Praktikevaluering. Sammenfatning med praktikledernes handleplan.

Transkript

1 Praktikevaluering. Sammenfatning med praktikledernes handleplan. Læreruddannelsen på Fyn, Vedr. praktik jan.-feb., Evalueringerne er alle foretaget via survey spørgeskemaer i survey xact, målrettet modtageren med fokus på sidste års handlingstiltag fra praktikevalueringen. Alle årgange samt meritstuderende har besvaret spørgeskema. Svarprocenter: 1.årg. 51%, 2.årg. 52%, 3. & 4.årg. 52%, 1. & 2. årg. meritter 63% På partnerskabsskolerne har praktikkoordinatorer besvaret spørgeskema. Svarprocenter: 1.årg. koordinatorer 81%, 2.årg. koordinatorer 83%, På samtlige praktikskoler har de primære praktiklærer (de hovedansvarlige for de studerendes praktik) besvaret spørgeskema. Svarprocenter: 1.årg. praktiklærer 59%, 2.årg. praktiklærer 68%, 3. & 4.årg. praktiklærer 71%, meritternes praktiklærer 60% Kommende år vil der grundet den nye læreruddannelse og reduceringen af praktikperioder fra 4 til 3, ikke være praktik på 1. årg. Det betyder, at praktikken i den nye læreruddannelse først kommer på 2. årg. og at kommende års praktik for hhv. 2., 3. & 4. årg. vil forløbe efter gammel ordning både hvad angår omfang, partnerskabsaftaler og placering. Hvad angår meritterne, vil de meritter der kun skal have ét år skulle i ny læreruddannelse praktik. 1

2 1.-2. årgang Der er i år ikke mange kommentarer omkring manglende kommunikation omkring praktikken Det vurderes at dette bl.a er konsekvensen af sidste års handlingstiltag på netop praktiksystemet som platform for praktikoplysninger både for skoler og studerende. Fortsat fokus på praktiksystemet som primær platform stadig fokus på praktikplatformen som omdrejningspunkt for praktikkens information og praktiske styring i kommende praktikperiode. De studerendes respons peger på at de i langt overvejende grad har min. 3-4 timer og meget ofte (1.årg >56%, 2. årg. 65% ) har 5-8+ timer i deres primære linjefag, samt at dette foregår i overvejende grad(1.årg >66%, 2. årg. >76%) i 1-2 klasser. Det er beskrevet i partnerskabsaftalen at det forventes at ½-delen af timerne foregår i deres linjefag, dette er i langt overvejende grad opfyldt. Løbende kommunikation med de skoler hvor timetallet i linjefagene ligger på det minimale jvf partnerskabsaftalen. De studerende oplever generelt mødet med skolen og indføringen i skolens kultur som positivt Hurtig kontakt mellem undervisere på læreruddannelsen og skolen er vigtig. Det er ikke altid det lykkes selvom det også Henrik og Søren fra praktikkontoret vil til stadighed være opmærksomme på de undervisere, der er nye i denne sammenhæng, og 2

3 siden sidste år er sat fokus på dette bl.a ved løbende kontakt med nye undervisere. som kræver ekstra støtte desuden i højere grad sikre at partnerskabsskolerne også tidligere er klar til kontakten. Dette hænger i øvrigt sammen med søgning i praktiksystemet efter oplysningerne som ligeledes skal tydeliggøres overfor de få skoler, der endnu ikke har fået dette gjort til vane. Evalueringerne viser ligeledes at de studerende samt praktiklærerne oplever at samarbejdet mellem linjefagslærer i praktikken er mangelfuld eller ikke-eksisterende En af konsekvenserne heraf er bl.a. at enkelte mødesteder ikke har været afholdt, eller har været afholdt uden den ene eller anden part. Ligeledes er de formelle aftaler om samarbejdet udfordret i fht antallet af skoler den enkelte praktikansvarlige linjefagslærer er tilknyttet, samt de ressourcer der er til rådighed en stadig udfordring. Det skal tydeliggøres fra praktikledelsens side i yderligere grad, at kommunikationen mellem skolerne og læreruddannelsen både er skolens og undervisernes ansvar og skal det tydeliggøres at praktikkoordinatoren på skolen varetager den kommunikation der foregår mellem netop praktikkoordinator og læreruddannelsen også når det gælder praktiklæreren. Det fremgår af evalueringerne at der er meget forskel på hvordan vejledningerne vedr. Ligesom sidste år er denne del af evalueringen problematisk. Oplevelsen er, Denne del vil igen i år være omdrejningspunkt for opstartsmødet i august med 3

4 professionsprojekterne håndteres. 3. og 4. årgang Der er generelt er der stor tilfredshed med opgaven som praktiklærer - 76% af praktiklærerne angiver at det opleves meget eller yderst tilfredsstillende at bl.a. samarbejdet (som nævnt ovenfor) stadig er udfordret på visse skoler og blandt nogle skoler og undervisere fra læreruddannelse. Skærpelsen af hvad professionsprojekterne indebærer og kravene der er til de studerende, har været forsøgt tydeliggjort overfor praktikskolerne. På mødes i august blev det tydeliggjort og eksemplificeret hvordan og hvad arbejdet med vejledning i professionsprojekterne kunne omhandle. Det er ligeledes praktikledelsens vurdering at praktiklærerne oplever det som tilfredsstillende partnerskabsskolerne på 2.årg et møde der sidste år ikke blev afholdt for 2.årg skolerne, men som evalueringer viser, at der stadig er behov for, selvom de har været partnerskabsskole på 1.årg. 13% er førstegangspraktiklærere 18% er det for Fra praktikledelsens side oplever vi, at det Vi skal som praktikledelse til stadighed være obs 4

