Tolkning hvor og hvordan?

Transkript

1 Inge Baaring Tolkning hvor og hvordan? 3. udgave Samfundslitteratur

2 Inge Baaring Tolkning hvor og hvordan? 1. udgave, udgave, udgave, 2001 Samfundslitteratur, 2001 Tryk: Narayana Press, Gylling Omslag: Torben Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur ISBN Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf Fax Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne bog eller dele deraf er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelser.

3 INDHOLD Forord KAPITEL 1: Indledning KAPITEL 2: Tolkning og oversættelse Ligheder og forskelle Tolkens (særlige) arbejdssituation KAPITEL 3: Tolkeform Konsekutiv tolkning Tolkeretning Dialogtolkning Foredragstolkning »Gorbatjovtolkning« Simultantolkning Tolkeretning (modersmålsprincippet) Simultantolkning i kabine Simultantolkning over relæ Hvisketolkning KAPITEL 4: Tolkens sprogkombination Aktive og passive sprog Betegnelserne A-, B- og C-sprog Tosprogethed og tolkning KAPITEL 5: Tolkens kundskaber og personlige egenskaber Sprogkundskaber Almen viden

4 5.3. Specialviden Personlige egenskaber KAPITEL 6: Tolkningens etik Love og bestemmelser Tolkens pligter Tolkens rolle KAPITEL 7: Tolkens arbejdsmarked Tolkning af forretningsforhandlinger og interviews Tolkeform Arbejdsbetingelser Uddannelse Politi- og retstolkning Polititolkning Retstolkning Tolkeform Arbejdsbetingelser Uddannelse Konferencetolkning Tolkeform Arbejdsbetingelser Uddannelse Social og medicinsk tolkning i indvandrer- og flygtningesprogene Lovgrundlaget Tolkebehovet Tolkeservice Tolkeform Sprog Arbejdsbetingelser Uddannelse Tolkning mellem grønlandsk og dansk i Grønland og Danmark Tolkning i Grønland Uddannelse i Grønland Tolkning i Danmark Uddannelse i Danmark Generelle bemærkninger

5 KAPITEL 8: Brugeradfærd KAPITEL 9: Arrangement af konferencer med tolkning (i henhold til AIICs regler) KAPITEL 10: Perspektiver Litteraturliste Adresser Stikordsregister

6

7 FORORD Tolkning er for mange mennesker et ukendt begreb og hvor det kendes, blandes det ofte sammen med oversættelse. Selv sprogstuderende og sprogfolk gør sig skyldig i denne sammenblanding. Igennem mit arbejde som konferencetolk ved EU i Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg og på det frie marked i Danmark og Tyskland siden 1975 er jeg igen og igen blevet opmærksom på dette manglende kendskab til tolkedisciplinen og den begrebsmæssige forvirring, den giver anledning til. Beklageligvis er det også kun de færreste brugere af tolkning, det være sig sagsbehandlere, læger, dommere, delegerede i EU s organer, foredragsholdere på store internationale kongresser etc., der har tilstrækkeligt kendskab til tolkeprocessen til, at de på bedst mulig måde kan udnytte den tolkeassistance, der står til rådighed. Det skaber utilfredsstillende arbejdsforhold for tolken og for brugeren selv og forringer kvaliteten af tolkeproduktet. Det bliver besværligt for brugerne at arbejde med tolk, hvor det skulle være en hjælp, at tolken er til stede, og det bliver vanskeligt at nå frem til den optimale situation, hvor kommunikationen fungerer perfekt, mens tolkens tilstedeværelse dårligt mærkes. Ved handelshøjskolerne uddannes der i dag under de erhvervssproglige kandidatuddannelser tolke til visse tolkefunktioner. De indføres i den praksis, der anvendes inden for disse områder og stifter bekendtskab med tolketeori og nødvendige tolkestrategier. Det er imidlertid min opfattelse, at enhver erhvervssproglig kandidat, der forlader handelshøjskolerne, bør have et allround kendskab til tolkedisciplinen også uden for de felter, han selv er uddannet til at varetage. Det er derfor mit ønske med denne bog at afhjælpe problemet ved at give en indgående beskrivelse af disciplinen tolkning, som den praktiseres i Danmark og andre steder i verden, hvor dansk benyttes som arbejdssprog i tolkesammenhæng. Jeg vil gerne rette en tak til de mange, jeg har haft kontakt med, 7

8 mens jeg arbejdede med bogen, og som har hjulpet mig med oplysninger om de forskellige områder, inden for hvilke tolkning praktiseres. En ganske særlig tak til professor Hans-Peder Kromann, lektor, konferencetolk Lena Fluger og konferencetolk ved EU, cand.mag. Elisabeth Egelund for værdifuld assistance i forbindelse med den endelige gennemlæsning af manuskriptet. Jægersborg, den Da administrationen af tolkeordningerne for flygtninge og indvandrere siden 1. udgave af bogen er overgået fra Socialministeriet til Udlændingestyrelsen under Indenrigsministeriet, har det været nødvendigt at foretage en del rettelser i kapitel 7 Social- og medicinsk tolkning i indvandrer- og flygtningesprogene. Bortset herfra er der kun foretaget enkelte mindre rettelser i 2. udgave af bogen. Jægersborg, den Administrationen af tolkeordningerne for flygtninge og indvandrere har siden bogens 2. udgave undergået væsentlige ændringer. Det samme gælder tolkning mellem grønlandsk og dansk i Grønland og Danmark samt uddannelsen i konferencetolkning og ansættelsesbetingelserne for tolke ved EU. Det har derfor været nødvendigt at foretage en gennemgribende omarbejdning af kapitlerne 7.3., 7.4. og 7.5. Desuden er der foretaget visse rettelser i afsnittet om tolkningens etik, specielt hvad angår tolkens eventuelle rolle som kulturformidler. For hjælp til dette arbejde vil jeg gerne takke konferencetolk, cand.ling.merc. Nina Hamerik, Frederiksberg og cand.ling.merc. Britt Kreutzman fra Sprogcentret i Sisimiut, Grønland. En særlig tak til lektor, cand.interpret. Doris Hansen, der oprindelig hjalp mig ved udarbejdelsen af kapitlet om retstolkning. På grund af ovennævnte ændringer vil 3. udgave af bogen ikke umiddelbart kunne anvendes sammen med 2. udgave. Jægersborg, den

9 KAPITEL 1 Indledning Formålet med denne bog er ved hjælp af en indgående beskrivelse af disciplinen tolkning at redegøre for forskellen mellem oversættelse og tolkning, samt at gøre det muligt for kommende tolke og brugere af tolkning at forstå den til tider indviklede proces, der ligger bag ved den perfekte afvikling af tolkesituationer af enhver art fra den lille forhandling med kun få deltagere til den helt store konference med mange sprog, der skal simultantolkes i alle repræsenterede sprogretninger. Bogen giver derfor først en kort gennemgang af forskellen mellem oversættelse og tolkning. Den konsekutive og den simultane tolkeform forklares, og der gøres rede for, hvorledes tolkningen fungerer i praksis, og hvilken tolkeform der anvendes i forskellige tolkesituationer. Det beskrives, hvad der forstås ved tolkens sprogkombination, og hvilke kundskaber og personlige egenskaber der må anses for nødvendige for at blive tolk. Bogen indeholder en gennemgang af tolkens arbejdsmarked, altså af de forskellige arbejdssituationer, hvor der kan være brug for tolkning, og den giver oplysning om, hvilken undervisningsinstitution, der tilbyder den ønskede uddannelse. Det er altså en bog om tolkning, ikke en lærebog i tolkning. Bogen behandler derfor også kun i ret begrænset omfang de tolkeetiske aspekter i forbindelse med tolkens rolle i tolkesituationen, og den indeholder intet, der har karakter af indføring i tolkemetode og tolkestrategier, mulige sproglige fejlkilder i tolkningen etc. 9

10 Bogen tænkes anvendt på handelshøjskolernes erhverssproglige kandidatstudier samt på konferencetolkeuddannelsen ved Handelshøjskolen i København. Den er desuden anvendelig som håndbog for unge, der vil uddanne sig til tolk, og som derfor gerne vil vide noget om tolkning, om hvad arbejdet indebærer, og om hvor man kan gennemføre den ønskede uddannelse. Bogen kan også læses af brugere af tolkning, f.eks. advokater og dommere, sagsbehandlere i social- og sundhedsvæsnet, læger, delegerede ved EU s organer, dvs. personer, der selv deltager i møder, hvor der benyttes tolkeassistance, eller som selv skal arrangere møder og konferencer med tolkning, og som derfor har lyst til at sætte sig nærmere ind i de organisatoriske forhold i forbindelse med sådanne tolkesituationer. Dette behandles bl.a. i kapitlet om arrangement af konferencer i henhold til den internationale tolkeorganisation, AIICs 1 regler. Foruden sådanne ydre forhold af teknisk art er også den rette»brugeradfærd«afgørende for et vellykket kommunikationsforløb, hvorfor bogen indeholder et kapitel om dette emne. Endelig skal det understreges, at denne bog kun beskæftiger sig med den rent mundtligt baserede tolkning og derfor ikke inddrager disciplinen tegnsprogstolkning. 1 Association Internationale des Interprètes de Conférence. 10

11 KAPITEL 2 Tolkning og oversættelse Hvis to mennesker skal forstå hinanden, er det nødvendigt, at de taler samme sprog og dermed betjener sig af samme kode. To mennesker, der begge taler dansk, bruger samme kode, nemlig sproget dansk. De har derudover en række andre redskaber til deres rådighed, som hjælper dem til at forstå hinanden, såsom kropssprog, mimik, gestus, betoning, intonation (stemmeføring) etc. To mennesker, der taler hver sit sprog, bruger to forskellige koder, f.eks. dansk og tysk, og kan kun forstå hinanden, hvis en af dem eller begge har lært den andens sprog som fremmedsprog (men kan naturligvis gennemføre en vis kommunikation ved hjælp af kropssprog og mimik etc.). Har de ikke lært hinandens sprog, kan de først forstå hinanden i det øjeblik, der træder en hjælper til en person, som kan begge sprog, altså kender begge koder. Denne person kan fortælle parterne, hvad der bliver sagt på det sprog, de ikke forstår. Hjælperen fungerer som formidler han gengiver mundtligt på det ene sprog, hvad der bliver sagt på det andet sprog, dvs. at han fungerer som tolk mellem de to sprog. Vi har altså at gøre med en kommunikationssituation med tre parter en afsender af et budskab en der formidler dette budskab videre og en modtager af et budskab. Vi kan naturligvis også forestille os en skriftlig kommunikationssituation: Hvis vi skal læse en tekst på et sprog, vi ikke forstår, har vi brug for en oversættelse. Den, der udarbejder en skriftlig oversættelse fra det ene sprog til det andet, er en oversætter. 11

12 Oversættelse og tolkning har altså det til fælles, at der i begge situationer formidles et indhold fra et sprog til et andet. Der foreligger en tekst (skreven eller talt) på det ene sprog, udgangssproget, og indholdet af denne tekst skal overføres til det andet sprog, målsproget (i enten skreven eller talt form). Betegnelsen tolkning forbeholdes normalt den mundtlige formidlingsform. Den kan til vort formål defineres som følger: Tolkning er en mundtlig (her og nu) gengivelse på målsproget (f.eks. dansk) af en mundtligt fremført tekst på udgangssproget (f.eks. engelsk). 2 Betegnelsen oversættelse forbeholdes normalt den skriftlige form og kan til vort formål defineres som følger: Oversættelse er en skriftlig (efterfølgende) gengivelse på målsproget (f.eks. dansk) af en skriftlig tekst på udgangssproget (f.eks. engelsk) Ligheder og forskelle Som tidligere nævnt er der både ved oversættelse og ved tolkning tale om overførelse af et budskab fra et sprog til et andet. Men dèr hører ligheden også op, idet oversætteren og tolken har helt forskellige arbejdsbetingelser, fordi de to arbejdssituationer er så forskellige. Lad os forestille os oversætterens arbejdssituation: Han bliver bedt om at oversætte en tekst. Han spørger, hvad teksten handler om for at sikre sig, at han kan påtage sig opgaven, og hvis det overhovedet er muligt, betinger han sig rimelig tid til opgaven. Når han har sagt ja til opgaven, får han teksten udleveret. Han læs- 2 Der kan forekomme varianter i form af nedskrevne tekster, som skal gengives mundtligt som»prima-vista«oversættelse. Dette betragtes da som en tolkesituation, idet arbejdsbetingelserne ved dette arbejde har stor lighed med tolkens arbejdsbetingelser. 3 Der kan forekomme varianter, hvor f eks. en mundtligt fremført tekst optages på bånd, hvorefter teksten oversættes skriftligt. Dette arbejde betragtes som oversættelse, idet arbejdsbetingelserne ligner oversætterens. 12

13 er den igennem nogle gange og giver sig i kast med arbejdet. Oversætteren benytter diverse opslagsbøger, ringer måske til kolleger, der kender mere til området end han selv. Han ringer måske også til tekstforfatteren for at høre, hvad denne mener med en bestemt passus. Han udarbejder oversættelsen, lægger den væk i nogle timer eller dage, hvis det kan lade sig gøre tidsmæssigt, og læser den så igennem igen for at sikre sig, at den er tilfredsstillende. Endelig afleverer han den. 4 Anderledes med tolken: Han bliver bedt om at påtage sig en bestemt tolkeopgave. Han overvejer, om det er et emne, han kan påtage sig at tolke om. Hvis det er tilfældet, og hvis arbejdsbetingelserne på selve konferencen i øvrigt ser ud til at være i orden, 5 påtager han sig opgaven. Han udbeder sig materiale om opgaven og får dette tilsendt, hvis det foreligger (hvilket langtfra altid er tilfældet). Tolken prøver derefter at forestille sig, hvad opgaven kommer til at gå ud på, for at han kan være bedst muligt forberedt. Han går måske på biblioteket for at finde litteratur om emnet, han konsulterer sine egne terminologiske oversigter i håb om, at han ligger inde med materiale der, og han ringer måske op til et par af de personer, der skal holde taler på konferencen, for at høre hvad de vil tale om. Af dem får han i reglen at vide, at de ikke kan sige noget om det på nuværende tidspunkt. Han må vente og se og kan ikke regne med at få materiale eller manuskripter udleveret i forvejen. Tolken møder derefter op til konferencen, hilser (ved små konferencer) på deltagerne, og når konferencen begynder, gir han sig i kast med arbejdet. Han tolker som hovedregel helt ukendte tekster og er stort set bundet af det tempo, deltagerne benytter, og den kommunikationsform de vælger. 4 Den her beskrevne situation er den ideelle arbejdssituation for oversætteren i praksis er der sjældent så meget tid til rådighed. 5 Om tolkens arbejdsbetingelser på selve konferencen se kapitel 9. 13

14 Når konferencen er færdig, er tolken færdig med sit arbejde; hans gengivelse er ikke tilgængelig mere, hverken for gennemlæsning eller for korrektur. 6 Som nævnt ovenfor er der således tale om to helt forskellige situationer. Forskellene kan illustreres skematisk på følgende måde: 7 OVERSÆTTELSE TOLKNING A. Formål Formidling af et budskab Formidling af et budskab (indholdsækvivalens) (indholdsækvivalens) B. Forlæg Tekst som kan tages Tale som kun høres en frem igen gang C. Tid/rum Oversætter og målgruppe Tolk og målgruppe adskilt sammen Målgruppen ofte ukendt D. Arbejdsbetingelser Tid til overvejelse Øjeblikspræstation a) vanskeligheder kan a) begrænset mulighed bearbejdes for at rette b) hele teksten på én gang b) formidling af dele af en helhed E. Udgangssprog Nedskrevet sprog Talt sprog (frit formuleret eller evt. nedskrevet) F. Målsprog Bunden form i forhold til Om nødvendigt friere udgangstekstens form form i forhold til udgangstekstens form suppleret med gestus øjenkontakt stemmeføring 6 Det forekommer ved større konferencer, at der med tolkens godkendelse bliver optaget et bånd af tolkningen f eks. til brug ved senere referatskrivning. 7 Skemaet er udarbejdet på grundlag af et forlæg fra lektor, cand.ling.merc., konferencetolk Doris Hansen. 14

15 I denne første korte skildring af tolkens og oversætterens arbejdsbetingelser har jeg koncentreret mig om at vise, at oversætterens og tolkens forberedelse til arbejdet er helt forskellig, men er ikke i særlig grad gået ind på selve arbejdets forløb. Af skemaet fremgik det imidlertid, at specielt arbejdsbetingelserne under selve arbejdet er meget forskellige, at der altså er væsentlig forskel på tolkesituationen og den situation, oversætteren befinder sig i, når han udarbejder sin oversættelse. Den helt afgørende forskel er den, at tolken i modsætning til oversætteren er part i selve kommunikationssituationen dvs. at tolken er på stedet, når kommunikationen foregår med de fordele og de ulemper dette måtte indebære Tolkens (særlige) arbejdssituation Det forhold, at tolken er direkte part i kommunikationssituationen, har afgørende indflydelse på tolkens arbejdssituation i både positiv og negativ retning. Det gir en række uomtvistelige fordele og en række mærkbare ulemper. Som helhed ser jeg tolkens direkte deltagelse i forhandlingerne som en fordel som det der gir arbejdet kulør, gør det krævende og til tider meget anstrengende, men også som det der gør det spændende og medrivende og langt opvejer ulemperne. Tolken er med, hvor tingene besluttes ved topmøderne i Luxembourg og Bruxelles, ved møder i retten hvor store pengebeløb står på spil, ved møder hvor flygtninges skæbne afgøres, ved samtaler hvor læger træffer beslutning om behandling af patienter, ved vigtige samtaler hos sagsbehandleren på socialforvaltningen, ved møder hvor der træffes beslutninger om forbedrede arbejdsforhold for europæiske arbejdstagere, om mindre forurening af kloden etc. etc. Hvis vi mere konkret skal vurdere fordelene ved den direkte deltagelse i kommunikationssituation i forhold til ulemperne, er det nødvendigt først at give en ganske kort beskrivelse af de to tolkeformer, der anvendes i dag, nemlig konsekutiv tolkning og simultantolkning. 15

16 En mere indgående beskrivelse af de to tolkeformer findes i kapitel 3.1. og 3.2. Ved konsekutiv tolkning foregår tolkningen»efterfølgende«, dvs. at tolken først hører den tekst, der skal tolkes, hvorefter han gengiver indholdet af den på målsproget. Ved simultantolkning foregår tolkningen samtidig med at udgangsteksten høres (altså simultant). Tolken påbegynder sin gengivelse umiddelbart efter, at taleren har påbegyndt sin tale. Talen holdes uden pauser, og tolken følger i sin gengivelse taleren med nogle få sekunders afstand. Simultantolkning foregår i reglen i tolkekabine forsynet med et tolkeanlæg. 8 En vurdering af fordele og ulemper ved tolkning kontra oversættelse vil nødvendigvis være stærkt subjektiv. Tolken vil føle, at hans arbejdsbetingelser er de bedste, oversætteren vil sandsynligvis sige det samme. På den anden side vil begge sikkert skæve lidt misundeligt til den anden gruppe, og tolken vil f.eks. sige:»en gang imellem kunne jeg godt have brug for lidt mere tid«, hvorimod oversætteren vil mene:»de har det nu godt de tolke; når først teksten er afleveret, er der ingen, der mere kan holde dem fast på den«. Hvad er så fordelene, og hvad er ulemperne ved tolkens særlige arbejdssituation? Blandt fordelene kan nævnes: a) at tolken kender sin målgruppe og er sammen med den hele tiden; b) at der ofte tolkes talt sprog og ikke nedskreven tekst; 9 samt c) at tolken ved konsekutiv tolkning har en (ganske vist meget begrænset) mulighed for at henvende sig til taleren, enten for at bede ham om at gentage eller for at bede ham om at uddybe. 8 Vedr. tolkeanlæg se kapitel og Her forekommer imidlertid store variationer, idet der i visse internationale organisationer og ved visse store kongresser og konferencer næsten udelukkende tolkes nedskrevne indlæg, der afleveres med stor hastighed. 16

17 ad a) At tolken kender sin målgruppe og er sammen med den hele tiden Tolken ved (med få undtagelser) ved opgavens begyndelse, hvem han skal tolke for altså hvem hans målgruppe er og han ved i mange tilfælde også, hvilke personer han skal tolke altså hvem der deltager i samtalen, eller hvem der skal tale på konferencen. 10 Tolken kan derfor også på forhånd indsamle viden om de pågældende personer, deres specialer og ekspertise, deres politiske holdning etc., hvilket kan hjælpe ham til at ramme den rigtige tone i sin gengivelse af den pågældendes indlæg. Tolken er desuden hele tiden sammen med sin målgruppe deltagerne i konferencen hvilket giver ham en række fordele i forhold til oversætteren, der i nogle tilfælde ikke kender sin målgruppe og ofte heller ikke kender ophavsmanden til teksten. Tolken kan, mens han arbejder, iagttage taleren og udnytte sine iagttagelser til at nå frem til den efter hans mening mest dækkende gengivelse af talerens indlæg. Hvis taleren viser meget temperament og gestikulerer meget, vil tolken tage disse iagttagelser med i sin vurdering af, hvorledes talen bør gengives. Tolken har desuden i nogle tilfælde mulighed for at vurdere gengivelsens virkning på modtagerne, mens han arbejder. For det første sker det af og til, at modtagerne henvender sig direkte til tolken med bemærkninger om tolkningens kvalitet eller med forslag til formuleringer eller gengivelser. For det andet kan tolken ved at iagttage modtagernes kropssprog og mimik få et vist indtryk af gengivelsens virkning på modtagerne. Det skal dog fremhæves, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvad modtagernes mimik og kropssprog hentyder til. For eksempel kan gebærder, der gir udtryk for utilfredshed, f.eks. en rysten på hovedet, lige så godt være møntet på indholdet af talen som på indholdet af gengivelsen. ad b) At der i reglen tolkes talt sprog og ikke nedskreven tekst I de fleste samtaler, der kræver tolkning, samt i de fleste konferencer, der har form som forhandlinger, som f.eks. i EU-kommissionens regi, tales der uden manuskript, og tolken retter sig udelukkende efter det talte ord. Når der tales frit, har tolken større mulighed for på stående fod at finde frem til en dækkende gengivelse, idet hans medium også 10 I de store overnationale og internationale organisationer er dette af administrative grunde langtfra altid tilfældet. Tolkene bliver ikke sjældent taget ud af et møde og umiddelbart derefter sendt til et andet, hvor de ikke kender deltagerne. Kun mødets emne er de blevet gjort bekendt med. 17

18 er det talte sprog. Fri tale indeholder som regel en del»redundans«dvs. overflødigt stof, gentagelser, fortalelser, indholdstomme formuleringer, som tolken i sine bestræbelser på at gengive det reelle indhold af teksten i et vist omfang kan skære ned på. Det vil typisk være formuleringer, som:»i denne sammenhæng kan jeg da i øvrigt tilføje«, eller:»når jeg nu står her, vil jeg da lige benytte lejligheden til...«. Dette skal dog endelig ikke forstås således, at tolken har ret til at»skære«i tekstens substans, eller at han kan tillade sig kun at opsummere indholdet i et indlæg. Tolkens bestræbelse bør altid være at medtage alt indhold, så vidt det er muligt, dog ikke åbenbare fortalelser el. lign. Hvis taleren benytter et manuskript, som han læser op i hurtigt tempo, 11 må tolken anvende helt andre strategier med henblik på at sikre kommunikationen, f.eks. syntesetolkning. 12 ad c) At tolken ved konsekutiv tolkning har en vis (begrænset) mulighed for at stille spørgsmål til taleren, enten for at få ham til at gentage det sagte, eller for at få ham til at forklare, hvad han mente med en bestemt passus Tolken har denne mulighed, men bør kun i begrænset omfang gøre brug af den. Han kan ikke tillade sig»at spørge tilbage«igen og igen. Hvis han gør det, vil den lyttende part have svært ved at holde sammen på og få overblik over budskabet, og begge deltagende parter vil hurtigt miste tilliden til tolken, hvilket er noget af det alvorligste, der kan ske for en tolk. Desuden lægger det beslag på alt for meget tid, hvis tolken igen og igen skal have gentaget dele af teksten. Som ulemper kan betragtes a) at der i mange situationer arbejdes under et stort tidspres; b) at akustiske forhold i situationen kan gøre det vanskeligt at opfange budskabet; c) at talen (i reglen) kun høres en gang der er ikke adgang til den igen; d) at der ved simultantolkning stort set ikke er mulighed for at korrigere allerede en gang afleveret tekst; samt e) at der både i konsekutiv tolkning og i simultantolkning skal gen- 11 Om oplæste taler se kapitel Om strategier se kapitel

19 gives dele af en tekst, hvor tolken først ved tekstens afslutning selv får en meningsmæssig helhed ud af den. ad a) At der i mange situationer arbejdes under et meget stort tidspres Tempoet bestemmes stort set altid af taleren. Ved konsekutiv tolkning har tolken en (begrænset) mulighed for at gøre taleren opmærksom på problemet, ved simultantolkning er det vanskeligt. Her er den eneste mulighed, at tolken igennem sin mikrofon gør sine egne tilhørere opmærksom på, at tempoet er for højt, hvorefter disse kan give budskabet videre til taleren. Men i reglen har det ingen som helst virkning, og tolkene undgår det derfor helst. 13 ad b) At akustiske forhold i situationen kan gøre det vanskeligt at opfange budskabet Tolken er helt afhængig af de akustiske forhold på stedet både ved simultantolkning og ved konsekutivtolkning. Ved simultantolkning er tolken yderligere afhængig af tolkeanlæggets kvalitet. Ved begge tolkeformer er tolken desuden afhængig af talerens måde at fremføre sin tekst på. Er der støjproblemer enten i salen eller udenfor, vanskeliggøres tolkens arbejde. Er der problemer med tolkeanlægget, hvis f.eks. mikrofonen skratter eller måske afbrydes, umuliggøres arbejdet. Hvis taleren snøvler, stammer eller øh er eller for den sags skyld slet ikke taler ind i mikrofonen, men vender sig bort fra den og fører sin kommunikation med tavlen eller flip-overen i stedet for med sit publikum, kan det være vanskeligt at stykke en sammenhængende gengivelse sammen. 14 ad c) At talen (i reglen) kun høres en gang der er ikke adgang til den igen Når konferencen er i gang, har tolken kun sjældent mulighed for at få teksten gentaget. Ved store konferencer med simultantolkning kan det slet ikke lade sig gøre, ved dialoger og mindre konferencer, hvor der benyttes konsekutiv tolkning, kan tolken stille uddybende spørgsmål til taleren eller bede ham gentage en passus. 13 Se desuden kapitel Se også her kapitel 8. 19

20 Men som ovenfor nævnt kan der ikke gøres brug af denne mulighed igen og igen, da kommunikationen på den måde vanskeliggøres, og samtaleparterne får problemer med at overskue tekstens indhold. ad d) At der ved simultantolkning stort set ikke er mulighed for at korrigere en gang afleveret tekst Når der benyttes simultantolkning, holdes talen uden pauser til tolkningen, og tolken har ingen mulighed for at få taleren til at standse op, så der kan blive tid til at rette fejl. Den eneste mulighed er at indføje rettelsen på et tidspunkt, hvor der er en naturlig pause i talen. Men gentagne rettelser er stærkt generende for tilhøreren, der ustandselig får et korrigeret budskab ind i øret. Egentlige fejl skal naturligvis rettes, hvis det er muligt, men stilistiske småfejl bør blive stående urettet. Det er i reglen alligevel kun tolken selv og kollegaen, der hører dem. I konsekutiv tolkning kan tolken dog uden besvær rette fejl, idet han selv bestemmer, hvordan han vil disponere sin gengivelse. ad e) At der både i konsekutiv tolkning og i simultantolkning skal gengives dele af en tekst, hvor tolken først ved tekstens afslutning selv får en meningsmæssig helhed ud af den Ved konsekutiv tolkning tolkes der sjældent så lange passager ad gangen, at tolken kan få overblik over teksten i sin helhed. Derfor må tolken stort set altid starte sin gengivelse på et tidspunkt, hvor han ikke ved, hvorledes teksten vil udvikle sig, og om der måske senere kommer oplysninger, der ville have påvirket hans gengivelse, hvis han havde kendt til dem på et tidligere tidspunkt. På grund af simultantolkningens særlige krav om samtidighed starter tolken her allerede sin gengivelse, når han akustisk har modtaget en indholdsmæssig enhed dvs. et stykke tekst, som han kan finde en målsproglig gengivelse til. Disse enheders længde overstiger sjældent 5-10 sekunder, og tolken har dermed slet ikke nogen mulighed for at overskue indholdet af teksten, før den måske 10, 20 eller 30 minutter senere er afleveret i sin helhed. 20

21 KAPITEL 3 Tolkeform Tolkningens urform var den konsekutive tolkning, den»efterfølgende«tolkning, som indtil midt i 1940 erne var den eneste anvendte tolkeform. I forbindelse med Nürnberg-processerne efter anden verdenskrig indførtes på grund af processernes mængde og omfang simultantolkningen den»samtidige«tolkning der gjorde det muligt at gennemføre processerne uden pauser til tolkningen. Denne tolkeform anvendes i dag på lige fod med den konsekutive, men valget af tolkeform er betinget af en række faktorer, som vi skal komme ind på senere i dette afsnit. Vi skal i det følgende først se på, hvordan de to former for tolkning fungerer Konsekutiv tolkning Det ligger i betegnelsen»konsekutiv«, at tolkningen foregår»efterfølgende«, dvs. at tolken først hører den tekst, der skal tolkes, hvorefter han gengiver indholdet af den på målsproget. Den konsekutive tolkning kan praktiseres på forskellig måde, 1) som dialogtolkning 2) som foredragstolkning og 3) som»gorbatjovtolkning«. Før vi går over til behandlingen heraf, skal begrebet»tolkeretning«dog nævnes. 21

22 Tolkeretning Ved tolkeretning forstås, hvorvidt der tolkes i retning fra det fremmede sprog til modersmålet altså efter det såkaldte»modersmålsprincip«15 eller fra modersmålet til fremmedsproget. Derudover benyttes også tolkning frem og tilbage mellem modersmål og fremmedsprog 16. Tolkeretningen afgøres af, hvilken af de tre typer konsekutiv tolkning der anvendes Dialogtolkning Ved dialogtolkning fungerer tolken som formidler mellem (i reglen) blot to parter, der skal føre en samtale med hinanden eller skal forhandle med hinanden, men som ikke forstår eller taler hinandens sprog. Lad os forestille os en situation: En grønlænder bliver indlagt på Rigshospitalet til behandling. Lægen indfinder sig for at skrive journal, men han kan ikke forstå patienten, der kun taler sit modersmål grønlandsk. Hospitalet tilkalder da en af sine grønlandske tolke til at formidle mellem den danske læge og patienten fra Grønland. Lægen spørger på dansk patienten, hvordan sygdommen startede, hvorefter tolken på grønlandsk gengiver indholdet af lægens spørgsmål, dvs. stiller det samme spørgsmål til patienten på grønlandsk. Patienten svarer nu på grønlandsk, hvorefter tolken på dansk gengiver patientens svar for lægen. Tolken er selv grønlænder og arbejder således frem og tilbage mellem sit modersmål grønlandsk og fremmedsproget dansk fra modersmålet til fremmedsproget, når grønlænderen taler, og fra fremmedsproget til modersmålet, når lægen taler. Der er således to karakteristiske træk ved konsekutiv tolkning i dialogform: 15 Vedr. modersmålsprincippet se kapitel AIIC benytter i stedet for»modersmål«og»fremmedsprog«betegnelserne A-, B- og C-sprog. Der gøres rede for disse betegnelser i kapitel

23 dels at der tolkes frem og tilbage mellem to sprog, dels at der (som hovedregel) tolkes kortere sekvenser op til tre-fire sætninger ad gangen. Ved den almindeligste form for dialogtolkning placeres tolken mellem eller over for de to samtaleparter. Det er imidlertid vigtigt, at dialogparterne placeres således, at de nemt har øjenkontakt med hinanden. Derfor er situationen som vist nedenfor i fig. 1, også mere egnet og mere behagelig for parterne end den, der er vist i fig. 2. Figur 1: Hensigtsmæssig placering ved dialogtolkning Figur 2: Mindre hensigtsmæssig placering ved dialogtolkning 23

24 Ved opstillingen i fig. 1. kan parterne se direkte på hinanden uden at skulle dreje hovedet, og tolken sidder lidt uden for den direkte blikretning, hvilket er helt i overensstemmelse med den rolle, tolken skal spille. Han er ikke hovedperson eller samtalepart, han er formidler. Ved en opstilling som vist i figur 2. er der en tilbøjelighed til, at parterne kommunikerer med tolken og ikke direkte med hinanden. Idealet er, at samtaleparterne efterhånden slet ikke tænker over, at tolken er til stede. Denne ideelle situation opnås i det øjeblik, hvor kommunikationen foregår glidende og ubesværet med tolken som formidlingsled, men ikke som egentlig part i samtalen. Derfor anbefales det også, at der tolkes i 1. person dvs. at samtaleparterne formulerer deres spørgsmål og svar, som de ville formulere dem overfor en person, de kunne kommunikere direkte med uden et sprogligt formidlingsled. Samtaleparterne bør ikke henvende sig til tolken med ordene:»vil De sige til X, at jeg gerne vil have arbejdet udført så hurtigt som muligt«, men i stedet tale direkte til den anden part med ordene:»jeg vil gerne have arbejdet udført så hurtigt som muligt«. Tolken kender jo sin rolle og ved, at det, der bliver sagt, skal gengives på det andet sprog. Han behøver ikke hver gang at blive bedt om at udføre sit arbejde. Når tolken hører den sekvens, der skal tolkes, vil han overføre sekvensen til målsproget i den samme form:»jeg vil gerne have arbejdet udført så hurtigt som muligt«. Nogle vil måske tro, at det føles mærkværdigt, hvis der sidder en kvindelig tolk, som i 1. person formidler det, en mand siger. Men det er normalt ikke tilfældet. Efter ganske få minutter har parterne vænnet sig til situationen, og de får på den måde en langt mere naturlig og direkte kommunikation, end hvis hver eneste sætning i en timelang samtale indledes med ordene:»vil De sige til X, at jeg...«. Tolken er et nødvendigt, men neutralt bindeled mellem parterne og skal træde så meget i baggrunden som overhovedet muligt. Det sker bedst ved at holde kommunikationen i 1. person. I øvrigt er det tolkens opgave at gøre parterne opmærksom på dette forhold og forklare dem fordelene ved det. Selv om samtalen naturligvis styres af samtaleparterne selv, kan tolken om nødvendigt påvirke forløbet af samtalen, idet det er hans opgave at sikre sig, at replikkerne er af en sådan længde, at de kan tolkes, 24

25 uden at der går indhold tabt. Sagt på en anden måde må replikkernes længde ikke overskride grænserne for tolkens hukommelseskapacitet. Hvis det sker, må tolken bede parterne om at opdele deres indlæg i kortere sekvenser. Opdelingen i kortere sekvenser kan i øvrigt udmærket styres af tolken, ved at han (på et for ham passende sted i indlægget) med et lille bestemt nik betyder taleren, at nu vil han gerne tolke det, der er blevet sagt. Benytter tolken denne fremgangsmåde lige fra samtalens start, vil den snart blive et naturligt led i kommunikationen. Man undgår herved også, at tolken igen og igen må spørge tilbage og bede om at få gentaget hele replikken eller dele af den. Dialogtolkning praktiseret som beskrevet her anvendes dagligt i en række situationer, f.eks. når forretningsfolk har udenlandske gæster på besøg, når indvandrere går på socialforvaltningen eller til lægen; den anvendes af politiet under politiforhør, samt når flygtninge melder sig til politiet ved grænserne; den anvendes desuden i retten, og endelig anvendes den i alle de mange små dagligdags situationer, hvor en person har brug for hjælp til at forstå, hvad en anden siger på et fremmed sprog Foredragstolkning Betegnelsen foredragstolkning dækker den form for konsekutiv tolkning, hvor der tolkes lange sekvenser ad gangen. Ved eksamen i konferencetolkning er kravet en tekstlængde på 4-5 minutter i praksis kan der forekomme meget længere passager. Lad os tage et eksempel: Et dansk firma får besøg af en fransk ekspert i produktansvar, der skal holde et foredrag for firmaets medarbejdere af ca. 30 min. varighed, hvorefter der vil være lejlighed til at stille spørgsmål. Fra firmaet skal der deltage ca. 40 mennesker. Her vil det være naturligt at lade tolken tolke længere sekvenser ad gangen, f.eks. 5 minutter. Tolken anbringes ved et bord i umiddelbar nærhed af foredragsholderen, gerne foran ham med front mod ham. Når foredragsholderen påbegynder sit foredrag, noterer tolken indholdet af 25

26 foredraget ned (i sit eget individuelle notatsystem). Efter omkring 5 minutters tale holdes der pause til tolkningen, hvorefter tolken går på talerstolen og afleverer sin danske gengivelse af det franske foredrag. Foredragsholderen genoptager sit foredrag, holder pause til tolkningen, tolken gengiver foredraget på dansk og så fremdeles. Der er således to karakteristiske træk ved tolkning af foredrag i konsekutiv form: dels at der tolkes lange sekvenser ad gangen, dels at der (hyppigt) kun tolkes i en retning, fra tolkens fremmedsprog til hans modersmål, eller i sjældnere tilfælde fra tolkens modersmål til hans fremmedsprog. 17 Foredragstolkning anvendes en del i forbindelse med mellemstore arrangementer med en enkelt foredragsholder og et vist antal deltagere, hvor der ikke er mulighed for at benytte simultantolkning, eller hvor man ønsker eller er nødt til at spare udgiften til kabine og teknisk anlæg. Pressekonferencer gennemføres ofte med tolkning af en blanding af korte sekvenser spørgsmålene, og lange sekvenser svarene. I denne situation arbejder tolken ofte i begge sprogretninger. Desuden anvendes denne tolkeform ved middagsarrangementer, hvor deltagerne mødes til selskabeligt samvær efter dagens arbejdsmøder. Her holdes ofte morsomme og vittige takketaler krydret med alskens citater fra Biblen over Shakespeare til Alice in Wonderland noget der kræver sin mand at tolke »Gorbatjovtolkning«Tidligere forekom der specielt ved arrangementer med deltagere fra Østlandene en særlig form for konsekutiv tolkning, som så vidt vides 17 Dette er dog helt afhængigt af antallet af tolke. Er der engageret to tolke, der dækker hver sin sprogretning, vil de sandsynligvis fordele arbejdet sådan imellem sig, at de tolker i hver sin retning. Er der kun engageret en tolk, må denne dække begge sprogretninger. 26

27 kun praktiseredes i sådanne sammenhænge. Når den sovjetiske præsident Gorbatjov skulle tale til den amerikanske presse, lod han sin tolk gengive ganske korte sekvenser ad gangen meget kortere end vi anvender i forbindelse med dialogtolkning. For eksempel: Kære venner i Amerika // og i resten af verden. // Jeg vil gerne udtrykke min glæde over // at være til stede her i aften //. I vore møder // som nu har strakt sig over 3 dage // er vi nået et stykke vej // men desværre ikke så langt // som jeg havde håbet. // (Skråstregerne angiver pauserne til tolkningen). Karakteristisk for denne form for tolkning er, at der tolkes ultrakorte sekvenser. I eksemplet tolkes der kun i én retning, fra russisk til amerikansk, men principielt er der intet i vejen for, at der kan tolkes på denne måde frem og tilbage mellem to sprog. Denne form for tolkning har så vidt vides ikke fået noget officielt navn og betegnes her»gorbatjovtolkning«. I Østlandene og i den østlige verden har denne tolkeform imidlertid været ganske almindelig praksis, og man har ved tolkeskolerne i Østlandene som hovedregel kun undervist i denne form for konsekutiv tolkning. Følgelig har man i sin praksis kun i ringe udstrækning benyttet de tolkeformer, vi i Vesten anser for de gængse, nemlig konsekutiv tolkning i dialogform (som beskrevet ovenfor) og i foredragsform, samt simultantolkning. En sådan tolkning i småbidder har nogle klare ulemper af tolketeknisk karakter. Som det beskrives i kapitlet om simultantolkning (3.2.), må tolken have modtaget og forstået en udgangssproglig meningshelhed samt have fundet en målsproglig meningshelhed, før han kan påbegynde sin gengivelse. Når taleren bryder sin tale ned i ultrakorte sekvenser, er der risiko for, at de meningshelheder, han (i sit mulige og sandsynlige ukendskab til målsproget) vælger på udgangssproget, ikke svarer til meningshelheder på målsproget, der kan danne basis for gengivelsen. Derved kan opgaven blive stort set umulig for tolken. Et eksempel fra tysk til dansk kan illustrere dette forhold: 27

28 »Das Flugzeug sollte mindestens vier gegnerische Flugzeuge // gleichzeitig mit seinen Raketen abschieβen können. // Dafür aber schossen, // wie wir alle wissen, // die Kosten in die Höhe.«I begge sætninger er pauserne til tolkningen placeret uheldigt, og tolken må bede taleren om at tilføje mere tekst, før han kan påbegynde sin gengivelse. Det siger sig selv, at dette giver et meget uroligt og utilfredsstillende forløb for alle parter i kommunikationssituationen. Hvis man i den vestlige verden møder denne form for tolkning, er årsagen i reglen den, at der benyttes en dårligt uddannet tolk eller en ikke-professionel, der ikke har lært tilstrækkelig tolketeknik eller ikke har den hukommelse, der skal til, for at klare længere sekvenser ad gangen Simultantolkning Simultan betyder»samtidig«altså en tolkning der foregår samtidig med, at udgangsteksten høres af tolken, dvs. at tolken påbegynder sin gengivelse umiddelbart efter, at taleren har påbegyndt sin tale. Talen holdes uden pauser, og tolken følger i sin gengivelse taleren med nogle få sekunders afstand. Det vil være klart for de fleste, at betegnelsen»simultan samtidig«ikke skal opfattes så bogstaveligt, at tolkningen kan gå i gang i det øjeblik, taleren starter. Som ved al anden tolkning er forudsætningen for en tilfredsstillende simultan gengivelse, at tolken har forstået udgangsteksten, og at han kan sammenfatte den i meningshelheder, som han kan finde en målsproglig gengivelse for. Det vil altså sige, at tolken først kan starte, når han dels har modtaget en mening en meningshelhed på udgangssproget, dels har forstået denne og dernæst har fundet en meningsmæssig helhed på målsproget, som han finder dækkende; det vil sige, at han i allerhøjeste grad er bundet både af udgangssprogets og af målsprogets struktur. (Vedr. betydningen af sprogenes struktur for tolkning se yderligere senere i dette kapitel). 28

29 Ved simultantolkning skal tolken lytte og tale samtidig. Han skal hele tiden modtage ny tekst, mens han gengiver indholdet af den netop hørte tekst. Her er det måske på sin plads at få gjort op med den myte, at der ved simultantolkning tolkes, når taleren holder pause. Undersøgelser 18 viser, at der i 70 % af tiden tolkes samtidig med, at der høres ny tekst. Når taleren holder pause, afslutter tolken sin gengivelse af det netop modtagne, og når taleren starter igen, holder tolken en (ganske kort) pause, indtil han igen har modtaget tilstrækkeligt med stof til, at han kan påbegynde sin gengivelse. Simultantolken arbejder altså tidsforskudt gengivelsen følger nogle sekunder efter den udgangssproglige tekst, fordi udgangsteksten først skal forstås og omsættes, før den kan gengives på målsproget. I forbindelse med visse videnskabelige arbejder om tolkning 19 er der foretaget målinger for at fastslå tidsforskydningens længde. Målingerne viser, at tidsforskydningen udgør mellem 0,5 sek. og ca. 10 sekunder. Kort kan det siges, at en tidsforskydning på så lidt som 0,5 sekunder kun forekommer i forbindelse med»automatismer«som f.eks.:»mine damer og herrer«, hvor tolken øjeblikkelig har en gengivelse parat. Forskydninger på 10 sekunder forekommer også sjældent; gengivelsen følger som oftest en 4-7 sekunder efter udgangsteksten. Tidsforskydningen er naturligvis heller ikke konstant i løbet af et indlæg. De førnævnte automatismer afleveres hurtigt, derefter følger måske meninger, der skal sammenfattes i større helheder, før de kan gengives. Det betyder, at tidsforskydningen fungerer som en elastik, der strammes og slappes igennem et indlæg afhængig af udgangssprogets struktur set i forhold til den målsproglige struktur. Her gør der sig desuden store individuelle forskelle gældende, idet sådanne forhold som tolkens kendskab til udgangssproget, hans beherskelse af målsproget, hans korttidshukommelse, samt forskelle og ligheder mellem udgangssprogets og målsprogets struktur spiller en afgørende rolle. Også tolkens fysiske og psykiske tilstand den pågældende dag spiller en rolle. 18 Barik, H.C. (1969) 19 Oleron, P. et Nanpon, H. (1965) 29

30 Desuden betyder den enkelte tolks egen tolketeknik og egne tolkestrategier en rolle. Nogle tolke er tidsmæssigt meget tæt på udgangsteksten, når de tolker. De gengiver mindre meningshelheder ad gangen og vil derfor også sprogligt set ligge tættere på udgangsteksten end den tolk, der sammenfatter teksten i større helheder og dermed fjerner sig sprogligt mere fra udgangsteksten. Generelt kan man sige, at den tolk, der tidsmæssigt ligger tæt på udgangsteksten, er i større risiko for at skulle omstrukturere og korrigere sin gengivelse, fordi han afleverer sin gengivelse på et tidspunkt, hvor han endnu ikke kan være sikker på, hvordan teksten indholdsmæssigt hænger sammen. Denne form for tolkning, som kaldes»papagøjetolkning«, er også præget af større sproglig afsmitning fra udgangsteksten end den tolkning, der sker på basis af en sammenfatning af større teksthelheder og dermed altså også med større tidsforskydning. Denne type tolkning kaldes»syntesetolkning«. På side 28 blev det nævnt, at tolken i sin gengivelse er bundet af forskellene imellem udgangssprogets og målsprogets struktur. Nedenfor er vist et eksempel, hvor der ikke er de store strukturelle forskelle. (U betyder udgangssprog og M betyder målsprog). Figur 3: U At this time in our conference I should like to thank M På dette tidspunkt i U the delegates who have taken an active part in the M konferencen vil jeg gerne takke de delegerede, U negotiations on the creation of»the European Company«. M som aktivt har deltaget i forhandlingerne om M skabelsen af»det Europæiske Selskab«. 30

31 Hvis de sprog, der skal tolkes, er meget forskellige i deres struktur, dvs. hvis ordstillingen i de to sprog afviger stærkt fra hinanden, som f.eks. tysk og dansk, må tolken i visse tilfælde vove sig ud i at»foregribe«det indhold, han endnu ikke har hørt. Han må altså foretage et kvalificeret gæt på, hvad der senere vil blive sagt i sætningen, for at kunne fortsætte sin tolkning uden at der opstår kommunikationssammenbrud. 20 Det kan kun lade sig gøre, fordi tolken med henblik på at forstå og bearbejde den modtagne tekst både inddrager den viden om verden, han allerede har, og den ny viden, han løbende erhverver under forhandlingerne og sammenholder dette med de indholdsmæssige oplysninger, som den sproglige opbygning af den tekst, han modtager, giver ham. Hvis ovennævnte eksempel blir fremført på tysk og skal tolkes til dansk, skal ordet»takke«i den danske gengivelse siges længe førend ordet»danken«høres på tysk. Derfor har tolken et problem. Han kan da vente og håbe på, at han kan huske resten af sætningen og gengive den, når han har hørt verbet»danken«. Men det vil han sandsynligvis ikke gøre. Det er for risikabelt, han ved jo ikke, hvordan sætningen udvikler sig, og hvor lang den bliver. Tolken vil i stedet udnytte sin viden om situationen og sammenholde denne med den sproglige struktur, han hører: Han vidste allerede inden konferencen, at han skulle tolke de sidste og afsluttende forhandlinger om skabelsen af et»europæisk Selskab«. Han har i løbet af konferencen desuden fået at vide, at mange delegerede har lagt et stort arbejde i disse forhandlinger, og han får i selve sætningen yderligere nogle sproglige oplysninger igennem dativkonstruktionen:» möchte ich den Delegierten, die «der viser ham, at der skal gives en eller anden form for meddelelse til» de delegerede, der har taget aktivt del i «. Det, formanden vil sige til disse delegerede, er sandsynligvis noget positivt, siger tolken til sig selv, og han vover derfor at gætte på, at det er verbet»danken«, der vil komme til sidst i sætningen. Dette gæt eller lad os hellere kalde det denne forudsigelse påvirkes yderligere af, at verbet»danken«styrer dativ og derfor passer ind i konstruktionen. 20 Dette fænomen betegnes i tolkelitteraturen»anticipation«. Se Baaring, I. (1984.) 31

32 Figur 4: U Zu diesem Zeitpunkt in unserer Konferenz möchte ich M På dette tids- U den Delegierten, die aktiv an den Verhandlungen über M punkt i konferencen vil jeg gerne takke de U die Schaffung der»europäischen Gesellschaft«M delegerede, som aktivt U teilgenommen haben, recht herzlich danken. M har taget del i forhandlingerne om skabelsen M af»det Europæiske Selskab«. Hvis tolken føler, det er for dristigt at»foregribe«verbet»danken«, kan han også benytte en lidt mere»sikker«fremgangsmåde ved at vælge verbet» sige til...«, som konstruktionsmæssigt passer ind i sammenhængen. Når han til sidst har modtaget verbet»danken«kan han så give udtryk for»... taknemmelighed for...«. Figur 5: U Zu diesem Zeitpunkt in unserer Konferenz möchte ich M På dette U den Delegierten, die aktiv an den Verhandlungen über die M tidspunkt i konferencen, vil jeg gerne sige til de U Schaffung der»europäischen Gesellschaft«teilgenommen M delegerede, der aktivt U haben, recht herzlich danken. M har taget del i forhandlingerne om skabelsen af»det Europæiske Selskab«, at jeg er meget taknemmelig for deres arbejde. 32

33 Det betyder, at tolken må lære sig nogle særlige strategier, hvis han skal tolke fra tysk til dansk, til engelsk, til fransk eller til andre strukturelt forskellige sprog. Det er imidlertid ikke så stort et problem, som lægmand normalt anser det for; strategierne kan læres, men det er et område, som der i simultantolkeundervisningen overalt lægges stor vægt på. Simultantolkning praktiseres i to former: a) som tolkning i tolkekabine med tolkeanlæg b) som hvisketolkning med eller uden anlæg. For at forstå efter hvilke principper simultantolkningen gennemføres enten med eller uden kabine er det imidlertid nødvendigt, at vi først behandler spørgsmålet om tolkeretning Tolkeretning (modersmålsprincippet) Ved simultantolkning bruges i den vestlige verden som hovedregel»modersmålsprincippet«, dvs. at tolkene arbejder fra deres fremmedsprog til deres modersmål. 21 I fig. 6 er skitseret en konference med simultantolkning i kabine (vedr. denne se dette kapitel side 36), hvor der er deltagere fra tre lande, nemlig England, Tyskland og Frankrig, og dermed også med tre arbejdssprog, nemlig engelsk, tysk og fransk. I»den engelske kabine«sidder der to tolke, hvis modersmål er engelsk, i»den tyske kabine«to tolke, hvis modersmål er tysk og i»den franske kabine«to tolke, hvis modersmål er fransk. De arbejder alle fra de fremmede sprog, der tales på konferencen, og til deres modersmål. 21 I kapitel 4.2. gøres der rede for AIICs opdeling i A-, B- og C-sprog. 33

34 Figur 6: Simultantolkning i kabine Det vil altså sige, at de to engelske tolke skal være i stand til at tolke fra tysk og fra fransk til engelsk, at de to tyske tolke skal kunne tolke fra engelsk og fra fransk til tysk, og at de to franske tolke skal kunne arbejde fra engelsk og fra tysk til fransk. I Østlandene arbejdede man stort set kun i den modsatte retning, dvs. fra tolkenes modersmål til deres fremmedsprog, men udviklingen synes nu at vende. Når man på tolkemarkedet i den vestlige verden hovedsagelig tolker i retningen fra de fremmede sprog til modersmå- 34

35 let, er det bl.a., fordi man i de internationale og overnationale organisationer samt blandt visse tolkeforskere 22 mener, at tolkens målsprog skal være så automatiseret, at han ikke behøver at bruge kræfter på at formulere sig grammatisk korrekt og nuanceret på målsproget, men kan bruge al sin koncentration på at forstå udgangsteksten. En del praktikere anfægter rigtigheden af dette synspunkt. De mener, at kun hvis der er fuldstændig sikkerhed for, at udgangsteksten er korrekt forstået, er tilhørerne sikret en indholdsmæssig korrekt gengivelse på målsproget. Denne dybtgående og totale forståelse kan ifølge kritikerne kun være til stede, hvis tolken tolker fra sit modersmål til sit fremmedsprog; kun den, der har det pågældende sprog som modersmål, forstår sproget i alle dets nuancer, (hvis det overhovedet er muligt), og kun han har baggrund for at gengive alle disse nuancer på et andet sprog. Disse tolke er også af den opfattelse, at den sproglige form på målsproget er af mindre betydning men naturligvis ikke uden betydning. Efter min opfattelse er en forudsætning for, at disse nuancer kan gengives på det fremmede sprog imidlertid, at fremmedsproget beherskes omtrent, som var det et modersmål. Ellers er tilhøreren endnu dårligere stillet, end hvis tolkningen havde været gennemført efter modersmålsprincippet. Kun tolke med ganske specielle forudsætninger i et bestemt sprog kan opfylde disse krav, da de emner, der tolkes om på det internationale marked, kræver et sådant omfang af terminologisk paratviden på målsproget, at det går langt ud over, hvad der normalt kan erhverves gennem en hovedfagseksamen i sprog fra et dansk universitet eller en handelshøjskole. 23 Til gengæld kan den tolk, der tolker til sit modersmål, ofte genkende og forstå specialtermerne på fremmedsproget og uden større besvær hente den tilsvarende term frem på modersmålet. Når man i Østlandene har foretrukket tolkeretningen modersmål fremmedsprog, er årsagen sandsynligvis den, at man har ønsket at sikre en fuldstændig korrekt forståelse af den politiske ideologi i udgangsteksten og har lagt mindre vægt på korrekt formu- 22 Seleskovitch, D. (1975) Lederer, M. (1981) 23 Se desuden kapitel 4 om tosprogethed og tolkning. 35

36 lering på målsproget. I dag går tendensen i retning af det vestlige system, og østlandenes tolke forsøger nu at nærme sig de vestlige krav om gengivelse af længere passager i dialogtolkning og foredragstolkning samt om beherskelse af simultantolketeknikken Simultantolkning i kabine Ved denne form for tolkning er en tolkekabine (en firkantet boks med glasruder i) ved hjælp af et elektronisk tolkeanlæg akustisk forbundet med konferencesalen. Tolken kan høre taleren igennem hovedtelefoner, og tilhørerne kan høre tolken gennem hovedtelefoner. For at læserne rigtig kan forstå systemet bag denne form for tolkning, er det nødvendigt at beskrive situationen lidt mere detaljeret: Vi forestiller os en mødesal med et konferencebord i midten og med et antal tolkekabiner ude langs siderne. Deltagerne i mødet sidder rundt om konferencebordet og har alle en mikrofon samt hovedtelefoner til deres rådighed. De har desuden hver et lille betjeningspanel, som gør dem i stand til at stille ind på en kabine og høre, hvad der bliver sagt derinde. Figur 7: Mødesal 36

37 Når en deltager har fået ordet, tænder han for sin mikrofon og taler ind i den. De mødedeltagere, der kan forstå talerens sprog, hører talen direkte igennem luften. De mødedeltagere, der ikke kan forstå talerens sprog, tager deres hovedtelefoner på og stiller ind på en tolkekabine, hvorfra der kommer et sprog, de kan forstå. Hvis de kan forstå engelsk, stiller de deres kanalvælger ind på»den engelske kabine«. Lyden fra talerens stemme går via mikrofonen ind i tolkekabinerne og ind i tolkenes hovedtelefoner. Når taleren starter, tænder tolken for sin mikrofon, venter nogle få sekunder og påbegynder sin gengivelse på målsproget. Lyden fra tolkens stemme går ud i hovedtelefonerne hos de deltagere, der har indstillet deres kanalvælger på den pågældende kabine. Ved hjælp af dette system kan også de personer, der ikke forstår talerens sprog, følge konferencen med nogle få sekunders tidsforskydning. Figur 8: Tolkekabine Ved simultantolkning arbejdes der som ufravigelig regel med mindst to tolke i hver kabine, i visse tilfælde endog med tre. (Se kapitel 9 om arrangement af konferencer med tolkning). 37

38 Det er der flere forskellige grunde til: Den første og altovervejende grund til, at der skal være mindst to tolke i kabinen, er den, at simultantolkning som nævnt er en anstrengende og stærkt koncentrationskrævende disciplin, der kun dårligt kan praktiseres tilfredsstillende i mere end en halv time til tre kvarter ad gangen. Derfor arbejder den enkelte tolk principielt kun omkring en halv time ad gangen, hvorefter kollegaen tager over og arbejder i omkring en halv time. Denne turnus fortsætter hele dagen: ca. en halv times arbejde og derefter ca. en halv times pause for den enkelte tolk. Dette arbejdsprincip gælder, hvor tolkene har samme sprogkombination, dvs. at de arbejder fra samme sprog. Hvis tolkene ikke har samme sprogkombination, men dækker forskellige sprog, arbejder de ikke efter princippet om halve timer, men fordeler tolkningen imellem sig i forhold til de sprog, de behersker. I nogle tilfælde betyder denne fordeling mere arbejde til den ene end til den anden tolk, men set over en længere periode udligner det sig i reglen nogenlunde. Den tolk, der holder pause, bliver i kabinen og hjælper kollegaen. Hvis der f.eks. kommer en række tal, skriver den ikke arbejdende tolk disse ned som en hjælp for den arbejdende kollega, og hvis den arbejdende tolk får problemer af den ene eller den anden art, må kollegaen træde hjælpende til. Den ikke arbejdende tolk forlader normalt kun kabinen for at gå på toilettet eller for at strække benene lidt Simultantolkning over relæ I de store overnationale og internationale organisationer såsom EU, FN og Europarådet arbejdes der i dag fra og til mange sprog. I EU er der nu 11 officielle sprog, og i en stor del af møderne er der brug for tolkning til og fra samtlige 11 sprog. Hvis man forestiller sig, at de to tolke i kabinen skal kunne tolke fra de andre 10 sprog til deres modersmål, vil det betyde, at hver af dem skal være i stand til at tolke fra 5 sprog til modersmålet, og det skal ikke være de samme 5 sprog, de dækker. Det kan selvsagt ikke lade sig gøre. Ganske vist er der i dag nogle tolke i EU, der kan tolke fra 5 sprog, men at få tolkene sat sammen på en sådan måde, at samtlige fremmedsprog dækkes i hver eneste kabine, er umuligt. 38

39 Men også i møder med meget færre sprog, f.eks. 4, kan arrangøren komme i den situation, at han ikke til hver eneste af de 4 kabiner kan finde tolke, der kan tolke fra de tre andre sprog; det gælder i ganske særlig grad, hvis et af disse sprog er f.eks. græsk eller portugisisk eller måske også dansk, idet der ikke findes så mange tolke, der tolker fra disse sprog. Han må derfor løse problemet på en anden måde, nemlig ved hjælp af den såkaldte»relætolkning«. Lad os forestille os, at vi skal arrangere en konference med 4 sprog, nemlig dansk, engelsk, tysk og nederlandsk. Til den danske, den tyske og den nederlandske kabine har det været muligt at engagere to tolke, der kan tolke fra de tre andre sprog, men til den engelske kabine har det ikke været muligt at finde tolke med dansk ingen af de to tolke kan arbejde fra dansk til engelsk. (se fig 9) Alt hvad der bliver sagt på konferencen skal tolkes til de fire sprog. Når der bliver talt dansk, kan de engelske tolke ikke blot holde pause og sige til deres tilhørere:»nu tales der dansk, det kan vi desværre ikke tolke, så vi holder pause«. De må finde en anden kabine, hvorfra de kan»hente«dansk. De engelsk tolke i vort eksempel kan både tolke fra tysk og fra nederlansk, og da der både i den tyske kabine og i den nederlanske kabine tolkes fra dansk, må den engelske tolk»hente«dansk i en af de to kabiner. Det vil sige, at han må stille sin kanalvælger ind på en af disse kabiner, når der tales dansk, f.eks. på den tyske kabine. Når den tyske tolk tolker danskerens indlæg fra dansk til tysk, kan den engelske tolk benytte den tyske tolkning som udgangspunkt for sin gengivelse til engelsk. 39

40 Figur 9: Tolkning over relæ Naturligvis er det langt at foretrække, at der kan sammensættes et sådant tolke-team (også kaldet tolke-équipe), at hver kabine kan dække de sprog, der tales på konferencen. Erfaringsmæssigt kan det imidlertid ikke altid lade sig gøre, og relætolkning benyttes derfor dagligt i hundreder af simultantolkede konferencer verden over og forløber 40

41 stort set uden problemer. EU s konferencer kan heller ikke gennemføres uden relætolkning men det forekommer stadig hyppigere, at der er enkelte tolkekabiner, der er sammensat således, at tolkene dækker samtlige 11 sprog tolkenes modersmål samt de 10 fremmedsprog. Det er en af tolkenes første opgaver, når de møder om morgenen til en stor konference, at gå rundt til de andre kabiner for at høre, hvor de kan»hente«de sprog, de ikke selv forstår. Den tolk, der er udnævnt til»chef d équipe«24, dvs. den tolk, der varetager kontakten med arrangøren og mødets deltagere, laver også i nogle tilfælde en lille oversigt over, hvor»pivoterne«er placeret.»pivot«(fransk: hjørnesten eller omdrejningspunkt) er en tolk, der fungerer som relæ for de andre tolke. I øvrigt bliver det i EU efterhånden almindeligt, at en sådan oversigt udarbejdes af administrationen og gives til chef d équipen inden mødets start. Denne lægger derefter en kopi af oversigten i samtlige kabiner. Når formanden under mødet giver ordet til f.eks. en græker, ved tolkene, i hvilke kabiner der tolkes fra græsk. De tilhørere, der modtager deres gengivelse efter relætolkning, må leve med en lidt længere tidsforskydning end de tilhørere, der lytter til en tolkning, der foregår direkte, ligesom de tilhørere, der lytter til tolkning, modtager budskabet lidt senere end de tilhørere, der forstår taleren direkte. Men hvis vi tænker på, at den gennemsnitlige tidsforskydning ligger på 4-7 sekunder, vil forsinkelsen alligevel kun beløbe sig til mellem 8 og 14 sekunder alt i alt, hvilket dog sikrer en rimeligt»simultan«kommunikation. Imidlertid er det vigtigt, at i hvertfald mødets formand kender eksistensen af relæsystemet, således at han først giver ordet til en ny taler, når forrige talers budskab er nået igennem til alle mødets deltagere. Tolkning over såkaldt»dobbeltrelæ«, som vist i fig. 10, forekommer også, men bør undgås. 24 Den tekniske betegnelse er»interprète responsable«, i daglig tale bruges dog mest»chef d équipe«. 41

42 Figur 10: Tolkning over dobbeltrelæ I den her viste situation arbejdes der uheldigvis i dobbeltrelæ, dvs. at tolken i den spanske kabine bliver nødt til at stille ind på den engelske kabine, der imidlertid ikke får græsk direkte, men henter det i den nederlandske kabine. Det er en uhensigtsmæssig situation og arbejdsmæssigt utilfredsstillende. Hvis der opstår en sådan situation i en konference hos f.eks. EU, vil tolkene anmode om forstærkning eller udskiftning, således at dobbeltrelæet undgås. I vort eksempel kunne man udskifte en tolk i den spanske kabine med en, der i sin kombination har nederlandsk, hvis en sådan findes, hvorved der højst skal benyttes et enkelt relæ fra græsk. Eller endnu bedre man kunne placere en tolk med græsk i den franske kabine. 42

43 En sådan udskiftning er i reglen mulig i organisationer, der disponerer over mange tolke på konferencestedet, hvorimod den sjældent vil kunne lade sig gøre ved en konference på det frie marked, hvortil tolkene engageres for nogle få dage. Her må arrangøren, hvis det overhovedet er muligt, sørge for at sammensætte équipen således, at der ikke forekommer dobbeltrelæer. I nogle ganske få tilfælde vil det være forsvarligt at sammensætte et tolketeam, hvor der i en enkelt af kabinerne kun sidder én tolk, som imidlertid kan få forstærkning fra en af de andre kabiner. Lad os forestille os en konference, hvor hovedsproget er engelsk, og hvor man på forhånd ved, at der kun vil komme ganske få indlæg på konferencens andre sprog, f.eks. dansk og tysk. Det vil altså sige, at tolkene i den danske og den tyske kabine vil komme til at arbejde næsten hele tiden, hvorimod de engelske tolke ikke vil få ret meget at lave. Her kunne man forestille sig, at man kun engagerer én tolk til den engelske kabine under forudsætning af at der i en af de andre kabiner er en tolk, der kan arbejde fra et af eller begge de andre sprog og til engelsk. Denne tolk vil så kunne aflaste tolken i den engelske kabine, hvis der skulle komme flere indlæg på konferencens to andre sprog end forventet, hvorved den engelske tolk ellers ville komme til at arbejde for længe ad gangen. En sådan person arbejder à cheval (fransk: til hest = med et ben i hver lejr), og kan altså arbejde i to forskellige kabiner. Med de moderne tolkeanlæg kan denne»cheval«endog blive i sin egen kabine og arbejde til engelsk derfra Hvisketolkning Denne form for simultantolkning foregår uden kabine. Tolken er placeret mellem sine tilhørere og gengiver hviskende indholdet af talerens indlæg for dem. Antallet af tilhørere er begrænset til 2-3, da hviskende stemmeføring dårligt kan nå ud til et større antal deltagere. Hvis der er flere tilhørere til hvisketolkningen, må tolken hæve stemmen og kommer dermed til at genere taleren samt de øvrige deltagere i konferencen, der ikke har brug for tolkning. 43

44 Hvisketolkning stiller store krav til både tolken, taleren og tilhørerne: til tolken 1) fordi processen er endnu mere koncentrationskrævende end simultantolkning i kabine, idet tolken modtager talerens indlæg»gennem luften«(uden nogen form for elektronisk forstærkning) og følgelig skal kunne adskille lyden af talerens stemme og lyden fra sin egen gengivelse uden hjælp fra hovedtelefoner, og 2) fordi hviskefunktionen er stærkt belastende for stemmen (det er mere krævende at hviske en hel dag end at tale med normal stemmeføring en dag igennem) til taleren fordi han skal holde sit indlæg samtidig med, at der høres en konstant mumlen fra tolken i baggrunden, og til tilhørerne fordi også de skal være i stand til at skille lyden fra taleren og lyden fra tolken ad. Dette kan endda gå an for de tilhørere, der selv er afhængige af tolkningen, men erfaringen viser, at de andre tilhørere kan have svært ved at abstrahere fra dette generende moment. Hvisketolkning med anlæg Ovennævnte gener har ført til, at der er udviklet såkaldte hvisketolkeanlæg (bidule-anlæg), der kan afhjælpe belastningerne for taleren, tolken og tilhørerne. Disse anlæg findes i dag i forskellige udformninger, og de tolke, der arbejder med sådanne anlæg, har hver deres foretrukne system. Et traditionelt trådløst og dermed transportabelt hvisketolkeanlæg består af en mikrofon og en lille sender til tolken samt små transportable modtagere og hovedtelefoner til tilhørerne. Tolken modtager lyden fra taleren igennem luften og sender sin gengivelse igennem mikrofonen ud i ørerne på tilhørerne, der på deres modtagere kan regulere lydstyrken. Modtagerne er så små, at de nemt finder plads i en brystlomme, og et helt anlæg til 12 personer kan transporteres i en håndkuffert på størrelse med de kufferter, der kan medtages som håndbaggage i et fly. 44

45 Denne type anlæg er specielt egnet til rundvisninger, hvor taler, tolk og tilhørere bevæger sig omkring og besigtiger f.eks. fabriksanlæg. Man er uafhængig af en bestemt placering tæt omkring tolken, og der kan være mange flere tilhørere tilsluttet anlægget end de 2-3, der nævntes som det maksimale antal i forbindelse med hvisketolkning uden anlæg. Desuden kan tolken stille sig op nær ved taleren, således at han uden problemer kan høre dennes stemme. Desuden findes der trådbundne anlæg, der i princippet fungerer som helt traditionelle tolkeanlæg til kabine. Taleren taler ind i en mikrofon; tolken modtager lyden igennem en hovedtelefon og afleverer sin gengivelse i en mikrofon, der er forbundet med tilhørernes hovedtelefoner. Tilhørerne har betjeningspaneler til deres rådighed identiske med dem der benyttes ved kabinetolkning. Denne form for hvisketolkning har den fordel, at tolken ikke har problemer med at høre indlægget og nemt kan skille lyden af talerens stemme og lyden af sin egen gengivelse ad. Der findes forskellige andre typer hvisketolkeanlæg, men det vil føre for vidt at gå ind i en nærmere beskrivelse af dem her. I øvrigt gælder det, at visse producenter af tolkeanlæg gerne og uden større problemer udvikler eller sammensætter individuelle anlæg tilpasset den enkelte tolks og arrangørs ønsker. Sådanne anlæg kan ligesom anlæg til kabinetolkning lejes på dagsbasis. 45

46

47 KAPITEL 4 Tolkens sprogkombination Ved tolkens sprogkombination forstår vi de sprog, tolken arbejder med. En engelsk tolk, der arbejder med fremmedsprogene tysk og fransk, har sprogkombinationen engelsk, tysk, fransk Aktive og passive sprog 25 I sprogkombinationen skelner vi mellem aktive og passive arbejdssprog. Et aktivt arbejdssprog er et sprog, som den pågældende kan påtage sig at tolke til. Et passivt arbejdssprog er et sprog, som den pågældende kun kan påtage sig at tolke fra. Lad os tage et eksempel: Vi forestiller os en tolk, der har dansk som modersmål, samt engelsk og tysk som fremmedsprog. Af disse fremmedsprog behersker han engelsk aktivt, dvs. han kan tale engelsk flydende, grammatisk korrekt og nuanceret, selv når det drejer sig om ret specialiserede emner, såsom politik, økonomi og samfundsforhold, og han kan også forstå sproget i alle dets nuancer. Tysk 25 Vedr. A-, B- og C-sprog se kapitel

48 kan han forstå fuldt ud, også når det drejer sig om emner af ovennævnte art, men han kan ikke tale det flydende, grammatisk korrekt og nuanceret om sådanne specialiserede emner. Han behersker det altså kun passivt. Vor tolk har således dansk og engelsk som aktive arbejdssprog, hvorimod tysk for ham er et passivt arbejdssprog. Han kan altså tolke til dansk og til engelsk, hvorimod han ikke kan tolke til tysk, men kun fra tysk. Det tolkemarked, tolken arbejder på, er i hovedsagen bestemmende for, hvor mange sprog tolken bør have i sin kombination, samt om han skal beherske disse sprog aktivt eller passivt. Hvis der f.eks. er tale om en dansk translatør i tysk, der som sin væsentligste tolkeaktivitet har retstolkning eller tolkning af forretningsforhandlinger, vil han typisk have en sprogkombination med to aktive sprog sit modersmål dansk samt et fremmedsprog tysk, men ikke nødvendigvis nogen passive sprog. Han tolker både fra dansk til tysk og fra tysk til dansk og kan derfor også tolke f.eks. dialogtolkning i konsekutiv form frem og tilbage mellem disse sprog, og han kan måske tolke simultant både fra dansk til tysk og fra tysk til dansk. En tolk i Grønland, der har grønlandsk som modersmål og behersker dansk på et rimeligt højt aktivt niveau, men ikke har det som modersmål, vil ligeledes have en sprogkombination bestående af to aktive sprog dansk og grønlandsk. Til gengæld skal en konferencetolk, der ønsker ansættelse i en overnational organisation som f.eks. EU, nødvendigvis have mindst tre sprog i sin kombination, nemlig modersmålet samt mindst to fremmedsprog. Da man som tidligere nævnt i disse organisationer benytter modersmålsprincippet, vil han hovedsagelig komme til at arbejde i retningen fra de fremmede sprog og til modersmålet. Dog anbefaler EU-kommissionens tolketjeneste i dag deres fastansatte tolke at oparbejde et såkaldt»retursprog«, dvs. de opfordres til at bringe deres bedste fremmedsprog op på så højt et niveau, at de er i stand til at tolke fra modersmålet til det pågældende fremmedsprog. 26 Årsagen hertil er den, at det med de 11 repræsenterede sprog af og til kan være vanskeligt at sikre tolkning direkte eller over højst et enkelt relæ spe- 26 Jvnf. i øvrigt diskussionen om tolkeretning i kap

49 cielt fra de små sprog. Jo flere der derfor kan tolke»retur«fra deres modersmål til deres 1. fremmedsprog jo bedre. I øvrigt går tendensen i retning af at kræve tre fremmedsprog 27. Se herom også kapitel Betegnelserne A-, B- og C-sprog Selv om tolken evt. måtte have to aktive sprog, er der sandsynligvis forskel på graden af beherskelse af de to sprog. Et modersmål vil man normalt beherske bedre og kunne producere mere»automatisk«end et fremmedsprog, der er tillært senere uanset hvor flydende, nuanceret og korrekt dette måtte være. Derfor er det også ønskværdigt og i det daglige mere praktisk at benytte nogle betegnelser, der kort og præcist angiver hvilket sprog, der er modersmålet, eller fungerer på niveau med modersmålet, hvilket der er et aktivt fremmedsprog og hvilket der er et passivt fremmedsprog. Hertil anvender AIIC betegnelserne A-, B- og C-sprog for henholdvis modersmålet (eller et sprog der fungerer på samme niveau), det/de fremmedsprog, der beherskes aktivt og det/de fremmedsprog, der beherskes passivt. Det vil sige, at en tolk, der har dansk som modersmål, engelsk som aktivt fremmedsprog og tysk som passivt fremmedsprog, har et dansk A, et engelsk B og et tysk C. En tolk, der er medlem af AIIC, og som har f.eks. fransk som modersmål, engelsk som aktivt fremmedsprog og dansk og tysk som passive fremmedsprog, vil i AIICs årbog stå opført med kombinationen fransk A engelsk B dansk C tysk C 27 EU-kommissionens tolketjeneste opfordrer deres free-lance tolke til at oparbejde et tredje fremmedsprog. Dette kan dog også erstattes af tolkning fra modersmålet til et fremmedsprog. 49

50 I Danmark er vi generelt af den opfattelse, at vi er ganske fremragende til fremmedsprog, og mange potentielle tolke mener, at deres beherskelse af deres bedste fremmedsprog, som de naturligvis taler flydende og korrekt, berettiger dem til et A i dette sprog. Ved Center for Konferencetolkning ved Handelshøjskolen i København har vi gjort den erfaring, at selv en meget høj karakter i mundtlig sprogfærdighed ved cand.ling.merc. eksamen eller ved cand.mag eksamen i det pågældende sprog ikke er nogen som helst garanti for, at sproget ligger på A-niveau. Det er snarere undtagelsen end reglen, at det gør det. Ofte har kandidaterne endog svært ved at honorere de krav, der stilles for at opnå et B i det pågældende sprog. Årsagen hertil er muligvis af tolketeknisk art. Det er sandsynligvis væsentlig lettere at samtale på et fremmed sprog om et emne, man selv er godt inde i, end det er at gengive andre menneskers indlæg om emner, som man selv ikke er fortrolig med. Ved gengivelsen er tolken engageret i en»flerplansaktivitet«, som lægger beslag på flere niveauer i hans hjerne end en almindelig samtale på det fremmede sprog. F.eks. skal der ved konsekutiv tolkning i foredragsform aflæses noter, samtidig med at der tolkes, og ved simultantolkning skal der gengives indhold, samtidig med at der lyttes til ny tekst. Vor erfaring ved Centret er, at disse flerplansaktiviteter vanskeliggør produktionen af et fremmed sprog. Nu er der sikkert læsere, der har overvejet, i hvor mange retninger der tolkes mellem disse A-, B- og C-sprog. Dette er individuelt men en ting kan dog slås fast, nemlig at der ikke tolkes til passive sprog altså ikke til C-sprog. Den sidstnævnte tolk (med fransk A, engelsk B og dansk og tysk C) skal ikke arbejde fra fransk til dansk eller tysk, idet han ikke har disse to sprog som aktive sprog. Til gengæld vil den kendsgerning, at han har fået godkendt betegnelsen B for sit engelsk, betyde, at han kan påtage sig at tolke til engelsk; det vil imidlertid kun kunne kræves af ham, at han gør det fra sit modersmål fransk. Nogle få tolke er i stand til at tolke fra et C-sprog til et B-sprog, altså fra et passivt fremmedsprog til et aktivt fremmedsprog. Hertil må imidlertid bemærkes, at en sådan tolkning mellem to fremmede sprog (uden om modersmålet) sandsynligvis vil være mindre nuanceret i ordvalget end tolkning fra fremmedsprog til modersmål eller fra modersmål til et aktivt fremmedsprog. 50

51 4.3. Tosprogethed og tolkning Der er blandt tolke ikke helt få, der er opvokset»tosproget«, enten fordi der i hjemmet er blevet talt to sprog for eksempel har børnene talt fransk med faderen og dansk med moderen eller fordi der er blevet talt et sprog i hjemmet, mens der er blevet undervist på et andet sprog i skolen. Sådanne»tosprogede«har ofte svært ved at udnævne et af deres sprog til deres modersmål de behersker nemlig sprogene på forskellige niveauer: På det sprog, der er blevet talt i hjemmet, behersker de hele terminologien inden for privatsfæren de kender betegnelserne på køkkengrej, de ved, hvad hylder, skuffer, skabe og forskellige typer møbler hedder på det pågældende sprog, og de kan fremfor alt anvende denne terminologi aktivt. Også på det følelsesmæssige område har de i reglen et stort aktivt ordforråd her. Det sprog, de er blevet undervist på i skolen, er imidlertid i reglen langt mere fremherskende hos dem, når de skal udtrykke sig om faglige emner, matematik, biologi, fysik, kemi, geografi samt samfundsforhold i bredeste betydning, og ganske specielt hvis undervisningssproget også er det sprog, der tales i det omgivende samfund. Som eksempel kan nævnes en familie, der er bosat i Sydtyrol. I hjemmet tales der tysk, specielt med moderen, som er tyskfødt, men også med faderen, som er italiener og italiensk uddannet jurist. Datteren går de første år i tysk skole, men da hun skal op i 5-6. klasse, sendes hun i italiensk skole i den nærmeste større by og tager senere både sin studentereksamen og sin akademiske uddannelse på italiensk. Da hun senere vil være tolk, vælger hun italiensk som sit A-sprog, tysk som sit B-sprog og det sidst tillærte sprog fransk som sit C-sprog, men hun fastholder stædigt, at tysk er hendes modersmål og det er det sprog hun stadig vender tilbage til, når hun skal tale om almene emner. Tosprogetheden kunne synes ideel for personer, der vil uddanne sig til tolk, og er det også i mange tilfælde. Der er imidlertid nogle begrænsninger, idet det er karakteristisk for en hel del tosprogede, at de har mangler på begge sprog at ingen af de to sprog beherskes grammatisk fuldstændig korrekt. Ind imellem bruger disse tosprogede 51

52 mærkværdige formuleringer, som de ikke selv opdager, til andre tider sker der en afsmitning mellem sprogene, den såkaldte»interferens«. I de organisationer, der arbejder efter modersmålsprincippet, såsom EU, har tosprogede ofte problemer med at blive ansat som tolk, idet de ikke kan leve op til de høje kvalitetskrav, der her stilles til A-sproget. 52

53 KAPITEL 5 Tolkens sprogkundskaber og personlige egenskaber Tolkepræstationen er et produkt af og en kombination af en række kundskaber og personlige egenskaber hos tolken, der i det følgende skal beskrives nærmere Sprogkundskaber Det vil være fremgået af ovenstående, at der stilles store krav til tolkens sprogkundskaber både til hans beherskelse af sit A-sprog og hans aktive eller passive beherskelse af sine B- og C-sprog. A-sproget skal være rigt og nuanceret, korrekt og velklingende, og tolken skal have stor variationsbredde i sit sprog, således at han kan udtrykke sig om et givet emne på flere forskellige måder han skal altid være i stand til at finde»en anden mulighed«. Et godt A-sprog er (bortset fra ved tosprogethed, hvor de to sprog oftest indlæres parallelt) basis for erhvervelse af gode kundskaber inden for B- og C-sprogene og udvikling af disse op til det niveau, der er beskrevet i kapitlet om tolkens sprogkombination. Kun når modersmålet er nuanceret og korrekt, har tolken mulighed for også at opnå tilstrækkelig beherskelse af de sprog, der kommer til senere. Som nævnt skal B-sproget tales grammatisk korrekt og være nuanceret og terminologisk rigt, for at det kan fungere som målsprog i tolkesituationer inden for selv stærkt specialiserede områder. 53

54 Og C-sproget/sprogene skal forstås indgående og ligeså godt som B- sproget, men skal altså ikke beherskes aktivt. Et godt bifagsniveau er et minimum. Studentereksamensniveau i det pågældende sprog er langt fra tilstrækkeligt, selv ikke i engelsk, som mange tror Almen viden Men sprogkundskaberne alene gør det ikke. Forudsætningen for at en tolks arbejde kan lykkes er ikke ene og alene, at han har gode sprogkundskaber, men i mindst lige så høj grad, at han har indsigt i de emner, han tolker om. Man skal forestille sig, at en tolk kan komme til at arbejde med de mest forskelligartede emner såsom: fagforeningsspørgsmål, f.eks. aflønning af medarbejdere og sikkerhed på arbejdspladsen, juridiske forhold, f.eks. straffesager, civile søgsmål eller høringer om brud på EU s monopollovgivning, sociale spørgsmål, f.eks. arbejdstageres rettigheder i EU, økonomiske forhold f.eks. kapitaloverførsler mellem selskaber i forskellige EU-lande, landbrugsspørgsmål, f.eks. markedsordninger for mælk, svinekød, oksekød i EU samt tekniske emner såsom funktionen af gaffeltrucks, sikkerhedsbøjler på traktorer, bredden af kølevogne eller f.eks. konstruktionen af kontaktlinser, forekomsten af forskellige sygdomme etc. For alle disse tolkesituationer gælder det, at den rette kombination af sproglig formåen og en vis indsigt i emnet er afgørende for, at tolken kan udføre arbejdet tilfredsstillende for både kunden og sig selv. Det gælder imidlertid også, at det ikke kræves af tolken, at han har specialviden om emnet, hvorimod det forlanges af ham, at han har en sådan forståelse af emnet, at han er i stand til at gengive indholdet af det sagte uden meningsforstyrrende fejl og med alle nødvendige nuancer. Derfor må tolken være i stand til hurtigt at skabe sig et overblik over et stof og hurtigt at sætte sig så meget ind i et emne, at han kan finde frem til den terminologi (på samtlige sine arbejdssprog), som han 54

55 kan forestille sig, han vil komme til at møde i den pågældende tolkesituation. Der stilles forskellige krav til forudgående uddannelse, alt efter hvilken type tolkning der arbejdes med (se kapitel 7 Tolkens arbejdsmarked), men generelt gælder det, at tolken dels skal være veluddannet og dels skal have en bred viden om sociale, politiske, økonomiske og kulturelle forhold inden for de sprogområder, hvis sprog han arbejder med. Man kan sige, at tolken skal være»generalistisk«orienteret om en række forskellige områder. Han skal være en nysgerrig natur, der tiltrækkes af oplysninger om snart sagt ethvert emne, og han skal hele tiden holde sig ajour med udviklingen inden for de ovennævnte områder. Hvis man ønsker at blive tolk, nytter det ikke, at ens interesser udelukkende er koncentreret om det litterære felt, og at den politiske udvikling er lukket land for én en indstilling vi ikke helt sjældent oplever ved adgangsprøverne til konferencetolkeuddannelsen på Handelshøjskolen i København. En tolk, der skal tolke om et specialiseret emne, og som ikke har specialviden inden for området, men som er bredt orienteret om en række emner, vil konstatere, at hans»generalistiske«viden sætter ham i stand til at genkende og forstå problemstillinger og gør det muligt for ham til trods for den manglende specialviden at finde frem til en dækkende gengivelse på målsproget af selv specialiserede indlæg. Udover det rent sproglige lægges der derfor ved optagelsesprøverne til tolkeuddannelserne stor vægt på, at ansøgeren har en bred viden om politiske, økonomiske, kulturelle og historiske forhold og om samfundslivet i al almindelighed i de lande, hvis sprog han arbejder med Specialviden Som tidligere nævnt kræves det ikke, at tolken er specialist i det emne, han tolker om. Det er f.eks. ikke nødvendigt, at han selvstændigt kan gøre rede for indviklede økonomiske forhold og komplicerede naturvidenskabelige sammenhænge. Men en tolk, der med jævne mel- 55

56 lemrum bliver engageret til konferencer om et bestemt emne, vil efterhånden erhverve sig en viden, der indholdsmæssigt og terminologisk nærmer sig specialviden. Desuden kræves det naturligvis af tolken, at han hvis han har forberedelsestid inden konferencen sætter sig så godt ind i emnet som muligt. Imidlertid er der nogle emner, som så ofte indgår i tolkeopgaverne, at det må forventes, at tolken har mere indsigt i dem end den velorienterede lægmand. Jeg tænker her specielt på det økonomiske område, som snart sagt inddrages i enhver større forhandling. Det samme gælder for de emner, man som»social og medicinsk tolk«stort set altid kommer i berøring med. Hvis en tolk hovedsagelig tolker for sociale klienter, er det en selvfølge, at han har skaffet sig et så indgående kendskab til de sociale love og den dertil hørende terminologi, at han er i stand til at holde de forskellige støttemuligheder ude fra hinanden rent terminologisk og dermed problemfrit kan videregive sagsbehandlerens budskab til klienten og klientens budskab til sagsbehandleren. Særlig viden kræves også af den tolk, der arbejder i EU s forskellige organer. Her dækker»særlig viden«over indgående kendskab til EU s institutioner og deres opbygning, deres funktioner og beføjelser og sagsgangen igennem instanserne samt et vist kendskab til EU s lovgrundlag Personlige egenskaber Det diskuteres i tolkekredse, om der er en mennesketype, der egner sig specielt til at blive tolk. Ser man sig rundt i kredsen af praktiserende tolke indvandrertolke, forretningstolke, konferencetolke ser menneskematerialet imidlertid meget forskelligt ud. Der er den talende og udadvendte (extroverte) type, der ustandselig er i kommunikation med sin omverden, gestikulerende, ofte hurtigttalende, og som har en kommentar til alt, og der er den rolige og besindige type, der taler stille og velovervejet, hos hvem budskabet måske formidles lidt langsommere, men med usvigelig sikkerhed, og hvor tolkepræstationen ofte er 56

57 karakteriseret ved stor nøjagtighed ingen forhastede gengivelser og ingen rettelser af det allerede sagte, og der er naturligvis typen, der forener de stærke sider fra de to ovenfor skitserede typer. Vi kan derfor roligt gøre op med myten om, at kun»extroverter«egner sig som tolke. Den har intet hold i virkeligheden. Skønt vi altså ikke kan henføre tolkene til en bestemt mennesketype, ser vi naturligvis visse fælles træk. Af disse er den naturlige nysgerrighed over for omverdenen nok det mest karakteristiske, det træk, der får dets ejer til altid at suge viden til sig ikke nødvendigvis i form af læsning af digre værker, men i form af opmærksomhed, optagethed af den indre og ydre verden, interesse for sammenhænge, udforskning af nye emner og disse emners sproglige komponenter; personen, som er interesseret i at vide noget om alt, om økonomi, om miljø, om sundhed og sygdom, om sociale forhold, om elektronik, om transport, om byggeri, om biologi, om kemi og fysik, om kultur, om gastronomi og om sport, altså om verden i almindelighed. Udover denne»nysgerrighed«skal tolken have en god hukommelse, så han er i stand til at oplagre og gengive indholdet af ganske omfangsrige tekstmængder. Han skal have en hurtig reaktionsevne og være i stand til hurtigt og effektivt at sætte sig ind i nyt stof på en sådan måde, at det kan anvendes umiddelbart i tolkesituationen. Han skal have stor koncentrationsevne og kunne udelukke alle udefra kommende unødvendige og generende faktorer, herunder også bekymringer og problemer i privatlivet. Tolkens hjerne er under arbejdet i forvejen optaget af en multi-dimensional aktivitet. Der er dårligt plads til yderligere dimensioner under tolkearbejdet. Desuden skal tolken have en god stemme, som er bæredygtig både over for en stor forsamling og i en mikrofon, og et godt og velartikuleret sprog, specielt modersmålet. 57

58 Endelig skal tolken kunne beherske den nervøsitet, der meget vel kan opstå, når han er part i krævende og meget afgørende forhandlingssituationer, hvor et vellykket resultat er stærkt afhængigt af tolkepræstationernes kvalitet og niveau. Ud over disse mere håndgribelige evner skal tolkens adfærd være karakteriseret ved høj moral, diskretion, ubestikkelighed og upåvirkelighed. Disse emner vil blive behandlet mere indgående i kapitel 6 om tolkningens etik. Den, der gerne vil være tolk, bør nok, når han har overvejet, om han har de ovennævnte kundskaber og egenskaber, yderligere stille sig selv følgende spørgsmål: Kan jeg acceptere, at jeg i de næste mange år skal reproducere andres meninger og aldrig i arbejdssituationen får lov til at give udtryk for mine egne? Kan jeg acceptere og har jeg temperament til entusiastisk og veltalende at gengive et f.eks. stærkt racistisk indlæg? Kan jeg acceptere at skulle gengive et budskab, som jeg positivt ved er forkert f.eks. under en politiafhøring? Kan jeg klare, at jeg i mit arbejde er under mere eller mindre konstant pres tidspres og nervepres? Kan jeg acceptere konstant at være i fokus uden reelt at være det, fordi det er brugerne/klienterne der i virkeligheden fokuseres på? Har jeg mod til at stille mig op over for en stor forsamling af pressefolk og tolke en pressekonference, vel vidende at pressefolk gerne kritiserer og retter tolken undervejs, uanset om der er grund til det eller ej? Har man de krævede kundskaber og de beskrevne evner, og kan man svare bekræftende på de fleste af disse spørgsmål, kan jobbet anbefales, ellers ikke. 58

59 KAPITEL 6 Tolkningens etik Ligesom det er tilfældet for læger, præster, advokater, dommere og revisorer etc., gælder der også for tolkeerhvervet visse etiske regler, som skal overholdes. Disse etiske regler kan for tolkeområdet opdeles i 1) regler som er indeholdt i loven, og 2) regler, som er udviklet af erhvervet og omhandler tolkens pligter og tolkens rolle i forbindelse med tolkesituationen, altså en adfærdskodex. De regler, der er indeholdt i loven, afspejles også i denne adfærdskodex. Derfor vil der i behandlingen af de to nævnte områder forekomme en del overlapninger og gentagelser Love og bestemmelser Lovbekendtgørelse nr. 181 om translatører og tolke, henviser i kap. 3, 8, stk 3 til, at straffelovens 144, og gælder for translatører og tolke. De pågældende paragraffer indeholder straffebestemmelser for at modtage, fordre eller lade sig tilsige gave eller anden fordel i forbindelse med udøvelse af offentlig tjeneste eller hverv ( 144), at misbruge sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget ( 150), uberettiget at videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som den pågældende i forbindelse med offentlig tjeneste eller hverv har fået kendskab til ( 152). 59

60 Men ikke alene statsautoriserede translatører og tolke er omfattet af straffelovens bestemmelser. I straffelovens 152 a hedder det, at bestemmelsen i 152 finder tilsvarende anvendelse på den, der i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Derudover siger 152 f: overtrædelse af d, hvorved der alene er krænket private interesser, er undergivet privat påtale. og stk 2: offentlig påtale kan dog ske, når den forurettede anmoder herom. I 152 hedder det desuden:»bestemmelserne i d omfatter dog ikke tilfælde, hvor den pågældende er forpligtet til at videregive oplysningen eller handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.«det vil i realiteten sige, at den, der påtager sig tolkeopgaver for det offentlige, er underkastet ovennævnte bestemmelser i straffeloven. Til trods herfor kræver visse offentlige myndigheder, at tolkene underskriver en erklæring om tavshedspligt, før de lader dem arbejde for sig. Det gælder f.eks. de danske kommuner, og det gælder EUs tolketjenester Tolkens pligter Tolkningens adfærdskodex indeholder tre hovedhjørnestene for tolkearbejde: tolken skal kun påtage sig arbejde, som han er kvalificeret til, tolken skal være neutral og upartisk, og tolken har tavshedspligt med hensyn til, hvad han måtte erfare før, under og efter tolkesituationen, og som har relation til opgaven 28. Disse tre forhold skal 28 En sådan adfærdskodex findes hos AIIC»Code of Professional Ethics«, version 1994, en tilsvarende findes i Translatørforeningens»Vejledning for praktiserende translatører«(1985). Desuden er der en omfattende tolkeetisk vejledning i det svenske Kammerkollegiums publikation»god Tolksed«, yrkesetiska reglar för tolkar (1996). 60

61 afspejle sig i tolkens adfærd og den rolle, han spiller over for parterne i situationen før, under og efter tolkningen. Tolkens pligter før tolkningen Tolken må, når han opfordres til at påtage sig opgaven, grundigt overveje, om han er kvalificeret til at udføre den, dvs. om han i sproglig henseende har de kvalifikationer, der kræves, og om han har den tilstrækkelige baggrundsviden om emnet til at kunne påtage sig opgaven. Har tolken påtaget sig opgaven, har han pligt til at forberede sig bedst muligt på den. Det vil sige, at han i tilfælde af vanskelige opgaver må indhente oplysninger om emnet hos opdragsgiveren og må konsultere terminologilister og realiaværker om emnet. Dette er, som nævnt tidligere, ikke altid muligt, specielt ikke i store organisationer, hvor tolken sendes fra den ene opgave til den anden uden mulighed for at forberede sig. Der findes dog organisationer, der betragter deres arbejde som så vigtigt og samtidig så kompliceret, at tolkene får tildelt betalt forberedelsestid til opgaven. Dette gælder f.eks. for Den Europæiske Domstol. Dernæst må tolken, før han siger ja til opgaven, overveje, om der er andre forhold end selve emnet, der kunne være til hinder for, at han kan påtage sig den, f.eks. at han ikke kan betragtes som upartisk. Han skal derfor altid udbede sig nøjagtige oplysninger om, hvem parterne i forhandlingen er, og hvad forhandlingen omhandler. Sådanne forhold kunne f.eks. være, at han har en personlig interesse i selve forhandlingen, således at han ikke kan formodes at være upartisk, at han er i familie med eller nær bekendt til den ene af parterne i forhandlingen, hvilket i nogle tilfælde kan give samme resultat, at han er økonomisk afhængig af en af parterne el. lign. Ved økonomisk afhængighed forstås her f.eks., at tolken står i gæld til en af parterne, eller omvendt. Der kan forekomme opgaver, hvor det er af underordnet betydning, at tolken er i familie med eller nær bekendt af en af parterne, f.eks. helt uproblematiske forhandlinger om leje af et sommerhus el. lign. 61

62 På den anden side er der opgaver, hvor det dels for tolken selv, dels for kommunikationsparterne vil være betænkeligt, om tolken på grund af sin familiemæssige tilknytning til parterne er følelsesmæssigt involveret. Det drejer sig f.eks. om sager, hvor der i løbet af samtalen eller forhandlingen vil fremkomme personlige og fortrolige oplysninger om en af eller begge parterne, f.eks. om familiekonflikter, belastende økonomiske forhold eller fysiske problemer etc. Dette gælder specielt inden for social- og sundhedsområdet ved tolkning i flygtninge- og indvandrersprogene. Som det nævnes under 7.4., er det hyppigt forekommet ude i kommunerne og gør det til dels stadig, at familiemedlemmer, herunder også børn, blir bedt om at påtage sig tolkningen, fordi der ikke er en professionel tolk til rådighed. Man skal forestille sig, hvilket følelsesmæssigt dilemma et barn kan komme i, hvis det skal tolke om forældrenes ægteskabelige konflikter og voldssituationer i hjemmet. Resultatet er, at en sådan tolkning næppe kan udføres upartisk, og at der kan opstå yderligere konflikter i hjemmet efter tolkningen. Tolken bør bl.a. for at sikre sig ordentlige arbejdsforhold under selve forhandlingen om muligt før tolkningen informere brugerne om betingelserne for gennemførelsen af tolkesituationen 29, nemlig at alt hvad der bliver sagt, vil blive tolket, hvoraf følger, at der ikke må fremsættes bemærkninger om den ene eller den anden part eller om situationen, der ikke ønskes tolket (og hvis det sker, at sådanne bemærkninger alligevel vil blive tolket), og at tolken er en helt neutral formidler og ikke har lov til at påtage sig rådgivningsfunktioner el. lign. Tolken bør desuden gøre brugerne opmærksom på de krav til sproglig udtryksform og præsentation, som er anført i kapitel 8.1 om brugeradfærd. 29 Ved store arrangementer og i store organisationer er det naturligvis ikke muligt, men i forbindelse med små arrangementer, tolkning på socialforvaltningen etc. burde det ikke være noget problem. 62

63 Tolkens pligter under arbejdet Tolken skal i tolkesituationen være neutral og upartisk. Han skal fungere som et ikke mærkbart formidlingsled mellem parterne. Dette opnås bedst ved at følge de anbefalinger, der er indeholdt i»god Tolksed«. Heri hedder det, at tolken»intet (skal) förtiga, tillägga eller förandra«, som er den passus, der i svenske domstole benyttes under aflæggelse af ed som vidne. I»God Tolksed«hedder det yderligere (s.12):»en fuldgod tolkning kräver at språkliga nyanser återges på det andre språket. Tolken bör under tolkningen använda samma idiom som den talende. Det som sägs skall inte bearbetas eller redigeras under tolkningen. Speciella uttryck och termer skall altså om möjligt tolkas til motsvarande uttryck ock termer. All information i budskabet skall så nyanserat som möjligt overföras til det andra språket. Det er inte tolkens sak at bedöma vad som år intressant eller ointressant av det som sägs. Emotionella uttryck eller otidigheter skall inte utelämnas eller tonas ned«. Tolken skal holde sig for øje, at han ikke står til ansvar for rigtigheden af det, der bliver sagt, men for at det blir tolket rigtigt. 30 Det betyder, at tolken skal gengive, hvad der bliver sagt, uanset hvor forkert han måtte mene det er, eller hvor usandt han ved det er. Og tolken kan komme i den situation, at han skal gengive et udsagn, han positivt ved er usandt. Det kan for eksempel ske, hvis han før tolkningen har talt med den ene eller den anden part, og denne, fordi han er bekendt med tolkens tavshedspligt, har røbet ting, som han senere benægter eller modsiger i selve forhandlingen eller samtalen. Det er en ubehagelig situation for tolken, men der er ingen tvivl om tolkens opgave: den er at tolke, hvad der bliver sagt. Tolken må heller ikke give udtryk for sin eventuelle uenighed med taleren i det, der bliver sagt, eller for nogen som helst personlig opfattelse af det, han hører, hverken med ord, gestus eller mimik. Som nævnt i kapitlet om tolkens kundskaber og personlige egenskaber må tolken kunne acceptere at 30 Tolkkundskab, Skolöverstyrelsen

64 skulle gengive taler, hvis indhold er helt eller delvist afvigende fra hans egen indstilling, for eksempel stærkt racistiske indlæg. Iflg. Tolkkundskab (1986) har tolken altså ikke andre opgaver end at tolke; han skal ikke fungere som ekspert, ikke som kulturformidler eller som rådgiver. 31 Det skal dog understreges her, at der i tolkekredse og blandt brugerne er stærkt divergerende opfattelser af, hvorvidt tolken bør fungere som kulturformidler eller ej. I adskillige situationer vil det være helt naturligt og også nødvendigt, idet tolken sidder inde med en viden om begge sprogområders sociale og kulturelle forhold og kan hjælpe parterne til en større forståelse for den andens baggrund og dermed bidrage til en bedre kommunikation mellem parterne. Og det er en kendsgerning, at tolken har denne rolle i adskillige tolkesituationer, og at visse organisationer endog tager det for givet, at tolken påtager sig denne rådgivningsfunktion. På den anden side vil brugen af tolken som kulturformidler kunne forrykke tolkens rolle, forhindre ham i at overholde sin pligt til at være neutral og upartisk og pålægge ham et ansvar, som han ikke nødvendigvis har forudsætninger for at bære. Tavshedspligten og kravet om neutralitet og upartiskhed går hånd i hånd, hvilket kan illustreres med et eksempel fra en EU-tolks dagligdag: EU-kommissionen fører ofte forhandlinger med Den Europæiske Faglige Samorganisation. Før sådanne forhandlinger afholder fagbevægelsen i reglen et formøde alene, hvor man fastlægger sine krav og sin forhandlingsstrategi for det efterfølgende møde med det pågældende generaldirektorat under EUkommissionen. Både formødet og forhandlingen mellem Den Europæiske Faglige Samorganisation og generaldirektoratet tolkes af EU-kommissionens tolke. Tolkene sidder altså efter formødet inde med en viden om, hvad fagbevægelsen vil kræve af EU, og hvilken strategi den vil benytte, og tolkene må ikke gøre brug af denne viden, selv om det er EU-kommissionen, der er deres arbejdsgiver. De må ikke fortælle EU-kommissionen, hvad de netop har erfaret i løbet af formødet. 31 Tolkkundskab s

65 Tolkens pligter efter tolkningen Tolkens pligter efter tolkningen er hovedsagelig at overholde sin tavshedspligt og ikke på nogen måde at udnytte fortrolige oplysninger, han har fået under tolkningen Tolkens rolle Alle der arbejder som tolk ved, at noget af det vanskeligste ved tolkens rolle er ikke at identificere sig med nogen af parterne. Selv om tolken er sig denne forpligtelse helt bevidst, sker det alligevel fra tid til anden, at han uforvarende kommer til at overskride sin kompetence og fravige sin neutralitet og sin upartiskhed. Jo nærmere på brugerne tolken er, jo sværere er det at efterleve disse krav, hvorimod det ikke er så vanskeligt for den, der som simultantolk sidder bag de røgfarvede ruder og kun er forbundet med parterne ved hjælp af en hovedtelefon og en mikrofon. Sidder man i retten ved siden af den sigtede eller hos politiet til en afhøring i en mordsag, stiller sagen sig straks noget anderledes. Jeg skal derfor i det følgende gøre opmærksom på nogle situationer, som kan være vanskelige at håndtere, og i hvilke tolken derfor selv vil være specielt agtpågivende: Tolken kan være tilbøjelig til at identificere sig med den af parterne, der har engageret ham, således at han tolker denne part anderledes, end han tolker den anden part. Det kan for eksempel være tilfældet i et politiforhør, hvor tolken er engageret af politiet og derfor ubevidst føler sig mere forpligtet over for politiet end over for den anholdte. Dette kan næsten ikke undgå at smitte af på hans tolkning. Det kan også ske, hvis politiet i forbindelse med en forudgående»briefing«af tolken om sagen lader sin egen opfattelse af den anholdte og dennes formodede skyld skinne meget klart igennem. Det modsatte kan naturligvis også forekomme, hvis tolken føler medlidenhed med den anholdte og derfor ubevidst ser situationen mere ud fra dennes synsvinkel, eller hvis tolken føler, at den pågældende bliver dårligt behandlet under afhøringen. Hvis uddannelsesniveauet hos parterne er meget forskelligt, som det kan være tilfældet ved tolkeopgaver på socialforvaltningen, hvor tolken og sagsbehandleren ikke sjældent er højere uddannet end klien- 65

66 ten, kan der være en tilbøjelighed til at tale hen over hovedet på den part, der har det ringeste uddannelsesniveau. Hvis man taler hen over hovedet på en af parterne, identificerer man sig med den anden part. 32 Det er en situation, der ikke må forekomme, og det er både parternes og tolkens opgave at forhindre, at den opstår. Det kan bl.a. ske ved, at parterne henvender sig til hinanden i 1. person. Det vil altså sige, at den talende skal henvende sig direkte til modparten og ikke til tolken 33. En sådan situation kan også undgås ved at følge kravet om ikke i tolkesituationen at sige noget, som ikke ønskes tolket. Hvis ikke parterne kender disse betingelser, kan tolken i praksis blive gjort til den ene parts fortrolige; derved mister den anden part måske tilliden til tolken og ønsker ham udskiftet. Tolken kan undgå denne situation ved på forhånd at informere brugerne om betingelserne for gennemførelsen af tolkningen. Et område, der skal håndteres med ganske særlig følsomhed og forståelse, er tolkning for torturofre og tolkning i forbindelse med psykoterapi, som specielt forekommer inden for flygtningesprogene. Her lægges der ganske særlig vægt på de etiske forhold omkring tolkesituationen og tolkens adfærd i situationen. 32 For en diskussion af tolkens rolle i tolkesituationen se Zoëga, Anne (1983)»Om typologier inden for tolkning og deres anvendelse i tolkeuddannelser«. 33 Se dialogtolkning 66

