Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole. 5. hovedforløb

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole 5. hovedforløb Skole: Vejle Tekniske Skole, transportafdelingen. Uddannelse: Automekaniker. Bekendtg. Nr: Bekendtgørelse nr af Gældende for: 5. hovedforløb - 5 uger. Udgave: 1. udgave Kontaktperson: Uddannelsesleder transportafdelingen, VTS Gældende til: Sidst redigeret: Godkendt den: Formand for det lokale uddannelsesudvalg: dato underskrift Vejle Tekniske Skole dato underskrift 1

2 Indholdsfortegnelse 5. hovedforløb side 1.0 Indledning Revision af undervisningsplanen Vejle Tekniske Skole Skolehjem Skolemiljø Studievejledningen Fraværsregler Holdninger Modtagelse Afslutning Fagrække Elektriske systemer Mål Værkstedsopgaver Fejlfindingsskema Valgfrie specialefag Grundlæggende autoelektronik Ladeanlæg og startere Afprøvning i chassisdynamometer Komfort og sikkerhedssystemer ABS bremser personbil Grundfag Salg- og service Undervisningens indhold Samfundsfag Undervisningens mål Undervisningens indhold Valgfag Motortest Tuning Brug af rullefelt Bedømmelsesplan Standpunktskarakteren Skolevejledning Bedømmelse efter 13-skalaen Vedr. karakteren

3 1.0 Indledning Dette er undervisningsplanen for 5. hovedforløb, automekanikeruddannelsen, inden for transportområdet på Vejle Tekniske Skole. Skoleperioden er af 5 ugers varighed. 5. hovedforløb indeholder følgende fag: Elektriske systemer Salg- og service Samfundsfag Valgfrie specialefag Valgfag 1.1 Revision af undervisningsplanen Undervisningsplanen revideres i forbindelse med ændringer i love og bekendtgørelser, der får en sådan indflydelse på undervisningen, at det nødvendiggør en revision. Planen drøftes hvert år i juni måned i lærergruppen. Ændringer skrives ind, således at de kan gælde fra skoleperiodens start i august. Eventuelle ændringer forelægges for det lokale uddannelsesudvalg. Desuden revideres planen, hvis elevernes evalueringer af undervisningens metoder og indhold, viser et behov for ændringer. 1.2 Vejle Tekniske Skole Vejle Tekniske Skole tilbyder unge mennesker og virksomheder de bedste rammer for en uddannelse som personvognsmekaniker, idet der pr. 1. august 1996 blev taget helt nye lokaler i anvendelse. Skolen giver dermed de bedste muligheder og forudsætninger for at undervisningen kan tilrettelægges i overensstemmelse med lover og bekendtgørelser, der er gældende for en erhvervsuddannelse, erhvervslivets og elevernes ønsker og forventninger om en tidssvarende uddannelse, samt lærerens ønsker om at udvikle såvel indholdet som pædagogikken på uddannelsen. 3

4 1.3 Skolehjem Elever der med offentlige transportmidler, har mere end 5 kvarters transporttid fra hjem til nærmeste skole, har mulighed for i forbindelse med skoleopholdet, at bo på skolehjemmet der ligger i Skibet ca. 4 km fra skolen. Der er fra skolehjemmet meget gode busforbindelser (bybus) til skolen, ligesom der stilles cykler til rådighed for eleverne. På skolehjemmet bor eleverne sammen to og to på værelser med egen indgang og eget bad/toilet. Der stilles en række fritidsaktiviteter til rådighed ligesom der laves arrangementer af forskellig art. Har en elev brug for at bo på skolehjemmet skal henvendelsen ske til skolen. I forbindelse med indkaldelsen til skoleperioden, får de elever der er skolehjemsberettiget mulighed for at tilmelde sig skolehjemmet. 1.4 Skolemiljø Personvognsskolen råder som nævnt over helt nye lokaliteter med lyse og velindrettede teori og praktiklokaler der danner rammen om et godt læringsmiljø for både lærer og elever. I praktiklokalet rådes der over udstyr og materiel af teknisk høj standard, og der arbejdes kontinuerlig med at være up to date med det sidste nye. Der stilles til eleverne grupperum til rådighed med moderne Edb-udstyr, hvor der er mulighed for datasøgning og hvor eleverne kan arbejde med projektopgaver. Herudover er der mulighed for at benytte skolens Globe-center der byder på alt tænkeligt IT-udstyr. Her har eleverne mulighed for at indhente oplysninger via Internettet, billedbehandling osv. ligesom der er mulighed for at deltage i undervisning. Globecenteret vil være åben alle dage fra klokken til klokken og fredag kun til klokken På skolen er der et cafeteria/cafetine der dagligt tilbyder varme retter, smørebrød osv. til meget konkurrence dygtige priser. 1.5 Studievejledningen Skolens studievejledning er placeret i infocenteret i administrationsbygningen. Eleverne kan her få vejledning og hjælp i forbindelse med uddannelsen både skolemæssigt og socialt. Til transportuddannelsesområdet er knyttet en studievejleder/kontaktlærer, der har specielt kendskab til uddannelsens indhold og krav. Studievejlederen/kontaktlæreren kan desuden være behjælpelig i forbindelse med oplysninger omkring efter- og videreuddannelse. 1.6 Fraværsregler Alt fravær registreres af læreren der har klassen på det pågældende tidspunkt. Skyldes fraværet sygdom, skal eleven inden kl ringe til skolen og sygemelde sig. Herudover 4

5 skal eleven selv ringe til praktikvirksomheden og give besked, ligesom der skal gives besked efter endt sygdomsforløb. Er eleven udeblevet fra undervisningen uden gyldig grund, registreres dette som ulovlig forsømmelse. Der gives fri til enkelte ting som glatbanekørsel, teori- og køreprøve, speciallæge og specielle personlige begivenheder. 1.7 Holdninger Der lægges i personvognsafdelingen meget stor vægt på, at eleverne indtager positiv og ansvarsfuld holdning, over for inventar, materiel og kammerater, ligesom det forventes at eleverne som en selvfølge deltager i de til undervisningen relaterede opgaver, herunder oprydning i teori, praktik, cafetine og omklædningslokaler. Derudover forventes det at den enkelte elevs personlige holdninger respekteres af både lærer og kammerater. 1.8 Modtagelse Klasselæreren sørger for at eleverne ved modtagelsen orienteres om de praktiske ting vedr. skoleopholdet, samt orienterer om mål og indhold i undervisningen. Der gives information om de muligheder, omkring Globe-center, studievejledning og skolehjem eleverne tilbydes på Vejle Tekniske Skole. Der uddeles så vidt mulig skoleskema for hele opholdet, ligesom der orienteres om hvilke lærer de vil møde på det pågældende hovedforløb. Eleverne får udleveret nøgle til elevskabe, og får anvist skabe i omklædningsrum. Det gøres opmærksom på at det er elevernes eget ansvar at have deres omklædningsskab forsvarligt aflåst. 1.9 Afslutning Ved afslutning af skoleperioden oplyses eleven om sit standpunkt / karakter og øvrige områder som eleven skal satse på. Eleven oplyses om hvornår det næste skoleophold kan forventes at indtræffe, men der gøres opmærksom på at det er med forbehold for ændring af tidspunkt. 5

6 2.0 Fagrække Bundne specialefag - Elektriske systemer 72 lektioner Valgfrie specialefag* - Grundlæggende autoelektronik 2 15 lektioner - Ladeanlæg og startere 15 lektioner - Afprøvning chassisdynamometer 15 lektioner - Komfort og sikkerhedssystemer 15 lektioner - ABS bremser personbil 15 lektioner (i alt 30 lektioner på 5. hovedforløb) Grundfag - Salg og service 24 lektioner - Samfundsfag 24 lektioner Valgfag - Valgfag 30 lektioner Lektioner i alt på 5. hovedforløb 180 lektioner * Elev og læreplads vælger i fællesskab et af 5 Valgfrie specialefag på 5. hovedforløb. 6

