Skolepolitik for Varde Kommune

Transkript

1 Skolepolitik for Varde Kommune

2 FORORD Skolepolitikken er blevet til i en løbende proces, hvortil mange har bidraget. Den tager sit udgangspunkt i den Overordnede Vision og Politik for Børneog Ungeområdet i Varde Kommune, som blev godkendt i september Siden blev der afholdt Skolerigsdag i oktober 2006, hvor politikere, skolebestyrelser, skoleledere og tillidsrepræsentanter sammen drøftede Visioner og mål for fremtidens folkeskole. Det gav mange bidrag til de forskellige områder i skolepolitikken. Endelig er andre aktuelle tendenser tænkt ind. Forslag til Skolepolitikken har været sendt i høring, og de 47 høringssvar er blevet behandlet og indarbejdet efter en politisk stillingtagen. Skolepolitikken er godkendt i Varde Byråd den 26. juni I Varde Kommune er der gjort en indsats for at skabe en nøje sammenhæng mellem de overordnede politikker og politik for de enkelte områder. Tidsrammen for opfyldelsen af målene i Skolepolitikken er mellem 1 til 3 år, og vil fremgå af den aftale, der indgås mellem Varde Kommune og den enkelte skole. Skolepolitikkens elementer af i forvejen lovbefalede områder skal ses som et led i den politiske prioritering. Alle 12 kapitler dækker hele skolens virke såvel undervisningsdel som fritidsdel. Når SFO alligevel har sit eget afsnit skyldes det, at der er felter, hvor ansvaret helt særskilt bør lægges i SFO. Dette afsnit forventes redigeret, når ministeriets udspil om mål og indhold i SFO foreligger. Tosprogsområdet og integrationsperspektivet er medtænkt under alle områder. Ser vi lidt ud i fremtiden, forventes der i efteråret 2007 udarbejdet et Fælles Børnesyn for Varde Kommune. I 2008 forventes Vision for Skolevæsenet. I disse sammenhænge vil der ligeledes blive lagt vægt på en proces, der sikrer bidrag fra virksomheder og andre interessenter. Idet vi håber, at Skolepolitikken vil blive et nyttigt redskab for skoleudviklingen på den enkelte skole. På Byrådets vegne Gylling Haahr Borgmester / Bodil Tang Kristensen Fmd. for Børn- og Undervisningsudvalget Godkendt af Byrådet 26. juni 2007

3 Indholdsfortegnelse: 1. Medbestemmelse / medansvar / dialog 4 2. Helhed / sammenhæng / overgange 5 3. Tidlig indsats / rummelighed 6 4. Elevens alsidige personlige udvikling / læring 7 5. Læsning 8 6. Læringsmiljøer 9 7. Evalueringskultur SFO Sundhed Børn/unge med særlige behov Vidensdeling / kompetenceudvikling Skoleledelse 15 3

4 1. Medbestemmelse / medansvar / dialog Det er værdifuldt, at skolen inddrager elever, forældre, samarbejdsparter og politikere i et samarbejde og en dialog om skolens virke og udvikling. Dialogen tillægges stor betydning. Det er et mål, at børn og unge selv oplever at blive hørt og har medbestemmelse i beslutninger.» at skolen har aktive fora for elevindflydelse fx elevråd/klasseråd/klassens tid» at skolens handleplan på baggrund af undervisningsmiljørapporten (højst 3 år gammel) ligger på skolens hjemmeside» at elever inddrages i - og har medansvar for - egen elevplan Det er et mål, at alle oplever, at dialogen er konstruktiv.» at de professionelles rolle som ansvarlige i den konstruktive dialog er drøftet og implementeret på fx skole / teamniveau» at forældrenes rolle i den konstruktive dialog er drøftet i skolebestyrelsen og i klasseforældreråd» at skolen drøfter og videreudvikler aktiv og positiv forældreinddragelse» at kommunikation med forældre også sker elektronisk Det er et mål, at samarbejdet skal være ligeværdigt skole og forældre imellem.» at skolebestyrelsen via principper for forældresamarbejdet giver mulighed for dialog mellem alle parter i samarbejdet» at skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med samarbejdsmiljøet Det er et mål, at der foregår en åben og konstruktiv dialog mellem politikere og skole.» at rammerne for samarbejdet mellem skolebestyrelserne og det politiske niveau er præciseret i styrelsesvedtægten» at der er udviklet en model for dialogmøder mellem politikerniveau og skoler» at der årligt afholdes skolerigsdag.» at skolebestyrelsen udtaler sig til den årlige kvalitetsrapport 4