67 KAPITEL 7 Tolkens arbejdsmarked Tolkning foregår dagligt overalt i samfundet fra tolkning af den helt private, uofficielle samtale, hvor tolkeassistancen ydes af en ven eller et familiemedlem, til tolkning af store officielle konferencer på internationalt plan, hvor arbejdet udføres af højtuddannede konferencetolke. Og enhver kan kalde sig tolk om han tolker samtalen eller den store konference, om han tolker hos politiet eller på hospitalet, om han tolker ved en forretningsforhandling eller hos sagsbehandleren på socialforvaltningen. Principielt kunne det være den samme tolk, der tolkede ved alle disse lejligheder, men det er ikke sandsynligt, at det er tilfældet. Jeg har valgt at give et overblik over tolkens beskæftigelsesområder ved at inddele tolkens arbejdsmarked på basis af de arbejdssituationer, tolken kan blive engageret til. Flere andre inddelingskriterier ville have været mulige, f.eks. sprog (herunder sprogretning) eller tolkeform, dvs. konsekutiv eller simultantolkning. Det skal dog tilføjes, at det ikke er muligt at foretage nogen entydig afgrænsning, idet der forekommer adskillige overlapninger mellem områderne. En beskrivelse af arbejdssituationerne indebærer samtidig en beskrivelse af de krav, der stilles til tolken, hvormed vi også bevæger os ind på, hvilken uddannelse tolken har eller burde have. Det er kravene til tolken i de forskellige situationer, der afgør, hvilken tolk der skal bruges. Disse krav er i første række: 67

68 dels dels at tolken behersker det eller de sprog, der skal tolkes, og i den ønskede sprogretning, at han behersker den tolkeform, der kræves, dvs. at han behersker simultantolkning, hvis der skal tolkes simultant i kabine, eller at han behersker foredragstolkning, hvis der skal tolkes længere passager i konsekutiv tolkning. Tolkens arbejdsopgaver består i 1) tolkning af forretningsforhandlinger og interviews 2) rets- og polititolkning 3) konferencetolkning 4) social og medicinsk tolkning i indvandrer- og flygtningesprogene 5) tolkning mellem grønlandsk og dansk i Grønland og Danmark. Det grønlanske tolkemarked i Grønland og i Danmark udgør et arbejdsmarked i sig selv, som tilbyder opgaver inden for alle de andre felter. Jeg har derfor valgt at behandle dette som et separat afsnit. Derudover forekommer en slags»social hyggetolkning«, hvor tolken enten engageres til at tage sig af ledsagere til konferencedeltagere, eller hvor tolken, efter at de officielle opgaver er tilendebragt, på helt uofficielt plan hjælper de tilstedeværende med at få deres»hyggekonversation«til at fungere. Dette betragter jeg ikke som et egentligt arbejdsmarked Tolkning af forretningsforhandlinger og interviews Tolkning af forretningsforhandlinger foregår i erhvervslivet på så at sige alle niveauer fra den første kontakt mellem to forretningsfolk, f.eks. på en messe, til de afsluttende drøftelser i forbindelse med f.eks. overtagelse af agentur, køb af et stort parti varer etc. Tolkning af interviews finder typisk sted inden for det politiske, ministerielle og administrative område, f.eks. når udenlandske journalister gerne vil orienteres om planer, projekter og forsøgsordninger i det danske samfund, som kan være af interesse for deres læsere. 68

69 Tolkeform Denne type tolkning foregår hyppigst som konsekutiv tolkning i dialogform, og der tolkes stort set altid frem og tilbage mellem to sprog. Jeg skal her minde om den arbejdsform, der i afsnittet om dialogtolkning blev skitseret for konsekutiv tolkning i dialogform. Det blev for det første anbefalet, at placere samtaleparterne over for hinanden og tolken lidt ud til siden, så parterne har mulighed for at have direkte øjenkontakt med hinanden uden at skulle dreje hovedet. Herved understreges, at det er parterne, der skal kommunikere, og tolken der skal assistere. Tolken må ikke komme til at optræde i rollen som kommunikationspart. For det andet blev det anbefalet, at samtalen foregår i 1. person, dvs. at parterne henvender sig direkte til hinanden, så at sige uden om tolken, som derved ikke inddrages direkte i kommunikationen, men helt neutralt kan varetage sin rolle som formidler af kommunikationen. I nogle tilfælde kan det være formålstjenligt at benytte hvisketolkning (simultantolkning). Ved forretningsforhandlinger, der suppleres med besøg i produktionslokaler, fabrikshaller og lignende, hvor mere end 2-3 tilhørere skal kunne have glæde af en rundvisning med beskrivelse af maskiners funktioner, produktionsforløb etc., kan der ligge en stor fordel i at anvende et trådløst hvisketolkeanlæg. Der opnås dels tidsmæssige besparelser i forhold til den traditionelle konsekutive gengivelsesform, dels giver det større frihed og fleksibilitet, når deltagerne frit kan bevæge sig rundt i fabrikshallen, mens de modtager tolkens gengivelse. Ved ganske enkelte lejligheder kan der være så mange deltagere, at det er at foretrække at lade tolkning af forretningsforhandlinger foregå simultant med anvendelse af kabiner og tolkeanlæg. Den form for tolkning af forretningsforhandlinger og interviews betragtes imidlertid dermed som konferencetolkning og behandles i kapitel Arbejdsbetingelser Der er fire organisationer, der organiserer de statsautoriserede translatører og tolke. Det er Translatørforeningen, Erhvervssprogligt For- 69

70 bund, Dansk Magisterforening og Danske Translatørers Forbund. Men ingen af disse organisationer fastlægger egentlige arbejdsbetingelser for deres medlemmer. Imidlertid påtager også en række konferencetolke sig tolkning af forretningsforhandlinger og interviews. I dette tilfælde benyttes arbejdsbetingelser fastlagt af AIIC. Disse arbejdsbetingelser, som behandles i kapitel 9, sigter imidlertid mere mod konferencetolkning og er ikke så egnede i forbindelse med tolkning af forretningsforhandlinger Uddannelse Den uddannelse, der i øjeblikket giver de bedste forudsætninger for at praktisere som forretningstolk, gives for sprogene engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk og russisks vedkommende under studiet til Den Erhvervssproglige Kandidateksamen, cand.ling.merc.-studiet, som gennemføres ved handelshøjskolerne i København og Århus. Disciplinen tolkning påbegyndes under 2. dels studiet, men studieordningerne er lidt forskellige ved de to højskoler: Ved Handelshøjskolen i Århus er på nuværende tidspunkt både konsekutiv tolkning og simultantolkning obligatoriske discipliner. Den konsekutive tolkning koncentrerer sig om rets- og polititolkning og simultantolkningen omfatter emner af økonomisk, politisk eller anden samfundsrelevant karakter. Der undervises ikke i forretningstolkning som særskilt disciplin, men forretningsmæssige emner behandles både i retstolkning og i simultantolkning. Undervisningen i konsekutiv tolkning omfatter foruden ovennævnte øvelser desuden hukommelsestræning og introduktion til notatteknik. Undervisningen i simultantolkning omfatter desuden en introduktion til generel simultantolketeknik samt de generelle og sprogspecifikke strategier, der anvendes ved simultantolkning. Eksamen omfatter retstolkning og simultantolkning. I begge discipliner tolkes både fra modersmålet til fremmedsproget og fra fremmedsproget til modersmålet. 70

71 Ved Handelshøjskolen i København er kun konsekutiv tolkning obligatorisk disciplin ved eksamen, men der undervises også i foredragstolkning og simultantolkning i forbindelse med undervisningen i rets- og polititolkning. Derudover kan simultantolkning tages som tilvalgsfag under uddannelsen, hvorved antallet af undervisningstimer i tolkning øges væsentligt. Undervisningen i konsekutiv tolkning dækker tolkning af dialoger, forretningsforhandlinger, interviews samt dialoger af juridisk indhold og politiforhør. Undervisningen inddrager notatteknik, tolkeetik og tolkestrategier. Tilvalgsfaget simultantolkning dækker tolkning af almene, politiske, økonomiske og samfundsfaglige tekster samt tekster, der vedrører EU-emner. Ved eksamen prøves i tolkning af en dialog af juridisk indhold og tolkning af en dialog af kommercielt indhold eller af et interview. Eksamen i simultantolkning omfatter en prøve fra fremmedsproget til modersmålet. Det er desuden muligt at aflægge prøve i forretningstolkning i mange andre sprog i forbindelse med Translatøreksamen. Denne aflægges som privatisteksamen for Translatørkommissionen under Erhvers- og selskabsstyrelsen og gennemføres ved Handelshøjskolen i København Politi- og retstolkning Retssproget i Danmark er dansk. Det betyder, at der i politi- og straffesager, samt i civile sager, hvor en af parterne er udlænding og ikke behersker det danske sprog, må medvirke en tolk. Derfor udgør politiog retstolkning et ikke ringe marked for tolkene i Danmark. Retsplejelovens 149 fastlægger desuden, at tolkning ved de højere retsinstanser så vidt muligt skal udføres af en translatør. I praksis er det imidlertid stort set kun politi- og retstolkning i de»store europæiske sprog«, der udføres af statsautoriserede translatører, hvorimod retstolkeopgaver i andre, mindre fremmedsprog og små dialekter sjældent bliver varetaget af translatører. 71

72 Grunden skal søges i manglen på translatører i disse sprog samt i det forhold, at en del translatører nødigt påtager sig tolkeopgaver og slet ikke tolkeopgaver i retten. Derfor arbejder der både hos politiet og i retten en hel del uautoriserede og til dels uuddannede personer som tolke. Politiet anvender f.eks. til tolkning i flygtningesager enten en translatør, eller hvis en sådan ikke kan skaffes, så vidt muligt tolke, der har gennemgået Handelshøjskolens uddannelse til statsprøvet tolk i indvandrer- og flygtningesprogene. Ved tolkning hos politiet og i retten får tolken brug for al sin sproglige kunnen og alle sine tolkemæssige færdigheder. En første forudsætning for et vellykket resultat og for, at tolken overhovedet kan arbejde inden for dette område, er, at han behersker den relevante juridiske terminologi på begge sprog, samt at han er bekendt med forløbet af straffesager og civile søgsmål i begge sproglige kulturer. Desuden må han både i forbindelse med straffesagerne og ved de civile søgsmål være forberedt på at blive udsat for stort set alle former for specialterminologi, det være sig salgsbetingelser, konstruktionen af en boreplatform, børsforhold, færdselstekniske forhold, omstændigheder ved fremføring af pipelines. etc., etc. Og endelig må han ikke vige tilbage for at tolke alle former for dialekter og sociolekter. Tolketeknisk må tolken have gode færdigheder i både konsekutiv tolkning og simultantolkning praktiseret som hvisketolkning. Sidstnævnte tolkning foregår i retningen fra dansk til det fremmede sprog, hvilket kan være en ekstra belastning for en tolk med dansk som modersmål. Det er kombinationen af alle disse krav til tolken, der gør arbejdet så vanskeligt, at nogle statsautoriserede translatører og tolke ikke ønsker at påtage sig det Polititolkning Polititolkning omfatter det vel nok bredeste spektrum af opgaver inden for tolkeområdet. 72

73 Arbejdsopgaverne falder inden for 2 hovedområder: 1) tolkning i forbindelse med asylproceduren for flygtninge, og 2) tolkning i forbindelse med anholdelse og efterforskning i straffesager. I begge typer opgaver engageres og betales tolken af politiet. Flygtningesager Arbejdet består i at tolke politiets samtaler med den asylsøgende i forbindelse med asylproceduren, hvor den asylsøgende opholder sig på et af de centre for asylansøgere, der drives af Røde Kors. Her indhentes der oplysninger, der kan belyse den asylsøgendes ønske om asyl. Politiets tolke i asylsagerne udfører også en del rent skriftlige oversættelsesopgaver. F.eks. oversættelse af spørgeskemaer, af asylsøgernes originale dokumenter, eksamensbeviser, etc. Straffesager Behovet for tolkebistand indtræder i forbindelse med anholdelsen af en udenlandsk statsborger, der som nævnt kan få stillet en tolk til rådighed, hvis han ikke forstår og taler dansk. Afhøringen foregår gennem tolken, dvs. at tolken formidler frem og tilbage mellem politiet og den anholdte. Tolken bliver tilkaldt med meget kort varsel og ikke helt sjældent uden for normal arbejdstid. Politirapporten udfærdiges på dansk, hvorefter det er tolkens opgave mundtligt at oversætte hele rapporten for den anholdte, for at denne til sidst kan godkende den med sin underskrift. Når politirapporten foreligger godkendt af den anholdte, danner den grundlag for sagens videre behandling. Der påhviler derfor tolken et uhyre ansvar i disse sager, idet fejltolkninger eller fejloversættelser i forbindelse med politirapporten kan blive ganske skæbnesvangre. Man kan forestille sig en situation, hvor tolken i løbet af afhøringen gengiver en bestemt passus forkert fra det fremmede sprog til dansk, fordi han ikke kender den rigtige oversættelse og tror, at den oversættelse, han benytter, er rigtig. Den forkerte passus bliver optaget i politirapporten. Hvis tolken ikke er klar over den fejl, han har begået, vil han, når han oversætter tilbage, benytte udlændingens oprindelige ordvalg. Udlændingen får dermed bekræftet, at det, han sagde, står i rapporten, men i den danske rapport figurerer et helt andet betydningsindhold. Det 73

74 er ikke svært at forestille sig, at en sådan fejltolkning kan få meget alvorlige konsekvenser. Ud over at medvirke ved anholdelsen og optagelse af rapport kan tolken komme ind i billedet i forbindelse med den videre efterforskning i sagen og ved forsvarerens kontakt med den sigtede i fængslet. Her vil tolken kunne opleve, at den anholdte betragter tolken som sit eneste holdepunkt i en verden, hvor ingen andre taler hans sprog, og at han derfor vil forsøge at benytte tolken som hjælper og rådgiver. Det sker bl.a., fordi den anholdte konstaterer, at tolken kender forholdene i den anholdtes eget land og kan forklare ham forskellene i procedure og fortælle ham, hvordan sagen videre vil komme til at forløbe. Disse typer opgaver kræver ganske særlig takt og indfølingsevne. På den ene side er det forståeligt, at den anholdte behøver hjælp ud over det rent tolkemæssige, på den anden side må tolken stadig holde sig for øje, at det er hans pligt at optræde som neutral og upartisk formidler og ikke identificere sig med nogen af parterne. Ud over de egentlige tolkeopgaver samt de mundtlige oversættelsesopgaver i forbindelse med afhøring og efterforskning, må tolken være villig til at påtage sig andre opgaver, som kræver sproglig kunnen. Tolken kan f.eks. blive anmodet om at»høre med«, når en nyligt anholdt får lov til at ringe til sin familie i hjemlandet for at underrette denne om anholdelsen. Det er en af de mere ubehagelige opgaver, fordi tolken har pligt til at afbryde telefonsamtalen, hvis den anholdte røber noget om selve sagen over for sin familie, dvs. at tolken helt bogstaveligt sidder med fingeren på afbryderen under telefonsamtalen. Tolken kan også blive bedt om at ringe op til en udenlandsk politimyndighed eller andre udenlandske myndigheder for at få oplysninger om den anholdtes forhold Retstolkning Retstolkning kan opdeles i 1) tolkning i straffesager, hvortil tolken engageres og betales af det danske retsvæsen, og 2) tolkning i civile sager, hvortil tolken engageres og betales af den udenlandske part eller hans advokat. 74

75 Straffesagerne føres ved de ordinære domstole, (byretter, landsretter og højesteret), de civile sager føres ud over ved de ordinære domstole også ved de særlige retter, f.eks. Sø- og Handelsretten. Straffesagerne foregår som en direkte opfølgning af politisagerne, og det er formålstjenligt, hvis det er den samme tolk, der medvirker igennem hele sagen; men da polititolkningen som nævnt til tider foregår uden for normal arbejdstid, må politiet benytte sig af den tolk, man tilfældigvis kan få fat på, hvorimod retten sandsynligvis vil tilkalde en tolk, man er vant til at bruge i sådanne sager. Det betyder, at tolkningen i sagens forskellige faser kan blive udført af flere forskellige tolke. Endelig kan anklageskrift og øvrige dokumenter i sagen være oversat af en helt tredje person. Den tolk, der tolker selve retssagen, kan derfor være i den situation, at han er ukendt med det forudgående forløb, og han kan også komme ud for, at anklageskriftet endnu ikke er oversat, således at hans første opgave bliver at foretage en mundtlig prima-vista oversættelse af dette for den anklagede helt uden forberedelse. Tolken oplever her at skulle formidle mellem juristerne på den ene side, repræsenteret ved forsvarer, anklager og dommer, der benytter en meget præcis juridisk terminologi, og på den anden side den sigtede, der måske ikke er slet så interesseret i, om den juridiske terminologi nu kommer smukt igennem, som hvorvidt han skal i fængsel eller ej. Ved civile sager, hvortil tolken som nævnt engageres af den udenlandske parts advokat, har han i reglen haft kontakt med advokaten forinden og har derfor kunnet sætte sig ind i omstændighederne omkring sagen, hvilket naturligvis giver bedre arbejdsbetingelser og derfor ofte også et bedre tolkeprodukt. Det er da også i parternes egen interesse, at der gives denne forudgående indføring i emnet, da civile søgsmål meget ofte indeholder stærkt tekniske elementer. Det sker imidlertid ikke altid, idet der er en tilbøjelighed til at tro, at en tolk kan producere en perfekt gengivelse om ethvert emne på stående fod. Tolken har selv et ansvar her og bør insistere på at få tilstrækkelig mange oplysninger om sagen inden tolkningen. I civile sager kan tolken som nævnt komme ud for at skulle tolke om 75

76 stærkt specialiserede emner mellem fagmand og lægmand, her repræsenteret ved dommeren. Man skal forestille sig, at den udenlandske part, f.eks. en stærkstrømsingeniør, af den danske dommer bliver bedt om at forklare en bestemt teknisk procedure. Her er tolken lige så meget lægmand som dommeren, og formidlingsopgaven er af en anden art, end hvis der skulle tolkes mellem to fagfolk eller mellem to lægmænd Tolkeform Ved polititolkning anvendes i reglen konsekutiv tolkning i dialogform. Ved retstolkning skal alt, hvad der bliver sagt på det fremmede sprog, tolkes konsekutivt til dansk, for at alle i salen kan høre med. I straffesager drejer det sig om afhøringen af den sigtede og afhøringen af eventuelle fremmedsprogede vidner. I civile sager er det afhøringen af den fremmedsprogede part og eventuelle fremmedsprogede vidner. Hvad der siges på dansk, tolkes til det fremmede sprog. Denne tolkning kan i reglen foregå som hvisketolkning (simultantolkning). Det hænder dog, at dommeren (hvis han forstår det pågældende fremmedsprog) ønsker også denne tolkning gennemført konsekutivt, for at han selv kan følge med i gengivelsen Arbejdsbetingelser Ingen af de organisationer, der organiserer translatørerne, har fastsat arbejdsbetingelser for tolkearbejde i retten. Tolkens arbejdsbetingelser bestemmes derfor alene af dommeres og advokaters arbejdsform. Modsat situationen ved forretningsforhandlinger har tolken ikke store muligheder for at påvirke arbejdsgangen. Han kan ikke udbede sig pauser, kan stort set ikke kræve opdeling af teksterne i tolkeegnede enheder, og tolken er nødt til at benytte den tolkeform, som er gængs i forbindelse med de forskellige faser i sagen. Honoraret for retstolkning er fastsat i henhold til Justitsministeriets satser for tolkearbejde, og der betales kun honorar for medgået tid uden hensyntagen til eventuel forberedelsestid, som i visse tilfælde 76

77 kan være ganske omfattende. Heri ligger en anden af årsagerne til, at interessen for at påtage sig tolkearbejde i retten er begrænset Uddannelse Undervisningen i rets- og polititolkning er inkorporeret i tolkeundervisningen på de erhvervssproglige kandidatuddannelser ved handelshøjskolerne i København og Århus. Bestået cand.ling.merc. eksamen giver autorisation som translatør og tolk i det pågældende fremmedsprog og berettiger dermed til beskæftigelse som retstolk ved alle instanser. Undervisningen er forskellig på de to handelshøjskoler og ligeledes forskellig fra sprog til sprog. Derfor kan det kun i grove træk skitseres, hvordan undervisningen foregår, og hvad den indeholder. Som baggrund for øvelserne i retstolkning gennemgås enten i forbindelse med selve tolkeundervisningen eller med undervisningen i juridisk sprog forskellene imellem de juridiske systemer i Danmark og i de lande, hvis sprog studeres, samt forskellene imellem civilsagers og straffesagers forløb i Danmark og i de pågældende lande. Derudover gives der en indføring i juridisk terminologi ved politiafhøringer og civil- og straffesager. Øvelserne i rets- og polititolkning gennemføres bl.a. som mindre»mockkonferencer«, dvs. at man i undervisningen i tillempet form»gennemspiller«et sagsforløb, hvor rollerne som dommer, anklager, forsvarer, sigtede og vidner (ved straffesager) eller dommer, advokat, sagsøger, sagsøgte og vidner (ved civilsager), spilles af de deltagende lærere og studerende. Disse undervisningsforløb er gerne baseret på lærernes erfaringer fra sager, i hvilke de selv har fungeret som tolke, og det skal understreges, at det er af uvurderlig betydning, at der i undervisningen benyttes lærere, der selv har tolkeerfaring. Det kan anbefales, at undervisningen omfatter de tolkeformer, der anvendes i retten, nemlig dialogtolkning i forbindelse med afhøring af sigtede og vidner hhv. parter og vidner og simultantolkning i forbindelse med retssagens øvrige faser, således at de studerende får mulighed for at træne deres færdigheder i begge tolkeformer og lejlighed til at veksle mellem konsekutiv tolkning og simultantolkning, 77

78 som det foregår i praksis. Specielt er det vigtigt, at der trænes i hvisketolkning. Ved eksamen prøves der i en dialog fra et af områderne politi- og retstolkning Konferencetolkning Betegnelsen»konferencetolkning«er ikke udtryk for et veldefineret begreb; principielt kunne vel enhver tolkesituation med deltagelse af et par personer siges at være en konference og den, der tolker, dermed en konferencetolk. Imidlertid anvendes betegnelsen»konferencetolk«i reglen om personer, der behersker både konsekutiv tolkning (specielt i foredragsform) og simultantolkning, og som hovedsagelig arbejder på større konferencer og i internationale og overnationale organisationer. Konferencetolkning i form af konsekutiv tolkning i foredragsform samt simultantolkning i kabine praktiseres dels i overnationale og internationale organisationer, såsom EU, FN, ILO, WHO og dels ved større konferencer på det private marked overalt i verden. Af de ovennævnte organisationer er det kun EU, der har dansk som officielt arbejdsssprog, hvorimod der i de andre organisationer ikke anvendes dansk, og derfor ikke er brug for tolke med dansk som A- sprog. I EU er dansk et af de 11 officielle sprog, og der er over 100 danske tolke løst eller fast tilknyttet EU s tre tolketjenester, nemlig EU-kommissionens tolketjeneste, EU-parlamentets tolketjeneste og Den Europæiske Domstols tolketjeneste. Disse tre tolketjenester dækker tolkning i alle Unionens institutioner. Det private marked udgør et stigende arbejdsområde for danske konferencetolke dels i Danmark og i Skandinavien, dels ude omkring i Europa; det er imidlertid stadig sådan, at der er et begrænset marked for tolkning med dansk af mange årsager. I København afholdes der f.eks. i sommerhalvåret adskillige store konferencer, hvor der ikke 78

79 tolkes til og fra dansk, skønt hovedparten af mødedeltagerne måske er danskere. Hovedårsagen er sandsynligvis den, at danskerne i sammenligning med mange andre nationers borgere har forholdvis gode sprogkundskaber, især passive, og mener, at de ikke er afhængige af tolkning selv om de måske i virkeligheden ville være tjent med at benytte sig af tolkning. Derfor indrettes konferencerne ofte med tre tolkekabiner, en engelsk, en tysk og en fransk altså således, at der er tolkning frem og tilbage mellem disse tre sprog. Konferenceindlæggene holdes på disse sprog, og tilhørerne er henvist til at lytte til tolkning på et af disse tre sprog Tolkeform Omkring 95% af møderne tolkes simultant i tolkekabine. I EU s institutioner i Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg foregår der kun meget lidt konsekutiv tolkning, hvorimod der er lidt flere tilfælde af konsekutiv tolkning i foredragsform, når EU s tolke er udsendt for at dække eksterne EU-møder f.eks. i medlemslandenes hovedstæder el. lign. Desuden er der ved disse lejligheder også en hel del»sociale aktiviteter«med konsekutiv tolkning, f.eks. ved ministermiddage hvor der skal tolkes takketaler etc. Også på sådanne rejser er det dog hovedreglen, at møderne enten afholdes i en mødesal med faste tolkekabiner og tolkeanlæg eller i en mødesal med tolkekabiner og tolkeanlæg lejet specielt til formålet. I visse tilfælde sender EU endog selv tolkekabiner og teknisk anlæg med på disse rejser Arbejdsbetingelser Arbejdsbetingelserne for konferencetolke er fastlagt af AIIC, som også forhandler arbejdsbetingelser for de tolke, der er fast eller løst tilknyttet EU, FN, ILO m.fl. Til trods for at der er et stort antal praktiserende konferencetolke, der ikke er medlem af AIIC og heller ikke ønsker at blive det, retter de fleste af disse tolke sig også efter AIICs arbejdsbetingelser. Disse arbejdsbetingelser behandles indgående i kapitel 9 om arrangement af konferencer, men det skal kort nævnes her, at tolkenes 79

