Undervisningsplan. for. Ernæringsassistent -uddannelsen. trin 1 hos Sansestormerne

Transkript

1 Undervisningsplan for Ernæringsassistent -uddannelsen trin 1 hos Sansestormerne august

2 Indholdsfortegnelse - undervisningsplan for ernæringsassistentuddannelsen 2011 Indledning Skolen Skolens navn s. 5 Uddannelse s. 5 Dato s. 5 Ansvarlig kontaktperson s. 5 Udarbejdet s. 5 Læsevejledning s. 6 Baggrund for udarbejdelsen s. 6 Revision s. 6 Skolen s. 7 Samarbejdspartnere om uddannelsen s. 7 Skolens værdigrundlag og målsætninger s. 8 Skolens fysiske rammer s. 8 Anvendelse af informationsteknologi s. 8 Kontaktlærerordningen s. 8 Uddannelsesguiden s. 9 Uddannelsesplanen s. 9 Uddannelses- og erhvervsvejledning s. 10 Aktivitet og fravær s. 10 Indkaldelse til skoleperioderne s. 10 Skolens reglement s. 10 Elevens medindflydelse på skolens virke s. 11 Samarbejdet mellem praktiksteder og skolen s. 11 Uddannelsen Uddannelsens formål s. 12 Uddannelsens mål s. 12 Uddannelsestid og forløb s. 14 Fag og vejledende lektionsfordeling s. 14 Merit s. 14 GVU grund voksen uddannelse s. 14 Supplerende undervisning s. 14 Forlængelse af uddannelsen s. 15 Skolevejledning efter 1. skoleperiode s. 15 2

3 Skolebevis s. 15 Bevis for aflagt sendeprøve s. 16 Praktikerklæring s. 16 Skolepraktikuddannelsen s. 16 Uddannelsens sammenhæng med andre uddannelser s. 17 Lærerroller og teamkompetencer Teamorganisering og kvalifikationer s. 18 Lærerrollen s. 18 Læringsaktiviteter Pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser s. 18 Elevindflydelse på læringsaktivitet s.20 Elevens valg af læringsstile s.20 Evaluering af undervisningen s.20 Løbende bedømmelse af elevens udvikling s.20 Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse af elevens præstationer s.21 Skolevejledning/bevis s.21 Eksamensplan s.21 Eksamen i grundfag Engelsk s.21 Ernæringshjælperprøven s.21 Svendeprøven s.22 Eksamensreglement s.22 Regler for sygdom og omprøver s.23 Læsevejledning s.23 Beskrivelse af læringsaktiviteter på 1. skoleperiode Læringsaktivitet 1: Samarbejde s.24 Læringsaktivitet 2: Normalkosten s.26 Læringsaktivitet 2: Kulhydrat s.28 Læringsaktivitet 3: Fedtstoffer s.29 Læringsaktivitet 4: Protein s.30 Læringsaktivitet 5: samfundsfag s.33 Læringsaktivitet 6: afsluttende opgave s.35 Valgfag: s.36 Valgfrie speciale fag s.37 3

4 Bilag 1. Ernæringsassistentuddannelsens struktur s Bekendtgørelsesfag og vejledende timetal s Fordeling af bekendtgørelsesfag på 1., 2. og 3. skp. s Opbygning af skoleperioderne i moduler 1. skp. s Fordeling af bekendtgørelsesfagenes lektioner på 1. skoleperiode s Regler for sygdom og omprøver s Eksamensreglement s.46 4

5 Undervisningsplan for ernæringsassistent/hjælperuddannelsen på Sansestormerne - skolen for mad og appetit på livet. Indledning Skolens navn og adresse: Sansestormerne skolen for mad og appetit på livet Tretommervej Risskov Uddannelse: Undervisningsplanen dækker 1. skoleperiode i hovedforløbet for ungdomsuddannelsen til ernæringsassistent og ernæringshjælper og gælder for holdet med opstart den 29. august 2011 Dato: Undervisningsplanen er godkendt af skolens ledelse Dato: Forstander: Inge-Dorte Wandal Undervisningsplanen træder i kraft 29.auhust Ansvarlig kontaktperson: Tovholder på uddannelsen: Birthe Balskilde Udarbejdet af: Økonoma Linda Schmidt Diætist Anja Christensen Ernærings- og husholningsøkonom Birthe Balskilde Undervisningsplanen forelægges Det lokale Uddannelsesudvalg til drøftelse og godkendelse. 5

6 Læsevejledning: Undervisningsplan er opdelt i en oplysende del om baggrund og intentioner, hvorefter de faktuelle oplysninger om skoleperioderne læringsaktiviteter beskrives for hver skoleperiode. Bilagene er understøttende oplysninger til forståelse af planen. Baggrund for udarbejdelsen: Flg. materiale ligger til grund for udarbejdelsen af undervisningsplanen Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang mad til mennesker nr. 329 af 28/04/2009 Uddannelsesordning for uddannelsen til ernæringsassistent af 24. februar 2010 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr.510 af Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag nr. 882 af og ændringer hertil nr af Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 782 af 17/08/2009 Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. nr. 539 af Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse nr. 262 af Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelser mv. nr af Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannels m. v. nr. 952 af 02/10/2009 Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videreuddannelse for voksne nr af 09/11/2009 Lov om ændringer af lov om produktionsskoler, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. lov om erhvervsuddannelser, 580 af 01/06/2010 Vejledninger til grundfagene samfundsfag, miljø, engelsk, infornmationsteknologi - maj 2008 Revision: Undervisningsplanen revideres ved ændringer af de tilgrundliggende love, bekendtgørelser og vejledninger. Undervisningsplanerne justeres løbende efter afslutningen af et forløb ud fra de evalueringer som elever og undervisere har fremlagt. Revision og justeringer foretages for at sikre, at kvaliteten af undervisningen løbende bliver forbedret i takt med den samfunds- og branchemæssige udvikling. 6

