Å R S R A P P O R T ÅRSRAPPOR T

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2004

2 INDHOLD 3 Brev fra den administrerende direktør 4 Selskabets formål og hovedaktivitet 5 Selskabsoplysninger 6 LEDELSESBERETNING i overblik 9 Strategi og fremtidsperspektiver 10 Hoved- og nøgletal 11 Sammenfattende kommentarer til regnskabet 12 Immunterapi og terapeutiske vacciner 14 Pharmexas Pipeline 17 Patentstatus og strategi 18 Organisation og medarbejdere 20 Corporate Governance 23 Investor Relations 24 Aktionærinformation 27 Regnskabsberetning ÅRSREGNSKAB 31 Regnskabspraksis 37 Resultatopgørelse 1. januar december 38 Balance 31. december 40 Egenkapitalopgørelse 41 Pengestrømsopgørelse 1. januar december 42 Noter 56 PÅTEGNINGER 56 Ledelsespåtegning 58 Revisionspåtegning

3 3 BREV FRA DEN ADMINISTRERENDE DIREKTØR Kære aktionær, I Pharmexas årsregnskab for 2003 forudsagde jeg, at regnskabsåret 2004 ville blive et år med fremgang på alle fronter. Dette viste sig at holde stik var et endog særdeles godt år for Pharmexa. Selskabets markedsværdi på Københavns Fondsbørs steg fra 90 mio. kr. (målt ved Københavns Fondsbørs korrigerede kurs pr ) til 460 mio. kr. ved årets slutning, svarende til en 5-dobling. I maj 2004 gennemførte vi en fortegningsemission, hvor vores eksisterende aktionærer fik ret til at tegne 3 nye aktier til kurs 17 for hver Pharmexa-aktie, de allerede ejede. Ved årets afslutning havde de mange aktionærer, både nye og gamle, der deltog i emissionen, oplevet en kursstigning på 65%. Det gjorde Pharmexas fortegningsemission til den mest succesfulde biotekemission i Europa i Ved emissionen, der i øvrigt var overtegnet, rejste vi et nettoprovenu på ca. 200 mio. kr. Dette beløb sikrer, sammen med vores løbende indtægter, at vi kan nå frem til og med 3. kvartal 2006, hvor vores brystkræftvaccine kan vise proof of concept i patienter. Der er flere grunde til den positive udvikling i I begyndelsen af året offentliggjorde vi positive fase I resultater med vores brystkræftvaccine, og vi kunne i efteråret fortælle, at vi nu havde fået godkendelse i Polen og Ungarn til at starte fase II forsøg. Samtidig udviklede vores andre programmer sig tilfredsstillende - vi så blandt andet lovende resultater i vores Alzheimers-samarbejde med H. Lundbeck og gode fremskridt i TNF og RANKL programmerne. Denne fremdrift i vores projektportefølje er til syvende og sidst dét, der driver forretningen Pharmexa. Vi oplever en stigende interesse for Pharmexa og vores programmer blandt de store medicinal- og biotekvirksomheder, og der er en generel stigende forståelse - også i investorkredse for potentialet i aktiv immunterapi. Både vi og andre i industrien forventer, at især introduktionen af de første aktive immunterapiprodukter i løbet af de næste år vil medføre en øget interesse for området blandt de store medicinalselskaber. Indtil da skal Pharmexa søge at positionere sig så attraktivt som muligt indenfor feltet aktiv immunterapi, således at vi får bedst muligt udbytte af denne udvikling. Derfor arbejder vi til stadighed på at identificere og patentere nye lovende anvendelser af AutoVac teknologien. Netop med dette i sigte igangsatte vi i 2004 to nye kræftprojekter, samt to nye inflammationsprojekter i 2005 (hvoraf et allerede er igangsat og yderligere et forventes igangsat snarligt). Med en ret begrænset investering skaber disse nye projekter dels udgangspunkt for en række partnerdiskussioner allerede nu, dels er det hér, vi skaber os værdifulde fremtidige forretningsmuligheder og ikke mindst patentpositioner. Vi overvejer også indlicensering eller køb af andre teknologier og produkter, der kan supplere vores kerneteknologi, AutoVac. Købet af Vectron Therapeutics AGs patentportefølje i slutningen af 2004 er første eksempel herpå. Vectron-patenterne har blandt andet interessante potentielle anvendelser indenfor immunterapi. Biotek-markederne er fortsat vanskelige i Europa, og 2005 vil uden tvivl byde på flere muligheder for sådanne attraktive opkøb. Vi vil bevare vores fokus på immunterapi indenfor cancer og inflammation, og vores topprioriteter er fortsat at vise proof of concept i patienter med AutoVac teknologien samt at indgå nye samarbejdsaftaler. Men som et af de få børsnoterede selskaber indenfor aktiv immunterapi er vi godt positioneret til at drage fordel af markedsbetingelserne lige nu. Ikke mindst derfor bliver 2005 igen et spændende år med masser af nyheder, muligheder og udfordringer. På regnskabssiden viser tallene for 2004, at Pharmexas mange omkostningsreducerende tiltag er slået igennem. Vi opererede i 2004 på et lavere omkostningsniveau end tidligere. Sammenholdt med kapitaltilførslen på ca. 200 mio. kr. betyder dette, at Pharmexas generelle økonomiske situation blev meget væsentligt forbedret i Dette var formentlig også en medvirkende årsag til den positive kursudvikling i 2004.