5 2. Helhed / sammenhæng / overgange Det er værdifuldt, at ethvert barn får en god start, en god skolegang og en god afslutning på skoletiden. Det er et mål, at det fælles børnesyn er en integreret del af den hverdag, som børnene befinder sig i.» at værdierne i det fælles børnesyn ses i skolens værdigrundlag Det er et mål, at oplysninger, som kan komme børnenes udvikling til gavn, følger med ved overgange.» at der i samarbejde med dagtilbud er udarbejdet procedurer for overgang mellem dagtilbud og skole» at overgangen følges og evalueres af pædagoger/pædagogmedhjælpere og lærere fra hver enkelt institution/klasse» at der i samarbejde mellem fødeskoler og overbygningsskoler er udarbejdet procedurer for overgangen» at overgangen følges og evalueres af afgivende og modtagende lærerteam» at der i samarbejde med UU er udarbejdet procedurer for overgange mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne» at børn med særlige behov fx tosprogede sikres øget fokus ved overgange 5

6 3. Tidlig indsats / rummelighed Det er værdifuldt, at skolen er rummelig og ser mangfoldigheden og forskelligheden som en resurse. Det er vigtigt med en tidlig indsats og fleksible forebyggende foranstaltninger for at udvikle rummeligheden. Det er et mål, at rummelighedsbegrebet er drøftet og implementeret på alle skoler.» at skolens rummelighedsbegreb indgår i skolens pædagogiske profil på hjemmesiden» at skolebestyrelsen årligt vurderer om skolens rummelighed er optimal Det er et mål, at der ved risikosignaler tænkes i foregribende ændringer og efterfølgende handles rettidigt.» at skolen har drøftet begreberne opmærksomhed, bekymring og behov og har udarbejdet procedurer for, hvad der gøres ved risikosignaler» at skolen er organiseret så det enkelte lærerteam kan få hurtig hjælp og sparring fra fx AKT-lærer» at UU vejlederen i samarbejde med klassens lærere, allerede fra 6. klasse, er opmærksom på elever med særlige behov for vejledning i forhold til uddannelse, således at indsatsen tidligt målrettes denne gruppe elever» at skolen har etableret vidensdelingsfora med mulighed for kollegial sparring og erfaringsdeling» at der findes støtte og opbakning i kommunen til de elever, der har brug for alternative skoletilbud 6

7 4. Elevens alsidige personlige udvikling / læring Det er værdifuldt, at skolen sikrer den enkelte elevs alsidige personlige udvikling i et forpligtende fællesskab. Det er vigtigt, at skolen beskæftiger sig med elevernes dannelse forstået som den lærdom, der bidrager til elevernes livsduelighed. Det er værdifuldt, at undervisningen rummer udfordringer for den enkelte elev og tilpasses elevens behov og udviklingspotentiale. Det er et mål, at eleven oplever udfordringer og forpligtende fællesskaber, så han/hun trives og fortsat kan udvikle sig.» at undervisningen er organiseret i fleksible rammer» at holddannelse anvendes i alle team som redskab til undervisningsdifferentiering» at der arbejdes med en mangfoldighed af læringsformer i skolen» at eleverne har udviklet en bevidsthed om, i hvilke situationer de lærer bedst» at elevplanen for den enkelte elev dokumenterer, at eleven udfordres og trives» at elevplanen på overskuelig måde viser den enkelte elevs udvikling» at såvel elev som lærer er aktive i forhold til ajourføring af elevplanen» at teamet udvikler og evaluerer samarbejdet omkring eleverne Det er et mål, at den kreative dimension er indtænkt i skolens virke.» at den kreative dimension indgår i skolens læringssyn» at det fremgår af teamets årsplan at elevernes kreativitet og innovative tænkning bliver udfordret 7

