Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz"

Transkript

1 Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz

2 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin) generne er samlet i kromosomer hver celle indeholder et bestemt antal kromosomer, en gedecelle indeholder 60 af dem kromosomer forekommer altid parvis, d.v.s. en gedecelle indeholder 30 par kromosomer af hvert par stammer et kromosom fra moderen og et fra faderen 2

3 DNA Gener - kromosomer..aatgcg.. Celle Cellekerne 30m 30f 1m 1f Kromosom 3

4 DNA Gener - kromosomer Gen 1 Gen 100 Gen 1000 Gen 1100 Gen 9999 Gen 2 Gen 1 Gen 2 Junk TCG GAT CCT ACC CTT TTT CTT TAA AAAATAAAACAAACAAAATTTATTTTTAATTGA 4

5 Gen locus - allel begrebet gen er ikke entydigt bedre: locus locus er en bestemt plads på et kromosom som kodere for en bestemt egenskab f. eks. wattle-locus for halstitterdannelse allel allel er variant af en gen på en bestemt locus f. eks. én allel W for at danne halstitter og én alle w for ikke danne halstitter en locus kan have en, to eller flere forskellige alleler locus allel 1 allel 2 5

6 Mitokondrierne ud over cellekerne indeholder også mitokondrierne DNA og dermed gener mitokondrierne nedarves udelukket fra moderen til afkom de følger dermed ikke de Mendelske love der er faktisk ingen gener som har betydning i dyreavlen som ligger på mitokondrierne men de har betydning for afstamningsundersøgelser, da de følger moderlinjen 6

7 Mitokondrierne..AATGCG.. Celle Cellekerne Ringkromosom Mitokondrium 7

8 Nedarvning 1 kropscelle ged ægcelle afkom kropscelle buk sædcelle 8

9 Nedarvning 2 bedsteforældre forældre afkom 9

10 Genetik Kvalitativ genetik egenskab kun bestemt af en eller få gener egenskab ikke afhængig af miljø eksempler: Farve, horn/ikke horn, halstitter/ikke halstitter her kan bruges de mendelske love Kvantitativ genetik egenskab bestemt af nogle eller mange gener egenskab yderligere afhængig af miljø eksempler: Størrelse, vækst, mælkeydelse mendelske love kan ikke bruges uden videre, modeller for kvantitativ genetik (stikord: indavlskoefficient, heterosis, additiv og dominansvarians, epistasi, heritabilitet) 10

11 Dominant ressessiv / dominerende vigende / homozygot heterozygot homozygot hvid heterozygot hvid homozygot vildfarvet 11

12 Co-dominans / intermedier homozygot blå heterozygot blå homozygot sort vildfarved 12

13 Mendels lov 1: uniformitets regel Hvis forældre er homozygot er alle afkom uniform (ens) homozygot hvid homozygot vildfarved heterozygot hvid 13

14 Mendels lov 2: afspaltnings regel (ved co-dominans) Hvis forældre er heterozygot afspalter afkom i forskellige typer heterozygot blå ged sædceller ægceller heterozygot blå buk 25% homozygot sort vildfarvet 2*25% = 50 % heterozygot mørkeblå 25% homozygot lyseblå 14

15 Mendels lov 2: afspaltnings regel (ved dominant/ressesiv) heterozygot vildfarvet ged sædceller ægceller heterozygot vildfarvet buk 25% homozygot sort vildfarvet 2*25% = 50 % heterozygot vildfarvet 25% homozygot vildfarvet = 25% sort vildfarvet 3*25% = 75 % vildfarvet 15

16 Mendels lov 3: uafhængigheds regel To egenskaber nedarves uafhængig af hinanden 16 homozygot sort homozygot broget heterozygot vildfarvet heterozygot ikke broget homozygot vildfarvet Homozygot ikke broget

17 Mendels lov 3: uafhængigheds regel ægceller sædceller 17

18 Mendels lov 3: uafhængigheds regel ægceller sædceller 9/16 vildfarvet 3/16 sort 3/16 vildfarvet broget 1/16 sortbroget 18