80 arbejdstid ikke må overskride 2 perioder å timer pr. dag, samt at der skal være en frokostpause på time. Tolkene oplever hyppigt, at arrangørerne forsøger at få tolkene til at fravige disse arbejdstidsregler og i ganske særlig grad reglerne om bemanding af kabinerne med minimum 2 tolke. Men reglerne er opstillet med henblik på at sikre, at tolkeopgaverne blir løst så professionelt som muligt, sådan at deltagerne i konferencen får optimalt udbytte af den, til trods for at den foregår på forskellige sprog. Enhver gåen på akkord med de opstillede arbejdsbetingelser og bemandingsregler vil betyde, at der gås på akkord med kvaliteten i tolkningen, hvilket hverken kan være i arrangørens eller konferencedeltagernes interesse Uddannelse Der blev i 1980 ved Handelshøjskolen i København oprettet et Center for Konferencetolkning, hvis hovedopgave er at varetage uddannelsen af konferencetolke, dels til EU og dels til den del af det frie marked i Danmark og resten af verden, hvor dansk benyttes som passivt eller aktivt arbejdssprog. Uddannelsen til konferencetolk, der blev gennemført første gang i 1981, strakte sig oprindelig over 6 måneder og var allerede dengang en postgraduat uddannelse, altså en uddannelse, der gennemføres efter afslutningen af en anden akademisk uddannelse. Uddannelsen er i dag en fuldtidsuddannelse af et års varighed og hedder nu officielt European Masters in Conference Interpreting. Den er opbygget efter de retningslinier for en akademisk tolkeuddannelse, der er udarbejdet i et samarbejde mellem EU-kommissionen, EU-Parlamentet og et antal europæiske tolkeskoler heriblandt Handelshøjskolen i København. 34 Adgangsbetingelser og adgangsprøve Det er en betingelse for at blive optaget på uddannelsen, at ansøgeren består en adgangsprøve. For at få adgang til denne kræves 34 Uddannelsen indgår i det såkaldte European Credit Transfer System og giver 60 point. 80

81 1) at ansøgeren har en kandidatuddannelse eller tilsvarende forudsætninger 2) ikke er over 45 år 3) behersker modersmålet og har tilstrækkelige kundskaber i 2 fremmedsprog Det anbefales desuden, at ansøgeren på tidspunktet for adgangsprøven har sådanne kundskaber i yderligere et fremmedsprog, at dette vil kunne oparbejdes til C-niveau inden for højst et par år. Begrundelsen herfor er, at beskæftigelse som freelancetolk ved EU på længere sigt vil kræve 3 fremmedsprog. Det er ikke kun sproglige kandidatuddannelser, der er adgangsgivende til optagelsesprøven; andre kandidater er i lige så høj grad efterspurgte under forudsætning af at de har de nødvendige sprogkundskaber. F.eks. kan historie/samfundsfag samt sprog være en god kandidatkombination ligesåvel som alle andre akademiske uddannelser, der formidler en bred viden om samfundsforhold, f.eks. de statsvidenskabelige uddannelser. Desuden er der i dag i EU et stort ønske om at knytte personer med tekniske og naturvidenskabelige uddannelser til sig som tolke, f.eks. ingeniører, fysikere og kemikere. Uddannelsessprog Uddannelsen kan gennemføres i modersmålene og fremmedsprogene dansk, engelsk, tysk, fransk, italiensk, og spansk, hvilket skal forstås således, at der kan optages danskere med to af følgende fremmedsprog: engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk. Personer med engelsk, tysk, fransk, italiensk eller spansk som modersmål skal have en sprogkombination, der består af dansk samt et yderligere fremmedsprog blandt de nævnte. Uddannelsen kan desuden i tilfælde af særlig søgning udvides med andre modersmål og andre fremmedsprog blandt EU-sprogene eller blandt de officielle sprog i de lande, der søger om optagelse i EU. Ved adgangsprøven afprøves ansøgernes sprogkundskaber og deres viden om politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold inden for de sprog, de ønsker at arbejde med. Samtidig forsøger man at konstatere, om de har evner for tolkedisciplinen, dvs. om de har en god hukommelse, hurtig reaktionsevne, evne til at gengive på det ene 81

82 sprog, hvad der er hørt på det andet sprog, samt om de har en egnet stemme og er velformulerede på deres modersmål. Som nævnt tidligere lægges der overordentlig stor vægt på kvaliteten af A-sproget. Uddannelsens indhold Hovedparten af uddannelsen koncentrerer sig om undervisning i tolketeknik, altså i konsekutiv tolkning (i foredragsform) og i simultantolkning fra de valgte fremmedsprog til modersmålet. Undervisningen er nogenlunde ligeligt fordelt på de to tolkeformer. Desuden gives der undervisning i diverse støttediscipliner, såsom konferenceterminologi, stemmedannelse, EU-terminologi, præsentationsteknik etc. Det skal her fremhæves, at der ikke gives nogen egentlig sprogundervisning, idet sprogkundskaberne er en forudsætning for optagelse på uddannelsen. I løbet af de 2 semestre gennemføres en række såkaldte»mock-konferencer«, dvs. simulerede konferencesituationer, som skal give de studerende et indtryk af, hvordan en virkelig konference forløber. Disse 3-timers konferencer, der omfatter indlæg på samtlige de i uddannelsen repræsenterede sprog, omhandler hver gang et nyt emne, og de studerende får lejlighed til at tolke disse indlæg, der holdes af særligt indbudte eksperter. Desuden oplever de at tolke i relæ samt at skifte mellem tolkning fra deres to fremmedsprog til A-sproget, ganske som det foregår ude på tolkemarkedet. Eksamen Uddannelsen afsluttes med en eksamen i følgende 4 discipliner. Konsekutiv tolkning (foredrag) fra et fremmedsprog til A-sproget Simultantolkning fra dette fremmedsprog til A-sproget Konsekutiv tolkning (foredrag) fra et andet fremmedsprog til A- sproget Simultantolkning fra dette andet fremmedsprog til A-sproget Der kan desuden aflægges prøve i konsekutiv tolkning fra A-sproget til et af de to nævnte fremmedsprog. For at bestå prøven kræves at fremmedsproget har B-niveau. Kravene for fastansættelse ved EU s tolketjenester er, at ansøgeren 82

83 består en såkaldt LA-concours: ved EU-kommissionen en LA-8 concours, hvortil der kræves 2 fremmedsprog, ved EU-parlamentet en LA-7 concours, hvortil der kræves 3 fremmedsprog. Ved EU-kommisionen vil der dog sandsynligvis ikke inden for den nærmeste fremtid blive udbudt faste stillinger for tolke med dansk som modersmål Social og medicinsk tolkning i indvandrer- og flygtningesprogene Siden starten af den store indvandringsbølge i 60erne, hvor danske virksomheder på grund af mangel på arbejdskraft inviterede gæstearbejdere fra f.eks Italien, Jugoslavien, Tyrkiet og de arabiske lande hertil, har der været et jævnt stigende behov for tolkebistand i forbindelse med indvandreres og flygtninges kontakt med de danske myndigheder og det danske samfund som helhed. Indvandringen har senere i stigende grad bestået af flygtninge fra syd- og mellemamerikanske lande, Mellemøsten, Østen og Afrika og har i de allerseneste år koncentreret sig om det tidligere Jugoslavien, Kurdistan og Somalia. På grund af en udtalt mangel på uddannede tolke i indvandrer- og flygtningesprogene har det nævnte behov for tolkning kun i meget begrænset omfang kunnet dækkes. I starten var det ikke noget større problem, idet gæstearbejderne tjente deres penge på den»inviterende«fabrik, fik stillet bolig til rådighed af arbejdsgiveren og fik sproglig hjælp på arbejdspladsen. Følgelig havde indvandrerne heller ikke den store kontakt med det danske administrative system, og de klarede sig stort set uden tolkning, når bortses fra læge- og hospitalsbesøg og ved en eventuel kontakt med retssystemet. Men da arbejdsløsheden begyndte at gøre sig gældende, og mange gæstearbejdere ikke ønskede at vende tilbage til hjemlandet, øgedes kontakten med de sociale myndigheder en kontakt der ikke kunne gennemføres uden støtte fra en sprogkyndig person. 83

84 Også familiesammenføringerne, hvor kvinder og børn helt uden kendskab til dansk sprog og kultur blev omplantet hertil, bidrog til at øge problemet. I begyndelsen var man henvist til at bruge personer uden nogen form for tolkeuddannelse eller -erfaring. Det var ofte familiemedlemmer, der havde et vist kendskab til dansk og ofte endog mindreårige børn, der ledsagede og bistod deres forældre hos de danske myndigheder, ikke sjældent med uheldige, i værste fald endog meget alvorlige konsekvenser i form af misforståelser, fejlfortolkninger af oplysninger, skæbnesvangre fejlbehandlinger etc. For eksempel ved man i dag, at ikke helt få sterilisationer er sket mod indvandrede kvinders ønske, fordi deres mænd fungerede som tolk mellem kvinden og lægen og gav udtryk for, at kvinden selv ønskede en sterilisation. I slutningen af 70 erne indså myndighederne det uheldige i denne mangel på uddannede tolke i disse sprog og igangsatte en række uddannelsesforløb, der i løbet af nogle få år fandt en passende form. Kurserne blev imidlertid suspenderet i begyndelsen af 90 erne og først i 1998 blev der etableret et permanent uddannelsestilbud i form af uddannelsen til Statsprøvet Tolk ved Handelshøjskolen i København Lovgrundlaget Adgangen til tolkebistand finansieret af det offentlige er baseret på et almindeligt forvaltningsretligt princip indeholdt i Lov om offentlig forvaltning af I vejledningen til forvaltningsloven af pkt. 32. hedder det, at»forvaltningsmyndighederne må sikre sig, at de er i stand til at forstå og blive forstået af udlændinge, der retter henvendelse til myndighederne om sager, der skal tages under behandling af myndighederne«. I medfør af lov om offentlig sygesikring, lovbekendtgørelse nr. 506 af l. juli 1998 fastsættes i 1, at»den offentlige sygesikring afholder udgiften til tolkebistand, herunder evt. tolkens befordringsudgift, i forbindelse med lægehjælp efter lovens 6, stk. 1-4, når lægen skønner, at tolkens tilstedeværelse er nødvendig for behandlingen, og når lægen har sikret sig, at tolken behersker det danske sprog.«84

85 Tolkebehovet De persongrupper, der har behov for tolkeassistance er 1) asylansøgere 2) flygtninge, dvs. personer der efter asylansøgning har opnået flygtningestatus, samt indvandrere (allerede herboende) De områder, hvortil der benyttes tolkning er a) det sociale og tilgrænsende områder b) det medicinske og tilgrænsende områder c) andre områder ad 1) Asylansøgere Allerede i det øjeblik, hvor en asylansøger kommer ind over den danske grænse det være sig i lufthavnen eller ved landegrænserne og melder sig til det danske politi, er tolkeassistance i reglen nødvendig; og på den videre vej gennem det danske system oplever asylansøgeren utallige situationer, hvor han får behov for tolkning. I løbet af asylproceduren, hvor asylansøgeren først opholder sig på et af modtagecentrene og derefter bor på et asylcenter, der administreres af Dansk Røde Kors på vegne af Udlændingestyrelsen, gennemføres en række samtaler, som danner udgangspunkt for sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen. Disse samtaler gennemføres med tolkebistand. Det samme gælder samtaler i forbindelse med klagebehandling, hvis ansøgeren får afslag på asyl i Danmark. Tolkebistanden formidles af Udlændingestyrelsen. Under opholdet på Røde Kors Centret ydes der tolkebistand til asylsøgeren i forbindelse med en hel række andre situationer. Det kan være tolkning i indkvarteringen og i centrets forskellige afdelinger, tolkning hos lægekonsulenten, tolkning på sprogskole, i legestue og aktivitetscenter og tolkebistand i forbindelse med udfyldning af ansøgningsskemaer. Denne tolkning foregår dels ved de fastansatte tolke i centret og dels ved tolke udvalgt fra Røde Kors liste over freelance tolke. Desuden ydes der hjælp til skriftlige oversættelsesopgaver, såsom oversættelse af ind- og udgående korrespondance, oversættelse af dokumenter, oversættelse af bekendtgørelser, opslag og ordensregler, 85

86 oversættelse af klager, oversættelse af informationsmateriale eller pjecer, og oversættelse af arbejdsinstruktioner, sikkerhedsregler m.v. Disse opgaver løses centralt af tolkesektionen under Dansk Røde Kors asylafdeling. ad 2) Flygtninge og indvandrere Når asylsøgeren får status som flygtning i Danmark sluses han i dag direkte ud i en kommune, idet kommunerne ved integrationslovens ikrafttræden 1. januar 1999 har overtaget det samlede ansvar for integrationen af de flygtninge, som falder under loven. Her modtager flygtningen en række tilbud, der skal hjælpe ham til at blive integreret bedst muligt i det danske samfund. På dette tidspunkt har flygtningen sjældent tilstrækkelige danskkundskaber til, at han kan klare sig selv i det danske samfund. Der er derfor et stadigt tilbagevendende behov for tolkebistand. Behovet kan stort set opdeles i de 3 tidligere nævnte hovedområder, det sociale, det medicinske og andre områder. Ad a) Tolkning inden for det sociale og tilgrænsende områder Først og fremmest opstår behovet, når flygtningene skal skabe sig et økonomisk grundlag for deres fremtidige liv i Danmark: Socialkontoret opsøges med henblik på vejledning og økonomisk støtte, der rettes henvendelse til daginstitutionskontoret for at få vuggestue- eller børnehaveplads etc.etc. De tilgrænsende områder kan være: tolkning i forbindelse med arbejdssøgning, hvor arbejdsformidlingssystemet kontaktes, og hvor der kan blive tale om tolkning ved arbejdspræsentationer og praktikformidling; tolkning i forbindelse med introduktion til uddannelsessteder; tolkning ved boligsøgning; tolkning ved henvendelser til eller fra skattevæsnet etc.etc. Nogle kommuner, der har særlig mange flygtninge og indvandrere, har oprettet indvandrerkonsulenttjenester med fastansatte indvandrerkonsulenter, der bl.a. administrerer tolkeordningen inden for kommunen. Andre kommuner betjener sig af faste free-lance tolke, atter andre rekvirerer deres tolkebistand igennem Dansk Flygtningehjælps tolkeservice. 86

87 ad 2) Tolkning inden for det medicinske og tilgrænsende områder Det drejer sig om tolkning ved lægekonsultationer, tolkning ved sundhedsplejerskens og hjemmesygeplejerskens besøg, tolkning ved besøg på ambulatorier, klinikker og ved hospitalsindlæggelse. Behovet for tolkning ved lægebesøg er i visse boligområder så stort, at nogle læger har afsat faste konsultationstider flere gange om ugen, hvortil der er engageret en tolk. Det gælder f.eks. flere steder på Vesterbro i København, samt i nogle kommuner lige syd for København og flere andre steder i landet. For alle hospitaler er der et stadigt tilbagevendende behov for tolkebistand i forbindelse med asylsøgeres, flygtninges og indvandreres hospitalsindlæggelse, og Rigshospitalet i København har så stort et behov for tolkning i flygtninge- og indvandrersprogene, at de har en fast aftale med et privat bureau. Man har ikke fastansatte tolke til at varetage tolkning i disse sprog, som man har til tolkning mellem grønlandsk og dansk (se 7.5.) Et særligt området udgør tolkning inden for Internationalt Rehabilitets- og Forskningscenter for Torturofre. Ud over at have årelang erfaring med behandlingen af torturofre og international anerkendelse herfor har dette center oparbejdet en ganske særlig ekspertise i tolkning inden for dette område og varetagelse af de specielle tolkeopgaver, som denne behandling kræver. Tolkningen på centret varetages af faste free-lance tolke, som har gennemgået en optræning i dette meget følsomme område og har årelang tilknytning til centret. Et tilgrænsende område er også tolkning af samtaleterapi hos OASIS, som er et behandlings- og rådgivningscenter for asylsøgere, flygtninge og flygtningefamilier med psyko-sociale problemer. Behandlingen varetages af psykologer, psykoterapeuter, fysioterapeuter, etc. Tolkning i psykoterapi kræver meget kvalificerede tolke, hvorfor OASIS har sine egne fast tilknyttede tolke, som løbende modtager vejledning i denne særlige form for tolkning. Ad 3) Tolkning inden for andre områder Andre områder kan f.eks. være tolkning ved en eventuel kontakt med politi- og domstole. (se 7.2. Politi- og retstolkning) 87

88 Tolketjenester Efter at kommunerne har overtaget ansvaret for integrationen af flygtningene er der oprettet faste tolketjenester i mange kommuner. Det gælder naturligvis specielt de større kommuner København, Frederiksberg, Århus, Ålborg og Odense. De nævnte kommuner har selv en funktion med et større eller mindre antal fastansatte tolke, i øjeblikket hovedsagelig med sprogene somali, arabisk og evt. tyrkisk. Derudover benytter nogle kommuner lister over free-lance tolke, som de rekvirerer tolkebistand fra, og andre har aftaler med private bureauer. Telefontolkning er en mulighed under nogle af disse tjenester. Af andre større tolketjenester kan nævnes Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice, som regelmæssigt kontaktes af visse kommuner og statslige institutioner, og som nævnt tidligere er der en meget stor tolkesektion under Dansk Røde Kors asylafdeling med et tocifret antal faste fuldtidstolke samt omkring 600 personer på free-lance listen Tolkeform Denne type tolkning udføres alene som konsekutiv tolkning i dialogform Sprog Hidtil har tolkningen på indvandrer- og flygtningeområdet typisk dækket polsk, arabisk, tyrkisk, serbokroatisk, kurdisk, farsi, urdu, tamil, hindi og somali. Derudover har der inden for det sociale og det medicinske område i meget begrænset omfang været brug for tolkning i også fransk, spansk, italiensk, græsk og portugisisk. Tolkning frem og tilbage mellem dansk og engelsk og dansk og tysk forekommer så at sige ikke inden for dette område, vel sagtens fordi behandlere og sagsbehandlere ofte selv er i stand til at klare opgaven eller finder en, de kan trække på. Men da sprogbehovet er stærkt præget af udviklingen i verden og kan skifte med kort varsel, som man så det i forbindelse med udviklingen 88

89 i Polen i slutningen af 60 erne, på Sri Lanka i 80 erne og i Kurdistan og på Balkan i de sidste år, er de forskellige tolketjenester forberedt på at skulle dække også andre end de sprog, der er nævnt her. Hertil har man opbygget et net af personer med kundskaber i også meget fjerntliggende sprog eller dialekter og meget små sprog og dialekter, som man kan henvende sig til i de meget få behovssituationer, der årligt forekommer i Danmark. Men i øvrigt udgør dialekterne et ganske særligt problem. Ofte taler og forstår den pågældende flygtning kun en dialekt, der tales af få hundrede eller få tusind mennesker, og det kan da være en stort set uoverkommelig opgave at stille en tolk. I det netværk af personer, der er opbygget rundt omkring i de forskellige tolketjenester, er der da også nogle, der aldrig har tolket før, men som har kundskaber i det pågældende sprog eller i den dialekt, der er behov for, og som fungerer som oversættere i sproget. I en sådan situation er det nødvendigt at renoncere på kravet om tolkeuddannelse Arbejdsbetingelser Tolkningen inden for indvandrer- og flygtningeområdet udføres af et bredt spektrum af tolke, fra helt uuddannede i mange tilfælde som nævnt mindreårige familiemedlemmer til højt uddannede personer med dansk translatøreksamen i det pågældende sprog. Det er altså en meget heterogen gruppe, der heller ikke er forenet i en forhandlingsberettiget organisation. Der er ganske vist inden for de seneste år oprettet en forening af danske indvandrertolke, som imidlertid ikke har opnået forhandlingsberettigelse og derfor ikke har status som fagforening, men som faglig sammenslutning. Karakteristisk for området er også, at der på grund af manglen på en forhandlingsberettiget organisation ikke er vedtaget nogen form for arbejdsbetingelser, regler for maksimal arbejdstid eller regler om nødvendige pauser. Den enkelte tolk må derfor selv sørge for at skaffe sig arbejdsbetingelser, der giver mulighed for at yde en forsvarlig tolkepræstation. 89

90 Det kan være svært for alle typer tolke at skaffe sig ordentlige arbejdsbetingelser, det gælder endog i de tilfælde hvor tolkene arbejder efter forholdsvis faste regler, som det f.eks. er tilfældet i EU. Det kan derfor ikke undre, at dette kan være et særligt problem inden for et så uorganiseret område som social og medicinsk tolkning i indvandrer- og flygtningesprogene. En af årsagerne kan være, at tolkene arbejder for så forskellige rekvirenter, af hvilke nogle er vant til at arbejde med tolke og derfor ved, hvilke forhold der skal tages hensyn til, mens andre slet intet ved om kommunikation ved hjælp af tolk. Ikke sjældent tror brugerne, at tolkene kan arbejde i timevis uden pauser. Den, der selv har prøvet at tolke eller har arbejdet meget med tolk, ved, at arbejdet er så koncentrationskrævende, at der må indlægges hyppige pauser (mindst ti minutter hver time), hvis tolken skal kunne opretholde kvaliteten i sit arbejde. Dertil skal dog siges, at der sjældent inden for netop dette område tolkes i mange timer i træk, idet f.eks. tolkning ved lægekonsultationer naturligt begrænses af konsultationens varighed. Derfor er dette ikke så hyppigt et problem. Karakteristisk for området er også, at der ikke er indgået nogen overenskomst, men at der arbejdes på basis af vejledende satser fra forskellige organer eller organisationer, f.eks. Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening og Sygesikringen. Det betyder, at der er stor forskel på aflønningen af de dårligst betalte og de bedst betalte. Sidstnævnte er de tolke, der er translatører Uddannelse Som tidligere nævnt blev de første kurser i indvandrertolkning iværksat i slutningen af 70 erne og gennemført i sprogene tyrkisk, serbokroatisk, arabisk og urdu. Søgningen til kurserne var meget stor, men ansøgernes sprogkundskaber var ofte helt utilstrækkelige, og det var nødvendigt med en meget kraftig selektion af ansøgerne. I 1982 gennemførtes ved Handelshøjskolen i København en række week-end efteruddannelseskurser som supplement til de førnævnte indledende kurser, og i 1985 blev den første grunduddannelse til soci- 90

91 al og medicinsk tolk oprettet. Uddannelsen blev imidlertid som tidligere nævnt nedlagt igen i begyndelsen af 90 erne. I 1998 oprettedes så endelig en permanent uddannelse til Statsprøvet Tolk ved Handelshøjskolen i København. Uddannelsen er en to-årig deltidsuddannelse (aftenundervisning), der henhører under Åbent Universitet, hvorfor der opkræves brugerbetaling. For at blive optaget på uddannelsen skal ansøgeren have en gymnasial uddannelse med dokumentation for A-niveau i dansk samt have et tilsvarende niveau på det valgte fremmedsprog. Ansøgeren skal desuden bestå en adgangsprøve. Uddannelsen kan under forudsætning af fornøden tilslutning gennemføres i albansk, arabisk, farsi, polsk, serbokroatisk, somali, tyrkisk, urdu m.fl. Uddannelsen består af 2 dele. 1. del er en grundlæggende del med indføring i tolkeetik og tolketeknik, samt social og medicinsk terminologi. 2. del er en specialisering enten i politi- og retstolkning, eller i udvidet medicinsk og psykiatrisk tolkning eller forretningstolkning Tolkning mellem grønlandsk og dansk i Grønland og Danmark Tolkning mellem grønlandsk og dansk har en årelang tradition i begge sprogområder. Kommunikationen mellem grønlændere og danskere har stort set altid fungeret med en tolk som mellemled. Tolkene var grønlandske auto-didakter det kvikke unge menneske ude i bygden som enten selv lærte sig dansk igennem intensiv kontakt med de få tilstedeværende danskere, eller som måske var barn af et ægteskab mellem en dansker og en grønlænder Tolkning i Grønland I perioden fra begyndelsen af 1950 erne op til Hjemmestyrets indførelse i 1979 tog behovet for kommunikation ved hjælp af tolk noget af, idet mange grønlændere lærte så meget dansk i skolen, at de i rimeligt omfang kunne klare kontakten med administrationen og den dansksprogede del af befolkningen, når de havde behov for det. 91

92 Med hjemmestyrets indførelse i 1979 og den ny Folkeskoleforordning af 1981 var der en periode på omkring 10 år, hvor danskundervisningen i skolerne af politiske årsager var underlagt begrænsninger, hvilket betød, at omkring 10 årgange har et mindre indgående kendskab til dansk end generationen før. Imidlertid har skolereformerne i 1990 og 1997 åbnet mulighed for at indføre danskundervisning allerede fra 2. klasse (dansk 1. klasse), og danskundervisningen er obligatorisk fra 4. klasse til 9. klasse. De fleste grønlandske skoler benytter sig af muligheden for at påbegynde danskundervisningen i den grønlandske 2. klasse, og der undervises i 3-4 timer om ugen, ofte i et to-lærersystem med delte klasser. På grund af en udpræget mangel på grønlandske folkeskolelærere varetages undervisningen i skolerne i dag igen i stor udstrækning af danske lærere, hvilket også har medvirket til, at danskniveauet hos de unge er højnet væsentligt, og at mange unge under 16 år taler ganske udmærket dansk. Situationen er derfor den, at hovedparten af de unge har fra rimeligt gode til fortrinlige kundskaber i dansk, hvorimod aldersgruppen over de 60 er vanskeligere stillet. Derfor er der stadig behov for tolkning inden for stort set samtlige tolkens mulige arbejdsområder. Der er behov for tolkning i administrationen, der er brug for tolkning inden for det sociale og det medicinske område med tolkning for sygeplejersken, lægen og på hospitalet etc. I modsætning til tidligere er der nu oprettet faste tolkefunktioner i alle kommuner, men der er stadig store problemer med at skaffe uddannede og/eller kvalificerede tolke. I Hjemmestyret, dvs. i administrationen, findes der et Tolkekontor med omkring 12 tolke, der påtager sig opgaver for forskellige afdelinger i Hjemmestyret. Selvom tolkearbejde stadig ikke har høj status i Grønland, og lønnen endnu ligger lavt, er der imidlertid nu generelt forståelse for, at behovet er stort, og at en velfungerende kommunikation mellem danskere og grønlændere på mange områder kræver god tolkebistand. Tolkeopgaverne varetages i dag sjældent, som det tidligere var tilfældet, af personer, der er ansat til at varetage andre funktioner. Situationen inden for sundhedsområdet er f.eks. forbedret væsentligt, og lægerne 92

