Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Transkript

1 DEBAT 16. AUG KL , Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en helt ny undersøgelse. TEGNING. Mette Dreyer Følg LÆRKE MALMBAK OG METTE HØJBJERG Vi har en forestilling om, at de unge nu har mindre selvdisciplin, keder sig hurtigere, har sværere ved at tage sig sammen og har svært ved at motivere sig selv til at lære. Men det er grundlæggende ikke det, der er problemet. Sagen er, at vi har forandrede forventninger til de unge i dag, og derfor er der også behov for en gennemgribende ændring af måden, hvorpå vi normalt forstår og tænker motivation, hvis vi skal have flere til at uddanne sig«. Sådan lyder det fra lektor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet Mette Pless, der sammen med tre kolleger netop har udgivet bogen Unges motivation i udskolingen, der indeholder ny forskning baseret på

2 omfattende datamateriale blandt skoleelever i de ældste klasser. De unge har helt centrale og ofte oversete svar på, hvad der motiverer dem i skolearbejdet, og resultaterne viser, at motivation er meget mere komplekst, end vi normalt tror. METTE PLESS Mette Pless er lektor og ph.d. Hun er ansat ved Center for Ungdoms-forskning på Aalborg Universitet. Aktuelt er Mette Pless involveret i et forskningsprojekt omkring unge og motivation, som er finansieret af Egmont Fonden. I forbindelse med forskningsprojektet har hun og kolleger netop udgivet bogen:?unges motivation for læring i udskolingen?.»vi taler ofte om motivation i ental, som om det er noget, man kan have for meget eller for lidt af. Som om det er noget, vi individuelt bærer i os. Vi har fejlagtigt og ret problematisk den forestilling, at nogle elever er demotiverede for at lære, mens andre er topmotiverede. Men motivation er ikke en fast størrelse, men noget, der opstår i mødet mellem skolen og de unge. Vi er nødt til at forstå motivation anderledes, hvis vi skal have alle unge med på uddannelsesvognen. Og det skal vi jo, for kravene om, at de unge skal lære stadig mere, skærpes hele tiden«. Hvorfor er det vigtigt at forstå motivation anderledes?»vi tror ofte, at motivation er interessebåret. At den motiverede elev er en, som kaster sig over undervisningen af nysgerrighed for fagene. Det er langtfra tilfældet. Motivation kan opstå på mange andre måder end gennem interesse. Risikoen ved at tænke motivation snævert som interesse er, at undervisningen rammer ved siden af målet, og at vi ser de unge som nogle sløve padder, hvis de ikke er tændt af den hellige ild. Der er en del unge, som falder fra på ungdomsuddannelserne, men de problemer, de oplever, begynder jo længe før. Basen til skoletræthed bliver lagt i grundskolen, og en hel del unge i udskolingen er ikke motiveret for at gå i skole. Det er vigtigt at hitte ud af, hvad vi kan gøre for at motivere disse unge egentlig alle unge bedre«.

3 Hvordan skal vi forstå motivation i dag?»vores forskning viser, at motivation ikke er en forudsætning for, at unge kan lære noget i skolen; motivation er snarere et resultat af det, der foregår i skolen. Det stiller nogle store krav til lærerne og undervisningen«. Hvis motivation er et resultat af det, der foregår, præcis hvad er det så, lærerne skal gøre anderledes? Det er bekymrende, især for nogle af de udsatte elever, hvis skoledagen bliver meget længere uden at tilbyde nogen skift eller andre typer af aktiviteter Mette Pless»Mange lærere gør rigtig meget, men det er afgørende grundlæggende at ændre forståelsen af motivation som noget, der er bundet til det enkelte individ. Motivation skifter fra fag til fag, fra klasse til klasse, fra time til time, og de fleste unge kan motiveres på forskellig vis, afhængigt af situationen. Lærerne skal arbejde med elevernes perspektiv og arbejde med at fremme motivation ad flere veje«. Kan du give et konkret eksempel på, hvordan lærerne kan motivere eleverne med andet end karakterer?»vores undersøgelse viser, at oplevelsen af at mestre og at flytte sig fagligt er helt central for motivationen; derfor er det vigtigt, at lærerne hjælper eleverne med at få øje på deres egen læring. Arbejdet med læringsmål kan være et af redskaberne. Hertil kommer, at relationer og involvering af eleverne også fremmer motivationen hos de unge«. For meget fokus på faglighed Ifølge Mette Pless har forskerne i deres samtaler med de unge observeret fem forskellige former for motivation, som alle sammen er til stede i varierende grad

