Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole. 7. hovedforløb

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole 7. hovedforløb Skole: Vejle Tekniske Skole, transportafdelingen. Uddannelse: Automekaniker. Bekendtg. Nr: Bekendtgørelse nr af Gældende for: 7. hovedforløb - 5 uger. Udgave: 1. udgave Kontaktperson: Uddannelsesleder transportafdelingen, VTS Gældende til: Sidst redigeret: Godkendt den: Formand for det lokale uddannelsesudvalg: dato underskrift Vejle Tekniske Skole dato underskrift 1

2 Indholdsfortegnelse 7. hovedforløb side 1.0 Indledning Revision af undervisningsplanen Vejle Tekniske Skole Skolehjem Skolemiljø Studievejledningen Fraværsregler Holdninger Modtagelse Afslutning Fagrække Bremser Mål Værkstedsopgaver Styretøj Mål Værkstedsopgaver Elektriske systemer Mål Værkstedsopgaver Benzin- og dieselmotor Mål Værkstedsopgaver Elektriske systemer Mål Værkstedsopgaver Motorstyring Mål Værkstedsopgaver Dieselmotor Mål Værkstedsopgaver Grundfag Salg- og service Undervisningens indhold Valgfag Motortest Tuning Brug af rullefelt Afholdelse af svendeprøve Teoriprøven Den praktiske prøve Klargøring til den praktiske prøve Bedømmelse af svendeprøve Bedømmelsesplan Standpunktskarakteren

3 13.2 Skolevejledning Bedømmelse efter 13-skalaen Vedr. karakteren

4 1.0 Indledning Dette er undervisningsplanen for 7. hovedforløb, automekanikeruddannelsen, inden for transportområdet på Vejle Tekniske Skole. Skoleperioden er af 5 ugers varighed. 7. hovedforløb indeholder følgende fag: Elektriske systemer Bremser Styretøj Benzin- og dieselmotor Dieselmotor Elektriske systemer Motorstyring Salg og service Valgfrie specialefag Valgfag 4

5 1.1 Revision af undervisningsplanen Undervisningsplanen revideres i forbindelse med ændringer i love og bekendtgørelser, der får en sådan indflydelse på undervisningen, at det nødvendiggør en revision. Planen drøftes hvert år i juni måned i lærergruppen. Ændringer skrives ind, således at de kan gælde fra skoleperiodens start i august. Eventuelle ændringer forelægges for det lokale uddannelsesudvalg. Desuden revideres planen, hvis elevernes evalueringer af undervisningens metoder og indhold, viser et behov for ændringer. 1.2 Vejle Tekniske Skole Vejle Tekniske Skole tilbyder unge mennesker og virksomheder de bedste rammer for en uddannelse som personvognsmekaniker, idet der pr. 1. august 1996 blev taget helt nye lokaler i anvendelse. Skolen giver dermed de bedste muligheder og forudsætninger for at undervisningen kan tilrettelægges i overensstemmelse med lover og bekendtgørelser, der er gældende for en erhvervsuddannelse, erhvervslivets og elevernes ønsker og forventninger om en tidssvarende uddannelse, samt lærerens ønsker om at udvikle såvel indholdet som pædagogikken på uddannelsen. 1.3 Skolehjem Elever der med offentlige transportmidler, har mere end 5 kvarters transporttid fra hjem til nærmeste skole, har mulighed for i forbindelse med skoleopholdet, at bo på skolehjemmet der ligger i Skibet ca. 4 km fra skolen. Der er fra skolehjemmet meget gode busforbindelser (bybus) til skolen, ligesom der stilles cykler til rådighed for eleverne. På skolehjemmet bor eleverne sammen to og to på værelser med egen indgang og eget bad/toilet. Der stilles en række fritidsaktiviteter til rådighed ligesom der laves arrangementer af forskellig art. Har en elev brug for at bo på skolehjemmet skal henvendelsen ske til skolen. I forbindelse med indkaldelsen til skoleperioden, får de elever der er skolehjemsberettiget mulighed for at tilmelde sig skolehjemmet. 1.4 Skolemiljø Personvognsskolen råder som nævnt over helt nye lokaliteter med lyse og velindrettede teori og praktiklokaler der danner rammen om et godt læringsmiljø for både lærer og elever. I praktiklokalet rådes der over udstyr og materiel af teknisk høj standard, og der arbejdes kontinuerlig med at være up to date med det sidste nye. Der stilles til eleverne grupperum til rådighed med moderne Edb-udstyr, hvor der er mulighed for datasøgning og hvor eleverne kan arbejde med projektopgaver. Herudover er der mulighed for at benytte skolens Globe-center der byder på alt tænkelig IT-udstyr. Her har eleverne mulighed for at indhente oplysninger via Internettet, billedbehandling osv. ligesom der er mulighed for at deltage i undervisning. Globecenteret vil være åben alle dage fra klokken til klokken og fredag kun til klokken

6 På skolen er der et cafeteria/cafetine der dagligt tilbyder varme retter, smørebrød osv. til meget konkurrence dygtige priser. 1.5 Studievejledningen Skolens studievejledning er placeret i infocenteret i administrationsbygningen. Eleverne kan her få vejledning og hjælp i forbindelse med uddannelsen både skolemæssigt og socialt. Til transportuddannelsesområdet er knyttet en studievejleder/kontaktlærer, der har specielt kendskab til uddannelsens indhold og krav. Studievejlederen/kontaktlæreren kan desuden være behjælpelig i forbindelse med oplysninger omkring efter- og videreuddannelse. 1.6 Fraværsregler Alt fravær registreres af læreren der har klassen på det pågældende tidspunkt. Skyldes fraværet sygdom, skal eleven inden kl ringe til skolen og sygemelde sig. Herudover skal eleven selv ringe til praktikvirksomheden og give besked, ligesom der skal gives besked efter endt sygdomsforløb. Er eleven udeblevet fra undervisningen uden gyldig grund, registreres dette som ulovlig forsømmelse. Der gives fri til enkelte ting som glatbanekørsel, teori- og køreprøve, speciallæge og specielle personlige begivenheder. 1.7 Holdninger Der lægges i personvognsafdelingen meget stor vægt på, at eleverne indtager positiv og ansvarsfuld holdning, over for inventar, materiel og kammerater, ligesom det forventes at eleverne som en selvfølge deltager i de til undervisningen relaterede opgaver, herunder oprydning i teori, praktik, cafetine og omklædningslokaler. Derudover forventes det at den enkelte elevs personlige holdninger respekteres af både lærer og kammerater. 1.8 Modtagelse Klasselæreren sørger for at eleverne ved modtagelsen orienteres om de praktiske ting vedr. skoleopholdet, samt orienterer om mål og indhold i undervisningen. Der gives information om de muligheder, omkring Globe-center, studievejledning og skolehjem eleverne tilbydes på Vejle Tekniske Skole. Der uddeles så vidt mulig skoleskema for hele opholdet, ligesom der orienteres om hvilke lærer de vil møde på det pågældende hovedforløb. Eleverne får udleveret nøgle til elevskabe, og får anvist skabe i omklædningsrum. Det gøres opmærksom på at det er elevernes eget ansvar at have deres omklædningsskab forsvarligt aflåst. 1.9 Afslutning 6