19 Vigtig ved kvalitativ genetik: klare linjer, ikke at tabe sig i detaljen sort - broget vildfarvet - broget 19

20 Farvestoffer i gedernes hår Eumelanin er sorte eller chokoladefarvede farvestoffer. Hos landracen findes der ikke chokoladefarvede eumelanin (ikke mere?) Phæomelanin er røde, rødbrune, brune, gule eller cremefarvede farvestoffer Fordeling af disse to slags farvestoffer og deres type eller deres fravær bestemmer gedernes farve i sin helhed 20

21 Farvegenetik Vigtig er 3 loci: Aguti locus grundfarve med 5 forskellige alleler hos landracegederne Pied locus broget ikke broget med 2 alleler Frosted eller Roan locus fortynding af grundfarve (blå) med 2 alleler 21

22 Aguti locus 5 alleler (hos landracegeder, flere hos andre racer) A wt hvid A + - vildfarvet A t sort vildfarvet A b harzfarvet A a - sort 22

23 Aguti locus dominans forhold A wt hvid dominerer over alle andre alleler En hvid ged kan være A wt A wt, A wt A +, A wt A t, A wt A b eller A wt A a A + - vildfarvet dominere over sort vildfarvet, harzfarvet og sort En vildfarvet ged kan være A + A +, A + A t, A + A b, A + A a eller A wt A a A t sort vildfarvet dominerer over sort En sort vildfarvet ged kan være A t A t eller A t A a A b harzfarvet dominerer over sort En harzfarvet ged kan være A b A b eller A b A a A a sort er helt rezessiv og er altid A a A a 23 Heterozygote A t A b (krydsning mellem harzfarvet og sort vildfarvet er sandsynlig vildfarvet eller bedre ligner en vildfarvet)

24 Pied locus 2 alleler S + - ikke broget - S pied broget S + dominerer overfor S pied Brogede geder er S pied S pied Broget kan være på alle aguti-grundfarver (men man ser det ikke ved ren hvid) Dyr med en hvid halespids eller tre hvid hår på ryggen er sandsynlig S pied S pied Hvor stor andel af hvide og ikke hvide pletter er, afhænger af andre loci Avlere af brogede geder avler sandsynlig for en genetisk baggrund som bevirker forholdsvis store arealer med hvidt, avlere af ikke brogede geder sandsynligvis ubevist for kun meget små arealer med hvid (f. eks. de tre hvide hår) 24

25 Frosted eller roan locus 2 alleler G g gråblå G + - ufortyndet farve Begge alleler er codominant til hinanden G g G g A t A t G g G + A t A t G + G + A t A t 25

26 Frosted eller roan locus P.t. har vi kun kendskab til G g på sort vildfarvet baggrund Vi må antage at det er lignende på sort baggrund uden lyse vildstriber (det ville jeg gerne prøve, men den danske stat og EU er imod) Sammen med vildfarve forekommer det hos dværggeder, anses ikke for særlig kønt Er der nogle problemer med homocygote dyr som man kender der fra kvæg (white heifer syndrom hos blå belgisk kvæg) eller heste (nogle mutanter for hvide/lyse heste)? Indtil videre er der ikke nogen som tyder på det. (Der findes f. eks. ren lyseblå racer som Blobeged i Østrig) 26

27 Andre loci for kvalitativ nedarvede egenskaber: Horn hornløs PIS locus (polled intersex locus) 2 alleler PIS- og PIS+ locus påvirker 2 egenskaber: horndannelse og anlæg for tvekønnet horndannelse: PIS - dominerer over PIS + tvekønnet: PIS + dominer over PIS - PIS + PIS + hornet, frugtbar PIO - PIS + hornløs, frugtbar PIO - PIO - hornløs, bukke med reduceret frugtbarhed, geder sterile, tvekønnet eller ligner bukke 27

28 Det er ikke mulig at avle en rent hornløs gederace PIS + PIS + hornet * PIS - PIS + hornløs giver 50 % PIS + PIS + hornet og 50 % PIS - PIS + hornløs, alle frugtbar PIO - PIS + hornløs * PIO - PIS + hornløs giver 25 % PIS + PIS + hornet og 50 % PIS - PIS + hornløs, alle frugtbar samt 25 % PIS - PIS - hornløs, hvoraf alle geder er ufrugtbare I de stor gedetider i Svejts og Tyskland i den første halvdel af 19hundret tallet var det almindelig praksis. Alle PIS + PIS + og PIS - PIS - blev slagtet kort efter fødslen 28

