltager i DANHEP, se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc. 94

97 Tabel 2: Beskrivelse af kliniske indikatorer for DANHEP: Kronisk hepatitis C Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.1. Indikatornavn Bestemmelse af genotype hos patienter med kronisk hepatitis C Indikatorbeskrivelse Andel patienter, ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis C, som får målt genotype Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale) Genotypen har betydning for den planlagte behandlingsvarighed. Der er forskellig effekt af behandling i relation til genotype, hhv. 50 % for genotype 1 og 80 % for genotype non 1. Det er vigtigt at kunne informere patienten om forventet behandlingsvarighed og effekt forud for beslutning om start af behandling. Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som er nyhenvist til kontrol for kronisk hepatitis C, som får målt genotype. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som er nyhenvist til kontrol for kronisk hepatitis C. Dataelementer Fra BASIS SKEMA Tæller: Genotype målt (dvs. 1,2,3 i felterne og 60) Nævner: HCV RNA positiv (= 2 i felt 43) og Basisregistreringsdato i aktuelle periode (=dato i felt 13). Kliniske og administrative definitioner HCV RNA, genotype, Basisregistreringsdato Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi 90 % Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning SKS koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige) enheder er, som deltager i DANHEP, se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc. 95

98 Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.2 Indikatornavn HIV test hos patienter med kronisk hepatitis C Indikatorbeskrivelse Andel patienter, ny henvist til kontrol for kronisk hepatitis C, som får målt anti HIV. Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale) Alle patienter med kronisk hepatitis C bør undersøges for HIV med anti HIV, fordi der er evidens for, at co infektion med HIV forværrer prognosen for patienter med kronisk hepatitis C. Såfremt patienten er ikke erkendt HIV positiv med lavt immunforsvar risikeres komplikationer til interferonbehandling for kronisk hepatitis C. Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som er ny henvist for kronisk hepatitis C, som får målt anti HIV. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som er ny henvist for kronisk hepatitis C. Dataelementer Fra BASISSKEMA Tæller: Anti HIV målt (1=negativ; 2=positiv i felt 25) Nævner: HCV RNA (positiv, dvs.=2 i felt 43) med en Basisregistreringsdato (dato i felt 13) i aktuelle periode (årligt). Kliniske og administrative definitioner HCV RNA, anti HIV, Basisregistreringsdato Risikofaktorer (justering) Referenceværdi 90 % Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning SKS koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige) enheder er, som deltager i DANHEP, se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc. 96

99 Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.3 Indikatornavn Måling af alfa føtoprotein hos patienter med kronisk hepatitis C og cirrose Indikatorbeskrivelse Andel patienter, henvist til kontrol for kronisk hepatitis C, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose og får målt alfa føtoprotein. Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale) Alfa føtoprotein anvendes som markør for cirrose/hepatocellulært carcinom og anbefales målt x 2 årligt hos patienter med cirrose. Er den ikke målt, kan man overse, at patienten har udviklet cirrose/hepatocellulært carcinom. Indikatordefinition: Indikatortype Resultat Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som er henvist til kontrol for kronisk hepatitis C, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose og får målt alfa føtoprotein. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som er henvist til kontrol for kronisk hepatitis C, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose. Dataelementer Fra BASIS SKEMA eller OPFØLGNINGSSKEMA: Tæller: Alfa føtoprotein målt (1=normal eller 2 = angiv værdi i felt 63) for Basisregistrering eller (= et tal i felt 542) for Opfølgning Nævner: HCV RNA positiv (=2 i felt 43 eller =2 i felt 525) med en Basisregistreringsdato (dato i felt 13) eller Opfølgningsdato (i felt 513) i aktuelle periode (årligt) og cirrose målt v. Basisregistrering (= 4 i felt 69) eller Opfølgning (= 4 i felt 545). Kliniske og administrative definitioner HCV RNA, alfa føtoprotein, Basisregistreringsdato eller Opfølgningsdato Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi 90 %. Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning SKS koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige) enheder er, som deltager i DANHEP, se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc. 97