7 Ved afslutning af skoleperioden oplyses eleven om sit standpunkt / karakter og øvrige områder som eleven skal satse på. Eleven oplyses om hvornår det næste skoleophold kan forventes at indtræffe, men der gøres opmærksom på at det er med forbehold for ændring af tidspunkt. 7

8 2.0 Fagrække Områdefag - Bremser 8 lektioner - Styretøj 20 lektioner - Elektriske systemer 20 lektioner - Benzin- og dieselmotor 24 lektioner Bundne specialefag - Elektriske systemer 12 lektioner - Motorstyring 18 lektioner - Dieselmotor 12 lektioner Valgfrie specialefag* - Temperatur og klimaanlæg 16 lektioner - Sikkerhedsudstyr personvogn 16 lektioner (i alt 16 lektioner på 7. hovedforløb) Grundfag - Salg og service 20 lektioner Valgfag - Valgfag 30 lektioner Lektioner i alt på 7. hovedforløb 180 lektioner * Elev og læreplads vælger i fællesskab et af 2 valgfrie specialefag på 7. hovedforløb. 8

9 3.0 Bremser 3.1 Mål Rutine niveau. Arbejdet omfatter eftersyn og reparation på hydrauliske driftsbremser og mekanisk parkeringsbremse. Eleven skal kunne foretage eftersyn, reparation og justering af hydrauliske bremser og mekaniske parkeringsbremser, herunder afprøvning på bremserullefelt. Eleven udfører arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger på dansk og fremmedsprog, samt andre tilgængelige data, herunder myndighedernes forskrifter for motorkøretøjer, samt det krævede mindste udstyr. a) Eftersyn på bremser Eleven kan foretage et eftersyn og udmåling af en person- eller varebils bremser, så fejl og slitage konstateres. b) Reparation og justering af bremser Eleven kan foretage reparation, udskiftning af slidte og defekte dele på bremsesystemet, herunder på det hydrauliske system i overensstemmelse med specifikationer og lovkrav, samt gennemføre en afprøvning i bremserullefelt Indhold: Eleven skal kunne forklare sammenhængen imellem: - bevægelsesenergi - friktion/friktionskoefficient - bremsekraft - varmeudvikling Eleven skal kunne gøre rede for lovkrav om bremsesystemer. Eleven skal kunne kende betydningen af de specielle krav der stilles til bremsevæsken. Eleven skal kunne forklare et bremsesystems opbygning, herunder hovedkomponenternes funktion: - enkelt- og to-kreds bremsesystemer - bremseforstærkerens opbygning og funktion - hovedcylinderen, et- og to-kreds - bremsekaliberen, fast og flydende ophængt, forskellige typer - forskellige typer hjulcylindre - bremseskiver og bremsetromler - bremseslanger og rørforbindelser - reduktionsventiler, forskellige typer 9

10 - håndbremsefunktion i forbindelse med tromle- og skivebremse Eleven skal kunne benytte et bremserullefelt som diagnosehjælp og afprøvning efter reparation. Eleven skal kende betydningen af funktion/sammenhængen imellem bremser/styretøj - ved f.eks. skævbremsning (forkert justeret styretøj). Eleven skal kunne udlufte forskellige typer af ABS-bremsesystemer. Eleven skal kunne udmåle hjulfølere på ABS-anlæg. Eleven skal kunne udmåle relæ, motor og soloniodeventiler i et ABSbremsesystem. 3.2 Værkstedsopgaver Eleven adskiller, kontrollerer og genmonterer: - hovedcylinder - kaliber - hjulcylindre - tromler og bremseskiver - håndbremsearrangement med evt. selvjustering Bremseskiver og bremsetromler kontrolleres, der udmåles skivekast og skivevariation. Eleven justerer hjullejer efter forskrifter. Eleven kontrollerer bremsevæskens kogepunkt. Eleven kontrollerer (justerer hvor muligt) en trykreduktionsventil med manometre. Eleven udlufter et komplet bremseanlæg, og foretager derefter en komplet afprøvning på bremserullefelt, herunder udregnes bremseprocenter. Trykreguleringsventilens betydning for bremsekraften (med og uden belastning) kontrolleres. Eleven udlufter et højtryks ABS-anlæg. Eleven udmåler hjulfølere etc. på ABS-anlæg. Eleven aflæser fejlkoder (hvor muligt) til brug for fejlfinding på ABS-anlæg. 10

