Åbent referat til. Udvalget for Social og Sundhed

Transkript

1 Varde Kommune Åbent referat til Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Tirsdag den 1. april 2014 Mødetidspunkt: 8:00-12:00 Mødested: Jobcentret, Mødelokale 9 Deltagere: Fraværende: Referent: Thyge Nielsen, Ingvard Ladefoged, Søren Laulund, Erhardt Jull, Niels Haahr Larsen, Connie Høj, Tina Agergaard Hansen Ingen Lena Andersen

2 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Indholdsfortegnelse Side 39. Godkendelse af dagsorden Orientering vedr. aktivitet på Center for Sundhedsfremme Forebyggende hjemmebesøg - status 2013 og fremadrettet prioritering Orientering om "Projekt trin for trin ned af overvægttrappen" Sundhedsaftalen Politisk vinkel på kvalitetsstandarder og serviceniveau Kvalitetsstandard og ydelseskatalog for socialpædagogisk støtte i eget hjem efter 85 i lov om Social Service Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling Ændring i varetagelse af indsatser på sundheds- og ældreområdet som konsekvens af ny uddannelsesbekendtgørelse - efter høring Status på aftalestyring Ældrerådets årsberetning for Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 81

3 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 4902 Sagsid.: Initialer: LEAN Åben sag Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Godkendt. Side 82

4 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Orientering vedr. aktivitet på Center for Sundhedsfremme 2013 Dok.nr.: 4912 Sagsid.: 13/12360 Initialer: anfi Åben sag Sagsfremstilling Center for Sundhedsfremme afholder jf. aftalestyringen - borger- og patientrettede aktiviteter i form af undervisning, træning og individuelle samtaler. Udvalget orienteres hermed om aktiviteter i I statusrapporten fremgår kun den direkte borgerrelaterede aktivitet. Center for Sundhedsfremme har i 2013 udbudt tolv forskellige holdforløb, i alt har 503 borgere deltaget i et holdforløb i Det svarer til, at der hver uge over hele året har været afholdt ca. 15 undervisnings- eller træningsgange i Center for Sundhedsfremme, gennemsnitligt har der været deltagere pr. gang. Center for Sundhedsfremme har i 2013 kunnet tilbyde borgerne seks forskellige individuelle samtaleforløb. De individuelle samtaler afholdes enten som en del af et holdforløb, som en enkeltstående samtale eller som en del af et individuelt forløb med flere samtaler. I alt har der været afholdt 3740 individuelle samtaler svarende til, at der hver uge hele året rundt gennemsnitligt har været afholdt ca. 72 individuelle samtaler i Center for Sundhedsfremme. Der har været særlig fokus på borgere med KOL. Endelig har der været afholdt en række aktiviteter ud af huset med forskellige temaer, varighed og hyppighed. Der er i alt blevet afholdt 239 aktiviteter ud af huset, hvor der samlet set har været 4295 deltagere. Center for Sundhedsfremme har i 2013 haft et særligt fokus på digital sundhedskommunikation med borgerne. Som et resultat heraf er et tværkommunalt og regionalt projekt omkring Det Digitale Sundhedscenter kommet op og stå. Orientering om dette projekt kommer på udvalgsmødet i maj. Center for Sundhedsfremme har desuden haft fokus på at (videre)udvikle de mange tilbud, der har været fokus på tilbud målrettet særlige målgrupper eks. sindslidende, sygemeldte, borgere med angst og depression, unge og kronikere. Fokus i 2014 vil fortsat være på den digitale sundhedskommunikation og udviklingen af samarbejdet med jobcenteret om sundhed og beskæftigelse. Endvidere kan det forventes, at Varde Kommunes deltagelse i TOF projektet vil få betydning for udvikling af nye tilbud målrettet borgere med et særligt behov for en sundhedsfremmende indsats. Punktet starter med rundvisning i Center for Sundhedsfremme kl v/margit Thomsen. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at Center for Sundhedsfremme leverer indsatser indenfor rammerne af sundhedspolitikken, sundhedsaftalerne med regionen og som forventet jf. aftalerne med Udvalget for Social og Sundhed. Side 83

5 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Der arbejdes til stadighed med at tilpasse indsatser og behov, ligesom der er fokus på vidensdeling, udvikling, tilgængelighed og rekruttering til indsatserne. Sundhedskonsekvensvurdering Et højt aktivitetsniveau på Center for Sundhedsfremme ift. borger- og patientrettede tilbud har en direkte positiv sundhedskonsekvens, både i forhold til livskvalitet, trivsel, funktionsniveau og selvvurderet helbred. Retsgrundlag Sundhedslovens 119 Økonomi Aktiviteterne afholdes inden for Center for Sundhedsfremmes budget. Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Høring - Bilag: 1 Åben Status CfS /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 84

