Overgang og samarbejde mellem dagtilbud og skole. Roskilde Kommune

Transkript

1 Overgang og samarbejde mellem dagtilbud og skole Roskilde Kommune Tirsdag den 29. august 2017 Stig Broström Aarhus Universitet Institut for Pædagogik og Uddannelse

2 Børnenes rejse fra børnehave til SFO og skole

3 Første skoledag

4 Overgang - passage Begrebet rites de passage er udviklet af den franske antropolog Arnold van Gennep (1960). Defineret som rituelt formaliserede forløb, der markerer væsentlige overgange: Introduktionsfasen: Samtale om skolen og etablering af skolegruppen Separationsfasen: De første besøg i SFO, skole og de øvrige overgangsaktiviteter Den liminale fase: Overskridelse af grænsen og ankomst og ny i SFO, børnehaveklasse og 1. klasse Reintegrationsfasen: Barnet finder sig tilrette Finalfasen: Opnåelse af ny identitet som elev

5 En god skolestart Forskning viser, at børns oplevelse af skolesucces hænger sammen med i hvilket omfang børnene i de første uger finder sig tilrette og tilpas i skolen. Endvidere at en problematisk skolestart (fagligt, socialt og emotionelt) bærer spor langt ind i skoleforløbet og efterfølgende i livet Belsky & MacKinnon 1994; Cowan et al. 1994; Dunlop 2000; Taylor Broström 2002; Shore 1998; Wagner, 2003; Napier, 2002

6 Problemer i overgangen Overgange er et samfundsmæssigt vilkår Men nogle overgange kan opleves udfordrende og have karakter af kulturchok traumatisk Specielt socialt udsatte børn er ved overgang til skolen i risikozonen Hovedproblemet er mangel på helhed og sammenhæng og kontinuitet altså er overgangen præget af diskontinuitet Broström 2002; Shore 1998; Wagner, 2003; Napier, 2002

7 Diskontinuitet i overgangen Børnehaven: En kendt og overskuelig struktur der veksler mellem voksen- og børnesyring, tilknytning til faste voksne SFO: En noget løsere struktur, nye kammerater, færre voksne, løsere tilknytning, vægt på børns selvbestemmelse, fritid og frihed (SFO som venterum, jf. Hilde Hogsness) Børnehaveklasse: Mere struktur, mindre leg, øget disciplinering af krop og intellekt, kun en voksen 1. klasse: Skift af voksen, ny strukturering, øget faglighed, ingen leg, færre frikvarterer mv.

8 Kontinuitet som løsningen International forskning peger på nødvendigheden af kontinuitet: at skabe et fælles gennemgående bånd af genkendelse, blandt andet: Et fælles læringsbegreb Et fælles syn på skoleparathed, - hermed også et fælles sæt af forventninger til børnene Målrettet brug af overgangsobjekter

9 Et fælles læringsbegreb: Et dynamisk legeorienterede læringsbegreb

10 Roskilde Kommune

11 Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare Omsorg, opdragelse og undervisning Barnets aktive interaktion med andre i et aktivt trivsels-,lege- og læringsmiljø Trivsel, læring, udvikling og dannelse (jf. Roskilde læringsgrundlag, s. 2)

12 Legens karakteristika Mulig karakteristika for både leg og læringsvirksomhed: Indre motiveret Fantasi og fiktion, suspenderer virkeligheden Barnet har kontrollen, tager initiativ, selvstyret Frihed, spontanitet glæde Kreative forandringer Kommunikation Flow: koncentration, stærk motivation, meningsfuldhed, fordybelse, en seen væk fra tid og sted, følelsesintensitet, dvs. højdepunktsoplevelse Lillemyr, 2004; Levy, 1978

13 Et legeorienteret læringsbegreb Fire dimensioner: Meningsfuld Social interaktion Nyskabende og kreativ Præget af variation (modsætninger) Broström, S. (2013). Læring i overgang mellem dagtilbud og skole. Pædagogisk psykologisk tidsskrift 50(3), Broström, S. (2014). Et legeorienteret læringsbegreb for de nul til femårige. I: Aabro, C. m.fl. Læring i daginstitutioner. Et erobringsforsøg. Dafolo.