11 4.0 Styretøj 4.1 Mål Rutineniveau Eleven kan udføre et komplet eftersyn, fejlfinde og reparere et køretøjs styretøj. Eftersyn, fejlfinding, reparation og justering på hjulophæng, styrehus, styreforbindelser, hjul og dæk samt udmåling af styretøjets vinkler, herunder 4-hjulsudmåling. Arbejdet udføres i henhold til lovkrav, værkstedshåndbogens anvisninger og kundes forventninger til komfort, vejgreb og dækkenes levetid. a) Sikkerhedsmæssigt eftersyn. Eleven skal kunne foretage et sikkerhedsmæssigt eftersyn på styretøj, hjulophæng, hjul og dæk i overensstemmelse med data og lovkrav. b) Justering af styreforbindelser og styretøjsvinkler. Eleven skal kunne udmåle og justere styretøjsvinkler, styrehus og styreforbindelser. c) Reparation af hjulophæng. Eleven skal kunne fortage reparation eller udskiftning af beskadigede eller nedslidte dele i overensstemmelse med lovens krav. d) Fejlfinding på hjulophæng. Hvor fejl er konstateret, skal eleven kunne tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb og fastslå reparationens nødvendige omfang. e) Vejledning af kunde. Eleven skal kunne vejlede kunden ud fra lovmæssige, tekniske og økonomiske vurderinger. Indhold Eleven skal kende alle styretøjsvinkler: Camber - caster - KPI - kombinerede vinkel - toe in/toe out - toe out on turns - off set - set back - akselforsætning (for og bagaksel). Eleven skal kunne kende sammenhængen imellem de forskellige styretøjsvinkler, og forstå deres betydning for køreegenskaber, dæk slid og sikkerhed. Eleven skal kunne forstå betydningen af begreberne: neutral styring, overstyring og understyring. Eleven skal kende betydning og konsekvenserne ved positiv og negativ styrerulleradius. Eleven skal kunne udmåle en bils styretøjsvinkler, med forskellige typer af udmålingsudstyr, herunder både mekanisk, alm. optisk og med 4-hjulsmålerudstyr. Eleven skal kunne forklare forskellen på optisk og mekaniske udmåling. 11

12 Eleven skal efter udført udmåling, være i stand til at vurdere, hvilke delkomponenter som evt. bør udskiftes. Eleven skal kunne forklare forskellen på forskellige typer af styretøjs/hjulophæng. Eleven skal kunne foretage kontrol af slør i forskellige typer af hjulophæng, både på forhjul og baghjul. Eleven skal kende opbygningen af forskellige former for fjedre, herunder afmontering af disse. Eleven skal kende opbygningen af forskellige former for støddæmpere. Eleven skal orienteres om hydropneumatisk affjedring (Citroen). Eleven skal orienteres om niveauregulering. Eleven skal kunne udskifte et fjederben/støddæmper. Eleven skal kunne udskifte en bærekugle og justere efter data. Eleven skal kunne foretage kontrol af slør i hjullejer, justere efter data. Eleven skal kunne udskifte et forhjulsleje. Eleven skal kende forskellige former for smøremidler til hjullejer. Eleven skal kunne forstå opbygningen af et styrehus. Eleven skal kunne forstå opbygningen af en tandstang. Eleven skal kende forskellige former for sikkerhedsratstammer. Eleven orienteres om afmontering af en bils rat, hvor airbag er monteret. Eleven orienteres om servo- og andre hjælpestyreanordninger. Eleven skal kende opbygning af forskellige dæk typer. Eleven skal kunne se på et dæks slidmønster, hvordan styretøjet er justeret, og evt. hvordan fejlslitage undgås. Eleven skal kunne kende forskel på vinterdæk contra sommer dæk. Eleven skal kende konsekvenserne ved kunders dæk valg, i forhold til netop den enkelte kundes bil og kørselsmønster. Eleven skal kende lovkrav omkring dæk og fælge. Eleven skal kende lovkrav omkring montering af sænknings sæt, og andet ekstraudstyr i forbindelse dermed. 4.2 Værkstedsopgaver Eleven foretager kontrol/justering af hjullejer. Eleven afmonterer et forhjulsleje, genmonterer dette efter forskrifter. Eleven afmonterer en tandstang, adskiller denne, samler og justerer efter data. Tandstangen genmonteres og bilens styretøjsvinkler udmåles. Eleven foretager kontrol af slør i forskellige former for hjulophæng. Eleven afmonterer/udskifter en bærekugle, og justerer efter data. Eleven afmonterer et fjederben for kontrol. Eleven udskifter en forfjeder/bagfjeder. Eleven afmonterer en støddæmper for kontrol. Eleven udmåler en bils styretøjsvinkler med mekanisk udmålingsudstyr. Eleven udmåler en bils styretøjsvinkler med optisk udmålingsudstyr. Eleven udmåler en bils styretøjsvinkler med en 4-hjulsudmåler. 12

13 Eleven afleverer den udmålte bil kundeklar, med udskrift af udmålingen. Eleven kontrollerer en bil for slør/slid og andre defekter, jævnfør synskrav. 5.0 Elektriske systemer 5.1 Mål Eleven kan efterse, fejlfinde, justere og reparere lygter og tegngivningsapparater, viskerog vaskeanlæg, udføre fejlfinding på en benzinmotors elektriske hjælpe- og styresystemer og foretage et eftersyn på lade- og starteranlæg. Indhold Eleven skal kende betydningen af de elektriske begreber: - Spænding - Strøm - Modstand - Effekt Eleven skal kende brugen af disse begreber ved kontrolmålinger, herunder brugen af spændingsfaldsmålinger. Eleven skal kunne bruge en Fluke/Bosch tester, eller et tilsvarende kombinationsinstrument. Eleven skal kunne gøre rede for hovedkomponenterne i en bils ledningsanlæg, herunder læsning af forskellige bilmærkers ledningsdiagrammer. Eleven skal kende funktionen af en generator/starter Eleven skal kunne foretage et eftersyn på en starter. Eleven skal kunne foretage et eftersyn på en generator. Eleven skal kunne udmåle en bils starter og generator. Eleven skal kunne gøre rede for reguleringsspænding og max. ladestrøm (generator). Eleven skal kunne udmåle spændingsfald i starterkredsen. Eleven skal kunne fejldiagnosticere på en bils starter- og ladeanlæg. Eleven skal kunne kontrollere en akkumulator. Eleven skal kunne kontrollere et ledningsnet for afladning. Eleven skal kunne lokalisere/reparere en kortslutning i et ledningsnet. 5.2 Værkstedsopgaver 13

