Ungeprofil Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i klasse i Solrød Kommune, Skoleåret

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i klasse i Solrød Kommune, Skoleåret

2 Indhold 1. Sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater og konklusion Indledning Formål Deltagelse og data Sammenligningsgrundlag Resultater og diskussion Alkohol Alkoholdebut Alkoholforbrug Rygning Forekomst af rygning Prøvet tobaksrygning Rygning af tobak - dagligt og lejlighedsvist Vandpibe E-cigaretter Rygedebut Passiv rygning Seksuel sundhed Seksuel debut Pres og fortrydelse i forbindelse med sex/seksuelle handlinger Ubeskyttet sex Ubeskyttet sex og klamydia Sex og alkohol Viden om seksuel sundhed Trivsel og mental sundhed Overordnet velbefindende Selvværd og kropsopfattelser Trivsel i skolen

3 Mobning Social trivsel, familieforhold og venskaber Selvskade, søvn og medicinforbrug Hash og hårde stoffer Pengespil Butikstyveri og hærværk Krop, kost og motion Kost Fysisk aktivitet Metode/datagrundlag Referencer

4 1. Sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater og konklusion Ungeprofilen 2014 er en undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i klasse i Solrød Kommune. Ungeprofilen er fortrinsvist udarbejdet på baggrund af spørgeskemadata indsamlet i slutningen af skoleåret 2013/14, hvor 91% af alle elever på disse klassetrin har deltaget. Ungeprofilen giver et billede af den fysiske, mentale og sociale sundhedstilstand blandt eleverne og danner baggrund for bedre at kunne målrette kommunens indsatser på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet til de aktuelle udfordringer. Resultaterne vil indgå som vidensgrundlag i arbejdet med udviklingen af kommunens kommende Sundhedsstrategi for Resultaterne fra de enkelte klasser vil desuden blive gennemgået med henblik på at vurdere behovet for at sætte særligt ind de steder, hvor der er udtalte trivsels- og sundhedsmæssige udfordringer. Resultaterne viser, at elevernes sundhedstilstand på flere områder, hvor det er muligt at sammenligne, ligger gunstigt eller på niveau med tallene fra de større nationale undersøgelser af skolebørns sundhed. Det gælder eksempelvis for udvalgte parametre i forhold til rygning og alkohol, selvom der fortsat er belæg for en koncentreret forebyggelsesindsats i Solrød på disse områder. Ungeprofilen peger også på en række væsentlige sundhedsmæssige udfordringer i forhold til trivsel og mental sundhed. Mange af trivselsparametrene i Ungeprofilen, som eksempelvis søger at afdække elevernes overordnede velbefindende, tilfredshed med sig selv og egen krop samt årsager til manglende trivsel, viser at der er problemer særligt for pigernes vedkommende. Ungeprofilen indikerer, at der er behov for en fokuseret forebyggelsesindsats rettet mod at forbedre den mentale sundhed i grundskolens ældste klasser. Nedenfor opsamles hovedresultaterne på de enkelte temaer, som ungeprofilen dækker, og gives et overordnet indblik i 7.- og 8.-klasses elevernes trivsel og sundhed. Alkohol Ca. 56% af eleverne i 7. klasse og 78% af eleverne i 8. klasse har prøvet at drikke mindst én genstand alkohol. Alderen for alkoholdebut er lavere for de elever, der har drukket alkohol uden forældrenes tilladelse. Der er dog mange, som har fået lov til at prøve alkohol i en tidlig alder. Det virker uhensigtsmæssigt, når Sundhedsstyrelsen anbefaler, at forældre er tydeligt normsættende og fastslår, at unge generelt drikker mindre, hvis deres forældre siger, de ikke må drikke før de fylder 16 år. Det vidner om, at der fortsat er behov en dialog med forældrene om deres holdning til 4

5 de unges alkoholforbrug og muligvis på et tidligere tidspunkt i skoleforløbet, end kommunens SSPmedarbejdere har det i dag. Der er markant flere, der drikker alkohol regelmæssigt i 8.klasse end 7.klasse. I 8. klasse drikker 7,7% af drengene og 5,1% af pigerne alkohol mindst en gang om ugen. Desuden angiver en relativ stor andel af eleverne, at de drikker alkohol 1-3 gange om måneden - i 7. klasse er det 11,3% og i 8.klasse 2. De elever som drikker alkohol regelmæssigt (månedligt eller oftere), i 8 klasse, drikker generelt mere ad gangen, end dem som drikker regelmæssigt i 7.klasse. 56% af de 8. klasses elever, som drikker regelmæssigt, drikker almindeligvis 4 genstande eller mere ved samme lejlighed. En stor andel drikker endda over 7 genstande. De unges alkoholvaner har således karakter af, at de drikker for at opnå rus/fuldskab. Set i lyset af, at indtag af store mængder alkohol på samme tid er mere sundhedsskadeligt, og at Sundhedsstyrelsen generelt fraråder at unge under 16 år drikker alkohol, er disse tal bekymrende. Der er et væsentligt forebyggelsespotentiale i at udskyde de unges alkoholdebutalder, tillige med at nedbringe alkoholforbruget. Rygning Ca. 16% af eleverne i 7. klasse og ca. 29% af eleverne i 8. klasse har prøvet at ryge tobak. Ca. lige så mange har prøvet at ryge vandpibe. Det er desuden udbredt at have prøvet E-cigaretter, især på 7. klassetrin, hvor 25% har prøvet dette. Der er hhv. 0,4% og 1,2% af eleverne i 7. og 8. klasse, som ryger dagligt. Der er kun enkelte lejligheds-/festrygere i 7. klasse, men i 8. klasse ryger 6,9% af eleverne lejlighedsvist. Rygning er en meget belastende risikofaktor for sundheden, ikke mindst hvis man starter tidligt. Der er fortsat et forebyggelsespotentiale i at undgå, at unge begynder at ryge, udskyde eventuel rygedebut og få de unge rygere til at stoppe med at ryge, helst inden de når at udvikle afhængighed. Der er desuden et væsentlig potentiale i at forsøge at begrænse den passive rygning, som mange elever er udsat for, idet der bliver røget i ca. 13% af elevernes hjem. Desuden har en større andel af de elever, hvor der ryges i hjemmet, også selv prøvet at ryge, ikke mindst E-cigaretter. Seksuel sundhed Ca. 6% af eleverne i 7. klasse og 2 i 8. klasse har haft deres seksuelle debut. Af disse har ca. 42% prøvet at have ubeskyttet sex (ikke brugt kondom). 16% af de elever, som har haft deres seksuelle debut, har på et tidspunkt følt sig presset til sex eller seksuelle handlinger, som de ikke havde lyst til. Det er især pigerne, som har prøvet at føle sig presset. 5