100 Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.4. Indikatornavn Ultralyd skanning hos patienter med kronisk hepatitis C og cirrose Indikatorbeskrivelse Andel patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose og får udført ultralyd af leveren. Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale) Patienter med cirrose bør ifølge internationale retningslinjer ultralyd skannes to gange årligt for at visualisere evt. udviklet ascites eller fokale forandringer som hepatocellulært carcinom (HCC). Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose og får udført ultralyd af leveren. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C, som har klinisk, biopsi eller laboratorieverificeret cirrose. Dataelementer Fra BASIS SKEMA eller OPFØLGNINGSSKEMA: Tæller: Dato for Ultralyd (skal implementeres) Nævner: Patienter som er HCV RNA positive (=2 i felt 43 (Basis) eller =2 i felt 536 (Opfølgning)) med cirrose målt v. Basisregistrering (= 4 i felt 69) eller Opfølgning (= 4 i felt 545) med en Basisregistreringsdato (dato i felt 13) eller Opfølgningsdato i den pågældende periode (= dato i felt 513). Kliniske og administrative definitioner Patienter med cirrose: HCV RNA, Ultralyd skanning udført, Basisregistreringsdato eller Opfølgningsdato Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi Man kan af forskellige årsager ikke forvente, at alle patienter er skannet som anbefalet, men estimeret referenceværdi er 80 %. Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning SKS koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige) enheder er, som deltager i DANHEP, se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc. 98

101 Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.5 Indikatornavn Måling af kvantitreret HCV RNA ved behandlingsstart hos patienter med kronisk hepatitis C Indikatorbeskrivelse Andel patienter som, ved start af behandling, får målt kvantiteret HCV RNA. Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C, som starter behandling i den aktuelle periode og som ved start af behandling får målt kvantitreret HCV RNA. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C og starter behandling i den aktuelle periode. Dataelementer Fra BEHANDLING C: Tæller: Kvantitreret HCV RNA sv.t. startdato (= tal i felt 318) Nævner: Start dato for behandling (= dato i felt 314). Kliniske og administrative definitioner HCV RNA, Kvantiteret HCV RNA, Behandlingsstartdato Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi 90 % Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning SKS koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige) enheder er, som deltager i DANHEP, se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc. 99

102 Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.6 Indikatornavn Effekt af behandling for kronisk hepatitis C, genotype 1 Indikatorbeskrivelse Andel patienter, som starter behandling for genotype 1 infektion og opnår effekt vurderet som Sustained Virological Response (SVR). Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale) Patienter med kronisk hepatitis C, genotype 1, regnes for den vanskeligste gruppe af patienter med kronisk hepatitis C at behandle, fordi de mindre hyppigt end patienter med andre genotyper opnår effekt af behandlingen genotype 1 ca. 50 % vs. non genotype 1 ca. 80 %. Det kan derfor være af interesse at se, hvordan behandlingseffekten er på afdelingsniveau. Indikatordefinition: Indikatortype Resultat Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C, som har genotype 1 og er startet behandling i aktuelle periode, som opnår SVR. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C genotype 1 og er startet behandling i aktuelle periode. Dataelementer Fra BASIS SKEMA, OPFØLGNINGSSKEMA, og BEHANDLINGSSKEMA: Tæller: Effekt af behandling = sustained Virological response (1= Responder 24 uger efter behandlingsophør i felt 382) Nævner: HCV RNA positiv (=2 i felt 43 eller felt 536) med Genotype 1 (=genotype 1 i felt 46,47 eller 48) eller (=1 i felt 539), og hvis dato for afsluttet behandling (i felt 316) + 24 uger falder i det pågældende opgørelses år, således at effekt af behandlingen er kendt. Kliniske og administrative definitioner HCV RNA, genotype 1, Behandlingsstartdato, effekt af behandling Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi I gennemsnit bør 50 % af patienterne opnå effekt af behandling. Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning SKS koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige) enheder er, som deltager i DANHEP, se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc. 100

103 Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.7 Indikatornavn Start af behandling for kronisk hepatitis C med fibrose Indikatorbeskrivelse Andel patienter som løbende kontrolleres for hepatitis C, med fibrosegrad 2 og uden kontraindikation for start af behandling, som er startet i behandling. Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale) Fibrosegrad 2 indikerer start af behandling. Det vil være af interesse at se, hvor mange patienter, som ifølge gældende retningslinjer bør behandles, bliver det. Indikatordefinition: Indikatortype Proces Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C, med fibrosegrad 2 og uden kontraindikation for start af behandling, som er startet i behandling. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C, med fibrosegrad 2 og uden kontraindikation for start af behandling. Dataelementer Fra BASIS SKEMA, OPFØLGNINGSSKEMA, og BEHANDLINGSSKEMA: Tæller: Dato for start af behandling for hepatitis C (=dato i felt 314 ) Nævner: HCV RNA positiv (=2 i felt 43 (Basis) eller felt 536 (Opfølgning)) med Fibrose > grad 2 (=2 eller 3 eller 4 i felt 69 (Basis)) eller (=2 eller 3 eller 4 i felt 545 (Opfølgning)) og ingen kontraindikation (dvs. ikke udfyldte felter 03, 06, 07 eller 09 i felt 71). Kliniske og administrative definitioner HCV RNA, fibrose, Behandlingsstartdato Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi Estimeret 80 % Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning SKS koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige) enheder er, som deltager i DANHEP, se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc. 101

