Opgavebeskrivelse og scoping for Vurdering af Virkninger på Miljøet for Pituffik Titanium Projektet

Transkript

1 Opgavebeskrivelse og scoping for Vurdering af Virkninger på Miljøet for Pituffik Titanium Projektet

2 Opgavebeskrivelse og scoping for Vurdering af Virkninger på Miljøet for Pituffik Titanium Projektet Rekvirent Dundas Titanium A/S Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 DK-4000 Roskilde Denmark Projektnummer Projektleder Udarbejdet af Kvalitetssikring Version Godkendt af Flemming Pagh Jensen Flemming Pagh Jensen Erik Mandrup Jacobsen Final Lea Bjerre Schmidt Dato

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING VVM PROSESSEN MINESELSKABET PROJEKTETS BELIGGENHED DET SORTE SAND PITUFFIK TITANIUM PROJKTET UNDERSØGELSESOMRÅDET KLIMA LOKAL UDNYTTELSE MILJØET Naturen på landjorden Havmiljøet DE VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER DEL II OPGAVEBESKRIVELSE FOR VVM FORESLÅEDE YDERLIGERE MILJØUNDERSØGELSER REFERENSER APPENDIKS I NOTAT OM FLYTÆLLING AF HAVPATTEDYR 3 / 40

4 1. INDLEDNING Mineselskabet Dundas Titanium A/S ønsker at udnytte en forekomst af titaniumrigt sort sand på sydkysten af Steensby Land nær Pituffik i Nord Grønland. For at opnå en udnyttelsestilladelse kræver de grønlandske myndigheder, at der udarbejdes en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) redegørelse. VVM redegørelsen skal udarbejdes i henhold til anvisninger udarbejdet af Råstofstyrelsen. 2. VVM PROSESSEN Første trin i VVM-processen er en indledende scoping-fase, hvor det afklares, hvilke emner, der skal indgå i det videre forløb, og det bestemmes, i hvilket omfang der er behov for specielle studier herunder hvor omfattende de i givet fald skal være. Når scoping-fasen er afsluttet, udarbejdes en opgavebeskrivelse for VVM redegørelsen. Dette udkast til opgavebeskrivelse 1 består af to dele: Del I indeholder en kort beskrivelse af det foreslåede projekt med omtale af de steder, hvor aktiviteterne vil finde sted. Områdets klima samt flora og fauna beskrives også. Ydermere indeholder Del I en omtale de forhold ved projektet, som menes at kunne medføre negative påvirkninger af miljøet. Del II omfatter opgavebeskrivelsen for VVM redegørelsen, dvs. en gennemgang af de emner som medtages i VVM en, samt omtale af de undersøgelser som vil blive gennemført for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger for at kunne udarbejde VVM redegørelsen. Før arbejdet med VVM redegørelsen kan fortsætte skal udkastet til opgavebeskrivelsen i offentlig høring, hvor alle kan komme med kommentarer og spørgsmål til dokumentet. Efter høringen udarbejdes en Hvid Bog med alle de indkomne kommentarer og spørgsmål samt mineselskabets og de grønlandske myndigheders svar. Dundas Titanium vil også overveje om der er behov for at revidere mineprojektet samt scoping og opgavebeskrivelsen. Den reviderede udgave af scoping og opgavebeskrivelsen fremsendes derefter til godkendelse hos de grønlandske myndigheder. 1 Dokumentet findes også på grønlandsk og engelsk 4 / 40

5 Del I 3. MINESELSKABET Dundas Titanium A/S ( Dundas Titanium ) har hjemme i Grønland og er eneejer af Pituffik Titanium Projektet ( Projektet ). Dundas Titanium A/S er ejet af Bluejay Mining Plc som er noteret på børsen i London (London Stock Exchange AIM market). 4. PROJEKTETS BELIGGENHED Det foreslåede mineprojekt ønskes gennemført indenfor Dundas Titanium s licensområde på sydkysten af Steensby Land i Nord Grønland (Figur 1). Licensområdet omfatter både et land- og et havområde. Den nærmeste by er Qaanaaq, som ligger omkring 80 km nord for projektet. Thule Air Base befinder sig omkring 40 km sydøst for projektet. Projektområdet består af strande afbrudt af mindre områder med klippegrund. Længere inde i landet findes mange strandvolde og lave sand-terrasser. Terrænet stiger kun svagt fra stranden og de første omkring 2 km ind i landet, hvor der findes en gammel kystskrænt. De lave terrasser gennemskæres med jævne mellemrum af vandløb, som fører smeltevand til havet. Der findes også en række mindre laguner bag klitterne. I det meste af området er vegetationen sparsom og begrænset til de lavtliggende områder. Plantedækket består overvejende af dværgbusk heder med mange laver. 5 / 40

6 Figur 1. Dundas Titanium s licensområde (EL2015/08) langs sydkysten af Steensby Land. 6 / 40

7 5. DET SORTE SAND Sort sand med højt indhold af tunge mineraler findes langs flere kyster i Thule regionen. Den største forekomst findes langs sydkysten af Steensby Land, hvor sort sand er fundet langs 80 km af kysten. En anden stor forekomst findes ved Pituffik (North Star Bugt). Det sorte tunge mineralsand stammer fra basalt med højt titanium indhold, som med tiden er blevet nedbrudt af vejret, så der er dannet depoter med højt indhold af titaniumrigt sand på kystsletten og langs stranden. Ved Pituffik indeholder sandet de tunge mineraler ilmenit og magnetit. Magnetit er kun en lille bestanddel i sandet og udgør omkring 5%, mens ilmenit, hvis indhold kan overstige 70% nær Moriusaq, består af c. 40% titanium oxid (TiO2). Sand depoterne langs sydkysten af Steensby Land halvøen omfatter tre typer: Hævet havbund, som indeholder ilmenit over en bredde på mere en end km og forekommer langs mere end 20 km af kyststrækningen. Den aktive strand, som omfatter strandvoldene, selve stranden samt tidevandszonen. Prøver indsamlet fra dette område for år tilbage havde et indhold af ilmenit på 70%. Druknede stande, som omfatter områder ud for de aktive strande. Figur 2. Forekomsten af sort sand langs sydkysten af Steensby Land halvøen 7 / 40

8 6. PITUFFIK TITANIUM PROJKTET Pituffik Titanium Projektet har til formål at udnytte det værdifulde titanium oxid i forekomsterne af sorte sand langs sydkysten af Steensby Land halvøen. I første omgang vil projektet fokusere på strandområderne ved Moriusaq (Moriusaq Bugten). Et andet potentiel udnyttelsesområde er Iterlak 13 km sydøst for Moriusaq, hvor den største forekomst med høj lødighed findes. På nuværende tidspunkt forventes det, at mineaktiviteterne kun vil foregå i årets varmeste måneder typisk i fire måneders perioden fra midt eller sidst i juni til først i oktober. I denne periode er vejret i området normalt stabilt med rolige vindforhold. Sejlads til projektområdet forventes generelt at kunne foregå i fire måneder, hvis der ikke benyttes is-klassificerede skibe. I de senere år er isen dog brudt tidligere op, hvilket tillader adgang i en længere perioder. Projektet vil omfatte mine drift i den aktive strandzone og/eller sandsugning fra havbunden. Desuden indgår et oparbejdningsanlæg og anlæg til opbevaring af materiale samt til at laste materiale på skibe. Desuden indgår indkvartering til medarbejderne samt vand- og elforsyning. Dundas Titanium overvejer to modeller for placeringen af indkvarteringen af medarbejderne, anlægget til at oparbejde og lastningen af skibe. Den ene består i at bygge anlæggene på land ved siden af den forladte bygd Moriusaq (Figur 1). Den anden model indebærer indkøb af et brugt skib (bulk carrier) med henblik på at installere anlæggene på skibet. Ud over oparbejdnings-anlægget vil det også omfatte indkvartering af medarbejderne, lagning af koncentratet og elværket. I det følgende indgår begge modeller i vurderingen af eventuelle miljøpåvirkninger. Projektets hovedkomponenter omfatter således: Mineaktiviteterne Mineaktiviteterne vil omfatte to metoder; enten opgravning af tørt materiale fra stranden med bulldozere og gravemaskiner eller optagning af vådt materiale fra havbunden langs stranden ud til ca. 10 meters vanddybde med en sandsuger eller offshore gravemaskine. Oparbejdningsanlægget Oparbejdningsanlægget adskiller det tunge mineral koncentratet fra strandsandet ved hjælp af tyngdekraft og magnetseparation hvorved der produceres tungt mineral sand, som er salgsproduktet. Anlægget opstilles enten på stranden tæt på området, hvor sandet opgraves, eller på et skib. Oparbejdningen af mineral sandet består af fire trin: 8 / 40

9 Et attrition kredsløb, som vil smelte eventuel is, frigøre de enkelte mineralpartikler og rense mineralernes overflade. Et tyngdekrafts kredsløb, hvorved de lette mineraler sorteres fra. En lav intensitet magnet separation, hvorved magnetit sorteres fra. En høj intensitets magnet separation til adskillelse af det tunge mineral sand. Attritionsenheden vil operere med omkring 70% v/v faststof. Attrition kredsløbet anvender saltvand fra havet som i videst muligt omfang genbruges. Der tilsættes ikke kemikalier til processen. Der vil gradvist blive tilført mere vand, efterhånden som kredsløbet mister vand. Vandet opbevares i isolerede tanke. Attrition kredsløbet blive varmeisoleret, således at indholdet kan opvarmes ved at tilføre varmt vand. Temperaturen i vand/sandblandingen i attrition kredsløbet vil dog stige alene som følge af gnidningsmodstanden mellem partiklerne, og mellem partikler og den arm som skaber omrøringen. Der bliver muligvis behov for at tilføre ekstra varme i form af damp fra en kedel. Efterfølgende genindvindes vandet fra attrition kredsløbet og genbruges. Det er planen at udlede overskydende vand til havet. Det er målet at det skal fremstilles omkring tons ilmenite koncentrat om året. Vand/sandblandingen fra attrition kredsløbet pumpes gennem en rørledning til et procesanlæg, hvor gravitations- og magnetseparationen finder sted. Dette anlæg opstilles enten på land eller til havs, enten på en pram eller på skibet. Overskydende vand fra processerne ledes efter planen ud i havet. Det er planen at opbevare det færdige salgsprodukt (tungt mineral sand) på land eller i lastrum på skibet. Der vil blive bygget et lasteanlæg, så koncentratet kan lastes over på fragtskibe. Det er planen at sejle koncentratet til kunder rundt omkring i verden. Det strandsand, som bliver tilbage fra oparbejdningsprocesserne, returneres til stranden, hvor det vil udfylde de huller som er skabt eller det vil blive deponeret på havbunden. Ved valget af metode og stedet hvor sandet deponeres vil indgå miljømæssige hensyn. Skibslastningssystemet I forbindelse med lastningen af det salgbare tunge mineralsand på fragtskibene, overvejer Dundas Titanium at benytte en såkaldt Floating Production, Storage and Offloading (FPSO). Ved denne metode transporteres det løse materiale med pram ud til et opankret fragtskib som udgør et mellem-lager eller pumpes igennem en rørledning til en mellem-lager platform. Når en stor mængde materiale er samlet på prammen, fø- 9 / 40

10 res det automatisk over i lastrummene på skibet. Platformen der benyttes til mellemlager er enten en pram med kraner/transportbånd eller en bulk carrier som er ombygget til at modtage materiale fra pramme eller til at opbevare materiale i sine egne lastrum. Et mellem-lager vil gøre lastningen meget hurtigere end hvis materialet skulle lastes fra pramme. Lastesystemet vil skulle passe til skibe på op til tons dødvægt. Det forventes at mellem 5 og 8 fragtskibe vil anløbe minen hver sæson. Indkvartering Indkvarteringen (på land ved Moriusaq eller om bord på en bulk carrier) vil omfatte en spiseafdeling, vaskeri og muligheder for fritidsaktiviteter. Øvrig infrastruktur Yderligere infrastrukturelementer omfatter følgende: El- og vandforsynings og opbevaringsanlæg til levering af drikkevand, til procesanlægget og til slukning af brand. Værksteder, opholdsrum En heliport til medarbejderne og evakuering i tilfælde af sygdom og ulykker. Varme- og varmegenindvindings anlæg. IT og kommunikations anlæg. Affalds- og spildevandshåndteringsanlæg. Det forventes, at minens levetid er 30 år. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvor mange ansatte minen vil få, men overslag er vist i tabellen nedenfor. Model 1: Indkvartering og anlæg på land Anlægsfasen Driftsfasen 100 personer personer Model 2: Skibsløsning 30-50personer personer 10 / 40

11 7. UNDERSØGELSESOMRÅDET Formålet med scoping-fasen er på et tidligt tidspunkt i mineprojektet at identificere de miljøaspekter, som er relevante at inddrage i forbindelse med udarbejdelse af VVM redegørelsen for Pituffik Titanium Projektet samt at få afklaret behovet for yderligere undersøgelser for at fremskaffe de nødvendige data til VVM redegørelsen. Det geografiske område, som dækkes i forbindelse med scoping-fasen, er det samme, som vil blive dækket af VVM redegørelsen. Det omfatter selve mineområdet samt et omkringliggende område (se Figur 3). I det følgende omtales dette område som Undersøgelsesområdet, og det defineres som det geografiske område, hvor det kan forventes at projektet kan medføre en målbar eller potentiel påvirkning i form af forstyrrelse af områdets naturlige flora og fauna eller forurening (støj, støv, vandforurening m.v.). Da projektet omfatter skibsfart til og fra mineområdet, indgår det nærliggende havområde, som skibene passerer igennem, også i scoping-fasen (se Figur 4). Figur 3. Undersøgelsesområdet for scopingen (og VVM redegørelsen). 11 / 40

12 Figur 4. Den forventede skibsrute til og fra mineområdet. 8. KLIMA Pituffik Titanium Projektet vil blive gennemført i et område med højarktisk og kontinentalt klima. Den gennemsnitlige årlige nedbør ved Thule Air Base (c. 40 km fra Moriusaq) er omkring 124 mm, hvoraf det meste falder som sne. Mest nedbør falder i august og september (Tabel 1). Snedybden er størst i april, mens sneen i juli og august er smeltet bort fra jorden i lavlandet. Gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned ved Thule Air Base (juli) er 4,6 C, mens gennemsnitstemperaturen i den koldeste måned (februar) er -24,6 C ifølge målinger publiceret af World Climate ( Om sommeren dannes der ofte tåge langs kysten. Fra sidst i oktober til midt i februar er det mørketid. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Gennemsnitstemperatur o C -23,3-24,6-24,1-17,0-5,6 1,5 Gennemsnitlig nedbør mm Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gennemsnitstemperatur o C 4,6 3,8-1,7-9,8-16,6-21,6 Gennemsnitlig nedbør mm Tabel 1. Den gennemsnitlige månedlige temperatur og nedbør ved Thule Air Base 40 km sydvest for Undersøgelsesområdet (fra World Climate 12 / 40

