Kort- og Landmålingsteknikker

Transkript

1 Opgavetype: 4. Semester eksamensopgave Uddannelse: Kort- og Landmålingsteknikker Rapportens titel: Promovering af parker i Odense Forfatter: Studie nr Vejleder: Susanne Høiberg Skole: VIA University College Campus Horsens Teknisk-Merkantil Højskole Dato for aflevering: 11. Juni 2014

2 Titelblad Rapporttitel: Forfatter: Promovering af parker i Odense Dato/underskrift: 11. Juni 2014 Studienummer: Oplag: 3 Sideantal (á 2400 anslag): 7 Generel information: All rights reserved ingen del af denne publikation må gengives uden forestående tilladelse fra forfatterne. BEMÆRK: Dette projekt er udarbejdet som en del af Uddannelsen til Kort- og Landmålingstekniker alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion og konklusion fraskrives. 2

3 Forord Som eksamensprojekt på 4.semester af kort- og landmålings teknikker uddannelsen, har jeg valgt at arbejde med Promovering af parker i Odense. Her vil jeg gerne takke min vejleder Susanne Høiberg, for at have guidet og støtte mig gennem projektet. Der skal også lyde en tak til de virksomheder, som har bidragede med besvarelser af spørgeskemaet vedrørende 3D-teknologier (Bilag 1) i forbindelse med specialet, 3D modellering og laserscanning, på 4. semester. Der skal også lyde en tak til de mange folk, der har lavet YouTube klip, til brug af programmerne SketchUp og Illustrator. Abstract This paper contains information on how to create material that is useable for tourist information. The first part of the project revolves around the work related to creating a 3-D park. From fieldwork, with a total station, and all the way to video rendering of the 3-D park. The second part of the paper contains information s on how to create detail maps for use in tourist brochures. The paper also includes information on how to create materials that are useable on Google Earth and how to link to a webpage. Finely it contains information on how to set up a free webpage whit the video clip, the detail maps and pictures. 3

4 Indholdsfortegnelse Titelblad... 2 Forord... 3 Abstract... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Indledning... 6 Emnevalg... 6 Projektbeskrivelse... 6 Afgrænsning... 6 Projektstyring... 7 Metode... 7 Målgruppe D-viatuel park... 8 Kravspecifikationer til opmåling... 8 Markarbejde... 8 SDL... 8 Grove fejl... 9 Tilfældige fejl... 9 Systematiske fejl... 9 Microstation v8i... 9 SketchUp... 9 Kalibrering af totalstation... 9 Turistkort Oversigtskort Detailkort Brochure Hjemmeside Konklusion Overvejelser Kilder Bilag

5 Bilag 1. Virksomhedskontakt Bilag 2. Tidsregistrering Bilag 3. Handlingsplan Bilag 4. Situationsplan Bilag 5. Oversigtskort (google earth fil) Bilag 6. Værdiskema Bilag 7. Hjemmeside Bilag 8. 3D-park Kongens have Bilag 9. Kodeliste Bilag 10. Fikspunkter Bilag 11. Resultatfil (SDL uddrag) Bilag 12. Brochure

6 Indledning I forbindelse med afgangsprojektet på 4. semester af Kort- og landmåler teknikker uddannelsen (herefter KLT), vil jeg arbejde med promovering af parker i Odense. Jeg finder dette emne relevant, da der er mange måder at tackle emnet på både i landmålings henseende, inden for kortfremstilling, samt pga. muligheden for brugen af 3-D modellering. Emnevalg Odense har mange naturskønne områder der kunne være spændende at arbejde med i forbindelse med projektet. Jeg har dog valgt at fokusere på Kongens Have, Munke Mose samt Eventyrhaven da omfanget af projektet ellers ville være for stort til at kunne nås inden for den givne tidsramme. I forbindelse med promoveringen af parkerne vil jeg b.la. udarbejde turistkort over de tre parker samt udarbejde en 3Dmodel af én af de udvalgte parker. Jeg finder specielt 3D modellering interessant, da udviklingen inden for området er i fremgang og, ifølge flere store entreprenørfirmaer, bliver fremtiden indenfor KLT faget (bilag 1). Hertil finder jeg det naturligt at udarbejde turistkort, for at få sammenhæng i projektet. Projektbeskrivelse Gennem arbejdet med emnet vil jeg, opstille krav til opmåling i forbindelse med 3D konstruktionen af en park, her under: Hvad skal opmåles. Hvilke nøjagtigheder ønskes på det opmålte. Hvordan skal det præsenteres. Dertil kommer, hvilke programmer der skal bruges til behandling af dataet. Turistkortene vil jeg producere analogt i form af en brochure og digitalt. Hertil vil jeg opstille krav til: Hvad skal kortene indeholde. Hvordan skal det præsenteres. Endvidere vil jeg til det digitale kortmateriale, udarbejde en hjemmeside med 3D modellen, turistkortene. Ideen med materialet er, at det skal være med til at promovere parker og grønne områder i Odense. Afgrænsning Projektet afgrænses til at opmåle og lave en 3D model af Kongens Have i Odense, hernæst til at lave detailkort af Kongens Have, Eventyrhaven og Munke Mose. Der laves et digitalt oversigtskort over alle parker i Odense til Google Earth, som skal kunne linker til de individuelle parker, på den hjemmeside der oprettes. 6

