Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner
|
|
|
- Alexander Bro
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
2 Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke på humane celler Eneste lægemiddelgruppe, som påvirker andre patienter end den, stoffet gives til
3 Antibiotika påvirker mikrofloraen i patienten Antibiotika og bakterier omgivelserne (fx. hospitalsmiljøet) andre patienter Antibiotikaforbruget er stigende, særligt forbruget af bredspektrede antibiotika Flere og flere multiresistente bakterier MRSA, ESBL, VRE, Carbapenemresistens
4 Nyttige bakterier Miljø Humus Spildevand Industri Fødevareproduktion Enzymer Antibiotika Livsvigtige bakterier Normalflora = mikrobiota
5 Mikrobiota mikroorganismer på og i kroppen Udgør 10 x flere celler end kroppens humane celler Mere end 1000 forskellige species biodiversitet Beskytter mod kolonisation og infektion med nye mikroorganismer Symbiose
6 Bakterier Den ældste livsform på Jorden Overlever under de mest ekstreme vilkår ph Temperatur Saltkoncentration Udtørring
7 Bakterier og resistens Menneske-generation: 20 år Bakterie-generation: 20 min Mutation: DNA- fejl ved formering Udveksling af gener
8 Væksthastighed 0 t 1 bakterier 1 t 8 bakterier 2 t 64 bakterier 3 t 512 bakterier 4 t bakterier 5 t bakterier 6 t bakterier 7 t bakterier 8 t bakterier 9 t bakterier E. coli
9 Antibiotika og bakterier Antibiotika påvirker alle modtagelige bakterier -ikke kun de sygdomsfremkaldende infektion normalflora
10 Udveksling af gener Optagelse af frit DNA fra døde bakterier Bakteriofager = bakterievirus Fra én levende bakterie til en anden Resistens- pakke Bakterier og resistens
11 Resistensudvikling Nyt gen Spørgsmål 1: Påvirker det nye gen bakteriens evne til at formere sig? Fordele? Resistens? Ulemper? Tab af fitness?
12 Resistensudvikling Nyt gen ANTIBIOTIKA => SELEKTION
13 Resistensudvikling Spørgsmål 2: Udkonkurreres de resistente bakterier når antibiotikabehandlingen ophører?
14 Infektioner hos hæmatologiske og onkologiske patienter Syddansk Universitetsforlag 2006
15 Kilde: CEI, Landsprævalensundersøgelse efterår 2014
16 Hecker et al. Arch Intern Med 2003; 163:
17 AB forbrug: AUH, HEH og RHR Komb.penicillin Procentvis ændring ,9 1,0 400 Andre 8,3 3,8 350 Glycopeptider 2,3-13,7 DDD* Sulfa og Trim Makrolid+Clindamycin Aminoglycosider 173,1 15,8 18,7 0,0 6,4-10,8 150 Kinoloner Carbapenemer -20,0-10,2-9,7-0,4 100 Cephalosporiner -4,0 4,3 50 Penicilliner -18,1-3, År
18 AB forbrug: AUH, HEH og RHR Komb.penicillin Procentvis ændring ,9 1,0 400 Andre 8,3 3,8 350 Glycopeptider 2,3-13,7 DDD* Sulfa og Trim Makrolid+Clindamycin Aminoglycosider 173,1 15,8 18,7 0,0 6,4-10,8 150 Kinoloner Carbapenemer -20,0-10,2-9,7-0,4 100 Cephalosporiner -4,0 4,3 50 Penicilliner -18,1-3, År
19 AB forbrug: AUH, HEH og RHR Komb.penicillin Procentvis ændring ,9 1,0 400 Andre 8,3 3,8 350 Glycopeptider 2,3-13,7 DDD* Sulfa og Trim Makrolid+Clindamycin Aminoglycosider 173,1 15,8 18,7 0,0 6,4-10,8 150 Kinoloner Carbapenemer -20,0-10,2-9,7-0,4 100 Cephalosporiner -4,0 4,3 50 Penicilliner -18,1-3, År
20 Antibiotikapolitik Rationelt antibiotikavalg Lokal instruks Regional antibiotikavejledning FØR antibiotika: Prøvemateriale fra til dyrkning og resistens Smal behandling når det er muligt Bred behandling når det er nødvendigt
21 Profylaktisk brug af antibiotika Antibiotika givet med det formål at forhindre infektion på et tidspunkt, hvor risikoen for infektion, men ikke infektion selv, er tilstede.
