WORKSHOP I FORMUERET - STYRK DIN FAGLIGHED

Transkript

1 K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK K Ø B E N H A V N Ø WORKSHOP I FORMUERET - STYRK DIN FAGLIGHED

2 KORT OM OS TYGE RASMUSSEN, ADVOKAT Ansat i Kromann Reumert siden 2005 Beskæftiger sig primært med selskabsret, virksomhedsoverdragelser og generel erhvervsret. Har tidligere undervist på Aarhus Universitet. INGER FOGH, ADVOKATFULDMÆGTIG Ansat i Kromann Reumert siden 2012 Arbejder med generel erhvervs- og selskabsret samt virksomhedsoverdragelser. Har tidligere undervist i bl.a. aftaleret på Aarhus Universitet.

3 CASE 1 - FUNDAMENTALE PROBLEMER

4 (1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN AFGØRES (PERSONGALLERI) (AA) FG (KK) SE (SS)

5 (1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN AFGØRES Problemstillinger: Er der aftalt lovvalg > to del-problemstillinger Valg af IPR Lovvalg 5

6 (1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN AFGØRES? Valg af IPR: Problemstilling: Hvilket lands IPR? Jus/argumentation: Det oplyses, at der er dansk værneting > Værneting ved Retten i Roskilde. > Lex fori > kigger på danske IPR-regler Konklusion: Dansk IPR finder anvendelse

7 (1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN AFGØRES? Problemstilling: Hvilket regelsæt skal tvisten kvalificeres under? Jus/afvejning: Tvist om mangel > vedrører kontraktforholdet. Romkonventionen(KKF) eller Haagerkonventionen (ILKL)? Konklusion: ILKL har forrang, jf. KKF art. 21 Dog har software ikke karakter af løsøre i ILKL's forstand KKF finder anvendelse.

8 (1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN AFGØRES? Anvendelse af KKF: Problemstilling: Er der foretaget gyldigt lovvalg? Jus: Udgangspunkt partsautonomi, jf. KKF art. 3 Kan sågar aftales stiltiende Har KK tiltrådt lovvalgsaftale om etiopisk ret ved sin passivitet?

9 (1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN AFGØRES? Afvejning Udgangspunktet er, at passivitet ikke i sig selv binder KK. Forslaget fremsættes efter aftalens indgåelse. SS's forespørgsel ikke konkret nok ( etiopisk ret eller lignende ). Ikke sædvanligt for FG/SE idet "denne gang". Konklusion: Der er ikke indgået nogen gyldig lovvalgsaftale. Intet lovvalg > KKF art. 4. finder anvendelse.

10 (1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN AFGØRES? Problemstilling: Finder dansk eller svensk ret anvendelse? Jus: KKF art. 4, stk. 1 > aftalen underkastet loven i det land, som den har sin nærmeste tilknytning til. Efter formodningsreglen i art. 4, stk. 2 > bopæl for part, der skal præstere karakteristiske ydelse > peger på svensk ret. Nærmere tilknytning til et andet land? (art. 4, stk. 5).

11 (1) EFTER HVILKET LANDS RET SKAL TVISTEN AFGØRES? Afvejningen: SE svensk selskab. Køber er kontaktet af sælger uden opfordring pr. mail (i Danmark). Ydelsen skal præsteres i DK, men SS opfylder fra Sverige. Den løbende vedligeholdelse efter aftalen skal ske i DK. Konklusion: Næppe tilstrækkeligt til at afvige formodningsreglen > svensk ret

12 2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE? (PERSONGALLERI) FG (KK) FG driftslån V-pant til B1 B1 Business Bank 1 FG køber transportbånd Kredit Opbevaringsaftale JT (MM) Transportaftale TOT (TT)

13 2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE? Spørgsmålene: 1) Hvem har ret til transportbåndet? 2) Har TOT sikkerhed i transportbåndet for sine krav?

14 2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE? Juridiske problemstillinger: JT: Har JT standsningsret eller ejendomsforbehold? B1: Indebærer virksomhedspantets ret til transportbåndet? TOT/TT: Har TOT tilbageholdsret?