6 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Forebyggende hjemmebesøg - status 2013 og fremadrettet prioritering Dok.nr.: 4923 Sagsid.: 13/12360 Initialer: anfi Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommune er ifølge lovgivningen forpligtet til, én gang årligt, at tilbyde et forebyggende hjemmebesøg i eget hjem til borgere over 75 år, der ikke modtager både praktisk hjælp og personlig pleje. Formålet med de forebyggende hjemmebesøg er at sætte ind, før problemer opstår. På hjemmebesøget drøftes emner som helbred og trivsel, glæder og vanskeligheder ved at blive ældre, hvordan hverdagen gøres lettere og hjælp til at løse problemer af helbredsmæssig, social eller praktisk karakter. I forbindelse med sparekataloget blev de forebyggende hjemmebesøg reduceret. Varde Kommune har frem til årsskiftet haft dispensation til at tilbyde borgere i målgruppen enten et hjemmebesøg eller deltagelse i temamøder. Der har i 2013 været ca borgere over 75 år, som var berettiget til et forebyggende hjemmebesøg. Der blev sendt breve til 2178 borgere med tilbud om besøg. Der er gennemført 1040 besøg. Dertil kommer de ca. 80 borgere, der har deltaget i temamøderne. Antallet af borgere, der takker ja til et besøg, afhænger i høj grad af, hvilken form for brev man får. Når man modtager et brev med tid for besøg, kræver det en aktiv handling at aflyse. Udover den generelle indsats har de forebyggende hjemmebesøg i 2013 haft følgende indsatser: Særligt fokus på forhøjet blodtryk. Tilbud om besøg til efterladte, målet er blandt andet at forebygge depression. Der er i 2013 tilbudt 67 enkebesøg, heraf har 51 borgere takket ja til tilbuddet. Ældre og IT, forebyggelseskonsulenterne har i 2013 spurgt ca. 500 borgere, om de har en computer, og om de kan gå på internettet. Formålet har været at undersøge, hvor mange +75 årige, der er digitale. Undersøgelsen har vist, at der er et stort problem både for kommunen men også for borgerne. Halvdelen har ikke en computer, og over halvdelen kan ikke komme på internettet. Der er ikke den store forskel på, om kvinder eller mænd har eller kan benytte en computer. Afholdelse af temamøder, temaet i 2013 var faldforebyggelse. Der har i 2013 været tilbud om temamøder fem forskellige steder i kommunen, i alt har 80 borgere deltaget i et temamøde. Projektet Tryg med nyt netværk. Afholdt webinar om faldforebyggelse I 2014 vil de forebyggende hjemmebesøg fortsat sætte fokus på blodtryk, og ældre der mister deres ægtefælle. Derudover er det planlagt at sætte fokus på: Side 85

7 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Temamøder, starter i foråret med emnet om det at miste Projekt Tryg med nyt netværk slutter i juni 2014 Webinar Ældre og søvn Tricktyverier Bevægelse bl.a. med rejse-sætte-sig øvelse Digital parathed Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at de indsatser, der leveres, har en høj faglig kvalitet, at der med ophør af dispensationen er behov for, at praksis ændres således, at alle borgere i målgruppen fremover modtager brev med tilbud om besøg, at udvalgte målgrupper, som 80 årige og efterladte fortsat modtager brev med tid til besøg. At fokus for temamøder og webinarer er af forebyggende og sundhedsfremmende karakter. Sundhedskonsekvensvurdering De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på emner, der har direkte betydning for de ældres sundhed og trivsel. De forebyggende medarbejdere har også mulighed for at handle på de oplysninger, som de får i samtalen med den ældre borger og derved hjælpe borgeren til at få den hjælp og støtte, der er nødvendig. De forebyggende hjemmebesøg har derfor en direkte positiv betydning for de +75 åriges sundhed og trivsel. Indsatserne understøtter Varde Kommunes sundhedspolitik. Retsgrundlag Lov om social service 79 a Økonomi Udgifterne til de forebyggende hjemmebesøg afholdes indenfor den økonomiske ramme i Center for Sundhedsfremme. Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Høring - Bilag: 1 Åben Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen om Årsrapport 2013 til efterretning, at udvalget godkender det planlagte fokus for 2014, at udvalget godkender, at der sendes breve ud til alle borgere i målgruppen, at udvalgte målgrupper, som 80-årige og efterladte, modtager brev med tidsangivelse for besøget, og at der fortsat afholdes temamøder lokalt 5 steder, og at der suppleres med 5 6 årlige webinarer. Side 86