7 Skolen Sansestormerne skolen for mad og appetit på livet - er en husholdningsskole, og hører som sådan under højskolelovens regi. Dog har skolen siden 1976 udbudt ernæringsassistentuddannelses skoleperioder ifølge en samarbejdsaftale med Århus Tekniske skole. Sansestormerne er selvstændig med i udbudsrunden omkring uddannelsens hovedforløb. For de områder, der vedrører ernæringsassistentuddannelsen, følger skolen de gældende regler for erhvervsuddannelserne. Skolen er en kostskole, derfor har eleven har mulighed for at leje værelse og indgå i skolen bespisningsordning og fritidsaktiviteter på lige vilkår med skolens øvrige elever. Samarbejdspartnere om uddannelsen: Placeringen af hovedforløbets skoleperioder på Sansestormerne er en fast aftale med Aarhus Tech, og hovedforløbet tilrettelægges ud fra undervisnings-planer for grundforløbet udarbejdet af Aarhus Tech. Der sker en årlig koordinering og erfaringsudveksling mellem de to skoler. Endvidere er de overordnede linjer for hovedforløbets skoleperioder udarbejdet i samarbejde med skolerne i Nordregionen, således at der sikres en mulighed for elevernes mobilitet i regionen. Skolens værdigrundlag og målsætninger: Skolens værdigrundlag Prioriterer elevernes tilegnelse af faglige, personlige og sociale kompetencer, samt praktiske og teoretiske kvalifikationer, der styrker dem som menneske og som forbruger. Set i det uddannelsesmæssige perspektiv for ernæringsassistenteleverne udvides forbrugerbegrebet til at være forbruger på andres vegne i varetagelsen af deres job som ernæringsassistent, ligesom tilegnelsen af kompetencer drejes med henblik på at styrke elevernes evner til at indgå aktivt i samt være ansvarlige for deres egen uddannelse. Endvidere styrkes deres bevidsthed omkring deres rolle som samarbejdspartner på en arbejdsplads. I skolens værdigrundlag påpeges også At eleverne udfordres til at bruge sanserne og til at lade de sanselige dimensioner indgå, så evnen til at opleve videreudvikles. Dette er en vedvarende underlæggende dimension i såvel undervisning, bespisning, sociale arrangementer m.m., som også ernæringsassistenteleverne oplever i deres daglige samarbejde med skolens øvrige elever. 7

8 Skolens målsætninger for den del af skolen, som arbejder med ernæringsassistentuddannelsen er følgende: Skolen skal løbende udvikle undervisningsmiljøet til gavn for elevernes læring. Skolen skal løbende understøtte den enkelte elevs læringsmuligheder og vejlede til at træffe de rigtige valg. Skolen skal tilbyde at være et aktivt socialt samlingssted for eleverne. Skolen skal være en god og attraktiv arbejdsplads for både elever og lærere Skolen skal være veludstyret m.h.t. teknologi. Skolen skal være på forkant m.h.t. branchens udvikling og kunne indarbejde denne udvikling til gavn for elevernes læring. Skolen skal videreudvikle samarbejdet med praktikstederne og sørge for et aktivt samspil med Det lokale Uddannelsesudvalg. Skolen skal sørge for, at lærerne har mulighed for løbende udvikling af såvel faglige som pædagogiske kompetencer. Skolen sørger for løbende evalueringer fra elever og lærere og for den nødvendige justering i forhold hertil, samt nyudvikling. Skolens fysiske rammer: Skolen justerer løbende de fysiske rammer, når der opstår behov for nyetableringer, dog afbalanceret efter de økonomiske rammer. Anvendelse af informationsteknologi: Skolen sørger for at være up-to-date m.h.t. udstyr og muligheder, og eleverne anvender i videst mulig omfang IT i undervisningen. Eleverne har mulighed for at arbejde i skolens IT-lokale hele døgnet. Kontaktlærerordningen: Alle elever tildeles en kontaktlærer ved opstart af 1. skoleperiode. Denne lærer tildeles i videst mulig omfang ud fra princippet om, at lærerne har fast kontakt til de samme praktiksteder, således at kontaktlærer og praktiksted hurtigt kan oparbejde et godt kendskab til hinanden. Kontaktlæreren følger eleven på alle skoleperioder, når det er praktisk muligt. Kontaktlæreren kan indhente relevante oplysninger fra elevens tidligere kontaktlærer fra Århus Tekniske Skole. Kontaktlærerens rolle er at være sparringspartner, konsulent og vejleder for eleven. Kontaktlærerens opgaver i samarbejde med eleven er: - at være i løbende dialog med eleven - at støtte arbejdet med den personlige uddannelsesplan og følge op på indgående aftaler. 8

9 - at være bindeled mellem elev, praktiksted og skole - at være støtte for elevens læring, således at elevens faglige og personlige kompetencer styrkes. - at sikre, at der sker en progression hos eleven m.h.t. både den faglige og den personlige udvikling. Det praktiske forløb ser ud som følger: 2-3 samtaler på 1. og 2. skoleperiode, hvor kontaktpersonen fra praktikstedet deltager i den sidste og min. to samtaler inden opstart af svendeprøven på 3. skoleperiode. Uddannelsesguide: Ved indmeldelse på Sansestormerne udsendes en uddannelsesguide til eleven. Uddannelsesguiden er et vejlednings redskab for praktiksteder og skolen til at skabe det bedste forløb for eleven og sikre en fastholdelse i uddannelsen. Uddannelsesguiden kan finde på skolen hjemmeside. Elevens personlige uddannelsesguide fungerer for eleven som det redskab, hvor i eleven samler sine aftaler, planer og beviser vedr. uddannelsen, og bliver derfor et bindeled for ham/hende mellem praktiksted, skole og hans/hendes uddannelse. Eleven skal være aktiv med at ajourføre og anvende uddannelsesplanen ved samtaler både på praktikstedet og på skolen, så uddannelsesguiden kan blive et godt redskab for alle parter. Uddannelsesguiden fungerer endvidere som dokumentation for de kvalifikationer og kompetencer, som eleven har opnået. Uddannelsesplanen: Uddannelsesplanen skal indeholde elevens valg af vej gennem uddannelsen. (Eleven har påbegyndt uddannelsesplanen på grundforløbet på Aarhus Tech) I planen for hovedforløbet indgår: - undervisningsplaner for alle skoleperioder - valg af speciale fag - valg af evt. påbygning - elevens personlige mål med uddannelsen - evt. ønsker om videreuddannelse - oplysninger om valg af anden undervisning, når eleven har merit i nogle fag. Uddannelsesplan udarbejdes i dialog mellem elev, praktiksted og skole, og alle tre parter har et ansvar for et aktivt arbejde med og justering af planen. Rent praktisk indgår uddannelsesplanen i uddannelsesguiden. 9

