HELHEDSRÅDGIVNING VAKTE LYKKE

Transkript

1 ARKITEKTGRUPPEN LANDSCENTRET HELHEDSRÅDGIVNING VAKTE LYKKE En stormskadet bygning gav ungt par hovedbrud over, hvad de skulle gøre ved den, og hvad valget ville betyde for helhedsindtrykket af gården Artikel bragt i Land & Liv Af Merete Hattesen Sådan lød et ungt vestjysk pars spørgsmål til Kræn Ole Birkkjær, som er arkitekt og landskonsulent på Landscentret, Plan & Miljø, Land og Byg. Han står for Landcentrets helhedsrådgivning på landbrugsejendomme, og det var netop sådan et besøg, han var på - med Land & Liv på sidelinien. Helheden er vigtig Skal vi vælte østlængen og bygge den op fra grunden - eller nøjes med at bygge den op i to tredjedel længde og lave dobbelt carport i gavlen? Eller skal vi helt fjerne østlængen - og i givet fald hvordan vil det komme til at hænge sammen som et helhedsindtryk. Og hvad med beplantningen, vejen og omgivelserne omkring? I skal ikke gøre nogen af delene lød hans svar til Mette og Claus Sørensen fra gården Nr. Stensig ved Rækker Mølle udenfor Skjern, som under besøget fik vendt de mange spørgsmål, de havde gået og tumlet med inde i deres hoveder, siden østlængen blev stormskadet i januar I skal ikke gøre nogen af delene sagde arkitekt Kræn Ole Birkkjær til parret. Det er synd at ødelægge gårdspladsens hyggelige firelængede miljø og rumvirkning ved at fjerne den ene længe helt eller lave den kortere. Det har været rigtig godt at få vendt tingene med Kræn Ole Birkkjær og få hans råd. For det er vigtigt for os, at vi laver en ordentlig planlægning og får overblik over helheden i bedriften, inden vi går i gang. Vi har spekuleret i mange ting, men manglede et overblik over, hvordan det ville påvirke det samlede udtryk. Og derfor ville vi ikke bare træffe en beslutning for den stormskadede bygning alene - det skulle spille sammen med resten af gårdens miljø og grønne områder, fortæller Mette og Claus Sørensen. Parret har sammen med deres to mindre børn boet på slægtsgården i 10 år, og forpagter de 34 hektar ud. Efterhånden har de fået sat det meste i stand. Men de syntes selv, at østlængen fra 1904 var i meget dårlig stand efter stormskaden, selvom forsikringen ikke ville totalskade den. Så dårlig, at de ikke troede, det kunne betale sig at renovere den.

2 Mette og Claus Sørensens problemområde var østlængen og området omkring den, som består af tilkørselsforhold til og fra landevejen og en beplantet trekant mellem staldlængen og den private vej, der trængte til forskønnelse. Det letteste og billigste ville være at vælte bygningen, og vi havde heller ikke umiddelbart noget at bruge den til, da vi ikke har dyr. Til gengæld ville det blive ret dyrt at skulle bygge længen op fra bunden i gammel stil igen, siger parret. For god til at vælte Besøget af Kræn Ole Birkkjær fik tankerne i en anden retning. For han mente ikke, at bygningen skulle væltes. Det er synd at ødelægge gårdspladsens hyggelige firelængede miljø og rumvirkning ved at fjerne den ene længe helt eller lave den kortere. Det vil forringe ejendommen. Og selve bygningen er for god at vælte. Den er forholdsvis stærk og en typisk vestjysk bygning med mørkerøde teglsten og lyse fuger. Det vil være svært og forkert at genopbygge den i helt samme stil, og også meget dyrt, mener han. Det var primært tag, loft og tagkonstruktion, der var i dårlig stand, og det ville Kræn Ole Birkkjær løse ved at sætte stålrammer ind i bygningen og lægge nyt tag på, der matcher med gårdspladsens øvrige tag. Nye, flotte, sorte pandeplader i stål, der ikke ruster, vil se rigtig flot ud her. Og så skal murene ikke fuges om, men repareres enkelte steder, siger Kræn Ole Birkkjær. Stålrammer har også den fordel, at bygningen vil få langt flere anvendelsesmuligheder, når stolper og andre snærende ting er væk, og der bliver et stort, frit rum med åbent op til kip, når etageadskillelsen er fjernet. Og måske kunne Mette Sørensens drøm om en gårdbutik med tøj eller blomster realiseres i længen. Tilmed vil det hæve ejendommens værdi og gøre den lettere at sælge, når den tid kommer.