8 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 87

9 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Orientering om "Projekt trin for trin ned af overvægttrappen" Dok.nr.: 4845 Sagsid.: 13/11243 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommune har i samarbejde med Børne-og Ungdomsafdelingens Overvægtsambulatorium på Sydvestjysk Sygehus (SVS) samt kommunerne Esbjerg, Fanø, Billund og Vejen fået bevilget midler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til et samarbejdsprojekt til behandling af svært overvægtige børn og unge mellem 3-18 år i en 4-årig periode. Overvægtsambulatoriet på SVS udbyder et 2-årigt behandlingsforløb til svært overvægtige børn og unge. For at understøtte den enkeltes behandling mest muligt, skal tilbuddet på SVS og i kommunen køre parallelt, i de 2 år barnet eller den unge er involveret i projektet. Ud af de 400 børn og unge der forventes at blive inkluderet i projektet, vil 85 være fra Varde Kommune. Indsatsen i Varde Kommune er i et tæt samarbejde mellem Sundhedsplejen, Center for Sundhedsfremme, Skolesocialrådgiverne og Ungdomsskolen. I projektperioden frikøbes en koordinator i Sundhedsplejen til at varetage koordinationen af det enkelte forløb og agere bindeled mellem sektorerne. Målgruppen er 3-18 årige og inddeles efter alder i 3 undergrupper. De 3-9 årige tilbydes sammen med deres familie et individuelt forløb med koordinatoren, hvor der er fokus på familiens sundhedsvaner, og hvordan de støttes til en sundere livsstil og holder fast i denne. Barnet støttes desuden til indmeldelse i en fritidsforening. De årige tilbydes at deltage i Center for Sundhedsfremmes motionstilbud Rend og Hop, hvor fokus er på fysisk aktivitet, kost og sociale relationer. De årige tilbydes en livsstilssamtale samt et 2-årigt medlemskort til et træningscenter i deres nærområde. Koordinatoren vil løbende have kontakt til den unge for at motivere til fastholdelse af den nye livsstil. Som led i projektet foretages der afslutningsvis en evaluering på baggrund af hvilken, kommunen beslutter, hvilke indsatser der skal implementeres. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at samarbejdsprojektet vil medvirke til et mere sammenhængende og effektivt forløb til svært overvægtige børn og unge. Det vil samtidig styrke samarbejdet med SVS. Sundhedskonsekvensvurdering Den nationale sundhedsprofil 2014 viser, at selvom Varde Kommune sammenlignet med regionens andre kommuner ligger i den gode ende, er andelen af moderat og svært overvægtige borgere alligevel steget siden Ved at styrke indsatsen for de svært overvægtige børn og unge sættes der fokus på udfordringen. For det enkelte barn og unge betyder det, at de sammen med familien, støttes til en sundere livsstil med øget trivsel. Side 88

10 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Retsgrundlag Sundhedsloven Økonomi Varde Kommune får i alt tildelt kr. til at implementere de lokale indsatser i samarbejdsprojektet. Der skal sendes regninger til Sydvestjysk Sygehus, som er regnskabsansvarlig. Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler udvalgene for Social & Sundhed og Børn & Undervisning, at orienteringen tages til efterretning, at sundhedsplejen varetager koordinationen af de enkelte forløb, og er bindeled mellem sektorerne i projektperioden, og at projektledelsen varetages af Social- og Sundhedsafdelingen. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 89

11 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Sundhedsaftalen Dok.nr.: 4909 Sagsid.: 13/13094 Initialer: anfi Åben sag Sagsfremstilling Det første udkast til et Fælles Fremtidsbillede og en fælles sundhedsaftale for Region Syddanmark er færdigt. Det Fælles Fremtidsbillede skal være et af udgangspunkterne for tilrettelæggelse og systematisk prioritering af tværsektorielle indsatser i Sundhedsaftalen Det fælles fremtidsbillede er en analyse af særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet. Syddanmark har en række udfordringer, som beskrives i fremtidsbilledet herunder; 1. Den syddanske befolkning ryger mere end landsgennemsnittet og spiser mere usundt end resten af befolkningen. Syddanmark skiller sig negativt ud på flere felter med betydning for den mentale sundhed og relationelle forhold. 2. Der er ulighed i sundhed. De usunde vaner er ulige fordelt både kommunerne imellem og i kommunerne i forhold til borgernes uddannelsesbaggrund. 3. Middellevetiden er lavere for begge køn end for øvrige regioner. 4. Der er en særlig udfordring i forhold til patienter med kroniske lidelser, herunder at 25 % af borgerne med kronisk sygdom har flere end én kronisk sygdom. 5. Der er relativt mange syddanske borgere med en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse. 6. Der er en stagnerende befolkningstilvækst og en lille nettotilflytning. 7. Der er forskelle set på kommuneniveau i forhold til kapacitetsdækning for såvel almen praksis som fysioterapi. 8. Antallet af forebyggelige genindlæggelser udgør en særskilt problematik for kommunerne og regionen. 9. Der er behov for fremadrettet at sikre, at ADHD bliver et fælles fokusområde for regional og kommunal indsats. Det samme gælder demensområdet og funktionelle lidelser, hvor et sammenhængende behandlingstilbud efterspørges. 10. Der er et behov for i regionen at gøre en større forebyggende indsats i forhold til diagnosegrupperne KOL, diabetes og slidskader, som kan være anlagt forskelligt mellem kommunerne. Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) har i Sundhedsaftalen udformet en politisk vision med tre hovedmål: 1. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren - Vi skal møde og se borgeren som en ligeværdig, aktiv og ansvarstagende samarbejdspartner. 2. Sundhed for alle - Særligt udsatte grupper skal have særlige indsatser. 3. Sundhed med sammenhæng - Vi skal tænke helhedsorienteret også i forhold til sammenhængen mellem sundhedsvæsenet, arbejdsmarkedet de sociale tilbud, uddannelsessystemet m.v. På udvalgsmødet vil opbygningen af sundhedsaftalerne blive gennemgået. Side 90