10 Uddannelses- og erhvervsvejledning: Eleverne har mulighed for individuel vejledning til anden eller videreuddannelse efter aftale med en uddannet vejleder. Aktivitet og fravær: Eleven har mødepligt til undervisningen, og der bliver foretaget registrering to gange dagligt af lærerne. Eleven forventes at være aktiv i ansvaret for egen læring, hvilket betyder - at eleven er forberedt til undervisningen - at eleven afleverer opgaver m.m. til tiden - at eleven deltager aktivt i undervisningen Ved problemer med elevens aktivitet i forhold til undervisningen kontakter kontaktlæreren praktikstedet for at skabe en dialog om det forsatte forløb. Ved sygdom eller andet lovligt fravær orienterer eleven både praktiksted og skolen på forhånd eller på første sygedag. Praktiksted får fraværsregistreringen tilsendt ved skoleperiodens afslutning. Flg. regler for fravær er gældende: Ved 10 % fravær gives en mundtlig advarsel. Ved 15 og 20 % fravær gives skriftlige advarsler Ved 25 % fravær indkaldes til drøftelse af det fortsatte forløb mellem elev, praktiksted og skole. Er eleven under 18 år gives besked til forældrene. Indkaldelse til skoleperioderne: Skolen udsender bekræftelse på optagelse til eleven og praktikstedet ved indmeldelse på skolen. Det sker samtidig med udsendelsen af uddannelsesguiden. Skolen indkalder eleven til skoleperioden ca. 1 måned før start, og eleven indbydes ligeledes til informationsmøde om perioden. Skolens reglement: For dageleven er skolens reglementer flg. : - der ryges kun udendørs på afmærkede områder - der nydes ikke alkohol eller andre rusmidler i skoletiden. - der nydes ikke rusmidler overhovedet i fritiden. - der tages hensyn til skolens miljøpolitik om at spare på el- og vandressourcerne - der tages hensyn til andre ved at færdes hensynsfuldt 10

11 - der ryddes op efter en selv. - ved ophold på skole efter undervisningstid låser eleven yderdørene efter sig, og er ansvarlig for at slå alarm til i IT-lokalet. Brug af rusmidler er bortvisningsgrund, mens overtrædelser af de øvrige regler søges løst ved dialog med eleven. Elevens medindflydelse på skolens virke: Eleverne vælger en repræsentant hvert år som medlem af Det lokale uddannelsesudvalg. Dette medlem sørger for orientering om arbejdet til skolens øvrige elever. Samarbejdet mellem praktiksteder og skolen: Skolen og praktikstederne har altid vægtet samarbejdet om eleven højt for at sikre hver enkelt elev en optimal udnyttelse af sine muligheder under uddannelsen. Samarbejdet udmøntes bl.a. i: - samarbejde som forslået i uddannelsesguiden - løbende telefonisk kontakt, hvis der opstår problematiske situationer omkring elevens uddannelsesforløb - afholdelse af ½ årlige praktikværtmøder med varierende læringsaktiviteter - afholdelse af sidste evalueringssamtale på 1 og 2.. skoleperiode sammen med praktikstedet - praktikstedet inviteres til festligholdelse af gennemført svendeprøve - udsendelse af nyhedsbrev min. to gange årlig fra skolen til praktikstederne. - besøg på forskellige praktiksteder i undervisningen. - praktikstederne har altid mulighed for at få hjælp til akutte spørgsmål vedr. ernæringsassistentuddannelsen på skolens kontor eller hos vejlederen. 11

12 Uddannelsen Uddannelsens formål: Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som ernæringsassistent. BEK nr. 150 af 04/03/2008 Gældende Senere ændringer til forskriften BEK nr 434 af 30/05/ Uddannelsens formål 1.1 Uddannelsen til ernæringsassistent har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Sammensætning og tilberedning af velsmagende og ernæringsmæssig korrekt mad i et køkken på f.eks. sygehus, plejehjem, ældrecenter, kantiner/cafeer, skoler (højskoler, efterskoler, landbrugsskoler, folkeskoler), dag- og døgninstitutioner, leveog bomiljøer, modtagekøkkener, kaserner, fængsler, kursuscentre og selvstændig virksomhed. 2. Kombination af viden om sundhed, fødevarer, ernæring, diætetik, hygiejne og egenkontrol samt miljø i forbindelse med planlægning, udførelse, dokumentation og kvalitetsvurdering af de arbejdsopgaver, der er forbundet med udøvelsen af mad og måltider under hensyntagen til produktionsformen samt forebyggelse og sundhedsfremme. 3. Planlægning, strukturering og gennemførelse af produktionen ergonomisk korrekt ud fra givne økonomiske vilkår, anretning og servering af mad til forskellige brugergrupper, ansvar for hygiejne og egenkontrol samt kvaliteten af maden. 4. Anvendelse af mundtlig og skriftlig kommunikation til at skabe et godt arbejdsmiljø og fremme af samarbejdet med kolleger og brugere, fleksibelt og udviklingsparat samt indsigt i egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder. BEK nr 329 ag 28/04/2009 Uddannelsens mål: 12

13 4. Kompetencemål for hovedforløbet 4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit , er, at eleverne kan: 1. tilberede velsmagende og ernæringsmæssig korrekt mad med begyndende rutine og udføre de praktiske funktioner, der er forbundet med tilberedning, anretning og servering af mad, 2. vælge og anvende de korrekte tilberedningsmetoder, produktionsmetoder, råvarer, materialer, værktøj og udstyr i forhold til en given opgave med begyndende rutine, 3. anvende de mest almindelige udtryk til at beskrive madens eller en råvarers kulinariske og sensorisk kvalitet, 4. kombinere viden om fødevarer, mad og sundhed i forbindelse med begyndende måltidsplanlægning, kalkulation, indkøb og kvalitetsvurdering, 5. fremstille mad under hensyntagen til hygiejne og egenkontrol, miljø, arbejdspladssikkerhed, tid, økonomi og kvalitet med begyndende rutine, 6. arbejde i teams og yde service til kunder, brugere eller borgere, 7. udføre de praktiske funktioner, der er forbundet med planlægning, kalkulation, indkøb, tilberedning, anretning og servering af ernæringsmæssig korrekt mad selvstændigt i virksomheden, herunder diætmad samt vurdere og dokumentere madens ernæringsmæssige kvalitet, 8. udvælge, vurdere og anvende den mest hensigtsmæssige kombination af tilberedningsmetoder, produktionsformer, råvarer, materialer, værktøj og udstyr i forhold til den givne produktion og udvikling af nye opgaver, 9. inddrage og vurdere madens sensoriske egenskaber og medvirke i kvalitetsvurdering- og udvikling ved tilberedning, produktion, anretning og servering af maden, 10. udføre og aktivt indgå i udviklingen og dokumentationen af hygiejne og egenkontrol, 11. inddrage viden om ergonomi, arbejdspladssikkerhed, miljø, tid og økonomi i udvikling af et godt arbejdsmiljø, 12. medvirke til at forbedre praksis ved at reflektere over egne og andres handlinger og kommunikation ud fra et etisk og fagligt begrundet standpunkt, 13. skærpe sin nysgerrighed og lyst til at lære og indgå i forandringsprocesser, udvikle færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer, 14. udføre mundtlig og skriftlig faglig formidling, rådgivning og vejledning for brugere, kunder eller borgere, nye kolleger og elever og 15. anvende engelsk i arbejdssituationer 4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 6, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen 13