14 Spændingsfaldsmålinger på en bils ledningsanlæg, herunder udmåling af spændingsfald til starterkreds, samt udmåling af generatorens ladestrøm /reguleringsspænding. Kontrol af akkumulator - vægtfylde og belastning. Løs starter adskilles, kontrolleres/udmåles og samles efter data. Løs generator adskilles, kontrolleres/udmåles og samles efter data. Generator afprøves i bænk. Eleven udmåler afladning i en bils ledningsnet. 6.0 Benzin- og dieselmotor 6.1 Mål Rutineniveau Eleven kan foretage serviceeftersyn, reparation og justering på en motors kølesystem, benzin- og tændingsanlæg, herunder periferiudmåling. a) Eftersyn på motor. Eleven skal kunne efterse motorens dele og systemer. Eftersynet omfatter motorens mekaniske tilstand (kompression), benzin- og tændingsanlæg, kølesystem og sammenholde måleresultater med data. b) Justering af motor. Eleven skal kunne foretage justeringer på motor, herunder ventil- og tomgangsjustering, grundindstilling af karburator og tændingstidspunkt. c) Reparation af motor. Eleven skal kunne reparere karburator, tændingsanlæg og kølesystem i overensstemmelse med værkstedshåndbogens anvisninger. Indhold Eleven skal kunne kende opbygning og funktion af en motors kølesystem. Eleven skal kunne udlufte et kølesystem. Eleven skal kunne kende de forskellige typer af kølervæsker. Eleven skal kunne kontrollere en termostat. Eleven skal kunne kontrollere et kølesystem for tæthed, herunder afprøvning af forskellige typer kølerdæksler. Eleven skal kunne kende en vandpumpes funktionen, samt kunne kontrollere denne. Eleven skal kunne kende funktionen af forskellige typer af køleventilatorer. Eleven skal kunne kende kompressionens betydning for motorens funktion, herunder udregning af kompressionsforhold, udmåling af kompressionstryk og lækagemåling. 14

15 Eleven skal kunne forstå ventilindstillingens betydning for kompressionstryk/motorgang. Eleven skal kunne kende funktion af en simpel karburator, herunder kunne skelne de forskellige systemer fra hinanden. Eleven skal kunne kende forskellige karburatortyper fra hinanden. Eleven skal kunne justere og reparere en simpel karburator, herunder udmåling af svømmerhøjde, justering af CO% samt justering af tomgang. Eleven skal kunne kende forskellige typer af koldstartsystemer, herunder justering af hurtigtomgang. Eleven skal kunne justere en karburator efter data. Eleven skal kunne forstå et simpelt kontaktstyret tændingsanlægs opbygning og virkemåde, primær- og sekundærsiden. Eleven skal kunne kontrollere/justere grundindstilling af en motors tændingsanlæg (statisk/dynamisk), herunder udmåling af camvinkel/modstand over kontakter. Eleven skal kunne kende funktionen af en tændspole (m/u formodstand). Eleven skal kunne kende betydningen af forskellige former for tændingsavancering. Eleven skal orienteres om opbygning og funktion af simple elektroniske tændingsanlæg (Hall- og induktionsstyrede). Eleven skal orienteres om funktionen af et simpelt benzinindsprøjtningsanlæg (L-anlæg). 6.2 Værkstedsopgaver På løs motor (Ford OHC) afmonterer/monterer eleven vandpumpe og kontrollerer denne. Kølesystem udluftes efter forskrifter. Termostat afmonteres og kontrolleres - monteres igen. Kølesystemet kontrolleres for tæthed, herunder kontrolleres kølevæske (frysepunkt), samt kølerdækslet. Starttidspunkt for elektrisk ventilator kontrolleres (hvis monteret). På løs motor (Ford OHC) justeres der ventiler, der udmåles cylindertæthed (lækagemåling) samt kompressionstryk. På løs motor (Ford OHC) adskilles, renses, justeres karburatoren. Der justeres svømmerhøjde, kontrolleres CO%, samt hurtigtomgang og alm. tomgang. Karburatorens koldstartssystem kontrolleres og justeres. Karburatorens accelerationspumpe/højfartssystem kontrolleres. Strømfordeleren afmonteres, adskilles og kontrolleres. Ved montering, indstilles tændingen statisk (m/ prøvelampe). Grundindstilling af tænding kontrolleres dynamisk, der kontrolleres også centrifugal- og vacumavancering. Samtlige komponenter i forbindelse med tændingsanlægget udmåles og kontrolleres efter data. 15

16 7.0 Elektriske systemer 7.1 Mål Avanceret niveau. Eleven kan foretage systematisk fejlfinding på separate og mindre komplekse elektroniske styrede tændings- og indsprøjtningsanlæg, samt foretage systematisk fejlfinding på elektronisk styrede systemer. Indhold Indhold: Eleven skal kende opbygningen af et elektronisk tændingsanlæg, herunder både hall- og induktionsgiveranlæg. Eleven skal kende opbygning af et DIS-anlæg. Eleven skal kunne udmåle komponenterne i et elektronisk tændingsanlæg, og i forbindelse dermed, bruge et skope til fejlsøgning. Eleven skal kunne kende forskel på en tændspole til kontaktstyret tænding, og en tændspole til elektronisk tænding. Eleven skal kende skopebilleder for primær- og sekundærkreds i en bils tændingsanlæg, samt kunne påvise eventuelle fejl i billederne. Eleven skal kunne indstille en bils tændingstidspunkt efter data. Eleven skal kunne betjene forskellige former for kombinationsinstrumenter (Fluke o. lign.). Eleven skal kunne betjene en motor tester, herunder kende skope billeder for de forskellige komponenter i en bil (signal fra: indsprøjtningsdyser, bankesensor, luftmængdemåler, indugiver, hallgiver etc.). Eleven skal kende opbygningen af forskellige former for benzinindsprøjtning, herunder både K-anlæg og L-anlæg (alle typer), samt kende forskel på de forskellige typer af systemer. Eleven skal kende fordele og ulemper ved de forskellige former for benzinindsprøjtning. Eleven skal kunne justere en motor med benzinindsprøjtning, jævnfør lovkrav. Eleven skal kende og forstå funktionen af forskellige former for følere og impulsgivere i forbindelse med benzinindsprøjtning. Eleven skal kunne udmåle løse komponenter i forbindelse med benzinindsprøjtning. Eleven skal kunne bruge forskellige former for testere til aflæsning af fejlkoder til brug for selvdiagnose. Eleven skal kunne aflæse en bils egen diagnosesystem, og udbedre fejl efter værkstedshåndbogens oplysninger. Eleven fremstiller et blokdiagram over både tændingsanlæg og benzinindsprøjtningsanlæg. 16

