Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/ / /2014
|
|
|
- Karl Lindegaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/ / /2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik - Et godt børneliv - et fælles ansvar -Alle børn har ret til omsorg og anerkendelse. -Alle børn skal kunne træffe gode og sunde valg for sig selv, så de bliver i stand til at mestre livet og udvikle ansvarlighed for sig selv og fællesskabet. -Alle børn og unge skal som udgangspunkt have adgang til samfundets almene tilbud, hvor de indgår i fællesskaber, der udfordrer og støtter en udvikling af deres personlige, sociale og faglige kompetencer og tilgodeser særlige behov. Assens Skolevæsens skolepolitiske vision: Vi vil udvikle et skolevæsen, hvor faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhedsfremme og trivsel. Samarbejde og sammenhæng - Børns overgange Overgange for børn mellem dagpleje/vuggestue, dagtilbud, skoler og SFO skal opleves trygt og sammenhængende for både børn og forældre. Principper for bæredygtighed på henholdsvis dagtilbuds- og skoleområdet Formål: At facillitere bæredygtige og inkluderende udviklings- og læringsmiljøer, hvor alle børn lykkes både fagligt og socialt.
2 Mål og succeskriterier: Pædagogisk vision: Tallerupskolen er en udviklingsorienteret skole, der både vægter elevernes og de ansattes trivsel, et højt fagligt niveau og stor rummelighed. Samarbejde på alle planer er en hjørnesten i dette arbejde. Mål: På Tallerupskolen ønsker vi at inkludere alle elever i skoledistriktet så længe, den enkelte og fællesskabet profiterer af dette. Tids- og aktivitetsplan: Inklusionstiltag: Anerkendende tilgang Deltagelse i skolernes nationale trivselsdag den første fredag i marts måned. (Første gang i skoleåret ). Elevrådskontaktlærere og elevråd er tovholdere. Undervisningsmiljøundersøgelse Termometeret fra DCUM. Elevrådskontaktlærere og elevråd er tovholdere. Trivsel er fast punkt på forældremøder og i klassens tid. Klasselærere er tovholdere. Peer-education Børn hjælper børn (implementeres på årgang). Ressourceteam og klasselærere er tovholdere. Legeinstruktører Elever fra overbygningen instruerer elever fra indskoling. Ressourceteam og klasselærere er tovholdere. 2
3 Trivselsambassadører Skolebestyrelse og kontaktforældre. Ressourceteam og skoleleder er tovholdere. Investering i legeplads til indskolingen BEMÆRK: SFO er en del af indskolingen. Investering i legeplads til mellemtrinnet. Overgang fra børnehave til skole. Vi har et tæt samarbejde med de tre børnehaver, vi modtager børn fra. Der ligger et aftalepapir på, hvad en skriftlig overlevering skal indeholde. Udsat klassedannelse. Vi gør op med det gældende geografiske princip ( tilfældighedsprincip ) for at kunne danne så homogene klasser som muligt. Overlevering fra indskoling til mellemtrin. Overlevering fra mellemtrin til udskoling herunder skoledistriktsoverlevering fra Brylle Skole til Tallerupskolen på 6. årgang. Samarbejde med Brylle Skole som er Tallerupskolens distriktsskole. Der samarbejdes på såvel elev- som forældreplan fra 4. årgang. Parallellagte timer tilstræbes. I skoleåret 2011/2012 i tale sættes en innovationsproces i personalegruppen i forhold til at organisere sig anderledes anvende ressourcerne mere optimalt og dermed skabe en merværdi. Udfordringsretten søges i forhold til udvidet holddannelse og holdstørrelser på over 28 elever for at generere flere timer til eleverne og for at skabe mulighed for mindre hold i sammenhænge, hvor dette giver mening. Ressourcecenteret er et centralt omdrejningspunkt i 3
4 inklusionsarbejdet, hvorfor der arbejdes målrettet med, at medarbejderne ser vejledning som en gave og ikke som en opgave. Tallerupskolens vejledningskultur søges videreudviklet ved at skabe større synlighed omkring ressourcecenterets tilbud. Vi forsøger at skabe så stor fleksibilitet for vejlederne som muligt, hvilket bl.a. betyder, at vejledernes skema ikke kan være låst af timer i almenundervisningen. Øget fokus på klassekonferencer med deltagelse af lærere og vejledere i forhold til f.eks. test samt faglige og sociale udfordringer. Familieklasse. Fokus på højt begavede børn/talenter. Støtte til personlig hygiejne. Teamsamarbejde/samarbejdsstruktur: Tæt årgangsteamsamarbejde med så få lærere på årgangen som det er fagligt forsvarligt samt fælles årsplaner. Lærer/pædagogsamarbejde. Fokus på innovationskultur (at turde tænke nyt, skævt, anderledes, fleksibelt). Inkluderende undervisning målrettet den enkelte elev: Undervisningsdifferentiering. Holddannelse. 4