7 3.0 Elektriske systemer 3.1 Mål Avanceret niveau. Eleven kan foretage systematisk fejlfinding på separate og mindre komplekse elektroniske styrede tændings- og indsprøjtningsanlæg, samt foretage systematisk fejlfinding på elektronisk styrede systemer. Indhold Indhold: Eleven skal kende opbygningen af et elektronisk tændingsanlæg, herunder både hall- og induktionsgiveranlæg. Eleven skal kende opbygning af et DIS-anlæg. Eleven skal kunne udmåle komponenterne i et elektronisk tændingsanlæg, og i forbindelse dermed, bruge et skope til fejlsøgning. Eleven skal kunne kende forskel på en tændspole til kontaktstyret tænding, og en tændspole til elektronisk tænding. Eleven skal kende skopebilleder for primær- og sekundærkreds i en bils tændingsanlæg, samt kunne påvise eventuelle fejl i billederne. Eleven skal kunne indstille en bils tændingstidspunkt efter data. Eleven skal kunne betjene forskellige former for kombinationsinstrumenter (Fluke o. lign.). Eleven skal kunne betjene en motortester, herunder kende skope billeder for de forskellige komponenter i en bil (signal fra: indsprøjtningsdyser, bankesensor, luftmængdemåler, indugiver, hallgiver etc.). Eleven skal kende opbygningen af forskellige former for benzinindsprøjtning, herunder både K-anlæg og L-anlæg (alle typer), samt kende forskel på de forskellige typer af systemer. Eleven skal kende fordele og ulemper ved de forskellige former for benzinindsprøjtning. Eleven skal kunne justere en motor med benzinindsprøjtning, jævnfør lovkrav. Eleven skal kende og forstå funktionen af forskellige former for følere og impulsgivere i forbindelse med benzinindsprøjtning. Eleven skal kunne udmåle løse komponenter i forbindelse med benzinindsprøjtning. Eleven skal kunne bruge forskellige former for testere til aflæsning af fejlkoder til brug for selvdiagnose. Eleven skal kunne aflæse en bils egen diagnosesystem, og udbedre fejl efter værkstedshåndbogens oplysninger. 7

8 Eleven fremstiller et blokdiagram over både tændingsanlæg og benzinindsprøjtningsanlæg. 3.2 Værkstedsopgaver Løse komponenter (følere, tændspole etc.) udmåles efter data. Eleven fremstiller et blokdiagram over både hall- og induktionsanlæg. Elektroniske tændingskomponenter monteret i en bil udmåles og evt. justeres. Primær- og sekundærspænding udmåles med skope (tændingsanlæg). På fumlebrædt opbygges øvelse nr. 12 (elektronisk tændingsanlæg), anlægget afprøves på en motor i værkstedet. (Vær opmærksom på afkøling af sluttransistoren!!) Fejlfindingsprocedure i forbindelse med induktions- og hallanlæg indøves. Udmåling med skope - alle følere/giver billeder fremvises på skærmen. På motorer monteret med fejlbokse, indlægges fejl, og eleven arbejder med systematisk fejlfinding. Eleven lærer at betjene. Benzinindsprøjtningsanlæg udmåles, og justeres efter data. Signal fra lambdaføler, vandtemp., lufttemp., gasspjældpot.meter, luftmængdemåler, krumtapføler, etc. udmåles. Der udføres komplette motorjusteringer, med vægt på den elektroniske del af udmålingen/justeringen. Der fremstilles et blokdiagram over benzinindsprøjtningsanlæg, på een af de motorer som eleven arbejder med i forbindelse med rapportskrivning og udmålinger. På rullefelt afprøves de justerede biler, forskellige skopebilleder og udmålinger kontrolleres under belastning. 3.3 Fejlfindingsskema Eleven udfærdiger et skema til brug ved fejlfinding på benzinindsprøjtningsanlæg. Et skema skal have overskriften: Motoren kan ikke starte. Eleven fremstiller herefter et skema, som i punktform angiver en fornuftig fejlsøgningsrækkefølge. Eleven afleverer et skema til læreren i lamineret form. 8