13 9. LOKAL UDNYTTELSE Moriusaq er den eneste bebyggelse på Steensby Land halvøen. I 1980 boede der 80 mennesker i bygden, som da havde adgang til både TV, radio og telefon og havde et lille kraftværk. I 2009 var antallet af beboere faldet til 5 personer, og i september 2010 forlod de sidste bygden. Hovedparten er flyttet til Qaanaaq. De fleste huse, kraftværket og heliporten står stadig tilbage. Thule Air Base er en amerikansk base c 40 km sydøst for Moriusaq. Basen er ikke del af en grønlandsk kommune, men en enklave i Grønland, udenfor grønlandsk lovgivning. Qaanaaq er den by, der ligger tættest på den foreslåede mine. I en ret linje er afstanden til Moriusaq 83 km, mens afstanden med båd er omkring 135 km. Figur 5. Beboede og forladte beboelser i nærheden af Steensby Land halvøen. Qaanaaq har omkring 640 indbyggere. Jagt og hvalfangst er de traditionelle erhverv, som hovedsagelig omfatter sæler (remmesæl og ringsæl), narhval, hvalros og havfugle. Undertiden foregår der også jagt på rensdyr og moskusokse. Hvidhval er et mindre vigtigt jagtobjekt. Enkelte vågehvaler er blevet skudt i de senere år. 13 / 40

14 Om vinteren og foråret foregår der traditionel jagt på hvalros, hovedsagelig langs nordgrænsen af Nordvandet (nord for Qaanaaq) og omkring Saunders Ø samt ud for Moriusaq (Egevang 2015). I juni forlader de fleste hvalrosser den østlige del af Nordvandet, for at bevæge sig til fourageringsområder langs den canadiske del af Nordvandet. Nordvandets hvalros bestand er fredet mellem 1. juli og 1 oktober. De mindre arter af sæler jages for det meste i fjordene tæt på Qaanaaq. Desuden foregår der en traditionel jagt på narhvaler, som især finder sted i Inglefield Bredning øst for Qaanaaq, hvor et stort antal narhvaler samles i fjordens østlige del fra maj til oktober (Egevang 2015). Den traditionelle jagt på fugle omfatter hovedsagelig polarlomvie, søkonge og ederfugle. Disse fugle er kun tilstede i Qaanaaq området om sommeren. I de senere år er helleflynderfiskeri blevet den vigtigste indtægtskilde for de omkring 100 fangere/fiskere, der bor i Qaanaaq. Helleflynderfiskeriet foregår mest om vinteren (gennem huller i isen) øst for Qaanaaq, især i nærheden af Qeqertat, 60 km øst for Qaanaaq i bunden af Inglefield Bredning (se Figur 5). 14 / 40

15 10. MILJØET Dette afsnit giver en kort beskrivelse af naturen i Undersøgelsesområdet, med fokus på de arter, som potentielt kan blive påvirket af de foreslåede mineaktiviteter. Naturen på landjorden En undersøgelse af plantedækket på kystsletterne omkring Moriusaq og Iterlak i august 2016 viste, at vegetationen overordnet kan inddeles i fire plantesamfund (Orbicon 2016): 1. Dværgbusk hede 2. Moser 3. Klippegrund 4. Sneleje Der blev ikke fundet plantearter som er kendte som sjældne eller truede i Grønland (Orbicon 2016). Figur 6. Dværg-busk hede tæt på Moriusaq Polarræv og arktisk hare og måske fra tid til anden ulv er de eneste landlevende pattedyr, som menes at forekommer i Undersøgelsesområdet. Det forekommer usandsynligt at de planlagte mineaktiviteter vil kunne medføre nævneværdig negative påvirkninger af disse dyr. 15 / 40

16 Feltbesøget i august 2016 viste også, at områdets landfugle hovedsagelig består at almindelige og vidt udbredte arter, her i blandt nogle få ynglende vadefugle på øerne (Orbicon 2016). Figur 7. Udbredelsen af (genindførte) moskusokser (rød ring) og rensdyr (gul ring) i Qaanaaq området Moskusokser forekom oprindelig vildt i Qaanaaq området, men et for stort jagttryk udryddede dem i 1800 tallet. I 1986 blev syv unge moskusokser genudsat ved Cape Atholl tæt på Thule Air Base. I september 2015 blev denne bestand anslået til at omfatte 276 dyr inden for det området, der er vist på Figur 7 (Cuyler et al. 2016). De planlagte mineaktiviteter vil ikke kunne påvirke moskusoksebestanden ved Thule Air Base. Den oprindelige vilde rensdyrbestand i Thule området uddøde i 1930 erne, men i 1965 blev ni semi-domesticerede rensdyr udsat i Olrik Fjord området. Efterkommere af de udsatte dyr findes tilsyneladende stadig i et begrænset område nord for Olrik Fjord (Figur 7). De planlagte mineaktiviteter vil ikke kunne påvirke rensdyrbestanden ved Olrik Fjord. Havmiljøet De planlagte mineområde langs sydkysten af Steensby Land halvøen ligger på grænsen af polyniet Nordvandet og skibsruten til mineområdet vil passere igennem dets sydøstlige del (Figur 8). Et polynie er et havområde, hvor der selv om vinteren altid er 16 / 40

17 tyndt isdække eller åbent vand i et område, hvor der ellers skulle forventes tyk is. Nordvandet er det største polynie på den nordlige halvkugle, og et af de biologisk mest produktive marine områder i arktisk. Figur 8. Satellitbillede der viser området med åbent vand i Nordvandet den 26 maj 2008 (fra Åbenvandsområdet i Nordvandet udvikler sig fra et relativt lille område om vinteren, hvor isen er tyndere end i det omgivende område, til et stort isfrit havområde i juni. Senere på sommeren ophører det med at kunne erkendes som et is-omkranset området i Baffin Bugten. Selv om området ofte har 95% isdække i januar, er isen mobil og gennemskåret af mange åbne sprækker (Melling et al. 2001). Som noget helt usædvanligt for arktiske egne starter væksten af planteplankton og primærproduktionen allerede i april og er høj igennem hele den isfri periode. Den store primærproduktion er baggrunden for et artsrigt zooplankton samfund, som igen udgør fødegrundlaget for store antal fisk, havpattedyr og havfugle. Med hensyn til områdets biologi, er Nordvandet udpeget til et af de vigtigste havområder i Grønland. I en nylig rapport har Christensen et al. (2012) identificeret de havområder i Grønland, som er de økologisk mest værdifulde og følsomme over for skibstrafik. I tråd med retningslinjer fra International Maritime Organisation s (IMO) blev Særligt Følsomme Havområder (Particularly Sensitive Sea Areas - PSSA) i Grønland udpeget på baggrund af 11 kriterier. Undersøgelsen identificerede 12 PSSA områder i Grønland, som blev rubricerede i fire kategorier. To af områderne blev henført til Prioritet 1 (den højeste kategori) hvoraf 17 / 40

18 det ene var Nordvandet. Den afgrænsning af den grønlandske del af Nordvandet, som blev brugt til at vise udbredelse af den grønlandske del af Nordvandet i Christensen et al. (2012) er vist i Figur 9. Figur 9. Den grønlandske del af Nordvandet (V1) i henhold til den definition, som er benyttet i Christensen et al. (2012). Kriterierne for at Nordvandet fik prioritet 1 i Christensen et al. (2012) undersøgelsen er følgende: Den nordlige del af Nordvandet samt Inglefield Bredning er vigtige for narhval om sommeren med op til dyr samlet. Nordvandets bestand af hvalrosser er om sommeren på mindst De fleste af disse tilbringer vinteren i den østlige grønlandske del af Nordvandet og sommeren i den vestlige canadiske del. Nordvandet er et meget vigtigt område for hvidhvaler. Anslået vandre fra Lancaster Sound i Canada til den vestlige del af Nordvandet. Mange tilbringer vinteren i området. Grønlandshvaler udnytter den sydlige del af Nordvandet og nogle få overvintrer i området. Nordvandet er et vigtigt overvintringsområde for unge ringsæler (vigtig føde for isbjørne), som udnytter den tynde havis i den østlige, grønlandske del. Den nordlige del af Nordvandet har en bestand på omkring to hundrede isbjørne. Disse bjørne har kontakt med bestandene i Baffin Bay (c dyr) og Lancaster Sound (2,500 dyr). Fast-is kanten, der omkranser Nordvandet og området ved Kap York, er af særlig betydning. 18 / 40