8 5. Læsning Det er værdifuldt at målrette og styrke indsatsen vedrørende læsning i skolen. Det er vigtigt at evaluere status på elevers læsning, og at der følges op med indsats, hvor der er behov for det. Det er vigtigt at fokusere på læseundervisningen i hele skoleforløbet Det er et mål, at få skabt synlighed om styrker og svagheder i læseindsatsen på den enkelte skole.» at hvert enkelt team har drøftet og besluttet mål for læsning med udgangspunkt i Fælles Mål / Trin Mål» at skolens arbejde med læseindsatsen fremgår af skolens pædagogiske profil» at der er tilknyttet læsevejleder på hver skole» at der etableres netværk på tværs af skoler til vidensdeling om læsning 8

9 6. Læringsmiljøer Det er værdifuldt at skabe og videreudvikle en mangfoldighed af læringsformer og læringsrum, der rummer såvel udfordringer som forudsigelighed. Det er et mål, at skolen udvikler et udfordrende læringsmiljø.» at skolen drøfter læringsmiljøets betydning og udformer et fælles læringssyn» at skolens læringssyn fremgår af skolens pædagogiske profil på hjemmesiden» at skolens forventninger til de selvstyrende team er beskrevet» at skolens pædagogiske udviklingscenter aktivt bidrager til udvikling af skolens læringsmiljø» at skolens aktuelle udviklingsfelter fremgår af skolens hjemmeside Det er et mål, at it-baserede undervisningsmidler inddrages som en naturlig del af undervisningsmiljøet, og at eleverne tidligt bliver fortrolige med og bruger it.» at der er udarbejdet en overordnet it-plan for skolevæsenet» at hver enkelt skole har udfærdiget egen plan for it-udvikling og implementering» at elever og lærere formår at øge kompetencerne i brugen af it som læringsredskab» at eleverne i deres brug af it viser, at de har udviklet deres faglige kompetencer Det er et mål, at de fysiske rammer understøtter skolens læringssyn såvel funktionelt som æstetisk.» at de fysiske rammer anvendes fleksibelt og i overensstemmelse med skolens læringssyn» at eleverne oplever at være i et læringsmiljø, som giver inspiration til fortsat læring» at skolen indtænker udearealer som en del af læringsmiljøet 9

10 7. Evalueringskultur Det er værdifuldt at skabe en evalueringskultur, hvor resultaterne anvendes til dokumentation og videreudvikling. Det er vigtigt, at alle formulerede mål har konkret beskrevne, evaluerbare succeskriterier. Det er værdifuldt, at skolen fastholder og udvikler sin evalueringskultur på alle niveauer. Det er et mål, at få skabt en evalueringskultur, hvor resultaterne anvendes til dokumentation og videreudvikling.» at skolens evalueringssystematik er beskrevet på skolens hjemmeside» at alle formulerede mål har konkret beskrevne, evaluerbare succeskriterier» at alle evalueringer danner grundlag for fælles refleksion og følgehandlinger» at alle team arbejder med indbyrdes supervision og sparring» at skolens ledelse jævnligt overværer undervisningen og giver pædagogisk sparring Det er et mål, at elevplanen bidrager til den differentierede undervisning og styrker den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen.» at elevplanen indeholder korte og præcise målformuleringer for den enkelte elevs læring og trivsel» at elevplanen indeholder konkrete og systematiske evalueringer» at eleven inddrages i såvel målbeskrivelse som opfølgning» at elevplanen udfærdiges i et tæt samarbejde i klasseteam herunder også med teampædagogen i indskolingen Det er et mål, at elevplanen bidrager til faglig og social udvikling af den enkelte elev og styrker dialogen mellem lærere, elev og forældre.» at elevplanen fastholder helhedssynet på eleven ved at have bidrag fra de humanistiske, naturvidenskabelige, praktisk/musiske områder samt de sociale relationer Det er et mål, at udviklingsperspektivet i kvalitetsrapporten vægtes højt.» at kvalitetsrapporten ikke kun indeholder status, men beskæftiger sig med fremadrettede aktiviteter. 10