7 Projektstyring Til at styre projektet, mod projektbeskrivelsens mål, er der udarbejdet en tidsplan, med anslået tid og reelt tidsforbrug (Bilag 2), samt en handlingsplan (bilag 3). Metode Til 3D modellen af Kongens Have, bliver der opmålt med totalstation. Det opmålte bliver herefter samlet i SDL, og indlæst i Microstation V8i via LIFA, hvor der laves en situationsplan (bilag 4), som indlæses i SketchUp, hvor 3D modellen opbygges. I forbindelse med turistkortene oprettes to typer kort. Et oversigtskort med alle parker i Odense, som oprettes i Mapinfo og eksporteres til en Google en Earth fil (bilag 5). Samt detailkort over de tre udvalgte parker, hvor dataet først bliver behandlet i Microstation, herefter eksporteres det til Acrobat Illustrator. Kortene behandles i Illustrator ud fra værdiskema (bilag 6) der opstilles, til sidst eksporteres kortene til pdf format, og ligges på hjemmesiden (Bilag 7), samt laves til Brochure. Målgruppe Materialet er beregnet til at give turister indblik i nogle af de mange muligheder der er for at nyde ferien i det grønne, med nogle af de mange naturskønne områder Odense har og byde på. 7

8 3D-viatuel park Dette afsnit omhandler processen fra markarbejde til endelig 3D-Park. Parken (Kongens Have) bliver opbygget i SketchUp og lagt på hjemmesiden i form af et videoklip. (bilag 8) Kravspecifikationer til opmåling Opmålingen til den 3D virtuelle park, vil foregå i et lokalt koordinatsystem, da der ikke er behov for en geografisk placering. Den geometriske nøjagtighed på opmålingen, er kun vigtig i det omfang, at den skal kunne danne grundlag for en realistisk gengivelse af parken. Der er valgt, at en nøjagtighed inden for gruppen skælpunkter med en fejlgrænse på 0,03m til 0,05m er tilstrækkeligt (kilde 1). Objekter der skal opmåles omfatter: Hushjørner Hækudformning Bed udformning Stikanter Træer Fast stående bænke Vandkant Lygtepæle Skraldespande Statuer Græs arealer Markarbejde Opmålingen af Kongens have, er fortaget den 6. Maj Med Trimple S8 totalstation, der kan måle med en nøjagtighed på op til 1mm+1ppm (kilde 2). Til opmålingen er der blevet konstrueret en kodeliste (Bilag 9), for at kunne genkende punkterne senere. I den forbindelse er der sket en grafisk generalisering (kilde 3) hvor træer har samme kode, men er delt op i små og store, hertil skal det siges at der kun er løvtræer i Kongens have. SDL Det opmålte er samlet i SDL og lagt ind i et fælles koordinatsystem. Dette er gjort ved at udregne koordinater til den ene opstillings fikspunkter (bilag 10). Herefter er de to opmålinger samlet ud fra fikspunkterne, dette giver en afvigelse på første opstilling på 0,001mm og en afvigelse på anden opstilling på 188mm (Bilag 11). 8