29 Andre loci for kvalitativ nedarvede egenskaber: Halstitter Wattle-locus 2 alleler W og w W dominerer overfor w WW og Ww har halstitter ww har ingen halstitter 29

30 Er nogle af allelerne truet? Aguti locus ikke truet: A +, A t og A a skal observeres: A wt! meget stærk truet: A b!!!!! Pied locus begge alleler udbredt Frosted/Roan locus G g truet! Polled intersex locus PIS - meget stærk truet!!!!! Wattle locus begge alleler udbredt 30

31 Avl i små populationer Indavl Genetisk drift Både indavl og genetisk drift er et problem i avl med små populationer. De er en følge af det, men har ingenting med hinanden at gøre og skal ses separat 31

32 Indavl Indavl betyder at alleler kan føres tilbage til den samme forfader Indavl har en negativ effekt, når disse alleler har en negativ indflydelse på organismen, når den forligger homozygot (recessive letal og semiletal gener) Afhængig af dyreart og den enkelte population findes der mange af disse negative alleler i populationen. De har ingen negativ effekt så længe de kun er heterozygot 32

33 Eksempel: G6S mangel En mutation som mange nubiske geder i USA bærer. Mutationen bevirker at et vigtigt enzym, G-6 sulfatase ikke funger Heterozygote dyr, som har et fungerede og et ikke fungerende allel af genet har ingen problemer. Homozygote kid dør meget snart efter fødselen Hvis man parer f. eks. to fuld søskende efter en buk so er bære af denne mutation, er det en stor sandsynlighed, at 25 % af alle kid er homozygot og vil dø efter fødselen 33

34 Letal Hvis effekten er så stor, at dyret dø (letal) er de muligvis tragisk for de enkelte dyr, men mindre problematisk for populationen i sig selv. I de fleste tilfalde vil der være afkom nok alligevel. Der findes faktisk dyr racer, hvor alle dyr er bærer af sådan letale alleler (chabos, luttehøns, kajserænder, schecke kanin, hornløse geder) Driver man indavl når der er sådan letale alleler, kan det også have den positiv effekt, at man fjerner den på langt sigt fra populationen Fotos: Wikipedia/ 34

35 Jan Steen (1625/ ): Hoenderhof Foto: Wikipedia/ 35

36 Semiletal Støre problemer er semiletale effekter. De har kun en mindre effekt på trivsel, ydelse, sundhed osv. Som regel vil man ikke kun spore det enkelte genets skadelige virkning, men kun effekten af mange af disse lidt skadelige virkninger Det er det, man normalt forbinder med indavlsdepression, d.v.s. mindre gode dyr efter indavls frem for vide parringer 36

37 Effekt af indavl er forskellig og afhængig af populationen Så mere indavl da har været i populationens historie, så mindre negative effekter er ved indavl Meget stor problematik: Menisker Meget lidt problematik: Engelsk park kvæg Geparder Racehøns De er i højt grad allerede indavlet Fotos: Wikipedia 37

38 Hvordan er det hos geder? Hos geder er problematik nok forholdsvis lille, men sikker afhængig af den enkelte population En population på en lille ø i Stillehavet som pirater har stiftet for 300 år siden har sikker ingen problemer med det, når de alle afstammer af to enkelte drægtige geder I lande, hvor gedeavlen havde kun lav betydning, som i Danmark, er der sikker en lang historie af indavl (brug af få bukke også på deres døtre, brug af bukkekid på deres mødre og søstre) 38

39 Indavlskoefficient Mål for graden af indavl Mellem 0 og 1 0 = ingen indavl 1 = fuldstændig indavlet Hos dyr er stærkeste form af indavl parringer mellem et forældredyr og afkom og mellem fuldsøskende, per generation dannes en indavlskoefficient af 0,25 Halvsøskende danner en indavlskoefficient af 0,125 39