17 7.2 Værkstedsopgaver Løse komponenter (følere, tændspole etc.) udmåles efter data. Eleven fremstiller et blokdiagram over både hall- og induktionsanlæg. Elektroniske tændingskomponenter monteret i en bil udmåles og evt. justeres. Primær- og sekundærspænding udmåles med skope (tændingsanlæg). På fumlebrædt opbygges øvelse nr. 12 (elektronisk tændingsanlæg), anlægget afprøves på en motor i værkstedet. (Vær opmærksom på afkøling af sluttransistoren!!) Fejlfindingsprocedure i forbindelse med induktions- og hallanlæg indøves. Udmåling med skope - alle følere/giver billeder fremvises på skærmen. På motorer monteret med fejlbokse, indlægges fejl, og eleven arbejder med systematisk fejlfinding. Eleven lærer at betjene. Benzinindsprøjtningsanlæg udmåles, og justeres efter data. Signal fra lambdaføler, vandtemp., lufttemp., gasspjældpot.meter, luftmængdemåler, krumtapføler, etc. udmåles. Der udføres komplette motorjusteringer, med vægt på den elektroniske del af udmålingen/justeringen. Der fremstilles et blokdiagram over benzinindsprøjtningsanlæg, på en af de motorer som eleven arbejder med i forbindelse med rapportskrivning og udmålinger. På rullefelt afprøves de justerede biler, forskellige skopebilleder og udmålinger kontrolleres under belastning. 8.0 Motorstyring 8.1 Mål Avanceret niveau. Eleven skal kunne foretage serviceeftersyn og tilrettelægge et rationelt arbejdsforløb på benzin- og dieselmotorer udstyret med komplekse tændings- og benzinindsprøjtningssystemer og elektronisk styrede systemer på dieselmotorer, herunder elektronisk styrede brændstofpumper. Eleven skal kunne vejlede kunden vedrørende økonomiske konsekvenser ved mest hensigtsmæssig justering, eftersyn eller reparation og udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger på dansk og fremmedsprog, samt andre tilgængelige data, herunder myndighedernes forskrifter og det krævede mindste udstyr. Eleven skal kunne foretage eftersyn, justering og fejlfinding på en motor udstyret med mere komplekse og sammenbyggede tændings-, benzin- og brændstofanlæg samt på tilhørende hjælpe- og styresystemer. Arbejdet udføres i overensstemmelse med værkstedshåndbogens anvisninger. 17

18 Eleven skal kunne foretage et eftersyn på motorer omfattende motorens tændings-, benzinog brændstofanlæg. Eleven skal kunne tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb på motorer, så fejl i motorens tændings-, benzin- eller brændstofanlæg konstateres og fastslå reparationens nødvendige omfang. Eleven skal kunne udskifte slidte eller defekte dele samt kunne aflevere motoren drifts- og kundeklar. Eleven skal kunne vejlede kunden ud fra lovmæssige, tekniske og økonomiske vurderinger. Indhold: Eleven skal kunne udmåle komponenterne i et elektronisk tændingsanlæg, inddata og uddata, og i forbindelse dermed, bruge et skope til fejlsøgning. Eleven skal kende skopebilleder for primær- og sekundærkreds i en bils tændingsanlæg, samt kunne fejldiagnosticere ved hjælp af skopebilleder. Eleven skal kunne indstille en bils tændingstidspunkt efter data. Eleven skal kunne betjene forskellige former for kombinationsinstrumenter (Fluke o. lign.). Eleven skal kunne betjene en motor tester, herunder kende skope billeder for de forskellige komponenter i en bil (signal fra: indsprøjtningsdyser, bankesensor, lufmængdemåler, indugiver, hallgiver etc.). Eleven skal kende opbygningen af forskellige former for benzinindsprøjtning, herunder både K-anlæg og L-anlæg (alle typer), samt kende forskel på de forskellige typer af systemer. Eleven skal kende fordele og ulemper ved de forskellige former for benzinindsprøjtning. Eleven skal kende og forstå funktionen af forskellige former for sensorer og aktorer i forbindelse med benzinindsprøjtning. Eleven skal kunne udmåle løse komponenter i forbindelse med benzinindsprøjtning. Eleven skal kunne aflæse forskellige former for egen diagnose, med og uden tester (hvor muligt). Eleven skal kunne aflæse en bils egen diagnosesystem, og udbedre fejl efter værkstedshåndbogens oplysninger. Eleven skal kunne udlæse fejlkoder med forskellige former for udstyr. Eleven skal kunne justere en indsprøjtningsmotor (hivs muligt) efter data. Eleven skal kende funktionen af EGR-system. Eleven skal kende funktionen af Pulse-air system. Eleven skal kende lovgivning omkring emission/emissionskrav. Eleven skal kende konsekvenserne ved eks. falsk luft, i forhold til gældende lovkrav. 18