4 4 Vi fortsatte i 2004 Investor Relations arbejdet på at udbrede kendskabet til Pharmexa, især blandt de danske private investorer og derigennem stimulere handlen med selskabets aktier. Dette arbejde har været succesfuldt og medført en betydelig stigning i antallet af aktionærer, med næsten nye navnenoterede aktionærer i Vi har i dag mere end aktionærer. Den kraftige vækst i antallet af især private aktionærer har givet en tilsvarende stigning i handlen med Pharmexa-aktier på Københavns Fondsbørs, til gavn for alle aktionærerne. Samtidig betød fortegningsemissionen i maj 2004, at vores udenlandske investorbase blev væsentligt forøget. Disse højt specialiserede europæiske biotekfonde udgør, sammen med vores mange danske institutionelle aktionærer, en solid base i Pharmexas aktionærstruktur var et år, der på alle måder sluttede bedre end det begyndte. Jeg vil gerne takke vores medarbejdere for deres vedholdenhed og entusiasme, og vores mange gamle og nye aktionærer for fortsat støtte og interesse. Jakob Schmidt Administrerende direktør SELSKABETS FORMÅL OG HOVED AKTIVITET Pharmexa er et dansk biotekselskab, der fokuserer på udvikling af nye immunterapeutiske lægemidler til behandling af kræft og betændelsessygdomme. Vi har udviklet en teknologiplatform indenfor aktiv immunterapi, samt en lovende portefølje af lægemiddelkandidater fra tidlig forskning til kliniske forsøg i patienter. Vi mener, at vores AutoVac teknologiplatform er konkurrencedygtig i forhold til sammenlignelige immunterapiformer hvad angår terapeutisk effekt, sikkerhed, patientvenlighed og fremstillingsomkostninger. I udviklingen af de første AutoVac vacciner har vi fulgt en risikobalanceret strategi, hvor indsatsen rettes mod allerede kendte angrebspunkter ( targets ) i kroppen, som f.eks. kræftproteinet HER-2, knogleproteinet RANKL og betændelsesproteinet TNF. Vi forventer, at kombinationen af en konkurrencedygtig teknologi rettet mod validerede targets vil hjælpe os til at opnå en førende position indenfor immunterapi-segmentet. Med de seneste års lovende kliniske resultater fra en række fase I/II studier, både HER-2 DNA -, HER-2 Protein - og TNF AutoVac projekterne, og de mange erfaringer, vi har gjort omkring udviklingen af behandlingsvacciner, er det naturligt, at vi i den nye generation af AutoVac projekter vælger mindre validerede targets, da dette giver en bedre risikospredning i vores projektportefølje. Vi har nyligt igangsat tre tidlige projekter indenfor cancer og inflammation, hvor vi på baggrund af omfattende forundersøgelser har valgt nye lovende targets, der giver os og vores eventuelle senere samarbejdspartnere muligheden for at komme først til markedet med virkeligt innovative nye immunterapeutiske lægemidler. Vi arbejder fortsat på at optimere forholdet mellem afkast og risiko i vores projektportefølje, og disse overvejelser går igen såvel i vores organiske som vores ikke-organiske aktiviteter, som beskrevet nedenfor. Vi har opnået lovende resultater i vores egne produktudviklingsprogrammer og har opnået proof of concept i 14 forskellige anerkendte dyremodeller. Vores arbejde er offentliggjort i verdens førende videnskabelige tidsskrifter. Teknologiplatformen er endvidere blevet kommercielt blåstemplet gennem samarbejdsaftaler med H. Lundbeck, Schering-Plough og Bavarian Nordic. Vi har beskæftiget os med aktiv immunterapi siden begyndelsen af halvfemserne og den tidlige start har givet os en solid patentposition, et bredt erfaringsgrundlag samt adgang til nogen af de i dag mest validerede targets for immunterapi. Vi har ikke blot etableret den nødvendige know-how, men har også skabt en organisation og infrastruktur rundt om AutoVac teknologien, som har gjort Pharmexa til en yderst effektiv organisation til forskning og udvikling af proteinbaserede lægemidler. Dette understreges af pipelinen af produkter i alle stadier fra forskning til og med klinisk fase II. Vi har ligeledes styrket vores kompetencer gennem ansættelse af medarbejdere med erfaring vedrørende gennemførelse af sene kliniske studier og registrering. Blandt vores kernekompetencer er udvikling af proteinbaserede lægemidler indenfor cancer og inflammation. Vi er derfor i stand til at identificere, optimere og udvikle mange forskellige produkter gennem hele den pharmaceutiske forskningsog udviklingsproces, lige fra en struktureret target-udvælgelses- og valideringsproces, gennem præklinisk forskning og proof of concept i dyremodeller til den kliniske udviklingsfase og helt frem til sene kliniske forsøg. Vi har også udviklet flere vigtige ledelsesværktøjer og dokumenter, som gør det enkelt at overdrage vores projekter til samarbejdspartnere. Disse kompetencer kan alle tilskrives vores meget erfarne organisation, der i dag består af 63 ansatte, hvoraf ca. 80% arbejder inden for forskning og udvikling. Der er etableret en professionel økonomisk, administrativ, juridisk og informationsteknologisk infrastruktur til at støtte forsknings- og udviklingsorganisationen. Pharmexa har til huse i nyetablerede og højfunktionelle laboratorier og kontorer på ca m 2. De ligger centralt midt i den danske Medicon Valley, tæt på fire store universiteter og Københavns Lufthavn.

5 5 Selskabet Pharmexa A/S Kogle Allé Hørsholm Danmark Telefon: Telefax: adresse: info@pharmexa.com Hjemmeside: CVR Nr Regnskabsår: 1. januar 31. december Hjemstedskommune: Birkerød Bestyrelse Karl Olof Borg, formand Jørgen Buus Lassen Arne J. Gillin Henrik Buch Steen Klysner Finn Stausholm Nielsen Direktion Jakob Schmidt Revision Ernst & Young, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionsinteressentskab Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes den 25. april 2005 kl hos Pharmexa A/S, Kogle Allé 6, 2970 Hørsholm

6 6 LEDELSESBERETNING Pharmexas ledelsesgruppe: Hans Henrik Chrois Christensen (39) Senior Vice President, Iben Dalum (38) Senior Vice President, R&D Laboratories og Jakob Schmidt (38) Administrerende direktør Dana Leach (51) Senior Vice President, Business Development og Torsten Skov (50) Senior Vice President, Drug Development og Legal Affairs og Finansdirektør Forskningsdirektør Marketingdirektør Udviklingsdirektør

7 Ledelsesberetning I OVERBLIK Som forventet i emissionsprospektet fra maj 2004 har Pharmexa i 2004 indledt fase II forsøg med HER-2 Protein AutoVac vaccinen til behandling af brystkræft. Det er første gang, vi tager en AutoVac vaccine ind i fase II. Nedenfor følger en kort skitsering af andre vigtige begivenheder i Pharmexa præsenterer i starten af året lovende data fra et fase I forsøg udført i USA med HER-2 Protein AutoVac brystkræftvaccinen. Jakob Schmidt bliver i februar 2004 ny administrerende direktør i Pharmexa. Pharmexa rejser 209 millioner kr. i en fuldtegnet fortegningsemission i maj. Dette sikrer blandt andet den nødvendige kapital til at fuldføre det første fase II forsøg med HER-2 Protein AutoVac brystkræftvaccinen. Pharmexa introducerer i halvårsmeddelelsen en ny partnermodel, der tager udgangspunkt i de potentielle licenspartneres behov. I anden halvdel af året opnår Pharmexa de påkrævede myndighedsgodkendelser for fase II forsøget med HER-2 Protein AutoVac brystkræftvaccinen, og lægerne i Polen og Ungarn påbegynder rekruttering og vaccination af ca. 50 brystkræftpatienter. Pharmexa får i årets løb patenter på både DNA AutoVac i Europa og RANKL AutoVac i USA. Pharmexa køber i slutningen af året en patentportefølje af Vectron Therapeutics AG, under likvidation. Pharmexa igangsætter to nye kræftprojekter og et nyt projekt inden for inflammation. Efter regnskabsårets afslutning Pharmexa og Epimmune udvider i januar 2005 deres non-eksklusive licensaftale af 1. juni 2001 omhandlende PADRE epitopen til at omfatte yderligere navngivne og unavngivne target antigener. Pharmexa indlicenserer i januar 2005 Antigenics QS-21 adjuvant til anvendelse i HER-2 Protein AutoVac vaccinen, som er under afprøvning i fase II studier i patienter med metastatisk brystkræft. Den første patient begynder i januar 2005 behandling med HER-2 Protein AutoVac i Pharmexas fase II forsøg. Denne begivenhed udløser GlaxoSmithKlines optionsperiode. Pharmexa ansætter i januar 2005 Torsten Skov, MD, PhD, som Senior Vice President of Drug Development. Pharmexa indsender ansøgning om at starte yderligere et fase II forsøg i Polen og Ungarn, hvor vaccinen formuleres med en stærkere adjuvant (en adjuvant er et immunstimulerende hjælpestof, som alle vacciner indeholder). Pharmexa og BN ImmunoTherapeutics Inc. (et datterselskab af Bavarian Nordic) indgår en non-ekslusiv licensaftale vedrørende HER-2 DNA AutoVac teknologien. Aftalen indebærer milepæls- og royalty betalinger til Pharmexa, hvis produktet bliver en succes.

