Ledelsesgrundlag for Engdalskolen
|
|
|
- Troels Jeppesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne, eleverne og forældrene sætter rammer og retning for, at Engdalskolen udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at Engdalskolen mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater at tilliden til og trivslen på Engdalskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Missionen er at skabe et overskueligt læringsmiljø, hvor børn og unge trives og udvikler sig, et miljø som er kendetegnet ved helhed, sammenhæng og variation i den samlede skoledag fra kl til kl. 17. at pleje og udvikle den sociale kapital medarbejdere samt medarbejdere og ledelse imellem i et arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved tillid, retfærdighed, dialog og vilje til at arbejde, lære og udvikle sig sammen i kollegiale og professionelle fællesskaber. I arbejdet med at fuldføre missionen skal ledelsen gå forrest i en læringskultur, hvor vi bringer ny viden i spil og stiller krav undervisnings- og læringsfokuseret ledelse er i centrum der er plads til vildskab og til at erkende fejl 1
2 Som visionen angiver, vil vi med et nyt ledelsesgrundlag styrke den pædagogiske ledelse samt personaleledelsen. Centrale felter er elevernes læring og trivsel, medarbejdernes professionelle fællesskaber og medarbejdernes trivsel. Ved god skoleledelse forstår vi: Procesledelse. Ledelsen skal arbejde med fair proces, hvor vi sætter rammer og retning i gennemskuelige og involverende processer med skolens interessenter. Sparring, coaching, vejledning samt afklaring af roller og forventninger har derfor en vægtig plads i ledelsesopgaven. Ledelse tæt på kerneydelsen. Ledelsen skal lede tæt på elevernes læring. Læringsfokuseret ledelse skal medvirke til at understøtte elevernes læring og skolens resultater. Det betyder, at vi skal understøtte en skole, hvor der er gode professionelle fællesskaber, der deler viden. God ledelse yder vejledning og sparring for løbende at udvikle potentialet hos både elever og medarbejdere. God ledelse afstemmer kontinuerligt mål og forventninger og bidrager med feedback, som bygger på viden, data og information. Ledelsen skal kunne koble politisk og strategisk logik med faglig logik. God økonomistyring. Ledelsen skal arbejde for strategisk ressourceudnyttelse og sikker drift. Fordelingen af skolens ressourcer skal afspejle skolens mål. Således skal ressourceallokeringen finde sted med afsæt i pædagogisk økonomi og økonomisk pædagogik. Skolens administration skal fra august 2015 også varetage opgaven med fælles administration mellem dagtilbud og skole. Personale ledelse. Ledelse og medarbejdere skal være i løbende dialog om medarbejdernes roller og opgaver. Tidsstyring er afløst af dialog om arbejdsopgaverne. Dette kræver, at vi som ledere skal være i løbende og tillidsfuld dialog om arbejdsopgaverne med den enkelte medarbejder, hvor ledelse og medarbejdere skal arbejde for gensidigt at spille hinanden gode. Udover den daglige dialog er Medarbejder-Udviklings-Samtaler og Team-Udviklings- Samtaler fortsat en del af skolens hverdag. Den åbne skole. Ledelsen skal i forbindelse med reformen arbejde målrettet med at åbne skolen op mod det omgivende samfund. Der skal søges samarbejde med foreninger, erhvervsliv, kulturliv m.m. 2
3 Ledelse i 0 til 18 års perspektiv. Til at styrke den tidlige indsats er et øget samarbejde mellem skole og dagtilbud vigtigt. Vi skal i fællesskab arbejde for at de kommende skolebørn er så godt rustede som muligt til at kunne honorere de krav, der er i skolen. Øget samarbejde om fælles faglige indsatser og trygge overgange skal være i fokus. Dette gælder også for samarbejdet om overgangen mellem grundskoleforløb og ungdomsuddannelse. Således er det et mål, at opnå uddannelse for alle i et tæt samarbejde mellem grundskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Fritids- og Ungdomsskoleområdet og ungdomsuddannelserne. Struktur og organisering: Ledelsesteam Skoleleder, pædagogisk leder klassetrin (lærer), pædagogisk leder klassetrin (pædagog), pædagogisk leder klassetrin og adm. leder Skolebestyrelsen MED-udvalg, herunder AMG Skoleleder Viceskoleleder Pæd. ledere lærere SFO-personale Adm. Leder TAP SUG Viceskoleleder Pæd. ledere lærere / pædagoger Forum for teamkoordinatorer. Viceskoleleder / pæd. ledere Teamkoordinatorer uv. Afdelingskoordinatorer