11 Kulturarv og landskab

Transkript

1 11 Kulturarv og landskab Kapitlet beskriver kommunens planer for de bevaringsværdige kulturmiljøer, bevaringsværdige og fredede bygninger, kirker og kirkeomgivelser, fortidsminder, kulturarvsarealer og landskab. Kommunerne har med kommunalreformen fået kompetence til at udpege og afgrænse kulturmiljøer, som repræsenterer et helhedssyn på kulturarven. Kommunernes hidtidige indsats på kulturmiljøområdet har været koncentreret om bevaringshensynene i byerne. Gennem landzoneadministrationen skal der således også tages hensyn til kulturarven, herunder de landskabelige værdier, samt tages hensyn til en række nationale og internationale krav. Det betyder, at der gennem planlægning for veje, boliger, erhverv, natur, energi osv. skal tages hensyn til kulturmiljøet. Kommunerne skal derfor udarbejde retningslinjer for de kulturhistoriske og landskabelige bevaringsværdier. Udviklingen skal ske med respekt og forståelse for de kulturhistoriske og landskabelige værdier. Fysiske spor af historien skal bevares, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve hvordan udviklingen på Lolland afspejles i kulturlandskabet. Der skal fortsat være plads til fornyelser i byer og i landskabet, men byrådet ønsker, at udviklingen skal ske med respekt og forståelse for den fælles kulturarv. I byerne skal den lokale kulturarv gøres attraktiv og synlig for både borgere og besøgende. Bygninger og anlæg af kulturhistorisk værdi, samt landskabelige værdier, skal fremhæves i planlægningen. Der skal samtidig tages hensyn til en markant forskel mellem byerne og de tilstødende landskaber, som planloven foreskriver, og offentlighedens adgang til de landskabelige oplevelsesmuligheder skal sikres og forbedres. Fakta Kulturarven knytter sig til sporene efter menneskers virksomhed på landet og i byerne fra den ældste tid og til i dag. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af de væsentligste dele af kulturarven. Kulturarven på landet og i byerne omfatter fortidsminder, bygninger og kulturmiljøer, samt kirkerne og deres omgivelser. Landskabelige værdier De landskabelige værdier er rettet mod bevaring af de værdifulde landskaber og landskabselementer, som f.eks. dale, bakker og kystområder. Hertil kommer de uforstyrrede landskaber - uberørt af byudvikling og tekniske anlæg. Det gælder både det landskab, vi færdes i dagligt, og de områder, der har særlig regional, national eller international betydning. Det er helt grundlæggende for planlægningen i det åbne land, at landskabet friholdes for alt andet end samfundsnødvendigt byggeri og anlæg. Kulturarvs- og landskabspolitik Lolland Kommunes kulturhistorie og fortidsminder repræsenterer vigtig samfundshistorie fra alle tidsperioder fra stenalderen og frem til i dag. Få steder i Danmark fi ndes så mange kirker, gravhøje, landsbyer og herregårde, der ligger så tæt. Både i de lollandske byer og i det åbne land er der en righoldig kulturhistorie. Den fysiske kulturarv er med til at gøre vores fælles historie konkret, og kulturarven giver den enkelte en forståelse af identitet og tilhørsforhold. Udover at kulturarven giver oplevelser til borgerne, kan et øget fokus på kulturaven styrke udviklingen af turisme, bosætning, erhverv og handel. Indgangsparti til Herregården Lungholm. 152 KULTURARV OG LANDSKAB

2 11.1 Kulturmiljøer Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for bevaringsværdige kulturmiljøer, som bl.a. er herregårds-, industri- og havnemiljøer. Fakta Et kulturmiljø er et geografi sk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af samfundets udvikling. Et kulturmiljø består af fl ere dele, og det er kombinationen af de enkelte dele, der gør at et kulturmiljø repræsenterer større viden end den, de enkelte dele i sig selv giver fra sig. (Museum Lolland-Falster) Kulturmiljøer skal være repræsentative og karakteristiske for egnen. De skal være sjældne, så vidt muligt velbevarede, og de må gerne have den kvalitet, at de rummer en fortælling der har værdi for mange mennesker i nutiden. Det skal være miljøer, der illustrerer et tema, en tidsepoke eller en udvikling, der har fundet sted. Udviklingen skal respektere byernes og landskabets strukturer og tage hensyn til bevaringsværdige kvarterer og miljøer. Kulturmiljøer repræsenterer et helhedssyn på kulturarven og påvirkningen af landskabet. Målsætninger Kulturarven skal bevares og beskyttes, og bruges aktivt i kommunens erhvervs-, turisme-, formidlings- og bosætningspolitik. Der skal skabes et overblik over de bevaringsværdige kulturmiljøer i hele kommunen. Der skal arbejdes på etableringen af et kulturmiljøråd i samarbejde med Guldborgsund Kommune. Retningslinjer De kulturhistoriske elementer og bevaringsværdige kulturmiljøer i byer- og landsbyer, mindre havne og lignende, bør sikres ved fremtidige bevarende lokalplaner, hvori der bør tages hensyn til traditionelle byggeformer og lokal byggeskik, bevarelse af gamle strukturer i bebyggelsen, samt opretholdelse af sammenhængen mellem kulturmiljøet og landskabet De kulturhistoriske elementer og kulturmiljøerne i landskabet skal så vidt muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes. Ved byggeri, anlægsarbejder, sanering eller landskabsændringer skal der foretages en konkret kulturmiljøvurdering af, om de aktiviteter der ændrer kultursporenes tilstand, vil være i strid med hensynet til de kulturhistoriske interesser. Redegørelse Lolland Kommune har i samarbejde med Museum Lolland- Falster registreret og udpeget en bruttoliste over landsbykulturmiljøer i kommunen (jf. Landsbykataloget fra 2007 fra Museum Lolland-Falster). Hensigten er at få registreret og udpeget kulturmiljøkvaliteter med store bevaringsinteresser. Det er udvalgte områder i landsbyerne, havnene, godserne og herregårdene. I disse områder skal der tages særlige hensyn til bevaring og beskyttelse af kulturmiljøværdierne ved byggeri, anlægsarbejder, sanering eller landskabsændringer. Desuden videreføres samarbejdet med Museum Lolland- Falster, herunder orienteringen omkring nedrivning af bygninger. Ligeledes videreføres samarbejde og høring i forbindelse med projekter og planer, der medfører ændringer i brug/funktion af bygninger, bebyggelser eller andre kulturlevn. Det er hensigten, at der i den kommende planperiode arbejdes videre på dette samarbejde, således at alle de kulturmiljøtyper der fi ndes i Lolland Kommune registreres og udpeges, eksempelvis inddæmnings- og landvindingsmiljøer, samt industri- og arbejdermiljøer. Kulturmiljø i Halsted. KULTURARV OG LANDSKAB 153

