Telias høringssvar vedrørende relevante emner til markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne

Transkript

1 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Att. Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade København S Tlf.: Fax: CVR-nr.: Telias høringssvar vedrørende relevante emner til markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne Erhvervsstyrelsen har den 19. november 2014 anmodet om eventuelle bemærkninger til et notat om relevante emner i relation til de kommende markedsundersøgelser på bredbåndsmarkederne. DATO 19. december 2014 Telias bemærkninger kan ses nedenfor under følgende overskrifter: 1. Indledende bemærkninger 2. Produkternes placering på markederne 3. Equivalence of Inputs (EoI) og Equivalence of Output (EoO) 4. Ikke-pålæggelse/ophævelse af prisregulering for NGA-produkter 5. Geografiske aspekter af markedsundersøgelser 6. Indsamling af relevant data 1. Indledende bemærkninger Erhvervs- og Vækstministeriet har i en nyligt offentliggort analyse af konkurrence på bredbåndsmarkedet 1 på side 111 anført at: SMP-reguleringen [har] i vid udstrækning til formål at imødegå de konkurrenceproblemer, der hidrører fra de iboende forhold på telemarkedet, nemlig at det er karakteriseret ved vertikal integration, stordriftsfordele mv. Disse forhold gør det vanskeligt at konkurrere med historisk store, vertikalt integrerede markedsaktører, som på tidspunktet for liberaliseringen havde monopol på alle fastnetkunder. SMP-reguleringen vil imidlertid i vidt omfang, som også påpeget af WIK, være udtryk for symptombehandling frem for løsning af de underliggende strukturelle udfordringer. Telia er enig, at den hidtidige SMP-regulering ikke har rykket afgørende ved TDC s meget dominerende position på det danske bredbåndsmarked. Telia skal i den forbindelse opfordre Erhvervsstyrelsen til, at overveje, hvorvidt tiden og 1 Konkurrencen på bredbåndsmarkedet, ec2c2b9a6c6f/konkurrencen%20p%c3%a5%20bredb%c3%a5ndsmarkedet%20- %20december% pdf

2 markedsforholdene er modne til at pålægge TDC en forpligtelse om funktionel separation, jf. telelovens 47, for at bevæge konkurrencen på bredbåndsmarkedet i en sund retning. Telia skal i den forbindelse anføre, at hvis Erhvervsstyrelsen pålægger TDC fuldt ud at leve op til en forpligtelse om EoI, så er der i realiteten ikke lang afstand hvis overhovedet nogen til en tilstand af funktionel separation. 2. Produkternes placering på markederne Det er Telias umiddelbare vurdering, at Erhvervsstyrelsen opdeling af produkter, som anført i bilag 1 til styrelsens notat virker hensigtsmæssig. I forhold til Erhvervsstyrelsens spørgsmål om, hvorvidt et eventuelt kommende uncontended VULA-produkt med symmetriske hastigheder skal placeres på det kommende marked 3a eller marked 4, er det Telias umiddelbare vurdering, at en placering på marked 3a, vil være mest hensigtsmæssig. Uncontended VULA skal grundlæggende tjene som erstatning for ubundtet infrastrukturadgang, hvor denne ikke er mulig. Ved at placere et symmetrisk unconteded VULA på det forædlede marked 4 risikerer Erhvervsstyrelsen at differentiere og evt. udvande netadgangen til dette produkt i forhold til de ikke-symmetriske varianter af uncontended VULA, som findes på marked 3a. En sådan forskel i den regulerede adgang vil være besværlig og uhensigtsmæssig. For så vidt angår Erhvervsstyrelsens spørgsmål om, hvorvidt fiber-bsa skal placeres på marked 3a (og ikke marked 3b, som er udgangspunktet for BSAprodukterne), er Telia af den umiddelbare holdning, at en placering af kobber- og fiber-bsa på hver sit marked, kan gøre det vanskeligere at sikre ensartet regulering, hvilket som udgangspunkt bør tilstræbes (teknologineutralitet). Telia skal i øvrigt foreslå, at det kommende arbejde med nye markedsafgørelser også bør inddrage en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at