8 8 KØBET AF VECTRON-PATENTERNE Teknologierne fra Vectron Therapeutics AG omfatter nye målrettede liposombaserede leveringssystemer til vacciner og diagnostika samt antistoflignende proteiner kendt som diabodies. Patentrettighederne omfatter både indleverede og udstedte patenter. Liposomer er et velkendt effektivt leveringssystem, der kan anvendes både med Protein AutoVac og DNA AutoVac vacciner. Diabodies er små antistoflignende fragmenter, der har mange egenskaber, herunder også indenfor passiv immunterapi. Den erhvervede patentplatform forventes på mellemlang og lang sigt at kunne komplementere vores immunterapiplatform på en række interessante måder.

9 Ledelsesberetning 9 STRATEGI OG FREMTIDSPERSPEKTIVER Vores vision er at blive verdens førende biotekselskab indenfor feltet aktiv immunterapi. Vi forventer, at aktiv immunterapi bliver et vækstområde i fremtiden og vores strategi sigter mod at opnå den bedst mulige position indenfor dette område i løbet af de næste to år. Denne position skal opnås gennem både organisk og ikke-organisk aktivitetsvækst. Vores organiske aktiviteter sigter mod at styrke og forlænge vores AutoVac patentposition samt gennem videreudvikling eller indlicensering af toolbox teknologier at reducere tidsforbrug og omkostninger ved udvikling af nye AutoVac programmer. Igangsættelsen af to nye cancerprojekter i slutningen af 2004 samt to nye inflammationsprojekter i 2005 (hvoraf et allerede er igangsat og yderligere et forventes igangsat snarligt) forventes med en begrænset initial investering at skabe værdifulde fremtidige patentpositioner for os. Vores igangværende fase II forsøg med HER-2 Protein AutoVac brystkræftvaccinen forventes at føre til klinisk proof of concept i 2006, hvilket sammen med resultater fra vores øvrige projekter vil validere AutoVac platformen i patienter. Vi følger en partner-strategi for vores AutoVac portefølje, hvor udvalgte projekter føres frem til sene kliniske forsøg med henblik på at optimere afkastet på projekterne. Denne strategi gælder for tiden for HER-2 Protein Auto- Vac programmet. Vi mener, at denne strategi skaber den største værdi for selskabet og aktionærerne. Vi vil søge samarbejdspartnere til andre projekter på tidligere tidspunkter, herunder vores TNF og RANKL projekter, for yderligere at validere vores teknologier, nedbringe omkostningerne og generere indtægter. Vi vil også søge samarbejdspartnere meget tidligt i forskningsfasen, både indenfor cancer og inflammation, og for sygdomsområder, hvor vi ikke har specielle kompetencer, for på denne måde at sikre en bred anvendelse af vores teknologiplatform. Vores ikke-organiske aktiviteter sigter mod at optimere afkastet på de betydelige aktiver vi har opbygget i Pharmexa, bestående af proces know-how, klinisk erfaring og fysisk infrastruktur inden for udvikling af immunterapeutiske lægemidler, samt at skabe en mere hensigtsmæssig risikoprofil i vores projektportefølje. Det er vores vurdering, at vi vil kunne opnå synergier og få en bedre balance mellem vores omkostnings- og aktivitetsniveau i forbindelse med indlicensering eller opkøb af yderligere kliniske udviklingsprojekter indenfor cancer og inflammation, dog under hensyntagen til, at dette ikke væsentligt reducerer vores muligheder for at opnå vores AutoVac milepæle. En styrkelse af vores kliniske projektportefølje vil forøge sandsynligheden for, at Pharmexa får produkter på markedet, sprede risikoen i vores produktportefølje samt forbedre nyhedsstrømmen. Vi mener endvidere, at denne strategi understøttes af markedssituationen indenfor biotek. Det fortsat vanskelige kapitalmarked betyder, at mange biotekselskaber, både børsnoterede og unoterede, overvejer fusion, salg eller udlicensering for at sikre fremdriften i deres projektportefølje. Derfor forventer vi, at de næste år giver os gode muligheder for at styrke Pharmexas patent- og projektportefølje yderligere på attraktive vilkår. Vi er i en god position til at udnytte disse muligheder, men vores muligheder for at indgå attraktive aftaler vil blandt andet afhænge af vores kapitalberedskab og evne til at agere hurtigt. Vores erhvervelse af patentporteføljen fra det tyske biotekselskab Vectron Therapeutics AG i december 2004 på særdeles favorable vilkår er et godt eksempel på denne strategi. Aktiv immunterapi har mange fordele: Effektivt Sikkert Let for patienten Bedre sundhedsøkonomi

10 10 HOVED- OG NØGLETAL (t.kr. undtagen nøgletal) ) ) ) 2000 HOVEDTAL Resultaltopgørelse Nettoomsætning Forskningsomkostninger Udviklingsomkostninger Administrationsomkostninger Resultat af ordinær primær drift Andre driftsposter Resultat af finansielle poster Årets resultat Balance Værdipapirer og likvide midler Aktiver i alt Aktiekapital Egenkapital Pengestrømme Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet heraf køb og salg af værdipapirer, netto heraf investeret i materielle anlægsaktiver og immaterielle anlægsaktiver, netto Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Ændring i likvider NØGLETAL Aktuel EPS (a nominelt 10 kr. pr. aktie) -5,3-26,6-33,7-21,0-11,9 Gennemsnitligt antal aktier Antal aktier ultimo Indre værdi pr. aktie (a nominelt 10 kr. pr. aktie) 10,3 8,7 35,3 68,9 89,9 Børskurs, ultimo Kurs/indre værdi 2,72 3,56 1,16 1,58 2,26 Aktiver/egenkapital 1,15 2,39 1,52 1,24 1,12 Antal medarbejdere (fuldtidsstillinger), ultimo Antal medarbejdere (fuldtidsstillinger), gns ) Fra 2002 omfatter pengestrømmene fra investeringsaktiviteten køb og salg af kortfristede værdipapirer i forbindelse med en ændring i selskabets porteføljestyring. 2) For årene 2001 til 2003 udgør hoved- og nøgletal konsoliderede tal for Pharmexa A/S og det tidligere Inoxell A/S. Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger & nøgletal 2005, dateret december Der henvises til definitioner i afsnittet om regnskabspraksis.