9 Denne afvigelse vil svare til 9,4cm på hver opstilling, og kan skyldes flere fejl-typer. Grove fejl Er de menneskelige fejl, som fejlbetjening af instrumentet, beregningsfejl ol. Disse fejl kan mindskes ved overbestemmelse eller dobbeltmålinger. Tilfældige fejl Er alle de fejl der ikke er kendte og ikke kan tages højde for, som f.eks. temperatur svingninger. Systematiske fejl Herunder arbejder vi med fejl der er kendte, som der kan tages højde for og rettes i opmålingen, hvis man kender fejlens størrelse og årsag. En af disse kan være manglende kalibrering af totalstationen. (kilde 4). Trods afvigelsen er der arbejdet videre med dataet, da det ikke er afgørende for målgruppens brug af materialet. Microstation v8i I Microstation er det opmålte indlæst via LIFA. De indlæste lag er tildelt de korrekte navne efter kodelisten. Herefter er alle lagenes observationer optegnet som arealer eller punkter, i form af en situationsplan af parken, til videre bearbejdning i SketchUp. SketchUp I SketchUp er situationsplanen importeret. I forbindelse med importen kan der ske brud på arealer fra situationsplanen og disse skal således samles manuelt. Herefter tildeles objekter, som har en højde, koter ud fra kodelisten. De forskellige arealer pålægges passende tekstur. Bygninger og staturer er tildelt billeder som tekstur for at få et realistisk udseende. I SketchUp er der, som tidligere nævnt, fortaget grafisk generalisering (kilde3), idet træer er opdelt i store og små, men ikke i arter. Kalibrering af totalstation Ved kalibrering af en totalstation, foretages en kontrol af systemets nøjagtigheder og derefter foretages justeringer, hvis dette findes nødvendigt. Dette gøres ved at sætte totalstationen op og måle samme punkt i første og andet kikkertsigte, for at kontrollere om de to observationer giver 400gon eller 360grader tilsammen, alt efter hvad totalstationen er sat op til at måle i. Denne metode bruges både for vertikalaksen og horisontalaksen og kaldes for kollimationsfejl eller indexfejl (kilde 5). 9

10 Turistkort I forbindelse med konstruktionen af turistkort, bliver der lavet to typer materiale. Oversigtspunkter til Google Earth (Bilag 5), samt detailkort til henholdsvis A4 brochure (Bilag 12) og hjemmesiden (Bilag 7). Oversigtskort Kortet er lavet i Mapinfo, med DTK/Skærmkort DKTM2 Østjylland og Fyn som baggrundskort, fra kortforsyningen.kms.dk WMS server. Herefter er der oprettet en tabelstruktur med to kolonner, én til parkernes navne og én med link til hjemmesiden, hvortil detailkortene er uploadet. Parkerne er blevet udpeget på kortet som punkter. Punkterne er herefter eksporteret til en Google Earth fil, med link til hjemmesidens undergrupper. I forbindelse med oprettelse af oversigts kortet, er der konstrueret et værdiskema til at styre processen. Detailkort Detailkortene er opbygget af FOT data, som er hentet fra, Geodatastyrelsens frie data (kilde 6), i form af shape filer. Denne type filer er valgt fordi, Microstation kan indlæse dem direkte. Under arbejdet med FOT dataet i Microstation, er der fortaget katografiske generaliseringer. Idet meget af det nedhentede materiale er udeladt, her under vejkanter, irrelevante bygninger, by polygoner, master, kloakdæksler mm. Herefter er der fortaget redaktionel generalisering, ved at sammenlægge lag som sø og å, til et lag der hedder vand. Alle lag er i denne proces fået ændret navne, for overskuelighedens skyld til det vider arbejde i Illustrator (kilde 3). I Illustrator er dataet indlæst, og bearbejdet ud fra Værdiskemaet, så objekterne har fået tildelt korrekte grafiske variabler. I denne face af kortenes opbygning, er der placeret relevante symboler på kortet, som er let genkendelige for modtageren, f.eks. en kniv og gaffel ved en cafe, en mand og dame ved toilet faciliteter eller et P- symbol ved parkeringsmuligheder. Til alle kortene er der oprette signaturliste. Kortene er herefter eksporteret til Pdf filer. Brochure Brochurerne er produceret i Word A4 format. Forsiden af brochurene er opdelt i 3 kolonner, med beskrivende tekst af hver enkelt park samt billeder herfra. Bagsiden af brochurene er selve detailkortene. Kortene er blevet skaleret til at passe, i størst muligt format, uden der sker forvanskninger. 10