regulere evpn (på kobber og fiber), f.eks. på det kommende marked 3b. evpn minder grundlæggende om ebsa-produktet, dog med nogle flere frihedsgrader. evpn er et produkt (primært rettet mod erhvervsmarkedet), som får større og større betydning, og hvor det vil have ikke ubetydelig værdi for Telia, hvis der var en større regulatorisk sikkerhed ift. leveringen af dette produkt. Endelig skal Telia opfordre til, at der på marked 3a skabes transparens omkring TDC s ubundtede fiberprodukt. TDC tilbyder i dag ubundtet fiber i to varianter, FTH og BTO, med ganske forskellige adgangsvilkår og priser. Denne skelnen kan skabe usikkerhed om de alternative operatørers adgang til ubundtet fiber i TDC s net. Det bør i de kommende markedsundersøgelser sikres, at der er entydighed om, hvor og på hvilke vilkår, TDC er forpligtet til at tilbyde et ubundtet fiberprodukt til LRAIC-regulerede priser. Page 2 of 13

3 3. Equivalence of Inputs (EoI) og Equivalence of Output (EoO) Erhvervsstyrelsen har i sit notat anført en række betragtninger om ikkediskrimination, herunder navnlig om Equivalence of Inputs (EoI) og Equivalence of Output (EoO) Generelle bemærkninger Det er Telias opfattelse, at en grundlæggende forudsætning for at sikre en sund og holdbar konkurrence er, at alternative teleselskaber i praksis kan konkurrere med TDC på lige vilkår. Det er Telias vurdering, at en række af de principper, der er beskrevet i Erhvervsstyrelsens notat (og i Kommissionens henstilling af 11. september ) om EoI (og EoO) kan bidrage til en bedre konkurrencesituation. Telia finder det imidlertid stærkt bekymrende, at der i notatet lægges op til en eventuel sammenkobling af indførelsen af EoI og deregulering af engrospriserne for NGA-produkter på bredbåndsmarkedet. Et af formålene med dereguleringen af engrospriserne er at tilvejebringe en større (pris)fleksibilitet for SMP-udbyderen. Telia finder imidlertid ikke, at det danske marked er modent til en deregulering af NGA-engrospriserne. Bredbåndsmarkedet er således kendetegnet ved en (i europæisk sammenhæng) række særegne forhold, når det kommer til incumbents markedsposition. Således fremgår det f.eks. af Erhvervs- og Vækstministeriets nyligt offentliggort analyse af konkurrence på bredbåndsmarkedet (side 109), at: TDC ejer som det eneste tidligere monopolselskab i EU landets største kabel-tv-net. TDC s ejerskab af såvel kobbernet som et kabel-tv-net kan bl.a. have betydning for selskabets investeringsstrategi. TDC kan således have incitament til at undlade eller forsinke opgradering af selskabets kobbernet til et højhastighedsnet, i områder hvor selskabet også har kabel-tv-net, idet kabeltv-nettet kan imødekomme behovet for bredbånd med høje hastigheder. Også selskabets investeringer i fibernet kan af samme grund være påvirket af, om selskabets kabel-tv-net dækker i et givent område. Det har betydning for de teleselskaber, der baserer deres bredbåndsforretning på leje af TDC s infrastruktur. Erhvervsstyrelsen har som uafhængig telemyndighed gennemført en omfattende regulering af TDC som følge af selskabets særlige markedsposition. Reguleringen omfatter alle de teknologiske infrastrukturplatforme, som TDC råder over og har bl.a. til formål at forhindre de strategiske investeringer, som 2 Kommissionens henstilling af 11. september 2013 om sammenhængende forpligtelser vedrørende ikke-diskriminering og metoder til beregning af omkostninger for at fremme konkurrencen og forbedre investeringsmiljøet for bredbånd (2013/466/EU) Page 3 of 13