12 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at den politiske vision og det Fælles Fremtidsbillede er et godt grundlag for det videre arbejde med sundhedsaftalen I Varde Kommune ville vi herudover kunne prioritere, at der er behov for fortsat at styrke og forpligte samarbejdet med sygehus og almen praksis, herunder et konstant behov for at sikre lægedækning i kommunen, at selv om Varde Kommune fortsat kan betegnes som det sunde hjørne i Region Syddanmark jf. resultaterne fra sundhedsprofilen 2013 så skal vi stadig holde fokus på de udfordringer, som er beskrevet i det Fælles Fremtidsbillede, hvis vi vil nå visionen i Sundhedspolitikken om at være Danmarks sundeste kommune. Vi skal særligt have fokus på social ulighed i sundhed, overvægt, rehabilitering og styrket KOL indsats, at vi fortsat skal have fokus på telemedicinske- og digitale løsninger i samarbejdet, at det målrettede arbejde med at etablere det Det Nære Sundhedsvæsen med blandt andet Akutfunktion og Døgnrehabilitering gør, at vi er gearet til fortsat at gå foran, når nye opgaver løftes ud af sygehuset, og at der er behov for et styrket internt samarbejde om sundhedsaftalerne, særligt til beskæftigelses- og børn-ungeområdet Sundhedskonsekvensvurdering Sundhedsaftalen sætter rammen for det kommende samarbejde på sundhedsområdet mellem Kommunerne og Regionen. Det må derfor forventes, at arbejdet med sundhedsaftalerne vil få positiv betydning for befolkningens sundhed i de kommende år, særligt i forhold til det tværsektorielle sundhedssamarbejde samt lighed i sundhed. Retsgrundlag Sundhedslovens Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Økonomi Afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme. Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Høring Formandsskabet for Sundhedskoordinationsudvalget vil i april-maj måned komme rundt til alle kommunerne i Region Syddanmark. Formålet er at få en dialog omkring det Fælles Fremtidsbillede og den kommende fælles Sundhedsaftale. I Varde Kommune vil Formandsskabet komme på besøg i Varde Kommune den 27. maj. Den administrative sundhedsaftale samt den politiske vision sendes i høring i augustoktober. Bilag: 1 Åben Fælles fremtidsbillede - sammenfatning og konklusion 40864/14 2 Åben Udkast til politisk vision for Sundhedsaftalen /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, Side 91

13 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed at udvalget konstaterer de udfordringer, der er beskrevet i det Fælles Fremtidsbillede, at udvalget godkender den politiske vision med tre hovedformål, at der i Varde Kommune vil blive arbejdet med målrettet: at sikre lægedækningen i kommunen, at der skal være særligt fokus på social ulighed i sundhed, overvægt, rehabilitering og styrket KOL indsats i den kommende Sundhedsaftale , at indgå i udviklingsopgaver i forbindelse med samarbejdet om fx Det digitale Sundhedscenter, telemedicinske løsninger og flytning af opgaver fra sygehuset, og at sikre ejerskab til Sundhedsaftalen på tværs af sundheds-, ældre-, beskæftigelses- og børn og ungeområdet. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 92

14 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Politisk vinkel på kvalitetsstandarder og serviceniveau Dok.nr.: 4913 Sagsid.: 14/3065 Initialer: gies Åben sag Sagsfremstilling Formålet med kvalitetsstandarder er at beskrive kommunens serviceniveau, så man som borger i Varde kommune kan se, hvilken service der kan forventes indenfor et givet område. Kvalitetstandarderne er grundlaget for, at medarbejdere i Varde Kommune kan træffe afgørelser, der afspejler de politiske beslutninger der sikrer en sammenhæng mellem det politisk fastsatte serviceniveau og den indsats, der leveres hos borgeren. I forhold til fastsættelse af serviceniveau, er der flere elementer, der spiller ind; 1. lovgivning 2. principafgørelser fra Ankestyrelsen 3. det kommunalt fastsatte serviceniveau 4. faglige skøn indenfor ovenstående rammer Det vil sige, at det kommunalpolitiske niveau, med respekt for lovgivningen, principafgørelser, har mulighed for stor indflydelse på kommunens serviceniveau, som beskrives og fastlægges i kommunens kvalitetsstandard. Med udgangspunkt i praktisk og personlig bistand jf. Servicelovens 83 og 86, vil forvaltningen gennemgå de overordnede regler og muligheder, der er for politisk at fastsætte serviceniveauet. Socialchef Gitte Eskesen deltager under sagens behandling. Retsgrundlag Ingen Økonomi Ingen Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingvard Ladefoged Udsættes. Side 93

15 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 94

16 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Kvalitetsstandard og ydelseskatalog for socialpædagogisk støtte i eget hjem efter 85 i lov om Social Service Dok.nr.: 4706 Sagsid.: 09/7947 Initialer: thpe Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med indførelse af BUM-model (Bestiller-Udfører-Modtager for tildeling af social, pædagogisk støtte), herunder at der i forhold til sagsbehandlingen er indført den såkaldte Voksenudredningsmodel (VUM), er der udarbejdet kvalitetsstandard og internt ydelseskatalog for socialpædagogisk støtte efter 85 i Lov om Social Service (dvs. støtte i eget hjem til borgere med betydelig nedsat fysisk, psykisk og/eller social funktionsevne). Den socialpædagogiske støtte kan f.eks. bestå af vejledning og rådgivning, både på det praktiske og på det personlige plan, i forhold til at udføre dagligdagens gøremål m.v. Støtten leveres til borgere over 18 år, bl.a. udviklingshæmmede (Handicap Bo og Beskæftigelse), senhjerneskadede (Lunden), socialt udsatte/misbrugere (Center Bøgely) og sindslidende (Socialpsykiatrien). Det er myndigheden Social & Handicap, som vurderer den enkelte borgers funktionsevne og visiterer denne til støtte. Forvaltningen har valgt at samle godkendelsen af de to styringsredskaber, Kvalitetsstandard og Internt ydelseskatalog, under ét dagsordenspunkt pga. sammenfaldet i emne. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at Kvalitetsstandard 85 og Internt ydelseskatalog 85 synliggør Varde Kommunes kvalitetsmål, serviceniveau og arbejdsgange i forbindelse med støtte efter 85 i Lov om Social Service på en klar og overskuelig måde. Det foreliggende udkast til kvalitetsstandarder og ydelseskatalog er udarbejdet med udgangspunkt i det aktuelle serviceniveau og det aktuelle budget. Der vil således ikke ske ændringer i det aktuelle serviceniveau. Sundhedskonsekvensvurdering Kvalitetsstandarden og Ydelseskataloget beskriver det eksisterende serviceniveau, og der forventes derfor ingen ændringer. Retsgrundlag Lov om social service 85. Økonomi Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Høring Ikke relevant. Side 95