19 Eleven skal kunne aflæse en 4-gastester, samt vurdere de enkelte gasser i forhold til hinanden. Eleven skal kunne udmåle/fejldiagnosticere på en dieselmotors forvarmesystem. Eleven skal kende funktionen af en elektronisk indsprøjtningspumpe, samt hvilke fordele/ulemper denne type pumpe besidder. Eleven skal kunne vurdere den enkelte motors stand, og derudfra komme med reparationsforslag etc. i forbindelse med fejlfinding og reparation (vejlede kunden). 8.2 Værkstedsopgaver Løse motorer / biler bruges til komplette justeringer, især med vægt på emission - justering af CO % etc. Elektroniske tændingskomponenter monteret i en bil udmåles og evt. justeres. Primær- og sekundærspænding udmåles med skope (tændingsanlæg). Fejlfindingsprocedure i forbindelse med induktions- og hallanlæg indøves. Udmåling med skope - alle følere/giver billeder fremvises på skærmen. På motorer monteret med fejlbokse, indlægges fejl, og eleven arbejder med systematisk fejlfinding. Bosch 520, 550 og 564, Pilot 1010, Star tester, Ferret 59/63 og Tech One bruges til udlæsning af fejlkoder (hvor muligt aflæses fejlkoder ved hjælp af blinkkoder). Benzinindsprøjtningsanlæg udmåles, og justeres efter data. Signal fra lambdaføler, vandtemp., lufttemp., gasspjældpot.meter, luftmængdemåler, krumtapføler, etc. udmåles. På rullefelt afprøves de justerede biler. Forskellige skopebilleder og udmålinger kontrolleres under belastning. Korrekt justering af motoren anskueliggøres, ved eksempelvis at udføre en effektmåling, ændre tændingstidspunktet 3 grader, udmåle effekten igen, for til slut at sammenligne effekt/momentkurver. Der måles med 4-gastester på en kold bil - lige efter start - derefter varmes bilen op, de forskellige værdier for CO%, CO 2 %, HC, O 2 indføres i et skema, hvorefter der kan sammenlignes med en kold og varm motors forskellige emissionsforhold. 9.0 Dieselmotor 9.1 Mål Avanceret niveau. Eleven skal kunne udføre en total adskillelse og samling af en dieselmotor, således at indstillinger, slidte/defekte dele og fejl konstateres. a) Eftersyn på dieselmotor. Eleven skal kunne efterse motorens dele og systemer, herunder motorens mekaniske tilstand. 19

20 Eleven sammenholder det målte med data og specifikationer og foretager en samlet vurdering af motorens tilstand, for at fastlægge en eventuel reparations omfang. b) Justering af dieselmotor. Eleven skal kunne foretage de nødvendige justeringer på motorens brændstofsystem, herunder brændstofpumper, indsprøjtningsventiler, ventiljustering m.m., således at motorens indstillinger er i overensstemmelse med specifikationer. c) Reparation af diesel. Eleven skal kunne udmåle motorens enkelte dele for kontrol af afvigelser i forhold til specifikationer, herunder udskifte eller reparere defekte/slidte dele. d) Fejlfinding på dieselmotor. Hvor en fejl er konstateret, skal eleven kunne tilrettelægge og gennemføre et rationelt fejlfindingsforløb på dieselmotoren og på de enkelte systemer, samt fastslå reparationens nødvendige omfang. 20

21 Indhold Eleven skal kunne gøre rede for princippet i en dieselmotor. Eleven skal kunne gøre rede for forskellen imellem direkte og indirekte indsprøjtning. Eleven skal kunne forklare funktionen i en rækkepumpe. Eleven skal kunne gøre rede for funktionen/årsagen til brugen af forskellige typer af filtre i et dieselbrændstofsystem. Eleven skal kunne gøre rede for funktionen i en Bosch-fordelerpumpe, samt i en CAV rotorpumpe. Eleven skal kunne gøre rede for forskellen i opbygning af en dieselmotor, set i forhold til en benzinmotor. Eleven skal kunne gøre rede for årsagen til brug af forvarmesystemer, samt udmåle/justere disse. Eleven skal kunne gøre rede for forskellige typer af gløderør. Eleven skal kunne gøre rede for forskellige typer af indsprøjtningsdyser, samt udmåle/justere disse. Eleven skal kunne afmontere en dieselpumpe for kontrol, samt kunne montere denne igen efter specifikationer. Eleven skal kunne justere en dieselmotors tomgangs- og maks. omdrejninger efter specifikationer. Eleven skal kunne kontrollere en dieselmotors sodtal, jævnfør lovkrav. 9.2 Værkstedsopgaver Eleven afmonter/adskiller indsprøjtningsdyser og justerer disse efter specifikationer. Eleven afmonterer en dieselpumpe, og genmonterer denne efter specifikationer. Eleven justerer omdrejninger på en dieselmotor efter specifikationer, herunder både tomgang og maks. omdrejninger. Eleven udmåler et forvarmesystem - tegner et blokdiagram over systemet. Eleven justerer ventiler og udmåler kompressionstryk ved starterhastighed, og (hvor det er muligt) kontrollerer kompressionstryk ved tomgang, mellemomdrejninger og maksimalt omdrejningstal. Eleven udmåler olietryk på en dieselmotor. Eleven kontrollerer kølesystemet på en dieselmotor. Eleven afleverer motor til lærer/kunde køreklar, vedhæftet en oversigt over reparationens omfang, samt de eventuelle fejl og mangler, motoren er behæftet med. 21

22 10.0 Grundfag 10.1 Salg- og service Målet med undervisningen er, at eleven 1) kan redegøre for samfundsudviklingen og dennes indflydelse på virksomhedernes behov for tilpasning, specielt hvad angår de aktiviteter, der rettes imod markedet, 2) kan redegøre for overordnede ideer og mål, som danner grundlag for virksomhedens handlinger, 3) forstår, at salgsarbejde er aktuelt ved både private virksomheders og ved offentlige virksomheders og institutioners afsætning af varer og tjenesteydelser, 4) kan forklare udviklingen i sammensætningen af forbruget af varer og tjenesteydelser og udviklingen i de forbrugerforhold, der har bevirket denne udvikling, 5) kan forklare hvilke faktorer, der er afgørende for konkurrencesituationen og konkurrenceformen og hvordan de øver indflydelse på virksomhedens afsætningsmuligheder og markedsføringsindsats, 6) får kendskab til målgruppebegrebet og kan redegøre for målgruppens betydning for, hvordan virksomheden bør tilrettelægge sit salgsarbejde, 7) kan deltage i arbejdet med at vurdere og give forslag til at anvende handlingsparametre under hensyntagen til målgruppen, konkurrencen og de omkostningsmæssige konsekvenser ved deres anvendelse, 8) kan deltage i arbejdet med anvendelse af data om markedet i forbindelse med løsning af markedsføringsopgaver og få en grundlæggende viden om, hvordan sådanne data er blevet indsamlet, 9) kan redegøre for de mest centrale elementer i den lovgivning, der vedrører handel med varer og tjenesteydelser med henblik på at vurdere lovligheden af konkrete tiltag, 10) kan redegøre for metoder til styring af lager, indkøb og salg samt deltage i arbejdet med at benytte metoderne, herunder ved anvendelse af IT-værktøjer, og 11) har kendskab til tab og svind, kan redegøre for forskellen og kan identificere svindkilder Undervisningens indhold Undervisningen omfatter følgende områder: a. Samfundsudviklingen og dens betydning Heri indgår udviklingen inden for detail- og engroshandel samt salgsfunktionen i produktions- og servicevirksomheder. Endvidere arbejdes der med den udvikling i samfundet, der især har bevirket disse ændringer. b. Ideer og mål Virksomhedens overordnede ide og dens mål og betydningen heraf for virksomhedens enkelte funktioner og koordineringen af arbejdet. c. Salgsarbejdets betydning Salgsarbejdets betydning og nødvendighed for virksomheden uanset branche og ejerforhold. d. Forbrugerforhold Forholdene på konsumentmarkedet behandles. Der arbejdes med behov, herunder fysiske, psykiske, oprindelige, afledte, effektive og latente behov, købe- og forbrugsvaner, 22