5 Elektronisk elevplan i alle fag Udleveres til forældrene to gange årligt (evalueres efter 2. udgave) og anvendes som pædagogisk værktøj i den daglige planlægning i forhold til arbejdet med de opstillede mål, der evalueres løbende. Elevens faglige og personlige mål opstilles i samarbejde med elev og forældre. Varierede pædagogiske metoder. Internationalt samarbejde. Kompetenceprofiler og kompetenceudvikling: Tallerupskolen tilstræber, at eleverne undervises af linjefagsuddannet personale. Tallerupskolen har en uddannet læsevejleder, matematikvejleder, AKT-vejleder, specialuddannet ressourcecenterkoordinator og pædagogisk ITvejleder. Desuden har en medarbejder været på Familieklasserelateret kursus. I skoleåret påtænkes at påbegynde endnu en AKT-vejleder-uddannelse. I forbindelse med investering i interaktive tavler arrangeres kurser for personalet. Der arbejdes hen i mod to skolebibliotekaruddannelser. Over en treårig periode arbejdes der på at udvikle Tallerupskolens skolebibliotek (SPS- Skolens pædagogiske servicecenter) til et læringscenter, der indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og ledelse forudsætninger for undervisning og læring. Dette gøres bl.a. ved, at Skolebiblioteket som læringscenter aktivt 5
6 -varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser -iværksætter initiativer, der bidrager til skolens stadige udvikling -stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer (ITområdet er en naturlig del af læringscenteret) til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige og faglige udvikling -fungerer som kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. Der nedsættes en projektgruppe, som skolebibliotekets personale (herunder pædagogisk IT-vejleder) er en naturlig del af. Vi påtænker at skærpe fokus på den internationale dimension via Comenius programmet, Etwinning og Nordplus programmet. Dokumentations- og evalueringsstrategi/udvikling af evalueringskultur: Tallerupskolens elektroniske elevplan (alle fag). Elev-portfolio. Diverse test gruppeprøver og individuel afdækning. Pædagogiske læreplaner i SFO. TUS Refleksion og læring med afsæt i teamets præsentationsportfolio og reflektionsbrev. Pædagogisk IT: Tallerupskolen har en IT-handleplan, der justeres løbende. Vi forventer i skoleåret 2010/2011 at investere i interaktive tavler fra 0. til 9. årgang. 6
7 Vi tager udgangspunkt i elevens verden ved bl.a. at anvende digitale medier som f.eks. mobiltelefoner i undervisningen. Der anvendes varierede læringsstøttende programmer fra Mikroværkstedet. Læsesvage elever får scannet læsetekster ind, så der kan arbejdes med syntetisk oplæsningsprogram. Tallerupskolens læringscenter stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed, hvorfor ITområdet er en naturlig del af læringscenteret. De respektive teams involverer Tallerupskolens pædagogiske IT-vejleder i årsplanlægningen og i den løbende planlægning. Den pædagogiske IT-vejleder har i et vist omfang mulighed for at deltage i undervisningen som ressourceperson, men det understreges, at ansvaret for elevens læring ligger hos elevens lærerteam. Projektorganisation: Ressourcer: Skolebestyrelse Projektleder (GM) Projektgruppe (CL, KS, JC, GM) Personale Ressourcebehovet til udviklingen af Tallerupskolens læringscenter er i skrivende stund ukendt, da projektgruppen først sætter sig sammen i det kommende skoleår. Øvrige tiltag koster tid. Interessenter: Kommunikation: Risikoanalyse: Elever, forældre og personale. Der kommunikeres rettidigt med relevante interessenter. Manglende ressourcer eller uforudsete udgifter. 7
8 Evaluering: Tegn: Vi visiterer sjældent elever til andre tilbud. Vi kan se, at vi nærmer os målet, når eleverne trives og vi har meget få visiteringer til specialtilbud. Evaluering: Årligt i relevante forum. Metoden afhænger af indsatsområdet. TUS: Det enkelte team afleverer præsentationsportfolio til ledelsen, hvor bl.a. eksempler på implementeringen af Tallerupskolens fokusområder fremgår. Der afleveres ligeledes et refleksionsbrev til ledelsen før TUS. MUS Evalueringen danner baggrund for eventuelle ændringer og tilføjelser til Tallerupskolens Udviklingsstrategi Overdragelse: Projektet overdrages successivt til driften. Vedtaget i Tallerupskolens skolebestyrelse den 19. september
Skolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Strategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Inklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.
Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Princip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
IT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.
Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,
Inklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07
1. Fælles indsatsområder 1.1.1 Teamsamarbejde i børnehaveklassen Det er et mål at understøtte teamsamarbejdet ved at personalet får afstemt forventninger i forhold til funktioner og roller. Virksomhedsplan
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af
NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion
NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny
Strategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April
ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg
Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Talentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