14 4.3. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 7 15, gælder for uddannelsens trin 2. BEK nr 329 af 28/04/2009 Uddannelsestid og forløb: Ungdomsuddannelsen til ernæringsassistent varer 2½ år, mens det særlige forløb er på 1 års varighed. Ungdomsuddannelsen til ernæringshjælper varer 18 måneder. Ungdomsforløbet kræver som indgang grundforløb Mad til mennesker og aflagt afsluttende prøve på grundforløbet skal være bestået. Uddannelsen er en vekseluddannelse mellem praktik og skole. Se bilag 1. Fag og vejledende lektionsfordelig: På skoleperioderne undervises i grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfrie specialefag og valgfag. Bilag 2 og 3 viser fagrækken og lektionsfordeling på 1., 2. og 3. skoleperiode. Merit: Eleven kan opnå merit for allerede opnåede kompetencer. Eleven søger på særlig skema merit i de enkelte fag, som han/hun mener sig berettiget til. Eleven vedlægger dokumentation, og meritten gives efter gældende regler på baggrund af denne dokumentation. Eleven kan på baggrund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse søge afkortelse af såvel praktiktiden som uddannelsestid. Denne vurdering foretages af Det Faglige Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen. GVU grund voksen uddannelse: GVU er en anden mulighed for at få bevis på sin kompetence som ernæringsassistent/hjælper. Uddannelsen sigter mod ufaglærte, som har min. 2 års arbejde med fuld kompetence som ernæringsassistent/hjælper bag sig, er 25 år og har forudsætninger svarende til grundskolens afgangsniveau. Ansøgeren skal til en individuel kompetenceafklaringssamtale og evt. afklaringsforløb og på den baggrund vurderes med hensyn til manglende kompetencer. Ansøgeren må højst mangle en 1 måneds praktiske kompetencer for at blive godkendt. På baggrund af kompetenceafklaringen udarbejdes den personlige uddannelsesplan for gennemførelse af uddannelsen. 14

15 Skolen arbejder efter en speciel udarbejdet uddannelsesbog/plan til brug for denne vurdering. Supplerende undervisning: 1. Specialpædagogisk støtte: Skolen tilbyder elever med særlige behov for specialpædagogisk støtte denne hjælp til at gennemføre uddannelsen. Det kan f.eks. være hørehandicap, læse/ staveproblemer m.m. Eleven skal selv være aktiv i at få denne hjælp. Skolen er ansvarlig endvidere for at søge specialpædagogisk støtte til eleven i praktiktiden. 2. Påbygning: Skolen tilbyder at vejlede eleven til studierettet påbygning, således at eleven kan videreuddanne sig senere. Den studierettede påbygning vil skulle finde sted på en anden uddannelsesinstitution i området. Skolen tilbyder erhvervsrettet påbygning til de elever, som har merit for nogle af fagene. Forlængelse af uddannelsen: Eleven og praktikstedet kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden, hvis én af følgende aspekter gør sig gældende: - pga. sygdom mere end 10 % af praktiktiden. - orlov pga. graviditet, barsel o.lign. - pga. afbrudt skoleperiode, som så tages om. - nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed pga. særlige omstændigheder - fravær i praktiktiden pga. deltagelse i erhvervsrettet påbygning Forlængelsen skal altid forelægges Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen Skolevejledning efter 1.og 2. skoleperiode: Skolen udsteder en skolevejledning ved afslutning af 1. og 2. skoleperiode til ernæringsassistenteleven og sender en kopi til praktikstedet. Skolevejledningen er påført standpunktskarakterer for alle fag. Eleven er endvidere oplyst om hvilke fag, der er afsluttet og dermed overføres til det endelige skolebevis. Skolen udfylder ønske om supplerende oplæring, når det er vurderet påkrævet og efter aftale med eleven. Skolebevis: 15

16 Ernæringshjælpereleven afslutter 1. skoleperiode med en praktisk prøve med en mundtlig kommentering. Der udstedes skolebevis for grundforløbet og 1. skoleperiode, samt for ernæringshjælperprøven. Ved afslutningen af 3. skoleperiode udstedes skolebevis til ernæringsassistenteleven med alle afsluttede fag fra grundforløb, alle skoleperioder i hovedforløbet, samt eksamenskarakter i afsluttede eksamens fag. Desuden udstedes et bevis for svendeprøven. Skolebeviset kan kun udstedes, hvis svendeprøven er bestået. Kopi sendes til Faglig Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen, som udsteder det endelige uddannelsesbevis. Bevis for aflagt svendeprøve: Skolen udsteder svendeprøvebevis efter gældende regler. Beviset påføres: - en karakter for den bundne praktiske prøve - en karakter for den selvvalgte praktiske prøve - et gennemsnit af de to praktiske prøver - en karakter for den mundtlige prøve (den skriftlige del er indeholdt i denne karakter. - Praktikerklæring: Praktikstedet udarbejder praktikerklæringer efter hver praktikperiode og sender disse til skolen, som et led i samarbejdet om den bedst mulige uddannelse for eleven. Praktikstederne kan påføre ønsker om supplerende undervisning, hvilket der derefter vil blive indledt drøftelse af eleven, praktikstedet og skolen i mellem. Den praktikerklæring, der sendes til skolen inden 1. eller 3. skoleperiode, skal endvidere være udfyldt med praktikstedets indstilling af, om eleven er parat til at fuldføre ernæringshjælperprøven / svendeprøven. Praktikstedet sender ligeledes en praktikerklæring til Faglig Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen ved afslutningen af sidste praktikperiode. Denne danner sammen med skolebeviset grundlaget for det endelige uddannelsesbevis. Skolepraktikuddannelsen: Elever uden uddannelsesaftale optages efter gældende regler i skolepraktik, hvis de opfylder kriterierne her for. Kriterierne er: - egnethed til uddannelsen - mobilitet geografisk - mobilitet uddannelsesmæssigt - aktiv søgende 16

17 Egnethed til uddannelse bedømmes i en samtale med eleven sammen med en vejleder fra Aarhus Tech og skolens vejleder. Her indgår elevens gennemførsel af grundforløbet og den afsluttende prøve, samt dokumentation for, at eleven har søgt ansættelse som elev i relevante køkkener. Det Lokale Uddannelsesudvalg kan indkaldes til denne vurdering. Eleven skal være mobil inden for området og være parat til at flytte efter et uddannelsessted, hvis der ikke er personlige forhold, der modarbejder dette. Eleven gøres opmærksom på evt. at kunne vælge andre uddannelsesmuligheder, hvis der er beslægtede uddannelsespladser ledige. Eleven skal have været aktiv søgende på relevante uddannelsessteder. Skolens procedure er at skaffe eleven en uddannelsesaftale så hurtig som muligt, hvilket bl.a. hjælpes på vej ved at lade eleven komme i forlagt undervisning en kort periode på et praktiksted, således at eleven får mulighed for at skabe sig en identitet som mulig elev på stedet. Undervisning af skolepraktikelever foregår i skolens kantine, hvor skolens køkkenleder er ansvarlig leder for dette og vurderer på elevens egnethed. Skolepraktikelever følger de tidspunkter for skoleundervisningen som falder naturligt i deres forløb. Det Lokale Uddannelsesudvalg orienteres om status på skolepraktikuddannelsen ved hvert møde. Uddannelsens sammenhæng med andre uddannelser: Ernæringsassistentuddannelsen forudsætter min. 20 ugers grundforløb Mad til Mennesker og i dette forløb samlæses med de øvrige uddannelser i denne indgang. Ernæringsassistentelevens hovedforløb foregår uden mulighed for samlæsning med andre uddannelser, da skolen ikke tilbyder disse. Med hensyn til skift til andre uddannelser henvises eleven til vejledere på disse uddannelser, idet skolen har et udbygget samarbejde med Århus Tekniske Skoles vejledere. Med hensyn til optagelse af elever på ernæringsassistentuddannelsen vurderes den enkelte ansøgers kompetencer efter meritreglerne og evt. ud fra de kompetenceafklaringsprocedurer, der gør sig gældende for vurdering af GVU elever. Endvidere er det muligt at inddrage Det Lokale Uddannelsesudvalg eller spørge Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen i tvivls spørgsmål. 17

18 Lærerroller og teamkompetencer Teamorganisering og kvalifikationer: Lærerne på Sansestormerne er organiseret som et fast team, der arbejder med ernæringsassistentuddannelsen. Teamet udarbejder alle planer og forløb i tæt samarbejde, således at grundfag, områdefag og speciale fag indgår i forløbet som sammenhængende fag. Lærernes kvalifikationer skal dække de faglige områder i uddannelse, så derfor er der tilknyttet en økonoma, en diætist, professions bachelor i catering og flere ernærings- og husholdningsøkonomer til undervisningen. Ligeledes dækkes undervisningen i grundfag af folkeskolelæreruddannede med de relevante fag. Endvidere har alle en pædagogisk uddannelse. Lærernes faglige og pædagogiske kompetencer videreudvikles ved deltagelse i relevante kurser eller videreuddannelses forløb. De løbende medarbejderudviklingssamtaler med skolens ledelse er med til at fastholde denne udvikling. Lærerrollen: Lærerrollen er under stadig udvikling og påvirkning af de trendsættende tendenser. Således er lærerrollen på ernæringsassistentuddannelsen med skiftet fra at være underviser til at være den, der udstikker de overordnede strukturer og i dialog med eleven udfylder rammerne, så den enkelte elev opnår den bedst mulige læring. Læreren har rollen som vejleder og konsulent i forbindelse med elevens projekter og opgaveløsninger, igangsætter i læringssituationer, inspirator ved udvælgelse af muligheder i uddannelsesforløbet og sparringspartner i elevens personlige og faglige kompetenceudvikling. Nogle af disse opgaver er kontaktlærerens, men pga. lærerteamets størrelse indgår hele teamet i et tæt samarbejde om den enkelte elev. Lærer og elev skelner ofte ikke mellem kontaktlærerens og faglærerens roller. 18

19 Læringsaktiviteter Pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser: Tilrettelæggelse af undervisningen har gennem hele hovedforløbet til mål at understøtte og styrke elevens læring i forhold til de fastsatte mål og for sammen med praktikdelen at opfylde målet for uddannelsen. Undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og mål og skal tilrettelægges, så den tilgodeser elevens læring/udvikling af faglige og personlige kompetencer bedst muligt. For at dette kan praktiseres, er eleven aktiv medspiller i denne planlægning. Eleven arbejder aktivt for at udvælge de læringsstile, der passer ham/hende bedst, når disse præsenteres i forløbet. Det er vigtigt, at eleven pga. skoleskift hurtigt føler sig tryg både på skolen og den nye klassesammenhæng, ellers er elevens læring ikke optimal. Skolen prøver at skabe trygge og hyggelige fysiske rammer omkring klassen og giver plads til dialog og erfaringsudveksling for hurtigt at styrke det sociale sammenhold. Tilrettelæggelsen af undervisningen på 1. skoleperiode har det overordnede mål at eleven skal arbejde aktivt på at udvikle sine faglige kvalifikationer, så eleven bevæger sig fra begynderniveau til rutine niveau i de fag, der er nævnt i fagoversigten. Eleven skal kunne planlægge og gennemføre opgaver/aktiviteter eller løse problemer ud fra kendte situationer enten selvstændigt eller i samarbejde med andre. Dog er det vigtigt, at eleven udfordres til at være fagligt nysgerrig, og til at kunne løse opgaver/problemer, der ligger ud over rutineniveauet for at opnå udvikling af både faglige og personlige kompetencer. De personlige kvalifikationer, eleven skal arbejde aktivt på at styrke, er evnen til selvstændigt at sætte sig ind i nye problemstillinger og til at indgå i dialog med andre om løsninger af disse. I slutningen af 1. skoleperiode udfordres eleven, idet eleven selvstændigt løser en kombineret praktisk og teoretisk opgave, således at elevens evne til selv at tage ansvar og udvise initiativ styrkes, og eleven viser, at målene for skoleperioden er nået. Strukturen for læringsaktiviteterne ses i bilag4 I planlægningen af 2 og 3. skoleperiode tages udgangspunkt i elevens fremskredne uddannelsesforløb. Fokus lægges på elevens evne til såvel med faglig som personlig kompetence at kunne vurdere, planlægge, gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem, som ligger ud over det kendte område til rutine/avanceret niveau. Eleven styrker sin evne til at arbejde selvstændigt, tage ansvar, udvise initiativ og samarbejde i såvel faglige som sociale sammenhænge. 19