40 Beregning af indavlskoefficient Med et computerprogram (regner desværre ikke altid rigtig ved komplicerede stamtræer) Med hånden f. eks. halvsøskende Helle Oskar Åse Kirsten Laura Niels (1+1+1) 0,5 = 0,125 40

41 Flere beregninger af indavlskoefficienter Fuldsøskende Helle Oskar Kirsten Lise Kurt (1+1+1) (1+1+1) 0,5 + 0,5 = 0,25 Forældre afkom Helle Kirsten Oskar (1+1) 0,5 = 0,25 Lara 41

42 Halvbror af moren Helle Oskar Åse Carsten Kirsten Niels ( ) 0,5 = 0,0625 Inge Mette Beregning af indavlskoefficienten blive først rigtig interessant når man har rigtigt lange stamtræer 42

43 Computerprogrammer Animal Breeder Breeding Master R Mange flere 43

44 Er indavl skadelig? Det kan ikke besvares entydig Indavl kan være skadelig for en enkelt dyr eller en enkelt besætning, da den kan mindre ydelse, sundhed, trivsel osv.. Den reducerer variation og dermed mulighed for forbedringer for de enkelte avler For populationen i sig selv er det ikke skadelig når enkelte besætninger driver indavl, fordi når man parer to ikke beslægtede men indavlede individer så er effekten af indavl fuldstændig forsvundet igen Når man driver indavl skal man også kunne slagte. Defor er det mindre problematisk hos f. eks. geder og fjerkræ end hos racehunde eller racekatte 44

45 Genetisk drift Genetisk drift betyder, at hyppigheden af et bestemt allel rent tilfældig ændre sig en population, og de kan betyder, at den forsvinder fra en population, den dø ud Genetisk drift er alene afhængig af populationsstørrelsen Chancen at et bestemt allel helt forsvinder af en population er afhængig af om den er sjælden eller ej af størrelsen af den genetiske drift, d.v.s af populationsstørrelsen 45

46 Eksempel En population af 100 geder, 50 bukke og 50 geder. I den næste generation beholdes kun så mange dyr, at bestanden er konstant Der findes en buk og en ged som er heterozygot harzfarvet. Så man ved ikke hvilke dyr det er. Allelfrekvensen for A b er dermed 1 %. Man kan forstille sig at det nemt kan ske, at ren tilfældig ingen af de to dyr få afkom, som indeholder A b Hvis man derimod har i alt geder og bukke vil 100 dyr indeholder A b og sandsynligheden at ingen af dem få afkom med A b er meget mindre 46

47 Effektiv populationsstørrelse 1 Desværre har vi ikke den ideale populationsstruktur med lige meget bukke og geder. Fordi man har meget mindre antal bukke er den effektive størrelse af populationen mindre end de antal dyr som findes Den effektive størrelse beregnes efter følgende formel: N e = (4*N b *N g )/(N b +N g ) N b = antal bukke, N g = antal geder f. eks. 50 bukke, 50 geder = 4*50*50/100 = 100 f. eks 5 bukke, 95 geder = 4*5*95/100 = 19 47

48 Effektiv populationsstørrelse 2 Ændre sig populationsstørrelsen af populationen mellem generationer så har den generation med den mindste størrelse den største effekt Den effektive størrelse over generationer beregnes efter følgende formel: N e = n/(1/n 1 +1/N 2 +1/N /N n ) n = antal generationer og N n den effektive populationsstørrelse i hver generation f. eks. 3 generationer med N e af 100, 90 og 100 = 3/(1/100+1/90+1/100) = 96,4 f. eks. 3 generationer med N e af 100, 10 og 100 = 3/(1/100+1/10+1/100) = 25 48

49 Er genetisk drift skadelig? Som regel ja, da den reducer variation af en race og dermed mulighed for tilpasning of forbedring af racen For at mindste drift skal man har Så stor population som mulig Så meget bukke i forhold til geder som mulig Så lige stort antal dyr per generation som mulig 49