11 Hjemmeside Hjemmesiden er opbygget via en gratis hjemmesideudbyder, Opbygningen af en hjemmeside via denne udbyder, foregår således at man opretter en bruger med navn og , derefter navngiver man siden, vælger farve og skabelon for sidens udseende. Efterfølgende har man mulighed for at oprette faneblade på siden, hvor der vælges hvilken type side man vil oprette, eks. Tekst, video, billeder ol. På siden er der oprette, faner for alle parkerne. Kongens Have fanen, har 3 underfaner, 3D, Detailkort og Billeder. I 3D fanen findes der et videoklip af 3Dmodellen. Detailkortet over Kongens Have er i fanen Detailkort. I fanen Billeder er der billeder fra parken samt den beskrivende tekst fra brochuren. For henholdsvis Eventyrhaven og Munke Mose, findes kun fanerne: Detailkort og Billeder, med tilsvarende materiale. Resten af parkerne har kun informationen: siden er under opbyggelse. I forbindelse med upload af detailkortene, er kortene konverteret til Png-format, da udbyderen ikke understøtter Pdf-formater. Konklusion Det er lykkes at konstruere en 3D park ud fra det indsamlede data. Dog er det opmålte uden for de opstillede krav på 3 til 5 cm, da der er en afvigelse på 9,4 cm pr. opstilling. Dette kan skyldes nogle af de tidligere nævnte fejl (jf. afsnit SDL s.7). En mulig fejlkilde kan være dét, at totalstationen ikke blevet kalibreret før brug. Dette kunne dog også være gjort efterfølgende og tilrette dataet ud fra kalibreringen, da denne type fejl er en systematisk fejl. Kalibreringen er desværre ikke blevet fortaget efterfølgende, da fejlen først blev opdaget senere, i forbindelse med behandling af dataet i SDL. I forbindelse med turistkortene er der, via værdiskemaet, stillet krav til hvad oversigtskortet og detailkortene skal indeholde, samt hvordan de skal se ud. Det lykkes at oprette en Google Earth fil, der kan linke til de forskellige parker på hjemmesiden. Detailkortene er blevet konstrueret, i både brochure format og lagt på hjemmesiden, hvor der undervejs har været overvejelser om hvad kortene skal formidle, hvordan designet på dem skulle være og hvad der skal udlades, samt medtages for at gøre dem letlæselige for målgruppen. Hvad angår hjemmesiden, så er denne funktionel. Dog har den visse begrænsninger, såsom at den ikke kan håndtere Pdf formater. Samlet set er det lykkes at indsamle data, behandle dem og præsentere dem, således at disse kan medvirke til at promovere parker i Odense. Hermed mener jeg at have nået mit mål, i forhold til min projektbeskrivelse. 11

12 Overvejelser Gennem projektet har jeg gjort mig mange overvejelser, over hvordan projektet skulle bygges op, hvad det skulle indeholde, hvorfra dataet skulle hentes og hvilke data det skulle indeholde. En af overvejelserne gik på, sammen med min vejleder, om det var muligt at bruge Danmarks højde model, til at tage, koterne til 3D-modelen. Dette er fravalgt idet, at den er i et grid på 1,6m (kilde 6) og det derved er umuligt at bruge i forbindelse med skrå tage. Derudover har jeg haft overvejelser om hvilke programmer, der skulle bruges. Specielt i forbindelse med det kartografiske design, om der skulle bruges Ocad eller Adobe Illustrator. Jeg valgte Illustrator, da jeg finder brugerfladen mere overskuelige. Kilder 1) Uddrag af kompendie: Kvalitetssikring. LFM, Vitus Bering ) 3) 1_sem_Kartografisk design.pptx af Lisbeth Kejser d ) Bogen om GIS og geodata side 268 og 269 5) Landmåling Instrumenter og metoder Kap 5.7 aksefejl, kap 5.8 kræsaflæsningsfejl 6) Bilag 12

13 Bilag 1. Virksomhedskontakt 1. Til hvilke typer af opgaver benytter virksomheden... (gerne med overordnede eksempler) a. 3D laserscanning? Kontrol scanninger af eksisterende bygninger (f.eks. elevatorskakte), volumenberegninger, kontrol af udgravninger. b. 3D laserscanning og eftermodellering? Scanning og modellering til 3D modeller til projektering og BIM, røranlæg. c. Ren 3D modellering? Hvor opmålingen er udført med totalstation, og så modellerer vi opmålingen i microstation. 2. Hvilket/hvilke instrument/-er er eller metode benytter virksomheden til 3D laserscanning? En Leica P Væsentlige grunde til valg af instrument/-er er eller metode? På købstidspunktet det mest interessant instrument i forhold til ydeevne og forhold det kan arbejde under. 4. Hvilke økonomiske og tidsmæssige aspekter er der forbundet med de forskellige metoder? Modellering er dyrt og tidskrævende. Billigere hvis udført i udlandet, men så ligger der en stor kontrolopgave. Softwaren bliver bedre og bedre til automatisk modellering, men der er stadigvæk noget vej endnu til det perfekte stykke software og de er så som regel ret dyre. Selve scanningen er ikke den dyre del, og håbet/forventningen er at dem vi leverer data til en dag vil kunne arbejde direkte i punktskyen, så man ikke skal modellere længere, men kun leverer de målte data. 5. Fremtidsvisioner for 3D? Voksende marked. Men om det er 3D fra laserscannerne, eller ved totalstation eller ved passive sensorer er svært at sige. De har alle forskellige fordele. Men Danmark er stadigvæk bagude i forhold til brugen af 3D i projektering og anlæg, sammenlignet med vores naboer og lignende lande vi normalt sammenligner os med. 13