5 10 gang eller mere mix der er mellem erfarne og nye praktiklærer er rigtigt godt de steder vi oplever, at der er mange førstegangsprakltiklærere, er på skoler, der ikke så ofte modtager praktikanter hvilke er mere kendetegnede for 3. & 4.årg. skolerne, hvor de studerende selv kan ønske praktikskole. på, at de skoler der ikke så ofte har praktikanter, og hvor der er mange førstegangspraktiklærere, at de får den rette mængde information og vejledning. Samarbejdet forud for praktikken oplever praktiklærerne således: 15% nogenlunde tilfreds, 2% som ikke tilfreds mens hele 82% angiver, at der er meget eller yderst tilfredsstillende. Hvad angår samarbejdet i praktikken angiver 83% af praktiklærerne at dette er meget eller yderst tilfredsstillende Hvad angår samarbejdsrelationerne vurderes dette også at være et udtryk for, at praktikledelsen de sidste år har haft ekstra fokus på information til de studerende og skolerne i god tid forud for praktikken hvem skal gøre hvad i fht kontakt forud for praktikken. Det er ligeledes vurderingen, at netop det frugtbare og positive samarbejde forud for praktikken har betydning for samarbejde i Fastholdelse af informationsmøder for de studerende på de respektive årgange. Ligeledes info til skolerne, specielt de skoler der ikke så ofte er praktikskoler om rollefordelingen forud for praktikken 5

6 praktikken. Læreruddannelsen og praktikskolens samarbejde 8% ikke tilfreds, 31% nogenlunde tilfredsstillende, kun 16% meget og yderst tilfreds Igen i år er der dels en usikkerhed i hvad dette samarbejde skulle bestå af, og dels at samarbejde ikke nødvendigvis har manglet fordi det er ledelsen, der har haft kontakten. De positive tilkendegivelser har været hvor der har været praktikbesøg et handlingstiltag fra sidste år. Fortsat arbejde på at en del af linjefagenes vejledningstimetal bruges til praktikbesøg/samarbejde med skolerne 15% har praktiklæreruddannelse 85% har ikke 34% har praktiklærer kursus 66% har ikke 70% er linjefagsuddannede På alle tre parametre uddannelsen, kurser samt linjefagsuddannede er der sket et fald fra sidste år. Praktikledelsen har oplevelsen af, at der sker en løbende udfasning af de lærere der har praktiklærer uddannelse og kurser, fordi skolerne ikke bruger midler på denne del. Vi vurderer at der stadig er behov for at praktiklærere efteruddannes. Praktikledelsen vil med ledelsen på læreruddannelsen sætte mere fokus på kursusvirksomhed og bla gøre dette attraktiv for mange skoler ved fx at tilbyde gratis kurser for partnerskabsskoler i forbindelse med ny LU13. Ligeledes vil der fremover være en endnu stærkere retorik og påpegning omkring partnerskabsskolernes påsætning af linjefagsuddannede lærere, i det omfang det lader 6

7 Hvad angår de linjefagsuddannede er det oplevelsen, at der er en del mindre skoler, der ikke altid har nok linjefagsuddannede lære til at varetage praktikken men ofte har disse andre kvalifikationer. sig gøre De studerende angiver, at hvad angår samarbejde og forventningsafstemningen de studerende imellem, så er der 90% der oplever det tilfredsstillende, meget tilfredsstillende eller yderst tilfredsstillende Baggrunden for dette finder vi sandsynligvis i, at de studerende netop på 3. & 4. årg. selv kan danne deres praktikgrupper Det giver praktikledelsen anledning til at medtænke dette i forbindelse med kommende læreruddannelse, og hvilke muligheder der ligger for graden af frihed i valg af praktikgrupper. Ligeledes angives der at 82% oplever det som meget og yderst tilfredsstillende, hvad angår egen og praktikgruppens arbejdsindsats. Merit Der er i år markant flere der har haft flere timer i deres linjefag end sidste år i år har ca 60% haft 5-6 timer eller mere i deres linjefag og i lighed med sidste år ca. 17% der kun har haft 1-2 timer om Det skal indskærpes overfor skolerne, at den studerende så vidt muligt skal have minimum halvdelen af sine timer i linjefaget. 7

8 ugen. Kun i et enkelt tilfælde har skoler har ikke honoreret kravet om andre læreropgaver, mens det for størstedelen opleves som alsidigt og givende Samarbejde med læreruddannelsens underviser og praktiklærerne eksisterer tilsyneladende kun sporadisk. Det skal indskærpes at skolerne skal tilbyde andre læreropgaver Der bør til den enkelte linjefagslærer være øremærkede timer til praktiksamspil. Det er der ikke nu. Uden en timeressource er det næppe muligt at gøre dette samarbejde bedre. 8