9 4.0 Valgfrie specialefag Eleven har sammen med læreplads/elevansvarlig valgt et af følgende 5 valgfag på 5. hovedforløb: 4.1 Grundlæggende autoelektronik 2 Avanceret niveau. Eleven kan udføre udmåling på motorstyringskomponenter ved hjælp af egnet testudstyr samt infosystemer. Eleven kan udføre systematisk kontrol og fejlfinding på elektroniske anlæg samt generelle motorstyringskomponenter ved hjælp af kundeoplysninger, egnet måleudstyr samt infosystemer. Eleven kan anvende infosystemer til kontrol og fejlfinding. Eleven kan arbejde efter de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område. 4.2 Ladeanlæg og startere Avanceret niveau. Eleven har kendskab til forholdsregler omkring personlig sikkerhed ved arbejde med akkumulator samt sikkerhed ved arbejde med elektroniske anlæg. Eleven har kendskab til lade- og startanlæggets generelle opbygning og funktion, herunder startanlæggets opbygning og funktion samt vekselstrømsladeanlæggets opbygning og funktion. Eleven har kendskab til åbne og lukkede (forseglede) blyakkumulatorer, alternative akkumulatorer, starter med el-magnetisk drevindføring, starter med energidrev, vekselstrømsgeneratorer med og uden magnetiseringsdioder (feltdioder) samt lade- og startanlæg opdelt i 2 kredse, herunder startkreds med startakkumulator og forbrugerkreds med forbrugsakkumulator. Eleven kan, med udgangspunkt i data, blok- og periferifejlfindingsprincippet samt arbejdsdiagrammer, udføre fejlfinding på de systemer, der er nævnt ovenfor. 9

10 4.3 Afprøvning i chassisdynamometer Avanceret niveau. Eleven kan redegøre for motorydelse (kw), drejningsmoment (md) og brændstofforbrug (G/kW/h). Eleven kan anvende dynamometerets forskellige faciliteter til aktuelle målinger på en personbil. Eleven kan vælge og anvende korrekt måleprocedure og hjælpeværktøj til aktuelle målinger på en personbil i forbindelse med systematisk kontrol og fejlfinding. Eleven kan klargøre, fastspænde og foretage korrekt kørsel på dynamometeret i overensstemmelse med gældende sikkerhedsforskrifter. Eleven kan udregne og bedømme måleresultater, sammenligne resultaterne med fabrikantens specifikationer og vejlede kunden herefter. Eleven kan arbejde i overensstemmelse med de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område. 4.4 Komfort og sikkerhedssystemer Avanceret niveau. Eleven kan foretage eftersyn, reparation og fejlfinding på komfortanlæg og sikkerhedsudstyr samt på radioudstyrets periferi. Arbejdet udføres, så specifikationer og lovkrav overholdes og kundens ønsker og forventninger til driftssikkerhed og økonomi tilgodeses. Arbejdet omfatter delsystemers mekaniske og elektriske tilstand. Hvor fejl konstateres, foretages reparation i henhold til specifikationer, lovkrav og kundeønsker. Eleven kan foretage eftersyn på radio-, ekstra- og sikkerhedsudstyr samt komfortanlæg, herunder efterse radio-, ekstra- og sikkerhedsudstyrets samt komfortanlæggets mekaniske og elektriske tilstand. Eleven kan foretage justering af radio-, ekstra- og sikkerhedsudstyr samt komfortanlæg samt foretage de nødvendige justeringer på de aktuelle delsystemer, så indstillinger eller justeringer er i overensstemmelse med lovkrav og specifikationer. Eleven kan udføre fejlfinding og reparation af radio-, ekstra- og sikkerhedsudstyr samt komfortanlæg. Eleven kan reparere radioudstyrs periferi i overensstemmelse med Telestyrelsens forskrifter samt reparere ekstra- og sikkerhedsudstyr samt komfortanlæg til 10

