En historie om hvordan frafald blev et problem 13
|
|
|
- Ejnar Krog
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indhold Forord 11 En historie om hvordan frafald blev et problem 13 Christian Helms Jørgensen Både verdensklasse og tilbud til de udsatte unge 14 Hvem har frafaldsproblemet? 16 Frafald og politiøvrigheden 19 Frafaldsproblemet mange diagnoser og mange løsninger 22 Frafald og komplekse overgange 24 Eftertanke 27 Litteratur 29 Frafaldsbekæmpelse på Sosu mikroniveauets betydning 33 Anne Winther Jensen Sosu-området 34 Frafald og tiltag på case-skolen 35 Skolens selvforståelse en diskurs om rummelighed 36 Ind i klasserummene 38 Diskurssammenstød hvorfor? Og hvad så? 46 Litteratur 48 Fastholdelse igennem idræt og sundhed 49 Lisbeth Grønborg Baggrund 50 Idræt og sundhedsinitiativer 51
2 Boksetræning som maskulin idrætsform 53 Fra feltdagbogen: Første gang til boksetræning 56 Den svære forening af idræt, sundhed og identitet som mekaniker 57 Usundhed giver cool faktor 59 Paradoks når et fastholdelsesinitiativ risikerer at føre til frafald 60 Fællesskaber på trods 61 Eleverne ønsker indflydelse 62 Veje til fastholdelse 63 Litteratur 66 Fravær fra og i timerne 67 Charlotte Jonasson Fravær og veje mod frafald eller eksamen 69 Faglig identitet og fravær af fagligt indhold 75 Håndtering af fravær i erhvervsuddannelsen 80 Litteraturliste 81 En skoles håndtering af frafaldsproblematikken 83 Lene Tanggaard Et fleksibelt forløb uden frafald hvordan det? 83 Hvordan kan vi forstå frafald? 84 Frafald og disengagement forskningen og denne case 85 Metode 86 Et kig ind på skolen 87 Som at komme hjem 88 Den specifikke case et forløb med en frafaldsprocent på 0 88 Tillid og tilhørsforhold 89 Opmærksomhed så gider jeg godt gå i spasserklassen 90 Pædagogisk apartheid? 91 Grænser for rummeligheden 93 Diskussion og perspektivering 94 Konklusion 97 Litteratur 97
3 Udfordringer til faglærerens professionelle identitet 99 Lena Lippke En faglærers beretning om afmagt 100 Gæst blandt mekanikere 101 Deltagelse, inklusion og eksklusion 103 Faglærerens identitet og selvforståelse 105 Den fagfaglige OG pædagogisk indsigtsfulde faglærer 111 Hvad er en lærer? Og skal man være andet og mere end en lærer? 114 Litteratur 115 Erhvervsskolelærernes dilemma 117 Peter Koudahl Hvem står med opgaven? 119 Lærernes situation 119 Det empiriske grundlag 122 Erhvervsskolernes situation 123 Lærepladsen den afgørende faktor 124 Smidt ud 126 Jeg underviser kun de elever, der selv vil 128 Læreren som socialarbejder 129 Erhvervsskole virksomhed 130 Men der skal jo sorteres 131 Litteratur 133 Læringslyst og læringsvilje 135 Aase H.B. Ebbensgaard og Susanne Murning Hjemmekultur og uddannelseskultur 135 Valg af uddannelse og forestillinger om det gode liv 136 Deltagelse, positionering og læring 141 Udfordringer for lærerne og lærerteamet 149 Litteratur 151
4 Læringskultur og kulturel læring 153 Michael Svendsen Pedersen Hvad virker? 153 Læringsmuligheder i en læringskultur 154 Meningsfulde læringsprocesser 158 Projekt grundforløbspakke 159 Livshistorie og læring 163 Perspektiver for fastholdelse 165 Litteratur 166 Skolekulturens selvfølgeligheder 169 Peder Hjort-Madsen Et kulturelt perspektiv 171 Etnografiske billeder 174 Hvad kan en analyse af kulturelle selvfølgeligheder bruges til? 181 Litteratur 183 Praktikpladsproblemets betydning for elevernes frafald og engagement 185 Christian Helms Jørgensen En praktikplads giver eleven engagement 187 Nu ved jeg, at jeg godt kan komme videre 189 Praktikpladser systemets akilleshæl 192 Er skolepraktik en løsning? 194 Nye løsninger på praktikpladsproblemet 198 Litteratur 202 Hvem falder fra spiller skolen nogen rolle? 205 Torben Pilegaard Jensen og Britt Larsen Restgruppen: fra lighedsstrategi til vækststrategi 206 Hvem går i gang med en ungdomsuddannelse hvem gør ikke? 211