6 Kun 64% af eleverne i 7-og 8. klasse synes, at de ved nok om prævention og 52% synes, at de ved nok om seksuelt overførte sygdomme. De restende elever synes enten ikke de ved nok eller er usikre på, om de ved nok. I relation til seksuel sundhed, tyder det på at der grundlag for at øge informationsindsatsen på disse klassetrin. Viden om sexsygdomme og prævention kan dog ikke stå alene. Det er væsentligt at de unge omsætter denne viden til handling og eksempelvis dyrker sikker sex. Det er således centralt samtidig at styrke de unges handlekompetencer. Det er også et generelt element i Sundhedsplejens arbejde med grundskoleeleverne, at fremme deres refleksion og handlekompetence i relation til sundhedsfaglige emner i en bred forstand. Trivsel Trivsel i hverdagen er centralt for sundhed, udvikling og læring. I forhold til overordnet velbefindende, har 77% af eleverne på i 7. og 8. klasse det godt eller rigtig godt. Dette gælder dog kun for 55% af pigerne i 8. klasse, hvor de resterende kun har det ok eller nogenlunde, og ca. 7% angiver ligefrem at de har det dårligt eller rigtig dårligt. I 7. klasse angiver 5% af pigerne tilsvarende at de har det dårligt. Drengene angiver generelt et bedre overordnet velbefindende end pigerne. Det er et gennemgående træk, at pigerne på mange af de udvalgte trivselsparametre i undersøgelsen ligger dårligere end drengene - og i udpræget grad pigerne på 8. klassetrin. Ensomhed er det hyppigst angivne svar, når der spørges til, hvorfor nogle elever ikke har det godt. Over 6% af eleverne føler sig for det meste eller altid ensomme og for pigerne i 8. klasse er tallet 16%. Kun 17% af pigerne (mod 46% af drengene) føler sig altid gode nok som de er, og 15% af pigerne føler sig sjældent eller aldrig gode nok. Samtidig er 3 af pigerne (mod 8% af drengene) utilfredse med deres krop og 38% af pigerne (mod 13% af drengene) tænker ofte eller hele tiden over deres vægt. Set i forhold til nationale tal, er andelen af piger, som er utilfredse med deres krop, en del større i Solrød. Det er også pigerne på 8. klassetrin, som trives dårligst i skolen. 27% kan ikke rigtig eller slet ikke lide at gå i skole og 33% er kun en gang imellem eller slet ikke glade for den klasse, som de går i. Modsat udmærker drengene i Solrød sig ved at være mindre utilfredse med at gå i skole end drengene på landsplan. Kun 63% af pigerne på 8. klassetrin føler, at deres klassekammerater for det meste eller altid kan lide dem, som de er (mod 86% af drengene). Næsten dobbelt så mange piger (22%) som drenge (12%) på 8. klassetrin oplever ofte/altid at sove dårligt om natten. Det er også denne gruppe, som har det højeste forbrug af smertestillende medicin. 2 af pigerne i 8. klasse bruger smertestillende medicin ugentligt eller oftere. 6

7 Resultaterne for den mentale sundhed og trivsel, især for pigernes vedkommende, er bekymrende. Der er baggrund for at styrke forebyggelsesindsatsen rettet mod at øge den mentale sundhed i grundskolens ældste klasser. Hash/stoffer 3% af eleverne i 7. klasse og 12% i 8. klasse i alt 40 elever har prøvet at ryge hash. 3% af drengene og 1,6% af pigerne i alt 12 elever har prøvet hårdere stoffer end hash. 4 af disse elever går i 7. klasse og 8 går i 8. klasse. Tallene viser, at det til stadighed er centralt, at have fokus på at forebygge at de unge eksperimenterer med hash og hårdere stoffer. Pengespil Ca. 59% af drengene og 21% af pigerne har prøvet at spille pengespil. Der er flere af drengene i 7. klasse (16%) end i 8. klasse (12%), som spiller pengespil ugentligt eller oftere. Ingen af pigerne på de to klassetrin angiver at spille så jævnligt. Generelt bliver der dog kun brugt relativt begrænsede midler på pengespil blandt dem, som spiller jævnligt. Butikstyveri og hærværk 18% af eleverne i 7.- og 8.klasse har prøvet at begå hærværk eller butikstyveri. Hærværk er mere udbredt på 7. klassetrin, mens butikstyveri er mere udbredt på 8. klassetrin. Det er oftest drengene, der begår disse to former for kriminalitet. Overvægt, kost og motion 23% af eleverne på 7. klassetrin er målt af Sundhedsplejen til at være overvægtige. Heraf er svært overvægtige. Valide tal for 8. klassetrin findes ikke. Ca.12% af eleverne i 7.-og 8.klasse vurderer, at deres kostvaner er usunde eller meget usunde. Drengene har, især i 8.klasse, bedre selvvurderede kostvaner end pigerne. Langt størstedelen af dem, som spiser usundt, vil gerne spise sundere. 14,1% af eleverne i 7.- og 8. klasse dyrker kun 1 times motion eller mindre om ugen i fritiden. Eleverne i 8. klasse spiser hyppigere usunde ting og dyrker mindre motion end eleverne i 7. klasse. Især pigerne på 8. klassetrin vurderer, at de har usunde kostvaner og er i dårlig form. Resultaterne viser, at det fortsat er stort behov for en aktiv forebyggelsesindsats rettet mod fremme elevernes kostvaner og øge den fysiske aktivitet. Folkeskolereformen som gælder fra det nye skoleår , bidrager til sidstnævnte, idet den sikrer mere fysisk aktivitet i skoletiden. Men indsatser rettet mod at fremme sund livsstil generelt, herunder forbedre elevernes kostvaner, også dem i hjemmet, er fortsat centrale for at nedbringe antallet af overvægtige skolebørn. 7

8 2. Indledning Ungeprofilen er en undersøgelse om sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt unge i Solrød Kommune. Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem SSP, Sundhedstjenesten og Forebyggelsen i kommunen Formål Formålet med denne rapport er at formidle resultaterne af Ungeprofil-undersøgelsen. Resultaterne giver et billede af den fysiske, mentale og sociale sundhedstilstand blandt eleverne i kommunens 7. og 8. klasser og danner baggrund for fremtidige indsatser i kommunen med henblik på at forbedre trivsel og sundhed. Resultaterne skal ikke mindst udgøre et vidensgrundlag i arbejdet med udviklingen af den kommende Sundhedsstrategi for Der vil desuden blive set på resultaterne fra de enkelte klasser i forhold til at sætte ind der, hvor der er problemer med trivsel, sundhed og/eller uhensigtsmæssig adfærd Deltagelse og data Data er indsamlet på kommunes 3 folkeskoler og 2 privatskoler i samtlige 7. og 8. klasser. I alt har 517 elever i 24 skoleklasser deltaget i undersøgelsen. Dette svarer til 91% af kommunens elever på disse klassetrin. Deltagelsesprocenten ligger mellem 79% og 10 af eleverne i de enkelte klasser. Der er til undersøgelsen udformet i alt 65 spørgsmål omhandlende forskellige aspekter af sundhed og trivsel. Spørgsmålene er udviklet i et samarbejde mellem SSP, Forebyggelsen og Sundhedstjenesten og med inspiration fra andre nationale og kommunale undersøgelser af unges trivsel og sundhedsvaner. For nærmere beskrivelse af datagrundlaget og metoden henvises til kapitel 4: Metode/datagrundlag sidst i denne rapport Sammenligningsgrundlag Resultaterne i rapporten holdes, hvor det er muligt, op imod tal fra nationale undersøgelser. Dette gøres for at undersøge om Solrød-elevernes sundhed, trivsel og risikoadfærd er på niveau med jævnaldrene uden for kommunen. Følgende undersøgelser bliver fortrinsvist brugt som sammenligningsgrundlag: Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1]. Dette er den senest udkomne udgave af det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). I skolebørnsundersøgelse er der brugt data, som er samlet ind i et repræsentativt udvalg af 5.-, 7.- og 9. klasser landet over. I denne rapport sammenlignes resultaterne fra Solrød Kommune med Skolebørnsundersøgelsens resultater fra 7.- og 9. klassetrin. Der skal således tages forbehold for, at vores data fra 8. klassetrin kun er tilnærmelsesvis sammenligneligt med skolebørnsundersøgel- 8