11 komponentniveau i overensstemmelse med værkstedshåndbogens anvisninger og lovens krav. Eleven kan vejlede kunden ud fra lovmæssige, tekniske og økonomiske vurderinger. 4.5 ABS bremser personbil Avanceret niveau. Eleven kan ud fra opnået viden om bremsefysik og gældende lovgivning afprøve, vurdere og redegøre for en personbils stabilitet under acceleration og deceleration. Eleven kan identificere aktuelle ABS-bremsesystemer, antispinsystemer og elektronisk differentialespærre i kombination med ABS samt ud fra systemernes principielle opbygning og funktion vurdere, om disse fungerer korrekt. Eleven kan med udgangspunkt i blok- og periferiprincippet samt arbejdsdiagrammer udføre systematisk fejlfinding og reparation, herunder foretage trykprøvning med manometer, foretage udmåling med multimeter og fabrikantspecifikt måleudstyr, foretage vejprøve med retardationsmåler og foretage korrekt udluftning i henhold til forskrifter. Eleven kan udføre arbejdet i overensstemmelse med de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles i forbindelse med arbejdet på det pågældende område i samtlige arbejdsdiscipliner. 5.0 Grundfag 5.1 Salg- og service Målet med undervisningen er, at eleven 1) kan redegøre for samfundsudviklingen og dennes indflydelse på virksomhedernes behov for tilpasning, specielt hvad angår de aktiviteter, der rettes imod markedet, 2) kan redegøre for overordnede ideer og mål, som danner grundlag for virksomhedens handlinger, 3) forstår, at salgsarbejde er aktuelt ved både private virksomheders og ved offentlige virksomheders og institutioners afsætning af varer og tjenesteydelser, 4) kan forklare udviklingen i sammensætningen af forbruget af varer og tjenesteydelser og udviklingen i de forbrugerforhold, der har bevirket denne udvikling, 5) kan forklare hvilke faktorer, der er afgørende for konkurrencesituationen og konkurrenceformen og hvordan de øver indflydelse på virksomhedens afsætningsmuligheder og markedsføringsindsats, 6) får kendskab til målgruppebegrebet og kan redegøre for målgruppens betydning for, hvordan virksomheden bør tilrettelægge sit salgsarbejde, 11

12 7) kan deltage i arbejdet med at vurdere og give forslag til at anvende handlingsparametre under hensyntagen til målgruppen, konkurrencen og de omkostningsmæssige konsekvenser ved deres anvendelse, 8) kan deltage i arbejdet med anvendelse af data om markedet i forbindelse med løsning af markedsføringsopgaver og få en grundlæggende viden om, hvordan sådanne data er blevet indsamlet, 9) kan redegøre for de mest centrale elementer i den lovgivning, der vedrører handel med varer og tjenesteydelser med henblik på at vurdere lovligheden af konkrete tiltag, 10) kan redegøre for metoder til styring af lager, indkøb og salg samt deltage i arbejdet med at benytte metoderne, herunder ved anvendelse af IT-værktøjer, og 11) har kendskab til tab og svind, kan redegøre for forskellen og kan identificere svindkilder. 5.2 Undervisningens indhold Undervisningen omfatter følgende områder: a. Samfundsudviklingen og dens betydning Heri indgår udviklingen inden for detail- og engroshandel samt salgsfunktionen i produktions- og servicevirksomheder. Endvidere arbejdes der med den udvikling i samfundet, der især har bevirket disse ændringer. b. Ideer og mål Virksomhedens overordnede ide og dens mål og betydningen heraf for virksomhedens enkelte funktioner og koordineringen af arbejdet. c. Salgsarbejdets betydning Salgsarbejdets betydning og nødvendighed for virksomheden uanset branche og ejerforhold. d. Forbrugerforhold Forholdene på konsumentmarkedet behandles. Der arbejdes med behov, herunder fysiske, psykiske, oprindelige, afledte, effektive og latente behov, købe- og forbrugsvaner, herunder købemotiver, forbrugssammensætning, valg af indkøbssted og indkøbstidspunkt. Endvidere arbejdes der med opgørelse af købekraft. Købs adfærden omfatter spørgsmålene om hvilke beslutninger, der træffes af hvem og hvordan. Indflydelsen på efterspørgselen fra konjunktur-, sæson- og modesvingninger indgår også. e. Konkurrenceforhold Faktorer, der er bestemmende for konkurrencesituationen, det kan være konkurrenternes antal, størrelse, præference, anvendelse af handlingsparametre og deres betydning for opbygning af forbrugerloyalitet. Endvidere arbejdes der med markedspris, efterspørgsel og udbud. f. Målgruppe Kort behandling af det forhold, at forbrugerne på konsumentmarkedet ikke er homogene, men kan opdeles i grupper, der er forskellige mht. behov, forbrug og hvilke handlingsparametre, de lader sig påvirke af. g. Markedsføring Under markedsføring behandles de enkelte handlingsparametre med hovedvægten på forholdene på konsumentmarkedet. 1) Produktet og servicepakken, herunder udvikling og tilpasning. 12

