Multifunktionel jordfordeling

Transkript

1 Multifunktionel jordfordeling Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet Danske Landskaber Et resultat af planlægning og jordpolitik gennem århundreder

2 Jordfordeling et unikt fænomen i dansk landskabsforvaltning Forhandling i øjenhøjde med de berørte Forbilledlig enkel administration overenskomst og kendelse Bør spille sammen med sammenhængende overordnet planlægning. Policyplan mellem Kommuneplanen og Lokalplanen/Ejendomsniveauet. Lokal landbrugsplan, udviklingsplan, områdeplan, masterplan, helhedsplan? Hvad skal barnet hedde?

3 Multifunktionel jordfordeling - som det skal forstås her. Jordfordeling er en forhandlingsbaseret planlægningsproces hvor lodsejere sammen med en planlægger udvikler deres lokale landbrugsområde gennem omarrondering. Fonde og offentlige myndigheder - med forstand på og vilje til at købe og sælge jord samt udbetale erstatninger - kan styre/påvirke procesen. Kernen i forhandlingerne deltagernes fremtidsønsker og fokus på arealbytte så de rette ejere får de rette arealer i besiddelse Multifunktionel jordfordeling= - omarrondering med mange samtidige lokale formål.

4 markante behov for arronderingsforbedring.også i dag i Sønderjylland: (oprydning efter de kongerigske enklaver og tysk jordpolitik ): Case med landmand, der har 22 lodder - med hestevogn. Denne var medvirkende til første danske jordfordelinglov i i Skive Kommune: (oprydning efter Regionplanperioden og dansk jordpolitik 1973-i dag): Case med heltidslandbrug med over 40 lodder med moderne traktorer og markredskaber og med kommuneveje som interne produktinsveje ( markveje ).

5 Grundlæggende research på ejendomsniveau og ved forundersøgelser

6 Lodsejerforhandlinger 0ne-Stop Shopping og aftaleindgåelse

7 Lodsejerforhandlinger. Forhandlinger med de berørte. Fordele ved deltagelse hvilke? Der skal tænkes og handles lokalt og multifunktionelt med respekt for de lokale ejere af erhverv og fast ejendom. Der tilbydes erstatningsjord ved nettoafståelse af produktionsjord ingen tvinges til produktionsnedgang. Diskutere og anvises udviklingsmuligheder alternativ lokalisering - for heltidserhverv.

8 Lodsejerforhandlinger. Forstå, respekter og tag udgangspunkt i ejernes fremtidsønsker. Vil du købe, bytte eller sælge jord Tænk kreativt og spil sammen med disse ejeres fremtidsønsker bytte gårder. Overvej/ tilbyd udflytning for lodsejere, der vil investere tungt i nye produktionsanlæg Accepter at ting tager tid og intet løses ved store offentlige møder

9 Lodsejerforhandlinger One-Stop Shopping og aftaleindgåelse

10 Lodsejerudvalg

11 Lodsejermøder

12 Ejendomsmæssig Forundersøgelse Områdets: *Topografi og jordbundkvalitet *Lokale aktuelle landbrugsdata (arrondering, alder, ejendoms- og brugstørrelser, produktionsstruktur) *Øvrige arealinteresser og plandata *Adgangs- og trafikale forhold. *Afvanding og dræning *Stedlig forhandlingsvilje *Offentlige og Fondes jordpuljer. PLAN 1 Forhandlingsproces og planopbygning: Rejsning af jordfordelingssag Indledende møde Analyse af lokal landbrugsstruktur Jordfordelingsoverenskomst køb/salgengangserstatning Nyfordeling af landbrugsjorden *Ekspanderende heltidsproducenter *Sikring af udbygningsmuligheder *Lodsejeres villighed overfor bytte *Offentlige projektinteresser og ekstensivering/intensivering, skovrejsning, grundvandsbeskyttelse *Tilpasning af ejendomsforhold til ændret afvanding og vandløbsforvaltning * Opbygning af PLAN 2 *Offentlige og Fondes jordpuljer. *Tilgængelig jordpulje: -nedlægningsjord -nedtrapningsjord - byttejord Fremskaffelse af jordpulje Forhandling om alternativer *Landbrugsmæssige målsætninger for omarrondering *Driftsgrenes særlige jordbehov *Fremskaffelse af yderligere puljejord *Særlige løsninger for ikke heltidsbrug *Omlægninger med mere jordmobilitet *Løbende revison af målfastlæggelse