14 1. Til hvilke typer af opgaver benytter virksomheden... (gerne med overordnede eksempler) a. 3D laserscanning? Store tekniske dokumentationsopgaver fx vindmøllefundamenter, dokumentation for kvalitetssikring af færdige byggerier samt projekteringsgrundlag til ombygning af eksisterende byggerier. b. 3D laserscanning og eftermodellering? Udfører ikke selv eftermodellering, men kombinerer arbejdet med arkitekt. Fx industrimål (skibskøl). c. Ren 3D modellering? ering? Typisk terræn-opgaver i fbm. Visualisering af lokalplaner, byggesager (hvor der er skyggediagrammer) samt til identifikation af mulige steder for opsætning af solceller. 2. Hvilket/hvilke instrument/-er er eller metode benytter virksomheden til 3D laserscanning? Leica Nova. 3. Væsentlige grunde til valg af instrument/-er er eller metode? Pga. kombinationen af scanner og totalstation, men ønsker indkøb af ren scanner, da disse arbejder hurtigere. 4. Hvilke økonomiske og tidsmæssige aspekter er der forbundet med de forskellige metoder? Datafangst med scanneren er billig, men efterbehandlingen omkostningstung. Det er ikke alle samarbejdspartnere der kan arbejde i punktskyer, hvilket der også skal tages højde for. 5. Fremtidsvisioner for 3D? 3D bliver uden tvivl fremtid, og vil være her udviklingen er fremover. 14

15 1. Til hvilke typer af opgaver benytter virksomheden... (gerne med overordnede eksempler) a. 3D laserscanning? Opmålingsopgaver indenfor: Industri, Olie & Gas, Infrastruktur (veje/jernbaner/broer/tunneller), Kraft- og varmeværker, Byggeri og Anlæg. b. 3D laserscanning og eftermodellering? Modellering og digitalisering på baggrund af punktskyer foretages primært i østen (Indien). Enten af firmaets egen produktions enhed i Indien eller af ekstern samarbejdspartner. Jernbaneopgaver i DK digitaliseres i DK, det skal dog siges at behovet for digitalisering er faldende. Der er tendens til at punktskyerne bruges direkte, da punktskyerne i dag repræsenterer et fuldstændigt 3D virtuelt miljø. Dette skyldes bedre og hurtigere scannere/større datamængde/hurtigere computere. c. Ren 3D modellering? Det er meget få projekter hvor vi ender med kun at levere en 3D CAD model. I enkelte tilfælde for bygningsprojekter leveres as built CAD BIM model. Mange firmaer i fjernøsten udbyder modellering til meget billige rater. Vi har gode erfaringer med vores eksterne modellerings samarbejdspartner, de er hurtige og dygtige. 2. Hvilket/hvilke instrument/-er er eller metode benytter virksomheden til 3D laserscanning? Hardware: Terrestrisk: FARO, LEICA, Z+F, TRIMBLE Mobile: VELODYNE, RIEGL, LEICA Software: FARO Scene, LEICA Cyclone, Z+F Lasercontrol, TRIMBLE RealWorks, NavisWorks, AVEVA LFM, Bentley, AutoDesk, Cloud Compare, MeshLab, GOM Inspect, Terra Explorer, GeoVerse mfl 3. Væsentlige grunde til valg af instrument/-er er eller metode? Opgave er altid afgørende for valg af instrument/metode. Skal der måles kantsten i et kryds er det ikke realistisk at scanne, men hurtigere med totalstation. Store projekter = store setups. FARO scanner og FARO Scene software er vores foretrukne til indendørs/begrænsede områder. LEICA scanner og LEICA Cyclone software er vores foretrukne til udendørs/åbne områder. 4. Hvilke økonomiske og tidsmæssige aspekter er der forbundet med de forskellige metoder? Helt kort, er f.eks. et FARO setup hurtigere og billigere, men også mere begrænset. Et LEICA setup er dyrere og mere omstændigt, men mere overskueligt. 5. Fremtidsvisioner for 3D? Laserscanning som vi kender det med aktive sensorer (der sender noget ud som skal tilbage og modtages) er forældet teknologi. I fremtiden vil al 3D dokumentation foretages ved at ekstrahere 3D fra 2D billeder (3D fotogrammetri). Vi er allerede langt i denne udvikling og laver 3D punktskyer på baggrund af billeder (fotos) taget fra f.eks. droner. 15