3 Desuden bør de større byer og deres miljøer også registreres og udpeges, så det vil være muligt at integrere hensyn hertil i den fremtidige byplanlægning. Syv kulturmiljøer I 2005 udgav Storstrøms Amt, bogen 24 kulturmiljøer, som beskriver et kulturmiljø i hver af amtets 24 kommuner. Kommunesammenlægningen betød, at Lolland Kommune nu har syv kulturmiljøer, som kan bruges som udgangspunkt i det fremtidige arbejde med en udpegning af bevaringsværdige kulturmiljøer. De syv kulturmiljøer spænder vidt i omfang og alder, fra det store kulturmiljø i Rødby Fjord inddæmningen til Nakskov Sukkerfabrik, og fra det mere end 600 år gamle bysamfund på Albuen til den knap 200 år gamle stationsby Holeby. En gennemgående beskrivelse af områderne kan læses i bogen 24 kulturmiljøer, se kort des ude af betragtning. Det er vigtigt, at hovedbygningerne ikke ender som løsrevne palæer. Sammenhængen med den øvrige del af stordriftsmiljøet skal sikres. Derfor arbejder Lolland Kommune sammen med Kulturarvsstyrelsen om udpegning af særlig bevaringsværdige herregårde med tilhørende besiddelser. I den forbindelse undersøges Lungholm, Søholt, Halsted Kloster og Rudbjerggård. Det er hensigten, at alle kommunens herregårde på længere sigt skal vurderes og prioriteres gennem samarbejde mellem Lolland Kommune, Museum Lolland-Falster og Reventlow Museet, se kort Herregårdene Kommunens mange smukke herregårde, ikke mindre end 35, repræsenterer alle tidsaldre som er bygget i en mangfoldighed af stilarter og bygninger. Egnens kirker binder ofte både volde og herregårde sammen i romantiske kulturmiljøer, der ligesom fortidsminder og gravhøje giver et indblik i tidligere tiders liv. Helt op til 1950 erne var herregårdene væsentlige aktører i lokalsamfundet, store arbejdspladser, og rammen om mange menneskers liv. Herregårdene er imidlertid ikke længere store arbejdspladser. Nogle herregårde engagerer sig i nye nicheproduktioner og i den såkaldte oplevelsesøkonomi. Eksempler på disse aktiviteter er bl.a. Knuthenborg med sin store safaripark, Vindeholmes gæstevirksomhed, og Knuthenlunds produktion af økologiske produkter. Men fælles for alle er anvendelsen af herregården som et overordnet varemærke, der signalerer kvalitet, tradition - og en interessant historie. Bevaringsbestræbelserne på de store herregårde har i alt for høj grad været rettet mod at bevare herregårdens hovedbygning, parkanlæg, voldgrave og alléer, mens resten af det ofte vidtstrakte bygnings- og landskabskompleks la- Højbygaard Sukkerfabrik, Holeby. Industriminder På Lolland fi ndes også en række industrimiljøer af særlig regional og national betydning. Udover fabriksbygninger omfatter disse industrimiljøer også funktionærboliger, serviceinstitutioner og infrastruktur, og dele af det omgivende landskab. Kulturarvsstyrelsen har ingen planer om at frede disse industriminder, men vil med den nye status sætte fokus på, at disse minder har en væsentlig historie at fortælle om den danske industrihistorie, som bør bevares. Når man bevarer industriminderne, skal man tænke på de omkringliggende historiske spor og bygninger med forbindelse til industrimindet. Herregården Lungholm. 154 KULTURARV OG LANDSKAB

4 Kort 11.1 Herregårde og industriminder. Nationale industriminder Danmarks første sukkerfabrik og senere papirfabrik Højbygaard i Holeby, repræsenterer en vigtig del af Danmarks industrihistorie i perioden , og er af samme årsag udpeget til nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen. Fabrikken i Holeby var et af de første danske industrianlæg, der blev etableret som følge af en helt ny opdagelse: At sukker kan udvindes af roer. Sukkerfabrikken fremstillede råsukker helt frem til 1960, hvor den blev ombygget til papirfabrik. Fabrikken, der lukkede i 1993, har stadig synlige og velbevarede bygninger og strukturer, med store gedigne haller og smukke detaljer. Derfor er der netop udarbejdet en bevarende lokalplan for området. Regionale industriminder De vigtigste regionale industriminder i Lolland Kommune, er udpeget af det tidligere Museumsråd for Storstrøms Amt, og det tidligere Lolland-Falster Stiftsmuseum. KULTURARV OG LANDSKAB 155