23 herunder købemotiver, forbrugssammensætning, valg af indkøbssted og indkøbstidspunkt. Endvidere arbejdes der med opgørelse af købekraft. Købs adfærden omfatter spørgsmålene om hvilke beslutninger, der træffes af hvem og hvordan. Indflydelsen på efterspørgselen fra konjunktur-, sæson- og modesvingninger indgår også. e. Konkurrenceforhold Faktorer, der er bestemmende for konkurrencesituationen, det kan være konkurrenternes antal, størrelse, præference, anvendelse af handlingsparametre og deres betydning for opbygning af forbrugerloyalitet. Endvidere arbejdes der med markedspris, efterspørgsel og udbud. f. Målgruppe Kort behandling af det forhold, at forbrugerne på konsumentmarkedet ikke er homogene, men kan opdeles i grupper, der er forskellige mht. behov, forbrug og hvilke handlingsparametre, de lader sig påvirke af. g. Markedsføring Under markedsføring behandles de enkelte handlingsparametre med hovedvægten på forholdene på konsumentmarkedet. 1) Produktet og servicepakken, herunder udvikling og tilpasning. 2) Kvalitet for både varer og tjenesteydelser, kvalitetsformer, kvalitetens sammenhæng med prisen og den»grønne«forbrugers krav. 3) Sortiment, herunder sammensætning og tilpasning. 4) Emballage, herunder salgsmæssige og tekniske funktioner og miljøhensyn. 5) Service, herunder kundeservice før, under og efter købet. 6) Prisfastsættelse ud fra kalkulation af omkostninger under hensyntagen til køberne og konkurrenterne. 7) Reklame, herunder medie, indhold i reklamen og omkostninger ved reklamen. 8) Personligt salgsarbejde, herunder personlige egenskaber og fremtræden, kundeegenskaber og kundebetjening. h. Markedsanalyse Anvendelse af data fremskaffet ved markedsanalyser i forbindelse med markedsføringen. Desuden arbejdes der med væsentlige fejlkilder og vurderingskriterier ved sådanne data. i. Lovgivning Der arbejdes med relevant lovgivning inden for handel med varer og tjenesteydelser. j. Salgs-, indkøbs- og lagerstyring Salgsstyring under anvendelse af nøgletal, herunder lageromsætningshastighed, gennemsnitligt varelager, dækningsgrad, nulpunktsomsætning, bruttofortjeneste og dækningsbidrag, valg af servicegrad, betalings- og leveringsbetingelser, herunder INCOterms, leveringsbetingelser, rabatgivning og bonus, indkøb, leverandørvalg og lagerstyring. Beregningerne af nøgletal i forbindelse med styringen foregår både manuelt og ved hjælp af IT-værktøjer. Begreber som svind og tab inddrages og betydningen for virksomhedens indtjening og effektivitet behandles. k. Projektarbejde Undervisningen omfatter udarbejdelse af et projekt eller lignende, der indeholder centrale problemstillinger fra faget. Rapportens omfang skal være maksimalt 20 A4 sider, alt inkl. Uanset valg af projektform skal der altid foreligge en skriftlig afrapportering på minimum 2 A4 sider, der tilpasses projektformen. I projektet eller lignende skal eleven eller en gruppe af elever arbejde selvstændigt med afsætningsmæssige problemstillinger. Projektet omfatter 20 lektioner. 23

24 l. Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og skal være af et omfang svarende til 5 standardopgaver i 4 ugers forløbet (1 standardopgave = 3 timers elevarbejde). I 2 ugers forløbet efter niveau D 2 opgaver. Antal opgaver er foruden projektet, der svarer til 3 standardopgaver. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver kan anvendes til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser Valgfag 11.1 Motortest 3 Valgfaget motortest 3 henvender sig til den elev, som ønsker at dygtiggøre sig yderligere inden for brugen af motortestere. Arbejdet vil primært dreje sig om fejlfinding på biler/motorer, hvor fejlfindingen tager udgangspunkt i en konkret kundeklage Tuning Eleven lærer grundbegreberne i tuning af motorer at kende. Der arbejdes med tuning i et historisk perspektiv, hvordan man har tunet motorer igennem de sidste 75 år, frem til dagens mystiske chiptuning. I den udstrækning det er muligt, vil vi forsøge med et praktisk eksempel omkring motortuning. Rullefelt og motortestere vil indgå som en naturlig del af undervisningen i dette valgfag Brug af rullefelt Eleven arbejder med brugen af effektrullefelt i forbindelse med udmåling af biler, herunder brugen af rullefelt til fejlsøgning. Eleven lærer sikkerhedsmæssig og korrekt brug af rullefelt. 24

