Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Transkript

1 Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan kan man forestille sig fleksuddannelsen skruet sammen på en produktionsskole 4. Hvilke barrierer er der i den eksisterende lovgivning for at kunne gennemføre de bedst mulige fleksuddannelsesforløb? Maj 2012

2 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen (PSF) har tidligere 1 gjort opmærksom på en række problemstillinger i forhold til de konturer, der foreløbig har tegnet sig af, hvordan en kommende fleksuddannelse skal se ud: Hvem skal være den præcise målgruppe? Hvilke kompetencer skal den kunne føre til? Hvilke uddannelseselementer skal indgå og med hvilke rammer og hvilken økonomi? Osv. For produktionsskolerne er der ingen tvivl om, at vores rolle i forhold til en kommende fleksuddannelse helt naturligt vil tage udgangspunkt i det, der er produktionsskolepædagogikkens centrale kerneydelse: Nemlig at vi på produktionsskolerne tilbyder en anden måde at lære på - i form af individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb med et praktisk udgangspunkt, der tilrettelægges i et forpligtende arbejds- og praksisfællesskab i små værkstedsenheder på skoler med et veludviklet ungdomsmiljø. Produktionsskolerne har gennem årene udviklet sig til institutionelle rammer for sådanne læringsforløb, som kan være både formelt og reelt kompetencegivende. Produktionsskolerne kan således tilbyde følgende uddannelser med deres særlige praktiske udgangspunkt, nemlig Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (efter aftale med en erhvervsskole) samt EGU og STU (de sidstnævnte efter aftale med en kommune). Fra i år vil der endvidere være krav om, at alle produktionsskoler i et kompetencebevis dokumenterer de reelle faglige kompetencer, som de unge opnår under et produktionsskoleforløb. Vi mener derfor også, at en fleksuddannelse med en produktionsskole som uddannelsesansvarlig bør være tydeligt erhvervsrettet, idet det overvejende er inden for det erhvervsrettede felt, vi som produktionsskoler har vores kerneydelse. 1 I december 2011 udarbejdede Produktionsskoleforeningen (PSF) et notat med foreningens første foreløbige bemærkninger til regeringens planer om etablering af en fleksuddannelse. Nærmere omtale og den fulde ordlyd af PSF s notat fra december 2011 kan findes via følgende link: 2

3 Oversigt over eksisterende uddannelsesmuligheder inkl. en kommende fleksuddannelse Fleksuddannelsen på en produktionsskole må følgelig være praksisorienteret (med reelle produktionsopgaver) med tilknyttet teoretisk undervisning, der i størst muligt omfang skal integreres med det praktiske arbejde. Uddannelsen bør være individuelt tilrettelagt, altså tage afsæt i den enkelte unges egne ønsker og evner og fleksibel med mulighed for at ændre og tilpasse uddannelsesforløbet undervejs, ligesom delelementer af forskellige uddannelser skal indgå i uddannelsen. Uddannelsen skal være relationsbundet, dvs. med en gennemgående relation til en eller ganske få lærere eller vejledere på produktionsskolen, der som uddannelsesansvarlig skole følger den unge under hele uddannelsen. Der skal være et tydeligt mål med uddannelsen, der kan føre til et kompetencebevis med beskrivelse af f.eks. kompetencer, som giver adgang til en ordinær ungdomsuddannelse, merit til en del af en ungdomsuddannelse eller svarende til en hel ungdomsuddannelse m.m. eller uddannelseselementer, der giver kompetence til dele af faglært arbejde m.m. Sidst, men ikke mindst, bør sørge for en klar afgrænsning af målgruppen i forhold til andre lignende uddannelsestilbud, herunder produktionsskoler, EGU og Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse m.fl. 3