5 H. Christoffersens gamle maskinfabrik i Holeby, der voksede sig stor under navnet Holeby Diesel og til sidst Man B&W Diesel, er bl.a. udpeget som regionalt industriminde. Den ældste del af det nuværende byggeri stammer fra 1902, hvor H. Christoffersen anlagde en ny fabrik på den anden side af vejen. På dette tidspunkt producerede maskinfabrikken landbrugsredskaber og motorer (der blev produceret petroleumsmotorer fra midten af 1890 erne). Der var endnu ingen elektricitetsanlæg på landet og i de kommende år skulle motorer fra Holeby Maskinfabrik produceres til hele landet og senere hele verden. Både som stationære anlæg og lokomobiler. Produktionen af dieselmotorerne kommer først til i Nakskov Skibsværft, der blev grundlagt af ØK s stifter H.N. Andersen i 1916 var gennem årtier en vigtig aktør indenfor værftsindustrien i Danmark. Værftet producerede store skibe og færger, bl.a. skoleskibet Danmark fra Foruden ØK fi k også Statsbanerne leveret fl ere færger fra værftet helt frem til lukningen i Selv om Nakskov Skibsværft ikke længere fungerer som værft, udgør det fortsat en markant del af Nakskov Havn. Trods forandringerne er der tydelige strukturer tilbage fra værftsvirksomheden. Den smukke, hvide administrationsbygning langs havnekajen, de store haller og den bevarede kran er vigtige vartegn for Nakskov. Hele skibsværftets område er derfor i dag udpeget som et regionalt industriminde. Nakskov Mill Foods A/S. Nakskov Mill Foods A/S ligger på havnen i Nakskov og producerer morgenmadsprodukter til hele Europa. Fabrikken har sin oprindelse helt tilbage fra 1913, og blev i 1930 en del af den veletablerede amerikanske koncern, The Quaker Oats Company (OTA). Fabrikken er udpeget som regionalt industriminde, da den har særstatus blandt de industrier der forarbejder korn, idet den havde Danmarks første og mest kendte havregryns- og rismølle. OTA s navn har været kendt i hele den danske befolkning igennem generationer. De små historiebøger, som i årene fulgte med Solgrynspakkerne, var yderligere med til at indarbejde virksomhedens navn i bevidstheden. Det velbevarede fabriksanlæg er et af Nakskovs bys mest fremtrædende industrikomplekser. I kraft af sin højde dominerer det området omkring Møllebugten. Lollands handelsbyer Lolland Kommunes største handelsbyer har spændende middelalderkerner, hvor de oprindelige strukturer for bykernerne bør bevares. Der fi ndes også fi ne eksempler på stationsbyer. Et særdeles godt eksempel er Søllested, hvor byen er opstået som følge af stationen. Nakskov Nakskov rummer en fantastisk kulturhistorie helt tilbage fra 1200-tallet, hvor den var en vigtig søfartsby for Danmark, grundet væsentlige handelsforbindelser med de nordtyske hansestæder. Nakskov by gennemlevede senere i middelalderen en dramatisk udvikling pga. adskillige tyske og svenske erobringstogter. Kong Hans anlagde derfor skibsværftet og fæstningen Engelsborg på øen Slotø i Nakskov Fjord, for på denne måde at værne byen imod angreb udefra. På Slotø byggede skibsbyggerne nogle af Danmarks første krigsskibe. Foruden etableringen af en krigsfl åde på øen, byggede man ligeledes volde og grave omkring selve Nakskov for at befæste byen. Senere udbyggede Kong Christian III og efterfølgende Christian den IV byens befæstning yderligere, for at værne om byen. Håndværk og industri blev kraftigt udviklet fra sidst i tallet, ligesom havnen og besejlingsmulighederne blev udvidet i takt med forbedrede oplandsforbindelser, f.eks. jernbanen. Trods byens industrialisering, har Nakskov bevaret en del gamle bygninger i bybilledet, bl.a. bindingsværkshuse, pakhuse og købmandsgårde, samt fl ere små gader og stræder, der giver købstaden et middelalderagtigt udseende. Blandt de mest markante bygninger, er byens største kirke, Sankt Nicolai Kirke opført i begyndelsen af 1200-tallet, den gamle kornlade, Dronningens Pakhus fra år 1600, købmandsgården Theisens Gård fra 1786, og Det Gamle Apotek opført i 1645 med en tilbygget barokfacade fra Her holder Nakskov Turistbureau til i dag. I Nakskov kan man stadig fi nde gader der er anlagt efter den gamle volds beliggenhed. Man kan også fi nde snævre gader, der giver et godt indtryk af den gamle by inden for voldene. Maribo Domkirke. 156 KULTURARV OG LANDSKAB

6 Tæt bebygget lollandsk åbent landskab. Maribo Maribo er først og fremmest kendt for sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som ligger smukt ned til Søndersø. I den sydlige del af Maribo centrum fi ndes en række ældre bykvarterer med idylliske små gader og stræder. Ved domkirken fi ndes ruiner af det gamle Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der blev nedrevet for mange år siden. Af andre ældre bygningsværker kan nævnes Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856 beliggende på torvet. Maribos historie hænger uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). En særlig orden indenfor den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte Maribo til at opføre et kloster, viet til Jomfru Maria. Maribo Kloster blev i løbet af det 15. århundrede ét af Danmarks mest fornemme og betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi dets beboere og økonomiske støtter, for en stor dels vedkommende, tilhørte adelen. Frem til reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Kloster i sammenligning med andre danske klostre. Efter 450 års fravær blev Skt. Birgitta Kloster opført igen i Maribo i 2003, som hermed har fået en vigtig del af sin historie tilbage, og Birgittinernonnerne tilbage i bybilledet igen. Rødby Rødby opstod omkring 1200-tallet, anlagt som landsby ved den i dag inddæmmede fjord. Byen blev først købstad i 1682, men havde allerede i middelalderen opnået forskellige privilegier, som et vigtigt overfartssted til fl ere tyske byer. Overfartsstedets betydning voksede i og 1500-tallet, hvor der blev drevet en omfattende eksport af levende kvæg sydpå. Efter tilsanding opgav man i midten af 1800-tallet, at holde sejlløbet åbent. Byen oversvømmedes ved stormfl odskatastrofen i En stor del af den gamle middelalderby i Rødby er bevaret, og en søjle til minde om stormfl oden 1872 står for enden af Nørregade. Rødbyhavn I 1912 indviedes en ny fi skeri- og trafi khavn, Rødbyhavn, der på kort tid fi k kraftig opblomstring som selvstændig by- mæssig bebyggelse. Men efter få år krakkede skibsværftet, og Rødbyhavn stagnerede i en periode. Rødbyhavn fi k endnu en opblomstring, da fuglefl ugtslinjen med færgetrafi kken blev indviet i Med de mange arbejdspladser voksede byen kraftigt. Da Storebæltsbroen kom, forsvandt godstrafi kken og mange arbejdspladser igen og byens udvikling gik i stå. Havne Lolland Kommune har 19 større og mindre havne, som alle rummer spændende kulturhistoriske elementer, og fortjener en særlig opmærksomhed i forbindelse med planlægning. De skal bevares som maritime miljøer, dvs. at det tilstræbes, at de maritime erhverv sættes i højsædet. Rødby Færgehavn er det centrale knudepunkt for trafi kken til Tyskland nu via færgerne, og om en årrække via Femern Bælt forbindelsen. Færgehavnen rummer elementer der skal tages hensyn til ved den kommende planlægning for området. Nakskov Havn har bevaret sit oprindelige præg med bykernens beboelse ned til kajen på den ene side og skibsværftsgrunden på den anden side. Samtidig ligger Nakskov i et særdeles spændende natur- og kulturområde, nemlig Nakskov Fjord med det rekreative område nord for Nakskov, Hestehovedet, som også er et særligt kulturmiljø. Landsbyer og landbrugsland I Lolland Kommune er der stadig en del landsbyer, hvor de oprindelige strukturer stadig godt kan erkendes. Den traditionelle fi rlængede bondegård er blevet mere sjælden. Sandby, Errindlev, Bandholm, Langø, Halsted og Vesterborg er eksempler på landsbyer med velbevarede oprindelige strukturer. Øerne Fejø, Femø og Askø har alle landsbyer, som har oprindelige strukturer og disse tre øer betragtes som kulturmiljøer. Landskabsinteresser Hensynet til landskabet er et vigtigt element når der skal udpeges bevaringsværdige kulturmiljøer. Udnyttelsen af landskabsressourcen har gennem tiden skabt og påvirket mange former for kulturmiljøer på Lolland, som er værdifulde spor af øens fortid. KULTURARV OG LANDSKAB 157