4 selskabet ellers ville have incitament til at foretage. På trods af denne omfattende regulering er der imidlertid fortsat konkurrencemæssige udfordringer som følge af de iboende forhold på bredbåndsmarkedet, herunder de betydelige stordriftsfordele der er på dette marked. Disse grundlæggende strukturelle forhold medfører en række fundmentale udfordringer i forhold til at sikre en sund og holdbar konkurrence. Dette understreges af, at TDC har formået at opretholde en høj og stabil markedsandel på bredbåndsmarkedet på omkring 60 pct., og det fremgår således også af analysen (side 106), at dette kan give konkurrencemæssige udfordringer fremadrettet: Der er således en række strukturelle forhold på det danske bredbåndsmarked, som ikke er befordrende for en holdbar konkurrence, herunder en meget høj og stabil koncentration på det danske marked med TDC som førende i forhold til de øvrige konkurrenter. Telia kan fuldt ud tilslutte sig de anførte konklusioner og kan i øvrigt tilføje, at den usikkerhed, der pt. præger energiselskabernes fiberaktiviteter i forsøget på at skabe holdbare forretningsmodeller er udtryk for, at denne del af branchen endnu ikke har formået at skabe et sundt modspil til TDC som infrastrukturudbyder. Hertil kommer, at der er en ikke ubetydelig risiko for, at TDC tager kontrol over disse fibernet gennem opkøb eller gennem mere eller mindre eksklusive kommercielle aftaler, som det er sket for TreFors vedkommende. Endelig skal Telia henlede styrelsens opmærksomhed på, at Concepy tilsyneladende efter mere end to års kamp har måttet opgive at etablere sig som landsdækkende alternativ DSL-udbyder til trods for, at selskabet lagde en ganske betydelig og seriøs indsats for dagen samtidig med, at selskabet havde den nødvendige kapital til rådighed samt en meget omfattende erfaring med og viden om området. Ovennævnte viser med al tydelighed, at adgangsbarriererne på det danske er meget høje, og at konkurrencesituationen i øvrigt fortsat er vanskelig og skrøbelig. I forhold til spørgsmålet om indførelse af EoI er det således Telias opfattelse, at EoI kan være med til at styrke alternative operatørers konkurrencesituation på det danske bredbåndsmarked, hvilket i sig selv er godt. Telia ser imidlertid med den største bekymring på den mulighed, at NGA-engrosprisreguleringen ophæves som en konsekvens af, at man indfører EoI. Dette vil efter Telias vurdering give TDC helt unikke muligheder for at udmanøvrere alternative tjenesteudbydere som f.eks. Telia. Mere lige adgang fortsat relevant Som nævnt ovenfor er et af formålene med en deregulering af NGAengrospriserne at skabe en større prisfleksibilitet for TDC. Det er imidlertid Telias klare opfattelse, at det danske bredbåndsmarked er karakteriseret ved en række Page 4 of 13

5 særegne strukturelle forhold, som begrænser konkurrencen. På den baggrund bør den danske regulering snarere have til formål at bevæge det danske marked nærmere en konkurrencesituation, der er sammenlignelig med de øvrige EUmedlemslande. En øget prisfleksibilitet for TDC vil ikke bidrage til dette formål. På den baggrund skal Telia foreslå, at Erhvervsstyrelsen ved de kommende markedsafgørelser arbejder hen imod en højere grad af lighed i vilkårene for adgang til TDC s net uden, at dette medfører en deregulering af NGAengrospriserne. Som eksempler på områder, hvor styrelsen med fordel kan styrke de alternative operatørers muligheder er: 1. Lige adgang til kabel-tv-nettet uden at skulle være afhængig af kunden køber et tv-produkt (som det bl.a. er ved at ske i Norge). 2. Lige adgang til system- og procesunderstøttelse. 3. Lige adgang til (it-)tekniske og netværksmæssige informationer. 4. En større transparens i forhold til, hvordan pengestrømmene er mellem TDC s wholesaleforretning og TDC s detailforretning med henblik på at sikre, at TDC s detailforretning ikke kører med underskud Specifikke bemærkninger Erhvervsstyrelsen har i sit notat anført en række forhold som efter styrelsens opfattelse bør inddrages ved vurderingen af EoI og EoO i en dansk kontekst. Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse på side 15 i notatet bl.a. anført, at: Kommissionen tilkendegiver i henstillingen, at det nok vil være mere proportionalt at pålægge EoI for NGA-produkter, ud fra en formodning om, at NGA-produkter vil blive udbudt via nye systemer, hvorimod produkter baseret på oprindelig kobberinfrastruktur udbydes via eksisterende systemer. En væsentlig faktor i proportionalitetsvurderingen synes således at være, om produktet udbydes fra et nyt system og ikke om produktet er et NGA-produkt eller ej. Derfor bør vurdering af EoI ikke afgrænses til NGA-net og -produkter, men foretages generelt i forhold til SMP-udbyderens netadgangsprodukter. Telia er enig i, at en vurdering af EoI ikke skal være afgrænset til NGA-net og produkter. Telia skal for en god ordens skyld bemærke, at såvel ikke-ngaprodukter som NGA-produkter pt. udbydes fra det samme TDC it-system. Det bemærkes endvidere, at de alternative udbydere fortsat anvender et andet system (Columbine) til bestillinger end det system (Columbus), som TDC anvender internt. I tilknytning hertil skal Telia bemærke, at Telia fortsat finder det problematisk, at Columbine systemmæssigt er afhængigt af Columbus (og ikke omvendt). Dette betyder i praksis, at tilgængeligheden via Columbine påvirkes af Page 5 of 13

6 driftsproblemer/nedetid i såvel Columbine som Columbus (samt bagvedliggende systemer), hvorimod tilgængeligheden via Columbus alene påvirkes af driftsproblemer/nedetid i Columbus (samt bagvedliggende systemer). Erhvervsstyrelsen har anført, at det kræver en undersøgelse af, hvorvidt det vil kræve organisatoriske ændringer, hvis SMP-udbyderen pålægges at indføre EoI, og at det sandsynligvis vil være nødvendigt at indføre samme bestillingssystem for intern og ekstern afsætning. Det er Telias opfattelse, at der i høj grad er behov for en større organisatorisk transparens/adskillelse mellem TDC s engros- og detail-forretning, hvis der på afgørende måde skal ændres ved TDC s engrosforretnings incitamenter i forhold til at behandle og prioritere de alternative udbyderes interesser på lige fod med TDC s detailforretning. 4. Ikke-pålæggelse/prisregulering af NGA-produkter Telia finder, at en ophævelse af engrosprisreguleringen af NGA-produkter kan have ganske alvorlige negative følger på det danske bredbåndsmarked. I en sådan situation vil indtjeningsvilkårene for SMP-udbyderens konkurrenter udelukkende skulle sikres af et prisklemmetilsyn (PKT) og/eller en økonomisk replikerbarhedstest (ØRT). Erfaringerne med det eksisterende PKT viser, at det er teknisk og juridisk vanskeligt at designe og udmønte et prisklemmetilsyn, der agilt og fleksibelt kan fange prisklemmeproblematikker på bredbåndsmarkedet. Der er altså alvorlige konkurrencemæssige usikkerheder og risici knyttet til en engrosprisregulering, der alene baserer sig på prisklemmetest i forhold til en omkostningsbaseret engrosprisregulering. Selv hvis det lykkes at drive et effektivt PKT eller ØRT, vil et sådant tilsyn give SMP-udbyderen incitamenter til at prissætte detail- og engrosprodukter på en måde, så konkurrenterne efterlades den mindst mulige margin. SMP-udbyderens konkurrenter vil i et sådant scenarie derfor højst kunne håbe på en meget lav eller slet ingen indtjening selv i et scenarie hvor EoI er fuldt gennemført, og hvor SMP-udbyderens detailprodukter er teknisk replikerbare. Det er derfor Telias vurdering, at Erhvervsstyrelsen fremadrettet bør fastholde den nuværende omkostningsbaserede engrosprisregulering frem for at lempe prisreguleringen af NGA-engrosprodukter og forlade sig på et mere eller mindre usikkert PKT og/eller ØRT. Sidstnævnte tilgang vil være særdeles problematisk for konkurrencesituationen på det danske bredbåndsmarked, som i forvejen ikke er særlig robust. Nedenfor følger Telias mere specifikke kommentarer. Page 6 of 13