4 i blandt klasser og elever. Men det er ofte en enkelt motivationsform eller to, der er i højsædet.»skolen har meget fokus på præstationer og faglighed i disse år, og det kommer tydeligt frem, når man taler med de unge om deres tilgang til skolen. Mange oplever efterhånden kun at blive motiveret af at præstere og af at få høje karakterer. Det er fint for en del unge at være motiveret af præstation, men for andre fungerer det slet ikke«. Hvad i alverden er problemet med at blive motiveret af at præstere?»problemet er, at jo mere vi fremmer motivationen gennem præstationer, jo mere skubbes de andre motivationsformer i baggrunden. Det er jo langtfra alle, der bliver motiveret af høje karakterer. Det er positivt for nogle at præstere og være dygtige og tænke sig ind i et hierarki med de andre elever, for de finder det stærkt motiverende at være i en konkurrencesituation. Men hvis præstationsmotivationen er den eneste motivationsform, man arbejder med i en klasse, så skaber man problemer for de elever, som har svært ved de faglige krav. De vil hele tiden opleve, at de ligger i bunden af hierarkiet, og det opleves stærkt demotiverende ikke at kunne mærke, at man flytter sig og udvikler sin læring især hvis man måler sig med de andre«. Så når vi taler om at motivere på anden vis, end vi er vant til, handler det om at få de tungeste 20 procent med op?»nej, ikke kun. Motivation er relevant for alle unges læring. Der har netop kørt en debat hen over foråret og sommeren med og om elever, der er dygtige i skolen, men som præsterer så meget hele tiden og stiller så høje krav til sig selv, at de ender med at blive skoleudmattede, stressede og pressede og helt glemmer, hvad meningen med uddannelse overhovedet er for dem ud over bare at være den bedste. Hvis vi kun fokuserer på at performe i skolen og på at lære det, man kan komme til eksamen i, så mister vi en masse unge, og vi mister nogle væsentlige læringsperspektiver«.

5 Hvad tænker du?»det er et meget snævert læringsbegreb, vi får produceret at man kun skal lære det, man kan risikere at komme op i til eksamen. Men hvorfor er kun lige det vigtigt? Der er jo også så mange andre ting i den danske folkeskole demokrati, dannelse, samarbejde etc. der kunne være rigtig væsentlige for det videre forløb i uddannelsessystem og arbejdsmarked. F.eks. kritiske elever, som tager selvstændig stilling og involverer sig på nogle andre måder«. Lange skoledage Ifølge Mette Pless er der noget særligt på spil for unge. For samtidig med skolegangen er de også i færd med at skabe en identitet og definere sig selv. Derfor er det vigtigt at give dem mulighed for at afprøve sig selv på forskellige arenaer. De skal have mulighed for at opdage, at de måske kan noget andet og mere, end de troede. Og der kan i ungdomsårene ske store forandringer også i de unges motivation. Derfor er hun også skeptisk over for de lange skoledage, som mange unge har fået med skolereformen.»den skoletræthed eller demotivation, som vi ser i de ældste klasser, handler ikke nødvendigvis om, at man er stået af på hele uddannelsesprojektet, men mere om, at man er grundskolemæt. Nu trænger man til at møde nogle nye kammerater og prøve sig selv af i nye sammenhænge. Og for nogle kan mødet med f.eks. ungdomsuddannelserne være uhyre motivationsskabende. Lige nu tales der meget om den lange skoledag, og der kan man diskutere, hvilke konsekvenser det får for elevernes motivation, at de skal være længere tid i skolen. Jeg synes, det kan være bekymrende, hvis det her bare betyder, at man trækker pinen ud for nogle elever, som i forvejen har svært ved at gøre sig gældende i skolens fællesskab. Måske havde de bedre af at få mulighed for at udfolde sig på nogle andre arenaer«. Så de lange skoledage er en dårlig idé for de ældste klasser, når det drejer sig om motivation?

6 »Vi skal forstå, hvad der sker, når man forlænger skoletiden. Betyder det, at man bliver mere motiveret og lærer mere? Det handler i høj grad om, hvad man fylder ind i timerne. Vinder man noget, eller taber man langt mere? Vi har i undersøgelsen spurgt til, hvad eleverne er beskæftiget med uden for skolen, og deres svar vidner om, at de siver fra de organiserede fritidsinteresser og begynder at orientere sig mod det mere selvorganiserede såsom at shoppe, game og hænge ud med venner. De gør ting på egen hånd, og det er en del af det at prøve kræfter med et selvstændigt ungdomsliv. Med de længere skoledage bliver der bare mindre plads til den type selvudfoldelse. Så spørgsmålet er: Hvad betyder det for ungdomslivet, når skolen kommer til at fylde så meget, som den gør«. Du lyder skeptisk...»det er bekymrende, især for nogle af de udsatte elever, hvis skoledagen bliver meget længere uden at tilbyde nogen skift eller andre typer af aktiviteter. Det har været positivt før, at man kan indgå på nogle forskellige arenaer, og det giver mulighed for at få en pause fra det, der kan være svært. Børn og unge har brug for pauser fra de voksnes projekter en gang imellem, ellers risikerer vi, at det går ud over motivationen, når der rent faktisk forventes noget af dem«.