11 Ledelsesberetning 11 SAMMENFATTENDE KOMMENTARER TIL REGNSKABET Årsrapporten for 2004 indeholder ikke koncernregnskab, som det var tilfældet forrige år. Dette skyldes, at datterselskabet Inoxell A/S har været uden aktivitet siden marts 2003, og at selskabet i september 2004 blev opløst ved solvent likvidation. Nettoomsætningen i Pharmexa udgjorde 21,3 mio. kr. i 2004 i forhold til 20,1 mio. kr. i 2003, svarende til en stigning på 6%. Omsætningen i 2004 bestod hovedsageligt af forskningsfinansiering i henhold til samarbejdsaftalen med H. Lundbeck. Forskningsomkostningerne i Pharmexa udgjorde 27,5 mio. kr. i 2004 mod 29,0 mio. kr. i 2003 (33,8 mio. kr. for Koncernen), svarende til et fald på 5% (eller 19% i forhold til Koncernen i 2003). Faldet skyldes de gennemførte om struktureringer i 2003 med afskedigelse af forskningspersonale til følge, og overførsel af dele af det resterende forskningspersonale til udviklingsaktiviteter. Forskningsomkostningerne er desuden påvirket af en udgift på 1,0 mio. kr. som følge af tildelte tegningsoptioner, der er udgiftsført i Udviklingsomkostningerne i Pharmexa udgjorde 52,9 mio. kr. i 2004 mod 78,1 mio. kr. i 2003, svarende til et fald på 32%. Pharmexa øgede i 2004 fokus på udviklingsaktiviteterne, men udviklingsomkostningerne er netto blevet reduceret som følge af omstruktureringen, der blev gennemført i Udviklingsomkostningerne er desuden påvirket af en udgift på 1,3 mio. kr. som følge af tildelte tegningsoptioner, der er udgiftsført i Administrationsomkostningerne i Pharmexa udgjorde 21,2 mio. kr. i 2004 mod 17,9 mio kr. i 2003 (18,3 mio. kr. for Koncernen), svarende til en stigning på 18% (eller 16% i forhold til Koncernen i 2003). Administrationsomkostningerne er påvirket af en udgift på 1,7 mio. kr. som følge af tildelte tegningsoptioner, der er udgiftsført i Udgiften til Investor Relations aktiviteter er øget, hvilket skyldes en større aktivitet, samt et væsentligt øget antal aktionærer og en større handel med Pharmexa-aktier med deraf følgende omkostninger. Hertil kommer, at reduktionen i antallet af medarbejdere (primært i forskning og udvikling) i 2003 betyder, at en forholdsmæssig større del af Pharmexas overheadomkostninger, herunder husleje, nu henføres til administrationen. Andre driftsposter udgjorde en nettoindtægt på 18,4 mio. kr. i 2004 mod en nettoudgift på 1,6 mio. kr. i 2003 (2,4 mio. kr. for Koncernen i 2003). Dette skyldes hovedsageligt, at VækstFonden i januar 2004 meddelte Pharmexa gældsnedskrivning fra 21 mio. kr. til 9 mio. kr. på et lån optaget af Pharmexa i Gældsnedskrivningen og tilhørende renter indtægtsføres under andre driftsindtægter. Det resterende lån, der vedrører udvikling af en HER-2 vaccine, fortsætter på uændrede vilkår, dog således, at retten til gældsnedskrivning herfor er bortfaldet. I 3. kvartal 2004 afsluttedes den solvente likvidation af Inoxell, og 0,2 mio. kr. er i den forbindelse indregnet under andre driftsindtægter som følge af et større provenue end forventet. De finansielle poster udgjorde en nettoudgift på 0,2 mio. kr. i 2004 sammenlignet med en nettoindtægt på 0,6 mio. kr. i 2003 i Pharmexa (0,7 mio. kr. for Koncernen i 2003). Pharmexa realiserede renteindtægter og kursgevinster på 7,4 mio. kr. fortrinsvis fra værdipapirer, samt likvide beholdninger. Selskabets værdipapirer og likvide beholdninger pr. 31. december 2004 udgjorde 167,5 mio. kr. mod 49,1 mio. kr. i 2003 (50,4 mio. kr. for Koncernen). Selskabet har i 2004 ændret sin aftale med HSH Nordbank, således at selskabets kontante midler investeres i en portefølje af danske stats- og realkreditsobligationer mod tidligere kun danske statsobligationer. De finansielle udgifter udgjorde 7,6 mio. kr. i 2004 sammenholdt med 5,6 mio. kr. i De finansielle udgifter består hovedsageligt af renter på Pharmexas lån hos VækstFonden på 0,9 mio. kr. samt kurstab på værdipapirer på i alt 6,0 mio. kr., hvoraf 3,7 mio. kr. er urealiseret pr. 31. december Pharmexa havde i 2004 et gennemsnitligt antal medarbejdere på 60 mod 94 i 2003 (106 i Koncernen). Ved udgangen af 2004 var der 59 medarbejdere i selskabet mod 65 ved udgangen af Pharmexas underskud udgjorde 62,0 mio. kr. i 2004 i forhold til 109,2 mio. kr. i Årets underskud var lidt bedre end forventningerne. Før indtægtsførelsen af Vækst- Fondens gældsnedskrivning med tilhørende renter og finansielle poster udgør underskuddet 80,3 mio. kr. mod forventet 85 mio. kr. som meddelt i kvartalsmeddelelsen for de 9 første måneder af De samlede forsknings-, udviklings- og administrationsomkostninger udgjorde 101,6 mio. kr. mod forventet 105 mio. kr.