11 8. SFO Det er værdifuldt, at pædagoger/pædagogmedarbejdere og lærere arbejder sammen om børnenes læring. Det er vigtigt, at SFO medvirker til at fremme børnenes alsidige, personlige udvikling, trivsel og selvværd. Det er værdifuldt, at børnene møder voksne, der er engagerede, indlevende og anerkendende. Det er et mål, at pædagoger/pædagogmedarbejdere og lærere i hverdagen samarbejder om alle relevante forhold vedrørende børnene.» at der er formuleret målsætninger for pædagog/lærersamarbejdet» at der er formaliserede fora, hvor pædagoger/pædagogmedarbejdere og lærere samarbejder» at samarbejdet opleves som tillidsfuldt med gensidig respekt for hinandens arbejde» at man via teamsamarbejdet sørger for at børnene ses i et helhedsperspektiv Det er et mål, at børn har reel medbestemmelse og medindflydelse på deres hverdag i SFO.» at børn oplever såvel udfordringer som frirum i SFO» at der er rum til leg» at legens betydning for samvær og individuel udvikling er kendt og udnyttes Det er et mål, at SFO understøtter børns læring og medvirker til en tidlig indsats.» at personalet har drøftet og implementeret deres faglige viden om betydningen af rollemodeller og relationer mellem børn og voksne» at der gives mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier og tilbydes hjælp på forældreplan Det er et mål, at SFO støtter børns sociale udvikling i at knytte venskaber på tværs af alder, køn og nationaliteter; samt indgår i samarbejde med andre SFOer.» at der i samarbejde med skolen er udarbejdet en plan for udvikling af børns sociale kompetencer» at der bevidst arbejdes med børns strategier for konflikthåndtering» at SFO skaber interesse for og kendskab til kommunale/lokale muligheder for fritidsaktiviteter og kultur» at SFOen medvirker til gennemførelse af fælles projekter på tværs af institutioner 11

12 9. Sundhed Det er værdifuldt, at børn og unge kan træffe sunde valg og dermed fremme egne og andres sundhed. Det er vigtigt at skolen indtænker sundhed i skolens hverdag, såvel i skolens miljø og rammer som i undervisningen. Det er værdifuldt, at tilbudsviften til børn er mangfoldig, så deres mulighed for kropslig udfoldelse og udvikling styrkes og stimuleres i et varieret og alsidigt skole-, fritids-, kultur- og naturliv. Det er vigtigt, at udnytte de resurser lokalområdet byder på. Det er et mål, at skolens virke på sundhedsområdet tager afsæt i den overordnede sundhedspolitik.» at det brede sundhedsbegreb er en del af skolens værdisyn» at en lokal sundhedspolitik gennemarbejdes og godkendes af skolebestyrelsen» at der foreligger handleplaner i forhold til sundhedspolitikken» at børn og forældre oplever sammenhæng i skolens sundhedspolitik og den praksis, som opleves i skolens hverdag Det er et mål, at børnene opnår handlekompetencer i forhold til de vilkår og valg, de møder i hverdagen.» at der i sundhedspolitikken lægges vægt på at eleverne involveres og at der er et handlingsorienteret perspektiv» at skolen sikrer børn/unges kendskab til og konsekvenser ved misbrug af rusmidler. 12