50 Indavl og drift er ikke det samme! Den eneste sammenhang mellem de to er at drift er afhængig af den totale populationsstørrelse indavl er afhængig af den totale populationsstørrelse plus avlsbeslutninger af de enkelte avler Desværre har en del personer som burde vide bedre i EU og i avlsorganisationer ikke forstået det Man burde mindske genetisk drift men man prøver at få indflydelse på indavlskoefficienten f. eks. gennem forordninger (ikke mere end 1 % stigning af indavlskoefficienten per generation) eller vilde skemaer for rotation af faderdyr som er begge uegnet til reduktion af drift 50

51 Skema indavl og drift ved linieavl og rotationsavl Hvert avlder driver linienavl Avler 1 Avler 2 Avler 3 Avler 4 Avler 5 Avler 6 Avler 7 Avler 8 Avler 9 Avler n Indavlskoefficient %A %a Generation 1 A A A A A A a a A a a a A A A a A a A a A A A a A a A a a a a a A a A a a a A a 0, Generation 2 A A A A A a A a a a A a A A A A A a A a A a A A A A A a a a a a A a A a a a a a 0, Generation 3 A A A A A a A a a a a a A A A A A a a a A A A A A a A a a a a a A A A a a a a a 0, Generation 4 A A A A A a a a a a a a A A A A a a a a A A A A A a A a a a a a A A A A a a a a 0, Generation 5 A A A A a a a a a a a a A A A A a a a a A A A A A a A A a a a a A A A A a a a a 0, Generation n A A A A a a a a a a a a A A A A a a a a A A A A A A A A a a a a A A A A a a a a 0, Nykombination A b A b a a a a A b A b A b A b A b A b a a a a A b A b A A A A A A A A a a a a 0, Rotation af handyr Avler 1 Avler 2 Avler 3 Avler 4 Avler 5 Avler 6 Avler 7 Avler 8 Avler 9 Avler n Indavlskoefficient %A %a Generation 1 A A A A A A a a A a a a A A A a A a A a A A A a A a A a a a a a A a A a A a a a 0, Generation 2 A a A a A a A a A a A a A A A a A a A A A a A a a a A A a a A a A a A a a a A a 0, Generation 3 A a A a A a a a A a A a A a A a A A A A A a A a A a A a A a A a a a a a A a a a 0, Generation 4 A A A a A a A a A a A a A a A a A A A a A a A A A a A a A a A a a a A a a a a a 0, Generation 5 A a A a A a A a A a A a A a A a A a a a A A A A A a a a a a A a A a a a A a A a 0, Generation n A a A a a a A a A a A a a a a a A a a a A A A a A a A a A a A a a a a a A a a a 0, Nykombination A a A a A A A A A a A a a a A a A a A a A a A A A a a a A a A a A A A a a a a a 0,

52 Mine personlige anbefalinger Ikke tilbede en lav indavlskoefficient (eller som man gerne siger nyt blod ) som en hellig kalv. Men den kan være en interessant hjælpemiddel til at beslutte sig til de enkelte parringer Bruge også egne bukke i avlen. Bruge nye bukke når i synes det er nødvendig eller i synes det vil være interessant En landrace er ikke en ensart race med en klar avlsmål. Avler er forskellig og deres avlsmål er forskellig. Dermed kan det ikke nytte nogen, at bytte buk hele tiden Bruge helst flere bukke Gøre en indsats for at der mange avler hele tiden og at dem som stopper bliver erstattet med ny avler 52

Kvægavlens teoretiske grundlag

Kvægavlens teoretiske grundlag Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1

Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.

Læs mere

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder

Læs mere

Avl på honningbier det genetiske grundlag I

Avl på honningbier det genetiske grundlag I Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man

Læs mere

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK Farvegenetik En smule grundlæggende genetik Farvegenetik generelt Farvegenetik med særligt fokus på

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.