7 4.1. Økonomisk replikerbarhedstest i forhold til prisklemmetilsynet Erhvervsstyrelsen anfører på side 24 i notatet: Erhvervsstyrelsen ønsker særligt branchens synspunkter i relation til lighederne henholdsvis ulighederne mellem testen for økonomisk replikerbarhed og prisklemmetilsynet. Telia finder, at prisklemmetilsynet (PKT) og den økonomiske replikerbarhedstest (ØRT) grundlæggende har forskellige formål. Hvor ØRT er tænkt som et instrument til at sikre, at en stor prisfleksibilitet for SMP-udbyderen for NGAengrosprodukter ikke skal lede til for høje engrospriser, så er PKT blevet pålagt TDC, fordi der er tydelige tegn på prisklemmer på hele det danske bredbåndsmarked. PKT skal således sikre, at alternative operatører ikke udsættes for prisklemmer i form af TDC s kombinerede detail- og engrospriser, uanset om der benyttes NGA-teknologi eller ej. Telia finder, at så længe der er risiko for prisklemmer på det danske bredbåndsmarked, er det væsentligt, at der føres et prisklemmetilsyn på alle TDC s bredbåndsprodukter, og ikke kun på NGA-baserede produkter. PKT og ØRT bør derfor ikke smeltes sammen, hvis dette kan føre til en indskrænkning/udvanding af PKT. Telia finder, at PKT bør medtage alle relevante engrosinput, der kan være nødvendige for, at en alternativ operatør kan replikere SMP-udbyderens detailtjenester, herunder Dual Pair Bonding-produkter. Det samme gælder ØRT, dog i sagens natur kun for NGA-engrosinput. Omkostningsstandard I PKT anvendes REO-omkostninger, da tilsynet skal sikre, at en effektiv, men nødvendigvis mindre, konkurrent til TDC kan have en positiv indtjening. Telia finder, at REO-omkostningsstandarden er nødvendig, såfremt hensynet til TDC s konkurrenter skal tilgodeses. TDC s konkurrenter på bredbåndsmarkedet oplever f.eks. højere omkostninger i slutkundehåndteringen og kortere kundelevetider end TDC, som beskrevet af Telia i Telias høringssvar af 18. september 2014 vedrørende WIK s rapport om detailomkostninger. Endvidere tilsiger TDC s særligt stærke position på bredbåndsmarkedet i Danmark som beskrevet ovenfor i afsnit 3.1., at TDC s omkostninger (EEO) målt pr. kunde er relativt meget lavere end TDC s konkurrenters omkostninger (REO) målt pr. kunde set i forhold til andre EU-medlemslande. Telia finder derfor, at en evt. ØRT bør benytte REOomkostninger for at afspejle danske markedsforhold. I forlængelse af dette er det Telias holdning, at LRAIC-modellering af slutkundehåndteringsomkostninger hurtigt kan blive et kompliceret og noget virkelighedsfjernt projekt. Telia anbefaler derfor, at det bliver muligt også Page 7 of 13

8 fremadrettet at benytte selskabernes regnskabstal til at dokumentere slutkundehåndteringsomkostninger også fordi disse giver et ganske virkelighedsnært billede af en mindre konkurrents omkostninger ved at håndtere kunder. Risiko for nul-margin Et fællestræk ved både PKT og ØRT er, at begge er dårligt egnede til at sikre en sund konkurrence og alternative udbyderes investeringsincitamenter på bredbåndsmarkedet. PKT fanger først TDC, hvis TDC s kombinerede engrosog detailpriser resulterer i et direkte tab for en alternativ operatør. Hvis ØRT udformes på samme vis, og hvis ØRT samtidig er det eneste instrument, der disciplinerer TDC s engrospriser, betyder det, at det bedste en alternativ udbyder kan håbe på i tilfælde af, at PKT/ØRT træder i kraft, er en nulmargin eller meget lille positiv margin. I et sådant marked vil en alternativ operatør have meget lave investeringsincitamenter, fordi det forventede afkast må forventes at være tæt på nul. Omkostningbaserede priser, som vi kender det fra i dag, giver derimod mulighed for en reel positiv indtjening for alternative operatører på bredbåndsmarkedet, samtidig med, at de sikrer SMP-udbyderen omkostningsdækning, i det omfang denne er drevet effektivt. F.eks. vil de lavere LRAIC fastnet-priser for 2015 medføre, at et selskab som Telia får øget luft mellem BSA-prisen