4 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? Det er vores udgangspunkt, at de unge, der ønsker at starte på en fleksuddannelse, bør være så tilpas afklaret med hensyn til deres fremtidige uddannelses- og jobønsker, at der ved starten kan udarbejdes en plan med en klar retning og et tydeligt slutmål for uddannelsen en retning og et mål, der bør kunne justeres undervejs i uddannelsen ligesom i andre individuelt tilrettelagte ungdomsuddannelser (som f.eks. EGU). Er dette ikke tilfældet det vil sige, at den unge endnu er så uafklaret, at det ikke er realistisk at udarbejde en uddannelsesplan med et klart fokus på et eller flere af de ovenfor nævnte kompetencemål - er et ordinært produktionsskoleforløb et muligt og oplagt tilbud for mange unge et tilbud, som vil kunne føre til netop en sådan grad af afklaring, at den unge vil kunne starte på f.eks. en fleksuddannelse. I langt de fleste tilfælde vil de unge, som produktionsskolerne vil søge visiteret til en fleksuddannelse, i forvejen være indskrevet som produktionsskoleelever. 2 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det overvejende er dropouts fra ungdomsuddannelserne, som vi møder på produktionsskolerne, idet de unge fra 9. eller 10. klasse først og fremmest vejledes til eller selv vælger at starte på en almindelig ungdomsuddannelse. Det er således meget få unge, der i dag vejledes fra afgangsklasserne til en produktionsskole 3. Uddannelsesparatvurderingerne har ikke ændret noget væsentligt på dette. Det var kun en meget lille gruppe unge, der sidste år blev vurderet som ikke-uddannelsesparate til f.eks. en erhvervsuddannelse 4. 2 Vi forudsætter, at det også vil være en mulighed, at uddannelsesansvarlige skoler inden for andre skoleformer køber delforløb på en produktionsskole som led i den aftalte fleksuddannelsesplan, selvom den unge ikke tidligere har været elev på en produktionsskole. 3 Antallet af unge, der søger/vejledes til produktionsskoler fra afgangsklasserne, er ikke opgjort på landsplan for 2011, men udgjorde i 2010 i alt 852 elever eller 0,9 % af samtlige afgangselever. Det samlede antal af unge, der søger/vejledes til kategorien anden aktivitet (herunder bl.a. produktionsskoler) er fra 2010 til 2011 steget en smule, nemlig fra 3,8 til 4,1 %, jf. undervisningsministeriets notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen fra foråret Et eksempel her fra UU Vestsjælland, der i 2011 omfatter elever fra de 3 kommuner Ringsted, Slagelse og Sorø, der har været igennem et vejledningsforløb med en vejleder. Der er 2 produktionsskoler i Slagelse kommune og 1 i Ringsted. I dette område er 2 % eller 43 elever vejledt til en produktionsskole, jf. Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse 2011 udgivet af UU Vestsjælland I 2011 var det på landsplan i alt 226 elever, der blev vurderet ikke uddannelsesparate til en erhvervsuddannelse og elever til en gymnasial uddannelse. Det svarer til henholdsvis 1,5 % og 6,3 % af samtlige afgangselever, jf. undervisningsministeriets notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen fra foråret

5 Hvis frafaldet fra erhvervsuddannelserne skal reduceres, burde der fremover blive vejledt langt flere unge til en produktionsskole med henblik på afklaring og forberedelse til en ungdomsuddannelse, herunder til en fleksuddannelse. Man bør efter vores opfattelse ikke etablere en fleksuddannelse uden samtidig at forholde sig til en ændring i den negative definition af produktionsskolerne og deres målgruppe, som den er formuleret i dag i loven 5. Dette bør ændres til en positiv tilgang, hvorefter produktionsskolerne er både formelt og reelt kompetencegivende. Formelt kompetencegivende, fordi produktionsskoleopholdet anerkendes og beskrives som en start på eller mellemstation i en ungdomsuddannelse. Med indskrivningen på en produktionsskole er der dermed en forpligtelse til sørge for, at alle så vidt muligt kommer videre og gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Reelt kompetencegivende, fordi de unge reelt lærer noget på produktionsskolen at de opnår reelle kompetencer, der dokumenteres i en kompetencebevis - så de får forbedret deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder en fleksuddannelse. Dermed vil der over for de unge og deres forældre blive givet et tydeligt signal om, at de unge er på rette vej. Det skal i denne forbindelse i øvrigt understreges, at omkring 2/3 af de unge på produktionsskolerne for nærværende går videre i en almindelig ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse. Det skal endelig bemærkes, at vi har forudsat, at start på en fleksuddannelse kun kan ske efter forudgående visitation via Ungdommens Uddannelsesvejledning. 5 Produktionsskolelovens 3 a, der er formuleret således: Produktionsskolerne skal i deres information og annoncering, herunder på skolernes hjemmesider på internettet, oplyse om målgruppen, jf. 1, stk. 1. Skolerne skal endvidere oplyse, at et produktionsskoleophold ikke er et formelt kompetencegivende undervisningstilbud. Målgruppen er i lovens 1 formuleret således: Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. 5

6 3. Hvordan kan man forestille sig fleksuddannelsen skruet sammen på en produktionsskole? Med fleksuddannelsen vil der blive skabt en helt ny vej til en ungdomsuddannelse, som vil kunne danne ramme om uddannelsesforløb, der kan bestå af en eller flere forskellige elementer på forskellige uddannelsesinstitutioner. Uddannelsen vil blive koordineret af en uddannelsesansvarlig skole, som her f.eks. den produktionsskole, der sammen med den unge har udarbejdet en uddannelsesplan og formidlet visitationen til uddannelsen via Ungdommens Uddannelsesvejledning. Fleksuddannelsen skal altså hovedsageligt skrues sammen med dele af de eksisterende uddannelser. Det er grundlæggende en udmærket idé, men kun hvis de enkelte uddannelsesaktører forstår at holde fast i det, de er gode til at være i særklasse hver især. Ellers giver det ingen mening at sammenstykke så mange mulige elementer, som stiller store krav til samarbejdet ved overgangene fra en institution til en anden. Som nævnt ovenfor (afsnit 2) vil de unge, som produktionsskolerne vil søge visiteret til en fleksuddannelse, i langt de fleste tilfælde allerede være indskrevet som elever på en produktionsskole. Under produktionsskoleforløbet vil elever og værkstedslærere og vejledere lære hinanden nærmere at kende; eleverne deltager i forskellige forløb (den praktiske værkstedsundervisning, supplerende teoretisk undervisning, kombinationsforløb på en erhvervsskole, virksomhedspraktik m.v.) forløb som tilsammen skal bidrage til at give den unge klarhed større eller mindre - over, hvilken retning de ønsker at gå (f.eks. bygge huse, lave mad, arbejde med IT eller arbejde med mennesker m.v.), men at den unge efter det foreliggende ikke vil være i stand til på dette tidspunkt at gå i gang med eller vælge en uddannelse ad den ordinære vej. Muligt eksemplarisk forløb på en produktionsskole for en ung, der er ganske uafklaret med hensyn til uddannelse. En ung mand er gået ud af 9. klasse, har været meget skoletræt og haft en del pjæk under sin skolegang de seneste år. Målgruppevurderes af UU. Optages på produktionsskolen, idet han vurderes at have brug for at lære på en anden måde og at afprøve sig selv i praksis på skolens værksteder med henblik på afklaring af uddannelsesvalg. Den unge prøver i praksis et par af produktionsskolens værksteder og få en god relation til medarbejderne gennem det tætte værkstedsmiljø, men bliver vurderet til ikke at kunne starte på en ordinær erhvervsuddannelse eller et andet på nuværende tidspunkt kendt uddannelsesforløb. Der er imidlertid med det seneste værkstedsophold, dels kommet retning på erhvervsvalg, dels skabt en relation til medarbejderne, hvorfor det besluttes at udarbejde en plan for en fleksuddannelse. 6