93 kan nu på deres kvartårlige besøg ude i bygden medbringe deres egen tolk, der i de fleste tilfælde kun har den funktion at tolke. På Dronning Ingrids Hospital i Nuuk (Godthåb) er der i dag ansat 12 tolke, om end ikke alle er uddannede. Inden for rets- og politiområdet, hvor en anholdt har en lovfæstet ret til uafhængig og upartisk tolkeassistance, yder man hinanden gensidig assistance, og politiet sender f.eks. nu som et forsøg deres tolkeaspiranter til oplæring hos praktiserende tolke hos Rigsombudsmanden i Nuuk. De fleste tolke udfører også oversættelsesopgaver, og man skelner i officielt sprog heller ikke mellem oversættelse og tolkning. De to funktioner sammenfattes i det grønlandske sprog under betegnelsen tolkning, og funktionerne opdeles i stedet for i begreberne»mundtlig tolkning«og»skriftlig tolkning«! (sml. Kapitel 2 Tolkning og oversættelse). Det grønlandske landsting besluttede i begyndelsen af 1980 erne, at alle samlinger skulle tolkes simultant frem og tilbage mellem grønlandsk og dansk. Landstingets samlinger transmitteres over den grønlandske radio, og simultantolkningen sendes samtidig over fjernsynets lydkanal. Dermed kan den samlede befolkning følge med i forhandlingerne. Manglen på uddannede tolke betyder naturligvis, at mange tolkeopgaver stadig udføres af autodidakter, men bredden i tolkekorpset er blevet meget større, og kvalifikationerne er højnet væsentligt. Der kan da heller ikke ses bort fra, at mange års beskæftigelse med området naturligvis i sig selv giver kvalifikationer Uddannelse i Grønland Siden 1. august 1999 er uddannelsen til tolk og oversætter i Grønland foregået på Sprogcentret i Sisimiut, Grønlands næststørste by, beliggende i Midtgrønland. Optagelse på uddannelsen forudsætter bestået adgangsprøve, og adgang til optagelsesprøven forudsætter, at ansøgeren kan præstere et skriftligt og mundtligt niveau i dansk og grønlandsk, som svarer til niveau A ved de gymnasiale uddannelser. Også andre ansøgere med tilsvarende kvalifikationer kan få adgang til 93

94 optagelsesprøven, idet man dog forventer, at ansøgerne har en almindelig skolegang omfattende 11 til 12 års undervisning. Tilsvarende kvalifikationer kan f.eks. være en HK-uddannelse, en faglig uddannelse eller længere tids joberfaring inden for et tilgrænsende område. Mange ansøgere er personer i trediverne og fyrrerne, som ønsker at skifte til et andet erhverv. Adgangsprøven indeholder en skriftlig prøve i oversættelse og referat på begge sprog og desuden et interview på dansk og et på grønlandsk, hvor der lægges vægt på ansøgerens evne til at formulere sig mundtligt på begge sprog. Desuden vurderes ansøgerens evner for disciplinen som helhed. Uddannelsen varer år og starter med et basisår på skolen. Derefter følger 20 ugers praktik i samarbejde med en praktiserende tolk. Siden følger 2. skoleår. Undervisningen omfatter dansk og grønlandsk grammatik, litteratur på begge sprog, engelsk samt moduler i oversættelsesteknik, konsekutiv tolkning i form af dialogtolkning og endelig simultantolkning. Derudover undervises i notatteknik og præsentationsteknik. På 2. år fortsættes tolkeundervisningen nu i emneorienteret form med fordybelse i emner som f.eks. erhvervsliv, politik, administration, socialvæsen, retsvæsen, sundhedsvæsen. Undervisningen kombineres løbende med terminologiarbejde, som er en central disciplin i Grønland, hvor der i en vis udstrækning stadig mangler termer på grønlandsk for danske begreber og vice versa. Praktiserende tolke kan nu også melde sig til specifikke efteruddannelseskurser i f.eks. oversættelsesteknik, konsekutivtolkning i dialogform samt simultantolkning etc Tolkning i Danmark Tolkning mellem grønlandsk og dansk i Danmark foregår inden for to forholdsvis afgrænsede områder: 1) i forbindelse med fastboende grønlænderes kontakt med det danske samfund, og 2) i forbindelse med tilrejsende grønlænderes indlæggelse på Rigshospitalet og derpå følgende ophold her i landet, mens de går til ambulant behandling på hospitalet. 94

95 ad 1) Fastboende I modsætning til hvad man måske skulle tro, er der stadig behov for tolkning ved fastboende grønlænderes kontakt med de danske myndigheder. Mange fastboende grønlændere har ringe sprogkundskaber i dansk, og de har ligesom indvandrere og flygtninge behov for tolkeassistance ved enhver kontakt med det danske samfund. Man kan opdele oprådet stort set på samme måde som ved indvandrer- og flygtningesprogene: det sociale og tilgrænsende områder med tolkning på socialforvaltningen, på daginstitutionskontoret, ved arbejdssøgning, boligsøgning, praktikformidling samt i familiemæssig sammenhæng, det medicinske og tilgrænsende områder med tolkning ved lægebesøg, besøg af hjemmesygeplejersken og ved hospitalsbesøg, besøg på klinikker og ambulatorier, andre områder, som f.eks. kan være rets- og polititolkning. I det østlige Danmark er Rådgivningskontoret i Grønlændernes Hus i København behjælpelig med at anvise tolke og for det vestlige Danmarks vedkommende foregår anvisningen gennem Grønlænderhusene i Odense, Århus og Ålborg. Det forekommer ikke helt sjældent, at Rådgivningskontoret må etablere kontakt med en tolk, der kan tolke mellem forskellige grønlandske dialekter, f.eks. forstår østgrønlændere og vestgrønlændere ikke nødvendigvis hinanden, og der kan også være problemer med forståelse af Thule-dialekten. ad 2) Tilrejsende ved indlæggelse på Rigshospitalet Rigshospitalet har nu en fast enhed på 5 tolke, der er ansat af Hjemmestyret til at varetage kontakten med de grønlandske patienter, der henvises hertil fra Grønland. Desuden har man et antal tilkaldetolke, der arbejder uden for normal arbejdstid på hverdage samt i weekenden Uddannelse i Danmark Der har desværre endnu ikke i Danmark været etableret nogen egentlig tolkeuddannelse i grønlandsk, selv om der har været gjort forsøg på et få etableret et kursus under den tidligere uddannelse til sociale 95

96 og medicinsk tolk ved Handelshøjskolen i København. Tolkene er i de fleste tilfælde autodidakte, og nogle få har gennemgået kurser eller uddannelse i Grønland. Der findes desuden nogle ganske få translatører i grønlandsk, som under deres translatøreksamen har bestået prøve i dialogtolkning mellem grønlandsk og dansk. Nogle af disse påtager sig også tolkeopgaver bl.a. i retten Generelle bemærkninger I dag kan det konstateres, at indstillingen til sprogkundskaber i almindelighed og tolkeerhvervet i særdeleshed er ved at undergå en forandring til det bedre i Grønland. Unge mennesker søger den nye uddannelse til oversætter og tolk, og ældre praktiserende tolke, både uddannede og ikke uddannede, ønsker ofte at efteruddanne sig og har mulighed for at deltage i efteruddannelseskurser, og de kan endog bestille specifikke kurser inden for området. Desuden har Hjemmestyret nu nedsat en hurtigt arbejdende sprogkommission, der skal arbejde på en styrkelse af både dansk, grønlandsk og engelsk i det grønlandske samfund som helhed. Den nye positive indstilling viser sig desuden ved, at der inden for en overskuelig fremtid skal oprettes en tolke- og oversætterlinje mellem grønlandsk og engelsk ved Sprogcentret i Sisimiut. Sprogcentret gør også sit til at forsøge at få højnet erhvervets anseelse, bl.a. ved at arbejde på at få forbedret tolkenes arbejdsbetingelser og få hævet lønniveauet. Det sker i forhandling med den relevante fagforening, Hjemmestyrets forhandlingsafdeling og berørte privatpersoner. Det ser dermed ud til, at løn- og arbejdsbetingelser inden for en ikke alt for fjern fremtid kan komme til at afspejle det kvalitetsniveau, man ønsker, tolkearbejdet skal befinde sig på. 96

97 KAPITEL 8 Brugeradfærd Kommunikation ved hjælp af tolk stiller ikke alene store krav til tolken, men også til samtaleparterne (brugerne). Parterne må derfor have indsigt i og forståelse for, hvilke faktorer hos brugerne og hvilke faktorer ved arrangementets afvikling der er afgørende for, at kommunikationen forløber optimalt. Disse faktorer betegnes under et som brugeradfærd. Det er klart, at tolkesituationerne er meget forskellige, alt efter om der er tale om dialogtolkning på socialkontoret, hos lægen eller på hospitalet, hvisketolkning under et fabriksbesøg, tolkning hos politiet eller i retten eller simultantolkning ved en stor konference. Kravene til brugerne er imidlertid principielt de samme, selv om rammen er forskellig. I det efterfølgende vil kravene til brugerne hovedsagelig blive skildret udfra den mest vidtgående situation, nemlig konferencetolkesituationen, da disse krav også gælder tolkebrugere i alle de andre tolkesituationer. Hver enkelt bruger vil herunder finde de krav, som vil være relevante for ham i hans kontakt med tolke, uanset om han bruger tolkeassistance som dommer eller advokat i retten, som sagsbehandler i socialforvaltningen eller ved samtaler i flygtningecentret. Betegnelsen bruger kan alt efter arrangementets art dække 1) arrangøren 2) talere, foredragsholdere, diskussionsdeltagere, samtaleparter 3) modtagere af tolkningen 97

98 ad 1) Arrangøren Arrangøren er den/de personer eller den organisation, der tager sig af det praktiske arrangement i forbindelse med konferencens/forhandlingens/samtalens afvikling. Arrangøren er også den, der engagerer tolken/tolkene enten direkte ved henvendelse til hver enkelt tolk eller indirekte ved henvendelse til en af tolkene (den arrangerende tolk), der så sørger for at sammensætte et tolketeam. ad 2) Talere, foredragsholdere, diskussionsdeltagere og samtaleparter Talere, fordragsholdere, diskussionsdeltagere og samtaleparter er»aktørerne«ved konferencen dvs. de personer, der deltager aktivt i konferencen med indlæg, foredrag, diskussionsbidrag etc. på udgangssproget. ad 3) Modtagere Modtagere er de personer, der modtager det tolkede budskab på målsproget. Det vil af ovenstående fremgå, at der kan være og i reglen er sammenfald mellem disse forskellige»roller«: arrangøren er hyppigt både taler og modtager af tolkningen; talere og foredragsholdere er brugere, dels fordi de»bruger«tolken til at viderebringe deres budskab, og dels fordi de i reglen også selv er modtagere af tolkning fra et eller flere af de andre konferencesprog; diskussionsdeltagere og samtaleparter er brugere, eftersom deres kommunikation med modparten kun muliggøres ved hjælp af tolken; og modtagerne er også ofte aktive deltagere i konferencen med indlæg, bidrag til diskussionen etc. Brugeradfærden kan vi derfor dele op i arrangøradfærd taleradfærd modtageradfærd 98

99 Arrangørens adfærd er af betydning fra det øjeblik, han tager kontakt med tolken for at engagere denne til en tolkeopgave. Det er arrangørens opgave at informere tolken indgående om emnet for tolkeopgaven, om antallet af aktive og passive sprog, om antallet af deltagere (aktører og modtagere), om hvor opgaven skal foregå, og hvordan lokaleforholdene er det pågældende sted. Tolken skal allerede ved første kontakt have alle disse oplysninger, for at han kan beslutte, hvorledes konferencen skal foregå rent tolkemæssigt. Her tænkes f.eks. på, om der skal tolkes konsekutivt eller simultant, hvor mange kabiner der skal benyttes i tilfælde af simultantolkning, hvor mange tolke, der skal bruges til opgaven, om arrangementet foregår et sted, hvor der er faste kabiner med fast installeret anlæg, og hvis ikke det er tilfældet, om den arrangerende tolk da skal være behjælpelig med at leje tolkekabiner og/eller anlæg. Ved første kontakt bør også aftales pris, således at den arrangerende tolk derefter kan sørge for fremsendelse af kontrakter til underskrift hos arrangøren. Den arrangerende tolk vil desuden ved første kontakt oplyse arrangøren om tolkenes arbejdsbetingelser. Disse fremgår dels af kapitel 7.3. om konferencetolkning, dels mere detaljeret af kapitel 9 om arrangement af konferencer med tolkning. Hvis konferencetolke engageres til tolkning af forretningsforhandlinger eller interviews vil de også i reglen rette sig efter AIICs bestemmelser i disse tolkesituationer. For de andre tolkeopgaver det være sig politi- og retstolkning, tolkning i social- og sundhedsforvaltningerne, tolkning hos lægen, hos sundhedsplejersken og på hospitalerne etc. er der desværre endnu ikke fastlagt egentlige arbejdsbetingelser. Det betyder, at tolken ofte må arbejde i mange timer i træk uden nævneværdige pauser, hvilket nødvendigvis må gå ud over arbejdets kvalitet. I disse tolkesituationer afgøres ikke helt sjældent menneskeskæbner, hvorfor en forringet indsats på grund af dårlige arbejdsvilkår kan få uoverskuelige og måske endog skæbnesvangre følger. Den arrangerende tolk vil udbede sig materiale vedrørende konferencen, f.eks. en dagsorden samt yderligere evt. foreliggende materiale. 99

100 Desuden vil han bede arrangøren sørge for, at tolkene får tilsendt eventuelt foreliggende manuskripter, således at disse kan gennemlæses før konferencen. Af og til har arrangører og mødedeltagere svært ved at forstå tolkenes ønske om at få adgang til materiale på forhånd. Der er en tendens til at tro, at en tolk er en»oversættelsesmaskine«, der kan producere gloser og termer som ved et tryk på en knap, og som derfor ikke behøver at forberede sig. Sandheden er den, at tolkning i mange tilfælde kræver et stort forberedelsesarbejde. Tolken er måske kun engageret for en enkelt dag, men ikke desto mindre kræver opgaven, som f.eks. kan omhandle et gen-teknologisk emne, et grundigt forberedelsesarbejde, der indebærer kontakt med biblioteker, forskningsinstitutter, EU s informationskontorer, udenlandske ambassader etc. Tolken er derfor interesseret i alt det materiale, arrangøren kan skaffe. Den samvittighedsfulde tolk påtager sig gerne det nævnte forberedelsesarbejde, fordi det gør tolkearbejdet ved selve konferencen så meget mere tilfredsstillende og tolkeproduktet så meget bedre. Derfor bør arrangøren imødekomme tolken i hans ønske om at få tilsendt så meget relevant materiale som muligt før konferencen. Det ligger også i arrangørens hænder at sikre, at de ydre rammer er i orden, at tolken har en stol at sidde på (!) (det forekommer, at det er glemt), at der ikke er støj i selve lokalet eller i lokalet ved siden af, at der er frisk luft, og at et eventuelt simultantolkeanlæg er afprøvet og fundet i orden, samt at der ikke af sparegrunde benyttes et anlæg der er»strikket sammen«af forhåndenværende komponenter, der senere viser sig ikke at passe sammen. Hvis anlægget ikke fungerer tilfredsstillende, f.eks. hvis der er støj på, eller hvis lyden konstant falder ud eller svinger i styrke, har tolken ifølge sin kontrakt ret til at nægte at tolke. I sidste ende vil det nemlig altid være tolken, der kommer til at stå som den ansvarlige den der ikke kan få tolkningen til at fungere, og det er en situation, han ikke bør udsætte sig for. I øvrigt bør arrangøren altid gennemlæse kontrakten omhyggeligt, således at han er klar over, hvilke særlige forhold der kan gøre sig 100

101 gældende i forbindelse med atypiske tolkesituationer (om tolkning fra film eller videobånd etc. se kapitel 9). Talerens adfærd er nok den enkeltfaktor, der er den mest betydningsfulde for tolken og dermed for kvaliteten i hans gengivelse. Den kan deles op i to (samvirkende) faktorer, nemlig 1) opbygningen af teksten hvad enten det drejer sig om en nedskreven tekst, eller om der formuleres spontant under selve indlægget, og 2) præsentationen af teksten ad 1) Opbygningen af teksten Som tidligere nævnt er tolkens forståelse af det budskab, han skal tolke, en forudsætning for, at han overhovedet kan tolke. For at tolken skal kunne forstå budskabet, skal det dels være nogenlunde sprogligt korrekt formuleret dels være indholdsmæssigt klart og velstruktureret. For at vi kan forstå en af vore egne landsmænd er det nødvendigt, at han også virkelig siger det, han vil sige og ikke på grund af sproglig inkompetence noget helt andet. Når en sådan direkte kommunikationssituation kan være et problem, er det klart, at problemet forstærkes, når kommunikationen foregår ved hjælp af en»mellemmand«, der først skal overføre budskabet til et andet sprog. Så efterfølges nemlig den sproglige og indholdsmæssige filtrering af udgangssproget af en søgningsproces rettet mod at finde et tilsvarende udtryk på målsproget for først når et sådant er fundet, kan tolken gengive indholdet af udgangsteksten på målsproget. Dårligt sprog og usammenhængende tankegang giver derfor risiko for dårlig tolkning og forkert tolkning og det kan tolken ikke gøre så forfærdelig meget ved. Den erfarne tolk har ganske vist rutine i at gennemskue dårligt sprog, og det forekommer, at den tolkede gengivelse er kønnere end originalteksten; men resultatet bliver aldrig så godt, som hvis taleren selv udtrykker sig klart og præcist. Derfor: 1) Strukturér budskabet logisk og overskueligt og formuler det klart og præcist. 101

102 Det betyder for eksempel, at taleren skal undgå for mange indskudte sætninger i form af forbehold, undskyldninger, bortforklaringer, hentydninger til forhold, der endnu ikke er omtalt osv. Eksempler som det følgende er ikke helt sjældne:»jeg vil gerne sige,... og det er i øvrigt noget, jeg altid har ønsket, nemlig at... ja og i øvrigt hørte jeg netop noget lignende ved en konference i... ja hvor var det nu... det var i hvertfald sidste uge. at vi «Hvis indlægget starter sådan, er det sandsynligt, at det også fortsætter sådan, og indlæg af den art er stort set utolkelige; men tolkens tilhørere kan ikke konstatere, at indlægget er ustruktureret og forvirret, og tolken vil derfor stå tilbage som den, der ikke har magtet opgaven. At det i virkeligheden var taleren, der ikke magtede opgaven, går kun op for modtagerne af tolkningen, hvis de taler med andre tilhørere, der har hørt indlægget på originalsproget. Men da de ikke taler hinandens sprog, er det ikke særlig sandsynligt! Tolkens krav til taleren om et logisk og velstruktureret budskab i et klart og præcist sprog gælder uanset om teksten formuleres frit under selve indlægget, eller om den er resultatet af timers arbejde hjemme ved skrivebordet. Uden at have lavet repræsentative undersøgelser om spørgsmålet vil jeg vove den påstand, at de fleste tolke foretrækker at tolke spontan tale under forudsætning af, at taleren er i stand til at formulere sig så klart og præcist, at tolken har mulighed for at forstå og tolke teksten. Fordelen ved spontan tale er, at sproget i reglen ikke er tungt og indholdstæt, men umiddelbart tilgængeligt for tolken. Med en god taler kan det være en ren fornøjelse at tolke et spontant og frit formuleret indlæg. Fordelen ved en nedskreven tekst er, at taleren, når han fremfører den, har gennemtænkt, hvad han vil opnå med teksten, og har overvejet sine formuleringer på forhånd. Disse fordele kan imidlertid meget nemt opvejes af de til tider meget kraftige ulemper, der er forbundet med tolkning af på forhånd formuleret tekst. Teksten har en tendens til at blive skriftsprogsagtig og dermed indholdstæt med mange og lange indskudte sætninger og subtile konstruktioner og ordvalg. 102

103 Derfor: 2) Tal så vidt muligt uden manuskript. Ved tolkning fra tysk udgør på forhånd formulerede tekster et særligt problem. Hvor jeg tidligere har gjort mig til talsmand for, at tolkning fra tysk ikke var noget større problem til trods for verbets placering i slutfeltet af visse sætningstyper, stiller sagen sig noget anderledes ved nedskrevet tekst. Her er der nemlig risiko for, at der anbringes så meget indhold imellem subjektet i starten af sætningen og verbet i slutningen af sætningen (helt op til linjer), at tolken, hvis han ikke har teksten hos sig, ikke har særlig gode muligheder for at gengive indholdet nogenlunde rigtigt og i en nogenlunde forståelig form. Denne risiko er stort set ikke tilstede i spontan tale, da taleren ikke selv kan holde»snor«i så lange sætninger og derfor i reglen undlader at kaste sig ud i dem. Men i øvrigt kan nedskrevne teksters indholdstæthed være et problem ved tolkning fra et hvilket som helst sprog. Derfor: 3) Tænk under udarbejdelsen af et eventuelt manuskript på, at teksten skal tolkes. En yderligere ulempe ved tolkning af nedskreven tekst er, at taleren i reglen kun i en vis udstrækning holder sig til den. Det betyder, at tolken, hvis han benytter den skriftlige tekst som udgangspunkt for sin tolkning, må være yderst opmærksom på, om taleren nu også siger det, han har skrevet ned. Hvis taleren fjerner sig fra manuskriptet, må tolken følge ham (ud i det uvisse) for så igen at vende tilbage til teksten, når taleren igen læser op. Det kræver en opmærksom kollega, hvis tolken skal basere sin tolkning på manuskriptet. Det er så kollegaens opgave at hjælpe den arbejdende tolk med at finde tilbage i manuskriptet igen, når taleren vender tilbage til det. Manuskripter, der udleveres til tolkene på forhånd, bliver ofte forsynet med følgende påtegning:»den talte version gælder«(engelsk:»check by delivery«, tysk:»es gilt das gesprochene Wort«, fransk:»seule la parole parlée fait foi«), hvilket betyder, at tolken skal basere sin gengivelse på den mundtlige formulering og ikke på teksten i manuskriptet. Selv om teksten først udleveres til tolken kort før indlægget, vil blot 103

104 det at have fået den i reglen være en fordel. Nogle tolke vil hurtigt»skimme«den for indhold og gloser og derefter lægge den væk eller give den til kollegaen, andre vil bruge den som basis for deres tolkning og nærmest foretage en slags prima-vista oversættelse. Derfor: 4) Aflevér et eventuelt manuskript til tolkene på forhånd. ad 2) Præsentationen af teksten Hvad nytter det, at taleren har struktureret sin tekst udmærket, at hans tankegang er logisk og gennemtænkt, og at han formulerer sig godt, hvis tolken ikke kan høre, hvad han siger? Hvis man spørger tolke, hvilket problem, der er det største, når en tekst skal fremlægges, vil man sandsynligvis få følgende svar: at talerne mumler, at de japper, at de taler væk fra tolken, at de ikke taler ind i mikrofonen, at de taler hen imod et lærred, som de samtidig peger på, at de konstant fortaler sig, så tolken ikke kan få sammenhæng i teksten, at de igen og igen siger»øh«og»mm«, osv. osv. Altså præsentationstekniske problemer. Derfor: 5) Tal højt og tydeligt og direkte ind i mikrofonen, hvis der er en sådan. Hvis taleren benytter manuskript, er det vigtigt at han ikke læser teksten op i meget hurtigt tempo med fortalelser og forkerte betoninger til følge, men»foredrager«den med de rigtige betoninger og de rigtige pauser. Betoningerne er faktisk meget vigtige, da disse ofte giver tolken en idé om, hvordan teksten senere vil udvikle sig. Hvis taleren skal fremføre teksten»tolkerigtigt«kræver det, at han har læst på teksten, ja så at sige har øvet sig på den og ikke tager et manuskript op af lommen, som han udarbejdede for flere måneder siden. Derfor: 6)»Foredrag«teksten roligt og besindigt. Navne og tal er vanskelige at håndtere i en tolkesituation. Navne skal ikke tolkes, men gentages på målsproget, hvis tolken altså kan genkende dem. Ofte præsenteres de i en helt forvrænget form på ud- 104

105 gangssproget. Hvem er f.eks. monsieur Nåtsen? Det skulle vel ikke være hr. Knudsen? eller hvad med monsieur Dirmås, skulle det mon være hr. Dyremose?... Hvad angår tal kan det for tolken være vanskeligt at huske, om det tal han hørte for et øjeblik siden var 2.557,83 eller 2.559,83. Men hvis det drejer sig om en valutakurs, og tilhøreren er valutahandler, kan forskellen være ganske afgørende. Tallet har stort set ikke noget betydningsindhold for tolken, hvorimod han sandsynligvis ikke ville have haft problemer med at huske, om der var tale om kødprodukter eller grøntsager. Endelig kan det være svært at tolke citater, fordi de i reglen er udtrykt i indholdstæt skriftsprog, hvor nuancerne er af afgørende betydning. Derfor: 7) Præsentér navne, tal og citater langsommere end den omgivende tekst. Der bør altid kun tales et sprog i løbet af et indlæg. Det lyder som en selvfølge, men er det absolut ikke. Måske må man forestille sig en situation for at forstå, hvorfor også dette krav er vigtigt: Lad os sige, at taleren taler tysk. I den danske tolkekabine sidder der to tolke, af hvilke den ene kan tolke fra fransk og spansk og den anden fra tysk og engelsk; det er derfor sidstnævnte, der tolker indlægget til dansk. Pludselig siger taleren noget på fransk og fortsætter så igen på tysk; men vor tolk kan ikke fransk nok, og her midt i indlægget kan han ikke koble sig over på en anden kabine for at høre, hvad mon de franske ord betyder, og så koble tilbage på taleren igen og fortsætte tolkningen herfra. På grund af tidsforskydningen vil tolken i så fald komme til at mangle et stykke af den tyske udgangstekst, og der er dermed risiko for, at han taber tråden. Hvis det kun drejer sig om et indskud på nogle få ord på et andet sprog, er der heller ikke nogen reel mulighed for, at den anden tolk (som i vort eksempel kan fransk) kan tage over på stående fod. Inden tolkene har fået det organiseret indbyrdes, er taleren måske vendt tilbage til det første sprog. 105

106 Nu vil læseren måske tænke, at det er et lidt søgt eksempel, som kun sjældent forekommer men det er det ikke. Denne situation forekommer ganske hyppigt; nogle talere elsker ligefrem at vise, hvor mange sprog de behersker og helst i et og samme indlæg til stor, stor frustration for tolkene. Husk på at tolkens tilhørere har hovedtelefoner på. De kan ikke høre, at der skiftes sprog og kan derfor ikke forstå, hvorfor tolkningen bliver tøvende og usikker, hvor den før lød overbevisende og professionel. Derfor: 8) Tal så vidt muligt kun et sprog igennem hele indlægget. Selvfølgelig er der situationer, hvor det ikke kan lade sig gøre. Hvis det skulle blive nødvendigt at citere en tekst, som kun foreligger på et andet sprog end det, der i øjeblikket tales, må taleren først gøre opmærksom på, at der nu citeres på et andet sprog så har tolkene nemlig mulighed for at tage deres forholdsregler, f.eks. at gå på relæ eller skifte tolk og efter citatet må taleren holde en lille pause, således at tolkene igen har mulighed for at skifte kanal eller vende tilbage til den første tolk. Modtagerens adfærd Den, der deltager i store konferencer med simultantolkning til og fra mange sprog, bør sætte sig ind i, hvordan relæsystemet fungerer (se kapitel ). Det gælder specielt for den, der fungerer som formand, dirigent eller mødeleder ved sådanne konferencer. Formanden bør fra starten orientere sig om, hvorvidt der tolkes fra relæ (hvad der stort set altid gør ved store konferencer med mange sprog). Hvis det er tilfældet, bør formanden altid sikre sig, at tolkningen af det forrige indlæg er afsluttet i alle kabiner, før han giver ordet til næste taler; dvs. at der bør være 5 sekunders pause eller mere imellem hvert indlæg i tilfælde af arbejde fra dobbeltrelæ er kravet mindst det dobbelte. Og hvorfor er det nu så vigtigt tolken er jo i stand til at lytte til starten af det næste indlæg, mens han gengiver slutningen af det forrige. Ja, det er da ganske rigtigt, men hvis han er i relæ (hvor han arbejder ud fra gengivelsen i en anden kabine og ikke direkte fra taleren i salen), så skal han høre hele slutningen af indlægget, før han kan 106