12 12 IMMUNTERAPI OG TERAPEUTISKE VACCINER Immunterapi sigter mod at anvende kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe sygdomme også sygdomme, som immunforsvaret normalt ikke kan bekæmpe effektivt, såsom kræft og inflammationssygdomme. Immunterapi har til formål at øge eller fremkalde et terapeutisk respons på en sygdom efter dens indtræden ved at udnytte naturlige mekanismer i det menneskelige immunforsvar. Immunterapi kan enten udføres som passiv eller som aktiv immunterapi. Passiv immunterapi udføres ved at indgive kunstigt producerede monoklonale antistoffer, som ligner patientens egne antistoffer, hvis de var naturligt produceret af patientens eget immunforsvar. Hensigten med monoklonale antistoffer er således ikke at få patientens eget immunforsvar til at reagere på sygdommen. De monoklonale antistoffer, der er blevet markedsført de sidste snart 10 år, har fået en meget stor succes. Dette viser klart immunterapiens kommercielle potentiale og accept på markedet. I dag er der mere end 15 terapeutiske monoklonale antistoffer på markedet, som i 2003 genererede en samlet omsætning på over USD 4,5 mia. og flere end 100 monoklonale antistoffer er for tiden under klinisk udvikling (kilde: Pharma Ventures). Aktiv immunterapi, også kaldet behandlingsvacciner, sigter mod at øge eller fremkalde et terapeutisk respons på sygdomsfremkaldende stoffer gennem patienternes eget immunforsvar. Af de mere end 50 kræftvacciner, der i øjeblikket er under udvikling, sigter to tredjedele mod at fremkalde et cytotoksisk T-celle ( CTL eller dræbercelle ) respons, mens andre sigter mod at generere et antistofbaseret immunrespons. Vi har de seneste år valgt at fokusere vores projektportefølje omkring AutoVac Protein teknologien, der giver anledning til et naturligt, antistofbaseret immunrespons hos patienter. Det har vi gjort, fordi vi med antistof-baserede vacciner har muligheden for at positionere os favorabelt som et mere effektivt, sikrere og billigere alternativ til monoklonale antistoffer og passiv immunterapi. Hermed har Pharmexa differentieret sig fra de fleste andre virksomheder indenfor den aktive immunterapi i dag.

13 Ledelsesberetning 13 Der er i dag behandlingsvacciner under udvikling mod så forskellige sygdomme som kræft, ægte leddegigt, knogleskørhed, diabetes, fedme og Alzheimers sygdom. Én af de vigtigste fordele ved aktive behandlingsvacciner er, at mægden af lægemiddel, som skal bruges i en behandling, er væsentlig mindre end med monoklonale antistoffer. Vi forventer, at der skal bruges op til gange mindre lægemiddel pr. behandling, hvis vi bruger vores brystkræftvaccine som eksempel. Vigtigst er dog, at patientens egne antistoffer må formodes at være mere effektive end kunstige antistoffer, der indgives udefra.

14 14 PHARMEXAS PIPELINE I løbet af de sidste fem år har vi opbygget en produktpipeline inden for en række terapeutiske områder. Det er sket i fællesskab med samarbejdspartnere og internt med en række af vores egenudviklede programmer. Pharmexa har opbygget en bred projektportefølje. Herunder gennemgår vi kort projekterne. De længst fremskredne projekter er mest udførligt behandlet. For projekter med samarbejdspartnere vil der ofte være aftalt begrænsninger vedrørende den eksterne kommunikation, og derfor behandles disse projekter, både hér og i vores almindelige aktiemarkedskommunikation, generelt mindre udførligt. HER-2 Protein AutoVac mod brystkræft Human Epidermal Growth Factor Receptor 2 (HER-2) er et valideret kræft-target. HER-2 overekspression spiller en central rolle i dannelsen af tumorer og metastaser % af kvinder diagnosticeret med brystkræft overudtrykker HER-2 proteinet på tumorceller, og denne overekspression forbindes generelt med et mere aggressivt sygdomsforløb og dårligere prognose sammenlignet med HER-2-negative patienter. HER-2 findes også ved mange andre kræfttyper. En HER-2-rettet behandling baseret på monoklonale antistoffer, Herceptin, er godkendt af myndighederne i USA og Europa til behandling af brystkræft. Pharmexa udvikler HER-2 Protein AutoVac vaccinen til behandling af metastatisk brystkræft. Efter offentliggørelsen af positive fase I forsøg i januar 2004 har vi nu igangsat det første fase II forsøg med HER-2 Protein AutoVac brystkræftvaccinen formuleret i Alhydrogel adjuvant (en adjuvant er et immunstimulerende hjælpestof, som alle vacciner indeholder). Forsøget, som vil omfatte op til 50 brystkræftpatienter, forventes afsluttet i midten af Forsøget udføres i Polen og Ungarn. Vi har nyligt indleveret ansøgning om at starte endnu et fase II forsøg, hvor vaccinen er blandet med en stærkere adjuvant, QS-21. Dette forsøg er ligesom ovenstående planlagt til at finde sted i Polen og Ungarn og omfatte op til 50 brystkræftpatienter. Vi forventer, at dette fase II forsøg kan Pharmexas forsknings- og udviklingsportefølje Markedsførings- STATUS Navn Target Indikationer rettigheder Forskning Præklinik Fase I Fase II Fase III Interne forsknings- og udviklingsprogrammer PX HER-2 Protein Brystkræft Pharmexa 1 Fase II PX 107 RANKL Knoglelidelser Pharmexa Forskning PX 101 TNF Inflammation Pharmexa Præklinisk udvikling PX 112 Ikke oplyst Kræft Pharmexa Forskning 2 PX 113 Ikke oplyst Kræft Pharmexa Forskning 2 PX 114 Ikke oplyst Inflammation Pharmexa Forskning 2 MARKED Forskningsprogrammer med samarbejdspartnere PX HER-2 MVA Brystkræft Bavarian Nordic Præklinisk udvikling PX 106 Ikke oplyst Alzheimers sygdom H. Lundbeck Præklinisk udvikling Ikke oplyst Veterinære sygdomme Schering-Plough Forskning 1 ) GlaxoSmithKline har en option på dette program indtil udgangen af april Hvis GlaxoSmithKline vælger at udnytte optionen har GlaxoSmithKline og Pharmexa 6 måneder til at forhandle en licensaftale. Såfremt parterne ikke kan nå til enighed inden for disse 6 måneder, må Pharmexa ikke inden for de 6 efterfølgende måneder give en tilsvarende licens til en tredjepart på mere favorable vilkår end dem, der blev tilbudt GlaxoSmithKline. 2 ) Beskrives nedenfor i afsnittet Nye projekter.