17 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard /13 2 Åben Ydelseskatalog /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Kvalitetstandard for Varde Kommune vedr. 85 i lov om Social Service og Internt ydelseskatalog for samme godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 96

18 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling Dok.nr.: 4914 Sagsid.: 10/7129 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling I overensstemmelse med kravene i bkg. nr. 622 af 15/ om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service skal kommunerne offentliggøre deres kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. Kommunalbestyrelsen skal ifølge bekendtgørelsens 4 stk. 1 revidere kvalitetsstandarden mindst hvert andet år. Den 7. februar 2012 godkendte Udvalget for Social og Sundhed Varde Kommunes Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling. Kvalitetstandarden er nu blevet gennemgået og revideret, så den er opdateret. Socialchef Gitte Eskesen deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling giver borgerne en klar viden om, hvilken stofmisbrugsbehandling Varde Kommune tilbyder. Sundhedskonsekvensvurdering Kvalitetsstandarden beskriver det eksisterende serviceniveau, derfor forventes der ingen ændringer. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 622 af 15/ om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service. Økonomi Da kvalitetsstandarden beskriver det eksisterende serviceniveau, har det ingen budgetmæssige konsekvenser. Høring Handicaprådet blev hørt om Kvalitetstandard for stofmisbrugsbehandling den 30. januar 2012, hvor Rådet anbefalede, at Kvalitetstandarden blev godkendt. Da Kvalitetstandarden ikke er ændret væsentligt, men blot opdateret, er det forvaltningens vurdering, at det ikke er relevant at høre Handicaprådet igen. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard Misbrugsbehandling /12 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Kvalitetstandard for stofmisbrugsbehandling godkendes. Side 97

19 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingvard Ladefoged Udsættes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 98

20 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Ændring i varetagelse af indsatser på sundheds- og ældreområdet som konsekvens af ny uddannelsesbekendtgørelse - efter høring Dok.nr.: 4924 Sagsid.: 13/9730 Initialer: thpe Åben sag Sagsfremstilling På møde den 17. december 2013 behandlede Udvalget for Social og Sundhed oplæg om ændring i varetagelse af indsatser på ældre- og sundhedsområdet som konsekvens af en revideret uddannelsesbekendtgørelse for social- og sundhedsuddannelserne. Der er to social- og sundhedsuddannelser: Basisuddannelsen til social- og sundhedshjælper og videreuddannelsen til social- og sundhedsassistent. Ændringen i uddannelserne betyder, at social- og sundhedshjælpere ikke længere uddannes til at løse sundhedsopgaver, dvs. opgaver som medicingivning, øjendrypning, af- og påtagning af visse typer af kompressionsstrømper mv. Til gengæld indgår bl.a. rehabilitering som et væsentligt element i den nye uddannelse. De social- og sundhedshjælpere, der hidtil er blevet uddannet, er uddannet til at løse visse sundhedsopgaver og udfører derfor i deres daglige arbejde sådanne opgaver. Ændringen i uddannelserne betyder, at kommunen skal forholde sig til hvilke faggrupper, der fremover skal løse sundhedsopgaver. En mulighed er, at social- og sundhedshjælpere ikke fremover skal løse opgaver efter sundhedsloven. En anden mulighed er, at Varde Kommune sikrer, at nyuddannede social- og sundhedshjælpere oplæres til at løse sundhedsopgaver. En tredie mulighed kan være, at social- og sundhedshjælpere, der er uddannet efter den gamle bekendtgørelse, vedblivende kan løse sundhedsopgaver, mens de nyuddannede ikke kan. Fra administrationens side blev der på udvalgets møde den 17. december 2013 lagt op til følgende strategi: Til udgangen af 2015 varetager SSHere, der er uddannet efter den gamle bekendtgørelse, sundhedsopgaver (såkaldte "rammedelegerede sygeplejeindsatser", dvs. opgaver som er delegeret fra sygeplejen og kan løses af alle SSHere med den gamle uddannelse). Fra 2016 er målet, at det udelukkende er SSAere og sygeplejersker, der varetager sygepleje efter sundhedsloven. Baggrunden for denne strategi er, at Varde Kommune hermed følger det, der er intentionen med den nye uddannelsesordning: At sundhedsopgaver løses af personale med et noget længere uddannelsesforløb og med en uddannelse, der retter sig specifikt (også) mod varetagelse af delegerede sygeplejeopgaver. Det kan oplyses, at fordelingen blandt sosu-personalet på det samlede område i dag er således, at der er godt 60 % SSHere og godt 30 % SSAere. Det er vurderingen, at der i fremtiden vil være behov for en fordeling med cirka de samme procentsatser, men således at der er godt 60 % SSAere. Udvalget godkendte, at denne strategi blev sendt i høring. Side 99