19 Omkring 80% af verdensbestanden af søkonge er afhængig af Nordvandet mellem maj og september, hvor anslået 30 millioner par yngler langs den grønlandske side af polyniet. Over halvdelen af den grønlandske ynglebestand af polarlomvie yngler i fem kolonier, hvoraf c par er afhængige af den østlige del af Nordvandet fra maj til august. Den truede ismåge findes i hele Nordvandet om sommeren og yngler på Ellesmere Island (i Canada). Havdykænder især kongeederfugl fælder langs de grønlandske kyster af Nordvandet. Følgende pattedyr og fugle, som er optaget på den grønlandske rød liste over truede arter, optræder i Nordvandet: isbjørn, hvalros, grønlandshval, hvidhval, narhval, ederfugl, ismåge, ride, havterne, polarlomvie og lunde. I det følgende gives en kort omtale af de listede arter i forhold til deres forekomst i eller tæt ved Undersøgelsesområdet med henblik på at fastslå, om det er sandsynligt, at der vil kunne opstå konflikter i forhold til det foreslåede mineprojekt. Hvalros Hvalrosser forekommer i Nordvandet året rundt, hvor de er tæt knyttet til områder med relativt lavt åbent vand samt havis, som de kan hvile på, når de ikke søger føde (Stewart et al. 2014, Egevang 2015). Bankerne langs den grønlandske kyst af Nordvandet menes at være af særlig betydning for de overvintrende hvalrosser (Heide-Jørgensen et al. 2016). Dette omfatter sydkysten af Steensby Land, hvor flere hvalrosflokke blev set tæt ved kysten km sydøst for Moriusaq i forbindelse med transekt tællinger fra fly i midten af april 2014 på et tidspunkt, hvor det meste af polyniet var dækket af is (Heide-Jørgensen et al. 2016). Om sommeren (juli-august) har de fleste hvalrosser forladt det østlige Nordvands kyster og er svømmet til fourageringsområder langs den canadiske side af Nordvandet, især til østsiden af Ellesmere Island (Stewart et al. 2014). Disse forårsbevægelser starter formodentlig i maj-juni, hvor undersøgelser fra fly i 2009 og 2010 viste, at hvalrosser hovedsagelig optrådte i et bælte fra Grønland til Ellesmere Island i den sydlige del af Nordvandet omkring N breddegraden (Figur 10) på både lavt og dybt vand (Heide-Jørgensen et al. 2013). I maj-juni 2009 blev der gjort to observationer af hvalrosser tæt på Moriusaq (Figur 10), og upublicerede data fra Grønlands Naturinstitut af satellitmærkede dyr viser, at hvalrosserne i 2015 formodentlig forlod Wolstenholme Fjord umiddelbart øst for Undersøgelsesområdet midt i juni for at svømme mod Canada (Heide-Jørgensen, Flora & Oberborbeck Andersen 2016). 19 / 40

20 Figur 10. Observationer af hvalrosser i Nordvandet i forbindelse med flytællinger i maj-juni 2009 og 2010 (modificeret fra Heide-Jørgensen et al. 2013). Da der praktisk taget ikke findes hvalrosser i Nordvestgrønland i perioden med åbent vand (Stewart et al. 2014) og da syd-vestkysten af Steensby Land normalt er isfri fra sidst i juni til begyndelsen af oktober synes det usandsynligt, at der oversomre hvalrosser indenfor Undersøgelsesområdet. Det synes derfor usandsynligt, at den planlagte mine vil kunne forstyrre hvalrosser. For at skaffe yderligere data om hvalrossernes (og andre havpattedyr) forekomst indenfor det havområde hvor der ønske minedrift, gennemføres der som led i miljøundersøgelsesprogrammet i 2017 otte flytællinger (se Afsnit 12.4). Da der i maj-juni 2009 og 2010 blev observeret flere grupper af hvalrosser tæt på den planlagte skibsrute til projektet, er potentielle konflikter mellem hvalrosser og skibsfarten til og fra projektområdet også et emne der skal behandles i VVM redegørelsen. Hvalrosser lever hovedsagelig af muslinger, som de graver op fra havbunden. Da der i det tidlige forår er observeret flere grupper af hvalrosser ved eller tæt på nogle af de banker ud for kysten, som mineselskabet planlægger at udnytte, og da disse hvalrosser formodentlig har tilbragt vinteren i området, er der risiko for, at minedrift på havet 20 / 40

21 kan påvirke hvalrossernes fødegrundlag. For at undersøge dette nærmere, blev der i august 2016 indsamlet bunddyr inklusiv muslinger fra 15 stationer langs Undersøgelsesområdets kyststrækning (Orbicon 2016). Stationerne lå på vanddybder mellem 6 og 20 meter. De indsamlede prøver vil blive analyseret og resultaterne vil indgå i VVM redegørelsen. Narhval Om foråret vandrer narhvaler fra Baffin Bay til Nordvandet, hvor de tilbringer sommeren i de fjorde, der munder ud i Smith Sund. Særligt store antal samles i Inglefield Bredning øst for Qaanaaq. Nogle narhvaler optræder også længere mod nord i Smith Sund (Heide-Jørgensen et al. 2016). En nylig undersøgelse tyder på, at ud over de dyr, der overvintrer i Baffin Bay, overvintrer også omkring narhvaler i den østlige del af Nordvandet (Heide- Jørgensen et al. 2016). Narhvalerne lever af fisk, især hellefisk. Undersøgelser af vandrende narhvaler i maj-juni 2009 og 2010 (som ikke inkluderede Inglefield Bredning) viste, at dyrene var vidt udbredt i Nordvandets østlige del, med et kerneområde tæt på den sydlige del af mundingen til Inglefield Bredning (Heide- Jørgensen et al. 2013) se Figur 11. En enkelt flok vest for mundingen til Granville Fjord, var de eneste narhvaler som blev observeret indenfor Undersøgelsesområdet i forbindelse med undersøgelsen. Med oversomringsområderne beliggende nord for Steensby Land og tilsyneladende kun få dyr, der vandrer gennem Undersøgelsesområdet om foråret, synes risikoen for, at de planlagte mineaktiviteter (fra sidst i juni til begyndelsen af oktober) vil forstyrre narhvaler, at være lille. For at fremskaffe specifikke oplysninger fra det havområde hvor der planlægges mineaktiviteter, gennemføres der som led i miljøundersøgelsesprogrammet for 2017 otte optællinger fra fly (se Afsnit 12.4). Flere grupper af narhvaler er observeret tæt på den skibsrute, som planlægges benyttet til og fra mineområdet (Figur 11). Potentielle konflikter med skibsfarten til og fra projektområdet er derfor et emne, der skal behandles i VVM redegørelsen. 21 / 40

22 Figur 11. Observationer af narhvaler og (Grønlandshvaler (Bowhead whales)) i Nordvandet i forbindelse med flytællinger i maj-juni 2009 og 2010 (modificeret fra Heide-Jørgensen et al. 2013). Hvidhval De fleste hvidhvaler tilbringer sommeren i arktisk Canada og kun nogle få ses om sommeren i Smith Sund og de tilstødende fjorde i Nordvest Grønland (Heide- Jørgensen et al. 2016). Om efteråret vandrer hvidhvalerne østpå og overvintrer enten i Nordvandet eller i den åbne pakis langs den grønlandske vestkyst (Heide-Jørgensen et al. 2003). Heide- Jørgensen et al. (2016) anslår, at omkring hvidhvaler overvintrer i Nordvandet. Nogle hvidhvaler opholder sig formodentlig i havet omkring Steensby Land fra oktober og vinteren igennem (Ugarte et al. 2011). Om foråret vandrer de hvidhvaler, der har overvintret ud for Grønlands vestkyst, tværs over Baffin Bay til de højarktiske havområde i Canada. Da næsten alle hvidhvalerne tilbringer sommeren i canadiske farvande og først ankommer til Undersøgelsesområdet om efteråret på et tidspunkt hvor de planlagte mineaktiviteter lukkes ned for vinteren vurderes forstyrrelse af hvidhvaler fra projektet at være usandsynlige. For at fremskaffe yderligere data om forekomsten af hvid- 22 / 40