og DSLdetailprisen. Ved et uændret detailprisniveau sikrer LRAIC-reguleringen altså Telia en bedre indtjening på DSL-markedet, fordi der er et absolut loft over engrosprisen. Eftersom TDC s engrospriser i dag ligger på det maksimalt mulige niveau (LRAIC-prisen), er det næsten givet, at hvis man i 2015 fjernede LRAICreguleringen og alene indførte PKT eller ØRT som prisdisciplinerende instrument, så ville TDC øjeblikkeligt hæve engrosprisen til minimum det samme niveau som i dag (TDC aldrig har lagt skjul på, at de agter at sætte engrospriserne til det maksimalt mulige). I virkeligheden ville TDC sandsynligvis som rationel markedsaktør sætte engrosprisen så højt, at PKT-/ØRT-testen lige akkurat består. Dermed ville man få endnu højere engrospriser end i dag og alternative operatører ville være efterladt med en nul-margin. Hvis detailkonkurrencen er hård, og detailprisniveauet derfor eroderes, vil marginerne ganske vist falde i en situation med omkostningsbaserede priser. Men modsat PKT og ØRT sikrer omkostningsbaserede priser i det mindste muligheden for en sund, positiv margin for alternative operatører, da SMP-udbyders muligheder for at udkonkurrere konkurrenterne på prisen i denne situation består i at sænke detailpriserne, hvilket også for SMP-udbyderen har den negative effekt, at indtjeningen falder. Page 8 of 13

9 Fleksibilitet i prisklemmetilsyn Såfremt Erhvervsstyrelsen vil benytte sig af ØRT, bør det sikres, at tilsynet er fleksibelt og agilt nok til hurtigt at kunne rumme nye detail- og engrosprodukter, der måtte komme på markedet. Det vil være usundt for konkurrencen, hvis nye produkter først kan rummes efter en ny markedsundersøgelse, fordi dette giver TDC mulighed for i en relativ lang periode at prissætte nye detail- og engrosprodukter på en måde, således at det bliver økonomisk uattraktivt for alternative operatører at replikere detailprodukterne. Dermed kan TDC sætte sig på nye delmarkeder, der måtte opstå. Dual Pair Bonding (DPB) er et aktuelt eksempel på dette. TDC har med detailprissætningen af DPB-baserede produkter sikret sig, at alternative operatører ikke har mulighed for at konkurrere med TDC med de gældende engrospriser. Det eksisterende PKT har pga. manglende fleksibilitet ikke haft mulighed for at adressere denne margin-problematik, hvilket har givet TDC mulighed for at agere alene på delmarkedet for DPB-produkter Kobberanker Erhvervsstyrelsen anfører på side 28 i notatet: Erhvervsstyrelsen ønsker branchens bemærkninger til begrebet kobberanker, herunder til metoden for påvisning af tilstedeværelsen heraf på det danske bredbåndmarked. Telia finder, at man med det nuværende detailprisniveau muligvis kan påvise en mere eller mindre lineær sammenhæng mellem båndbredder og detailprisniveau. Styrelsen vil derfor med den metode, styrelsen beskriver i notatet, muligvis kunne påvise en kædesubstitution mellem ikke-nga- og NGA-produkter. Telia finder dog, at dette ikke nødvendigvis afspejler eksistensen af et kobberanker, der disciplinerer detailprissætningen af NGA-produkter. For det første kan den nuværende sammenhæng mellem hastigheder og detailprisniveau som styrelsen selv anfører i notatet meget vel være en konsekvens af prisudmøntningen på engros-niveau, hvor BSA- og VULAprodukters prisniveau stiger med båndbredden. For det andet vil der være geografiske områder i Danmark, hvor der reelt ikke vil eksistere et kobberanker, selv om styrelsen ud fra selskabernes landsdækkende detailprissætning evt. vil kunne dokumentere en kædesubstitution. F.eks. vil TDC næppe opgradere kobbernettet i områder, hvor selskabets kabel-tv-net dækker. Det betyder, at mange forbrugere i disse områder vil have adgang til meget lave hastigheder på ikke-nga-produkter (dvs. kobberprodukter), f.eks. 2 eller 5 Mbps. Dermed er der ikke nogen mellemtrin i kæden fra 5 Mbps op til de meget høje Page 9 of 13