21 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Sagen har herefter været i høring i Ældrerådet, Handicaprådet, i virksomhederne på ældreområdet og hos FOA. Høringssvarene påpeger bl.a., - at Varde Kommune ikke allerede i 2016 vil kunne nå målet om, at det udelukkende er SSAere og sygeplejersker, der varetager sygepleje efter sundhedsloven, da man ikke kan nå at uddanne tilstrækkeligt mange SSAere inden 2016, - at alle SSHere bør tilbydes en individuel kompetenceafklaring, - at SSHere uddannet efter den gamle bekendtgørelse, som ikke ønsker at videreuddanne sig til SSAere, bør tilbydes kompetenceudvikling f.eks. indenfor områderne tidlig opsporing og rehabilitering. På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen, - at den oprindelige strategi fastholdes for så vidt angår fordelingen mellem de to faggrupper, - at der arbejdes mod, at stratgien realiseres i 2018, - at virksomhederne på ældreområdet sætter sig delmål for vejen hen til, at det overordnede mål kan realiseres, - at der nedsættes en følgegruppe bestående af leder- og medarbejderrepræsentanter, som får til opgave af følge processen og sikre, at der foregår en ordentlig mandskabsbehandling undervejs i processen, - at alle SSHere tilbydes en individuel kompetenceafklaring, - at SSHere uddannet efter den gamle bekendtgørelse, som ikke ønsker at videreuddanne sig til SSAere, tilbydes kompetenceudvikling f.eks. indenfor områderne tidlig opsporing og rehabilitering. Det skal nævnes, at det er usikkert, om strategien kan realiseres i Det afhænger primært af i hvilket omfang, optaget på SSA-uddannelsen øges. Det er der endnu ikke truffet beslutning om. Der har været afholdt tre fyraftensmøder for social- og sundhedspersonalet, hvor der er blevet orienteret om ovenstående. På møderne er det fra ledelsens side understreget, at man ikke forventer, at ændringerne fører til afskedigelser. Sundhedskonsekvensvurdering Det forventes, at forslaget får følgende positive effekter, - at modtagere af sundhedsydelser opnår højere kvalitet og sikkerhed i de sundhedsfaglige indsatser, - at dette kan medføre færre indlæggelser, herunder genindlæggelser. Retsgrundlag Sundhedslovens kapital 38. Bekendtgørelse nr. 816 af 20. juli 2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik. Økonomi Der er i dag ca. 5 pct. forskel i slutlønnen for en social- og sundhedshjælper og en socialog sundhedsassistent. Hvis det antages, at der ved en fuld indfasning i alt er 200 ansatte, som har fået et kompetenceløft svarende til social- og sundhedsassistenter, vil den umiddelbare merudgift til lønninger være godt kr. 3 mio. Denne beregning bygger på en alt andet lige forudsætning. Det er imidlertid nok realistisk at antage, at effektiviteten i bred forstand i den samlede opgaveløsning øges med et højere uddannelsesniveau. Det er på den anden side ikke muligt at komme med en vurdering på Side 100

22 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed den samlede faktiske forventede merudgift ved slutningen af den samlede indfasning efter Der er derfor ikke i forlængelse af vurderingerne indarbejdet ændringer i budgettet til løsning af opgaverne på ældreområdet. Den ændrede lovgivning og øgede kompleksitet i opgaverne på ældreområdet vil i sig selv stille krav om en større andel social- og sundhedsassistenter. Denne del ville i budgetmæssig henseende kunne henføres til ændringer af teknisk karakter. Høring Sagen har været i høring i Ældrerådet, Handicaprådet, i virksomhederne på ældreområdet og hos FOA. Der har været afholdt tre fyraftensmøder for social- og sundhedspersonalet, hvor der er blevet orienteret om ovenstående. Bilag: 1 Åben Fra CM 17350/14 2 Åben Fra CSØ 15708/14 3 Åben Fra HNØ 16426/14 4 Åben Fra sygeplejen 17064/14 5 Åben Høringssvar fra CNV 14762/14 6 Åben Fra HMV 15659/14 7 Åben Fra FOA 16193/14 8 Åben Arbejdspapir vedr. delegation og falige kompetenceprofiler /13 9 Åben "Den lille gruppes" arbejdspapir for SSA 14. marts /13 10 Åben Ændring i varetagelse af indsatser på sundheds- og ældreområdet som konsekvens af revideret uddannelsesbekendtgørelse /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at strategien om, at sundhedsopgaver alene varetages af SSAere og sygeplejersker eller andet sundhedspersonale, fastholdes, at der arbejdes mod, at strategien realiseres i 2018, at virksomhederne på ældreområdet sætter sig delmål for vejen hen til, at det overordnede mål kan realiseres, at der nedsættes en følgegruppe bestående af leder- og medarbejderrepræsentanter, som får til opgave af følge processen og sikre, at der foregår en ordentlig mandskabsbehandling undervejs i processen, at alle SSHere tilbydes en individuel kompetenceafklaring, og at SSHere uddannet efter den gamle bekendtgørelse, som ikke ønsker at videreuddanne sig til SSAere, tilbydes kompetenceudvikling f.eks. indenfor områderne tidlig opsporing og rehabilitering. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 101