23 hvaler (og andre havpattedyr) fra det havområde for der planlægges mineaktiviteter, gennemføres der otte flytællinger som led i miljøundersøgelsesprogrammet for 2017 (se Afsnit 12.4). Øvrige havpattedyr Enkelte grønlandshvaler vandrer til Nordvandet om foråret (se Figur 11), hvor de bliver frem til i hvert fald juni, hvor de fleste formodentlig vandrer videre vestpå. Afhængig af is forholdene overvintrer enkelte dyr nogle år i Nordvandet. Da grønlandshvaler i den første måned af de planlagte mineaktiviteter potentielt kan opholde sig inden for det område, der gennemskæres af skibsruten til projektet, er der en risiko for, at hvalerne forstyrres. Dette potentielle forhold skal derfor behandles i VVM-redegørelsen. Remmesæl og ringsæl findes i Nordvandet året rundt. Begge sælarter findes typisk, hvor der er mange isflager på havet. Der forventes ikke konflikter mellem disse sæler og skibsfarten til projektet, da sælerne foretrækker områder med meget is som undgås af skibene. Nordvandet er vigtigt for isbjørne om efteråret, vinteren og foråret. Sidst på foråret følger hovedparten af isbjørnene pakisen i takt med at den forsvinder vestover. Disse isbjørne tilbringer åbenvands-perioden om sommeren i Canada. Enkelte bliver dog i kystegnene af Grønland sommeren over, og kan derfor potentielt forekomme i Undersøgelsesområdet. Der forventes dog ikke nævneværdige konflikter, på grund af det meget lave antal isbjørne (hvis overhovedet nogen) som bliver i mineområdet i den periode hvor produktionen foregår. Havfugle Søkongen er langt den talrigeste havfugl i Nordvandet. Det er anslået, at der yngler omkring 33 millioner par langs kysten fra den nordlige del af Melville bugten til Inglefield Land (Boertmann & Mosbech 1998, Kampp et al. 2000, Egevang et al. 2003), hvilket udgør omkring 80% af den samlede verdensbestand (Nettleship & Evans 1985). De mange søkonger lever af opblomstringen af zooplankton i Nordvandet. Det er usandsynligt, at projektet vil medføre forstyrrelse af søkonger, da der ikke findes kolonier inden for Undersøgelsesområdet (Figur 12). Derimod kan skibstrafikken til og fra mineområdet potentiel forstyrre fuglene, da meget store antal søger føde og hviler på havet i hele den østlige del af Nordvandet. Denne problemstilling skal behandles i VVM redegørelsen. 23 / 40

24 Figur 12. Observationer af søkonger i Nordvandet i forbindelse med optællinger fra fly i maj-juni 2009 og 2010 samt ynglekolonierne (sorte linjer langs kysten) (modificeret fra Boertmann & Mosbech 2011 og Heide-Jørgensen et al. 2013). Polarlomvie Fem kolonier med tilsammen ca par findes langs østkysten af Nordvandet, og fuglene herfra søger føde i polyniets østlige del fra maj til august (Boertmann & Mosbech 2011) se Figur 13. Ingen af kolonierne befinder sig i nærheden af det foreslåede mineområde, men skibe til og fra minen vil passere igennem områder med høj tæthed af lomvier på havet. Dette potentielle problem skal behandles i VVM redegørelsen. 24 / 40

25 Figur 13. Tætheden af (fødesøgende) polarlomvier (antal/km 2 ) på havet i ynglesæsonen Kolonierne er vist med sorte prikker (fra Boertmann & Mosbech 2011) Ismåge Denne truede mågeart yngler på den canadiske side af Nordvandet. På træk til og fra yngleområderne kan den optræde overalt i Nordvandet. Små antal passerer formodentlig igennem det planlagte mineområde forår og efterår, men det forventes ikke at medføre konflikter. Kongeederfugle fra yngleområder i Canada og indlandsområder i Grønland samles fra juli til september i uforstyrrede bugter og fjorde for at fælde svingfjerene. De vigtigste fældeområder i Qaanaaq området er vist på Figur 14. Fældeområdet i Booth Sund befinder sig uden for Undersøgelsesområdet. 25 / 40

26 Figur 14. Vigtige fældeområder for havdykænder (hovedsagelig kongeederfugle) i Qaanaaq området (modificeret fra Boertmann & Mosbech 2011). Almindelig ederfugl yngler i flere kolonier i Qaanaaq området (Figur 15). Nogle af kolonierne befinder sig på småøer ud for kysten af Steensby Land halvøen og inden for Undersøgelsesområdet (Christensen et al. 2001). Antallet af ynglepar i disse kolonier er steget betydeligt i de senere år (Burnhams et al. 2012). Da de planlagte mineaktiviteter potentielt kan forstyrre de ynglende ederfugle, skal denne problemstilling behandles i VVM redegørelsen. Figur 15. Ynglekolonierne af almindelig ederfugle indenfor og i nærheden af Undersøgelsesområdet. De største prikker viser kolonier med ynglepar (modificeret fra Boertmann & Mosbech 2011). 26 / 40

27 En feltundersøgelse i august 2016 bekræftede, at der stadig findes store kolonier på Manson Øerne og Three Sister Bees øerne. På de større øer blev ederfuglerederne optalt systematisk og bestanden fundet til at være på næsten par (Orbicon 2016). På det tidspunkt hvor feltundersøgelserne blev gennemført (10 22 august) havde næste alle de ynglende ederfugle forladt kolonierne og Undersøgelsesområdet (Orbicon 2016). Ride. Der findes flere kolonier af denne lille mågeart i Qaanaaq området. Den nærmeste koloni findes på de lodrette klipper på Saunders Ø ca. 16 km fra Moriusaq. I yngletiden søger riderne føde over store områder af Nordvandet, og der forventes ikke nævneværdige konflikter i forhold til det foreslåede projektet. Havterne yngler i kolonier med rederne anbragt på små og lave øer. Der findes flere kolonier indenfor og tæt ved Undersøgelsesområdet, blandt andet på øen Paattorfiarsuk og øer ud for Moriusaq (Figur 16). Ternerne ankommer til ynglepladserne i maj/begyndelsen af juni og forlader området i august/september. De tilbringer det meste af tiden langs kysten tæt på kolonierne (Boertmann & Mosbech 2011). En undersøgelse i august 2016 viste at der ynglede omkring 30 par på Paattorfiarsuk og omkring 40 par på Manson Ø (Orbicon 2016). Da flere kolonier befinder sig tæt på det planlagte mineområde, og da ternerne søger føde tæt på kysten, kan projektet potentielt forstyrre de ynglende terner. Dette potentielle problem skal derfor behandles i VVM redegørelsen. Figur 16. Havternekolonier (røde prikker). De små prikker (bl.a. omkring Moriusaq) viser kolonier på under 100 ynglepar. Modificeret fra Boertmann & Mosbech (2011). Lunde. Denne alkefugl forekommer i meget lavere antal end søkonger og lomvier. Den anbringer sin rede i lukkede huler og tunneler eller under store sten og lever af 27 / 40

28 fisk og store zooplankton. Det yngleområde der ligger nærmest Undersøgelsesområdet befinder sig på Saunders Ø, hvor en lille koloni på under 25 par findes (Boertmann & Mosbech 2011). Der forventes ikke nævneværdige konflikter med de foreslåede mine aktiviteter. 28 / 40