5 Hvem falder fra på ungdomsuddannelserne? 214 Gør skolen en forskel? 219 Hvad betyder mest og perspektivering 221 Litteratur 222 Social sortering, frafald og manglende kvalifikationer blandt unge 225 Martin D. Munk Undersøgelser af social mobilitet og restgruppen 227 Ungdomsårgange i det danske uddannelsessystem 231 Ændringer i frafald og i elevernes kvalifikationer 234 Den sociale afstand, kvalifikationer og kønsforskellen 237 Opsummering: Flere påbegynder og falder fra en ungdomsuddannelse, og mobiliteten øges 239 Referencer 241 Hvad siger international forskning om frafald? 245 Klaus Nielsen Forskelle mellem uddannelsessystemerne 246 Individuelle og sociale risikofaktorer 248 Frafaldets psykologi 249 Frafald hænger sammen med 250 Sociale risikofaktorer 252 Skolemæssige faktorer 254 Skolernes sociale organisation 256 Frafald som politisk praksis 257 Konklusion 259 Litteratur 259 Forfatteroplysninger 265
Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne
Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne 1. udgave
FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.
FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget
Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne
Dialogkonference dansk-norsk Tirsdag d. 4. juni 2013 Frafald (slutting) i erhvervsuddannelserne Årsager til det stigende frafald i erhvervsuddannelserne Nogle indsatser mod frafald Andel afbrudte forløb
Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Har erhvervsuddannelserne en fremtid?
Christian Helms Jørgensen DPT møde d. 28.2.2012 Roskilde om erhvervsuddannelserne Universitet Dansk pædagogisk tidsskrift Temanummer om erhvervsuddannelse DPU d. 28. februar 2012 Har erhvervsuddannelserne
Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?
IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning
Notat om resultater af forskning i erhvervsuddannelserne
Notat om resultater af forskning i erhvervsuddannelserne 2009-2011 1 Indhold Forord...4 1. Indledning...5 2. Læring i erhvervsuddannelserne...6 Ungdom på erhvervsuddannelserne - Delrapport om valg, elever,
Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt
Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1 Praksis-refleksioner og kompetence.................
Den danske gymnasielov 2005
Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen
Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?
Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse
Erhvervsskolelæreres håndtering af uddannelsesmæssige dilemmaer: Fastholdelse eller kvalitet i uddannelse
Erhvervsskolelæreres håndtering af uddannelsesmæssige dilemmaer: Fastholdelse eller kvalitet i uddannelse Konference: Forsker-praktiker netværket for erhvervsuddannelser 18-19. april 2012 Niels Nygaard,
Christian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Unge, motivation og læringsmiljø
Unge, motivation og læringsmiljø Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Mette Pless, [email protected] 1 Oplægget i dag Helikopterperspektiv: Motivation i forandring
Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?
Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april
Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi
Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi 2012 15 1 Forord Forord v. Carl Holst Hvorfor skal vi satse på uddannelse? Det er både et middel til det gode liv for den enkelte og en nødvendig forudsætning
Erhvervsuddannelsesreform hvorfor nu det?