9 sens data for 9. klassetrin. Det må dog nævnes, at indeværende undersøgelse er foretaget hen mod slutningen af skoleåret (i maj måned), og at disse elever derfor om få måneder vil gå i 9. klasse. Hertil kommer, at skolebørnsundersøgelsen bygger på data fra 2010 og derfor ikke er fuldstændig tidssvarende. Undersøgelsen foretages hvert 4. år, men tallene fra 2014 bliver først offentliggjort i Psykisk mistrivsel blandt årige [2]. Denne rapport bygger på tal fra skolebørnsundersøgelsen, men fokuserer på og går mere i dybden med trivsel og mental sundhed. Sundhedsstyrelsens undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner [3]. Sundhedsstyrelsen har siden 1997 løbende undersøgt de åriges livsstil og sundhedsvaner via et spørgeskema, som udfyldes af et repræsentativt udsnit af danske skoleelever. Børnerådets analyse af 13-åriges tanker om krop og vægt [4]. Analysenotat fra en landsdækkende undersøgelse af 7. klasse elevers trivsel på en række parametre. 3. Resultater og diskussion I dette kapitel præsenteres resultaterne af Ungeprofilen De enkelte resultater diskuteres og sammenlignes så vidt muligt med nationale tal Alkohol Indtag af alkohol kan påvirke børn og unges udvikling og helbred negativt. Alkohol påvirker de områder i hjernen, der har at gøre med indlæring, hukommelse, risikovurdering og impulskontrol. Denne påvirkning er særlig central i børne- og ungdomsårene, hvor hjernen er under udvikling. Den skadelige påvirkning af hjernen sker navnlig, hvis man drikker meget alkohol på en gang, dvs. 5 genstande eller mere ved én lejlighed. Det er samtidig det drikkemønster, der ofte ses blandt unge [5]. Alkohol er vanedannende og udvikling af afhængighed sker særlig hurtigt hos de unge. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de unges alkoholdebut udskydes, deres brug af alkohol begrænses samt at forældrene er tydeligt normsættende. Endvidere anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn og unge under 16 år slet ikke drikker alkohol. Sen alkoholdebut nedsætter risikoen for, at den unge senere får et stort alkoholforbrug og udvikler alkoholproblemer. Desuden har unge, der ikke drikker alkohol, mindre risiko for at begynde at ryge [5]. Forældrenes holdning til den unges forbrug af alkohol er central. Sundhedsstyrelsen pointerer, at unge drikker mindre, hvis deres forældre tydeligt siger, at de først kan drikke alkohol, når de bliver 16 år sammenlignet med børn, hvis forældre accepterer, at de drikker tidligere. Desuden begynder unge at drikke tidligere og mere, når de er ude, hvis de har fået tilbudt alkohol derhjemme af deres forældre, i forhold til dem som ikke har [6]. 9

10 Alkoholdebut I 7. klasse har 55,6% af eleverne prøvet at drikke mindst en genstand alkohol. I 8. klasse er tallet 78,1% (tabel 2). I denne undersøgelse defineres alkoholdebut som det alderstrin, hvor eleven for første gang drak mindst én hel genstand. Blandt de elever, som har haft deres alkoholdebut, drak 23% (78 elever), deres første genstand inden de fyldte 13 år (figur 1). Da mange af eleverne, især i 7. klasse, endnu ikke har haft deres alkoholdebut, giver det ikke mening at beregne den gennemsnitlige debutalder. Figur 1: Alder ved alkoholdebut blandt de elever, som har haft deres alkoholdebut (331 elever) 45% 4 42% 35% 3 31% 25% 2 15% 5% 13% 4% Under 12 år 12 år 13 år 14 år 15 år 62% af de elever, som har prøvet at drikke mindst én genstand, ventede til de fik lov af deres forældre (figur 2). Figur 2: Andel af de elever, der har prøvet at drikke mindst én genstand, som ventede med at drikke til de fik lov af forældrene (325 elever) % Ja 38% Nej Ventede du med at drikke alkohol til du fik lov af dine forældre? Alderen for alkoholdebut er generelt lavere for de elever, som ikke ventede med at drikke alkohol til de fik lov af deres forældre (tabel 1). Hele 19,5% af de elever, der har prøvet at drikke alkohol og som ikke ventede til de havde fået lov af forældrene, var under 12 år ved deres alkoholdebut. Til 10

11 sammenligning er andelen 5,2% for de, der havde fået lov af deres forældre. Det giver stof til eftertanke, at 37 elever har fået lov af deres forældre til at drikke en hel genstand inden de fyldte 13 år. Ikke mindst når det sammenholdes med, at Sundhedsstyrelsen pointerer, at unge drikker mindre, hvis deres forældre har taget afstand fra, at de må drikke alkohol før de fylder 16 år. Det vidner om et behov for at arbejde med forældrenes holdning til de unges alkoholforbrug, hvilket kommunens SSP-medarbejdere også forsøger i forbindelse med de forældremøder, som de bliver inviteret med til om emnet i 7-9.klasse. Det kan overvejes, om det fremadrettet er muligt at få en dialog i gang tidligere med forældrene om deres holdning til alkohol i relation til børnene. Dette uden at det inspirerer børnene til at begynde at interessere sig for alkohol, såfremt de er til stede når dialogen med forældrenes tages. Alternativt kan det overvejes, om forældrene på anden vis skal informeres om, hvordan de kan påvirke deres barns alkoholforbrug gennem deres holdninger. Tabel 1: Alder for alkoholdebut fordelt på hvorvidt man havde forældrenes accept. (Kun de, som har angivet at have prøvet at drikke mindst én genstand 316 elever) Ventede du med at drikke alkohol til du fik lov af dine forældre? Hvor gammel var du første gang du drak mindst en genstand? Under 12 år 12 år 13 år 14 år 15 år Ja 5,2% 14, 37,8% 36,8% 6,2% 10 Nej 19,5% 13, 44,7% 21,1% 1,6% 10 10,8% 13,6% 40,5% 30,7% 4,4% Alkoholforbrug Der er markant flere, der drikker alkohol regelmæssigt i 8.klasse end 7.klasse. Særligt ses en stor forskel i andelen af piger, som har prøvet at drikke alkohol/drikker regelmæssigt (tabel 2). I 7.klasse i Solrød drikker hhv. 2,6% af drengene og af pigerne alkohol mindst en gang om ugen, og i 8.klasse 7,7% af drenge og 5,1% af pigerne (tabel 2). De tilsvarende nationale tal er ifølge skolebørnsundersøgelsen, at hhv. 9% af pigerne og 7% af drengene i 7. klasse drikker mindst en gang om ugen. I 9.klasse, er det hhv. 28% af drengene og 19% af pigerne [1]. Det tyder altså på, at eleverne i de store klasser i folkeskolen i Solrød Kommune drikker alkohol mindre hyppigt end landsgennemsnittet. Dog med det forbehold at mønstret kan ændre sig i 9.klasse og at landsgennemsnittet kan have ændret sig siden 2010, hvor tallene fra skolebørnsundersøgelsen er fra. Om end de ikke drikker hver uge, er der stadig en relativ stor andel af elever i Solrød, som angiver, at de drikker 1-3 gange om måneden - i 7. klasse er det 11,3% og i 8.klasse 2 (tabel 2). Ses tallene i lyset af, at Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn og unge under 16 år slet ikke drikker alkohol, er der et væsentligt forebyggelsespotentiale i nedbringe de unges alkoholforbrug og sætte yderligere fokus på alkoholkulturen. 11