Læs mere

Eva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år

Eva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Eva Køhler Cand. scient. i biologi Speciale om indavl hos racekatte Medlem af Felis Danicas Avlsråd Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Administrerer pawpeds for europé og norsk skovkat De generelle

Læs mere

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Et forsøg på at oversætte fra hollandsk til dansk Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Recessiv arvelighed: Hvidbrystet

Læs mere

Bananfluer og nedarvning

Bananfluer og nedarvning Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 3 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Artiklen er fortsat fra sidste nummer af Kattemagasinet [ x o ] / [ x ] Den røde farve I de

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte

(Farve)Genetik hos katte Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Genetik kursus del II. Indhold. Indhold. Stavanger 22. & 23. november 2008

Genetik kursus del II. Indhold. Indhold. Stavanger 22. & 23. november 2008 Genetik kursus del II Stavanger 22. & 23. november 2008 www.felesgrata.dk/seminar Indhold Indledning Kattens oprindelse Etik og moral i kattopdræt Er huskatten en truet dyreart? Indavl, linieavl, udkryds.

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear

FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear FARVEGENETIK - med fokus på coton de tulear Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos Dansk Kennel Klub 1 Farvegenetik Grundlæggende farvegenetik delvist fra DKK s modulkursus Særligt

Læs mere

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej 5 8520 Lystrup Att. Mie Have Thomsen Vedr.: Ansøgning om EU godkendelse af Dansk Gotlands Russ. Peer Berg Seniorforsker Dato: 08. april 2011 Direkte

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som

Læs mere

Christina Dupont Kofod, Stald Kofod Farvegenetik. Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner

Christina Dupont Kofod, Stald Kofod Farvegenetik. Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner Farvegenetik Gennemgang af den grundlæggende genetik bag pelsfarver hos kaniner Genpar Gener findes altid i par. Hvert genpar hører hjemme på en plads, der kaldes locus Alle kaniner har 2 gener på hvert

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Genetik kursus del II. Blodtyper. Blodtyper. Kristianssand 19. september 2010. Har længe været kendt

Genetik kursus del II. Blodtyper. Blodtyper. Kristianssand 19. september 2010. Har længe været kendt Genetik kursus del II Kristianssand 19. september 2010 www.felesgrata.dk/seminar Har længe været kendt Stor undersøgelse i 1986 - er fulgt op af mange efterfølgende. Ret simpel arvegang Der er indtil nu

Læs mere

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD? HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Generelt om HD HD hos Ruhår HD-indeks Nyt og gammelt Indeks som avlsredskab Spørgsmål og diskussion Hvad er HD? Lårbenets hoved ikke passer ind i

Læs mere

Modul 3: Sandsynlighedsregning

Modul 3: Sandsynlighedsregning Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 3: Sandsynlighedsregning 3.1 Sandsynligheder................................... 1 3.2 Tilfældig udtrækning fra en mængde........................

Læs mere

Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening

Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Peer Berg Fra: Peer Berg Sendt: 1. april 2011 12:04 Til: 'info@eamh.dk' Emne: Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Til rette vedkommende. Aarhus Universitet er blevet bedt om en vurdering

Læs mere

Genetisk drift og naturlig selektion

Genetisk drift og naturlig selektion Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk

Læs mere

Farvegenetik hos katte

Farvegenetik hos katte Genetikserie del 2 Farvegenetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre Tekst og foto: Ole Amstrup Den oprindelige genetik Jeg vil tage udgangspunkt i den oprindelige genetik hos Felis Silvestris

Læs mere

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede

Læs mere

Patterns of Single-Gene Inheritance

Patterns of Single-Gene Inheritance Patterns of Single-Gene Inheritance Mendels 1. lov: hvis en mand er heterozygot, Aa, vil halvdelen af sædcellerne indeholde A, halvdelen a. hvis en kvinde er heterozygot, vil halvdelen af ægcellerne ligeledes

Læs mere

Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK

Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK EFS / CCS Beskrivelse af sygdommene Symptomer Behandling Arvegang DNA tests Hvad ved

Læs mere

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014 Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013 Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:

Læs mere

mtdna og haplogrupper

mtdna og haplogrupper mtdna og haplogrupper "Slægtsforskning uden navne - den mødrende linje" Af Jacob H. Gren og Anders Mørup-Petersen Artikel fra Slægtsforskeren, marts 2018 I de to foregående numre af Slægtsforskeren har

Læs mere

Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl

Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Morten Kargo, AU-MBG og SEGES Management i kvægbesætninger Management i kvægbesætninger Fodring Grovfoder Bygninger& teknik Avl Andre beslutninger