107 koble sig tilbage på salen igen. Hvis næste taler er startet i mellemtiden, mister tolken starten af det nye indlæg og det er nu engang den mest uheldige måde at starte gengivelsen af et indlæg på. Og endelig: det er tolkens pligt at udføre sit arbejde så godt som muligt under de givne omstændigheder, og det er hans pligt at stå til ansvar for de fejl, han måtte begå. Det hører til gengæld ikke til hans pligter at udsætte sig for beskyldninger for fejl, han ikke har begået, blot fordi den delegerede har misforstået indlægget eller ikke har hørt ordentligt efter, men ikke har lyst til at indrømme dette for de andre mødedeltagere.»skyd«derfor ikke på tolken uden grund. Lad os til slut sammenfatte tolkens ønsker: 1) Strukturér budskabet logisk og overskueligt og formulér det klart og præcist. 2) Tal så vidt muligt uden manuskript. 3) Tænk under udarbejdelsen af et eventuelt manuskript på, at teksten skal tolkes. 4) Aflevér et eventuelt manuskript til tolkene på forhånd. 5) Tal højt og tydeligt og direkte ind i mikrofonen, hvis der er en sådan. 6)»Foredrag«teksten roligt og besindigt. 7) Præsentér navne, tal og citater langsommere end den omgivende tekst. 8) Tal så vidt muligt kun ét sprog igennem hele indlægget. 107

108

109 KAPITEL 9 Arrangement af konferencer i henhold til AIICs regler Konferencetolkene på det danske marked er som nævnt for hovedpartens vedkommende organiseret i AIIC, den internationale organisation af konferencetolke. For det danske marked alene findes ingen organisation, der varetager konferencetolkenes interesser, eller nogen organisation der inddrager konferencetolkning under sit interesseområde. AIIC, hvis sekretariat befinder sig i Genève, er forhandlingsberettiget organisation over for den Europæiske Unions tolketjenester (tolketjenesterne ved EU-kommissionen, EU-parlamentet og EU-domstolen). I kraft af rollen som forhandlingsberettiget organisation har AIIC afgørende indflydelse på størrelsen af de EU-beskæftigede free-lance tolkes honorarer, dagpenge, rejsetidsgodtgørelse og godtgørelse af rejseudgifter. AIIC deltager desuden også på de fastansatte tolkes vegne i forhandlingerne vedr. arbejdstidsregler, herunder regler for over- og natarbejde, hviletid, afspadsering og bemanding af kabinerne, regler for kabinernes størrelse og indretning og tekniske faciliteter etc. etc. Udover en adfærdskodex (Standard of Professional Ethics), hvis indhold er beskrevet i kapitel 6 om tolkningens etik, har AIIC som bilag til sine vedtægter opstillet et sæt arbejdsbetingelser (Standards of Professional Practice) der bl.a. indeholder regler for, hvor mange tolke og hvor mange kabiner der skal benyttes i en konference, hvor lang tolkens arbejdsdag maksimalt kan være, hvor mange og hvor lange pauser tolkene har 109

110 krav på etc. I det følgende skal gives en oversigt over disse regler. Yderligere oplysninger kan indhentes hos ethvert medlem af AIIC. Når det skal besluttes, hvor mange tolke der skal engageres til en konference, lægges der tre kriterier til grund: hvilken tolkeform anvendes der, hvor mange sprog skal der tolkes til, hvor mange sprog skal der tolkes fra, og hvilken type konference er der tale om. Det er i første række antallet af sprog, der tolkes til, (og i anden række antallet af sprog, der tolkes fra) i kombination med den valgte tolkeform, der er afgørende for, hvor mange tolke der skal benyttes i en given konference, samt hvor mange kabiner der skal anvendes ved simultantolkning. Ved konsekutiv tolkning er hovedreglen, at der pr. sprog anvendes to tolke, der afløser hinanden. Under særlige omstændigheder er det dog muligt at benytte en tolk i stedet for to. Ved simultantolkning i kabine arbejdes der som nævnt i altid med to tolke pr. sprog, der tolkes til. Begrundelsen herfor er den stærkt koncentrationskrævende arbejdsform, som betyder, at 1 2 til 3 4 times arbejde er det maksimale, man kan forlange af en simultantolk, hvis den professionelle standard skal sikres. Et udgangssprog og ét målsprog Hvis vi forestiller os en konference, hvor der skal tolkes simultant fra tysk til dansk, altså ét udgangssprog og ét målsprog, skal der engageres mindst to tolke til opgaven, og der skal anvendes én kabine. To, tre, fire eller fem udgangssprog og ét målsprog Det samme gælder, hvis der tolkes fra to, tre, fire eller fem udgangssprog til ét målsprog: der skal som minimum anvendes én kabine og to tolke. Det skal dog bemærkes, at det kan blive vanskeligt at finde to tolke, der dækker fem forskellige fremmedsprog. Derfor må man i nogle tilfælde engagere tre eller flere tolke til opgaven. Antallet af tolke og antallet af kabiner øges med antallet af sprog, der tolkes til. 110

111 Et udgangssprog og to målsprog Hvis der tolkes fra ét sprog f.eks. engelsk til to sprog, for eksempel dansk og tysk, skal der anvendes to kabiner (en»dansk«og en»tysk«) og i hver af disse skal der arbejde to tolke. To udgangssprog og to målsprog (samme udgangssprog og målsprog) Er arbejdssprogene på en konference f.eks. fransk og dansk, og skal der både tolkes fra fransk til dansk og fra dansk til fransk, er der to udgangssprog og to målsprog. Da de to udgangssprog ikke tales samtidig, er det ikke nødvendigt med to kabiner. Her kan man nøjes med én kabine og tre tolke, under forudsætning af at de tre tolke, der engageres, er sammensat således, at mindst to af dem kan tolke i begge retninger. Det vil altså sige, at tolk A og tolk B skal kunne tolke både fra fransk til dansk og fra dansk til fransk, hvorimod tolk C kun behøver at kunne tolke i én retning f.eks. fra fransk til dansk. Denne konstruktion vil være acceptabel, da der næsten altid er overvægt af indlæg på et af sprogene. Derfor vil den ene sprogretning være mindre benyttet end den anden og den ene tolk dermed have mindre arbejde end de to andre. To udgangssprog og to målsprog (forskellige udgangssprog og målsprog) Skal der ved en konference tolkes fra f.eks. engelsk og fransk til både dansk og tysk, skal der bruges to kabiner og 4 tolke. En»dansk«kabine, hvor der arbejder to tolke, der kan tolke fra engelsk og fransk til dansk, og en»tysk«kabine, hvor der arbejder to tolke, der kan arbejde fra engelsk og fransk til tysk. Mere end 6 udgangssprog og mere end ét målsprog Imellem AIIC og EU s tolketjenester er der indgået aftale om, at tolkekabinerne altid skal bemandes med tre tolke, hvis der tolkes fra 6 sprog eller mere. Det er hyppigt tilfældet i dag, hvor der i EU er 11 officielle sprog, og hvor der ofte tolkes frem og tilbage mellem alle 11 sprog. Hver kabine skal derfor kunne dække 10 fremmede sprog i retning mod A-sproget. Baggrunden for beslutningen om at anvende tre tolke i konferencer med over 6 udgangssprog er, at det er meget vanskeligt for ikke at sige umuligt at finde to tolke til hver kabine, der tilsammen kan dække tolkning fra de andre otte officielle sprog. Alternativet ville da være at benytte relætolkning i visse af kabinerne; men med så mange sprog kan dobbeltrelæer ikke undgås, og hos EU 111

112 vil man ikke sammensætte et tolketeam på en sådan måde, at der på forhånd kalkuleres med arbejde over dobbeltrelæ. Denne regel om tre-mandsbesætning ved 6 udgangssprog benyttes også af AIIC-tolke ved free-lance arbejde. I særlige tilfælde hvor det på forhånd vides, at næsten hele konferencen vil komme til at foregå på ét bestemt sprog, f.eks. engelsk, og der kun vil komme nogle få indlæg på dansk, tysk og fransk, kan man eventuelt besætte den engelske kabine med en enkelt tolk under forudsætning af at der i mindst en af de andre kabiner sidder en tolk, der kan arbejde à cheval, altså som foruden at tolke til sit modersmål også kan tolke fra sit modersmål til engelsk. Hvis arbejdsbelastningen alligevel bliver for stor for den enlige tolk i den engelske kabine, kan den nævnte tolk springe ind og hjælpe ham. Det er dog en undtagelsesordning, som kun kan benyttes, hvis den arrangerende tolk finder den forsvarlig. Blandt de tre kriterier, der ligger til grund for beslutningen om antallet af tolke, nævntes også at arten af konference spiller ind. Hvis arbejdet blir meget krævende f.eks. teknisk eller videnskabeligt og med mange oplæste indlæg, kan den arrangerende tolk kræve, at der engageres flere tolke til den enkelte kabine. Desuden kan der fra tolkenes side stilles krav om ekstra bemanding, hvis sprogkombinationerne kræver det. Man kunne f.eks. forestille sig, at et af konferencesprogene er et sprog, der kun beherskes af én tolk ud af hele tolke-équipen, og at denne tolk kun behersker netop det sprog. Hvis denne tolk, der skal fungere som relæ for de andre, optager en af pladserne i en af kabinerne, må den anden tolk i kabinen tolke samtlige de andre indlæg, hvilket kan blive for stor en arbejdsbelastning for den pågældende. Derfor må der for at opnå en acceptabel dækning i denne kabine engageres en tredje tolk. Arbejdstider og arbejdsbetingelser Tolkenes daglige arbejdstid skal som hovedregel være opdelt i to perioder å til 3 timer og en frokostpause på time. Andre arbejdstider kan evt. aftales med den arrangerende tolk. Hvis arbejdstiden overstiger disse to perioder og f.eks. forlænges ud på aftenen, skal der som hovedregel træffes aftale om at indsætte en ny tolkeéquipe til det overskydende arbejde. Tolkepræstationerne må ikke 112

113 uden tolkenes godkendelse optages på bånd, og tolkene må ikke udføre tolkning fra bånd eller film med mindre lyden transmitteres direkte til tolkenes hovedtelefoner, og tolkene i forvejen er blevet forsynet med et manuskript. Tolkene må heller ikke uden forudgående aftale være placeret i et andet lokale end konferencelokalet og udføre tolkningen fra video. AIIC anbefaler sine medlemmer en vis graduering af honoraret alt efter hvilken type arbejde, der udføres, og om der arbejdes alene eller sammen med en anden. Man anbefaler desuden, at der arbejdes efter en»udelelig«dagssats. Det betyder, at der skal opkræves fuld dagssats, uanset om arbejdet er af kortere varighed eller om det optager en hel arbejdsdag. Begrundelsen herfor er, at arbejdet ofte kræver flere dages forberedelse, samt at konferencetolke ikke kan påregne at kunne fylde resten af dagen ud med andet arbejde. Tolken skal have et såkaldt»professionelt hjemsted«, hvorfra han arbejder. Ved konferencer, der afholdes over 60 km fra tolkens hjemsted, har han ret til dagpenge dvs. godtgørelse for hotelovernatning og udgifter til fortæring samt til godtgørelse af rejseudgifter. 113

114

115 KAPITEL 10 Perspektiver I denne bog har jeg forsøgt at beskrive disciplinen tolkning, som den praktiseres i Danmark og i den del af verden, hvor dansk benyttes som arbejdssprog i tolkesammenhæng. Det er mit håb, at jeg også har givet læserne et indtryk af et krævende, men spændende erhverv, som ofte giver sin udøver stor tilfredshed og en følelse af at have udrettet noget, at have bidraget til løsninger, at have været med hvor tingene besluttes en følelse, som ikke sjældent bekræftes af brugerens positive og taknemmelige reaktioner over for tolken. Det er et meget bredspektret erhverv, vi har set på, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder, og som mange velkvalificerede unge mennesker gerne vil uddanne sig til. Uddannelsesmulighederne er også blevet bedre i de senere år. Vi har fået permanente uddannelsestidbud fx. i tolkning mellem grønlandsk og dansk i Grønland, og med uddannelsen til Statsprøvet Tolk i flygtninge- og indvandrersprogene, men det er et problem, at sidstnævnte uddannelse henhører under Åbent Universitet og dermed er en betalingsuddannelse. På de erhvervssproglige kandidatuddannelser ved handelshøjskolerne i Århus og København kan man uddanne sig i politi- og retstolkning, i tolkning af forretningsforhandlinger og interviews og i begrænset omfang i simultantolkning, men der eksisterer stadig ikke en permanent uddannelsesmulighed i egentlig konferencetolkning. Heri kan man kun uddanne sig, når EU og det danske undervisningsministerium vil finansiere et uddannelsesforløb, og det til trods 115

116 for at den internationale tolkeorganisation AIIC har betegnet Center for Konferencetolkning ved Handelshøjskolen i København som et af de bedste uddannelsessteder i verden inden for konferencetolkning. Vi har altså her i landet den ekspertise, der skal til for at uddanne gode, brugbare tolke til alle grene af tolkeerhvervet; vi har den inden for konferencetolkning og inden for retstolkning, polititolkning og tolkning af forretningsforhandlinger; og vi har den også på det sociale og medicinske område, hvor der på basis af de indvundne erfaringer kan etableres nye uddannelsesforløb med forholdsvis kort varsel når først midlerne stilles til rådighed. Iøvrigt har vi den også inden for disciplinen tegnsprogstolkning, som ikke har været behandlet i denne bog. De midler, der investeres i uddannelse inden for dette felt, vil komme positivt tilbage til det danske samfund i form af bedre sproglig formidling mellem det danske social- og sundhedsvæsen og indvandrere og flygtninge og dermed færre problemer for disse grupper, mindre arbejdsløshed, bedre social tilpasning og bedre sundhedstilstand blandt den opvoksende generation. Altså alt i alt en bedre integration af flygtninge og indvandrere i Danmark, for slet ikke at tale om den direkte beskæftigelsesfremmende effekt der ligger i at uddanne unge sprogkyndige til et erhverv, hvor de kan være sikre på at få beskæftigelse direkte fra eksamensbordet. Det er derfor mit håb, at der i den nærmeste fremtid vil ske en yderligere opprioritering af tolkedisciplinen i det danske uddannelsessystem til gavn for hele samfundet. Lad os bruge en del af vor uddannelsesreserve inden for dette felt, hvor der er et enormt behov for assistance, og hvor behovet stiger dag for dag. Efter de seneste års omvæltninger og borgerkrige rundt omkring i verden banker nye tusinder af flygtninge på døren. Også de har ret til at blive forstået. 116

117 LITTERATURLISTE Agger, Inger et al. (1985)»Torturofre om psykoterapi af flygtninge, der har været udsat for tortur«. I: Nordisk Psykologi 3, s AIIC, (1991)»Code of Professional Ethics«og»Standards of Professional Practice«. Andersen, Karen (1990)»Det står der i loven om brug af tolke«. I: Samspil 5, København. Arenas, Julio G. et al. (1987)»Flygtninges psykiske kriser introduktion til eksilpsykologi«. Dansk Psykologisk Forlag, København. s Asnæs, Gydde (1990)»Tolkning i almen praksis«. I: Lægen 2, s Barik, H.C. (1969)»A study of simultaneous interpretation«. University of North Carolina at Chapel Hill. Barik, H.C. (1972)»Interpreters talk a lot among other things«. I: Babel, nr. 1, s Baaring, Inge (1987)»Grønlandsk tolkeuddannelse nu en realitet«. I: Translatøren 5, København. Baaring, Inge, (1984)»Om omsætningsprocessen ved simultantolkning med tysk som udgangssprog«. ARK 21, Sproginstitutternes arbejdspapir, Handelshøjskolen i København. 100 s. 117

118 Baaring, Inge (1978):»Om konferencetolkning for brugere og tolke«i: Translatøren 5, København. Benhamida, Laurel (1988)»Proposed Code of Ethics for interpreters in mental health for refugees and others«. Report 21 s. (stencil) University of Minnesota Hospital, Minneapolis. Cannon, Carmen, (1983)»Using an Interpreter in Cross-Cultural Counseling«. I: The School Counselor vol. 31 (1), School of engineering, Harvard University. Christensen, Arly, (1986)»Rapport fra en retssal«. I: Samspil 8, s. 3. København. Clasen, Gry (1990)»Tolkeområdet et gedemarked«. I: Samspil 5, s. 24. Damgaard, Kirsten, (1987)»Tolkene ansættes og anvendes alt for ukritisk«. I: Samspil 1, s , København. Dansk Translatørforbund, (2000) Medlemshåndbog. København Fluger, Lena; Jensen, Per Anker; Zoëga, Anne (1983)»3 studier i tolkning«. ARK 20, Sproginstitutternes arbejdspapir, Handelshøjskolen i København. Fluger, Lena; Zoëga, Anne; Aarup, Hanne (1991)»Tolkning uden tårer konferencetolkeuddannelsen på HHK«. ARK 59, Sproginstitutternes arbejdspapir, 46 s. Handelshøjskolen i København. Flygtningehjælp, Dansk (1989)»At tale gennem tolk«. (Lille folder beregnet på brugere af tolkning). 4 s. Gerver, D. and Sinaiko, H.W (1978)»Language Interpretation and Communication, New York. Gile, Daniel (1995)»Basic Concepts and Models for Interpreter and Translator Training«Benjamins, Amsterdam and Philadelphia. Hamerik, Nina (1985)»Grunduddannelse til social og medicinsk tolk, rapport,«handelshøjskolen i København. 118

119 Hamerik, Nina (1988)»Brug ikke et barn som tolk«. I: Morgenavisen Jyllandsposten 27. nov. Hammer, Ole (1987)»Vi har brug for langt bedre arbejdsredskaber«. I: Samspil 6, s. 23, København. Hammer, Ole (1987)»Den svære kulturformidling«. I: Samspil 6, s , København. Høgsholm, Nita Mongaya (1987)»Overlæge: jeg bruger nødigt pårørende som tolke«. I: Samspil 4, s , København. Jones, Roderick (1998)»Conference Interpretation Explained«. I: Translation Theories Explained, St. Jerome Publishing, Manchester. Kolster, Susie; Cascino Rasmussen, Henny; Rothenberg, Helle (1989)»Retten til at blive forstået«. I: Socialrådgiveren 23, s. 4-5, København. Kommerskollegium (1985)»God Tolkesed, Yrkesetiska reglar for tolkar. Liber Utbildningsförlaget, Stockholm, 23 s. Kopzcynski, A (1980)»Conference Interpreting Some Linguistic and Communicative Problems«. Poznan. Kulick, Don (1982)»Interethnic Communication through Interpretation«. Department of Linguistics, Lund University, ASCLA-symposiet om oversættelse og tolkning, København. Lambert, Sylvie and Moser-Mercer, Barbara (eds) (1994)»Bridging the Gap: Empirical Research in Simultaneous Interpretation«, Benjamins, Amsterdam and Philadelphia. Lederer, M. (1981)»La traduction simultanée, fondements theoriques.«lings, Kjeld K. (red.) (1988)»Dynamisk tolkning«. En analyse af tolkning på indvandrer- og flygtningeområdet med særlig vægt på social- og sundhedssektoren. 146 s. Specialpædagogisk forlag, Herning. 119

120 Matyssek, Heinz (1989) Handbuch der Notizentechnik für Dolmetscher, Julius Groos, Heidelberg. Mirdal, Gretty M. (1987)»The interpreter in cross-cultural therapy«. Institut for klinisk psykologi, Københavns universitet. (Indlæg præsenteret ved workshop om tyrkiske minoriteter, 13 s. (stencil). Moser, B. (1978)»Simultaneous Interpretation: A hypothetical Model and its practical Appplication«. I: Gerver D. and Sinaiko, H.W Se denne. Oleron, P et Nanpon, H. (1965)»Recherches sur la traduction simultanée«i: Journal de Psychologie, 1. Paris. Pöchhacker, Franz (1994)»Simultandolmetschen als komplexes Handeln«. Narr, Tübingen. Rozan, Jean François (1956)»La prise de notes en interprétation consécutive«. Georg, Geneve. Seleskowitch, D. (1968)»L interprète dans les conférences internationales«. Paris. Seleskovitch, D. (1975)»Langage, langues et mémoire«. Paris. Setton, Robin, (1999)»Simultaneous Interpretation A Cognitive Pragmatic Approach«. Benjamins, Philadelphia and Amsterdam. Shackmann, Jane (1984)»The right to be understood«. A handbook on working with, employing and training community interpreters. National Extension College, Cambridge, 162 s. Skolöverstyrelsen (1986)»Tolkkundskab«, Liber Utbildningsförlaget, Stockholm, 152 s. Translatørforeningen (1992) Vejledning for praktiserende translatører. Zoëga, Anne (1983)»Om typologier inden for tolkning og deres anvendelse i tolkeuddannelser«. I: Fluger et al., ARK 20, Sproginstitutterne, Handelshøjskolen i København. 120

121 ADRESSER AIIC Association Internationale des Interprètes de Conférence 10, Av. de Sécheron CH-1202 Geneve Schweiz Tlf Dansk Magisterforening Nimbusparken Peter Bangs Vej Frederiksberg Tlf Dansk Translatørforbund Nørre Farimagsgade København K Tlf Erhvervssprogligt Forbund & Arbejdsløshedskasse Skindergade København K Tlf EU-domstolens Tolketjeneste: De europæiske Fællesskabers Domstol Palais de la Cour de Justice Boulevard Konrad Adenauer L-2929 Luxembourg Tlf

122 EU-kommissionens Tolketjeneste: Commission de l Union Européenne Service Commun Interprétation Conférences, SCIC Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles Belgien Tlf EU-parlamentets Tolketjeneste: Parlément Européen Direction de l Interprétation Rue Wiertz BP 1047 B-1047 Bruxelles Belgien Tlf Handelshøjskolen i København Dalgas Have Frederiksberg Tlf Handelshøjskolen i Århus Fulgsangs Alle Århus Tlf Sprogcentret i Sisimiut/ Oqaatsinik Pikkorissarfik Box 3019 Siimuup Aqquserna Sisimiut Grønland Tlf Translatørforeningen Skindergade København K Tlf

123 STIKORDSREGISTER A à cheval 43, 112 A-sprog 49ff, 51, 53ff, 82ff adfærd, tolkens 61ff adfærdskodex for tolken 59 AIIC 10, 22, 79, 99, 109ff, 115 aktivt fremmedsprog 47ff, 49ff ansvar, tolkens 63 anticipation 31 arbejdsbetingelser 69ff, 76ff, 79ff, 89ff arbejdssituation, tolkens 13ff, 15ff arbejdssituation, oversætterens 12 arbejdssprog, aktivt 47ff, 49ff arbejdssprog, passivt 47ff, 49ff, arrangøren 97ff arrangøradfærd 98ff autodidakt 92 B B-sprog 49ff, 51, 53ff, 82ff betjeningspanel 36, 45 bidule-anlæg 44 bruger 97ff brugeradfærd 97ff C C-sprog 49ff, 51, 53ff, 82ff chef d équipe 41 D dialogtolkning 21, 22ff, 69ff dobbeltrelæ 42 E EU-domstolens tolketjeneste 78, 109 EU-kommissionens tolketjeneste 78, 109 EU-parlamentets tolketjeneste 78, 109 etik, tolkningens 9, 59ff F flerplansaktivitet 50 foredragstolkning 25ff, 78, 82 foregribelse, forudsigelse 31 forretningsforhandlinger 68ff, 7ff, 49ff fremmedsprog, aktivt 47ff, 49ff fremmedsprog, passivt 47ff, 49ff 123

124 G»Gorbatjovtolkning«26ff grønlandsk og dansk, tolkning mellem 68, 91ff H hvisketolkeanlæg 44ff hvisketolkning 33, 43ff I Interprète responsable 41 interviews, tolkning af 68ff K kommunikationssituation 11, 15 konferencetolkning 68, 78ff Konferencetolkning, Center for 50, 80ff, 116 konsekutiv tolkning 15, 21ff kvalificeret 60 M medicinsk tolkning 83ff modersmålsprincippet 22, 33ff modtageradfærd 98ff mødesal 36 målsprog 12 N neutralitet 60 O oversættelse llff oversættelse, prima-vista 12, 75, 104 P papegøjetolkning 30 passivt fremmedsprog 47ff, 49ff pivot 41 pligter, tolkens 60ff polititolkning 68, 72ff prima-vista oversættelse 12, 75, 104 R relæ 38 relætolkning 38ff retstolkning 68, 72ff retursprog 48 rolle, tolkens 59, 65 S simultantolkning 28ff, 36ff, 38ff, 43ff, 77, 78ff simultantolkning i kabine 36ff specialviden 54, 55ff social tolkning 83ff sprogkombination, tolkens 47ff sprogkundskaber 51, 53ff straffeloven 59ff strategier 30, 33 syntesetolkning 18, 30 T taleradfærd 98ff tavshedspligt 60, 64 tidsforskudt, tidsforskydning 29,30 tolk, den arrangerende 98, 112 tolkeanlæg 16, 19, 33, 34, 36ff, 44, 69, 79 tolkeboks 16, 33, 36ff, 69, 79 tolkeetik 9, 59ff tolke-équipe 40 tolkekabine 16, 33, 36ff, 69, 79 tolkeretning 21, 22, 33ff tolkestrategi 18, 30,

125 tolketeam 40, 43 tolketeknik, den enkelte tolks 30 tolkning, konsekutiv 15, 21ff tolkning, simultan 28ff, 36ff, 38ff, 43ff, 77, 78ff tolkning, social og medicinsk 68, 83ff tosprogethed 51ff U udgangssprog 12 upartiskhed 60, 61 V viden, almen 54, 55 viden, særlig

126