13 Faktorer der påvirker jordmobiliteten i et område *Lokal planlægningskapacitet: -forhandlingsvante landinspektør eller anden planlægger med ejendomsretlig indsigt. -sekretariatsbetjent jordfordelingskommíssion -udstationeret statslig planlægger *Velfungerende lodsejerudvalg: -repræsentere forskellige kategorier af generelle landbrugsinteresser -repræsenter forskellige typer af lodsejere *Lodsejeres kendskab til fordele: -kontant afregning ved afhændelse -vederlagsfri deltagelse -mulighed for forbedring af såvel heltidsejendom/bedrift som deltidsejendom KENDSKAB OG KAPACITET JORDPULJE LANDBRUGS- STRUKTURELLE FORHOLD *Offentlige afhændelse af arealer: - jordfondsarealer til strukturforbedring -for meget erhvervet jord til naturgenopretning, miljøforbedring skovrejsning, grundvandsbeskyttelse mv. *Landbrugsstrukturelle jordpuljer: *Lokal markedssituation -Overefterspørgsel på suppleringsjord modsat underefterspørgsel - Købere til marginale landbrugsjorder eller naturområder. *Vanskelig arronderingsstruktur: -Oprindelig dårlig udskiftning -Gennemskærende strækningsanlæg. -Årtiers forudgående strukturudvikling, - Harmoniproblemer (Gødningshåndtering, maskin- vesteringer, og egen grovfoder- produktion). Mindst to af tre faktorer skal være tilstede for at skabe jordmobilitet i et område

14 Multifunktionel jordfordeling.ofte glemmer man at projektet blev fremmet med jordfordeling Skjern Å naturgenopretning, vandmiljø og rekreative interesser Vildsted sø Genetablering af sø, vandmiljø, rekreative interesser Elme Lund skov. grundvandsbeskyttelse, bynær skovrejsning og udflytning af intensiv landbrugsvirksomhed Kastbjerg Aadal naturpleje i Natura 2000 område Egå Engsø naturgenopretning, vandmiljøforbedring og klimasikring af byområder..og der er mange flere eksempler fra praksis

15 Citat fra Naturplan DK: Miljøministeren arbejder ikke for jordfordelingsinstrumentets anvendelse

16 Dagspressen i mandags

17 Et klip fra dagspresse:

18 Ingen tager sig af landbrugstrafikken.. Landbrugsloven regulerer ikke længere forholdet gennem bestemmelser der vedrørte omlægninger af jorder mellem landbrugsejendomme, samdriftsbestemmelser og størrelser for ejendomme og samdrift. Der er ingen Overkørsler til fra offentlig vej til mark reguleres bestemmelser i lov om offentlige veje, hvor bestemmelserne i 71 og 72, der kom ind i loven i 1972, siden har forudsat at landbrugsloven begrænsede langsomkørende landbrugstrafik på offentlig vej.

19 De ekspanderende heltidsbedrifter? Hvem har investeret de sidste 10 år i bygninger og jordtilkøb? Er der potentiale for strukturforbedring af beliggenhedsarrondering Hvem er velkonsolideret efter krisen og kan fortsat købe jord. Heltidsbedrifterne vil erfaringsmæssigt gerne afstå jord til natur og off. formål mod godt beliggende erstatningsjorder Trafikanalyse af landrugstrafik på offentlig vej. Udflytning og nylokalisering af produktionsbygninger Udviklingsplaner for heltidsbedrifter: Vision-Mål-Retning-Trafik

20 Typisk Heltidsbedrift

21 1984

22 1994

23 2008

24 Helheden

25 Jordfordelingspotentiale for en sådan bedrift: gode muligheder for en bedre arrondering samle jorder omkring hovedejendom eller flere produktions-sites i bedriften. mindske trafikken på vejnettet i lokalområdet. særligt kørsel med husdyrgødning og hjemtagning af høstslet bidrager med megen trafik gennem de fire nærmeste landsbyer vilkårlige opkøb af jord siden 1980 fortrinsvist er sket med henblik på at være dækket ind i forhold til balance i det grønne regnskab køb afhængige af udbud. bedriftens jordtillæggende så spredt, at det er uhensigtsmæssigt for driften. også andre området vil være interesseret i en jordfordeling. også muligheden for gennem jordfordeling og ejendomsudformning at lave nogle miljøtilpassede løsninger for bl.a. grundvandsbeskyttelse og andre natur- og arealinteresser i området udbetaling af engangserstatninger til områdevis ekstensivering.

26

27 Hvad kan også løses med jordfordeling. Forbedre bygningsparcellen for deltidsejendomme gøre den større. Rigge noget marginaljord natur til som passer til ejendommen Nedbringe antallet af overkørsler fra mark til offentlig vej Skabe grundlag for mere vand i landskabet Samle græsningsfenner til mere sammenhængende arealer Samle arealer til nye ejere ikke-landmænd.