25 12.0 Afholdelse af svendeprøve Selve afholdelsen af svendeprøve planlægges således, at den teoretiske prøve afholdes fredag i den næstsidste uge. Den praktiske prøve afholdes tirsdag og torsdag i den sidste uge. Mandag og onsdag vil der blive indbygget fejl i motorer/biler og værkstedet vil blive klargjort til svendeprøven Teoriprøven Teoriprøven foregår i et klasselokale. Eleven skal have mulighed for at forlade lokalet for at søge oplysninger af enhver art under hele prøveforløbet. Teoriprøven varer 3 timer, eleven skal forlade lokalet, når prøven er afleveret til læreren. Eleven må medbringe det materiale, som eleven ønsker. Mobiltelefon må ikke benyttes i klasselokalet. Eleven må ikke tage sin opgave med ud fra klasselokalet, men må gerne hente materiale med ind i klasselokalet, under forudsætning at det kun er til eget brug. Klasselæren retter prøven, gerne i samarbejde med hjælpelæren. Bem. Har eleven behov for oplæsning af opgaven, aftales dette i starten af svendeprøveopholdet. Skolen rekvirerer oplæser. Prøven bliver afholdt i et tilstødende lokale Den praktiske prøve Den praktiske prøve foregår på værkstedet. Prøvens varighed er 6 klokketimer + pauser. Eleven bliver bedømt af 2 eksterne skuemestre, samt en intern skuemester. Der er tilknyttet en hjælpelærer til dagene, hvor der afholdes svendeprøve. Eleven trækker ved prøvens start en opgave. Trækker eleven en motoropgave den første dag, vil eleven næste dag få tildelt en opgave på en bil. Elevens lodtrækningsnummer gælder begge dage. Eleven udfører opgaven, og færdigmelder til skuemester. Efter færdigmelding forlader eleven værkstedet. 25

26 Bem. Skuemestre får ved prøvens start udleveret 1 stk. mappe indeholdende: - Klassebillede af elever med navn på hver enkelt - Oversigt over hvilke opgaver eleverne har mulighed for at trække - Oversigt over fejl på motorer/biler - Hjælpeskema til delkarakterer samt notatpapir 12.3 Klargøring til den praktiske prøve Eleverne har inden den sidste uge kontrolleret/udbedret eventuelle fejl og mangler ved motorer/biler, samt kontrolleret specialværktøj og litteratur. Værkstedsassistent og lærer klargør motorer og biler til prøve, indbygger fejl efter forudbestemt plan. Motorer / biler opstilles efter plan udfærdiget af lærer. Skilte med Ingen gennemgang svendeprøve hænges op. Fejlkomponenter/reservedele til motorer/biler placeres samlet på lageret. Der udfærdiges en liste over fejlkomponenter/reservedele til brug ved svendeprøven. Der skal være en bil til rådighed for værkstedsassistenten begge prøvedage Bedømmelse af svendeprøve Eleven bedømmes efter følgende kriterium: Skriftlig prøve Teknisk faglige kvalifikationer Almene og personlige faglige kvalifikationer Svendeprøvekarakteren er et gennemsnit af de 3 delkarakterer. Skuemester påfører sin bedømmelse på hjælpeskema, skuemestrene voterer og påfører efterfølgende den samlede karakter på skemaet Bedømmelse af svendeprøve. Bem. Delkaraktererne overføres fra hjælpeskemaet eller påføres direkte som et resultat af en votering som hel karakter uden decimaler. Såfremt gennemsnittet af karakter 2, 3, 4 (værkstedsopgaven) er under 6 er denne del af svendeprøven ikke bestået og skal gentages. Såfremt karakteren for den teoretiske opgaver er under 6 er denne del af opgaven ikke bestået og skal gentages. De normale afrundingsregler må ikke anvendes ved oprunding til karaktererne 0, 6 eller

27 13.0 Bedømmelsesplan 13.1 Standpunktskarakteren Ved afslutning af hvert områdefag og specialefag giver skolen en standpunktskarakter. I fag, der ikke afsluttes med prøve, giver skolen en standpunktskarakter, som træder i stedet for prøvekarakteren. Standpunktskarakteren kan sammensættes på baggrund af opnåede delkarakterer, hvis undervisningen er opdelt i moduler, der er afsluttet tidligere i forløbet. Hvis delkarakteren vægtes, skal det fremgå af skolens bedømmelsesplan. (Bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne, 7. juni 1996 stk.3) Skolevejledning Ved en skoleperiodes afslutning, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, hvis en sådan haves. Indhold i skolevejledningen er: - karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag. - skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring praktikvirksomheden. - skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de grundfag, områdefag eller specialefag, hvor eleven ikke har opnået beståelseskarakteren Bedømmelse efter 13-skalaen (Undervisningsministeriet bekendtgørelse 513 af 22. juni 1995) 13-skalaens krav til den enkelte præstation: 13: For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation. 11: For den udmærkede og selvstændige præstation. 10: For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. 9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel. 8: For den middelgode præstation. 7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 6: For den netop acceptable præstation. 5: For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. 03: For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation. 00: For den uantagelige præstation. Ved enhver bedømmelse efter 13-skalaen skal præstationen eller standpunktet først placeres inden for en af følgende fire karaktergrupper ( 3 stk. 1, 2 og 3): Udmærket, karaktererne 13, 11 og

28 Middel, karaktererne 9, 8 og 7. Det netop acceptable, 6. Usikker, karaktererne 5, 03 og 00. Efter placeringen afgøres det for så vidt angår karaktergrupperne 1, 2 og 4, hvilken karakter inden for gruppen præstationen eller standpunktet skal vurderes til. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilket omfang præstationen eller standpunktet opfylder de beskrevne krav Vedr. karakteren 6 Karakteren 6 er bestågrænsen, hvor der er krav om at bestå. Karakteren svarer derfor til en præstation eller et standpunkt, hvor den uddannelsessøgende har det mindstemål, der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes om bestået. Med hensyn til den viste forståelse samt de viste kundskaber og færdigheder må præstationen eller standpunktets positive og negative bidrag stå nogenlunde lige, idet de positive bidrag dog skal have overvægt. I skriftlige og mundtlige præstationer, hvor man med rimelig nøjagtighed kan angive, hvor stor en brøkdel af den stillede opgave eller det forelagte emne den uddannelsessøgende har kunnet klare, skal denne brøkdel være over 1/2. ( 6) Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 6 eller bedømmelsen Bestået. stk.2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 6,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 6,0 kan ikke opfyldes ved oprunding. Der skal være opnået Bestået ved alle prøver m.v., hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for de enkelte uddannelser være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv. som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen ( 10). 28