29 11. DE VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER På baggrund af beskrivelsen af mineprojektet, og oplysningerne sammenfattet i de foregående afsnit, er de emner som er identificeret til at skulle behandles i Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) redegørelsen samlet i Tabel 2. Tabellen indeholder også de emner som vil blive behandlet i VVM redegørelsens risikovurdering (oliespild). Tabel 2. Emner som er identificeret til at indgå i VVM redegørelsen og den tilhørende risikovurdering Forurening Forstyrrelse Projekt fase Projekt aktivitet Luftforurening/støv Støj/vibrationer Ferskvands miljøet Havmiljøet Landmiljøet Fysiske miljø (landskabet) Ferskvandsmiljøet Havmiljøet Landmiljøet Anlægsfasen Bygningen af minens faciliteter (på land) X X X X Sejlads X X X 1 Driftsfasen Minedrift på land X X X X Minedrift på havet X X X X Skibslasteanlægget X X Deponeringen af strandsand og saltvand X X Sejlads X X X 1 Nedlukning og efternedluknings faserne Spildevand Udledning af saltvand benyttet i oparbejdningsanlægget Nedtagning og fjernelse af minefaciliteterne Sejlads X X X X X X X X 1 Risiko vurde- Sejlads (oliespild) X ring Uheld der fører til oliespild ved losningen X X Brændstoftanke, der springer læk og spild på land X 2 1 Inklusiv den potentielle indførsel af invasive ikke-hjemmehørende arter med ballast vand 29 / 40

30 DEL II OPGAVEBESKRIVELSE FOR VVM Del II beskriver det foreslåede indhold af VVM redegørelsen for projektet. Et forslag til indholdsfortegnelse for VVM en med de forskellige emner som foreslås beskrevet er tilføjet som Appendiks I. De miljøforhold som foreslås diskuteret i VVM redegørelsen er listet i Tabel 2. For at kunne udarbejde VVM redegørelsen i henhold til den foreslåede indholdsfortegnelse, er det i en række tilfælde nødvendigt af fremskaffe yderligere information. Det er for eksempel nødvendigt at undersøge om udnyttelses af sort sand fra havbunden vil forurene havet. Det skal også fastslås, i hvilket omfang mineaktiviteterne vil forstyrre fugle og dyr i og omkring det foreslåede mineområde. De specifikke undersøgelser som er foreslåede for at skaffe den nødvendige viden for at kunne vurdere mineprojektets miljøpåvirkninger er gennemgået nedenfor. Det skal bemærkes, at det i nogle tilfælde foreslås alene at basere vurderingerne på eksisterende oplysninger. Det er i de situationer, hvor det skønnes at der allerede forelægger gode data eller hvor miljøpåvirkningen skønnes at blive meget lille og lokal. 12. FORESLÅEDE YDERLIGERE MILJØUNDERSØGELSER 12.1 Kemiske baggrundskoncentrationer De grønlandske myndigheder stiller krav om, at der indsamles prøver fra land, ferskvand og havet indenfor det planlagte mineområde samt fra et referenceområde, således at de kemiske baggrundskoncentrationer kan fastlægges, inden mineaktiviteterne påbegyndes. De indsamlede data vil dermed udgøre et reference materiale, som resultaterne fra fremtidig monitering mens minen er aktiv - kan sammenlignes med. Indsamling af prøver er allerede gennemført i august 2016 og 2017 og yderligere prøveindsamling vil finde sted i august Prøverne omfatter tang og fisk, ferskvand og sediment samt jord, planter og lav. Indsamlingen vil foregå efter anvisninger udarbejdet af DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet) på foranledning af de grønlandske myndigheder (protocol for collection of environmental samples to the DCE Arctic sample Bank, Version November 2012). 30 / 40

31 12.2 Undersøgelser af havfugle To typer af potentielle konflikter i forhold til havfugle er identificeret: 1. Potentiel forstyrrelse af fugle i forbindelse med skibsfart til og fra mineområdet. Som beskrevet i Kapitel 10 forelægger der allerede nye og omfattende oplysninger om alle de havfuglearter, som potentielt kan blive forstyrret af skibsfarten. Der skønnes derfor ikke behov for at foretage yderligere undersøgelser af dette. 2. Mineprojektets potentielle forstyrrelse af havfugle tæt på land. Med henblik på at vurdere potentielle konflikter mellem de planlagte mineaktiviteter og ynglende havterner og ederfugle på øerne indenfor Undersøgelsesområdet, blev der gennemført en undersøgelse i august Formålet var at indsamle nye data om status for kolonierne og finde måder at afværge konflikter (i det omfang det er nødvendigt) Undersøgelse af fødegrundlaget for overvintrende hvalrosser samt ederfugle med ællinger Scopingen har identificeret, at hvis mineaktiviteterne medfører, at vigtige føderessourcer for områdets overvintrende hvalrosser fjernes, vil det potentiel udgøre et væsentligt problem. Derfor blev der i august 2016 foretaget en undersøgelse hvor der blev indsamlet makro-bentos fra 15 stationer langs Undersøgelsesområdets kyst. Ud fra det kan udbredelsen, hyppigheden og biomassen bestemmes for de muslinger som er vigtige for hvalrosser. Yderligere prøvetagning fandt sted i august De indsamlede data udgør vigtig baggrundsinformation for VVM redegørelsen. Der vil også blive foretaget indsamling af bunddyr på det lave vand (0,5 2 m) for at kvantificere vigtige fødeemner for ederfugle med ællinger Flytællinger af havpattedyr indenfor Undersøgelsesområdet De foreslåede mineaktiviteter er planlagt til at finde sted fra sidst i juni til begyndelsen af oktober. Selv om den nuværende viden om områdets havpattedyr (i første række hvalrosser, narhvaler og hvidhvaler) ikke tyder på konflikter, kan det ikke helt udelukkes, at der vil kunne ske forstyrrelser i periodens begyndelse og slutning. Derfor gennemførtes fire optællinger af havpattedyr i juni Dette gentages i juni Hertil kommer at der foretages fire flytællinger fra midt i september til først i oktober 2017 og En repræsentant fra Qaanaaq assisterer med optællingen af havpattedyr. Det 31 / 40

32 vil tilvejebringe specifikke og helt aktuelle data fra de to perioder på året, hvor vandrende havpattedyr potentielt kan blive forstyrret af de foreslåede mineaktiviteter Undervandsstøj og støj over vandet I anlægs- og driftsfaserne vil støjpåvirkninger primært komme fra bulldozere, gravemaskiner og andet konstruktionsmateriel samt fra skibe, der anløber området. Men selv i de mest støjende situationer, hvor alle potentielle kilder generere støj, vil det ikke kunne påvirke mennesker (bortset fra dem der arbejder i området), på grund af afstanden til den nærmeste bebyggelse (40 km). Indenfor det foreslåede mineområde, kendes heller ikke til landdyr, som er særligt følsomme over for støj. Skibe, der anløber området, og støj fra et skibsbasseret oparbejdningsanlæg, kan dog potentiel udsende støj, som forstyrrer havpattedyr, især narhvaler og hvalrosser (hvorimod sæler er ret tolerante over for undervandsstøj). Det skønnes, at der allerede foreligger betydelig viden om forekomsten af de støjfølsomme havpattedyr i den østlige del af Nordvandet, inklusiv Undersøgelsesområdet og den planlagte skibsrute. Også havpattedyrenes reaktion på skibsstøj er relativt veldokumenteret. Et specifikt støjstudie er derfor ikke påkrævet. I stedet vil potentiel undervandsstøj og støj over vandoverfladen fra sandpumpning, det flydende oparbejdningsanlæg og sejlads blive beregnet og diskuteret i detaljer i VVM redegørelsen på baggrund af eksisterende viden Luftkvalitet inklusiv støv I driftsfasen vil nogle mineaktiviteter generere emissioner, der potentielt kan påvirke miljøet (og menneskers helbred). Disse emissioner omfatter luftbårne partikler (støv) og partikler, der deponeres på jorden. De vigtigste kilder til disse emissioner forventes at være mobilt udstyr, der benytter diesel motorer (så som bulldozers, gravemaskiver og sandpumpning) samt det stationære diesel kraftværk. Håndteringen af mineral koncentratet i forbindelse med produktionen og opbevaring udgør andre potentielle støvkilder. På grund af projektets og de foreslåede mineaktiviteters begrænsede omfang, vil de emissioner der opstår som følge af forbrænding af fossilt brændstof, være begrænsede og vil ikke medføre nævneværdige påvirkninger af miljøet. Det foreslås derfor at afsnittet om luftkvalitet i VVM redegørelsen kommer til at omfatte (1) en beregning af udledningen af drivhusgasser og (2) en kort diskussion af den potentielle udledningen af black carbon (sod). Beregningerne vil bygge på Dundas Titanium s forventede forbrug af fossilt brændstof. Den potentielle forurening som følge af støv fra produktionen og håndteringen af mineralkoncentratet vil også blive diskuteret og adresseret i VVM redegørelsen. 32 / 40