14 Meningsfuld og meningsskabende virksomhed Læring sker i en motiveret, meningsfuld og meningsskabende virksomhed, hvor barnet tilegner sig / konstruer kundskaber, og hvor det skaber personlig mening; målmotiv; fordybelse Roskilde s. 3: meningsskabende Leontjev, 1977; Lillemyr, 2004; Vygotsky 1978; Bruner Samuelsson & Carlsson 2003, s. 210; Bert van Oers, 2011

15 Undren som udgangspunkt for læring Undren og gode spørgsmål skaber meningsfuldhed og mere nysgerrighed Roskilde s. 4: Motivation, følelser og nysgerrighed Fakta-undren tager udgangspunkt i spørgsmål, som reelt kan besvares (er græsset også grønt om natten? Hvad er det at være vægtløs?) Filosofi-undren rummer spørgsmål, som ikke lader sig besvare sandt, men som giver indsigt i, hvad det vil sige at være menneske i livet, eksistentielle spørgsmål (Hvad er en ven? Hvor kommer tankerne fra?)

16 Læring via social interaktion Social interaktion et aktivt handlende subjekt der i samspil med andre virker ind på omverden. Barnet som aktiv deltager (modsat tilskuer) En bevægelse fra det interpersonelle til det intrapersonelle, - fra det ydre til indre Roskilde: s. 3 læring gennem handling samt s. 5 vægtning af relationer, deltagelse, involvering, forpligtende fællesskaber. Deltagelse: at tage del, være med, have andel, at bidrage (ikke kun rummet, men inkluderet og aktiv) deltagei fællesskabets forhandling af mening Vygotsky, 1978; Leontjev, 1977; Tomasello; Vygotsky, 1978; Lave & Wenger, 1991, 1998, 2006; Skjervheim, 1971

17 Læring som tilegnelse og konstruktion objektivering / yderliggørelse Barn Barnets virksomhed Omverden tilegnelse / inderliggørelse Børn er medskaber af deres læring. De konstruerer viden. Leontjev, 1977; Fröbel; Piaget og Bruner

18 Læring præget af intersubjektivtet Den sociale interaktion skal være præget af intersubjektivitet: En frivillig tilstræbt deling af oplevelser, hændelser og ting Colwyn Trevarten, 1980; Ole Henrik Hansen En gensidig anerkendende væremåde, en symmetrisk dialog Men også udfordring, konflikt og flerstemmighed, variation og modsætninger Roskilde s. 3: samtale, feedback; s. 5 betydnigsfulde relationer; s. 5 forpligtende fællesskaber Wertsch, 1985; Baktin, 1991:Olga Dyste; Broström, 2016; Marton & Tusi, 2004

19 Læring gennem fantasifuld, kreativ, eksperimenterende og nyskabende virksomhed Kreativ imitation ikke en passiv gengivelse af virkeligheden men en subjektiv, kritisk og forvandlet repræsentation Roskilde s. 3: læring gennem leg, undersøgelser og eksperimentering Vygotsky, 1978; Holzman, 1997

20 Diego Vélasquez L infante Marie Marguerite, 1652 Paris musee du Louvre Pablo Picasso L infante Marguerite, Barcelone, Museo Picasso

21 Et fælles syn på skoleparathed Det skoleparate barn, den børneparate skole

22 Skoleparate børn og børneparate skoler Ikke tjekliste (Roskilde blå skolestart s. 4) i stil med: Skoleparathed som koncentration over tid, sidde stille, ikke forstyrre, kendskab til tal og bogstaver Roskilde siger hellere opmærksomhedspunkter temaerne i den pædagogiske læreplan - for at styrke barnets forudsætninger Samt at uanset barnets kompetencer, så er skolen børneparat (OK men skolen arbejder med kompetencemål) Mit forslag er fokus på børnenes personlige kompetencer

23 Skoleparathed Hellere skoleparathed som: Positive forventninger, aktiv deltager, lyst til at lære, fokuseret opmærksomhed Roskilde om læring s. 4: positiv selvopfattelse, læringslyst

24 Skoleparathed Læringslyst. Behov for at være kompetent: at vide, kunne og ville noget (handlekompetence) Behov for selvbestemmelse, være selvstændigt, - at ville selv Behov for tilknytning, at være sammen med andre, og for selv at have omsorg for andre Et begyndende læremotiv, metakognition Leontjev, 1977; Vygotsky, 1978; Enerstvedt

25 Brug af grænseobjekter

26 Arbejde med grænseobjekter Børnene oplever tryghed og oplever sammenhæng, når de i skolen kan genkende aktiviteter, genstande og den fysisk udformning. Det betegner Winnicott overgangsobjekter, genstande som barnet i sin leg bruger til at bygge bro mellem den indre verden og den ydre verden. (Og bamse, madpakke). I overgang til SFO og skolen betegner Hilde Hogsnes disse genstande for grænseobjekter og peger på at de har en brobyggende funktion: De kan bidrage til at børn bliver medkonstruktører af kontinuitet i overgangene