13 2) Kvalitet for både varer og tjenesteydelser, kvalitetsformer, kvalitetens sammenhæng med prisen og den»grønne«forbrugers krav. 3) Sortiment, herunder sammensætning og tilpasning. 4) Emballage, herunder salgsmæssige og tekniske funktioner og miljøhensyn. 5) Service, herunder kundeservice før, under og efter købet. 6) Prisfastsættelse ud fra kalkulation af omkostninger under hensyntagen til køberne og konkurrenterne. 7) Reklame, herunder medie, indhold i reklamen og omkostninger ved reklamen. 8) Personligt salgsarbejde, herunder personlige egenskaber og fremtræden, kundeegenskaber og kundebetjening. h. Markedsanalyse Anvendelse af data fremskaffet ved markedsanalyser i forbindelse med markedsføringen. Desuden arbejdes der med væsentlige fejlkilder og vurderingskriterier ved sådanne data. i. Lovgivning Der arbejdes med relevant lovgivning inden for handel med varer og tjenesteydelser. j. Salgs-, indkøbs- og lagerstyring Salgsstyring under anvendelse af nøgletal, herunder lageromsætningshastighed, gennemsnitligt varelager, dækningsgrad, nulpunktsomsætning, bruttofortjeneste og dækningsbidrag, valg af servicegrad, betalings- og leveringsbetingelser, herunder INCOterms, leveringsbetingelser, rabatgivning og bonus, indkøb, leverandørvalg og lagerstyring. Beregningerne af nøgletal i forbindelse med styringen foregår både manuelt og ved hjælp af IT-værktøjer. Begreber som svind og tab inddrages og betydningen for virksomhedens indtjening og effektivitet behandles. k. Projektarbejde Undervisningen omfatter udarbejdelse af et projekt eller lignende, der indeholder centrale problemstillinger fra faget. Rapportens omfang skal være maksimalt 20 A4 sider, alt inkl. Uanset valg af projektform skal der altid foreligge en skriftlig afrapportering på minimum 2 A4 sider, der tilpasses projektformen. I projektet eller lignende skal eleven eller en gruppe af elever arbejde selvstændigt med afsætningsmæssige problemstillinger. Projektet omfatter 20 lektioner. l. Skriftlig arbejde Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og skal være af et omfang svarende til 5 standardopgaver i 4 ugers forløbet (1 standardopgave = 3 timers elevarbejde). I 2 ugers forløbet efter niveau D 2 opgaver. Antal opgaver er foruden projektet, der svarer til 3 standardopgaver. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver kan anvendes til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser. 13

14 6.0 Samfundsfag 6.1 Undervisningens mål Målet med undervisningen er, at eleven 1) kan gøre rede for, hvilken betydning sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling, 2) kan gøre rede for samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder miljømæssige aspekter, 3) opnår indsigt i forskellige sociale systemer, herunder virksomheder og organisationer og deres indbyrdes regulering i det fagretlige system, 4) opnår kendskab til konflikt- og samarbejdsmønstre nationalt, regionalt og internationalt, 5) får kendskab til arbejdsmarkedets opbygning og 6) motiveres til at interessere sig for samfundsanliggender i bred forstand og til at beskæftige sig med disse, herunder opnår øvelse i og erfaring med samarbejdsprocesser. 6.2 Undervisningens indhold Undervisningen har et nationalt indhold med internationale perspektiveringer og omfatter følgende områder: a. Økonomi Samfundsøkonomiske målsætninger og økonomisk politik, økonomisk kredsløb, indkomstdannelse, erhvervsstruktur, forskydninger og ændringer inden for og mellem de enkelte erhverv. b. Politik Statsmagtens struktur og rolle. Aktørerne i det politiske system, deres idemæssige grundlag, organisationsformer, mål og magtressourcer. Det parlamentariske systems kontrolfunktioner. Massemediernes politiske funktion. c. Arbejdsmarkedsforhold Interessebegrebet i bred forstand og organisationers og virksomheders formelle og uformelle struktur, herunder organisationers magt, indflydelse og kommunikationsevne. Aftaler og love på arbejdsmarkedet, det fagretlige system, konflikter og konfliktløsning. d. Teknologi og ressourcer Virksomheders ressourceproblematik, herunder miljøaspekter og bagved liggende politiske, økonomiske og teknologiske aspekter. e. Skriftligt arbejde Der udarbejdes en mindre skriftlig rapport af et omfang svarende til 4 timers elevarbejde. Arbejdet kan udføres individuelt eller i grupper på op til 3 elever. 14