10 båndbredder, kabel-tv-nettet tilbyder. Det er muligt, at TDC pga. andre hensyn holder fast i ensartede nationale detailpriser på kabel-tv-bredbånd, men det vil ikke være et kobberanker, der disciplinerer TDC i dette tilfælde. Telia vurderer derfor, at påvisningen af et kobberanker ud fra detailmarkedspriser meget vel kan blive et skrivebordsargument, der ikke afspejler reelle prisdisciplinerende effekter i markedet. Endelig skal Telia bemærke, at kobberankeret i sig selv hvis det eksisterer ikke vil have nogen disciplinerende effekt på TDC s engrospriser. Kobberankeret kan disciplinere detailpriserne for NGA-produkter, men hvis engrosprisreguleringen ophæves, er det udelukkende Erhvervsstyrelsens PKT eller ØRT, der via detailprisniveauet kan regulere engrospriserne. Hvis PKT og ØRT ikke er fleksible og fintmaskede nok til at fange de NGA-produkter, hvor TDC måtte presse marginerne, vil kobberankeret i sig selv derfor ikke kunne sikre en langsigtet, sund konkurrence på bredbåndsmarkedet Muligheder for prisovervågning og løbende tilsyn Erhvervsstyrelsen anfører på side 28 i notatet: Erhvervsstyrelsen ønsker branchens synspunkter i relation til de tre ovennævnte muligheder for prisovervågning samt branchens synspunkter i relation til Erhvervsstyrelsens vurdering af, hvorledes et løbende tilsyn kan udformes. Telia finder, at styrelsen løbende og ikke kun i markedsundersøgelsen empirisk bør undersøge eksistensen af et kobberanker. Der kan meget hurtigt ske skift i markedet, og det vil være uheldigt, hvis sådanne skift, som evt. kan medføre, at kobberankeret ophører med at eksistere, først fanges i næstkommende markedsundersøgelse. 5. Geografiske aspekter af markedsundersøgelser 5.1. Grundlaget for at opdele det danske marked Erhvervsstyrelsen har anmodet om branchens synspunkter på de udenlandske erfaringer med deregulering (af adgangen til bredbåndstilslutninger) og kriterierne herfor set i forhold til den danske markedssituation. Antallet af net I Erhvervsstyrelsens notat rejses bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt to net, hvor kun de respektive netejere har adgang til at udbyde tjenester i eget net, vil være tilstrækkeligt til at sikre en (infrastrukturbaseret) konkurrence. Page 10 of 13

11 Det er i den forbindelse Telias opfattelse, at en sådan situation dvs. to net med kun to teleudbydere ikke nødvendigvis vil føre til en sund konkurrence. Telia skal i den forbindelse henlede styrelsens opmærksomhed på, at der er en ganske betragtelig risiko for, at de to netejere vil dele det geografiske område mellem sig. I en dansk kontekst er der således efter Telias opfattelse en stor sandsynlighed for, at der i sådanne tilfælde i realiteten kun etableres én højhastighedsforbindelse/nga-forbindelse i det pågældende område til hver enkelt slutbruger. TDC har f.eks. ikke lagt skjul på, at selskabet fremadrettet vil målrette selskabets opgradering af kobbernettet til områder og adresser, hvor der ikke er etableret anden højhastighedsinfrastruktur en omstændighed der netop vil kunne føre til en situation, hvor der i et geografisk afgrænset område er to betydende infrastrukturer, som i praksis har en skarp opdeling af slutkundeadresserne. En eventuel vurdering af, om der inden for lokale geografiske områder er alternativ infrastruktur, bør således ikke kun inddrage de overordnede markedsandele i området, men bør også indeholde en nærmere stillingtagen til, hvor mange konkrete adresser, der i realiteten har adgang til mere end én infrastruktur. Skulle det vise sig, at der er områder, hvor et større antal husadresser rent faktisk har adgang til konkurrerende infrastrukturer, skal Telia i øvrigt påpege, at der stadig er en ikke-ubetydelig risiko for, at der opstår konkurrencehæmmende duopoler, som også anført af det Hollandske ACM og BEREC. Tre eller