7 11.2 Bygninger Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for bevaringsværdige og fredede bygninger. Fakta En fredet bygning har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning. En fredning gælder for hele bygningen, dvs. både det ydre og det indre. Fredede bygninger udpeges og administreres af Staten (Kulturarvsstyrelsen). Kulturministeriet har ansvaret for de fredede bygninger, og træffer beslutning om fredning, mens Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for registrering og administration af dem. En bevaringsværdig bygning har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af regional eller lokal betydning. En udpegning som bevaringsværdig bygning vedrører kun bygningens klimaskærm, og sker oftest igennem kommuneplan eller lokalplan. Lolland Kommune har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger; for registreringen af bygningernes bevaringsværdi og for udpegningen af bevaringsværdige bygninger. En SAVE-registrering er en metode til at kortlægge en bygnings og et miljøs bevaringsmæssige værdi. SAVE står for Survey of Architectural Values in the Environment (undersøgelse af arkitektoniske værdier i miljøet). Selve kortlægningen sker ved hjælp af fem parametre: arkitektur, kulturhistorie, miljømæssigt, originalitet og tilstand, og ender ud med en samlet vurdering på en skala fra 1-9, hvor 1-4 er dem der bliver udpeget som bevaringsværdige, og hvor 1 ofte er en fredet bygning. Målsætninger Alle bevaringsværdige bygninger i kommunen skal udpeges. Kommunens fredede og bevaringsværdige bygninger skal bruges aktivt i erhvervs-, turisme-, formidlings- og bosætningspolitikken. Retningslinjer Fredede bygninger udpeges af Kulturarvsstyrelsen og kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside på Ændringer af de eksisterende forhold for fredede bygninger kræver godkendelse af Kulturarvsstyrelsen Kommuneplanen udpeger bygninger, der i en SAVE registrering har fået bevaringsværdien 1-4, som bevaringsværdige. Bevaringsværdierne for de registrerede bygninger kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside, For bygninger udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen gælder de almindelige regler fra bygningsreglementet, hvis ejeren ønsker at ændre på bygningen. Såfremt ejendommen er omfattet af en lokalplan, er det lokalplanens bestemmelser der er gældende For bygningerne indeholdt i retningslinje gælder, at de ikke må nedrives uden en forudgående offentlig høring, herunder særskilt høring af Museum Lolland-Falster, og byrådets godkendelse Når der skal laves en lokalplan for et område, skal der foretages en vurdering af bevaringsværdien for bygninger uanset alder, og det vil blive taget op til konkret vurdering, hvilke bygninger der skal optages i lokalplanen som bevaringsværdige. Fredede og bevaringsværdige bygninger i kommunen skal sikres for fremtidige generationer. Bevaringsværdige huse på bagtorvet i Maribo. 158 KULTURARV OG LANDSKAB

8 Havehusene i Rødbyhavn. Redegørelse Et historisk rigt kulturlandskab som det lollandske, har igennem tiderne genereret mange bygninger, som i dag har en særlig arkitektonisk og/eller kulturhistorisk værdi, og derfor bør søges bevaret for kommende generationer. Man skal ikke bevare alt, men i en udpegning tage i betragtning, hvor sjældne, repræsentative og karakteristiske bygningerne er for egnen, og den tid og stilart de er bygget i. Desuden bør de så vidt muligt være velbevarede, så beskueren får en erkendelse om fortiden. En bevaringsværdig bygning kan være en enkelt bygning, typisk for en arkitektonisk periode f.eks. Håndværker- og Industriforeningens funktionalistiske bygning fra 1938/40 i Nakskov, eller enkelte bygninger i en større sammenhæng f.eks. dobbelthusene i Havebyen bygget i 1916 i forbindelse med stålskibsværftet i Rødbyhavn. Kommuneatlas I Nakskov og Rødby kommuner blev der udarbejdet kommuneatlas for at udpege bevaringsværdige bygninger. Et kommuneatlas beskriver den historiske udvikling af bebyggelsen i kommunen, og indeholder en registrering af den kulturhistoriske og arkitektoniske bevaringsværdi for samtlige bygninger i den pågældende kommune opført før I forlængelse af kommuneatlasset for Nakskov blev der udarbejdet et kommuneplantillæg for Bybevaring i Nakskov. Tillægget opstiller retningslinjer for by- og bygningsbevaring i fi re områder af Nakskov by: bykernen, den østlige bymidte, Rosnæs og Stormarkskvarteret. Kommuneplantillæggets retningslinjer har udelukkende vejledende karakter, som det fremgår af kommuneplan for daværende Nakskov Kommune. Men intentioner og målsætninger skal stadig tilgodeses og indarbejdes i den videre detaljerede planlægning. Fremover vil der temavist kunne udarbejdes en registrering af de bevaringsværdige bygninger, eksempelvis de gamle mejerier, herregårdene og landsbyerne. På samme måde som det f.eks. er sket med herregårdene, som beskrevet i afsnit 11.1, Kulturmiljøer. Bevarende lokalplan For en række af kommunens byer foreligger der bevarende lokalplaner, f.eks. for Maribo og Bandholm, og dele af Rødbyhavn. En bevarende lokalplan kan f.eks. udarbejdes for et bebygget kulturmiljø, der ønskes bevaret. Det kan være en hel landsby, et bykvarter, eller en fabrik, som har et historisk, kulturelt eller arkitektonisk særpræg, som ønskes bevaret. En bevarende lokalplan kan opsætte præcise beskrivelser for en bygnings udformning, eller hvilke farver, tagmateriale, vinduestyper m.m. bygninger i et kvarter skal have, for at bevare et ønsket miljø. Udpeges en bygning som bevaringsværdig i en lokalplan vil ejerne af de berørte bygninger få direkte besked i forbindelse med lokalplanens offentlige høring. Istandsættelse Ejeren af en bevaringsværdig bygning opfordres til, at vedligeholdelse og istandsættelse foregår med respekt for bygningens oprindelige arkitektoniske stil og håndværkertradition. Det kan være i form af f.eks. valg af materialer ved facade- og tagrenovering eller valg af nye vinduer, samt ved udvidelser af bygningen. Desuden at man ved en vedligeholdelse og istandsættelse bibeholder den kulturhistoriske helhed bygningen indgår i, f.eks. i form af pleje af det omkringliggende areal og placeringen af småhuse og udvidelser. I byområder er der ofte tale om samlede bevaringsværdige miljøer. Eksempel fra en bevarende lokalplan. KULTURARV OG LANDSKAB 159