Læs mere

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA

ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA Forklaring af resultatet på en farvegentest Dette er et skriv på dansk med det formål at gøre det nemmere for den danske modtager af ESTUDIO GENETICO COLOR DE CAPA at forstå

Læs mere

Indianer Magenta Indsendt af Carsten Søndergård /06/02 13:11

Indianer Magenta Indsendt af Carsten Søndergård /06/02 13:11 Indianer Magenta Indsendt af Carsten Søndergård - 2011/06/02 13:11 Jeg var på besøg hos Villads for en 3 uger siden, (tak for sidst Villads), og kom hjem med nogle af hans udkrydsninger. De blev på dagen

Læs mere

Cellen og dens funktioner

Cellen og dens funktioner Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund.

Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund. v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /75 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Friis Lara ARVEANLÆG Flere har ønsket arvegangen, for bl.a. en grå og sort/brun schæferhund.

Læs mere

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen

Læs mere

Projekt 9.4 Darwins, Mendels og Hardy Weinbergs arvelighedslove

Projekt 9.4 Darwins, Mendels og Hardy Weinbergs arvelighedslove Projekt 9.4 Darwins, endels og Hardy Weinbergs arvelighedslove (Projektet kan indgå som en del af et studieretningssamarbejde. Vores definition af sandsynligheder er enten empirisk begrundet eller eksperimentelt

Læs mere

Enkelte medlemmer har ytret ønske om at få optrykt professor Øjvind Winges artikel om arvelighed hos pointere.

Enkelte medlemmer har ytret ønske om at få optrykt professor Øjvind Winges artikel om arvelighed hos pointere. Uddrag af Dansk Pointer Klubs årsskrift 1969 Avl og arvelighed Enkelte medlemmer har ytret ønske om at få optrykt professor Øjvind Winges artikel om arvelighed hos pointere. Dette skal blive gjort her,

Læs mere

22. Etablering af en besætning

22. Etablering af en besætning 22. Etablering af en besætning Du skal som udgangspunkt basere din husdyrproduktion på økologisk opdrættede dyr 304. Når din besætning er omlagt* eller begyndt omlægning*, skal du købe eller overtage dyr

Læs mere

Indavl og slægtskab i populationen af Jydske heste

Indavl og slægtskab i populationen af Jydske heste Indavl og slægtskab i populationen af Jydske heste Indlæg ved 125 års jubilæum d. 26. Oktober 2013 v. Morten Kargo Aarhus Universitet & VFL, Kvæg Disposition Hvad er slægtskab og indavl? Hvorfor opstår

Læs mere

OPDRÆTTERDAG 3. februar Korthåret hønsehund. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK

OPDRÆTTERDAG 3. februar Korthåret hønsehund. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK OPDRÆTTERDAG 3. februar 2018 - Korthåret hønsehund Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK Plan for dagen Formiddag Basal genetik Monogen og polygen nedarvning Indavl/Udavl Matadoravl

Læs mere

Oversættelse af artiklen Paint Silkies New Info http://www.chickencolours.com/translation%20dutch%20paint%20articlex.pdf Tekst og foto: Sigrid van Dort i samarbejde med Brenda Bettinger Gambill og Judy

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

På opdagelse i gernerne

På opdagelse i gernerne På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45)

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45) Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest, DK 6000 Kolding (45) 61 66 83 03 Friis Lara DKK 07962 1R.CACIB (Lorenzo v. Isidora - Friis Hetta) Nogle personer har skrevet til mig om jeg ikke

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema

Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema Stamtræsøvelse Inholdsfortegnelse: 1. Allel-skema 2. Hvem er far til Thor? 3. Saml stamtræet 4. Hvilke mænd skal Thor vælge til faderskabstesten? 5. Faderskabstesten 6. Ordforklaringer Du skal nu hjælpe

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Boline Albæk Ravn Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination

Læs mere

Generelle avlsanbefalinger

Generelle avlsanbefalinger Generelle avlsanbefalinger Stamtavle Registrering af information om en kats aner er alfa og omega i avl. Hvis ikke vi ved, hvilke katte der ligger bag en kat og dermed kan indhente sundhedsinformation

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. I i forbindelse med 1.