flere udbydere Som Telia forstår Erhvervsstyrelsens notat har en afgørende forudsætning for at lave en geografik opdeling af markeder i forskellige EU-medlemslande været, at der er mindst tre selskaber, der udbyder bredbånd i det pågældende område, herunder også selskaber, der baserer deres udbud på leje af fysisk infrastruktur. Det fremgår ikke klart af notatet, hvorvidt de selskaber, der baserer deres udbud på leje af fysisk infrastruktur, anvender SMP-udbyderens eller en alternativ infrastrukturejers infrastruktur. Efter Telias opfattelse, kan det imidlertid kun være relevant at lægge vægt på de tilfælde, hvor selskaber, der baserer deres udbud på leje af fysisk infrastruktur, anvender en alternativ infrastrukturejers ikke-regulerede infrastruktur. I modsat fald er der en betragtelig risiko for, at en ophævelse eller en lempelse af reguleringen i et afgrænset geografisk område øjeblikkeligt vil føre til, at de pågældende alternative operatører ikke længere har adgang til SMP-udbyderens infrastruktur. I relation til danske forhold er det Telias vurdering, at der ikke er områder i Danmark, hvor der pt. udbydes bredbånd af mindst tre forskellige udbydere, jf. forståelsen ovenfor. Page 11 of 13

12 Størrelsen af de geografiske områder Det danske marked er et relativt lille marked sammenlignet med mange af de øvrige EU-medlemslande. En udskillelse af et geografik delområde på et sådant lille marked har efter Telias vurdering ikke kun effekter for selve det udskilte område, men også for konkurrencesituationen i resten af det pågældende marked. For så vidt angår situationen i Danmark, er det således Telias opfattelse, at en udskillelse og deregulering af et delområde f.eks. hovedstaden eller Sønderjylland vil have indgribende konsekvenser for de alternative udbyderes muligheder for at kunne operere på det danske marked, hvor det i forvejen er vanskeligt at opnå de nødvendige stordriftsfordele. Det er således Telias opfattelse, at de seneste tendenser til konsolidering i fiberbranchen samt TreFor-aftalen med TDC er tegn på, at det ikke er rentabelt at agere som udbyder i delområder af Danmark. Ejerskabet til flere infrastrukturer Endelig er der det særlige danske forhold, at TDC har ejerskabet til tre væsentlige infrastrukturer. Således peges der i notatet på, at der i forhold til Portugal Telecom er tale om et selskab, der modsat TDC har frasolgt sine kabel-tv-aktiviteter. Så længe TDC som det eneste tidligere monopolselskab i EU fortsat har et så massivt ejerskab over de tre kablede platforme, som det er tilfældet i dag, er det Telias holdning, at deregulering af TDC selv i geografisk afgrænsede områder vil være usundt for konkurrencesituationen i Danmark. Telia finder således samlet set, at de udenlandske cases beskrevet i notatet for så vidt angår geografisk markedsafgrænsning vanskeligt kan overføres til danske forhold Metode i forhold til de kommende markedsundersøgelser Erhvervsstyrelsen har i notatet udtryk ønske om branchens synspunkter i relation til anvendelsen af den senest anvendte metode til geografisk markedsafgrænsning på bredbåndsmarkederne. Telia ser som anført ovenfor ikke forhold, der støtter en geografisk opdeling af markedet i Danmark, men hvis styrelsen alligevel overvejer at anvende geografisk markedsafgrænsning, så støtter Telia den hidtidigt anvendte metode med anvendelse af postnummerområder. Page 12 of 13

13 6. Indsamling af relevant data Styrelsen anfører i fodnote 29 på side 36: Erhvervsstyrelsen finder det nødvendigt at fremsende nye og tilrettede spørgeskemaer i henhold til den nye markedsinddeling i sommeren Telia skal opfordre styrelsen til at høre branchen over et udkast til disse tilrettede spørgeskemaer, inden de fremsendes til branchen til besvarelse. Med venlig hilsen Frederik Siegumfeldt og Lars Høyrup Jensen Telia Danmark Page 13 of 13