15 Ledelsesberetning 15 være afsluttet inden udgangen af Hensigten med at køre to parallelforskudte fase II forsøg er at generere så meget information som muligt om forholdet mellem vaccinedosis, adjuvant og immunreaktion. Hermed øger vi sandsynligheden for at demonstrere klinisk effekt i fase II studiet samtidig med, at vi øger værdien af programmet i forhold til fremtidige licenspartnere. HER-2 MVA AutoVac mod brystkræft Pharmexa har udviklet en HER-2 DNA AutoVac vaccine til behandling af brystkræft, hvor immunforsvaret stimuleres til at danne dræberceller ( CTL er ) mod kræftcellerne. Et klinisk fase I/II forsøg med 27 patienter blev afsluttet i december 2002 med godt resultat, og Pharmexa fik efterfølgende godkendt et klinisk fase II forsøg i Danmark og Storbritannien. Dette forsøg blev dog sat i bero af prioriteringsårsager. Denne beslutning var også en konsekvens af vores valg om at fokusere vores projektportefølje omkring AutoVac Protein teknologien, hvor vi med antistof-baserede vacciner har muligheden for at positionere os favorabelt som et mere effektivt, sikrere og billigere alternativ til monoklonale antisstoffer og passiv immunterapi. AutoVac DNA er dog fortsat en værdifuld platform, enten alene eller i kombination med andre teknologier, som f.eks. Bavarian Nordics MVA-BN vektor. Under vores nye non-eksklusive aftale med BN ImmunoTherapeutics (et datterselskab af Bavarian Nordic) vil dette selskab udvikle en ny behandlingsvaccine mod brystkræft, der kombinerer de to selskabers teknologier. MVA-BN vektoren vil transportere HER-2 DNA AutoVac molekylet ind i immuncellerne, der derefter starter både et celle- og et antistofbaseret angreb på kræftceller, der overudtrykker HER-2 receptoren. Bavarian Nordic har tidligere vist, at MVA-BN vektoren giver anledning til et immunrespons, når den anvendes indenfor kræftbehandling. Inkluderingen af AutoVac teknologien forventes dog at øge navnlig det antistofbaserede immunrespons og dermed effektiviteten af vaccinen. RANKL AutoVac mod knoglelidelser Ved en række stofskifte-relaterede knoglelidelser ses der ændringer af mængden af Receptor Activator of NF-kB Ligand (RANKL) i cellerne. RANKL er en vigtig regulator i knogleresorption og et terapeutisk target for sygdomme, der er forbundet med knoglenedbrydning, som f.eks. osteoporose (knogleskørhed), knoglekræft, ægte leddegigt og stofskifterelaterede knoglesygdomme. Vi har vist og publiceret, at vaccination mod RANKL-proteinet ved hjælp af AutoVac metoden i prækliniske studier er effektiv til bekæmpelse af knogletab og inflammation. Vi er ved at udvikle en human RANKL Protein AutoVac vaccine som middel mod patologiske knoglelidelser. Vi har fremstillet et antal humane RANKL Protein AutoVac molekyler, og efter screening udvælges et panel af molekyler til yderligere præklinisk udvikling. Det amerikanske biotekselskab Amgen arbejder med passiv immunisering (monoklonale antistoffer) mod RANKLproteinet og offentliggjorde i 2004 lovende resultater i kliniske fase II forsøg inden for knogleskørhed, der understøtter Pharmexas projekt. På baggrund af dette igangsætter Amgen i øjeblikket tre fase III og tre fase ll studier indenfor osteoporose, behandlings-induceret knogletab i bryst- og prostatakræft og metastatisk brystkræft. Udover Amgen og Pharmexa, er vi ikke bekendt med andre, der forfølger dette target i prækliniske forsøg med et immunterapeutisk lægemiddel. AutoVac Alzheimers sygdom Pharmexa har siden år 2000 haft et forsknings- og udviklingssamarbejde med H. Lundbeck, hvor Pharmexas Auto- Vac teknologi anvendes til udvikling af en vaccine til behandling af Alzheimers sygdom. Alzheimers sygdom er en uhelbredelig og dødelig, nervenedbrydende sygdom, som angriber hjerneceller, nerver og forbindelseslinjerne mellem disse. Sygdommen er karakteriseret ved en progressiv kognitiv svækkelse, dvs. en gradvis forringelse af hukommelsen og opfattelsesevnen samt taleproblemer, som med tiden vil Langt hovedparten af vores ressourcer bruges på forskning og udvikling. Ca. 80% af vores medarbejdere arbejder inden for forskning og udvikling, mens resten er ansat i administrative funktioner og støttefunktioner.

16 16 gøre patienten ude af stand til at tage vare på sig selv. I de sene stadier af sygdommen kan der forekomme psykiske problemer som f.eks. angst, forvirring og vrede. De eksisterende behandlinger er begrænset til symptomlindring, og der er behov for nye og forbedrede lægemidler. Pharmexa har tidligere i samarbejdet opnået proof of concept med vaccinen i prækliniske forsøg. Det betyder, at AutoVac teknologien anvendt på det protein-target, der forårsager Alzheimers sygdom i relevante dyremodeller, har haft den ønskede virkning. På baggrund af disse resultater har H. Lundbeck påbegyndt udviklingsfasen af projektet, hvor et begrænset antal AutoVac molekyler skal undersøges nærmere med henblik på endelig udvælgelse af et udviklingsmolekyle og back-ups til kliniske forsøg i patienter. TNF AutoVac mod inflammation Tumour Necrosis Factor alpha (TNF ) er et potent cytokin, der spiller en central rolle i betændelsesprocessers opståen og varighed i kroniske inflammatoriske sygdomme som ægte leddegigt, psoriasis og Crohns sygdom. Pharmexa har udviklet en anti-tnf vaccine til behandling af ægte leddegigt, men produktet kan formentlig også anvendes til andre kroniske betændelsessygdomme. I november 2003 viste en analyse, at en tidlig TNF vaccine baseret på Pharmexas AutoVac teknologi inducerede antistoffer i ca. halvdelen af de analyserede patienter i et fase I/II forsøg i 28 alvorligt svækkede cancer kakeksi patienter gennemført i London i Disse resultater viste, at AutoVac teknologien som forventet kan inducere antistoffer i mennesker mod sygdomsfremkaldende proteiner som f.eks. TNF. Vi har i løbet af første halvår 2004 klargjort TNF Auto- Vac projektet til den sene prækliniske fase. En række særdeles immunogene TNF AutoVac molekyler er fremstillet og testet. De nye molekyler giver i prækliniske forsøg høje niveauer af neutraliserende antistoffer og har endvidere den store fordel, at de kan produceres i stor mængde i almindelige bakterielle ekspressionssystemer. Vores proteinarbejde på projektet har på visse punkter været af en så nyskabende karakter, at vi har indleveret patentansøgning på aspekter af arbejdet. Næste skridt er at finde en partner, der sammen med os kan tage projektet hurtigt ind i kliniske forsøg. Indtil der findes en partner til projektet, vil der være meget få eller ingen forskningsaktiviteter knyttet til det hos Pharmexa. AutoVac anvendt til veterinære sygdomme I marts 2000 indgik Pharmexa en global forsknings-, samarbejds- og licensaftale med Schering-Plough Animal Health vedrørende anvendelse af AutoVac teknologien på det veterinære område. Da der er tale om en egentlig teknologioverdragelse, giver aftalen Pharmexa en meget begrænset indsigt i - og indflydelse på - de aktiviteter, Schering-Plough udfører under aftalen. Pharmexa ejer dog alle resultater opnået af Schering-Plough Animal Health med AutoVac teknologien i den udstrækning, resultaterne giver mulighed for anvendelse til behandling af mennesker. Schering- Plough Animal Health har betalt Pharmexa et teknologioverdragelsesgebyr og betaler up-front- og milepæl-betalinger for hvert produkt, der bliver udviklet. Pharmexa vil ligeledes med tiden modtage en del af Schering-Plough Animal Healths fortjeneste på eventuelle produktsalg. Nye projekter Med de seneste års lovende kliniske resultater, både fra HER-2 DNA AutoVac, HER-2 Protein AutoVac og TNF AutoVac projekterne, og de mange erfaringer, vi har gjort omkring udviklingen af AutoVac vacciner, er det naturligt, at vi i den nye generation af AutoVac projekter vælger mindre validerede targets, da dette giver en bedre risikospredning i vores projektportefølje. Vi har nyligt igangsat tre tidlige AutoVac projekter indenfor cancer og inflammation, hvor vi på baggrund af omfattende forundersøgelser har valgt nye lovende targets, der giver os og vores eventuelle senere samarbejdspartnere muligheden for at komme først til markedet med virkeligt innovative nye immunterapeutiske lægemidler. I løbet af kort tid forventer vi at igangsætte endnu et projekt indenfor inflammation. Det er fra disse aktiviteter, at nye AutoVac projekter vokser frem, og hvorfra idéer til nye indtjeningsgenererende partnersamarbejder hentes. Det er også i forbindelse med disse tidlige aktiviteter, at vi skaber os nye værdifulde patentpositioner angående anvendelsen af AutoVac teknologien på nye targets. På lidt længere sigt er dette arbejde således af væsentlig betydning for Pharmexa. Samtidig er den initiale investering i forskningsaktiviterne af begrænset størrelse.

