Ekskursion - Dalum Landbrugsskole. Den 28. sept

Transkript

1 Ekskursion - Dalum Landbrugsskole Den 28. sept Tidsplan: kl Asmildkloster landbrugsskole, Viborg. Oplæg af Kræn Ole Birkkjær og Julie Trier, Plan & Miljø. Videncentret for Landbrug. Kørsel 30 min kl Besøg mælkekvægsbedrift. I/S Kuhr. Henry Kuhr, Bredmosevej 31, 8840 Rødkærsbro. Frokost Kørsel 30 min kl Besøg Svineavlsbedrift Jørgen Rask, Grågårdvej, 8620 Kjellerup. Link til rute: 1 / 11

2 Eksempel på et anderledes staldbyggeri - En rund malkestald. I/S Kuhr ved Henry Kuhr, Rødkærsbro. Malkestalden efter udvidelsen i : Kostald med sengebåse 285 pladser opført i Indvendig malkekarrusel fra Westfalia med 60 pladser. Inventar fra Jyden Bur. Spaltegulv med dybe gyllekanaler og rundskyl på alle gangarealer. Stalden er opført som en 36 kant (rund stald) Hele råbygningen er leveret af DS (Dansk Stålindustri) i Hobro. Stalden er forsynet med ydervægge af sandwich elementer med indstøbte ventilations kasser fra Turbovent. Taget er profilerede stålplader med en kondens isolering bestående af en mineraluld og en plast membran. Ventilations afkast via et jalousi i bygnings top. Bygninger har en diameter på ca. 62 m. og en total højde på 22,5 m. Stalden er indrettet med malkekarrusellen i centrum af bygningen. Derefter er der en opsamlingsplads hele vejen rundt om malkestalden. Derefter 3 rækker sengebåse med en gang rundt langs ydervæggen. Fodring i en eksisterende bygning (den gamle løsdriftsstald) Fritliggende 8 kantet servicebygning med underjordisk tunnel ind under stalden til malkestalden. Rundt langs malkestalden er der en inspektionsgang med fri udsyn over hele stalden med opgang fra malkestalden. Malkekarrusellen er placeret i midten af bygningen. Der er plads til 60 køer. 2 / 11

3 Stalden udvides i Myndigheds plantegning til udvidelsen i Myndighedssnit til udvidelsen i / 11

4 2008: I 2008 udvides stalden med yderlig 2 rækker sengebåse med 180 pladser samt inddragelse af den eksisterende foderlade til aflastningsareal med dybstrøelse med plads til ca. 60 køer. I alt 500 køer. Nyt foderbord langs ydervæggen med køerne i beskyttede ædebåse bag en enkel forbom. Udfodring med en computerstyret blandevogn på hængebane fra det hollandske Trioliet Triomatic. Ny fodercentral indrettes i eksisterende foderlade ved siden af stalden. Gangarealerne er nu blevet forsynet med en skraberrobot til renholdelse af spaltegulvet. Det nye foderbord langs ydervæggen Foto og informationer leveret af Helge Kromand, Specialkonsulent kvæg, Videncentret for Landbrug. 4 / 11

5 Eksempel på et nyt anlæg uden tilknytning til eksisterende produktion. Svineavlsbesætning Det andet sted vi skal besøge er et projekt, hvor der er udarbejdet en fysisk helhedsplan. Helhedsplanen indeholder det samlede staldanlæg, interne og eksterne infrastrukturer samt natur og landskab. Efter en grundig planlægning af staldanlæggets indretning er der overvejet mulige anlægsordner og udpegninger af eventuelle byggefelter på moræneplateauet. Der er derudover udarbejdet en beplantningsplan, som er med til at sammenbinde anlægget med landskabet. I det følgende bliver de enkelte delelementer beskrevet. Da der er tale om et nyt anlæg på bar mark, er der inkluderet mange faktorer andre projekter vil kræve knap så meget beskrivelse da en del af forudsætningerne kan være fastlagt på forhånd. Det udarbejdede materiale har været til stor hjælp i beslutningsprocessen og i dialogen med myndighederne. Etape 2 har været planlagt fra begyndelsen og er i myndighedsbehandling pt. Kort overordnet projektbeskrivelse og afgrænsning Den pågældende ejendom blev købt med henblik på opførelse af helt nye driftsbygninger De eksisterende driftsbygninger var ikke længere egnede til produktion og bygherre har derfor, selvom det ikke vil være et myndighedskrav, vurderet at de nuværende driftsbygninger med fordel kunne fjernes. I stedet er der opført et nyt anlæg på et tilstødende markfelt. Landskabstype Landskabet er et småbølget morænelandskab på kanten af den nord-sydgående israndslinie. Vigtige landskabselementer Den typiske beplantning på markfelterne består af stramme og præcise læhegn, der er med til at understrege og afgrænse landskabsrummene. Billeder fra området med bevoksning langs israndslinien samt læhegn I det aktuelle landskab er der mindre vandløb og små vandhuller. Vandløbene løber typisk i forholdsvis markante dalsænkninger med mere eller mindre vildtvoksende beplantninger. De 5 / 11