12 Tabel 2: Erfaring med alkohol, fordelt på klassetrin og køn (517 elever) Har du prøvet at drikke alkohol? (mindst en genstand) 7. klasse 7. klasse 8. klasse Drenge Drenge 8. klasse Aldrig 32,8% 53,9% 44,4% 23,1% 20,5% 21,9% 33,1% En eller nogle gange 51,7% 36,2% 43,2% 51,7% 51,3% 51,5% 47,4% Drikker 1-3 gange om måneden 12,9% 9,9% 11,3% 17,5% 23,1% 20, 15,7% Drikker 1-2 gange om ugen 0,9% 0, 0,4% 6,3% 3,4% 5, 2,7% Drikker 3 gange om ugen eller oftere 1,7% 0, 0,8% 1,4% 1,7% 1,5% 1,2% Figur 3: Erfaring med alkohol, fordelt på klassetrin (517 elever) Aldrig En eller nogle gange Drikker 1-3 gange om måneden Drikker 1-2 gange om ugen Drikker 3 gange om ugen eller oftere Har du prøvet at drikke alkohol (mindst én genstand)? 7. klasse 8. klasse Eleverne i 8. klasse drikker alkohol både oftere og mere ad gangen, end eleverne i 7. klasse. 56% af de 8. klasses elever, som drikker regelmæssigt, drikker normalt 4 genstande eller over, og 27% drikker 7 genstande eller over ad gangen (tabel 3 og figur 4). Det er de færreste, som nøjes med en enkelt genstand når de drikker alkohol. De unges alkoholvaner har karakter af, at de drikker for at opnå rus/fuldskab, hvilket ikke er hensigtsmæssigt ud fra en sundhedsmæssig betragtning, da store mængder alkohol på samme tid er mere skadeligt [5]. Tabel 3: Mængde af alkohol, som almindeligvis drikkes af dem, som drikker alkohol regelmæssigt (månedligt eller oftere) (99 elever) Hvor mange genstande drikker du almindeligvis, når du drikker alkohol? 7. klasse 8. klasse 1 genstand 5 (16,1%) 5 (7,4%) 10 (10,1%) 2-3 genstande 17 (54,8%) 25 (36,8%) 42 (42,4%) 4-6 genstande 8 (25,8%) 20 (29,4%) 28 (28,3%) 7-10 genstande 1 (3,2%) 10 (14,7%) 11 (11,1%) Mere end 10 genstande 8 (11,8%) 8 (8,1%) 31 (10) 68 (10) 99 (10) 12

13 Figur 4: Mængde af alkohol, som almindeligvis drikkes af dem, som drikker alkohol regelmæssigt (månedligt eller oftere) (besvaret af 99 elever ud af de 101 som angiver regelmæssigt alkoholforbrug) klasse 8. klasse 1 genstand 2-3 genstande 4-6 genstande 7-10 genstande Mere end 10 genstande Hvor mange genstande drikker du almindeligvis, når du drikker alkohol? Af de i alt 101 elever, som har et regelmæssigt alkoholforbrug (drikker månedligt eller oftere), mener 6 elever, at deres forbrug burde være mindre. Kun én af de 20 elever, der drikker ugentligt eller oftere, mener at forbruget burde være mindre (tal ikke vist) Rygning Det er velkendt at tobaksrygning er sundhedsskadelig og en meget belastende risikofaktor i forhold til udvikling af en lang række sygdomme, herunder kræft. Tobak indeholder nikotin, som skaber afhængighed, samt ca. 200 andre sundhedsskadelige stoffer. Rygning fører, hos de fleste, meget hurtigt til afhængighed. Det betyder, at hvis man begynder at ryge til fester, så er der stor risiko for, at man efter kort tid begynder at ryge til daglig [5],[6]. Desto tidligere man starter med at ryge, desto større er risikoen for, at man ender som storryger. Det er desuden sværere at holde op med at ryge som voksen, jo tidligere man er startet med at ryge. Hvis man starter med at ryge, før man er fuldvoksen, så kan væksten i lungefunktionen aftage således, at man aldrig opnår det fulde maksimum. Det er derfor centralt at rygestart som minimum udskydes og helst undgås [7]. Halvdelen af alle livstidsrygere dør af en sygdom, de har fået af at ryge [5]. Rygning er stadig udbredt blandt danske unge, selvom tendensen går i retning af færre rygere. Der er stor social forskel på, hvilke unge, der ryger. Eksempelvis er der flere rygere blandt de unge, hvis forældre har en kort uddannelse [8]. Rygning er således et væsentligt indsatsområde, når social ulighed i sundhed skal bekæmpes. 13

14 Forekomst af rygning I 7. klasse har 15,6% af eleverne prøvet at ryge tobak, 16,9% har prøvet at ryge vandpibe og 24,5% har prøvet at ryge E-cigaretter. I 8. klasse er disse tal steget til hhv. 28,5%, 27,8% og 31,5% (tabel 4 og figur 5). Tabel 4: Andel af elever, som har prøvet at ryge eller ryger/har røget jævnligt (mindst en gang om måneden) tobak, vandpibe og E-cigaretter 7. klasse 8. klasse Har prøvet Ryger/har røget jævnligt Har prøvet Ryger/har røget jævnligt Tobak (cigaretter) 15,6% 1,6% 28,5% 9,6% Vandpibe 16,9% 2,4% 27,8% 6,9% E-cigaretter 24,5% 5,5% 31,5% 9,6% Figur 5: Andel af elever, som har prøvet at ryge tobak, vandpibe og E-cigaretter, fordelt på klassetrin 35% 31,5% 3 28,5% 27,8% 25% 24,5% 2 15% 15,6% 16,9% 7. klasse 8. klasse 5% Tobak (cigaretter) Vandpibe E-cigaretter Det er mindst lige så udbredt at have prøvet E-cigaretter og vandpibe, som det er at have prøvet almindelige cigaretter. Det er meget udbredt at have prøvet E-cigaretter, til trods for, at E-cigaretter er et forholdsvist nyt produkt på markedet. Nedenfor redegøres mere detaljeret for brugen af hhv. tobak, vandpibe og E-cigaretter blandt elever på 7. og 8. klassetrin, herunder vil kønsforskelle blive belyst. Prøvet tobaksrygning Af eleverne i Solrød Kommune har 25%/7,8% (drenge/piger) på 7. klassetrin og 30,1%/24,5% på 8. klassetrin prøvet at ryge tobak (tabel 5). I skolebørnsundersøgelsen havde 26%/27% (drenge/piger) på 7. klassetrin og 46%/52% på 9. klassetrin prøvet at ryge tobak. Tallene har overordnet været faldende de sidste par årtier, men ser ud til at udjævne sig efter 2006 [1]. 14