SFO SFO Pæd. leder/sfo-leder afdelingskoordinatorer Trivsel og Faglige forhold Arbejdsmiljø Personaleforhold Budget / Regnskab Strategisk forum Fælles mål og retning Udviklingsplan Planlægge processer Konkret planlægning: Lærermøder, Pæd. arr., personalemøder SFO Driftsforum Pæd. samarbejde Undervisning Planlægning Videndeling Driftsforum Pæd. samarbejde Fritidspædagogik Planlægning Videndeling. Lærermøder, pæd. arrangementer, fagudvikling i faggrupper, udviklingstemaer til årgangsteam Årgangsteam Lærere og pædagoger Afdelingsteam m. afdelingsmøder. Årgangsteam. Fælles personalemøder Teamsammensætning. Skoleleder, pædagogisk leder klassetrin, læreruddannet pædagogisk leder klassetrin, pædagoguddannet SFO-leder/pædagogisk leder klassetrin og administrativ leder. Viceskoleleder er enten pædagogisk leder klassetrin eller den læreruddannede pædagogiske leder klassetrin. 3
4 Ændringer i forhold til det kendte. Betegnelsen SFO-leder suppleres med betegnelsen pædagogisk leder med uddannelsesbaggrund i det fritidspædagogiske felt. Betegnelsen fritidspædagogisk leder (FPL) nedlægges. Der oprettes i stedet funktion som afdelingskoordinator i fritidsdelen. Betegnelsen pædagogisk leder bevares. Der oprettes en stilling som pædagogisk leder klassetrin samt en stilling som pædagogisk leder klassetrin begge med uddannelsesbaggrund i det undervisningsfaglige felt. Eksempler ansvarsområder: Skoleleder har ansvaret for at lede og fordele arbejdet på skolen, og det er således skolelederen, der i sidste ende har ansvaret for de beslutninger, der træffes om skolens virke. Skolelederen udøver sin ledelsesret indenfor de almindelige rammer for ledere i Børn og Unge. fungerer som leder af skolens samlede ledelsesteam og varetager opgaver i relation hertil. refererer til områdechefen, og indgår i områdets ledelsesgruppe, og medvirker heri i arbejdet med områdets lokale udviklingsplan. medvirker i koordineringen og styringen af områdets tilbud til børn og unge i skolealderen. medvirker til at skabe sammenhæng og samarbejde omkring områdets tilbud på det samlede 0-18-års-område. virker som den samlende figur for skolen. Viceskoleleder er stedfortræder i skoleleders fravær. Funktionen knytter sig til pædagogisk leder årgang eller til pædagogisk leder årgang. Pædagogisk leder klassetrin står for kvalificeret faglig sparring og feedback til lærerne og er dynamo i videreudvikling af høj faglighed og alsidige undervisningsformer på klassetrin. er personaleleder for lærere tilknyttet årgang. deltager i samarbejdet om prioritering af arbejdstiden for undervisningspersonalet. varetager en række organisatoriske ledelsesopgaver inden for felter som elevernes overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse, udvikling af de professionelle fællesskaber (årgangsteam og fagteam), efter- og videreuddannelse for lærere, klasseplacering ved indskrivning af nye elever, deltager i specialcenterforum, forestår netværksmøder, deltager i arbejdsmiljøledelse m.v. 4
5 Den pædagoguddannede pædagogiske leder og SFO-leder klassetrin er budgetansvarlig for skolefritidsordningen står for kvalificeret faglig sparring og feedback til SFO-personalet og er dynamo i videreudvikling af skolens SFO-tilbud. er personaleleder for personale tilknyttet SFO. har ansvar for prioritering af arbejdstiden for SFO-personalet varetager en række organisatoriske ledelsesopgaver inden for felter som overgang mellem dagtilbud, skole og klub, udvikling af de professionelle fællesskaber (årgangsteam og fagteam), efter- og videreuddannelse for pædagoger, forestår netværksmøder, deltager i specialcenterforum, deltager i arbejdsmiljøledelse, tegner SFOprofilen udadtil m.v. Den læreruddannede pædagogiske leder klassetrin står for kvalificeret faglig sparring og feedback til undervisningspersonalet og er dynamo i videreudvikling af høj faglighed og alsidige undervisningsformer. er personaleleder for lærere tilknyttet årgang. deltager i samarbejdet om prioritering af arbejdstiden for undervisningspersonalet. varetager en række organisatoriske ledelsesopgaver inden for felter som udvikling af de professionelle fællesskaber (årgangsteam og fagteam), efter- og videreuddannelse for undervisningspersonalet, klasseplacering ved indskrivning af nye elever, deltager i specialcenterforum, forestår netværksmøder, deltager i arbejdsmiljøledelse, varetager vikarpåsætning