33 12.7 Karakterisering af det saltvand der udledes fra oparbejdningsanlægget Det saltvand, der benyttes i oparbejdningsanlægget i forbindelse med adskillelsen af tungt mineral koncentrat fra strandsand, kan i forbindelse med processen potentielt blive beriget med metaller. Der er derfor behov for en karakterisering af kvaliteten af dette vand for at kunne vurdere det potentielle påvirkning af havmiljøet, da det er planen at vandet udledes til havet. Denne karakterisering omfatter indholdet af metaller, partikler (til validering af partikel spredning modellen), ph og konduktivitet. Dundas Titanium vil levere disse data til VVM en Deponeringen af strandsand Det er planen, at strandsand-saltvandsblandingen, som er tilbage efter at det titaniumholdige sand er trukket ud, returneres til de steder på stranden, hvor minedriften foregik eller til havbunden. For at kunne fastslå de potentielle miljøpåvirkninger i forbindelse med den planlagte deponeringen, vil oplysninger om sandets kornstørrelser og vandets eventuelle indhold af metaller m.v. blive indsamlet. Disse data vil blive leveret af Dundas Titanium. Der vil desuden blive foretaget en modellering af sand- og silt-spredningen i forbindelse med sandpumpningen og oparbejdningen for at kunne fastslå den potentielle påvirkning af den marine flora of fauna. Disse data er også vigtige i forbindelse med vurderingen af miljøpåvirkningen ved deponeringen af det strandsand der bliver tilovers Lokal udnyttelse I henhold til retningslinjerne for VVM-redegørelser for mineprojekter i Grønland, skal VVM-redegørelsen indeholde en beskrivelse af den lokale udnyttelse i det planlagte mineområde. Da Moriusaq blev forladt i 2010, er den nærmeste beboelse Qaanaaq (Thule Air Base ligge tættere på, men er ikke medtaget i denne forbindelse). Indsamling af oplysninger om den lokale udnyttelse og betydningen af jagt og fiskeri for folk i Qaanaaq fandt sted sidst i februar 2017, hvor der blev gennemført interviews af relevante personer i Qaanaaq. De indsamlede oplysninger vil senere indgå i kapitlet om lokal udnyttelse i VVM redegørelsen. 33 / 40

34 12.10 Hydrologi og vandbalance Projektet vil kun lægge beslag på små mængder ferskvand til drikkevand og rengøring. Dette vand vil blive indsamlet fra et lokalt vandløb, formodentlig det vandløb tæt ved Moriusaq som tidligere leverede ferskvand til bygden. Projektets indvirkning på vandbalancen vil blive vurderet på baggrund af eksisterende data og suppleret med data indsamlet i forbindelse med feltundersøgelserne i august 2016 og Arkæologi og kultur arv Det vil blive diskuteret med Grønlands Nationalmuseum, om der skønnes behov for en feltundersøgelse for at fastslå om der findes kulturminder som kan blive berørt af mineaktiviteterne, eller om en sådan vurderingen kan foretages på baggrund af eksisterende viden. Tabel 3. Opsummering af de undersøgelser, som gennemføres for at sikre de nødvendige oplysninger til VVM-redegørelsen Aktivitet Formål Periode Indsamling af oplysninger om lokal udnyttelses af Undersøgelsesområdet Indsamle viden om lokal udnyttelse og vigtigheden af jagt og fiskeri for Slutningen af februar 2017 folk i Qaanaaq Fire flytællinger om foråret af havpattedyrene i Undersøgelsesområde Fastslå udbredelsen og hyppigheden af havpattedyr i Undersøgelsesområdet under forårs-vandringerne Juni 2017 og 2018 Indsamle marine, ferskvands og terrestriske prøver for at fastslå de kemiske baggrundskoncentrationer Kortlægning af plantesamfund i de landområder, hvor minedrift planlægges samt langs transportkorridorer og i områder med mulig kysterosion Yderligere indsamling af makro bentos i de marine områder hvor minedrift planlægges Tilvejebringe data om det kemiske baggrundsniveau Identificere områder af særlig botanisk vigtighed Indsamle yderligere data om artsfordelingen, hyppighed og biomassen af bentos som er vigtig føde for overvintrende hvalrosser og ederfugle med ællinger. August 2017 og 2018 August 2017 August / 40

35 Indsamle sedimentprøver fra havbunden Fire flytællinger om efteråret af havpattedyrene i Undersøgelsesområde Tilvejebringe data til modelleringen af sediment spredningen (som følge af den planlagte sandpumpning og deponering af sand) Fastslå udbredelsen og hyppigheden af havpattedyr i Undersøgelsesområdet under efterårs-vandringerne August 2017 September oktober 2017 og 2018 Modellere sedimentspredningen i forbindelse med den planlagte sandpumpning og sand deponering på havbunden Kemisk karakterisering af det sand og havvand som planlægges pumpet tilbage i havet Tilvejebringe viden til vurdering af den potentielle påvirkning af den marine flora og fauna Tilvejebringe data til vurderingen af den potentielle påvirkning af den marine flora og fauna / 40

36 13. REFERENSER Boertmann, D. & Mosbech, A. (eds.) Eastern Baffin Bay A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy. 270 pp. Scientific Report from DEC Danish Centre for Environment and Energy no 9. Burnham, K., Johnson, J.A. Konkel, B. & Burnham, J.L Nesting Com-mon Eider (Somateria mollissima) Population Quintuples in Northwest Greenland. Arctic 65: Christensen, K.D. & Falk K Status of the common eider breeding in the municipalit of Avanersuaq (Thule), north-west Greenland. Polar Research Christensen, T., Falk, K., Boye, T., Ugarte, F., Boertmann, D. & Mosbech, A. (2012). Identifi kation af sårbare marine områder i den grønlandske/danske del af Arktis. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 72 pp. Cuyler, C., Virk, K.J., Clausen, T.B. & Jensen, F.H status Cape Atholl muskoxen (Ovibos moschatus) Thule region Greenland. Greenland Institute of Natural Resources. Technical Report no pp. Egevang Fugleobservationer i Nordvandet og lokalviden om fangst, Qaanaaq juni Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut teknisk rapport nr pp. Nuuk Heide-Jørgensen, M.P., Sinding, M.-H., Nielsen, N.H., Rosing-Asvid, A. & Hansen, R.G Large numbers of marine mammals winter in the North water polynya. Polar Biol. DOI /s Heide-Jørgensen, M.P., Flora, J. & Oberborbeck Andersen, A Tagging and tracking of walruses in the North Water. The NOW project living resources and human societies around the North Water. Annual Report pp. Heide-Jørgensen, M.P., Burt, L.M., Guldborg Hansen, R., Hjort Nielsen, N., Rasmussen, M., Fossette, S. & H. Stern The Significance of the North Water Polynya to Arctic Top Predators. Ambio. 42(5): M.P. Heide-Jørgensen Æ P. Richard Æ R. Dietz K.L. Laidre Æ J. Orr Æ H.C. Schmidt An estimate of the fraction of belugas (Delphinapterus leucas) in the Canadian high Arctic that winter in West Greenland. Polar Biol. 26: / 40