15 2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE? JT s rettigheder: Problemstilling: Har JT standsningsret i medfør af Kbl 39, stk. 2, grundet anticiperet misligholdelse? Jus/afvejning: Standsningsretten ophører ved overgivelsen til FG jf. Kbl 28, stk. 2. Transportbåndet opbevares på FG's vegne og er undergivet dennes dispositionsret, og må derfor anses for overgivet til denne. Konklusion: JT har derfor ingen standsningsret.

16 2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE? Problemstilling: Har JT gyldigt ejendomsforbehold? Jus/afvejning: Vedtaget? Nej, blot vedlagt fakturaen efter, at aftale er indgået. Endvidere overveje om den fornødne klarhed er til stede. Konklusion: Ejendomsforbeholdet er derfor ikke gyldigt. 16

17 2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE? B1 s rettigheder: Problemstilling: I hvilket omfang er transportbåndet omfattet af B1 s virksomhedspant og hvad er retsvirkningen? Jus/afvejning: Virksomhedspantet er gyldigt vedtaget, og sikringsakten er foretaget. (fakta) Transportbåndet er omfattet af B1 s panteret, da der er tale om driftsmateriel. B1 får herefter pant i aktivet fra tidspunktet for erhvervelsen > Species køb, dvs. købsaftalens indgåelse. 17

18 2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE? Konklusion: Transportbåndet er omfattet af B1 s virksomhedspant. Da JT ikke har gyldigt ejendomsforbehold i båndet, skal B1 ikke stå tilbage herfor. 18

19 2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE? TT s rettigheder: Hovedproblemstilling: I hvilket omfang har TT sikkerhed i transportbåndet for sine tilgodehavender. To muligheder: NSAB (salgspanteret) Tilbageholdsret 19

20 2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE? NSAB problemstilling: Hvilken betydning har vedtagelsen af NSAB (salgspanteret)? Kan TT og JT med virkning over for FG/B1 aftale en panteret? Jus/afvejning: Tingsretlig konflikt: Er ejendomsretten overgået på tidspunkt for aftale af NSAB 2000? > ja, da der tale om et specieskøb TT og JT kan derfor ikke ved vedtagelse af NSAB 2000 i deres indbyrdes forhold stifte en panteret, som kan påberåbes af TT over for FG henholdsvis B1. 20

21 2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE? Konklusion: TT har ikke sikkerhed i medført af NSAB

22 2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE? Tilbageholdsret: Kan TT håndhæve almindelige tilbageholdsret? 2. Jus/afvejning: V-pant: Etableret, og fanger transportbåndet ved aftalens indgåelse TT's tilbageholdsret: Etableres fra det tidspunkt i besiddelse. > UP: Stå tilbage for v-pant Undtagelse: Tilbageholdsretten foretages for udgifter til foranstaltninger, som har forhindret transportbåndets værdiforringelse eller medført en værdiforøgelse.

23 2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE? Sondring mellem udgifter til opbevaring og udgifter til transporten Transporten: Transporten må anses for værdiforøgende for henholdsvis FG og B1. Opbevaringen: Udgifter hertil kan ikke anses for værdiforøgende.

24 2) HVAD SKAL ADVOKATEN SVARE? Konklusion: B1 må derfor respektere TT's tilbageholdsret for dennes tilgodehavende fra transporten. TT's tilbageholdsret må, for så vidt angår tilgodehavendet fra opbevaringen, vige for B1's virksomhedspant/udlæg. Svar fra advokaten: TT har tilbageholdsret for transportomkostninger, men skal udlevere transportbåndet til B1, hvis han modtager betaling for transportomkostningerne.

25 3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENT- STØBEREN? VM B1 Business Bank 1 FG kreditkøb Underpant FG låner V-pant til B1 FG (KK) FG låner Pant i driftsejendom FG lån Pant i driftsmateriel lej ejd B2 B3 (TT)

26 3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENT-STØBEREN? Der er 4 påståede rettighedshavere: 1) VM s underpanterettigheder, jf. TL 47. 2) B1 s virksomhedspant, jf. TL 47 c, stk. 3, nr. 4. 3) B3 s underpant i lej. ejd., jf. TL 47 b, stk. 2. 4) B2 s pant i den faste ejendom, jf. TL 37.