Erhvervsuddannelsesreform 2013 - hvorfor nu det? Peter Koudahl [email protected] Dagens oplæg Facts Problemer og deres løsninger historisk Dilemmaer At forstå uddannelsesvalg Frafald og fastholdelse
ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl [email protected]
ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl [email protected] Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af
FGU forskernetværk: Indledende forskningsmæssige perspektiver og overvejelser
FGU forskernetværk: Indledende forskningsmæssige perspektiver og overvejelser (Opsamling på 1. FGU forskernetværksmøde fra 2.5.2019) Aalborg Universitet: Iben Jensen og Vibeke Andersen Roskilde Universitet:
Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt
Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske
Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer
Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer Kombinationsprojektets netværksseminar den 25.- 26. oktober 2011 DGI-Byen Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan
Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, [email protected] 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Diplom. Michael Dideriksen. har gennemført 1/2 marathon distancen ved Vornæs Rundt. Søndag d. 26. juli 2015. i tiden: 1:28:04.
Michael Dideriksen har gennemført 1/2 marathon distancen ved 1:28:04 Klaus Haller har gennemført 1/2 marathon distancen ved 1:32:46 Jan Nygaard Jensen har gennemført 1/2 marathon distancen ved 1:33:33
Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Notat om fastholdelse pa erhvervsuddannelsesinstitutionerne
Notat om fastholdelse pa erhvervsuddannelsesinstitutionerne Hvad ved vi fra forskningen om frafald og fastholdelse på de danske erhvervsuddannelsesinstitutioner? Sixten Wie Bang, juni 2014 I det følgende
Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen
DpT debatmøde den16. januar 2017 Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen 1. Nye grundforløb igen, igen uddannelsespolitikkens upåagtede dilemmaer 2. Nye voksenforløb uddannelsespolitikken
Notat om resultater af forskning i erhvervsuddannelserne
Notat om resultater af forskning i erhvervsuddannelserne 2013 Indhold 1. Indledning... 2 2. Fastholdelse og frafald... 3 3. Overgange i uddannelsessystemet... 10 4. Erhvervsuddannelsernes udvikling og
KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-
KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor
Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Litteratur Hvad virker?
Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse
Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners
DEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Unge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, [email protected] 1 Arnt
APPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt
Slutrapport: Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem
Slutrapport: Erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem Aarhus 6. april 2013 Retention of vocational students in the Danish VET system. Til det strategiske forskningsråd Forfattere: Klaus
PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune
PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til
Partnerskabsaftale 10. juni 2010
Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund
Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning
Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Rammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Fællesskab og ejerskab
Fællesskabogejerskab Gennemførselsvejledningpåerhvervsskolerne AfChristinaCelesteNielsen. Vejledningharpotentialetilatbliveenhandlesammenhæng, hvormenneskerifællesskabbearbejderproblemerogde betingelser,somknyttersigtilproblemerne
Fravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, [email protected]
Fravær Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet Motivationskrise? Andelen, som virkelig godt kan lide skolen, falder fra 5 9. klasse (for pigerne fra 40 % til
95% målsætning. og erhvervslivets rolle
95% målsætning og erhvervslivets rolle Indledning Regeringen har opstillet en national målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Århus er uddannelsesinstitutionerne,
HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK?
HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? Hvordan kan læreres, pædagogers og andres arbejde være med
Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse
Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,
Den Merkantile erhvervsuddannelse
erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
INKLUSION EKSKLUSION I ET LÆRINGSPERSPEKTIV. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Februar 2012
INKLUSION EKSKLUSION I ET LÆRINGSPERSPEKTIV Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Februar 2012 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads
Den implicitte lærer. DPT debatmøde, 16. januar, Peder Hjort-Madsen og Peter Koudahl. Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse
Den implicitte lærer DPT debatmøde, 16. januar, 2017 Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Om forskningsprojektet En større erhvervsskole Smede, industriteknikere og mekanikere Interviews
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?
Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske
