Institut for by og landskab Arkitektskolen Aarhus

Transkript

1 Institut for by og landskab Arkitektskolen Aarhus

2 Hvilke greb skal til for at opnå succes med byudvikling - hvor er det lykkedes og hvorfor? Hva fan er Århus? Thomas Sieverts, Tysk arkitekt og byplanlægger og forfatter til bl.a. bogen Zwischenstadt. Borgerne benytter sig i deres organisation af hverdagen af tilbud fra mange forskellige kommuner og sektorer uden at tænke over hvor mange forvaltningsgrænser de i løbet af en dag krydser henover Morten Daugaard Institut for By og Landskab Aarhus Arkitektskole

3 Karoline Bergdal 8.semester, Institut for by og landskab

4

5 ?

6

7

8 Med stigende velstand og stigende demokratisering: Flere og flere efterspørger : -PRIVATHED (egen kontrol af nære omgivelser) -MOBILITET (social og fysisk mobilitet) -EGNE VALGMULIGHEDER (mht bosættelse, jobs og rekreation)

9 Mobilitetssystemet i bred forstand er afgørende for den måde byområderne udvikler sig på : Hvorledes personer, informationer og varer transporteres rundt Teknikkerne der bruges til at transportere og opbevare personer, varer og information er fuldstændigt gensidigt afhængige Enhver intervention involverer bevægelser fra alle 3 af disse domæner

10

11

12

13

14 Hvilke greb skal til for at opnå succes med byudvikling - hvor er det lykkedes og hvorfor? Århus i toppen af byområderne i den østjyske millionby med hensyn til alt bortset fra vækst i sommerhuse. De røde bjælker er kommunerne i den østjyske millionby Så Århus kommune er en klar nr.1 hvad angår gymnasialt uddannede, universitetsuddanne de, befolkningsvækst, forskning, byggeboom, jobs, befolkningstæthed, sprawl, etageboliger, men også kontanthjælpstæthe d, vold og dræbertrafik. Nettoformuen pr. familie er størst i Odder, Skanderborg, Silkeborg, Syddjurs og Favrskov.

15 4 aktuelle problematikker for den østjyske millionby iflg. Afgangsopgave af Nina Mathiesen og Eik Bjerregaard. Januar 2010

16

17

18

19 Work in progress

20 Målformuleringer Ejerskab Integration Forbindelser Hybrider Porøsitet

21 34 different situations from urban landscapes across Europe

22

23

24 Landscape Infrastructure; Engaging with Nature; Linear Arrangements; The Edge as Site; Connection and Destination; Symbionts; Shared Attractions; Free Zones 8 different concepts of qualification

25 Hvilke greb skal til for at opnå succes med byudvikling - hvor er det lykkedes og hvorfor? Thomas Sieverts, Tysk arkitekt og byplanlægger og forfatter til bl.a. bogen Zwischenstadt. Spørgsmålet er hvordan man overhovedet forholder sig til byudvikling i denne ubestemthedens epoke? Det er ikke noget man overhovedet er forberedt på. Et af de få midler til at gøre ubestemtheden produktiv for byudviklingen består i at man i byen helt bevidst efterlader åbne rum til spil og leg, som må udnyttes nedefra hvis der skal ske noget for alvor. Brakflader i form af spillerum og råderum er formentlig de eneste virkelig åbne mulighedsrum og det eneste sted hvor nye former for urbanitet kan afprøves for alvor Morten Daugaard Institut for By og Landskab Aarhus Arkitektskole

26

27

28

29 I forlængelse af Sieverts formuleringer om ubestemtheden taler den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman om at vi befinder os i en en flydende modernitet karakteriseret ved at mindre og mindre ligger fast og mere og mere flyder.

30 Identitet såvel som nation, venskab, fjendskab, fællesskab, arbejde, fritid. Det gælder ikke mindst tidens rekreative bykultur. En lang række rekreative aktiviteter har ladet sig flyde med strømmen fra faste og funktionelle og velkendte rammer til mere fleksible og kreative rammer. Vi ser det i byernes offentlige rum hvor langt flere folk løber, cykler, spiller bold, danser, leger dyrker fitness osv.

31 Vellykket planlægning må også tage udgangspunkt i de mennesker der bruger byrummene og de forskelligheder der følger med. Det kræver dels effektive metoder til forståelse og afdækning af værdierne, dels udviklingen af nogle planredskaber der bygger på helhed og tværfaglighed samtidig med at de er stand til at udnytte de potentialer, der hele tiden opstår, særlig når tidshorisonten for konkrete projekter strækker sig ud, ofte over flere årtier. Planlægningsredskaber der er åbne og tilpasningsdygtige og således løbende kan indoptage de forandringer der givet finder sted. Forandringerne er et vilkår og fremtidige planlægningsstrategier bliver kun vellykkede hvis vi tør arbejde med en åbenhed og dermed også med de midlertidige aktiviteter der giver mulighed for at eksperimentere. Og turde tage konsekvenserne af eksperimenterne

32 Mens vi venter

33 ?

34 LISBJERG

35 ÅRHUS HAVN

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46 Christina Duedal Nielsen

47 Fokus på hverdagen for børnefamilien

48

49 Karoline Bergdal

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67 Hvilke greb skal til for at opnå succes med byudvikling - hvor er det lykkedes og hvorfor? Helhedsplan Gellerup

68

69 Mit Gellerup ifølge Nadine El-Ahmad, Toushøjskolen, 1. Boligblokke: I Gellerup bor der mange, og vi bor tæt på hinanden. Det er rart, fordi så føler man sig mere tryg.

70 2. Legepladsen: Vi er mange børn i Gellerup, og det er fedt at vi har så mange små lege pladser.

71 3. Borde og bænke: Vi er mange unge i Gellerup, og vi har meget sladder. Det kan vi f.eks. komme ud med, når vi hygger os ved bordene og bænkene.

72 4. Grønne Gellerup: Det er ikke kun sort, gråt og hvidt i Gellerup. Her er grønt og smukt.

73 5. Tæt på skolen: Det er rart at bo tæt på skolen, så kan vi komme til tiden.

74 6. Busser: Det er godt, at vi har stoppesteder lige om hjørnet, så kan vi komme hurtigere ind til byen.

75 7. Kreativitet: Der bor mange kreative i Gellerup, og det kan man se på tegninger på fliserne.

76 Mit Gellerup ifølge Nadine El-Ahmad, Toushøjskolen, 8. Heldagsskolen: Vi går i skole fra 8.15 til 15.45, det er godt, fordi vi lærer en masse. Men det er også hårdt.

77 OPSUMMERING Vigtige parametre i relation til arkitektur- og planlægningsprocesser: TOP-DOWN og BOTTOM-UP (altid i kombination) PROCES (gerne flere samtidigt) TID (opleves helt forskelligt og virker helt forskelligt for forskellige grupper) SYNLIGHED LYDHØRHED RAMMER MED ET VIST SPILLERUM MULIGHEDER I STEDET FOR OPDRAGELSE OG FORBUD