23 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Status på aftalestyring 2013 Dok.nr.: 4905 Sagsid.: 12/11714 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling I henhold til reglerne for aftalestyring fremlægges hermed en status på de aftaler, som de enkelte virksomheder på social- og sundhedsområdet har indgået med udvalget for Som bilag ses en tabel med hovedpunkter inden for de enkelte virksomheders indsatsområder og en evaluering af indsatsen i 2013 i punktform. Desuden er vedlagt de enkelte virksomheders afrapportering i fuld tekst. Forvaltningens vurdering Overordnet set giver status på aftalestyring 2013 udtryk for, at indsatsområderne har været retningsgivende for virksomhedernes arbejde (se bilag). Det vurderes i øvrigt, at arbejdet med status er en væsentlig motiverende faktor i forhold til arbejdet med aftalerne for Sundhedskonsekvensvurdering Status på aftalestyring 2013 giver ikke umiddelbart anledning til sundhedsmæssige overvejelser, men aftalerne i sig selv afspejler på forskellig vis sundhedspolitikken. Retsgrundlag Ikke relevant. Økonomi Økonomiafdelingen bemærker, at opgørelse af virksomhedens over- eller underskud foretages i forbindelse med regnskabsafslutningen. Høring Ikke relevant. Bilag: 1 Åben Oversigt over aftalestyring /14 2 Åben Aftale Centerområde Midt 27784/14 3 Åben Aftalestyring Centerområde NordVest /12 4 Åben Aftalestyring Center Bøgely /12 5 Åben Aftalestyring Handicap Bo og Beskæftigelse /12 6 Åben Aftalestyring Social- og Handicapservice /12 7 Åben Aftalestyring Krogen /12 8 Åben Aftalestyring Hjemmepleje Nord/Øst /12 9 Åben Aftalestyring Sygeplejen /12 10 Åben Aftalestyring Hjælpemiddeldepotet /12 11 Åben Aftalestyring Psykiatri og Voksenservice /12 Side 102

24 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Åben Aftalestyring Center for Sundhedsfremme /12 13 Åben Aftalestyring Paraplyen /12 14 Åben Aftalestyring Genoptræningscenter Lunden /12 15 Åben Aftalestyring Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter /12 16 Åben Aftalestyring Borgerservice /12 17 Åben Aftalestyring Østbækhjemmet /12 18 Åben Aftalestyring Centerområde Syd /12 19 Åben Aftalestyring Hjemmepleje Midt/Vest /12 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 103

25 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Ældrerådets årsberetning for 2013 Dok.nr.: 4915 Sagsid.: 14/835 Initialer: elth Åben sag Sagsfremstilling Ældrerådet skal ifølge 2 stk. 8 i rådets vedtægter udarbejde en beretning om sin virksomhed i det foregående år. Beretningen skal ifølge vedtægterne offentliggøres. Ældrerådets formand har i samarbejde med sekretariatet for Social, Sundhed og Beskæftigelse udarbejdet forslag til årsberetning for Årsberetningen er opdelt i følgende hovedpunkter: Ældrerådets lovgrundlag Ældrerådets repræsentation i råd og grupper Møder Valg til ældrerådet Dialogmøder m.v. Høringssager Orienteringssager Efterretningssager Temadage, kurser, konference m.v. Repræsentation Information om Ældrerådet Forvaltningens vurdering Ingen Retsgrundlag Ældrerådets vedtægter Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Ældrerådet - årsberetning /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at rådet godkender årsberetningen og fremsender den til orientering i Udvalget for Social og Sundhed, og at årsberetningen offentliggøres. Side 104

26 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 105

27 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Gensidig orientering Dok.nr.: 4903 Sagsid.: 14/51 Initialer: LEAN Åben sag Sagsfremstilling Orientering v/formanden Introduktionstur den 19. maj. Åbent hus hos Det Danske Madhus, Varde 21. maj 2014 KL s sociale temamøde den 22. og 23. maj 2014 (Bus og tilmelding) Invitation/program for Sløjfeløbet den 24. maj 2014 Politisk dialogmøde med regionen vedr. Sundhedsaftaler den 27. maj Åbent hus-arrangement på Vidagerhus den 28. maj 2014 Orientering v/direktøren Orientering om markering af ny placering for akutbilen i Oksbøl Introduktionstur 2. april Gensidig orientering Bilag: 1 Åben Motionscykelløb for mennesker med nedsat funktionsevne - d /14 maj senest tilmelding d. 18 maj :-) - poster sløjfeløb 2014.docx 2 Åben Udkast til Introduktionstur, Udvalget for Social & Sundhed /14 Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 106