28 Helheden i landskabet og jordfordeling Jordfordeling kan løse mange konflikter omkring prioriterering af arealanvendelsen i lokale landskaber det dokumenter praksis. Men potentialet til at anvende jordfordeling til at planlægge i helheder anvendes ikke. Landsbysagerne skal fremmes igen her kan kommunerne agere Hvorfor? De statslige myndigheder tænker i sektorer og kortsigtet omkostningseffektivet set gennem egne sektorbriller!!!!

29 Jordpulje og den kommunale indsats. Kommunen kan fremme en turnusgennem af lokale områders arronderings- og trafikfold. En positiv planproces vil fremmes hvis kommunen tidligt erkender betydningen af erstatningsjorder til heltidsproducenterne og agerer herefter med opkøb af strategisk beliggende puljejord. Kommunen kan også fremme at en fond, forening eller anden juridisk person, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, opnår en forhåndsgodkendelse fra NaturErhvervstyrelsen til at erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til naturformål mv.

30 En planlægningsmodel for landbrugsområder: 1) Hvordan og hvor man fortsat skal udbygge landbrugets produktionskapacitet 2) Hvor man skal miljøtilpasse den landbrugsmæssige aktivitet. 3) Hvor skal den landbrugsmæssige arealanvendelse ekstensiveres. 4) Hvor skal foretages udflytning af landbrug fra sårbare landskaber og eventuelt rejses skov? 5) Hvordan og hvor indpasses de politisk begrundede ønsker til øget bosætning og yderlige erhvervsmæssig lokalisering i landzonen. 6) Hvor ligger de bygninger (bolig-erhverv) der skal nedrives for at undgå visuelt forfald eller forkert i forhold til omgivelser.

31 Fra Plan til Handlingsplaner 6 zoner i landzonerne: 1) Udbygning landbrugets produktionskapacitet med høj investeringssikkerhed. Ingen yderlige bosætning. (robuste landbrugslandskaber, byggeområder til landbrugets industribygninger og biogasanlæg, forbedringer af forhold for landbrugstrafik) 2) Miljøtilpasning af den landbrugsmæssige aktivitet. (vandplaner og Natura2000) 3) Ekstensivering af den landbrugsmæssige arealanvendelse i sårbare landskaber. (vandplaner og Natura2000, retentionskort/lav gødningstilførsel) 4) Udflytning af intensivt landbrug. (Naturområder eller skovrejsning). 5) Udviklingszoner for øget bosætning eller yderligere erhvervsmæssig lokalisering i landzoneområder. (Udstykning mhp. lokalisering af boliger og erhverv) 6) Afviklingszoner for beboelse. Forbud mod nybyggeri, afvikling af helårsbebeboelse, lukning af byer. Kommunerne kan/skal skabe grundlaget for land-brugernes investeringssikkerhed i landskabet gennem kommuneplaner og lokale områdeplaner.

32 Fra Plan til Handling 6 zoner i landzonerne: Retentionsskort incoming? 1) Udbygning landbrugets produktionskapacitet med høj investeringssikkerhed. Ingen yderlige bosætning. (robuste landbrugslandskaber, byggeområder til landbrugets industribygninger og biogasanlæg, forbedringer af forhold for landbrugstrafik) 2) Miljøtilpasning af den landbrugsmæssige aktivitet. (vandplaner og Natura2000) 3) Ekstensivering af den landbrugsmæssige arealanvendelse i sårbare landskaber. (vandplaner og Natura2000, retentionskort/lav gødningstilførsel) 4) Udflytning af intensivt landbrug. (Naturområder eller skovrejsning). 5) Udviklingszoner for øget bosætning eller yderligere erhvervsmæssig lokalisering i landzoneområder. (Udstykning mhp. lokalisering af boliger og erhverv) 6) Afviklingszoner for beboelse. Forbud mod nybyggeri, afvikling af helårsbebeboelse, lukning af byer. Kommunerne kan/skal skabe grundlaget for land-brugernes investeringssikkerhed i landskabet gennem kommuneplaner og lokale områdeplaner.

33 Megen litteratur om metode, viden og effekt:

34 Citat: Det er jordfordelingslovens principper, det vil være godt at overfør på arbejdet med andre plantyper. Snak dog med folk inden planlægningen går i gang. Snak med dem under planlægningen. Og lav kun i de få tilfælde hvor almenvellet absolut kræver det en plan som ikke har opbakning hos de mennesker, hvis dagligliv bli r mest og direkte berørt af planen. Forfatter, landinspektør Knud Sørensen, 1986

35 Tak for opmærksomheden