15 7.0 Valgfag 7.1 Motortest 2 Brug af motortest 2 er et tilbud til den elev, som på 2.(3. og 4.) hovedforløb har haft Brug af motortester 1. Eleven vil blive stillet overfor større sammenhængende opgaver i forbindelse med brugen af motortestere til fejlfinding på motorer / biler. 7.2 Tuning Eleven lærer grundbegreberne i tuning af motorer at kende. Der arbejdes med tuning i et historisk perspektiv, hvordan man har tunet motorer igennem de sidste 75 år, frem til dagens mystiske chiptuning. I den udstrækning det er muligt, vil vi forsøge med et praktisk eksempel omkring motortuning. Rullefelt og motortestere vil indgå som en naturlig del af undervisningen i dette valgfag. 7.3 Brug af rullefelt Eleven arbejder med brugen af effektrullefelt i forbindelse med udmåling af biler, herunder brugen af rullefelt til fejlsøgning. Eleven lærer sikkerhedsmæssig og korrekt brug af rullefelt. 8.0 Bedømmelsesplan 8.1 Standpunktskarakteren Ved afslutning af hvert områdefag og specialefag giver skolen en standpunktskarakter. I fag, der ikke afsluttes med prøve, giver skolen en standpunktskarakter, som træder i stedet for prøvekarakteren. Standpunktskarakteren kan sammensættes på baggrund af opnåede delkarakterer, hvis undervisningen er opdelt i moduler, der er afsluttet tidligere i forløbet. Hvis delkarakteren vægtes, skal det fremgå af skolens bedømmelsesplan. (Bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne, 7. juni 1996 stk.3). 15

16 8.2 Skolevejledning Ved en skoleperiodes afslutning, udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden, hvis en sådan haves. Indhold i skolevejledningen er: - karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag. - skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring praktikvirksomheden. - skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de grundfag, områdefag eller specialefag, hvor eleven ikke har opnået beståelseskarakteren. 8.3 Bedømmelse efter 13-skalaen (Undervisningsministeriets bekendtgørelse 513 af 22. juni 1995) 13-skalaens krav til den enkelte præstation: 13: For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation. 11: For den udmærkede og selvstændige præstation. 10: For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. 9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel. 8: For den middelgode præstation. 7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 6: For den netop acceptable præstation. 5: For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. 03: For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation. 00: For den uantagelige præstation. Ved enhver bedømmelse efter 13-skalaen skal præstationen eller standpunktet først placeres inden for en af følgende fire karaktergrupper ( 3 stk. 1, 2 og 3): Udmærket, karaktererne 13, 11 og 10. Middel, karaktererne 9, 8 og 7. Det netop acceptable, 6. Usikker, karaktererne 5, 03 og 00. Efter placeringen afgøres det for så vidt angår karaktergrupperne 1, 2 og 4, hvilken karakter inden for gruppen præstationen eller standpunktet skal vurderes til. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilket omfang præstationen eller standpunktet opfylder de beskrevne krav. 8.4 Vedr. karakteren 6 Karakteren 6 er bestågrænsen, hvor der er krav om at bestå. Karakteren svarer derfor til en præstation eller et standpunkt, hvor den uddannelsessøgende har det mindstemål, der 16

17 kan anerkendes, for at prøven kan betragtes om bestået. Med hensyn til den viste forståelse samt de viste kundskaber og færdigheder må præstationen eller standpunktets positive og negative bidrag stå nogenlunde lige, idet de positive bidrag dog skal have overvægt. I skriftlige og mundtlige præstationer, hvor man med rimelig nøjagtighed kan angive, hvor stor en brøkdel af den stillede opgave eller det forelagte emne den uddannelsessøgende har kunnet klare, skal denne brøkdel være over 1/2. ( 6) Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 6 eller bedømmelsen Bestået. stk.2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 6,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 6,0 kan ikke opfyldes ved oprunding. Der skal være opnået Bestået ved alle prøver m.v., hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for de enkelte uddannelser være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv. som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen ( 10). 17