27 3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN? VM s panteret: Problemstilling: I hvilket omfang har VM pant i palleløfteren og fundamentstøberen via sit underpant? Jus: Pantet er sikret fra tinglysningen, og omfatter både palleløfteren og fundamentstøberen, jf. TL 47. UP: Løsørepantet skal som udgangspunkt respektere tidligere stiftede og sikrede panterettigheder i de pantsatte aktiver. U: Løsørepantet tinglyses inden overgivelse til køber.

28 3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN? Konklusion Palleløfteren: VM får ikke pant ved erhvervelsen, og må derfor stå tilbage for tidligere stiftede og sikrede panterettigheder i palleløfteren. Fundamentstøberen: VM får pant i fundamentstøberen allerede som led i købsaftalen. VM har derfor pant som 1. prioritet i fundamentstøberen. > Effekt heraf ser vi senere, når vi har behandlet de andre

29 3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN? B1 s panteret: Problemstilling: Jus I hvilket omfang har B1 pant i palleløfteren og fundamentstøberen via sit virksomhedspant? Virksomhedspant i driftsmateriel > omfatter både palleløfteren og fundamentstøberen. B1 har ikke pant i det omfang ovenstående er omfattet af B2's pant i driftsejendommen, jf. TL 47 C, stk. 4, nr. 1.

30 3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN? Konklusion: Genstandende bliver grebet af virksomhedspantet fra erhvervelsen, og pantet har derfor 1. prioritet i forhold til evt. senere opståede panterettigheder. Dog skal B1 respektere VM s omtalte 1. prioritet i fundamentstøberen og B2s eventuelle rettigheder efter 37, jf. TL 47 C, stk. 4, nr

31 3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN? B3 s rettigheder: Problemstilling: I hvilket omfang har B3 pant i palleløfteren og fundamentstøberen? Jus: TL 47 b, stk. 2, lyder: Når en erhvervsvirksomhed drives fra lejet ejendom, kan indehaveren. pantsætte det til virksomheden hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art. Spørgsmålet er, om virksomheden rent faktisk drives fra den lejede ejendom. 31

32 3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN? Produktionen på den lejede ejendom, må betragtes som et accessorium til virksomheden i den ejede ejendom. > blot udvidelse af eksisterende aktiviteter Erhvervsvirksomheden drives således ikke fra den lejede ejendom Konklusion B3 s pant er derfor ugyldigt og uden virkning! 32

33 3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN? B2 s panteret: Problemstilling: I hvilket omfang er palleløfteren og fundamentstøberen omfattet af B2 s pant i driftsejendommen. Jus: TL 37, stk. 1 lyder: Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertil hørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art., for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom. 33

34 3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN? "dertil hørende" > har maskinerne den nødvendige stedlige tilknytning? Spørgsmålet må afgøres for hver af maskinerne 34

35 3) I hvilket omfang har VM, B1, B2, og B3 sikkerhed i palleløfteren og fundamentstøberen? Fundamentstøberen: Momenter ved vurderingen af tilknytningen: Fundamentstøberen har på intet tidspunkt befundet sig på den ejede ejendom. Samdriftsbetragtninger medføre at omfattet? Del-konklusion: Driften på den lejede ejendom er dog ikke identisk med produktionen på den ejede ejendom. Der er tale om en relativt selvstændig gren af virksomhedens produktion (havvindmøllefundamenterne). Ikke tilstrækkelig stedlig tilknytning

36 3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN? Palleløfteren. Der er ikke tale om et motorkøretøj, jf. 42 c, jf. TL 37, stk. 3. Selv om palleløfteren kører frem og tilbage mellem ejendommene (er rullende materiel), må den anses for at have en tilstrækkelig tilknytning til den pågældende ejendom og virksomhed Del-konklusion: Omfattet af TL 37

37 3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN? Konklusion: Fundamentstøberen har ikke tilstrækkelig tilknytning til driftsejendommen, og er derfor ikke omfattet af B2 s pant. Palleløfteren må anses for omfattet af B2's pant i ejendommen.