20 Eleven udvikler målrettet de kvalifikationer og kompetencer, der er basis for at kunne gennemføre svendeprøven. I valg af metode sættes i starten fokus på dialog, da eleverne ofte har mange erfaringer med sig og på lærerstyret målrettet undervisning, mens projekter og læringsaktiviteter er velegnet senere i forløbet til at udvikle elevernes selvstændighed.lærerne sørger for progression i planlægningen af læringsaktiviteterne. Eleverne skal til en hver tid udfordres til deres næste udviklingszone med basis i det allerede lærte. Derfor er det vigtigt, at læringsaktiviteterne i mange tilfælde differentieres, så den enkelte elevs læring tilgodeses bedst muligt. Differentieringen kan ske på såvel valg af metode, valg af arbejdsform som valg af indhold. Strukturen i læringsaktiviterne ses i bilag 5 Elevindflydelse på læringsaktiviteten: Lærerne foretager den overordnede planlægning af læringsaktiviteten i teams, men eleverne har mulighed for at bidrage til planlægningen med konkrete forslag i forløbet. Dette kan f. eks være: - planlægning af teoretiske og praktiske forløb, læringsaktiviteter - planlægning af foredragsholdere / oplægsholdere - planlægning af ekskursioner til institutioner - valg af arbejdsmetoder og arbejdsgrupper. Elevens valg af læringsstile: Eleven opfordres til at være bevidst om egen foretrukne læringsstil, og kan vælge at arbejde ud fra denne. Dog vil der være opgaver, som skal løses i samarbejde med andre, da elevens evne til samarbejde løbende skal udvikles og sættes i fokus. Evaluering af undervisningen: Basis for udvikling af kvalitet i undervisningen er evalueringen af undervisningsforløbet, og derfor er eleven en aktiv medaktør i evalueringen af ethvert læringsforløb. Evalueringsformen varierer mellem mundtlige og skriftlige evalueringer, for at det ikke får en stereotyp form. Elevens evaluering vil være grundlag for ændringer i han/hendes næste undervisningsforløb, og i nogle sammenhænge vil elevernes samlede evaluering ændre radikalt på undervisningens tilrettelæggelse. Ligeledes indarbejdes lærernes evalueringer i undervisningstilrettelæggelse. Den afsluttende evaluering ved en skoleperiodes afslutning er skriftlig. Evalueringerne opsamles som skriftlige referater. 20

21 Løbende evaluering af elevens udvikling: I løbet af skoleperioden sker der løbende evaluering af elevens kompetenceudvikling i dialog mellem elev og kontaktlærer. Eleven skal møde forberedt til samtalen, således at eleven trænes i selvevaluering, selvvurdering og i opsætning af nye mål. Samtalerne har til formål at understøtte elevens læring og følge op på udviklingen af elevens personlige mål. Evalueringen foregår på såvel lærerens som elevens initiativ. Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse af elevens præstationer: Lærerne foretager løbende en bedømmelse af elevens faglige standpunkt i forbindelse med opgaveløsninger, fremlæggelse og praktisk arbejde. Disse bedømmelser følges altid af en mundtlig eller skriftlig kommentering eller dialog med eleven. Skolevejledning/bevis: På skolevejledningen efter 1. og 2. påføres standpunktskarakterer i alle læste fag. Ligeledes påføres standpunktskarakterer og eksamenskarakterer på skolebeviset efter 1. og 3. skoleperiode. Standpunktskarakterer på 3. skoleperiode gives efter de første 6 ugers forløb og er grundlaget for indstilling til svendeprøven. Kravet er et minimumsgennemsnit på 02. Eksamensplan: Ved opstarten af hver skoleperiode forelægges en plan for de relevante prøver for eleven med angivelse af dato og rammer for eksamen. Endvidere udleveres eksamensreglement m.m. Eksamen i grundfag: Engelsk niveau F og E: Prøven er mundtlig og varer 30 min. Opgaverne, der stilles, tager udgangspunkt i læste og behandlede tekster og emner eller i læringsaktiviteter, som undervisningen har omfattet. Desuden eksamineres i elevens individuelt valgte emne. Inden eksamen godkendes elevens dokumentation af arbejdet med det individuelle af læreren. Forberedelsestiden er 30 min. Prøven kan gennemføres individuelt. 21

22 Ernæringshjælperprøven: Ernæringshjælperprøven er fastsat ifølge reglerne om eksamensordning ved erhvervsskolerne og af Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen i bekendtgørelse for uddannelsen Prøven finder sted den 10. uge. Eksamen består af en praktisk orienteret prøve og mundtlig prøve. Prøven har en varigheden på ½ uge, og den mundtlige er fast til 20 minutter. Der medvirker en censor udpeget af skolen for de elever, som afslutter som ernæringshjælper. De øvrige elever bedømmes af faglæreren. Der gives en samlet karakter. Prøven skal bestås med 02. Svendeprøven: Svendeprøven er fastsat ifølge reglerne om eksamensordning ved erhvervsskolerne og Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen fastsætter retningslinjer og udarbejder skolevejledning for svendeprøven. Eksamen består af en mundtlig prøve med en skriftlig opgave og to praktisk prøver. Alle dele gennemføres individuelt. Skolen får tilsendt opgaver fra Fagligt Udvalg. Opgaverne er udarbejdet af en central opgavekommission. Opgaven udleveres i 7. skole uge i 3. skoleperiode og afleveres senest 7 skoledage efter. Opgave løse individuelt. Opgaven skal tage udgangspunkt i område og bundne specialefag, men grundfag, og valgfrie specialefag kan indgå. Den praktiske prøve tager udgangspunkt i elevens besvarelse og skal bestå af tilberedning og anretning af en ernæringsmæssig rigtig middag til en specifik målgruppe. Eleven har udarbejdet materialer til en selvvalgt menu. Censor og eksaminator udleverer råvarer til en bunden opgave ud fra elevens menuplan/diæt. Denne må tidsmæssigt varer 30 min. Hele prøven varer 4 timer inkl. kommentering og bedømmelse. Den mundtlige prøve varer 20 min. og er en fremlæggelse af elementer i relation til opgaven og en dialog om denne. Ved bedømmelsen af alle tre dele deltager en censor, udpeget af Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen efter indstilling fra Det Lokale Uddannelsesudvalg og en faglærer. Der gives flg. karakterer: - en karakter for den bundne praktiske prøve - en karakter for den selvvalgte praktiske prøve 22

23 - et gennemsnit af de to praktiske prøver skal bestås med en karakter for den mundtlige prøve (den skriftlige del en indeholdt i denne karakter.) skal bestås med 02. Eleven får karakterer for de praktiske prøver ved afslutningen af denne, og karakteren for den mundtlige prøve gives ved afslutningen af den mundtlige prøve. Skolen og censorkorpset har valgt samtidig at give en kort mundtlig begrundelse for de afgivne karakterer til eleven. Skolen udsteder et svendeprøvebevis, som sendes i kopi til Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen. Det indgår i det endelige uddannelsesbevis, som eleven modtager ved uddannelsens afslutning. Eksamensreglement: I forbindelse med eksamen/prøver vil eleven få udleveret skolens eksamens reglement og eksamensplan. Vedlagt som bilag 7 Regler for sygdom og omprøver: Der er fastsat regler for sygeeksamen og omprøver, se bilag 6 Læsevejledning: Skolen har tilknytte en ekstern læsevejleder, som på konsulentbasis underviser og vejleder skolens lærere i læsevejledning i forbindelse med den daglige undervisning. Lærerne er i den daglige undervisning opmærksom på, om eleverne har særlige behov for støtte til forståelsen af de læste tekster, til udarbejdelse af besvarelser og informationssøgning. Ligeledes er lærerne behjælpelig med anvendelse af it i hverdagen og specielt med anvendelse af specialpædagogiske støttemidler. Der er oprettet lektiecafé, hvor en underviser er tilstede for at hjælpe med forståelse af opgaver og tekster, besvarelser af opgaver og strukturering af lektiearbejdet. Endvidere kan der undervises i notatteknik, læsestrategier og faglige emner, som f.eks. ekstra beregninger, ordforståelse og organisering af indhold i bøger. Lektiecafé finder sted på en fast ugedag med samme underviser og varer typisk 1½ time pr. gang. Lærerne skal bede elever om at deltage i lektiecafé, hvis de skønner, at eleven har udbytte af det. Det kan f.eks. være i forbindelse med manglende aflevering af opgaver og manglende indtryk af forberedelse til timerne. 23

