SIFI At være eller ikke være

Transkript

1 SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen

2 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt

3 Agenda Forskellen på bank og realkredit Nykredits situation Nykredits synspunkter

4 Forskellen på bank og realkredit Mere end en lille forskel

5 Banker på godt og ondt Aktiver Passiver Lån Likvide indskud Likvide aktiver Kapital Bankers rolle i økonomien involverer en transformation af aktiver I løbetids dimensionen: Korte indskud => lange lån I kredit dimensionen: Overvåger lån Det er medvirkende til at skabe velfærd ved at fordele kapitalen optimalt men på bekostning af ustabile banker og risiko for contagion 5

6 Den danske realkreditmodel Aktiver Passiver Lån Obligation er Likviditet Kapital Obligationer kan ikke løbe Balanceprincip Begrænset risiko for contagion

7 Nykredit Fra velkapitaliseret til at kapital er en udfordring

8 Nykredits kapitalforhold og forretningsfilosofi Unoteret selskab Ønske om at være en aktiv udlånsvirksomhed ikke stop/go afhængig af mindre konjunkturændringer kræver vurdering af kapitalforholdene over et helt konjunkturforløb

9 Nykredits kapitalstruktur Søjle IV buffer Risikovægtede aktiver 2007 Kapitalstruktur 2007 Strategikapital 1,2 mia. kr. Stødpude 5,4 mia. kr. (1% af RWA) Strategikapital 6,9 mia. kr. Konjunkturbuffer/ søjle IV 12,5 mia. kr. 539 mia. kr. Kapitalkrav 43,3 mia. kr. (8%-krav) Egenkapital 54 mia. kr. Søjle II 8,3 mia. kr. 301 mia. kr. Søjle I 22,2 mia. kr. Fradrag 4 mia. kr. Fradrag 4 mia. kr. Basel I Basel II efter overgang Basel I Basel II

10 Nykredits kapitalstruktur - tilpasningsprocessen Formelt kapitalkrav ca. 80 mia. kr. Kapitalmålsætning ca. 85 mia. kr. Ansvarlig Lånekapital ca. 15 mia. kr. Egenkapital Kapitalstruktur Kapitalbuffer 7 mia. kr. Lovpligtige egenkapitalbuffere Kapitalkrav ved overgangsregel 58 mia. kr. Konjunkturbuffer/ Søjle IV 14 mia. kr. (stresstest) Minimum solvensbehov fra 2012 til 2019 Minimum solvensbehov Egenkapital ca. 70 mia. kr. Søjle I og II Søjle I og II 31 mia. kr. Fradrag 6 mia. kr. Fradrag 6 mia. kr. Basel II 2012 Fremtidige krav

11 Konkret mangler vi mia. kr. Mia. kr. RWA 425 Egenkapitalfradrag 6,0 Egenkapital 15,5% 65,9 Ansvarlig kapital med trigger 2,0% 8,5 Seniorgæld med trigger1,5% 6,4 Kapitalbehov 86,8 Kapital manko: Egenkapital behov, jf. ovenfor 71,9 Aktuel egenkapital 57,0 Egenkapital manko -14,9 Øvrig kapital manko, jf. ovenfor -14,9-29,8 Udgift til fremmedkapital 0,5 Ansvarlig kapital med trigger: netto 4% Senior kapital med trigger: netto 2%

12 Indtjeningskapacitet normalår frem mod 2019 Mia. kr. Basisindtægter 10,2 Omkostninger 5,2 5,0 Nedskrivninger udlån 2,4 Beholdningsindtjening 0,4 Før kapitalomkostninger 3,0 Kapitalomkostninger, ny og gammel kapital 0,6 Resultat før skat 2,2 SiFi-fond 1,2 mia. kr. over 6 år -0,2 Skat 0,5 Resultat efter skat 1,

13 Ny situation: Knaphed på kapital uden forretningsvækst Egenkapitalmanko ved uændret forretning 15 mia. kr. Behov for udstedelse af kapital med trigger 15 mia. kr. Tilpasningsperiode 4-6 år Afhænger af lovgivning, markedet og ratingbureauer Behov for kapitalopbygning - uden forretningsvækst Kapitalbehov over 4 år: 3,8 mia. kr. pr. år Kapitalbehov over 6 år: 2,5 mia. kr. pr. år Årlig indtjening pt. ca. 1,7 mia. kr. efter skat Manko på årligt 0,8-2,4 mia. kr. efter skat / 1,1-3,2 mia. kr. før skat I procent af basisindtægter 11-31%

14 Ny situation: Knaphed på kapital med forretningsvækst Antag forretningsvækst = inflationen = 2% årligt RWA stiger med 8,7 mia. kr. årligt Egenkapitalbehov stiger derfor 1,35 mia. kr. årligt (15,5%) Krav til stigning i resultat før skat 1,8 mia. kr. (skat = 25%) Basisindtægter stiger de samme 2% p.a. Omkostninger nul. Netto 0,2 mia. kr. før skat Manko stiger årligt med ekstra 1,6 mia. kr. eller ekstra 16% af basisindtægter årligt Konklusion: Normal forretningsvækst vil kræve meget store årlige marginalforhøjelser Nulvækst /reduktion i forretningen bliver konsekvensen

15 Nykredit synspunkter

16 Nykredits hovedsynspunkter (I) Valg af hovedinstrumenter Egenkapitalkravet på 1-4% virker højt internationalt (G-SiFi) Er UK og Schweiz relevante benchmarks? Krisehåndteringsbuffer høj / triggere meget høje og komplekse Hybrid kapital umuligt pga. trigger Risiko for negativ spiral fra going til gone vurdering Krisehåndteringsbuffer efter dansk model uheldig Særlige danske triggere er potentielt destabiliserede Instrumenter / triggere bør være markedskonforme Krisefond oven i ny indskydergaranti osv. osv. LCR bør afvente EU/EBA regler Danske kvasi NSFR-tanker risikable - Proces bør afvente Basel og EU

17 Nykredits hovedsynspunkter (II) Krisestyring Hvilket signal ønsker man at sende til omverden om SIFI er Bankpakke 3 model eller Sverige model Følge internationale standarder Er det hensigtsmæssigt at gøre Finansiel Stabilitet til en permanent institution? Undgå formuleringer, der publiceres internationalt i Financial Times mv. som særlige danske SiFi-håndteringer Makro konsekvenser Der mangler samlet vurdering af samtlige reguleringsændringer Makroøkonomiske effekter Kreditkontraktion sandsynlig de kommende år Herudover massive marginalforhøjelser Realkreditmodel og balanceprincip under pres kommercielt og reguleringsmæssigt

18 Problem for os - Triggere Faser i Tilsynets indgriben Tilsynsreaktioner

19 NSFR: 4 modeller for håndtering af F1 udover spredning af auktioner 1. Ren Basel - NSFR Flytter variabelt forrentet långivning til bankerne Øger formentlig likviditetsrisikoen i det finansielle system 2. F3 eller F5 lån Svære at sælge langt før F1 bliver svære at sælge Introducerer kurrsrisiko for låntager Konkurrencedygtigt? 3. Soft bullets Formentlig kun muligt at trække kortet en gang Forudsætter passende behandling som investeringsaktiv af Tilsyn 4. Lange variabelt forrentede obligationer Kunne ikke sælges under krisen Ikke investorvenligt Referencerenteproblem

20 Do the M&M propositions apply to banks Yes and No Kilde: Miller, 1995, i abstract til artikel Tabel 1: To finansieringsstrukturer Aktieandel Obligationsandel Afkastkrav aktier Rente obligationer Gns. Finansieringsomk. 10% 90% 10% 3% 3,7 20% 80% 8% 2,625 3,

21 Aktier giver ikke meget ny finansiering (Årlig tilgang i pct. af BNP) 25% Aktier og kapitalandele 20% Aktier og kapitalandele 20% 15% 15% 10% 10% 5% 5% 0% 0% -5% -5% -10% MFI (passiv) MFI (aktiv) Ikke-finansielle virksomheder (passiv) Ikke-finansielle virksomheder (aktiv) -10% Forsikring og Pension (aktiv) Investeringsforeninger (aktiv)

22 Modifikationer til M&M Skat Principal Agent problemer Adverse selection Konkursomkostninger Triggere Indskydergaranti Pecking order of capital structure

23 Det danske systems tre finansielle tandhjul Tabel 2: Finansielle balanceposter 2012K3 Pct. af BNP MFI'er Ikke-finansielle virksomheder Aktiver Passiver Aktiver Passiver Indskud 47% 158% 14% 0% Obligationer 70% 187% 6% 10% Lån 278% 33% 19% 89% Aktier og kapitalandele 15% 23% 147% 194% Andet 4% 7% 28% 11% Offentlig forvaltning og service Husholdninger Aktiver Passiver Aktiver Passiver Indskud 13% 1% 51% 0% Obligationer 12% 52% 6% 1% Lån 14% 11% 0% 140% Aktier og kapitalandele 16% 0% 62% 0% Andet 9% 6% 143% 10% Forsikring og Pension Danmarks Nationalbank Aktiver Passiver Aktiver Passiver Indskud 5% 0% 17% 19% Obligationer 92% 0% 14% 10% Lån 2% 12% 1% 0% Aktier og kapitalandele 70% 12% 0% 4% Andet 4% 150% 2% 0% Andre finansielle formidlere Udlandet Aktiver Passiver Aktiver Passiver Indskud 4% 3% 67% 38% Obligationer 57% 0% 76% 74% Lån 6% 12% 28% 51% Aktier og kapitalandele 60% 102% 62% 98% Andet 2% 1% 8% 11%

24 Non-banker vil spille en større rolle 24

25 Sammenfatning Realkredit er mere sikker end bank Nykredit går fra velkapitaliseret til udfordret Skal vi være front runner eller være midt i feltet? Internationale krav + sifi + særlige danske krav? Hvor mange lag er nødvendige Konsekvenser for kredittilførsel og økonomisk vækst

26 Ekstra Slides: Oversigt over kapitalkrav % Egenkapital Ansvarlig kapital Point of non viability Seniorgæld Point of non viability I alt Søjle I 4,5+1,5% 2,0% - 8,0% SIFI 2,0% - - 2,0% Søjle II 1,5% - - 1,5% Permanent buffer 2,5% - - 2,5% Krisehåndteringsbuffer - 1,5% 1,5% Konjunkturbuffer 2,5% - - 2,5% Forretningsbuffer 1,0% - - 1,0% Kapitalbehov i alt 15,5% 2,0% 1,5% 19,0% Genopretning når under Reelt 14,5% Krisehåndtering under 5,125+5% Ikke muligt for Nykredit at udstede hybrid kapital i markedet - Ville kræve CET1 (egenkapital) 4% over trigger

27 Ekstra slides: Likviditetschok for banker og kunder (Årlig tilgang i pct. af BNP) 35% Indlån 40% Udlån 30% 35% 25% 30% 20% 25% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% Indlån i MFI (passiv) MFI'ernes indlån (aktiv) Husholdningerne (aktiv) Ikke-finansielle virksomheder (aktiv) Udland (aktiv) 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% MFI'ernes udlån (aktiv) Husholdninger (passiv) Ikke-finansielle virksomheder (passiv) Udland (passiv)

28 Ekstra Slides: Obligationer var et nyttigt reservehjul med stabile købere (Årlig tilgang i pct. af BNP) 25% Obligationer 20% Obligationer 20% 15% 15% 10% 10% 5% 5% 0% 0% -5% -5% % MFI'ernes udstedte obligationer (passiv) Udland (aktiv) Forsikring og Pension (aktiv) Investeringsforeninger (aktiv)