m.v. De to pædagogiske ledere klassetrin kommer til at indgå i et tæt samarbejde om den samlede ledelsesopgave klassetrin, og der kan blive tale om en fælles fysisk placering af de to. I begge stillinger indgår ledelse af pædagogiske medarbejdere. Administrativ leder har ansvarsområder og opgaver i forhold til skolens økonomi. har ansvarsområder og opgaver i forhold til vedligeholdelse og udvikling af skolens bygningsmasse. har ansvarsområder og opgaver i forhold til skolens IT-drift. har ansvarsområder og opgaver i forhold til skolens Kantinedrift. er personaleleder for teknisk administrativt personale og deltager i samarbejdet om prioritering af arbejdstiden for medarbejderne. er daglig leder af det administrative fællesskab for Engdalskolen og Dagtilbud Gl. Brabrand. 5
6 Bilag: Bilag 1 til Organisering af ledelsen på folkeskolerne i Aarhus. Aarhus Kommune Børn og Unge Ledelsesopgaver på folkeskolerne. Systematiske forskningskortlægninger og synteser på folkeskoleområdet. Strategisk notat v. Rambøll. 6
JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere
Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager
Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.
SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i
Strategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Århus Skolelederforening samt Børn og Unge
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
JOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE STILLINGSPROFILBESKRIVELSE FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLELEDER FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLELEDER () Byrådet har den 27. august 2014 vedtaget en ny organisering af fritids- og ungdomsskoleområdet
Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-
Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at
Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil
Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...
Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid
Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,
Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...
Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
ORGANISATION. Stensagerskolen
ORGANISATION Stensagerskolen OKTOBER 2011 Organisering Skoledelen er organiseret såvel i aldersopdelte enheder som enheder på tværs af alder. For hjemmeboende elever til og med 7. klassetrin er der SFO
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
NOTAT vedr. ansættelse af skoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af skoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Da vores tidligere leder er gået på pension, er stillingen som skoleleder ledig til besættelse 1. marts 2015. Stillingen annonceres på
Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Ledelsesgrundlag for skolevæsnet i Halsnæs Kommune 2015
Ledelsesgrundlag for skolevæsnet i Halsnæs Kommune 2015 Børn, unge og læring 2015. 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for ledelsesgrundlaget... 3 Beskrivelse af ledelsesstruktur... 4 Jobprofil for skoleleder...
FMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SKOLELEDER SØDALSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB OG, www.soedalskolen.dk TIL Sødalskolen søger en inspirerende og nærværende leder, som kan tegne skolen og derigennem fastholde den positive udvikling skolen er i samt sikre
Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Værdisæt for Tingbjerg Skole
Værdisæt for Tingbjerg Skole Skolens vision Skolen hvor hvert barn gennem læring og trivsel udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet de bedst mulige forudsætninger for sin fremtid
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Skoleleder på Låsby Skole
JOB- OG KRAVPROFIL Skoleleder på Låsby Skole Børn og Unge, Skanderborg Kommune 1. Introduktion 1.1 Baggrund Låsby Skoles nuværende skoleleder har søgt nye udfordringer, og derfor er stillingen som skoleleder
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Rolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig
Hornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Pædagogisk afdelingsleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil
Pædagogisk afdelingsleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Særslev-Hårslev-Skolen 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil
Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