24 Lektiecaféens underviser er samme person fra gang til gang for at skabe kontinuitet i arbejdet og for at skabe trygge rammer. Beskrivelse af læringsaktiviteter på 1. skoleperiode Læringsaktivitet 1: Samarbejde Varighed: Læringsaktiviteten varer ca. ½ uge og er placeret i opstarten af 1. skoleperiode Bekendtgørelsesfag og lektionsfordeling: Se fordelingen i følge bilag 5 Elevforudsætninger: Eleven skal have gennemført grundforløbet og 1. praktik periode, eller have tilsvarende godkendte kompetencer. Mål: At eleven kan sammensætte og producere et middagsmåltid ud fra nogle kvalitetskrav til ernæring og kulinarisk sammensætning, som eleverne opstiller i fællesskab. Eleven kan samarbejde internt/eksternt i institutionen eller virksomheden og kan anvende kommunikation og motivation som værktøj (Fagmål) Eleven kan anvende kommunikationen til at fremme et godt samarbejde og arbejdsmiljø i storkøkkenet (Fagmål) Målpinde: Metodik, teknik og produktionsformer for storkøkken 1: At eleven kan vælge de metoder og tekniske hjælpemidler, der er egnet til produktionen af den valgte menu. At eleven producerer og vurderer den valgte dagskost ud fra de opstillede kvalitetskrav. 24

25 At eleven planlægger produktionen i praksis og udarbejder opskrifter og varebestilling. Fødevarelære: At eleven udvælger råvarer til den valgte menu. Ernæringslære: At eleven skal kunne sammensætte et middagsmåltid til målgruppen ud fra kriterierne for normalkosten. Produktionshygiejne: At eleven skal arbejde efter egenkontrolprincipperne i køkkenet Samarbejde og kommunikation: At eleven kan anvende kommunikation som værktøj i samarbejdet. At eleven bliver bevidst om sin egen indsats i et samarbejde, og derudover tager initiativ til at få et samarbejde til at fungere. At eleven bliver bevidst om sin egen indsats og sit eget ansvar i læringsprocessen. Indhold: Eleverne får et kort oplæg om samarbejdets betydning for arbejdsmiljøet i køkkenet og betydning for den læring, som skal finde sted på 1. skoleperiode. Derefter gives en fælles opgave, som hele klassen skal løse i fællesskab. Den drejer sig om bespisning af given gruppe til middag. Eleverne skal løse opgave med fokus på både proces og produkt. Eleverne fører daglig logbog over processen i arbejdet og laver evaluering på deres egen indsats. Eleverne evaluerer i fællesskab med lærerne på produkt og proces og hver enkelt elev har en individuel evaluering med enten en faglærer eller kontaktlærer. Eleven opsætter sine udviklingsmål. Læringsstil og arbejdsform: Der er kort målrettet klasseundervisning som opstart men med dialog omkring elevens tidligere erfaringer. Arbejdsformen under selve projektet fastlægger eleverne i fællesskab. Efter fælles evaluering og individuelle samtaler opsamler læreren relevante elementer, som forløbet har gjort det nødvendigt at udbygge elevernes viden om. Evaluering/bedømmelse: 25

26 Eleven fastsætter sine faglige og personlige udviklingsmål sammen med kontaktlæreren ud fra de mål, som er evalueret i læringsaktiviteten. Eleven skal have fyldt fagmålene for at bestå faget samarbejde og kommunikation. Beskrivelse af læringsaktivitet på 1. skoleperiode Den overordnede overskrift for læringsaktiviteterne på 1. skoleperiode er normalkosten, men for at gøre indholdet tydeligere er den opdelt i mindre områder. Neden under er det samlede mål med normalkosten beskrevet. Normalkosten Elevforudsætning og niveau: Eleven skal have gennemført grundforløbet og 1. praktik periode, eller have tilsvarende godkendte kompetencer, og gennemført læringsaktivitet 1. Varighed: Læringsaktivitetens længde er 210 lektioner inkl. valgfagstimer. Bekendtgørelsesfag og lektionsfordeling: Fordelingen af bekendtgørelsesfag fremgår af bilag 5 Mål: Målene for de fag, der indgår på 1. skoleperiode er ifølge uddannelsesordningen: Fødevarelære 1 / rutine niveau Eleven kan redegøre for fødevarernes næringsstofindhold, anvendelsesområder, sæson og kvalitet Eleven kan redegøre for fødevarernes anvendelse i kosten ud fra ernæringsmæssige anbefalinger Eleven kan anvende fødevarerne ud fra deres madtekniske egenskaber Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 1 / rutine niveau 26

27 Eleven kan ud fra anbefalingerne tilrettelægge, klargøre, tilberede og anrette alle døgnets måltider til personer på sygehuskost, normalkost herunder vegetarkost og mad til personer med anden etnisk baggrund Eleven kan udarbejde, vurdere og anvende opskrifter og de forskellige tilberedningsmetoder i forhold til varmholdt, kølet og frossen produktion i storkøkkener Eleven kan vælge og anvende de rigtige tekniske hjælpemidler i forhold til produktionen Eleven kan anvende og vurdere produktionsformernes indflydelse på madens sensoriske og ernæringsmæssige kvalitet Eleven kan under vejledning planlægge en kostproduktion m.h.t. menuplanlægning, kapacitet, hygiejne, tid og økonomi i forhold til produktionen Eleven kan under vejledning anvende, udarbejde og vurdere de planlægningsværktøjer f.eks. opskrifter, indkøbsprocedurer, it etc. der findes på arbejdspladsen Eleven kan tage stilling til de miljømæssige forhold omkring råvarer, produktion, emballage, transport og affald i relation til produktionsformen Eleven kan arbejde ergonomisk korrekt i produktionen Produktionshygiejne 1 / rutine niveau Eleven kan redegøre for egenkontrol som kvalitetssikringssystem i storkøkkener og egenkontrollens trin i forhold til HACCP samt kan udføre egenkontrol inden for følgende områder: råvarer, produktion, færdigvarer, rengøring og desinfektion, vedligeholdelse og personlig hygiejne Eleven kan vælge rengøringsprodukter, metoder og dosering i forhold til anvendelsesområde, ergonomi, arbejdsmiljø og det ydre miljø Diætetik 1 /rutine niveau Eleven kan efter anvisning tilberede enkeltmåltider og dagskoster til flg. kostformer og diæter: sygehuskost, kost til småtspisende, normalkost med afvigende konsistens, diabetes og energireduceret kost Ernæringslære i teori og praksis 1 / rutine niveau 27