104 Delelement Beskrivelse Sygdomsområde Den Danske Database for Hepatitis B og C (DANHEP) Indikatornummer DANHEP 2.8 Indikatornavn Behandling for kronisk hepatitis C uden dosisreduktion Indikatorbeskrivelse Andel patienter, som løbende kontrolleres for hepatitis C, som afslutter behandling uden dosisreduktion i aktuelle periode. Begrundelse for valg af indikator (klinisk rationale) Der er evidens for, at effekt af behandling er relateret til hvor stor en andel af medicinsk behandling mod hepatitis C, som er gennemført uden dosisreduktion. Indikatordefinition: Indikatortype Resultat Indikatorformat Andel (procent) Tællerdefinition Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C som afslutter behandling uden dosisreduktion i aktuelle periode. Nævnerdefinition (population) Antal patienter, som løbende kontrolleres for kronisk hepatitis C som afslutter behandling i aktuelle periode. Dataelementer Fra BEHANDLING C: Tæller: Behandling udført uden dosisreduktion (dvs. 1=som planlagt i felt 380 OG IKKE UDFYLDT 2= med perioder med dosisreduktion) Nævner: Slutdato for hepatitis C behandling i pågældende periode (=dato i felt 316). Kliniske og administrative definitioner HCV RNA, Behandlingsophør, dosisreduktion Risikofaktorer (justering) Kun relevant for resultatindikatorer Referenceværdi Estimeret vil 80 % gennemføre uden dosisreduktion. Rapporter Indikatordelperiode og rapportinterval Årligt Dataelementer til afgrænsning SKS koder/ydenumre for (behandlingsansvarlige) enheder er, som deltager i DANHEP, se særskilt ark. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc. Datakilder KMS Bilag Indikatoralgoritme etc. 102

105 Bilag 3. Publikationsliste 8. Krarup H, Andersen S, Madsen PH, Christensen PB, Laursen AL, Bentzen Petersen A, Møller JM, Weis N and the DANHEP group. HBeAg but not genotypes predicts viral load in patients with hepatitis B in Denmark a nationwide cohort study. Indsendt Scand J Gastroenterol april Hansen N, Obel N, Christensen PB, Kjær M, Laursen AL, Krarup HB, Møller A, Schlichting P, Bukh J, Weis N and the DANHEP group. Effectiveness of treatment with pegylated interferon and ribavirin in an unselected population of patients with chronic hepatitis C: A Danish nationwide study. Antaget til publikation, BMC Infectious Diseases, maj Andersen ES, Weiland O, Leutcher P, Krarup H, Westin J, Moessner B, Konopski Z, Frigstad S O, Kjaer M, Christensen PB, Weis N. Regression of Cirrhosis in Patients with Hepatitis B after Prolonged Treatment with Nucleoside Analogs. Scand J Gastroenterol 2011, E pub ahead of print 5. Andersen ES, Moessner BK, Christensen PB, Kjær M, Krarup H, Lillevang S, Weis N. Lower liver stiffness in patients with SVR than non SVR four years after treatment for chronic hepatitis C. European J Gastroenterol Hepatol 2011; 23 (1): Eriksen MB, Jørgensen LB, Krarup HB, Laursen AL, Christensen PB, Møller A, Schlichting P, Kuiken C, Bukh J, Weis N and the DANHEP Group. Molecular and Epidemiological Profiles of Hepatitis C Virus Genotype 4 in Denmark. J Med Virology 2010; 82 (11): Hansen N, Obel N, Christensen PB, Krarup H, Laursen AL, Clausen MR, Lunding S, Møller A, Schlichting P, Kromann Andersen H, Bukh J, Weis N and the DANHEP group. Predictors of antiviral treatment initiation in hepatitis C virus infected patients: A Danish cohort study. J Viral Hepatitis ; 16 (9): Hansen N, Cowan S, Christensen PB, Weis N. Anmeldelse af kronisk hepatitis B og C i Danmark. Ugeskr Læger 2008; 170 (18): Christensen PB, Krarup HB, Møller A, Laursen AL, Kjaer M, Orholm M, Lindberg J, Groenbaek K, Kromann Andersen H, Weis N and the DANHEP group. Liver biopsy performance and histological findings among patients with chronic viral hepatitis: A Danish database study. Scand J Infect Diseases 2007; 39: