Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen
|
|
|
- Rikke Kristiansen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen
2 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne. Skolens værdier Faglighed - Rummelighed Ansvarlighed Anerkendelse danner fundamentet for skolens strategi og målsætninger. Strategiplanen samler alle målsætninger fra kommunale politiske mål, APV er, evalueringer, test og prøver og sætter dem i relation til børnenes læring og udvikling. Strategiplanen viser sammenhænge mellem strategimål, resultatmål og handleplaner. Handleplaner er her af overblikshensyn gengivet i overskriftsform, og de er ikke et udtømmende billede af de mange aktiviteter og projekter, der foregår på Holmegaardskolen. Detaljerede handleplaner udfyldes og laves i forhold til konkrete projekter og indgår således i den daglige praksis og evaluering.
3 Strategimål Resultatmål Handleplaner Hvad er den overordnede målsætning? Hvad vil vi opnå for at nå den overordnede målsætning? Hvordan vil vi planlægge og organisere undervisning/ aktiviteter, fysiske rammer og evalueringen?
4 Ledelse Kvalitet i kerneydelsen/ faglighed og bedre resultater Elevernes fremmøde i skolen Skolen har strategier for følgende områder. Skolens værdigrundlag danner centrum for vores strategier. Økonomi Attraktiv arbejdsplads X Faglighed Ansvarlighed Rummelighed Anerkendelse Energi Trivsel Personalets fremmøde Kost og bevægelse Rummelighed/ inklusion Skolens sociale ansvar
5 Det faglige niveau og de sociale og personlige kompetencer skal højnes Resultater i de nationale test ligger over det nationale gennemsnit korrigeret for socioøkonomisk faktor Resultater ved afgangsprøver ligger over det kommunale gennemsnit Der er tydelig klasseledelse, relationsog fagdidaktisk kompetence Linjefagskompetencer prioriteres i arbejdsfordelingen I perioden juni 2011-juni 2014 forbedres den enkelte skoles læseresultater ved de nationale test At børnene systematisk udfordres på de udviklingsområder der er beskrevet i læreplaner/mål og Folkeskolens afgangsprøve med 0,5 karakterpoint og de standardiserede læsetest i 1. og 3. kl. viser en fremgang på 2 procentpoint Støtte børn med problemer med sproglig opmærksomhed med udgangspunkt i sprogscreeninger fra børnehaverne En generel fokus på alle børns sproglige udvikling Gøre eleverne fortrolige med nationale test og de skal anvende dem aktivt fra 0. kl. Sætte målene højt og synliggøre dem og samtidigt møde børnene på deres niveau Målrettet indsats for at elever med særlige udfodringer og særlige forudsætninger kan lære så meget som muligt igennem partnerskaber med ZBC, UCSJ og Kalbyrisskolen Skabe en struktur, hvor sparring og fælles planlægning af undervisningen og aktiviteterne foregår i en systematisk mødekultur i team for at udnytte den sociale kapital Gøre målsætningerne for undervisningen synlige i års- og elevplaner Prioritere de faglige kvalifikationer i arbejdsfordelingen med udgangspunkt i MUS og lærernes og pædagogernes udviklingsplaner Indrette skolens læsepolitik med mål for læseresultater for alle årgange og førskolen og klare strategier for hvordan målene nås Alle lærere får kompetencer indenfor faglig læsning Udvikle specifikke evalueringsmetoder. Gøre målene gøres synlige for børn og forældre med fokus på hvad børnene skal lære. Gøre afgangsprøverne for et tydeligt mål for arbejdet i kl. Gøre skolebiblioteket til en gennemgående ugentlig del af undervisningen Sikre at skolebiblioteket og ressourcepersoner arbejder for at udvikle og understøtte arbejdet med den sproglige udvikling Udarbejde strategier for sproglig udvikling i førskole og SFO Skabe fælles mål med forældres for barnets sproglige udvikilng Skabe en struktur, hvor skolens vejledere og Pædagogisk servicecenter arbejder sammen Internationale samarbejdsprojekter under Comenius, der understøtter den sproglige udvikling i forhold til fremmedsprog Have fokus på HVAD børnene skal lære Overlevere resultater fra sprogscreening og gøre skiftet fra institution fra bh-førskole-undervisning systematisk
6 Alle børn har som udgangspunkt krav på et kvalificeret læringstilbud i lokal- og normalmiljøet, og de har krav på at være en del fællesskabet Børnene oplever inkluderende læringsformer, herunder IT og øvrige kompenserende hjælpemidler En større andel af børnene i skoledistriktet vælger og/eller placeres på Holmegaardskolen som det naturlige skolevalg Skolens børn oplever, at personalet har relevante kompetencer IT anvendes aktivt til at understøtte inkluderende læringsformer i special- og normalklasser Der er fokus på undervisning, der giver særligt dygtige elever de rette udfordringer igennem niveaudeling og holddannelse PPR og det tværfaglige team får en mere synlig og konsultativ rolle og fast tilstedeværelse på skolen Ressourcer til inklusion prioriteres timemæssigt og økonomisk i undervisningen og fritidsaktiviterne Skolen tilrettelægger undervisningen og strukturen og fritidsaktiviterne, så der er plads til flere elever med særlige udfordringer Personalets kompetencer udvikles løbende i forhold til skolens samlede behov
7 Elevernes fremmøde øges Antallet af elever med ulovligt fravær reduceres med 10 %, hvilket skal fremgå af kvalitetsrapporten 2012 Tydeliggørelse af, hvad der er lovligt og ulovligt fravær for elever, forældre og lærere. Fast mundtlig samtale mellem forældre, klasselærer og ledelse ved 15 dages fravær ligegyldig grund Fokus på dryp-fravær med forældreinddragelse Fremmødepatrulje Gør det attraktivt at komme i skole
8 Et sundt og godt arbejdsmiljø, der sikrer medarbejderne de bedste rammer for at udføre kerneydelsen Medarbejderne har kompetenceudvikling og mulighed for at sætte relevante kvalifikationer i spil Udnyttelse af arbejdstidsaftalernes råderum Medarbejderne samarbejder og deler viden, kompetencer og erfaring Der opleves en sammenhæng mellem APV, PSP og trivselsundersøgelser og de konkrete initiativer og handlinger Skolens pædagogiske udvalg drøfter efter- og videreuddannelsesbehov Forventninger og mål for arbejdet drøftes og synliggøres Personalet arbejder i team, der sikrer sparring og deling af viden og metoder i en professionel og åben dialog Resultater og undersøgelser indgår aktivt i udviklingsprocesser og sammenhænge og handleplaner synliggøres og drøftes løbende Skolen har overblik over hvilke kompetencer, der samlet set og for den enkelte er brug for her og nu og på langt sigt
9 Medvirker aktivt til at implementere energiledelse At reducere energiforbruget med 2 % eller derover Gøre skolen til Grøn flag / Grøn skole og dermed inddrage alle skolens aktiviteter i energibevidstheden
10 Personalets fremmøde er på mindst 95,5 % At fremmødet stiger til 95,5% Stressrelateret fravær. Ledelsen er lydhør overfor medarbejdernes bekymringer/frustrationer og handler på det Udarbejde en trivselsprofil Honorere langtidsfriske Ledelsen holder øje med den enkeltes fravær og tager ledelse/ansvar
11 Have sunde og fysisk aktive børn Børnene har adgang til og lærer om sund kost Bevægelse er en naturlig del af undervisningen og aktiviteterne Skolens kantine og SFO tilbyder sund og nærende kost Skolens udeområde inddrages i undervisnings- og fritidsaktiviteter Børnene er aktive i skolens kostpolitik og -tilbud Skolen prioriterer ekstra timer til bevægelse på skemaet
12 Skolen tager et socialt ansvar over for de borgere, der på den ene eller anden måde ikke har opnået ordinær beskæftigelse Skolen har løbende et antal personer (minimum 5) i virksomhedspraktik, job med løntilskud og fleksjob eller lignende Skolen vurderer løbende alle henvendelser om mulige ansættelser indenfor alle personalegrupper
13 Børn skal trives 95 % af børnene skal ved trivselsmålinger udtrykke, at de trives godt eller rigtigt godt Elevernes trivsel indgår som et fast indsatsområde for arbejdet i undervisningsteam Trivsel og læring skal ses som to sider af samme sag for alle aktiviteter
14 Skolens økonomi skal sikre plads til udvikling og anvendes strategisk At skolens budget afspejler de strategiske mål At skolens økonomi balancerer inden for 3 % af det samlede budget Budgetlægningen drøftes og prioriteres i pædagogisk udvalg, MED-udvalget og skolebestyrelsen med vægt på de strategiske prioriteringer Budgetlægningen foretages i fuld åbenhed om muligheder og begrænsninger i økonomien Uforudsete ændrede økonomiske rammer imødegåes med de hurtigst virkende midler Skolens budget lægges med reserver svarende til mindst 3 % af det samlede budget Skolens samlede økonomi analyseres og revideres hver måned
15 X - at tilgodese nye initiativer og innovative projekter At der skabes innovative projekter, der viser nye veje til bedre resultater Skabe rammer for innovation igennem økonomiske prioriteringer igennem projektpulje Ved at være åbne for og synliggøre alle medarbejderes forslag til udvikling
16 Ledelsens kompetencer og samarbejdsformer bidrager til øget læring og udvikling for børn og voksne At personalet og børnene vurderer ledelsens arbejde som afgørende for børnenes læring og udvikling Ledelsens samarbejde har børnenes læring og udvikling som synligt mål
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Dialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Udviklingsmål. [Eltang Skole og Børnehave]
Udviklingsmål [Eltang Skole og Børnehave] Spørgsmål til overvejelse, når I arbejder med skemaet: Udviklingsmål: Hvad vil vi gerne opnå? Kan målet opdeles i flere og måske mere konkrete og lettere målbare
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune
2014-2015 Udviklingsplan Vestervangskolen Center for Børn og Læring Herning Kommune F:\Dokument\Rapport\Udviklingsplan for 2014-2015 til bestyrelsen.docx Oversigt over målsætninger Fokusområde Status Målsætning
Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014
Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,
Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...
Lundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E [email protected] Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Skolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