7 Muligt eksemplarisk forløb i en fleksuddannelse, der har start på erhvervsuddannelse som slutmål. A. Grundlæggende oplæring i bestemt fagområde på produktionsskoleværksted Som led i en indledende og grundlæggende oplæring under fleksuddannelsen knyttes den unge til et bestemt fagværksted (f.eks. køkken/kantineværkstedet) på produktionsskolen, hvor der udføres individuelt tilrettelagte produktionsopgaver med på forhånd aftalte mål (f.eks. visse kompetencer inden for grundforløb på en levnedsmiddeluddannelse eller kompetencer svarende til grundforløbsniveau, om muligt). De opnåede faglige kompetencer dokumenteres løbende. Produktionsskoleværkstedet som bagstopperfunktion. Produktionsskolen og det produktionsskoleværksted, som den unge knyttes til, vil umiddelbart erstatte et planlagt forløb på en anden uddannelsesinstitution eller i en virksomhedspraktik, som af den ene eller anden grund må aflyses eller ændres. OBS! De følgende uddannelsesforløb er alene eksempler på sådanne forløb, som der vil kunne flekses imellem og som vil kunne indgå i uddannelsesplanen: G. Sideløbende supplerende undervisning i visse fag. Sideløbende med værkstedsundervisningen aftales det med f.eks. ungdomsskolen eller VUC, at den unge får supplerende undervisning i f.eks. dansk og engelsk, som den unge har særligt behov for. Undervisningen tilrettelægges i henhold til reglerne i den nuværende produktionsskolelovgivning, hvorefter indtil 1/3 af undervisning kan foregå på en anden uddannelsesinstitution. 7

8 B. Virksomhedspraktik inden for det bestemte fagområde. Der aftales virksomhedspraktik i en eller flere virksomheder inden for fagområdet, herunder deltagelse i produktionsopgaver som ikke kan tilbydes på produktionsskolen. De opnåede kompetencer dokumenteres i et samarbejde mellem eleven, virksomheden og produktionsskolen. Praktikken eller praktikkerne vil være af individuel varighed. Den unge vil løbende kontakt til produktionsskolen og vender tilbage til fagværkstedet efter endt praktik. Praktikken tilrettelægges i henhold til principperne i den nuværende produktionsskolelovgivning, hvorefter den unge får udbetalt produktionsskoleydelse i praktikperioderne, men således at de gældende snævre regler for varigheden udvides under fleksuddannelsen, så den unge kan være op til f.eks. 3 måneder i samme virksomhed (svarende til reglerne inden for erhvervsuddannelserne). C. Tilbage på værkstedet på produktionsskolen efter virksomhedspraktik. Den grundlæggende oplæring på værkstedet fortsætter efter aftalte mål og dokumenteres løbende. (Som A). H. Relevant HF-enkeltfag. Det viser sig, at den unge har faglige forudsætninger for et HF-fag. Denne undervisning følges på VUC eller gymnasiet sideløbende med det øvrige forløb på produktionsskolen. Som den supplerende undervisning i visse fag gennemføres denne undervisning i henhold til reglerne i den nuværende produktionsskolelovgivning, hvorefter indtil 1/3 af undervisning kan foregå på en anden uddannelsesinstitution. D. På erhvervsskolen for at gennemføre særligt kursus, der indgår i fagområdets grundforløb. Inden for f.eks. levnedsmiddelområdet skal den unge gennemføre et hygiejnekursus, som foregår på erhvervsskolen. E. Tilbage på værkstedet på produktionsskolen efter kursus på erhvervsskolen, men denne gang afsluttende med kompetencevurdering. Den grundlæggende oplæring på værkstedet fortsætter efter aftalte mål og dokumenteres løbende. (Som A). Efter en periode, der vil være forskellig fra elev til elev, er det planen, at produktionsskolen vil bede erhvervsskolen om at komme på produktionsskolen for i et samarbejde at vurdere de kompetencer, den unge har opnået under det hidtidige forløb i fleksuddannelsen i forhold til de mål, der er sat herfor. Kompetencevurderingen kan f.eks. føre til, at den unge endnu en tid må arbejde på fagværkstedet for opnå aftalte mål, men den kan også føre til en række andre muligheder, jf. nedenfor. 8

9 F. Flere muligheder efter kompetencevurderingen. Mulighederne kan eksempelvis være følgende: Såfremt den unge er vurderet til at have opnået kompetencer svarende til grundforløbet inden for et bestemt fagområde, aftales det f.eks., at den unge efter at have fundet en praktikplads ophører med fleksuddannelsen og fortsætter i hovedforløb af almindelig erhvervsuddannelse. Såfremt den unge vurderes til at have opnået kompetencer, som giver merit til f.eks. en del af grundforløbet på en erhvervsuddannelse, ophører den unge med fleksuddannelsen og fortsætter i grundforløb på en almindelig erhvervsuddannelse. Alternativt fortsætter den unge i fleksuddannelsen, idet hovedparten af den resterende del af grundforløbet forlægges til et produktionsskoleværksted efter aftale med erhvervsskolen. Dette sker i henhold til eksisterende regler, men dog således at der indføres en ordning, hvorefter der udbetales produktionsskoleydelse til eleven. 4. Hvilke barrierer er der i den eksisterende lovgivning for at kunne gennemføre de bedst mulige fleksuddannelsesforløb? Som nævnt (se ovenfor i afsnit 2) bør den nuværende lovgivning ændres, så produktionsskolerne beskrives positivt. I love og regler om produktionsskoler findes i øvrigt en række muligheder for at tilrettelægge forløb med delelementer fra andre uddannelsesinstitutioner samt virksomhedspraktik m.v. Alligevel er der i disse muligheder indbygget en række begrænsninger, som vil hindre eller besværliggøre den bedst mulige og mest smidige tilrettelæggelse af uddannelsesforløb på en produktionsskole, herunder en kommende fleksuddannelse. Fleksuddannelseselevernes økonomi. Når fleksuddannelseselever er på en produktionsskole, forudsætter vi, at de modtager produktionsskoleydelse, som er et af vore pædagogiske virkemidler. Virksomhedspraktik. Praktikken bør tilrettelægges i henhold til principperne i den nuværende produktionsskolelovgivning, hvorefter den unge får udbetalt produktionsskoleydelse i praktikperioderne, men således at de gældende snævre regler for varigheden udvides under fleksuddannelsen, så den unge kan være op til f.eks. 3 måneder i samme virksomhed (svarende til regler inden for erhvervsuddannelserne). 9

10 Kompetencegivende kombinationsforløb. De gældende regler på produktionsskolerne om kompetencegivende kombinationsforløb af 2-5 ugers varighed på en erhvervsskole indebærer uanset et dertil knyttet tillægstaxameter et indtægtstab for produktionsskolen. Forlægning af dele af grundforløb til en produktionsskole Reglerne om forlægning af dele af grundforløb til produktionsskolerne betyder, at den unge ikke kan få skoleydelse som de øvrige elever på produktionsskolens værksteder. 1-årsreglen 1-årsreglen på produktionsskolerne betyder, at uddannelsesforløb kun kan forlænges ud over 12 måneder (sammenlagt af alle en persons hidtidige produktionsskoleophold), såfremt der enten er plads til det inden for den til skolen tildelte kvote på 10 % af forudgående års aktivitet, eller vilje til fra en kommune at betale udgiften. Som minimum bør det sikres, at denne regel som det er sket for elever i EGU afskaffes for unge i fleksuddannelse i en produktionsskoles regi. Kommunale bidrag Endvidere er kommunerne pålagt et såkaldt kommunalt bidrag af betragtelig størrelse for de unge, der går på en produktionsskole, og som bor i den enkelte kommune. Det er et bidrag, der ikke kendes fra andre uddannelser inden for ungdomsuddannelsesområdet. Som minimum bør det sikres, at bidraget fjernes for elever i en fleksuddannelse i produktionsskolens regi, således som det sket for elever i EGU. ******** 10