17 Ledelsesberetning 17 PATENTSTATUS OG STRATEGI Det primære formål med Pharmexas patentstrategi er at opnå maksimal beskyttelse af AutoVac teknologiplatformen samt at bibeholde eneretten til Pharmexas metoder. Dette omfatter yderligere patentbeskyttelse for individuelle AutoVac produkter gennem en række patenter, der dækker selve produktet, samt væsentlige processer til at forbedre virkningen og forlænge beskyttelsesperioden. Et yderligere formål er at sikre, at Pharmexa og samarbejdspartnerne undgår og er opmærksomme på, alle tredjemands patenter, der måtte begrænse deres frihed til at operere ( freedom to operate ), samt på alle patentretlige problemer, der måtte belaste projekterne. Patentansøgninger indleveres som minimum altid i EU, USA, Canada, Japan samt de fleste øvrige engelsktalende lande. Pharmexa har en bred portefølje af patenter og patentansøgninger, som beskytter Pharmexas kerneteknologier og -produkter. AutoVac teknologiplatformen er selv beskyttet af to patentfamilier. Disse patenter og patentansøgninger indeholder brede patentkrav vedrørende teknologiplatformen. Patentkravene vedrører aktiv specifik immunterapi mod sygdomsassocierede selv-proteiner, metoder til modificering af selv-proteiner, metoder til immunisering samt metoder til identificering af nyttige modificerede analoger til selv-proteiner. Herudover er der indleveret patentansøgninger for ti specifikke AutoVac molekyler mod visse terapeutiske targets. Det anslås almindeligvis, at det tager mere end 10 år og koster op mod 5 mia. kr. at udvikle et nyt lægemiddel. Dette er i høj grad en konskvens af de omfattende myndighedskrav der heldigvis af hensyn til beskyttelsen af patienterne omgærer udviklingen af nye lægemidler.

18 18 ORGANISATION OG MEDARBEJDERE Medarbejdere Pharmexas succes afhænger af vores evne til at tiltrække, motivere og fastholde højtkvalificerede medarbejdere. Vores mål er derfor at være en attraktiv arbejdsplads med mulighed for professionel og personlig udvikling i et udfordrende og dynamisk arbejdsmiljø. Pharmexa havde ved årsskiftet 59 medarbejdere. Ca. 80% af de ansatte arbejder inden for forskning og udvikling, mens resten er ansat i administrative funktioner og støttefunktioner. Uddannelsesniveau Af de 59 medarbejdere har 26 en akademisk kandidatgrad og af disse har 16 desuden en PhD eller doktor-grad. Yderligere 28 har en mellemlang uddannelse svarende til bachelorniveau. Anciennitet Udregnet på baggrund af ansættelsesdatoen er den gennemsnitlige anciennitet i hele virksomheden 4,8 år. Udregnet på baggrund af uddannelsesdatoen for den seneste uddannelse er ancienniteten 9,7 år. På trods af den relativt lave anciennitet i forhold til ansættelsesdatoen, der afspejler selskabets hastige vækst, er der altså tale om meget erfarne medarbejdere. Vidensressourcer Pharmexas forretningsgrundlag kræver et stærkt fokus på vidensressourcer, idet dette er en forudsætning for selskabets succes. Derfor er selskabet også yderst afhængig af nøglemedarbejdere. Pharmexa bestræber sig på at tilbyde sine ansatte faglige udviklingsmuligheder og har etableret forskellige incitamentsordninger, herunder warrantprogrammer, for at tiltrække og fastholde højt uddannet personale. Medarbejderfordeling (procent) Medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund (procent) Andre funktioner Forskning Andet 8 27 PhD Udvikling 31 % Mellemlang uddannelse 48 % 17 Kandidatgrad

19 Ledelsesberetning 19 Medarbejdernes aldersfordeling Kvinder Mænd Alder Antal Pharmexa er ligesom mange andre biotekselskaber organiseret i en såkaldt matrix-organisation, der består af dels en linieorganisation med forskellige afdelinger, dels en projektorganisation, der så at sige går på tværs af linierne. Der er mange grunde til, at matrixorganisationsformen er populær blandt biotekselskaber. Hvert projekt trækker på ressourcer fra hver af afdelingerne, naturligvis afhængig af, hvor langt projektet er kommet og hvad der er brug for. Det betyder at projekterne virker integrerende på tværs af afdelingerne, hvilket fremmer vidensdeling og teknologiudvikling. Matrixorganisationen giver også øget fleksibilitet, da alle ved lidt om alt.