16 1. Til hvilke typer af opgaver benytter virksomheden... (gerne med overordnede eksempler) a. 3D laserscanning? b. 3D laserscanning og eftermodellering? c. Ren 3D modellering? 2. Hvilket/hvilke instrument/-er er eller metode benytter virksomheden v til 3D laserscanning? 3. Væsentlige grunde til valg af instrument/-er er eller metode? 4. Hvilke økonomiske og tidsmæssige aspekter er der forbundet med de forskellige metoder? 5. Fremtidsvisioner for 3D? I virksomheden benytter vi ikke 3D Laserscanning pga. prisen. Der er ikke udsigt til vi i de kommende år kommer til at anvende det. Hvis det skulle blive aktuelt ville det nok i første omgang være vores primære mål at leje udstyret fremfor at købe det pga. den høje indkøbspris. 16

17 Bilag 2. Tidsregistrering 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 Bilag 3. Handlingsplan 22

23 Bilag 4. Situationsplan 23

24 Bilag 5. Oversigtskort (google earth fil) Dette bilag er et digitalt bilag. På DVD en under bilag ligge en fil ved navn Bilag 5. Oversigtskort.KML For at kunne åbne filen skal google Earth være instalerret på computeren Når filen er åben kan der klikkes på punkterne, og derefter klikke på linkene til hjemmesiden ( ) med de forskellige parker. 24

25 Bilag 6. Værdiskema 25

26 Bilag 7. Hjemmeside Dette er et digitalt bilag Linket forneden går til hjemmesiden 26

27 Bilag 8. 3D-park Kongens have Dette er et Digitalt bilag. Gå til siden Eller åben videoklip Bilag 8. 3D-park Kongens have på DVD en i mappen bilag 27

28 Bilag 9. Kodeliste 200 bøgehæk 201 andet hæk 250 sti grus 251 sti fliser 252 sti brugssten 300 hvid bænk 301 skraldespand 350 statue bund 351 statue top 400 husmur bund 401 husmur top 402 tag bund 403 tag top 450 stort træ 451 lille træ 452 lygtepæl 3m 453 lygtepæl 1m 500 granit blok 28

29 Bilag 10. Fikspunkter Sdlkode punkt nr. punkt type. X Y Z

30 Bilag 11. Resultatfil (SDL uddrag) Den fulde fil ligger som bilag 11. digitalt Fri opstilling: Opstillingspunkt : Beregning af opstillingspkt. (transformation) Opst.punkt faste punkter dy dx dz > > > > Transformations ligninger : Yt = * Xp * Yp Xt = * Xp * Yp Koordinatmiddelfejl : Opst. punkt faste punkter retn.afv. g/m afst.afv. kote afv > / > / > / > / Beregnet målestoksfaktor : Afstande justeres ikke med målestoksfaktor Detailpunkter beregnes gennem transformation Instrumenthøjde : Der er udregnet 386 detailpunkter. Fri opstilling:

31 Opstillingspunkt : Beregning af opstillingspkt. (transformation) Opst.punkt faste punkter dy dx dz > > > > Transformations ligninger : Yt = * Xp * Yp Xt = * Xp * Yp Koordinatmiddelfejl : Opst. punkt faste punkter retn.afv. g/m afst.afv. kote afv > / > / > / > / Beregnet målestoksfaktor : Afstande justeres ikke med målestoksfaktor Detailpunkter beregnes gennem transformation Instrumenthøjde : Der er udregnet 153 detailpunkter. 31

32 Bilag 12. Brochure Her er vedlagt 3 brochure Kongens Have. (Digitalt: Bilag 12a) Eventyrhaven. (Digitalt: Bilag 12b) Munkemose. (Digitalt: Bilag 12c) 32