13 10. Børn/unge med særlige behov Det er værdifuldt, at der er stor opmærksomhed på elever med særlige behov, og at der reageres hurtigt, når en elev viser signaler på dårlig trivsel. Det er vigtigt, at lærere og pædagoger/pædagogmedarbejdere i Varde kommune agerer sammen med barnet og forældrene, og at kompetencepersoner fra PPR og Virksomheden Børn & Unge giver supervision og sparring. Det er værdifuldt at skolen i samarbejde med forældre skaber forudsætninger for, at tosprogede børn kan deltage aktivt i skolens liv og det danske samfund. Det er vigtigt at der sker en integration af børn og unge af anden etnisk oprindelse end dansk. Det er et mål, at en bekymring for en elev altid drøftes med en kollega/ leder samt forældre.» at skolen har en procedure, der sikrer, at en bekymring for et barn altid drøftes med en kollega/leder samt forældre» at PPR yder supervision til lærere/pædagoger/pædagogmedarbejdere med behov indenfor en reaktionstid på 1 mdr. Det er et mål, at forældre altid er inddraget, hvis et barn/ung har problemer.» at skolens procedure ved risikosignaler sikrer inddragelse forældrene Det er et mål, at alle i det tværfaglige samarbejde har en klar opfattelse af egen rolle.» at de tværfaglige rådgivningsgrupper er kendt og anvendes af skolen Det er et mål, at børn/unge med særlige behov gennemfører en skolegang, der giver dem mulighed for relevant uddannelse med efterfølgende beskæftigelse.» at lærerteamet i særlig grad er opmærksom og fokuserer på elevens styrkesider» at skolen sikrer undervisningsmaterialer, der i særlig grad støtter børn med særlige behovs læring fx it-baserede» at mentorordning er en mulighed for særlige målgrupper af unge Det er et mål, at skolen sikrer hurtig og konkret handling i forhold til børn, der viser dårlig trivsel bl.a. gennem inddragelse af de tværfaglige rådgivningsgrupper.» at der konkret er placeret et ansvar hos en tovholder for sikring af handling omkring det enkelte risikobarn» at der altid er lavet en konkret handleplan for det enkelte barn» at ingen elever er uden undervisningstilbud i mere end 14 dage» at der udarbejdes procedure for hvilke tværfaglige tiltag, der skal iværksættes inden en elev henvises til alternativt undervisningstilbud 13

14 11. Vidensdeling / kompetenceudvikling Det er værdifuldt, at der foregår en stor grad af vidensdeling, såvel internt som med samarbejdspartnere. Det er vigtigt at have et veluddannet personale, der er i besiddelse af stor kompetence. Det er et mål, at der foregår kompetenceudvikling/vidensdeling såvel internt på den enkelte skole som på tværs af skoler og institutioner.» at skolen i beskrivelsen af teamsamarbejdet og det øvrige samarbejde på skolen sikrer vidensdeling» at der er etableret faglige netværk på - og mellem - skoler» at skolen har afsat - og prioriterer - tid og øvrige resurser til kompetenceudvikling Det er et mål, at der er en åben og konstruktiv dialog mellem skoleledelsen og den enkelte medarbejder.» at der årligt afholdes MUS-samtaler» at der er et højt informationsniveau internt Det er et mål, at lærernes faglige kompetencer modsvarer de øgede krav om faglighed i skolen.» at alle skoler har minimum én linjefagsuddannet natur/teknik lærer eller lærer med tilsvarende kvalifikationer» at alle elever undervises i matematik af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer» at hvert fagområde har 1-3 lærere med særlige kompetencer, som andre kan trække på 14

15 12. Skoleledelse Det er værdifuldt, at der i skoleledelsen i fællesskab er de kompetencer til rådighed, der kan sikre såvel pædagogisk og personalemæssig som strategisk og administrativ ledelse af skolen. Det er et mål, at der på skolen er udarbejdet plan for ledelsesteamets uddannelse og kompetenceudvikling Det er et mål, at skolelederen skal have kvalifikationer svarende til Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) i skoleledelse.» at nyudnævnte skoleledere tager PD i skoleledelse» at der er udarbejdet en plan, for hvornår andre skoleledere med højere anciennitet tilbydes PD i skoleledelse Det er et mål, at der udarbejdes et kommunalt Kodeks for god skoleledelse. 15