20 20 CORPORATE GOVERNANCE Vi søger i videst muligt omfang at leve op til både nationale og internationale retningslinier for Corporate Governance. Corporate Governance er et naturligt element i det daglige virke, idet vi er stærkt afhængig af aktionærernes tillid til virksomheden og virksomhedens ledelse. Samtidig er den primære opgave for Ledelsen at udvikle Pharmexa, således at der skabes værdi til vores aktionærer. Vi agter at være en åben og kommunikerende virksomhed. Der vil i sagens natur være begrænsninger i åbenheden af hensyn til forsknings-, patent- og konkurrencemæssige forhold. Vi bestræber os på at opretholde den højest mulige standard, når vi kommunikerer med aktionærerne og de øvrige interessenter. Vi opfordrer alle aktionærer til at få deres aktier noteret på navn i Pharmexas aktiebog og at tilmelde sig vores ing-lister. På nuværende tidspunkt er 94% af aktierne i Pharmexa navnenoteret. Pharmexas ledelse Ledelsen udgøres af en bestyrelse på seks personer og en direktion på én person. Herudover er der en ledelsesgruppe på fire personer, der refererer til administrerende direktør Jakob Schmidt. Jakob Schmidts vederlag for regnskabsåret 2004 udgjorde 2,0 mio. kr. inkl. bonus, men eksklusiv warrants, og det forventede vederlag i 2005 udgør 2,1 mio. kr. Bestyrelsens samlede vederlag, der blev udgiftsført i 2004, udgjorde kr. og det forventede vederlag i 2005 udgør kr. Pharmexas bestyrelse består af tre generalforsamlingsvalgte medlemmer og tre medarbejderrepræsentanter: Karl Olof Borg (63 år og svensk statsborger), formand, er PhD i farmaceutisk videnskab. Han har mere end 25 års erfaring fra medicinalsektoren og har tidligere været ansvarlig for forskning og udvikling hos Astra, Pharmacia og Ferring. Fra 1997 til 2000 var han forsknings- og udviklingsdirektør hos Active Biotech AB, og han er bestyrelsesformand i Eurocine AB og bestyrelsesmedlem i 7TM Pharma A/S, Bioinvent International AB, Medicon A/S, T-Cellic A/S, Cartela AB og Galenica AB. Bestyrelsesmedlem i Pharmexa siden Jørgen Buus Lassen (71 år og dansk statsborger), Dyrlæge fra Landbohøjskolen i København. Jørgen Buus Lassen er medstifter af og har været administrerende direktør for NeuroSearch A/S siden maj Han har over 25 års erfaring inden for neurofarmakologi og er forfatter eller medforfatter til over 30 publikationer, herunder den første artikel om det antidepressive lægemiddel paroxetin (Paxil, Seroxat ), der igennem GlaxoSmithKline s markedsføring har opnået en betydningsfuld placering på det globale marked. Var fra 1980 til 1988 direktør for Ferrosan A/S forsknings- og udviklings-division med ansvar for opbygningen af alle prækliniske og kliniske aktiviteter. Jørgen Buus Lassen har haft forskellige andre stillinger hos Ferrosan A/S og var i flere år farmakologichef for firmaet. Han er formand for bestyrelsen i NsGene A/S og Gudme Raaschou Healthcare Invest A/S samt bestyrelsesmedlem i Bavarian Nordic A/S, NeuroSearch A/S og NicOx S.A. Bestyrelsesmedlem i Pharmexa siden Arne J. Gillin (47 år og dansk statsborger) er uddannet som cand. merc. aud. ved Handelshøjskolen i København i 1987 og statsaut. revisor i Arne J. Gillin er tidligere Director og leder af Nordic Healthcare i 3i. Han er direktør i Proxima International ApS. Arne J. Gillin er bestyrelsesmedlem i Genesto A/S og Innovision A/S. Bestyrelsesmedlem i Pharmexa siden Henrik Buch (42 år og dansk statsborger) (medarbejderrepræsentant), senior laborant. Bestyrelsesmedlem i Pharmexa siden Steen Klysner (43 år og dansk statsborger) (medarbejderrepræsentant), PhD, Vice President, Protein Chemistry R&D. Bestyrelsesmedlem i Pharmexa siden Finn Stausholm Nielsen (40 år og dansk statsborger) (medarbejderrepræsentant), PhD, forsker. Bestyrelsesmedlem i Pharmexa siden Efter at Søren Mouritsen forlod Pharmexa i februar 2004 består direktionen af én person: Jakob Schmidt (38 år og dansk statsborger), administrerende direktør. Cand. merc. i finansiering og regnskabsvæsen fra Handelshøjskolen i København i Blev ansat som finansdirektør i Pharmexa i februar 2000 og udnævnt til administrerende direktør i februar Arbejdede fra 1994 til 2000 i Carnegie Corporate Finance med ansvar for Carnegies Healthcare og Equity Market-aktiviteter i Danmark. Er bestyrelsesformand i Gudme Raaschou Vision A/S.

21 Ledelsesberetning 21 Bestyrelsesarbejdet i Pharmexa Vores bestyrelse består af tre generalforsamlingsvalgte og tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsens sammensætning og størrelse er indtil videre fundet hensigtsmæssig i forhold til vores størrelse og aktivitet. Endvidere supplerer bestyrelsesmedlemmerne hinanden i de nødvendige sammenhænge, idet der er repræsenteret en kombination af naturvidenskabelig, forretningsmæssig og regnskabsmæssig ekspertise. Forretningsordenen for bestyrelsen angiver de generelle retningslinier for bestyrelsens arbejde. Forretningsordenen er tilpasset vores aktuelle situation og behov. Bestyrelsen afholder minimum fire møder pr. år. I det forløbne år har bestyrelsen afholdt seks møder. Der udarbejdes en dagsorden samt diverse orienteringsmateriale inden hvert møde. Dette udsendes til bestyrelsesmedlemmerne en uge inden hvert bestyrelsesmøde. Udover de fastlagte møder bliver vores bestyrelse løbende orienteret om relevante forhold af den daglige ledelse. Jakob Schmidt, administrerende direktør, Iben Dalum, Senior Vice President, R&D Laboratories og Forskningsdirektør, Hans Henrik Chrois Christensen, Senior Vice President, Legal Affairs og Finansdirektør, Dana R. Leach, Senior Vice President, Business Deveopment og Marketingdirektør og Torsten Skov, Senior Vice President, Drug Development og Udviklingsdirektør deltager i alle bestyrelsesmøder, hvor de rapporterer til bestyrelsen om deres respektive ansvarsområder. Der er en åben, ærlig og engageret dialog under bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen fungerer som en aktiv og vigtig sparringspartner for den daglige ledelse. På baggrund af bestyrelsens størrelse og sammensætning er vi i stand til at reagere hurtigt og effektivt. Alle væsentlige beslutninger i Pharmexa træffes af den samlede bestyrelse. Ved at bruge en avanceret vaccine teknologi (AutoVac TM ) aktiveres patientens immunforsvar til selv at bekæmpe sygdomme, som immunforsvaret normalt ikke kan bekæmpe. Teknologien er bredt anvendelig, men hos Pharmexa er fokus især rettet mod kræft og betændelsessygdomme.