28 Eleven kan redegøre for opbygningen af de energigivende næringsstoffer kulhydrater, proteiner, fedt og alkohol, deres forekomst i fødevarerne, fordøjelse, optagelse samt omsætningen i organismen (indsat direkte fra uddannelsesordningen) Læringsaktivitet 2: Kulhydrater Målpinde: Fødevarelære: At eleven kan redegøre for grøntsagers, frugts, og kornprodukters næringsstofindhold, anvendelsesområder, sæson, kvalitet og forskellige forarbejdningsgrader for såvel konventionelle som økologiske produkter. At eleven kan vurdere anvendelsen af de nævnte fødevaregrupper i kosten ud fra de ernæringsmæssige anbefalinger til normalkosten. At eleven afprøver råvarernes madtekniske egenskaber i praksis. Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 1 At eleven skal kunne vælge og producere de mest hensigtsmæssige jævnemetoder til forskellige retter. At eleven skal kunne ernæringsforbedre forskellige retter ved tilsætning af kulhydratrige fødevarer. At eleven skal kunne vælge og producere tilbehør i form af grøntsags retter og grove brød. At eleven skal have viden om varmholdt, kølet og frost produktion. At eleven kan tage stilling til og vurdere de tekniske hjælpemidlers funktion med henblik på at kunne vælge det rigtige til produktionen. At eleven kan vurdere produktionsformens indflydelse på valg af råvarer under hensyn til miljø og økologi maden. At eleven kan vurdere produktionsformens og produktionsmetodens indflydelse på madens sensoriske og ernæringsmæssige kvalitet. At eleven kan vælge og udarbejde opskrifter til en given portionsstørrelse, og lave en arbejdsplan til det praktiske arbejde i køkkenet. Produktionshygiejne: 28

29 At eleven kan redegøre for egenkontrollens 5 trin og udføre egenkontrol på områderne: råvarer, produktion, færdigvarer, rengøring og personlig hygiejne. Diætetik: At eleven kan redegøre for sammensætning, tilrettelæggelse, tilberedning og diætprincipper for diabetes kost og kost med afvigende konsistens. At eleven kan tilberede maden til de nævnte diæter. Ernæringslære: At eleven kan redegøre for opbygningen af de forskellige kulhydrater, fordøjelsen af disse samt optagelse og omsætning i organismen. At eleverne har viden om i hvilken produkter de forskellige kulhydrater findes. At eleven kan foretage næringsberegning og kan redegøre for energiprocentfordelingen, her under sukkerenergiprocent, og fiberindhold. At eleven kender til vandopløselige vitaminers forekomst. Læringsaktivitet: 3 Fedtstoffer Fødevarelære: At eleven kan redegøre for de forskellige fedtstoffer, fedtrige frø og frugters næringsstofindhold, anvendelsesområder, kvalitet og fremstilling. At eleven kan redegøre for og vælge hensigtsmæssige kød- og mælkeprodukter med forskelligt fedtindhold til produktionen. At eleven kan vurdere anvendelsen af fedtstofferne og de nævnte fødevaregrupper i kosten ud fra de ernæringsmæssige anbefalinger til normalkosten. At eleven afprøver råvarernes madtekniske egenskaber i praksis. Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 1 / rutine niveau At eleven skal kunne vælge og anvende de mest hensigtsmæssige koge/stegemetoder til kødtyper med forskelligt fedtindhold. At eleven skal kunne vælge og anvende forskellige fedtstoffer i produktionen. At eleven skal kunne ernæringsforbedre forskellige retter ved vælge fedtreducerede fødevarer. At eleven kan fremstille fed gærdeje, tærtedeje og mørdeje. At eleven kan tage stilling til og vurdere de tekniske hjælpemidlers funktion med henblik på at kunne vælge det rigtige til produktionen. At eleven kan vurdere produktionsformens indflydelse på valg af råvarer under hensyn til miljø og økologi maden. At eleven kan vurdere produktionsformens og produktionsmetodens indflydelse på madens sensoriske og ernæringsmæssige kvalitet. 29

30 At eleven kan anvende menuplaner, opskrifter, edb, produktionsplaner m.m. i planlægningen af det praktiske arbejde i køkkenet. At eleven kan lave varebestilling til produktionen. Produktionshygiejne: At eleven kan redegøre for egenkontrollens 5 trin og udføre egenkontrol på områderne: råvarer, produktion, færdigvarer, rengøring og personlig hygiejne. Diætetik: At eleven kan redegøre for sammensætning, tilrettelæggelse, tilberedning og diætprincipper ved hjertekarsygdomme og til småtspisende. At eleven kan tilberede maden til de nævnte diæter. Ernæringslære: At eleven kan redegøre for opbygningen af de forskellige fedtstoffer, fordøjelsen af disse samt optagelse og omsætning i organismen. At eleverne har viden om i hvilken produkter de forskellige fedtstoffer findes. At eleven kan foretage næringsberegning og kan redegøre for energiprocentfordelingen her under fedtsyrerfordelingen. At eleven kender til fedtopløselige vitaminers forekomst. Læringsaktivitet: 4 Proteiner Målpinde: Fødevarelære: At eleven kan redegøre for bælgfrugters, fisk, kød - og mælkeprodukters næringsstofindhold, anvendelsesområder, kvalitet og produktion. At eleven kan vurdere anvendelsen af de nævnte fødevaregrupper i kosten ud fra de ernæringsmæssige anbefalinger til normalkosten. Metodik, produktion, planlægning, kalkulation og kvalitet 1 / rutine niveau At eleven skal kunne vælge og anvende de mest hensigtsmæssige koge/stegemetoder til fisk og kød i produktionen. At eleven kan tilrettelægge, tilberede og anrette menu til vegetarer. At eleven skal kunne ernæringsforbedre forskellige retter ved vælge bælgfrugter som tilsætninger. At eleven kan fremstille piskede deje. At eleven kan tage stilling til og vurdere de tekniske hjælpemidlers funktion med henblik på at kunne vælge det rigtige til produktionen. 30