3 Det vil være svært og forkert at genopbygge den i helt samme stil, og også meget dyrt, mener arkitekten. Man skal ikke bygge Nyt Gammelt!! Helheds- og udviklingsplaner Landscentret i Skejby oplever et større og større behov for at se på helhedsindtrykket af bedriften, fra alle kategorier af folk som bor på landet. Både fra fritidsbedrifter og store professionelle landbrug, der skal udvide, bygge nyt og få sine byggeplaner til at spille sammen med f.eks. miljøgodkendelser. Det fortæller Kræn Ole Birkkjær, arkitekt og landskonsulent på Landscentret, Plan & Miljø, Land og Byg. For tre fire år siden begyndte vi så småt at lave helheds- og udviklingsplaner, og i dag i tæt samarbejde med Faggruppen AgroArk, der består af arkitekter fra Bygningskontorerne rundt om i hele landet, fortæller han. Prisen for første besøg plus opfølgende notat, er på ca kr. plus moms. Yderligere rådgivning foregår efter timetakst. Helhedsplanlægningens fordele: bedre logistik og lettere arbejdsgange bedre og flottere anlægsorden gennemtænkte og fremtidssikrede anlæg foregribning af fremtidige problemer 4 trin der kan vælges helt eller delvist: 1. Opstartsmøde og registrering 2. Landskabsanalyse og situationsplan 3. Landskabsbeskrivelse 4. Visualisering i 3D

4 Arkitektgruppen, Landscentret, Århus N: Bygningskontoret Nord, Alborg SV: Byggeri og Teknik I/S, Randers: Byggeri og Teknik I/S, Vildbjerg: Tegnestuen Klint, Horsens: Bygnings- og Maskinkontoret, Aabenraa: Østlige Øers Svine- og Byggerådgivning, Ringsted: UDPLUK AF ARKITEKTENS RAPPORT OVER HELHEDSRÅDGIVNING PÅ BEDRIFTEN Principper for disponeringer af bygninger og udenomsarealer Østergaard er en firelænget gård, også kaldet et sluttet vestjysk gårdanlæg, med en fin gårdsplads som omdrejningspunkt og ankomstplads. Fra gårdpladsen er der adgang til stuehuset, garager i den vestlige avlsbygning og de øvrige avlsbygninger. Østlige længes rumlige virkning En diskussion om muligheden for - mere eller mindre - at fjerne den østlige tidligere kostald, blev "afslået". Argumenterne var: - ikke at miste helheden og symmetrien i gårdanlægget og dermed gårdspladsen som rum og som et godt sted at være - ikke at miste en forholdsvis stærk og typisk vestjysk bygning med mørkerøde teglsten og lyse fuger - at bringe bygningen i stand med for eksempel indbygning af stålrammer, som kan give et samlet stort volumen til forskellig anden anvendelse. Men hvis bygningen bliver fjernet, er det vigtigt med en visuel afgrænsning af gårdspladsen. For eksempel med et 0,9 meter højt bøge-pur som dækker hele bygningens areal, og hvori der plantes to rækker højstammede træer. Nyt tag skal matche Den østlige længe er stormskadet og i denne forbindelse skal der lægges nyt tag, for eksempel en "ny" pandeplade tagdækning. En galvanisering er nok for lys i jeres tilfælde, men en antrazitgrå vil stå godt til de mørkerøde mursten. Det er vigtigt at den nuværende detaljering, for eksempel overgangen mellem tag og mur fastholdes. Den helt tynde stålplade vil stå stærkt med et lille udhæng på maks. 10 cm og uden tagrender. Problematisk trekant Vedrørende udenomsarealerne, er indkørselsvejen fin og direkte målrettet gårdspladsen. Men trekantområdet mellem kommunevejen, indkørslen og østlængen skal strammes op, og gøres mere karakterfast. For at lede trafikken på kommunevejen og indkørslen til gården, vil en jordform være en løsning. Det er en jordopbygning med 30 til 35º hældning fra alle tre sider som mødes i en spids som skal afrundes let. Jordformen bør tilsås med græs og efterfølgende stå helt ren med en græs-slået overflade. Ind mod østfløjen skal der være et befæstet område, som danner vejen frem til porten i ladegavlen. Åbningen ud mod kommunevejen, spærres med et diskret hegn - for eksempel af et mørkt rio-net i stål. For at lede trafikken og medvirke til at sætte farten ned, foreslås plantet nogle vejtræer. To før hjørnet på laden og syv til otte træer efter - som samtidig markeret overgangen mellem vejen og den fine græsgrønning umiddelbart nord for laden. Arbejdsindkørslen er i dag ok, også i forhold til det fritliggende maskinhus, som skiller sig materialemæssigt fint ud i forhold til den oprindelige gård. Kig fra haven Umiddelbart vest for gården er der tilplantet et større areal, skovrejsning, som lægiver og remissedannelse for vildtet. Ligesom der er små åbninger i det gamle læbælte ud til "remissen", kan der også med fordel åbnes i læbæltsbeplantningen syd for haven ud mod markerne og udsigtspunkterne. Fra stuehusets fine syd- og vestvendte terrasse-områder vil det dagligt være en oplevelse at kunne kikke ud i landskabet på alle årstider.

5