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Genetik kursus. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Skien 13. marts 2009. Ole Amstrup

Genetik kursus. Hvem er jeg? Hvem er jeg? Skien 13. marts 2009. Ole Amstrup Genetik kursus Skien 13. marts 2009 www.felesgrata.dk/seminar Hvem er jeg? Ole Amstrup Stamnavn: Opdrætter: Feles Grata Orientalsk korthår gerne lotched tay, med sølv, i alle farver men også cinnamon.

Læs mere

Avl med kort og langpelsede hunde

Avl med kort og langpelsede hunde Av med kort og angpesede hunde Hundens pesængde bestemmes af et gen-par, hvoraf hunden arver 1 gen fra hver af forædrene hhv: Inden for pesængde er der atså tae om 3 varianter: = KORTpeset = ANGpeset =

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Opdræt og avl af og med islandske fårehunde

Opdræt og avl af og med islandske fårehunde Opdræt og avl af og med islandske fårehunde Artikel for ISIC møde 2012, skrevet af Wilma Roem (NL). Oversat fra engelsk af Jørgen Metzdorff Opdrættere af islandske fårehunde bør have 2 højt prioriterede

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2016 Kolofon Vejledning om dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2016 Denne

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Nørager Gedefarm. Hvorfor nu en Gedefarm? Jo fordi jeg synes det kunne være spændende, at indvie andre i denne anderledes form for dyrehold.

Nørager Gedefarm. Hvorfor nu en Gedefarm? Jo fordi jeg synes det kunne være spændende, at indvie andre i denne anderledes form for dyrehold. Nørager Gedefarm. Sidste år kontaktede jeg Ruud Derks som ejer Nørager Gedefarm, og spurgte om jeg måtte lave en artikel i bladet Hjorteavlen om ham og hans farm. Det blev et nej tak fra Ruud. Nu er jeg

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr

Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr 1 Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr Poul Hansen Dato: 11. april 2005 Søbogaard Ref: AMK/tl Kimmerslevvej 11 J.nr.: 18124 4140 Borup Telefon: 33 95 88 64 Telefax: 89 99 13 00 (j.nr.

Læs mere

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

BIOS. Celledeling hos en bananflue KOPIARK 135 GENETIK

BIOS. Celledeling hos en bananflue KOPIARK 135 GENETIK KOPIARK 135 GENETIK Celledeling hos en bananflue Her er en celle fra en bananflue. Tegn det rigtige antal kromosomer i cellekernen. Se Grundbog B, s. 106. Hvor mange kromosomer har en bananflue i hver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

Er det nødvendigt at opdrættere øjenlyser nu hvor det er muligt at genteste for CEA (CH) genet?

Er det nødvendigt at opdrættere øjenlyser nu hvor det er muligt at genteste for CEA (CH) genet? Er det nødvendigt at opdrættere øjenlyser nu hvor det er muligt at genteste for CEA (CH) genet? (Udarbejdet af: Sundhedsudvalget DSSK) Ja, for ved at genteste for CEA(CH) genet og planlægge sin avl ud

Læs mere

============================================================================

============================================================================ Blond filigran red DS X Blue Moscow Indsendt af Morten Nielsen - 2014/10/05 22:15 Jeg har startet et lille krydsnings forsøg, som overskriften også siger. Jeg vil forsøge her i tråden at beskrive hvordan

Læs mere

Forberedelse til erhvervspraktikophold i fluelaboratoriet

Forberedelse til erhvervspraktikophold i fluelaboratoriet Forberedelse til erhvervspraktikophold i fluelaboratoriet Efteråret 2012 Ole Kjærulff 1 Om bananfluen Mød den sortmavede elsker! Bananfluen hedder på latin Drosophila melanogaster, med tryk på so og ga

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

SNP håndtering og datavalidering. Kevin Byskov

SNP håndtering og datavalidering. Kevin Byskov SNP håndtering og datavalidering Kevin Byskov Disposition Principperne bag genotypning Kontrolprocedurer: Kontrol af Sample ID Mendel Error Check Kontrol af omtypede dyr Cytosin (C) Guanin (G) Homologe

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

SALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE

SALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika

Læs mere

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Mott Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination (18-19

Læs mere