15 Det ser således ud til, at andelen af særligt piger på 7. klassetrin i Solrød Kommune, som har prøvet at ryge tobak, er lav i forhold til landsgennemsnittet. Tendensen ser umiddelbar ud til at holde i 8. klasse, men da vi ikke har helt sammenlignelige data for 8. klassetrin på landsplan, bør der tages forbehold for dette. Men hvis den forholdsvis lave andel af elever, som i slutningen af 8.klasse har prøvet at ryge tobak, fortsætter ind i 9.klasse, så ser udviklingen inden for rygning blandt udskolingseleverne i Solrød positiv ud. Tabel 5: Erfaring med tobaksrygning, fordelt på klassetrin og køn (517 elever) Har du prøvet at ryge tobak? 7. klasse 8. klasse 7. klasse Drenge Drenge 8. klasse Har aldrig røget 75, 92,2% 84,4% 69,9% 73,5% 71,5% 77,9% Har prøvet et par gange 22,4% 7,1% 14, 21,7% 15,4% 18,8% 16,4% Lejligheds-/festryger 0, 0,7% 0,4% 4,9% 9,4% 6,9% 3,7% Ryger dagligt 0,9% 0, 0,4% 0,7% 1,7% 1,2% 0,8% Er tidligere ryger 1,7% 0, 0,8% 2,8% 0, 1,5% 1,2% For pigernes vedkommende sker der et stort spring fra 7. til 8. klasse mht. andelen, som har prøvet at ryge. Denne stiger fra 7,8% til 26,5% (tabel 5). Drengene ser ud til at debutere tidligere med at ryge, idet flere drenge har prøvet at ryge i 7.klasse. Rygning af tobak - dagligt og lejlighedsvist Der er færre dagligrygere i 7.klasse i Solrød end i landsgennemsnit, idet det fremgår af skolebørnsundersøgelsen, at 3% på 7. klassetrin ryger dagligt [1], hvor det i Solrød kun er 0,4% (tabel 5). I 8. klasse i Solrød er der forsat en lavere andel dagligrygere (1,2%) end landsgennemsnittet for 7.klasse. På 7.klassetrin i Solrød er der desuden meget få (0,4%) lejligheds-/festrygere. Dette gør sig desværre ikke gældende på 8.klassetrin, hvor 6,9% af eleverne ryger lejlighedsvist. Det er især pigerne som ryger jævnligt. Hele 11,1% af pigerne på 8. klassetrin ryger dagligt eller lejlighedsvist (tabel 5). Da rygning, hos de fleste, hurtigt fører til afhængighed, er lejligheds-/festrygerne ekstra udsatte for at blive daglige rygere [6]. Der ligger således et forebyggelsespotentiale i at forhindre at de unge begynder at ryge. Havdrup Skole er med i et satspuljeprojekt om unge og rygning, som også omfatter skoleåret 2014/15. Projektet har til formål at forebygge at eleverne begynder at ryge. Såfremt evalueringen af projektet er positiv, kan det overvejes om tiltaget skal videreføres og udbredes på andre skoler. 15

16 Vandpibe Vandpiberygning er, ligesom cigaretrygning, sundhedsskadelig og afhængighedsskabende og er derfor vigtig at forebygge af de samme årsager som cigaretrygning [9]. 22,4% af eleverne i 7. og 8. klasse har prøvet at ryge vandpibe. Allerede i 7. klasse har 16,9% prøvet det (tabel 6). Vandpiberygning ser altså ud til at være omtrent lige så udbredt som tobaksrygning på disse klassetrin. Tabel 6: Erfaring med vandpiberygning, fordelt på klassetrin og køn (517 elever) Har du prøvet at ryge vandpibe? 7. klasse 7. klasse 8. klasse 8. klasse Drenge Drenge Aldrig 78,3% 87,1% 83,1% 67,6% 77,8% 72,2% 77,6% En eller et par gange 19,1% 10,7% 14,5% 23,2% 17,9% 20,8% 17,7% Ryger et par gange om måneden 1,7% 0, 0,8% 4,2% 2,6% 3,5% 2,1% Ryger et par gange om ugen 0, 0,7% 0,4% 0,7% 0, 0,4% 0,4% Ryger dagligt 0,9% 0, 0,4% 0,7% 1,7% 1,2% 0,8% Har tidligere røget vandpibe 0, 1,4% 0,8% 3,5% 0, 1,9% 1,4% E-cigaretter Det vides endnu ikke hvor stor skadevirkningen af E-cigaretter kan være. Men netop denne manglende viden samt bekymringen for, at brug af E-cigaretter kan føre til andre former for rygning gør, at bl.a. Danmarks Lungeforening og verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at E- cigaretter omfattes af de samme rygeregler som tobaksrygning [10]. I alt 28% af eleverne i 7. og 8. klasse har prøvet at ryge E-cigaretter (tabel 7). Det er værd at bemærke, at en lige så stor andel af drengene i 7. klasse (37,9%) som i 8. klasse (37,1%) har prøvet at ryge E-cigaretter. Det er dog en større andel af drengene i 8. klasse, som ryger jævnligt (9,1%) i forhold til drenge i 7. klasse (6%) (tabel 7). Tabel 7: Erfaring med rygning af E-cigaretter, fordelt på klassetrin og køn (517 elever) Har du prøvet at ryge E- cigaretter? 7. klasse 7. klasse 8. klasse 8. klasse Drenge Drenge Aldrig 62,1% 86,5% 75,5% 62,9% 75,2% 68,5% 72, En eller et par gange 30,2% 9,9% 19,1% 25,2% 17,9% 21,9% 20,5% Lejligheds-/fest-ryger 3,4% 2,1% 2,7% 6,3% 5,1% 5,8% 4,3% Ryger dagligt 2,6% 0,7% 1,6% 2,8% 0, 1,5% 1,5% Har tidligere røget E-cigaretter 1,7% 0,7% 1,2% 2,8% 1,7% 2,3% 1,7% Rygedebut De i alt 29 elever, som svarede at de røg eller havde røget tobak lejlighedsvis eller dagligt, blev ligeledes spurgt om deres alder da de startede med at ryge. 25 svarede på spørgsmålet (de 16

17 resterende 4 svarede ikke relevant ). 48% af disse debuterede, da de var 13 år eller derunder (figur 6). Figur 6: Alder ved rygedebut for de elever, som ryger eller har røget lejlighedsvis eller dagligt (25 elever) 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% 8, 10 år eller derunder 44, 16, 12, 12, 8, 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Hvor gammel var du da du startede med at ryge? Passiv rygning 13% af eleverne på 7. og 8. klassetrin kommer fra hjem, hvor der ryges indendørs (figur 7). Disse elever udsættes herved, i et eller andet omfang, for passiv rygning eller gammel røg. Passiv rygning (indånding af tobaksforurenet luft) kan have helbredsmæssige skadevirkninger, heriblandt øges risikoen for luftvejslidelser og hjerte-karsygdomme [11]. Figur 7: Rygning indendørs i hjemmet (517 elever) 10 87% % Ja Nej Bliver der røget indendørs i dit hjem? En større andel af de unge, som kommer fra hjem, hvor der ryges indendørs, har prøvet at ryge tobak, vandpibe og E-cigaretter end de, som ikke kommer fra ryger-hjem (figur 8). 17

18 Figur 8: Andel, som har prøvet at ryge tobak, vandpibe og E-cigaretter fordelt på om der ryges indendørs i hjemmet eller ej 6 56% % 35% 21% 21% 24% Der ryges i hjemmet Der ryges ikke i hjemmet Har prøvet at ryge tobak Har prøvet at ryge vandpibe Har prøvet at ryge E- cigaretter 3.3. Seksuel sundhed Fremme af seksuel sundhed og trivsel, herunder at reducere forekomsten og spredningen af sexsygdomme samt reducere antallet af uønskede graviditeter, er et vigtigt indsatsområde i det kommunale forebyggelsesarbejde Seksuel debut Ca. 6% af eleverne i 7. klasse og ca. 2 i 8. klasse har haft deres seksuelle debut. Der ikke stor forskel på drenge og piger (figur 9). Figur 9: Andel af elever på 7. og 8. klassetrin, som har haft deres seksuelle debut (68 elever) 25% 2 19,6% 21,4% 15% 5% 6,9% 5, Drenge 7. klasse 7. klasse Drenge 8. klasse 8. klasse I Sundhedsstyrelsens Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner havde 21% af 14-årige drenge og 16% af 14-årige piger (tal fra 2008) haft deres seksuelle debut [3]. 18

19 Sammenligner vi dette med tallene fra 8. klassetrin i Solrød Kommune, er forekomsten af seksuelt aktive lidt højere i Solrød end på landsplan. Samtidig ses det, at pigerne i 8. klasse i Solrød har overhalet drengene, hvorimod der ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse på landsplan er flere drenge end piger i denne aldersgruppe, som har haft deres seksuelle debut. Der er flere drenge end piger, der har haft tidlig seksuel debutalder (13 år eller derunder) (figur 10). Da mange af eleverne endnu ikke har haft deres seksuelle debut, kan der ikke siges noget om den gennemsnitlige debutalder. Figur 10: De seksuelt aktives debutalder (62 elever) ,3% 59,4% ,1% 16,7% 12,5% 20, Drenge 13 år eller derunder 14 år 15 år Hvor gammel var du første gang du havde sex? Pres og fortrydelse i forbindelse med sex/seksuelle handlinger 4,7% af eleverne, især pigerne, har følt sig presset til sex eller seksuelle handlinger. Af disse er lidt under halvdelen seksuelt aktive (tabel 8). Til sammenligning angiver Sundhedsstyrelsen at 5% af drenge og 22% af piger har, inden de fylder 15 år, haft uønskede seksuelle oplevelser [12]. Tabel 8: Pres i forbindelse med sex/seksuelle handlinger, fordelt på seksuel debut-status (515 elever) Har du følt dig presset til sex/seksuelle handlinger? Har du haft sex? Ja Nej Ja 11 (16,2%) 13 (2,9%) 24 (4,7%) Nej 53 (77,9%) 404 (90,4%) 457 (88,7%) Ved ikke 4 (5,9%) 30 (6,7%) 34 (6,6%) 68 (10) 447 (10) 515 (10) Af de, som har følt sig presset til sex eller seksuelle handlinger, er 71% piger og 29% drenge. Der er altså markant flere piger end drenge der har følt sig presset til sex eller seksuelle handlinger (figur 11). 19

20 Figur 11: Kønsfordeling af de elever, som har følt sig presset til sex eller seksuelle handlinger (24 elever) ,8% 29,2% Drenge Følt sig presset til sex/seksuelle handlinger Af de 68 elever, der svarer at de har haft sex, har knap 27% på et tidspunkt fortrudt sex/seksuelle handlinger (tabel 9). Tabel 9: Fortrudt sex/seksuelle handlinger, fordelt på seksuel debut-status (502 elever) 1 Har du nogensinde fortrudt sex/seksuelle handlinger? Har du haft sex? Ja Nej Ja 18 (26,9%) 13 (3,) 31 (6,2%) Nej/Ikke relevant 49 (73,1%) 422 (97,) 471 (93,8%) 67 (10) 435 (10) 502 (10) Ca. 16% af de elever, der har haft deres seksuelle debut, har på et tidspunkt fortrudt sex/seksuelle handlinger i forbindelse med at de har været påvirket af alkohol (tabel 10). Tabel 10: Fortrudt sex/seksuelle handlinger i forbindelse med indtag af alkohol, fordelt på seksuel debut-status (502 elever) Har du nogensinde fortrudt sex/seksuelle handlinger, der blev udført, mens du var påvirket af alkohol? Har du haft sex? Ja Nej Ja 11 (16,2%) 4 (0,9%) 15 (3,) Nej/Ikke relevant 57 (83,8%) 430 (99,) 487 (97,) 68 (10) 434 (10) 502 (10) Ubeskyttet sex 42% af de seksuelt aktive elever har prøvet at have ubeskyttet sex (ubeskyttet sex er i undersøgelsen defineret som sex uden brug af kondom) (figur 12). 1 De 15 elever, som mangler at besvare spørgsmålet, skyldes en teknisk fejl i en enkelt klasse, der ikke var mulig at ændre. 20

21 Figur 12: Ubeskyttet sex blandt de seksuelt aktive (60 elever - 8 svarede "ikke relevant" - disse er ikke talt med) % % 3 2 Ja Nej Har du nogensinde haft ubeskyttet sex - altså ikke brugt kondom? Ubeskyttet sex og klamydia Ubeskyttet sex (sex uden kondom eller lign.) øger risikoen for spredning af seksuelt overførte sygdomme, herunder klamydia. Undersøgelsen viser, at en stor andel af de seksuelt aktive elever har prøvet at have ubeskyttet sex. Den siger dog ikke noget om, under hvilke omstændigheder de unge dyrker ubeskyttet sex. Eksempelvis om kondomet først fravælges ved fast partner eller efter test for sexsygdomme. De senest offentliggjorte tal for klamydiatilfælde blandt de unge i Solrød viser en relativ høj forekomst. I 2012 var der 28,9 smittede med klamydia per borgere i alderen år hvilket svarer til 84 smittede. På landsplan var forekomsten 21,6 smittede per borgere i aldersgruppen år [13]. Disse tal skal dog tolkes med forsigtighed. Man kan ikke umiddelbart konkludere, at forekomsten af klamydia er højere i Solrød end på landsplan. Klamydia giver ikke altid mærkbare symptomer og et højt klamydiatal kan også skyldes, at der er flere unge i kommunen, som bliver testet og at der derfor bliver opsporet flere klamydiatilfælde Sex og alkohol De elever, som har haft deres seksuelle debut, har i langt de fleste tilfælde også prøvet at drikke alkohol, og de drikker oftere end de, der ikke har haft deres seksuelle debut (figur 13). Dette påviser ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem seksuel aktivitet og alkoholindtag, men vidner om en sammenhæng i adfærdsmønstret. 21

22 Figur 13: Erfaring med alkohol, fordelt på seksuel debut-status (517 elever) % 37% 49% 46% 3 2 3% Aldrig En eller nogle gange 11% Drikker 1-3 gange om måneden 4% 2% 1% Drikker 1-2 gange om ugen Drikker 3 gange om ugen eller oftere Har du prøvet at drikke alkohol (mindst én genstand)? Har haft sex Har ikke haft sex Viden om seksuel sundhed For at undersøge om eleverne i folkeskolen får tilstrækkelig information om seksuel sundhed, er eleverne blevet spurgt om, hvorvidt de synes, at de ved nok om prævention og seksuelt overførte sygdomme. 63,8% af eleverne svarer, at de ved nok om prævention og 51,6% svarer, at de ved nok om seksuelt overførte sygdomme (tabel 12). Omkring en fjerdedel af eleverne er usikre på deres viden og svarer, at de ikke ved, om de ved nok. Der fremgår ikke nogen betydelig forskel mellem drenge og pigers viden om prævention, men færre piger (ca. 41%) end drenge (ca. 62%) svarer bekræftende, at de ved nok om seksuelt overførte sygdomme (tal ikke vist i tabel). Tabel 11: Selvvurderet viden om prævention og seksuelt overførte sygdomme, fordelt på klassetrin (517 elever) Synes du, at du ved nok om prævention/seksuelt overførte sygdomme? Seksuelt overførte Prævention sygdomme 7. klassetrin 8. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin Ja 65,8% 61,9% 63,8% 40,5% 62,7% 51,6% Nej 10,9% 9,7% 10,3% 31,5% 18,1% 24,8% Ved ikke 23,3% 28,4% 25,9% 28, 19,2% 23,6% De elever, som har haft deres seksuelle debut, ser ud til at have en højere grad af viden end de øvrige elever (tabel 13). Det er dog stadig ca. en fjerdedel af de seksuelt aktive, som enten ikke synes at de ved nok eller i tvivl om, hvorvidt de ved nok om seksuel sundhed. 22