37 Orbicon Pituffik Titanium Project 2016 Environmental field survey report. Prepared on behalf of FinnAust. Stewart, R.E, Born, E.W., Dietz, R., Heide-Jørgensen,M. P., Rigét, F.F., Laidre, K., Jensen, M. V., Knutsen, L. Ø., Fossette, S., & Dunn, J.B Abundance of Atlantic walrus in Western Nares Strait, Baffin Bay Stock, during summer. NAMMCO Scientific Publications, v. 9, p , Dec ISSN Available at: < Date accessed: 19 jan doi: Ugarte F, Rasmussen LM, Heide-Jørgensen MP Toothed whales: In. Boertmann, D. & Mosbech, A. (eds.) Eastern Baffin Bay - A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 270 pp. - Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy no. 9: 37 / 40

38 14. APPENDIKS I Forslag til indholdsfortegnelse for VVM redegørelsen 1. Ikke-teknisk Resume og Konklusion 2. Introduktion 2.1 Pituffik Titanium Projektet 2.2 Projektets beliggenhed 2.3 Beskrivelse af mineselskabet 3. Administrationen og Lovgivningen som vedrører projektet 3.1 Indledning 3.2 Grønlands lovgivning 3.3 Råstofloven 3.4 Internationale forpligtigelser 3.5 Regelsæt for skibstrafik 4. VVM processen 4.1 Formålet med en VVM redegørelse 4.2 Den grønlandske procedure for at udarbejde VVM for mineralprojekt 4.3 Indsamlingen af miljøbaggrundsdata 4.4 Miljøundersøgelser 5. Projektbeskrivelse 5.1 Indledning 5.2 Mineprojektets design (produktionens størrelse og tidsplan) 5.3 Mineområdets infrastruktur (værksted, oparbejdningsanlæg, indkvartering, havneanlæg, kraftværk) 5.4 Håndtering af overskydende materiale (strandsand) 5.5 Håndteringen af spildevand fra produktionen (udledning til miljøet) 5.6 Vandforbrug (inklusiv udledning til miljøet) 5.7 Affaldshåndteringen (fast affald, spildevand fra beboelsesområdet) 5.8 Alternativer, der er overvejet (for oparbejdningen, minefaciliteternes beliggenhed, deponeringen af overskydende materiale, placeringen af havneanlægget m.v.) 6. Nuværende Miljø 6.1 Topografi 6.2 Geologi 6.3 Klima (temperatur, nedbør, vind) 6.4 Luftkvalitet 38 / 40

39 6.5 Ferskvand (vandløb og søer) 6.6 Havet (polynyniet, havis) 6.7 Vegetationen på land 6.8 Land faunaen (pattedyr og fugle) 6.9 Ferskvandsfaunaen (fisk) 6.10 Flora og fauna i havet (tang, pattedyr, fugle, fisk, bentos) 6.11 Truede arter 6.12 Beskyttede områder 6.13 Sociale og økonomiske forhold (lokal udnyttelse, arkæologi og fortidsminder) 7. Metoder til Vurderingen af Virkninger på Miljøet 8. Påvirkninger og Afværgeforanstaltninger i Anlægsfasen 8.1 Det fysiske miljø (landskabsændringer, erosion af kystlinjen, støj, lys) 8.2 Luftforurening (støv og emissioner, drivhusgasser) 8.3 Vandmiljø (hydrologiske ændringer i vandløb, vandkvalitet) 8.4 Naturen (forstyrrelse af landlevende, marine og ferskvands organismer, tab af levesteder) 8.5 Forurening af miljøet (spildevand fra beboelseskvarterene og produktionen, olie) 8.6 Introduktion af invasive ikke-hjemmehørende arter med ballastvand 8.7 Lokal udnyttelse og kulturminder (forhindring af traditionel udnyttelse, forstyrrelse af kulturminder). 9. Påvirkninger og Afværgeforanstaltninger i Driftsfasen 9.1 Det fysiske miljø (landskabsændringer, erosion af kystlinjen som følge af minedrift, støj, lys) 9.2 Luftforurening (støv og emissioner, drivhus gasser) 9.3 Vandmiljø (forurening af ferskvand og havet) 9.4 Naturen (forstyrrelse af landlevende og marine pattedyr, fugle, bentos og fisk fra projektaktiviteter inklusiv sejladsen sammenlignet med den nuværende og støjen fra det flydende oparbejdningsanlæg og andre skibe). 9.5 Forurening af miljøet (spildevand fra beboelse kvarterene, fra produktionen, olie) 9.6 Introduktion af invasive ikke-hjemmehørende arter med ballastvand 9.7 Lokal udnyttelse og kulturminder (forhindring af traditionel udnyttelse, forstyrrelse af kulturminder). 10. Risikovurdering 10.1 Potentielle uheld i forbindelse med minedriften (på land og i havet) 39 / 40

40 10.2 Spild af olie og kemikalier (inklusiv en beredskabsplan for marine og terrestriske oliespild) 10.3 Uheld i forbindelse med sejlads 10.4 Losning fra skibe 10.5 Tanke der springer læk 11. Referencer Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Konceptuel Miljøhandlingsplan Konceptuel Nedlukningsplan Konceptuel Moniteringsplan 40 / 40

41 Notat om metoden til flytælling af havpattedyr

42 Notat om metoden til flytælling af havpattedyr Konsulent Orbicon A/S Ringstedvej 20 DK-4000 Roskilde Denmark Projekt nummer Projekt leder Udarbejdet af Flemming Pagh Jensen Flemming Pagh Jensen Kvalitets sikring Morten Christensen Version 02 Godkendt af Lea Bjerre Schmidt Dato

43 INDHOLDSFORTEGNENLSE 1. INDLEDNING OPTÆLLINGSMETODE / 6

44 1. INDLEDNING Dundas Titanium A/S er i øjeblikket ved at undersøge mulighederne for at udnytte titaniumholdigt sortsand ved sydkysten af Steensby land tæt på Thule Det omfatter opgravning af sort sand ud for kysten på dybder ned til 10 m. Mineaktiviteterne er planlagt til af finde sted fra sidst i juni til begyndelsen af oktober. Selv om den eksisterende viden tyder på, at der ikke vil være konflikter i forhold til havpattedyr (som hvalrosser, narhvaler og hvidhvaler) i det meste af denne periode, kan det ikke udelukkes at der vil være konflikter omkring starten og slutningen af den foreslåede periode for minedriften. For at indsamle helt friske data fra disse perioder på året, herunder hvor store antal af hvalrosser, remmesæl, hvidhval og narhval der forekommer, gennemføres der fire flytællinger i juni 2017 og 2018 samt fire tællinger imellem slutningen af september og midten af oktober 2017 og OPTÆLLINGSMETODE Der foretages visuelle linjetransekt-tællinger langs en forudbestemt zig-zag rute se Figur 1.. Der benyttes et Cessna 172 fly med observatører i begge sider af flyet. Det tilstræbes at flyve i en højde på 215 m (700 fod) og med en hastighed på 165 km/t (90 knob). Den aktuelle flyrute gemmes i en GPS. Under flytællingen indsamler observatørerne oplysninger om: Observationer: art, flokstørrelse, og andre karakteristika for de marine havpattedyr (som for eksempel om hvalrosserne hvilede på isen eller var i vandet), Vinklen til de observerede dyr måles med en Suunto clinometer, Isdækket og udbredelsen, Observationsbetingelserne (sea state (bølgehøjde) og sigtbarhed). 4 / 6

45 Figur 1. Den forudbestemte flyrute. Observatørerne indtaler deres observationer i en diktafon under flyvningen. Udbredelsen af havis indtegnes på et kort umiddelbart efter flyvningen. Flokke af hvalrosser fotograferes så deres præcise antal kan optælles Det bestræbes at flyve den 8, 13, 21 and 27 juni. De planlagte datoer for efterårsflyvningerne er den 27 september og den 3, 11 and 17 oktober. Flyvningerne gennemføres kun på dage med god sigt og roligt vand (lav sea state) 5 / 6