22 Infektionsprofylakse ved operationer Type Smitte Profylakse Rene Exogen Hygiejne Potentiel kontaminerede Fremmedlegeme indlagt Endogen (slimhinderelaterede!) Exogen (selv lavt inokulum = risiko!) Evt. antibiotika Hygiejne + Evt. antibiotika Jens K. Møller
23 Perioperativ antibiotikaprofylakse
24 Antibiotika givet før incision Antibiotika givet efter incision Jens K. Møller
25
26
27
28
29 Budskabet Bakterierne vil og skal altid være her, og de vil udvikle resistens overfor alle de stoffer, vi kan finde på. Vi får IKKE færre infektioner, selv om vi bruger mere og mere antibiotika. Tværtimod. (De bliver bare sværere at behandle) Resistensudvikling kan kun begrænses ved at begrænse antibiotikaforbruget.
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke
Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?
Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug
Bærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Resistensudvikling globalt og nationalt
Resistensudvikling globalt og nationalt Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol Statens Serum Institut Denne præsentation omhandler: Resistensudvikling
Vi kan gøre det lidt bedre. Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital
Vi kan gøre det lidt bedre Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital Hvorfor? Hvorfor skal vi tale om det danske antibiotikaforbrug? Al anvendelse af antibiotika
Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS
Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS WHO: Svært bekymrende udvikling! Bakterie og resistens mod:
Resistente mikroorganismer
Resistente mikroorganismer LKO kursusdag, Februar 2016 Anette Holm Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH [email protected] The good, the bad, and the ugly Antibiotika Infektion Hvorfor Forebyggelse Traumatiske
Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Afdeling: Kvalitet og Forskning Journal nr.: 16/34204 Dato: 24. maj 2017 Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner I forlængelse af et stigende fokus på infektionshygiejne og antibiotikaresistens
Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?
Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende
Resistente bakterier
Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning
Årsberetning 2014. Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital
Årsberetning 2014 Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit Indholdsfortegnelse
CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Årsberetning 2013. Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital
Årsberetning 2013 Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit Indholdsfortegnelse
Hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden
Hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden 218-6- Indhold Oversigt 2 Sengedage................................................
Velkommen til workshop i lærings- og kvalitetsnetværket for antibiotika
Region Hovedstaden Velkommen til workshop i lærings- og kvalitetsnetværket for antibiotika Centerdirektør Bettina Lundgren Ledende overlæge Hanne Rolighed Christensen 20. Januar 2017, Vilvorde Kursuscenter
Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?
9.35-10.10 + 20 min. Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? v/ stud. med. pens. Ole Heltberg. 1 2 1 (Diameter 15 cm ) 3 Multiresistente bakterier: Da
Rationelt antibiotika forbrug. Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme
Rationelt antibiotika forbrug Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme Dagens agenda Hvorfor skal vi ændre vores antibiotika forbrug? Hvordan er vores antibiotika forbrug i Danmark? Hvorfor
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER
HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut [email protected] INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem
MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Årsberetning 2012. Infektionshygiejnisk Afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital
Årsberetning 2012 Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit Indholdsfortegnelse
Statens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling
KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l
vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut
MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013
MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre
Infektionskontrolprogram for Rigshospitalet Udgiver Rigshospitalet Dokumenttype Politik Version 4 Forfattere Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU) Gældende fra 08-01-2015 Fagligt ansvarlig Klinikchefen i Klinisk
Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15
Indhold 1 Indledning 11 2 Jordens alder, det første liv 15 Isukasia, verdens ældste klipper 15 Bakterier er små, og der er mange af dem 17 Kvælstofkredsløbet Bakterier holder naturen i gang 18 Der er bakterier
3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg
REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,
Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Seniorforsker Yvonne Agersø Hvad er
MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN
MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: [email protected] Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens
Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens 2017 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Regeringens målsætninger for resistens på fødevare- og veterinærområdet... 3 1.2 Centrale elementer i Fødevarestyrelsens
CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital 10 million dødsfald om året i 2050 1 dødsfald hvert 3. sekund Review on Antimicrobial
Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker
Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker Hygiejnesygeplejerske Dorte Buhl Herlev Hospital [email protected] Indhold Anbefalinger/evidens
Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv
Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende
Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015
Det Nationale Antibiotikaråd NOTAT Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1500717 Dok nr.: 1697169 Dato: 27. maj 2015 Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune
Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen, Center for Sundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: [email protected]
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: [email protected] MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus
/2017. November Rigsrevisionens beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner
5/2017 Rigsrevisionens beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger 147.281 1849 237 1976 November 2017 114.6 22.480 908 5 / 2017 Beretning
Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?
Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development
Antibiotikaresistens generelt
Antibiotikaresistens generelt Peter Damborg (dyrlæge, PhD) Lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Lidt om mig Ansættelser efter uddannelse i 2004 Slagteridyrlæge 2004-2005 Phd studerende 2005-2008
Isolationsregimer og resistente bakterier
Isolationsregimer og resistente bakterier HOC Fokus Netværk 4. September 2017 Infektionshygiejnisk Enhed Præsentation Navn/afsnit Hvilke afsnit har du været på tidligere? Erfaring med isolationspatienter
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Det mikrobiologiske svar
Det mikrobiologiske svar LKO Laboratoriekonsulentordningen Kursusdag d. 6. februar 2018 Anette Holm Ledende overlæge Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH KMA modtager podning fra sår i ansigt 49 årig kvinde.
Hvordan går det med arbejdet i Antibiotikagruppen
Hvordan går det med arbejdet i Antibiotikagruppen Antibiotikagruppen - projekt FAM v. Ulrik Stenz Justesen Konceptbeskrivelse for den nye lægemiddelkomité på OUH - Antibiotikagruppen Målsætning Antibiotikagruppen
MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
MiBAlert Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Hospitalserhvervede infektioner medfører Større sygelighed, Større dødelighed Flere dage i isolation
Introduktion til LKT vedr. rationel anvendelse af antibiotika. Formandsskabet for ekspertgruppen Svend Ellermann-Eriksen Christian Backer Mogensen
Introduktion til LKT vedr. rationel anvendelse af antibiotika Formandsskabet for ekspertgruppen Svend Ellermann-Eriksen Christian Backer Mogensen INDHOLD Lærings- og kvalitetsteams Hvad er et LKT og organisering
Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog. Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt.
Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt. 14 Forfattere Medlemmer af SFR Mikrobiologi
BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1
BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 Kvælstof, fosfor og vandmiljøplaner Gør kort rede for kvælstof og fosfors kredsløb i naturen - og kom ind på følgerne ved udledning af næringssalte til vandmiljøet. Med udgangspunkt
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge
Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Årsrapport 2013 for det infektionshygiejniske område
Hospitalsenheden Vest Årsrapport 2013 for det infektionshygiejniske område Hospitalsenheden Vest Infektionshygiejnisk Enhed Kvalitet og Udvikling - Staben Marts 2014 Indhold Indledning...3 Den Danske Kvalitetsmodel...4
HALT 3 Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit
HALT 3 Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit Akademisk medarbejder Christian Stab Jensen, cand.sci., PhD Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning
Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,
Virale luftvejsinfektioner
Virale luftvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge, professor,
Forebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring
Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Antibiotika til dyr i Danmark
Antibiotika til dyr i Danmark Tendenser i forbruget og betydning i resistensproblematikken [ Vibeke Frøkjær Jensen 1 og Ole E. Heuer 1 ] 1 Begge dyrlæger og projektforsker, Afd. for Epidemiologi og Risikovurdering,
Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Pixi-udgave af projektbeskrivelse
Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika Pixi-udgave af projektbeskrivelse Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af antibiotika (LKT Antibiotika)
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring
Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne
Infektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
afholdt d. 5. maj 2014
At initierer forandring en ledelsesopgave Generelle infektionshygiejniske retningslinjer - Hvordan bliver vi bedre til det? Temamøde CEI 5 maj 2014 Bettina Lundgren, centerdirektør, dr. med. Diagnostisk
Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin
Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Human risiko for infektioner med E. coli ESBL og CPE fra fødevarer
Human risiko for infektioner med E. coli ESBL og CPE fra fødevarer Human risiko for infektioner med E. coli ESBL og CPE fra fødevarer 1. udgave, januar 2016 Copyright: DTU Fødevareinstituttet Foto/Illustration:
Klinisk mikrobiologi
Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 3. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik
Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper
. Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for
CPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit på plejehjem HALT 2
Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit på plejehjem HALT 2 Central Enhed for Infektionshygiejne Forord I maj til juni 2013 udførte Central Enhed for Infektionshygiejne
Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