23 Tabel 12: Viden om prævention og seksuelt overførte sygdomme blandt de, som har prøvet at have sex (68 elever) Synes du, at du ved nok om prævention/seksuelt overførte sygdomme? Prævention Seksuelt overførte sygdomme Ja 51 (76,1%) 50 (73,5%) Nej 7 (10,4%) 8 (11,8%) Ved ikke 9 (13,4%) 10 (14,7%) 67 (10) 68 (10) Det tyder altså på, at et øget fokus på informationsindsatsen og seksualundervisning i folkeskolen muligvis kan være gavnlig, især taget i betragtning, at 2 af eleverne i Solrød Kommune har haft deres seksuelle debut i 8. klasse, og at knap halvdelen af disse har dyrket sex uden kondom. Viden om sexsygdomme og prævention kan dog ikke stå alene, det er væsentlig at de unge omsætter denne viden til handling og eksempelvis dyrker sikker sex. Det således væsentligt at de unges handlekompetencer bliver styrket, det er også et generelt led i Sundhedsplejens arbejde med grundskoleeleverne, at fremme deres refleksion og handlekompetence i relation til sundhed i en bred forstand Trivsel og mental sundhed Udover vigtigheden af at have det godt i sig selv, er mental sundhed blandt børn og unge en vigtig forudsætning for udvikling og læring. Det er samtidig en beskyttende faktor for risikoadfærd såsom uhensigtsmæssige kost- og motionsvaner samt brug af rusmidler og dermed udvikling af sygdom senere i livet [2]. Det er derfor et centralt område at have fokus på i et lærings- såvel som et forebyggelsesperspektiv Overordnet velbefindende Ca. 77% af eleverne i 7. og 8. klasse har det overordnet godt eller rigtig godt, mens knap 4% har det dårligt eller meget dårligt. De resterende 2 har det ok/nogenlunde (tabel 13). Køn og klassetrin har vist sig at have stor betydning for elevernes generelle velbefindende (tabel 13 og figur 14). Drengene har det generelt bedre end pigerne og eleverne på 7. klassetrin har det generelt bedre end eleverne af samme køn på 8. klassetrin. ne på 8. klassetrin er dem, der generelt har det dårligst. Kun 55% af pigerne i 8. klasse svarer, at de har det godt eller rigtig godt. I de følgende afsnit om forskellige aspekter af trivsel, vil det blive belyst hvilke øvrige forskelle, der ses på køn og klassetrin. 23

24 Tabel 13: Overordnet velbefindende, fordelt på køn og klassetrin (516 elever) Hvordan har du det alt i alt? Drenge Drenge 7. klasse 8. klasse 7. klasse 8. klasse total Godt/rigtig godt 90,4% 82,5% 86, 77,3% 54,7% 67,1% 76,6% Ok/nogenlunde 9,6% 14,7% 12,4% 17,7% 38,5% 27,1% 19,8% Dårligt/meget dårligt 0, 2,8% 1,6% 5, 6,8% 5,8% 3,7% Figur 14: Hvordan eleverne har det, fordelt på køn og klassetrin (516 elever) Godt/rigtig godt Ok/nogenlunde Hvordan har du det alt i alt? Dårligt/meget dårligt Drenge 7. klasse Drenge 8. klasse 7. klasse 8. klasse I undersøgelsen blev der spurgt til hovedårsagen, hvis eleverne ikke havde det godt. Desværre har eleverne, grundet dataindsamlingsmetoden, ikke haft mulighed for at angive mere end én hovedårsag. I nedenstående tabel er hovedårsagerne sammenfattet for de elever, som svarede at de havde det dårligt/meget og ok/nogenlunde. Ensomhed er nævnt hyppigst som værende hovedårsagen. Herefter følger egen sygdom og forældres skilsmisse (tabel 14). Tabel 14: Årsagen til at eleverne ikke har det godt for tiden, fordelt på dem der har svaret hhv. Ok/nogenlunde og dårligt/meget dårligt (121 elever) Hvis du ikke har det godt lige for tiden, hvad er så hovedårsagen? Hvordan har du det alt i alt? Ok/nogenlunde Dårligt/meget dårligt Forældres skilsmisse 6 (5,9%) 3 (15,8%) 9 (7,4%) Sygdom hos nær familie 5 (4,9%) 5 (4,1%) Egen sygdom 8 (7,8%) 2 (10,5%) 10 (8,3%) Dødsfald 4 (3,9%) 4 (3,3%) Mobning 3 (2,9%) 1 (5,3%) 4 (3,3%) Ensomhed 21 (20,6%) 7 (36,8%) 28 (23,1%) Alkohol-/misbrugsproblemer i familien 2 (2,) 2 (1,7%) Mangler omsorg 5 (4,9%) 1 (5,3%) 6 (5,) Kærestesorger 4 (3,9%) 1 (5,3%) 5 (4,1%) Andet/ ikke relevant 44 (43,1%) 4 (21,1%) 48 (39,7%) 102 (10) 19 (10) 121 (10) 24

25 Selvværd og kropsopfattelser Der er ikke nævneværdig forskel på klassetrin når det kommer til selvværdsfølelsen (defineret som hvorvidt man føler sig god nok som man er). 9,1% af eleverne på 7. og 8. klassetrin har lavt selvværd, idet de sjældent eller aldrig føler sig gode nok som de er. Det er dog i udpræget grad pigerne, der har lav selvværdsfølelse (tabel 15 og figur 15). Tabel 15: Elevernes selvværdsfølelse fordelt på køn (517 elever) Føler du dig god nok som du er? Drenge Altid 45,6% 16,7% 31,1% For det meste 42,1% 44,2% 43,1% Nogen gange 8,9% 24,4% 16,6% Sjældent/aldrig 3,5% 14,7% 9,1% Figur 15: Elevernes selvværdsfølelse fordelt på køn (517 elever) 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% Altid For det meste Nogen gange Sjældent/aldrig Føler du dig god nok som du er? Drenge 8,3% af drengene og 29,7% af pigerne i 7.- og 8. klasse er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop. 63% af drengene og kun 31,4% af pigerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres krop (tabel 16 og figur 16). Tilfredsheden er ikke markant forskellig på de to klassetrin. 25