9 Gadebebyggelse ved Rosnæs i Nakskov. Renoveringen af en bevaringsværdig bygning bør også tage hensyn til miljøet og energiforbruget. Men renovering og tætning af ældre bygninger kan bl.a. medføre forhøjet fugt i konstruktionerne, som kan skade bygningen. Ifølge Bygningsreglement 2010 kapitel 7.4.1, kan der søges dispensation i forhold til energibesparende foranstaltninger på bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige. Dette betyder, at man kan søge om at få nedsat energikravene i forbindelse med renoveringen af bygningen. For ejeren af en bevaringsværdig bygning, registreret i kommuneplanen, er det de almindelige regler fra bygningsreglementet, der gælder, hvis man ønsker at ændre på bygningen. Ejer man en bevaringsværdig bygning, udpeget i en lokalplan, må man ikke uden byrådets tilladelse, ombygge eller på anden måde ændre bygningen, herunder facadeudformning, vindues- og altanudskiftning, skiltning, tilbygninger m.m.. Byfornyelsensloven giver mulighed for, at kommunen kan oprette et lokalt bygningsforbedringsudvalg, som kan give støtte til at renovere bygningerne. Byrådet har i 2008 givet mulighed for, at der kan nedsættes et bygningsforbedringsudvalg, som endnu ikke er nedsat. Nedrivning Ønskes en bevaringsværdig bygning, registreret i kommuneplanen, revet ned, er det byrådet, der har den endelige afgørelse. Før byrådet træffer sin afgørelse skal nedrivningsanmeldelsen i offentligt høring i 4-6 uger. Herefter beslutter byrådet om det vil meddele ejeren, om det efter planlovens 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen, jf. Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, 18 stk. 1 og 2. Hvis byrådet tillader nedrivning af den bevaringsværdige bygning, skal dette bekendtgøres i 4 uger før en nedrivning kan foretages. Desuden har bygherren pligt til at underrette Museum Lolland-Falster om nedrivningen, så museet kan registrere bygningen før nedrivningen. Kommunen kan stille vilkår om dette i forbindelse med en nedrivnings-/byggetilladelse. Er bygningen bevaret igennem lokalplan, skal ansøgningen om nedrivning ligeledes godkendes af byrådet. En nedrivningssag behandles som en dispensationssag efter planlovens 19, og kræver en forudgående nabohøring efter planlovens 20 stk. 1. Meddeles der ikke dispensation til nedrivning, og hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, kan ejeren forlange den bevaringsværdige bygning overtaget af kommunen. Er bygningen offentlig ejet uanset om den er udpeget gennem kommune- eller lokalplan, skal Kulturarvsstyrelsen også høres før bygningen nedrives, ligesom de skal høres, hvis en offentlig bevaringsværdig bygning påtænkes solgt til private. Jordfaste fortidsminder, som trues af et nedrivningsarbejde, er omfattet af museumsloven, og de skal som udgangspunkt undersøges arkæologisk af Museum Lolland-Falster. Udgiften til en sådan undersøgelse påhviler den, som er ansvarlig for nedrivningsarbejdet. Risikoen for at støde på jordfaste fortidsminder i forbindelse med et nedrivningsarbejde er størst i de landsbyer, som kan dateres tilbage til middelalderen, og inden for de kulturarvsarealer, som afgrænser middelalderlige by- og landsbykerner, kulturarvsarealer er beskrevet i afsnit 11.5 Fortidsminder og kulturarvsarealer. Den ansvarlige for et nedrivningsarbejde kan forud for arbejdets start bede Museum Lolland-Falster om at foretage en vurdering af risikoen for, at nedrivningsarbejdet vil true jordfaste fortidsminder. 160 KULTURARV OG LANDSKAB

10 KULTURARV OG LANDSKAB 161

11 11.3 Kirker Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for kirker og kirkeomgivelser. Fakta Kirkeomgivelser består af en vurdering af kirkens nærog fjernvirkning. Fjernvirkningen betegner den del af landskabet, hvorfra kirken opleves som et markant element, og hvorfra kirken har betydning for det samlede landskabsbillede. Nærvirkningen betegner den del af kirkernes næromgivelser i landsbyen, hvor kirken opleves som et dominerende element. Ved at koble nær- og fjernvirkningen fremkommer der det, som betegnes kirkeomgivelser. Målsætninger Kommunens fremtidige udvikling skal ske under hensyntagen til beskyttelse af kirkerne og kirkeomgivelserne, således at disse bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet. Retningslinjer Kirker og kirkeomgivelser, som består af både nær- og fjernvirkning, er udpeget og angivet på kort Kirkerne skal bevares som værdifulde kulturhistoriske monumenter og markante kendingsmærker i landskabet, og kirkernes samspil med landskabet og de nære omgivelser skal bevares Kirkestier bør i videst muligt omfang bevares af hensyn til landskabets historie og adgangsmulighederne til det åbne land Inden der plantes skov, opføres bygninger, placeres tekniske anlæg mm. inden for kirkeomgivelserne, skal det vurderes om kirkernes samspil med landskabet eller landsbymiljøet visuelt sløres eller forringes Ved væsentlige om- eller tilbygninger af eksisterende bygninger, tekniske anlæg o.lign., bør det sikres, at kirkernes betydning for landskabet eller landsbymiljøet fastholdes Der må ikke opstilles vindmøller indenfor kirkeomgivelserne. Redegørelse Kirkerne har betydning som kulturhistoriske monumenter og som markante kendingsmærker i landskabet. Oftest er der tale om middelalderlige bygninger, der er en karakteristisk del af kulturlandskabet. Det gælder når de er integreret i landsbyens silhuet, og når de ligger i det åbne landskab. Kirkernes betydning i landskabet er blevet vurderet for at undgå byggeri, anlæg, skovtilplantning eller andre forhold, der visuelt kan sløre eller forringe oplevelsen af disse anlæg i det åbne land. Ved Storstrøms Amts registreringer, der blev tilrettelagt i et samarbejde med daværende Lolland-Falster Stiftmuseum, er fjernvirkning og nærvirkning beskrevet for samtlige kirker i kommunen. Registreringen af kirkeomgivelser og beskyttelsen af disse supplerer den eksisterende beskyttelse i form af de såkaldte Exner-fredninger. I årene blev der på initiativ af provst Exner, tinglyst fredninger af de umiddelbare omgivelser omkring hovedparten af middelalderkirkerne. Exnerfredningerne har haft stor betydning, men er i dag for små til at sikre miljøet omkring kirkerne. Branderslev kirke med Herreds kirke i baggrunden. 162 KULTURARV OG LANDSKAB

12 Kort 11.3 Kirker og kirkeomgivelser. KULTURARV OG LANDSKAB 163

13 11.4 Landskab Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for landskabelige bevaringsværdier, større uforstyrrede landskaber, landskabsfredninger og geologiske interesseområder. Fakta Landskabelige bevaringsværdier er udsnit af særegne kultur- eller naturlandskaber. Ved en eventuel udpegning af de særligt værdifulde landskaber, vil der blive lagt vægt på det enkelte områdes betydning for oplevelsen af den pågældende egn. Samtidig vil der blive lagt vægt på, om området derudover har et væsentligt geologisk, kulturhistorisk eller biologisk indhold. Større uforstyrrede landskaber defi neres som områder på mindst 100 km², der er upåvirkede af større tekniske anlæg med nationale eller regionale funktioner. Det kan være motorveje, jernbaner, større byer/feriebyer, campingpladser på over 350 enheder, lufthavne, marinaer med plads til mindst 350 både, vindmøller, store telemaster og el-ledninger, forlystelsesparker, idrætsanlæg, større råstofgrave o.l. Geologiske interesseområder rummer den geologiske udviklingshistorie lige fra istiden og helt op til i dag, som kan afl æses i landskabet og jordlagene i disse områder. De geologiske interesseområder omfatter både nationale og regionale geologiske interesser, samt enkeltlokaliteter der er karakteristiske for kommunen. Nationale Geologiske Interesseområder (NGI) er statsligt udpegede områder med en særlig stor værdi for forståelsen af hele Danmarks geologi. Nogle af områderne er unikke på verdensplan, og har international betydning. For adskillige af områderne gælder, at det ikke kun er nationale interesser, der er tale om, men at områderne også har betydning for den internationale forskning og undervisning, jf. UNESCO s initiativ om global udpegning af særligt værdifulde geologiske lokaliteter. Udpegning af NGI i Regionplan er overført uændret til kommuneplanen. Regionale Geologiske Interesseområder (RGI) er lokaliteter, der er vigtige for beskrivelsen af landskabets dannelse i det tidligere Storstrøms Amt, og som ikke er omfattet af den statslige udpegning. Det vil være muligt at fi nde tilsvarende geologiske informationer andre steder i Danmark, hvor områderne ikke er enestående på samme måde som NGI. Udpegning af RGI i Regionplan er overført uændret til kommuneplanen. Lokale Geologiske Interesseområder (LGI) fortæller en geologisk historie, og er med til at øge muligheden for at opleve og forstå de geologiske processer, som tidligere har udspillet sig, og som stadig foregår i dag. Der er ikke udpeget nogle LGI-områder i Regionplan Landskabsfredninger Fredning har siden 1917 været et centralt element i naturbeskyttelsen i Danmark, og er det ældste og mest vidtgående instrument til beskyttelse af natur og landskaber. I dag beskyttes naturen desuden ved hjælp af mange andre regler og love, men der er stadig behov for at frede naturområder med national og international betydning. Fredning gennemføres for at varetage alle formål omfattet af naturbeskyttelsesloven, dvs. beskyttelse af dyr og planter samt deres levesteder, landskab og kulturhistorie, ligesom en fredning kan fastsætte bestemmelser om forbedring og genopretning af naturen. Endvidere kan fredning regulere adgang til at færdes i naturen. Et fredet område er et areal, som i henhold til naturbeskyttelsesloven er beskyttet gennem fredningsbestemmelser, der er tinglyst på hver matrikel. En fredning betyder en varig sikring af et område. En fredning har ekspropriationslignende karakter, idet den indeholder hel eller delvis afståelse af bestemte rettigheder over de omfattende ejendomme. Derfor har fredninger en særlig myndighedsstruktur med en bestemt procedure, og der udbetales erstatning. Målsætninger De værdifulde landskaber i Lolland Kommune skal bevares og styrkes, og forandringer i det åbne land skal ske i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne. Landskabsbeskyttelsen skal ske med respekt for Danmarks internationale aftaler. Større uforstyrrede landskaber i kommunen skal friholdes for tekniske anlæg, der visuelt og støjmæssigt påvirker oplevelsen af landskabet. Områder og lokaliteter, hvor der er mulighed for særlig tydeligt at opleve landskabets geologi og dannelse helt frem til nutiden skal bevares. Områder, der rummer væsentlige geologiske værdier knyttet til forskning og undervisning skal beskyttes og plejes. 164 KULTURARV OG LANDSKAB

14 Retningslinjer Landskabet i Lolland Kommune skal både indeholde klassiske kulturhistoriske monumenter og de mere ydmyge. De kulturhistoriske spor skal bevares i deres geografi ske eller funktionelle helhed De kulturhistoriske elementer i landskabet skal så vidt muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes. Byggeri, anlæg, vandindvinding, vandløbsregulering, fjernelse af gamle skelmarkeringer eller levende hegn, samt andre forhold, der ændrer kultursporenes tilstand, skal så vidt muligt undgås eller begrænses Der skal gennemføres en landskabskarakteranalyse i planperioden med henblik på at bevare og forbedre kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, herunder at sikre de værdifulde landskaber og landskabselementer Større uforstyrrede landskaber er udpeget, se kort , samt hovedstrukturkortet Større uforstyrrede landskaber skal friholdes for tekniske anlæg, der visuelt og støjmæssigt påvirker oplevelsen af landskabet. Samfundsnødvendige anlæg kan undtagelsesvis tillades, hvis de ikke med rimelighed kan henvises til en placering uden for områderne, og da kun under skyldig hensyntagen til de landskabelige interesser Udtjente, større tekniske anlæg skal nedtages, og kan ikke tillades genetableret inden for de større uforstyrrede landskaber Nationale og regionale geologiske interesseområder, se kort Der skal tages særlige hensyn til geologien i de interesseområder der fremgår af kort Byggeri og anlægsarbejder, tekniske anlæg, beplantning, skovrejsning mv., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal søges udført på andre lokaliteter og kan kun fi nde sted, hvis der ikke kan fi ndes et alternativ. Råstofgravning kan kun ske, hvis det ikke ødelægger de geologiske interesser Værdifulde geologiske landskabstræk og blottede profi ler, som særlig tydeligt viser landskabets opbygning, skal søges bevaret og beskyttet. Der kan være tale om dale, bakker, sletter, kystområder og deres sammenhænge Ved efterbehandling af råstofgrave i et område med geologiske interesser skal der tages særlige hensyn til geologien. Geologiske profi ler, som bliver afdækket ved råstofgravning, skal bevares og vedligeholdes i det omfang, det er muligt efter endt gravning Eksisterende landskabsfredninger er vist på kort Redegørelse Landskabet i Lolland Kommune er præget af den intensive planteavl. Landbrugsarealet udgør næsten 86 % af kommunes areal. Det overvejende åbne og fl ade landskab fremtræder med store, sammenhængende dyrkede områder, som har en oprindelse i øens store godser; men først og fremmest i et halvt århundredes strukturomlægning, hvor mindre landbrug er sammenlagt til et lille antal store, moderne bedrifter. I den østlige del af kommunen ligger landskabet omkring Maribo søerne med et meget højt naturindhold. Den nordlige del rummer et varieret landskab med kysten mod Smålandshavet og øerne. Mod vest ligger Nakskov Fjord med øerne og Albuen. Den sydlige del af Lolland Kommune fra Nakskov til Saksfjed Inddæmning ligger bag det lollandske dige, som blev opført efter stormfl oden i 1872, og som beskytter en meget stor del af kommunens areal mod oversvømmelse. Bag diget er Albuen. KULTURARV OG LANDSKAB 165