38 3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN? Samlet prioritetsstilling. Palleløfteren: 1. prioritet: - B2's ejendomspant 2. prioritet: - VM's underpant Fundamentstøberen: 1. prioritet: - VM's underpant 2. prioritet: - B1's virksomhedspant

39 3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN? Bonusproblemstilling: Hvilken betydning har B1 s udlæg i transportbåndet, dvs. tiltrædelse af pantet: B1 har ved udlægget i båndet opbrugt en del af sin sikkerhedsmæssige ramme. Der er dog kun tale om ca. 1/10 af pantets ramme (ca / ). Tl 47 f gør udtømmende op med de omstændigheder, der bevirker, at pantet fryses, dvs. at v-pantet stadig er flydende og kan omfatte nye aktiver.

40 3) I HVILKET OMFANG HAR VM, B1, B2, OG B3 SIKKERHED I PALLELØFTEREN OG FUNDAMENTSTØBEREN? Bonuskonklusion: Det forhold at B1 delvist har tiltrådt sit pant bevirker hverken, at pantet bortfalder, eller at pantet fryses. 40

41 CASE 2

42 IKKE-STRUKTUREREDE OPGAVER Særlig udfordring at få overblik over faktum her opstår mange dumme fejl! Diagram over parterne Der er ofte mange parter eller mange transaktioner mellem de samme få parter Tidslinje (-tabel, -oversigt)? Ofte en god idé at lave en tidslinje, når du skal besvare en ustruktureret opgave

43 1. ER VONDA BUNDET AF KAUTIONSLØFTET? Inden du skriver: 1. Identificér de relevante fakta i opgaven Med hjælp fra diagrammer, tidslinjer mv. 2. Identificér de retlige problemer i opgaven og subsumér under de relevante retsregler 3. Argumentér og konkludér

44 1. ER VONDA BUNDET - FAKTUM VV har underskrevet en kautionserklæring. Erklæringen er udarbejdet af JJ, jf. opgaveteksten og bilag 2 ( til FF) Af dokumentet fremgår: hvilket beløb VV skal kautionere for, hvilken gæld kautionen står til sikkerhed for at VV forpligter sig som selvskyldnerkautionist Erklæringen er underskrevet den 3/ efter udveksling af telefonbeskeder, jf. bilag 6 FF har skrevet til VV, at han har stillet pant for hele gælden, og at VV kun vil komme til at betale noget, hvis sommerhuset brænder ned dvs. han har løjet

45 1. ER VONDA BUNDET - JUS Hvornår er man (ikke) bundet af et løfte? 1. Er løftet afgivet (med hvilket indhold)? Særlige vedtagelseskrav Fortolkning 2. Hvis ja, er løftet ramt af en ugyldighedsgrund? Ved løftets afgivelse 3. Tilbagekaldelse, specialregler, AFTL 36, efterfølgende aftaler, ophævelse, annullation mv.

46 1. ER VONDA BUNDET - SUBSUMPTION 1. Er løftet afgivet VV har afgivet et kautionsløfte, som indebærer en personlig kautionsforpligtelse, jf. bilag 5 (kautionserklæringen) 2. Hvis ja, er løftet ramt af en ugyldighedsgrund? Svig, jf. AFTL 30 Udnyttelse, jf. AFTL 31 Vildfarelseslæren Forudsætningslæren 3. Evt. AFTL 36

47 SVIG, JF. AFTL 30 Læs bestemmelsen (!) Krav om årsagssammenhæng, dvs. svigen skal have fremkaldt erklæringen Formodningsreglen i stk. 2: Svig om omstændigheder, der kan antages at være af betydning for erklæringen årsagssammenhæng

48 SVIG, JF. AFTL 30 Er der udvist svig? Ja, FF har løjet om omfanget af sin egen sikkerhedsstillelse, jf. bilag 1 (ejerpantebrevet i Rosenhytten ) Har svigen fremkaldt løfteafgivelsen? Ja, det fremgår af telefonbeskederne i bilag 6

49 SVIG, JF. AFTL 30 Svag ugyldighedsgrund Hvem er den, til hvem erklæringen er afgivet? Trepartsforhold en kautionserklæring kan afgives over for kreditor (JJ) eller hovedmanden (FF) JJ har udformet erklæringen og står angivet som part i erklæringen, ligesom de sidste to klausuler forudsætter, at JJ er part FF har overleveret erklæringen til VV Bud eller fuldmægtig = JJ er løftemodtager

50 SVIG, JF. AFTL 30 Svigen er udvist af FF, som er tredjemand Er JJ i ond tro - har indset eller burde have indset, at løftet var fremkaldt ved svig? Der er intet, der tyder på, at han vidste det JJ fik den 2. januar at vide, at VV allerede havde indvilliget i at stille kaution JJ burde ikke indse, at FF besviger VV God tro = løftet er ikke ugyldigt

51 UDNYTTELSE, JF. AFTL 31 31: Udnyttelse Fakta: VV er temmelig godtroende og plejer at være medgørlig Muligvis manglende indsigt, jf. AFTL 31 Opgaven giver ikke tilstrækkeligt med oplysninger, men 31 er under alle omstændigheder en svag ugyldighedsgrund, jf. stk. 2

52 AFTL 36, VILDFARELSER OG FORUDSÆTNINGER AFTL 36: Kan bruges til at tilsidesætte urimelige kautionsløfter Ikke særlige omstændigheder VV er velhavende og har fået kautionserklæringen udleveret til gennemsyn Vær meget varsom med at bruge 36 inden for de specielle ugyldighedsreglers område Forudsætningslæren? Urigtig (ikke bristet) forudsætning = vildfarelse Vildfarelseslæren? Vildfarelsen er fremkaldt med forsæt, dvs. AFTL 30

53 SVIG OVER FOR JJ? Hvilken betydning har det, at FF den 2. januar lyver for (besviger) JJ ved at fortælle ham, at VV allerede har lovet at stille kaution? Ingen betydning - VV afgiver jo efterfølgende et kautionsløfte Konklusion: Ja, VV er bundet af kautionsløftet

54 2. KAN E S PANT I FF S VANDINGSSYSTEM WASSERMEISTER 2008 OMSTØDES? - FAKTUM 1. feb.: B bevilger FF et overtræk på op til DKK , der forfalder til betaling 1. marts, jf. bilag 8. Fra og med 18. februar: Omstødelsesperiode starter (3 md.) 1. marts: Saldo DKK Banken forlænger det bevilgede overtræk til 1. april og får samtidig underpant i Wassermeisteren, jf. bilag 9. Pantebrevet tinglyses straks. Ca. 3. marts: FF indsætter DKK på kontoen, så saldoen nu er DKK marts: FF hæver DKK på kontoen, så saldoen bliver DKK maj: FF konkurs (fristdag)

55 2. KAN E S PANT I FF S VANDINGSSYSTEM WASSERMEISTER 2008 OMSTØDES? FORTSAT Omstødelse - hvilke omstødelsesregler kan være relevante? KL 70 - omstødelse af pant og anden sikkerhedsstillelse KL 74 (generalklausulen) utilbørlig begunstigelse af fordringshaver Generalklausulen (subjektiv omstødelse) Anvend kun, hvis de objektive omstødelsesregler ikke kan føre til omstødelse

56 OMSTØDELSE EFTER KL 70 Panteret, som er stillet inden for omstødelsesperioden på 3 måneder (parterne er ikke nærtstående), og som: ikke er tilsagt fordringshaveren ved gældens stiftelse, eller ikke er sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftelse Pantet er stillet den 1. marts, dvs. inden for omstødelsesperioden Pantet er sikret mod retsforfølgning (tinglyst) straks FF havde på pantsætningstidspunktet en gæld på DKK Pantets værdi er DKK Problemet er herefter, om der er stillet pant for gammel gæld

57 OMSTØDELSE EFTER KL 70 GAMMEL GÆLD? Hvis pantet er stillet for den allerede eksisterende gæld på DK , kan det omstødes fuldt ud. FF optog ikke ny gæld i forbindelse med pantsætningen. Men pantsætningen har udløst en kreditfacilitet, som FF efterfølgende kan udnytte (forlængelse af det bevilgede overtræk) Panteret til sikkerhed for fremtidig kredit kan ikke omstødes efter KL 70 (se Konkursret, 10. udg., s. 121) Kreditfaciliteten er blevet udnyttet: FF hævede den 28. marts, dvs. efter pantsætningen, DK på kontoen Beløbet overstiger pantets værdi, men

58 OMSTØDELSE EFTER KL 70 LØBENDE MELLEMVÆRENDER Det bevilgede overtræk kan udnyttes helt eller delvist inden for rammen, og udnyttelsesgraden kan variere op og ned i perioden, jf. bilag 8 (låneaftalen) = Løbende mellemværende Svarer til kassekredit Nettometoden skal anvendes

59 OMSTØDELSE EFTER KL 70 - NETTOMETODEN Nettometoden: U H (Se Konkursret, 10. udg., s. 122) Debitor gav banken pant til sikkerhed for kassekredit Saldo på kassekreditten var ca. DKK , da sikringsakten blev foretaget den 10. marts Den 19. marts var saldoen ca. DKK Debitor blev erklæret konkurs, og på fristdagen den 8. maj var saldoen ca. DKK Debitor havde således hævet dvs. optaget ny gæld svarende til DKK mellem den 19. marts og den 8. maj Landsretten ville ikke omstøde

60 OMSTØDELSE EFTER KL 70 NETTOMETODEN FORTSAT Bankens tilgodehavende på fristdagen var imidlertid mindre på fristdagen den 8. maj end på tidspunktet for sikringsaktens foretagelse den 10. marts. Højesteret: Uanset bevægelserne på kassekreditten i den mellemliggende periode findes panteretten herefter at måtte anses som tilsagt til sikkerhed for bankens tilgodehavende ved sikringsaktens foretagelse Dvs. pant for gammel gæld = omstødelse

61 OMSTØDELSE EFTER KL 70 NETTOMETODEN ANVENDT 1. marts: Pant stilles og sikringsakt foretages straks. Saldo DKK maj: FF konkurs (fristdag). Saldo DKK Den samlede udvikling fra tidspunktet for sikringsaktens foretagelse til fristdagen er afgørende for, om pantet er stillet for ny eller gammel gæld. Uden betydning, at debetsaldoen i mellemtiden har været nedbragt og senere forhøjet igen.

62 OMSTØDELSE EFTER KL 70 KONKLUSION Pantets værdi = DKK Ny gæld (DKK DKK ) = DKK Den nye gæld er mindre end pantets værdi Delvis omstødelse er muligt. Se Konkursret, 10. udg., s. 123: Er et pant stillet til sikkerhed dels for gammel gæld og dels for ny gæld, kan 70 anvendes på den del af pantet, som sikrer den gamle gæld. Pantet kan omstødes for DKK

63 3. MED HVILKE BELØB VIL Obs: Vær opmærksom på, hvad der bliver spurgt om. hvilke beløb dvs. der skal tal på! Flere delspørgsmål JJ har et tilgodehavende hos FF. Hvor stor del af tilgodehavendet kan han få dækket hos: FF s konkursbo? VV som kautionist? VV får et afledt krav, hvis hun indfrier kautionen. Hvor stor del af tilgodehavendet kan hun få dækket hos: FF s konkursbo?

64 JJ S TILGODEHAVENDE OG SIKKERHED JJ har et tilgodehavende på DKK hos FF JJ har underpant i ejerpantebrev i ejendommen Rosenhytten til DKK Rosenhytten er kun DKK værd VV har stillet (gyldig) selvskyldnerkaution for de rangsidste kr.

65 JJ S TILGODEHAVENDE OG KAUTIONEN Den ikke-pantesikrede del udgør DKK Det fremgår, at FF ikke har betalt af på gælden, og at JJ har afgivet påkrav om betaling over for FF. Forfaldstid er faldet ud af bilag 3 (låneaftalen). Kautionen er en privat kaution, jf. LEV 48. JJ skal derfor inden for 3 måneder efter FF s misligholdelse give VV skriftlig meddelelse om misligholdelsen. (GBL 5. Er der ikke aftalt noget om betalingstiden, er skyldneren forpligtet til at betale gælden, så snart fordringshaveren forlanger det ( ))

66 JJ S TILGODEHAVENDE OG DIVIDENDEN KL 46 JJ kan kræve, at VV indfrier sin kautionsforpligtelse på DKK Herefter har JJ et usikret tilgodehavende på DKK Dividenden for simple konkurskrav er 10 %. Hvilket beløb kan JJ få dividende af? KL 46: Opnås gennem pant eller anden sikkerhedsret i skyldnerens ejendom delvis dækning for en fordring mod skyldneren, gives i boet kun dividende af restfordringen. Bestemmelsen begrænser JJ s dividenderet, så han højst kan få dividende af DKK Selv om JJ s usikrede tilgodehavende udgør DKK

67 JJ S TILGODEHAVENDE OG DIVIDENDEN KL 47, NR. 1 (OG NR. 3) KL 47, nr. 1: JJ s ret til dividende af hele hans fordring mod boet nedsættes ikke af, at JJ modtager afdrag fra en medskyldner, som havde ret til at søge det betalte tilbage fra skyldneren Dvs. hvis bestemmelsen finder anvendelse, kan JJ få dividende af DKK VV har som kautionist regresret, da ikke andet er aftalt Har JJ modtaget afdrag fra VV? Indfrielse af hele den kautionssikrede fordring afdrag

68 JJ S TILGODEHAVENDE OG DIVIDENDEN AFDRAG Skelnen mellem delkaution og begrænset kaution Se Kaution og tredjemandspant, 3. udg., s. 238f: Hvis kautionisten indfrier en begrænset kaution fuldt ud, er der taler om et afdrag i KL 47 s forstand, jf. U V Hvis kautionisten indfrier en delkaution fuldt ud, har kautionisten indfriet hele den kautionssikrede fordring En delkaution: Kautionisten hæfter for en bestemt del af hovedmandens gæld, f.eks. de DKK , der skal afdrages sidst (hæfter med hele sin formue.) En begrænset kaution: Kautionisten hæfter med et mindre beløb, end han/hun hæfter for.

69 JJ S TILGODEHAVENDE OG DIVIDENDEN BEGRÆNSET KAUTION VV har kautioneret for de rangsidste kr. Se bogen Kaution og tredjemandspant s. 118, småtryk nr. 2 Denne formulering medfører ikke, at VV har kautioneret for en bestemt del af JJ s fordring mod FF = Begrænset kaution afdrag JJ s ret til dividende af hele hans fordring mod boet nedsættes ikke, jf. KL 47 Dividenden er 10 % af DKK = JJ får således DKK fra FF s konkursbo

70 VV S REGRESKRAV To mulige sikkerheder VV har fået kontrapant i FF s bil, jf. bilag 10 VV skylder konkursboet DKK for møblerne, jf. bilag 7 Pant for DKK er det omstødeligt? Har VV modregningsadgang?

71 ER PANTET OMSTØDELIGT? Den relevante omstødelsesbestemmelse er KL 70 KL 39: Regresfordringen regnes for stiftet for tidspunktet for afgivelsen af kautionsløftet, dvs. den 3. januar Pantet er stiftet den 2. april og tinglyst straks Sikringsakten er således foretaget inden for omstødelsesfristen Pantet er stiftet for gammel gæld Pantet omstødes

72 HAR VV MODREGNINGSADGANG? VV har en gæld til konkursboet på DKK KL 42: De almindelige betingelser for modregning i konkurs skal være opfyldt Regresfordringen regnes for stiftet den 3. januar, jf. KL 39 FF s fordring mod VV opstod også før fristdagen KL 42 afskærer ikke modregning KL 50: Særlig regel, som kan begrænse kautionistens ret til at udnytte sin sikkerhed - med det formål at undgå, at konkursboet belastes mere end én gang af samme fordring KL 42 skal anvendes før 50

73 KL 50, STK. 2, JF. STK. 1 Stk. 1 vedrører pant, men finder tilsvarende anvendelse på modregning, jf. stk. 2 VV har en modregningsadgang over for boet JJ s fordring anmeldes i boet VV s ret til at modregne nedsættes derfor med det beløb, JJ får udbetalt som dividende af den del af JJ s fordring på DKK , som svarer til den sikrede del af VV s regresfordring

74 KL 50, STK. 2, JF. STK. 1 JJ får dividende af DKK i boet, selv om han modtager halvdelen af beløbet fra VV VV s regresfordring mod boet er således indeholdt i de DKK , som JJ anmelder i boet Den sikrede del af regresfordringen = DKK JJ får af dette beløb en dividende på 10 %, dvs. DKK VV s modregningsadgang nedsættes derfor med DKK VV kan modregne med DKK VV kan anmelde resten af sit regreskrav men får ingen dividende, da JJ ikke opnår mere end sit tilgodehavende på DKK i dividende, jf. KL 48

75 HELD OG LYKKE MED EKSAMEN

76