26 Tabel 16: Elevernes tilfredshed med deres krop, fordelt på køn (506 elever) 2 Hvor tilfreds er du med din krop? Drenge Meget tilfreds 21,3% 6, 13,6% Tilfreds 41,7% 25,4% 33,6% Midt imellem 28,7% 38,9% 33,8% Utilfreds 6,7% 19,4% 13, Meget utilfreds 1,6% 10,3% 5,9% Figur 16: Elevernes kropstilfredshed, fordelt på køn (506 elever) 45% 4 35% 3 25% 2 15% Drenge 5% Meget tilfreds Tilfreds Midt imellem Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med din krop? En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at hver sjette 13-årige er utilfreds eller meget utilfreds med sin krop, svarende til ca. 16,5% [4]. I Solrød Kommune er 18,9% af eleverne i 7. og 8. klasse, som er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop. Da der ikke er væsentlig forskel i kropstilfredshed mellem 7. og 8. klasse i Solrød, sammenlignes de samlede resultater fra Solrød med resultaterne for de 13-årige i Børnerådets undersøgelse. I Børnerådets undersøgelse er det 8% af drengene og 23% af pigerne, som er utilfredse eller meget utilfredse med deres krop. I Solrød er det 8,3% af drengene og 29,7% af pigerne. En større andel af pigerne i Solrød er altså utilfreds med deres krop i forhold til pigerne på landsplan (figur 17). 2 3 har ikke svaret, og 8 svarede ved ikke. Disse er ikke med i opgørelsen. 26

27 Figur 17: Andel af elever på 7. og 8. klassetrin (Solrød) 13-årige (landsplan), som er utilfredse/meget utilfredse med deres krop 35% 3 25% 2 15% 5% 29,7% 23% 8,3% 8% Drenge Er utilfreds/meget utilfreds med sin krop Solrød Landsplan 12,7% af drengene og 37,6% af pigerne i Solrød tænker ofte eller hele tiden over deres vægt (figur 18). Det er altså især pigerne, der tænker over vægten, hvilket formentlig hænger tæt sammen med deres generelt lavere kropstilfredshed og generelle selvværd, som er beskrevet tidligere. Ifølge Børnerådet undersøgelse tænker 41% af de 13-årige piger og 17% af drengene ofte eller hele tiden over, om de vejer for lidt eller for meget [4]. Tallene for Solrød er således lidt lavere end på landsplan. Det skal dog nævnes, at spørgsmålene i de to undersøgelser er lidt forskelligt formuleret, selv om svarkategorierne er ens, og at dette kan have haft betydning for svarenes udfald 3. Figur 18: Tanker om vægt, fordelt på køn (517 elever) 4 35% 3 25% 2 15% 32% 36% 23% 19% 29% 26% 12% Drenge 5% 3% Nej, aldrig Ja, men sjældent Ja, nogle gange Ja, ofte Ja, hele tiden Tænker du over din vægt? For at undersøge elevernes forhold til deres krop og vægt, blev de spurgt, om de har prøvet at sulte sig eller kaste op med vilje. Der er en lidt større andel på 7. klassetrin (ca. 22%) end på 8. 3 I Børnerådets undersøgelse spørges der Tænker du over om du vejer for lidt eller for meget, mens spørgsmålet i Solrøds Ungeprofil er Tænker du over din vægt? 27

28 klassetrin (ca. 19%), som har prøvet at sulte sig eller kaste op med vilje en eller flere gange, og det er i højere grad pigerne, som har prøvet det (tabel 17 og figur 19). Tabel 17: Sulte sig eller kaste op med vilje, fordelt på klassetrin og køn (517 elever) Har du nogensinde prøvet at sulte dig eller kaste op med vilje? 7. klasse 7. klasse 8. klasse 8. klasse Drenge Drenge Nej 85,3% 71,6% 77,8% 90,9% 69,2% 81,2% 79,5% Ja, en gang 10,3% 19,9% 15,6% 6,3% 16,2% 10,8% 13,2% Ja, flere gange 4,3% 8,5% 6,6% 2,8% 14,5% 8,1% 7,4% Figur 19: Sulte sig eller kaste op med vilje, fordelt på køn (517 elever) Nej Ja, en gang Ja, flere gange Har du nogensinde prøvet at sulte dig eller kaste op med vilje? Drenge Generelt tænker mange af de elever - i særdeleshed pigerne - som har prøvet at sulte sig eller kaste op med vilje, også en del på deres vægt (tabel 18). Dette peger på, at de har sultet sig eller kastet op i forsøg på at kontrollere vægten. Tabel 18: Tanker om vægt blandt de, som har prøvet at sulte sig eller kaste op med vilje, fordelt på køn (106 elever) Tænker du over din vægt? Drenge Nej, aldrig 6 (20,) 1 (1,3%) 7 (6,6%) Ja, men sjældent 10 (33,3%) 9 (11,8%) 19 (17,9%) Ja, nogle gange 7 (23,3%) 19 (25,) 26 (24,5%) Ja, ofte 4 (13,3%) 26 (34,2%) 30 (28,3%) Ja, hele tiden 3 (10,) 21 (27,6%) 24 (22,6%) 30 (10) 76 (10) 106 (10) Trivsel i skolen En høj grad af skoletrivsel har betydning og for elevernes generelle velvære og for deres indlæring i skolen. Dårlig trivsel i skoler hænger sammen med usunde vaner, såsom rygning, stort 28

29 alkoholforbrug og dårlig kost. Desuden er elever, som trives dårligt i skolen hyppigere plaget af symptomer såsom hovedpine, mavepine, søvnløshed, svimmelhed, nervøsitet mv., end elever med god trivsel [1]. Ca. 15% af eleverne på 7. og 8. klassetrin kan ikke rigtig eller slet ikke lide at gå i skole, mens ca. 25% virkelig godt kan lide det. Der er markant forskel på, hvad eleverne synes om at gå i skole på 7. og 8. klassetrin. I 7. klasse kan ca. 8% af eleverne ikke rigtig eller slet ikke lide at gå i skole, mens andelen er 21,5% blandt eleverne i 8. klasse (tabel 19). Tabel 19: Hvad eleverne synes om at gå i skole, fordelt på klassetrin og køn (517 elever) Hvad synes du om at gå i skole for tiden? 7. klasse 7. klasse 8. klasse 8. klasse Drenge Drenge Jeg kan virkelig godt lide det 25,9% 31,9% 29,2% 21, 20,5% 20,8% 25, Jeg synes, at det er nogenlunde 66,4% 60,3% 63, 62,2% 52,1% 57,7% 60,3% Jeg kan ikke rigtig lide det 5,2% 6,4% 5,8% 10,5% 17,9% 13,8% 9,9% Jeg kan slet ikke lide det 2,6% 1,4% 1,9% 6,3% 9,4% 7,7% 4,8% I Sundhedsstyrelsens landsdækkende rapport om psykisk mistrivsel blandt årige er forskellen på 7. og 9. klassetrin mht. om eleverne kan lide at gå i skole noget mindre end i Solrød (figur 20) [2]. Det er interessant, at det i Solrød Kommune i højere grad er pigerne, som ikke bryder sig om skolen, mens det på landsplan i højere grad er drengene. Det er dog positivt, at utilfredsheden med skolen er så relativ lav blandt drengene i Solrød Kommune i forhold til på landsplan. Figur 20: Andel af elever, som slet ikke/ikke rigtig kan lide at gå i skole for tiden i Solrød Kommune, sammenlignet med landsplan (bemærk, at tallene fra 8. klassetrin i Solrød sammenlignes med tallene fra 9. klassetrin på landsplan) 3 25% % 18% 16,8% 27,3% 19% 15% 5% 7,8% 7,8% Solrød Landsplan Drenge 7. klasse Drenge 8/9. klasse 7. klasse 8/9. klasse Kan ikke rigtig/slet ikke lide at gå i skole 29