15 Ravnsby Bakker. store områder indvundet land med den tørlagte Rødby Fjord som det største af disse. Vejene binder landskabet sammen, forstærker terrænformerne og synliggør afstandene. Samtidig er det landskabet, der har givet mange af vore veje deres særpræg, fordi det indtil slutningen af 1700-tallet var terrænet, der bestemte vejenes forløb. Ikke som rette linjer, men i buer uden om mosedrag og vandløb. Landskabelige bevaringsværdier Landskabet har stor betydning for oplevelsen af forskellen mellem land og by, og nærheden til værdifulde landskaber og smuk natur, er af stor betydning for både større og mindre bysamfund. Den stigende interesse for kvalitet i omgivelserne, har øget presset på attraktivt beliggende arealer uden for byerne. De karakteristiske og oplevelsesrige landskaber skal bevares og styrkes, og kommunerne opfordres derfor af staten til at gennemføre en landskabskarakteranalyse for at sikre, at de landskabelige bevaringsinteresser integreres i den øvrige planlægning af det åbne land. Sikringen af de værdifulde landskaber og landskabselementer kan f.eks. være ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber, og landskaber knyttet til biotoper som skove, søer og åer. Med metoden inddeles landskabet i karakteristiske landskabsrum. Kortlægningen af områderne sker dels på baggrund af landskabets naturgrundlag (terræn, jordtype osv.), dels dets kulturgrundlag (byggeri, skov, landbrug osv.), og endelig dets rummelige og visuelle fremtoning. Områderne beskrives og vurderes på baggrund af landskabskarakterens styrke, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, tilstand og sårbarhed, for herved at sikre de landskabelige bevaringsværdier. Herved sikres også de større sammenhængende områder på tværs af kommunegrænser, samtidig med at beskrivelserne kan bruges som vejledning i behandlingen af sager i det åbne land, om f.eks, byudvikling, skovrejsning, nye veje, tekniske anlæg, lokalplaner, landzonetilladelser og forvaltningsplaner. råde på Sydlolland. Dette oprindelige udtryk bør beskyttes. Kystlandskabet i Lolland Kommune er et landskab under forvandling. Fiskerlejer, fi skerihavne, færgesteder, og ladepladser præges i større eller mindre grad af en forvandling mod turist- og lystsejlermiljøer. Lolland Kommune er også i enestående grad præget af gamle landvindinger. Først og fremmest inddæmninger som Rødby Fjord, som er inddæmmet gennem mere end 100 år, men også på nordkysten af Lolland fi ndes inddæmninger. Inddæmningsmiljøet omkring stormfl odsdiget og Rødby Fjord med Kramnitse pumpestation bør inddrages som et indsatsområde. Det tidligere Storstrøms Amt har i udgivelsen: 24 Kulturmiljøer peget på dette miljø som særlig bevaringsværdigt. Større uforstyrrede landskaber Den teknologiske udvikling har sat sig spor i landskabet i en grad, så vi i dag har svært ved at fi nde større sammenhængende områder, der er relativt upåvirkede rent fysisk, støjmæssigt eller visuelt. I Lolland Kommune er følgende større uforstyrrede landskaber udpeget, som vist på kort Smålandsfarvandet med de nære kystområder (Ca. 187 km² på land). Det sydlige Midtlolland med kystområdet indenfor Hyllekrog (Ca. 223 km² på land). Begge områder lever op til udpegningskriteriet med undtagelse af forekomsten af nogle få enkeltstående vindmøller. Når de nuværende møller er slidt ned og taget ud af produktion, vil der ikke kunne opstilles nye. Det åbne landbrugsland på Lolland er præget af husmandskolonier og fritliggende gårde, og det inddæmmede om- 166 KULTURARV OG LANDSKAB

16 Landskabsfredninger Kommunen fører tilsyn med overholdelsen af fredninger, dog ikke på statsejede områder, hvor det er Naturstyrelsen. Behovet for fredninger ændrer sig over tid i takt med samfundsudviklingen og ændringer i lovgivningen. En fredning er den stærkeste beskyttelse af naturen som vi har i Danmark. Den sikrer en, i princippet, evig beskyttelse af et område. En fredningssag indebærer garanti for en bred og åben demokratisk debat om et områdets fremtidige anvendelse. En fredning sikrer også, at de folk, der ejer området, får tildelt en erstatning, der økonomisk modsvarer de konsekvenser, en fredning kan få for deres ejendom. En fredning svarer til det man i udlandet kalder et naturreservat, og omfatter de elementer der er beskrevet i fredningskendelsen. Kort Større uforstyrrede landskaber og geologiske interesseområder. Geologiske interesseområder Landskaber med varierende geologiske formationer har stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for, hvordan landskabet oprindeligt er blevet dannet. Mange geologiske landskabsdannelser er samtidig meget iøjnefaldende, og har stor landskabelig værdi. Værdifulde naturområder står meget ofte på spil i forbindelse med byudvikling, tekniske anlæg eller nye dyrkningsformer, og det er en almindelig konstatering, at fredningssager ofte mødes med lokalbefolkningens skepsis eller modstand når de rejses. Men når folk bliver bekendt med hvad en fredning indebærer og fredningen er gennemført, er lokalbefolkningen og naboer til et fredet område meget positive, fordi det indebærer: Skabelsen af et attraktivt rekreativt område. Bevarelse af smuk natur, dyr og planter. Værdiforøgelse af jord- og grundpriser i området. Presset på de geologiske interesseområder er stadigt stigende i forbindelse med byudvikling, etablering af større vejanlæg, skovtilplantning, råstofi ndvinding, kystsikring mv. Kystsikring bør f.eks. undgås, de steder hvor et Nationalt Geologisk Interesseområde består af et kystprofi l. Nogle anlægstyper er i dag så store, at de påvirker landskabet markant, og de kan virke dominerende på stor afstand. Værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes overgange og sammenhænge skal sikres. De må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller kystsikring. Tilgængeligheden kan medvirke til at øge den rekreative værdi, der også er i de geologiske interesseområder. Der er allerede i Regionplan udpeget nationale og regionale geologiske bevaringsværdier, som er overført uændret til kommuneplanen. Lolland Kommune skal dertil tage stilling til, om der fi ndes særlige lokale geologiske bevaringsværdier i kommunen, og sikre bevarelse af disse via planlægningen. Det vil være muligt at udpege de særlige lokale interesseområder ved hjælp af landskabskarakteranalysen. Kort Landskabsfredninger. KULTURARV OG LANDSKAB 167

17 11.5 Fortidsminder og kulturarvsarealer Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for fortidsminder og kulturarvsarealer. Fakta Fortidsminderne er de ældste synlige kulturspor i landskabet. Fortidsminderne er bl.a. gravhøje, jættestuer, voldsteder, broer m.m. Alle indgreb i fortidsminder er ulovlige. Fortidsminder er underlagt museumslovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser om afstandszoner mv., og forvaltes af Kulturarvsstyrelsen, Lolland Kommune og Museum Lolland-Falster. Kulturarvsarealer er arealer, hvor der er vished for eller formodning om forekomst af værdifulde, men ofte skjulte forhistoriske levn - af national eller lokal betydning - samt bevarede dele af middelalderlige bykerner. Kulturarvsarealerne omfatter bl.a. spor af huse, begravelsespladser, handelspladser, gamle veje og redskaber. Arealerne er ikke fredede, men udpeget med det formål at give bygherrer og planmyndigheder mulighed for at foretage anlæg uden for områder med særlig stor koncentration af væsentlige fortidsminder. Staten har sammen med de arkæologisk ansvarlige museer i perioden 2003 til 2005 foretaget en registrering af de såkaldte kulturarvsarealer. Ikke-kulturarvsarealer kan naturligvis også rumme arkæologiske værdier, og de kulturhistoriske museer bør altid inddrages i forbindelse med konkrete anlægsarbejder. Kulturarvsarealerne kan ses på kort 11.5 og i databasen Fund og Fortidsminder, på Retningslinjer Fortidsminder og kortlagte kulturarvsarealer. Se kort Fredede fortidsminder må ikke ændres, jf. museumsloven. På samme måde må der heller ikke udføres jordbehandling, plantes eller gødes på fortidsmindet eller 2 meter omkring det Bygherren skal inden der iværksættes større bygge- og anlægsarbejder eller skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekter foretage en vurdering af hvorvidt disse vil have en negativ påvirkning på de kortlagte kulturarvsarealer I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner eller konkrete anlægsarbejder, jf. museumslovens 25-27, skal Museum Lolland-Falster altid høres, da arealerne kan indeholde spor af forhistoriske levn. Redegørelse Fortidsminder Lolland Kommune har talrige dysser, jættestuer og gravhøje, som er synlige kulturspor fra oldtiden, bl.a. Kong Svends Høj. Hertil kommer et mindre antal bautastene, runesten og forsvarsanlæg fra jernalderen til nutid. Mange af de middelalderlige forsvarsanlæg, borgene og voldstederne er yderst velbevaret på Lolland. Blandt disse er f.eks. de mere kendte Slotø og Ravnsborg, og herregårdsanlæg som Havløkkegård og Vintersborg. De knapt så kendte voldanlæg ved Lysemose, Eriksvolde og Bunteshave, og de næsten ukendte som f.eks. Keldstrup borgvold og Asserstrup, er ligesom de øvrige synlige fortidsminder fredet efter bestemmelserne i museumsloven. Det er en almindelig opfattelse, at fredede fortidsminder og bygninger er sikrede for evigheden. Det er de ikke. Enhver generation har en forpligtigelse til vedligehold, pleje og tilsyn. Ifølge naturbeskyttelseslovens 18, stk. 1, fremgår det, at der ikke må ske ændringer i tilstanden af arealet inden for 100 meter fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres Slotø ved Nakskov. 168 KULTURARV OG LANDSKAB

18 udgøres bl.a. af bopladser og gravsteder fra sten-, bronzeog jernalder, vikingetid og middelalder. Denne form for kulturarv trues af bygge- og anlægsvirksomhed, råstofi ndvinding, landbrug, skovrejsning og naturgenopretning og er desuden truet af en række ændringer af det fysiske miljø, idet kemiske og fysiske ændringer medfører en negativ ændring af bevaringsforholdene. Stendysse ved Dannemare. hegn, placeres campingvogne og lignende. I medfør af museumslovens 29 f, må der på fortidsminder, og inden for en afstand af 2 meter fra dem, ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldektor. Kommunen administrerer 100 meter beskyttelseslinjen omkring fortidsminder. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Efter bestemmelserne i museumsloven må der ikke foretages ændringer af beskyttede sten- og jorddiger. Kommunen kan dog i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i museumsloven. Staten har registreret 27 kulturarvsarealer i Lolland Kommune, som fremgår af kort Meget vigtigt er her de middelalderlige bykerner i Nakskov og Maribo. Arealerne er ikke fredede, men udpeget med det formål, at give bygherrer og planmyndigheder mulighed for at foretage anlæg udenom de arkæologiske følsomme områder. Kulturarvsarealer tilstræbes friholdt for anlægsarbejder og andre indgreb, som kan have negativ påvirkning af de forhistoriske levn, der fi ndes indenfor dem. Sten- og jorddiger Mange sten- og jorddiger er udpeget som beskyttede og dermed omfattet af museumsloven, hvoraf det fremgår, at der ikke må foretages ændringer i deres tilstand. Kommunen kan dog i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i museumsloven. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegn, som er opført af materialer som sten, jord, græs- og lyngtørv mv. Tidligere var det nødvendigt at indhegne områder for at holde græssende kreaturer ude. Der var derfor hegn eller diger om agerjord i byens vange og omkring høenge og visse skove, og i (lands-)byerne var haver og tofter indhegnede. Hegn og diger kunne også markere grænser, herunder ejerforhold, skattemæssig status, administrative tilhørsforhold o.lign. Ved udskiftningen omkring år 1800 ændredes dette system, så den enkelte gård fi k sine jorder samlet under ét hegn/ dige, evt. med en underinddeling i forskellige marker. Dermed blev jorderne inden for ejerlavsgrænsen omfordelt og markeret. Ofte skete denne markering med nye hegn, som næsten alle var sten- og jorddiger. Ejerlavsgrænsen blev ikke fl yttet og er således en grænse, som har rødder væsentligt længere tilbage i tiden. Diger i ejerlavsgrænser har kulturhistorisk set en særlig status. Sten- og jorddiger har udover den kulturhistoriske værdi ofte også betydning for landskabet og for plante- og dyrelivet. De beskyttede sten- og jorddiger kan ses på dk/webgis Kort 11.5 Fortidsminder og kortlagte kulturarvsarealer. Kulturarvsarealer Ud over de synlige fortidsminder fi ndes der utallige kulturspor, som ikke er umiddelbart synlige i terrænet, de såkaldte kulturarvsarealer. Disse arealer omfatter levn fra alle tider og KULTURARV OG LANDSKAB 169