27 Tre former for grænseobjekter Objekter (dialoger, metoder osv.) som findes på tværs af de pædagogiske miljøer, kan fungere som grænseobjekter Akkerman & Bakker, 2011; Star & Griesemer, Den fysiske indretning som grænseobjekt Undervisningsmaterialer Pædagogiske metoder

28 Arbejde med grænseobjekter I overgangsfasen / separationsfasen: Børn finder fællestræk i børnehave og skole Fotograferer ved skolebesøg genkendelige elementer fx klatrestativer, en bog I den liminale fase (overskridelse af grænsen): Aspekter af skolens organisering og metoder ligner hvad børnene kender fra børnehaven, fx planlægningsmetode Genkendeligt fysisk rum, ex fortællestol Anvendelse af spor, kuffert

29 Brobygning Overgangsaktiviteter

30 Diskontinuitet: Skolestart udfordrer børn Skolestart betyder for børnene: Ny identitet: fra legebarn til elev Skift fra at være ældst til at være yngst Nye kammerater og voksne At finde sig til rette i et større og mere komplekst fysisk miljø En mere direkte og synlig læring At indrette sig efter nye voksne med et andet syn på børn og pædagogik Færre voksne, mindre støtte, flere krav Løsningen er at skabe kontinuitet at etablere sammenhæng og helhed gennem brobygning

31 Nyere forskning om overgang Projekt Transition to School Position Statement (Dockett and Perry, 2014) opsummerer brobygnings metaforen: Overgagsprogrammer som brobygning, der mindsker afstanden mellem børnehave og skole (Dunlop, Fabian, Broström, 2007) Relationer med og omkring børnene skaber bro til skolen (Pianta, 2004) Brobygning skaber læring på tværs (Neuman, 2002) Brobygning som en vision om en mødeplads (Dahlberg & Taguchi,1994; Moss, 2013) Bro til skolen gennem leg (Ackesjö, Broström 2013) Brobygning til skolen gennem et stærkt og ligeværdigt partnerskab (Bennett 2013)

32 Mangfoldige brobygningsformer Many bridges. Sue Dockett and Bob Perry, 2015

33 Ex på kendte overgangsaktiviteter Før skolestart (se mere i den (den blå s. 7) Skolegruppe med målrettet skoleforberedelses-pædagogik Børnehaverne i skoledistriktet har fælles projekt på skolen Kulturrejser: Faggrupperne besøger gensidigt hinanden og laver observationer Faggrupperne afholder samarbejdsmøder og koordinerer læreplaner udarbejder en fælles didaktik og læreplanplan Børnene besøger løbende og ofte SFO og skole - opgaver om at sætte et mærke (ex udsmykning), og de får en skoleven Den kommende børnehaveklasseleder besøger børnene i deres børnehave (og hjemmebesøg) Løbende åben-hus og teater på skolen, i BH og SFO Forældremøde i børnehaven - og i skolen Faggrupperne afholder konference om børnene Forældresamtaler i børnehaver med henblik på skolestart Sidste dag i børnehaven Velkomstbrev til det enkelte barn i ferien

34 Ex på kendte overgangsaktiviteter Efter skolestart (se mere i den (den blå s. 7) Børnene har deres første skoledag Pædagogen fra SFO følger med børnene ind i skolen Udskydelse af klassedannelse Dannelse af klasserne sker under hensynstagen til børnenes kammeratskaber og venskaber Skolen arbejder med grænseobjekter - børnenes spor, kufferter Første forældremøde i børnehaveklassen Genvisit i børnenes gamle børnehaver Endvidere Administrations-kontinuitet Fælles ministerium og fælles kommunal forvaltning Ledelsesmæssig kontinuitet, enhed Behov for et overordnet lederforum Etablering af stærke teamledelser på tværs af bh, SFO, skole

35 Til drøftelsen

36 Dialog om læring Pædagoger i børnehaven: Hvornår og hvordan lærer børn sig noget i børnehaven? Pædagoger i SFO: På hvilken måde adskiller SFO læring sig fra læring i skolen? Lærere i skolen: Hvad er karakteristisk for en optimal læringsvirksomhed i skolen? Pædagoger i skolen: Adskiller de pædagog-initierede læreprocesser i skolen sig fra de lærer-initierede?