6 landskabselementer har været vigtige forudsætninger i planlægningsprocessen i forhold til placeringen af det nye staldanlæg. Det aktuelle byggefelt er markeret med rødt. Anlæggets placering Den nye placering af byggeriet er derudover valgt ud fra primært to kriterier: Da byggeriet er stort var det vigtigt at få det placeret med god afstand til den offentlige vej, så det opleves på afstand. Derfor blev en placering mellem det eksisterende gårdanlæg og vejen fravalgt. Byggeriet tager derudover afsæt i et eksisterende læhegn, der danner en markant grænse i landskabet. Byggeriet får derved en ramme, som er med til at fastholde det i det samlede landskabsbillede uden at skjule staldanlægget. Beplantningerne er med til som overgangselement at sammenbinde det til omgivelserne. Stuehuset fra den oprindelige gård og de største træer er bevaret således, at de sammen med vejføringer og beplantninger udgør en sammenhængende helhed med det nye staldanlæg. 6 / 11

7 Anlægget set fra den kommunale vej. Den eksisterende beplantning er med til at fastholde byggeriet i det samlede landskabsbillede uden at skjule staldanlægget. Anlæggets tilpasning til terræn Terrænet omkring nyetableringen er bearbejdet forholdsvis lidt. Det nye gårdanlæg ligger på et byggefelt, som er udlagt i to forskellige plateauer det ene giver en flade, der giver plads til bygningerne. Gylletanke og fodersiloer er placeret på et lavere liggende plateau, både for at reducere højdevirkningen, men også for at skabe en bedre differentiering mellem anlæggets enkelte elementer. Situationsplan 7 / 11

8 Her ses, hvorledes siloerne og gylletankens dominans i landskabet er mindsket ved, at terrænet, de er placeret på, er sænket. Anlæggets skala og tilpasning Opstalt, hovedindgangen Anlægget er opdelt i mindre enheder for at reducere de enkelte bygningers størrelse og dermed tilpasse det til det afgrænsede landskabsrum og den forholdsvis lave læhegnsbeplantning. Anlægget vil samlet være ca m2 og med bygningshøjder på 9-10 m. Byggeriet kommer ikke op over den eksisterende bevoksnings silhuet. Det holder sig under trætoppene og får derved en mørk baggrund, hvor bygningerne falder i med deres afdæmpede mørke farver. 8 / 11

9 Beplantning og udenomsarealer En ny vej til let trafik er etableret fra kommunevejen med direkte sigte på indgangspartiet til det nye staldanlæg. Vejen er ikke markeret med beplantning, men er hævet ca. 0,3 m over terræn og med græs præcist op til vejbelægningen (grus). Ankomst fra kommunevejen til let trafik. De grå tagflader indikerer etape 2. Situationsplan med den komende udvidelse indtegnet. En ny vej for den tunge trafik til det nye produktionsanlæg fik en præcis vejføring, som flugter med den nuværende læhegnsstruktur. Det eksisterende læhegn suppleres med et læhegn i tre rækker umiddelbart øst for vejen, startende ved indkørslen og helt frem til bygningerne. Mellem læhegnene og foran den centrale del af nyanlægget er plantet en lav bøgehæk. Formålet er at stramme linjerne op foran den centrale del af bygningsanlægget og give indsigt. På begge sider af ankomsten er etableret græsgrønninger med forholdsvis lave (ca. 3 m) æbleeller kirsebærtræer plantet i et stramt grid. Mellem bygningen mod nord og kornsiloerne er der græs. Det samme er princippet omkring og op til de andre bygninger mod vest og syd. Umiddelbart nord for gylletankene etableres et stramt 2 til 3 rækket hegn på en jordvold, som er dannet af overskudsjorden fra udgravningen til gyllebeholderne. 9 / 11

10 Anlæg og byggeri Anlægget opføres i afdæmpede grå nuancer. Dette er med til visuelt at gøre byggeriet mindre og er samtidig diskret i forhold til landskabets farver. Alle bygningers ydervægge inkl. gavltrekanter består af koksgrå indfarvede afsyrede betonelementer. Betonelementerne er ført helt op i gavlen, hvorved bygningerne fremstår mere rolige og som en form. Tagbeklædningen består af koksgrå bølgeeternitplader. De vandrette udluftningsbånd markerer bygningernes horisontale linjer. Bygningen suppleret med et enkelt farvet element ved hovedindgangen til anlægget. Detaljeringen er med til at skabe et indtryk af helhed. Udluftningsbåndene er designed specielt til denne bygning og soklen er malet sorte, hvilket får bygningen til at se lettere ud. De indfarvede afsyrede betonelementer skifter farve fra lys grå om sommeren til mørkere grå om vinteren i takt med det danske vejrs skiftende fugtighed, og de falder på den måde godt i med årstidernes skiftende lys og mørke. Udsigten fra personale faciliteterne mod kommunevejen og interiører billede af stalden. 10 / 11

11 Bygherre: Jørgen Salhøj Rask, Landskabs-og bygningsarkitekter: Plan & Miljø, Videncentret for Landbrug, ved Kræn Ole Birkkjær og Trine Eide. Indretning af produktionsanlæg: Skovgaard Agro Consult. Projektering: Byggeri & Teknik, Landbocentret i Herning Bygningspræmiering: 2009 for arkitektonisk kvalitet af Silkeborg Kommune. Kræn Ole Birkkjær og Julie Trier Videncentret for Landbrug PLAN & MILJØ 11 / 11