28 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bilagsliste 40. Orientering vedr. aktivitet på Center for Sundhedsfremme Status CfS 2013 (41147/14) 41. Forebyggende hjemmebesøg - status 2013 og fremadrettet prioritering 1. Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2013 (41388/14) 43. Sundhedsaftalen Fælles fremtidsbillede - sammenfatning og konklusion (40864/14) 2. Udkast til politisk vision for Sundhedsaftalen (40853/14) 45. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog for socialpædagogisk støtte i eget hjem efter 85 i lov om Social Service 1. Kvalitetsstandard 85 (4338/13) 2. Ydelseskatalog 85 (131496/13) 46. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling 1. Kvalitetsstandard Misbrugsbehandling (801522/12) 47. Ændring i varetagelse af indsatser på sundheds- og ældreområdet som konsekvens af ny uddannelsesbekendtgørelse - efter høring 1. Fra CM (17350/14) 2. Fra CSØ (15708/14) 3. Fra HNØ (16426/14) 4. Fra sygeplejen (17064/14) 5. Høringssvar fra CNV (14762/14) 6. Fra HMV (15659/14) 7. Fra FOA (16193/14) 8. Arbejdspapir vedr. delegation og falige kompetenceprofiler (121665/13) 9. "Den lille gruppes" arbejdspapir for SSA 14. marts 2014 (161147/13) 10. Ændring i varetagelse af indsatser på sundheds- og ældreområdet som konsekvens af revideret uddannelsesbekendtgørelse (179252/13) 48. Status på aftalestyring Oversigt over aftalestyring 2013 (40309/14) 2. Aftale Centerområde Midt (27784/14) 3. Aftalestyring Centerområde NordVest ( /12) 4. Aftalestyring Center Bøgely ( /12) 5. Aftalestyring Handicap Bo og Beskæftigelse ( /12) 6. Aftalestyring Social- og Handicapservice ( /12) 7. Aftalestyring Krogen ( /12) 8. Aftalestyring Hjemmepleje Nord/Øst ( /12) 9. Aftalestyring Sygeplejen ( /12) 10. Aftalestyring Hjælpemiddeldepotet ( /12) 11. Aftalestyring Psykiatri og Voksenservice ( /12) 12. Aftalestyring Center for Sundhedsfremme ( /12) 13. Aftalestyring Paraplyen ( /12) 14. Aftalestyring Genoptræningscenter Lunden ( /12) 15. Aftalestyring Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter ( /12) 16. Aftalestyring Borgerservice ( /12) Side 107

29 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Aftalestyring Østbækhjemmet ( /12) 18. Aftalestyring Centerområde Syd ( /12) 19. Aftalestyring Hjemmepleje Midt/Vest ( /12) 49. Ældrerådets årsberetning for Ældrerådet - årsberetning 2013 (19584/14) 50. Gensidig orientering 1. Motionscykelløb for mennesker med nedsat funktionsevne - d. 24 maj senest tilmelding d. 18 maj :-) - poster sløjfeløb 2014.docx (40551/14) 2. Udkast til Introduktionstur, Udvalget for Social & Sundhed 2014 (19633/14) Side 108

30 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Underskriftsblad Thyge Nielsen Ingvard Ladefoged Søren Laulund Erhardt Jull Niels Haahr Larsen Connie Høj Tina Agergaard Hansen Side 109

31 Bilag: Status CfS 2013 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41147/14

32 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

33 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i I denne rapport er de aktiviteter, som direkte er relateret til borgerne. Det vil sige undervisning, træning og individuelle samtaler. Med i denne statusrapport er ikke aktiviteter som fundraising, konsulentarbejde, bagvedliggende projektarbejde, samarbejde med interne og eksterne parter, formidling og digital kommunikation. Denne rapport skildrer kvantiteten af aktiviteterne. Et hold eller en samtale tager en time til to at udføre, men for at sikre borgerne den højeste kvalitet og det største udbytte af undervisningen danner flere timers forberedelse baggrund for aktiviteterne. Hos Center for Sundhedsfremme er indsatsen i 2013 styrket i forhold til kvalitetssikring og dokumentation. Denne styrkede indsats fortsætter og kvaliteten ønskes ligeledes dokumenteret i en rapport i fremtiden. Det vil også blive muligt at sammenholde data fra forskellige perioder og følge udviklingen i centerets aktiviteter Formålet med statusrapporten Formålet er at give et overblik over de borger- og patientrettede aktiviteter, der afholdes af Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune, samt rapportere hyppigheden af undervisnings-, trænings- og samtaleaktiviteter samt antal deltagere Metode Data for holdforløb, individuelle samtaler samt deltagerantal er indsamlet gennem kommunens sundheds It-system, Avaleo. It-systemet har ikke været anvendt i 2012, og det er derfor ikke muligt at sammenholde med data fra denne periode. 1

34 4.0. Holdforløb Dette afsnit giver et overblik over de holdforløb, som har været udbudt i Se yderligere beskrivelse af holdforløbene i Bilag 1. Hjerterehabilitering fase Kræftrehabilitering Cafe Rend og Hop Step by Step Vejen Videre Sundhedstilbud til sygemeldte borgere At leve med senhjerneskade Rygestop Lær at takle kroniske smerter Træning psykisk sårbare Health 25 På Vej i Uddannelse Et holdforløb i Center for Sundhedsfremme består typisk af en træningsdel, en undervisningsdel og for nogle forløb individuelle samtaler. Længden af holdforløbene varierer meget fra fire uger og op til seks måneder. Længeden af holdforløbene har betydning for, hvor mange hold der startes op og dermed hvor mange borgere, der kan deltage på holdene. I alt har 505 borgere været i gang med et holdforløb og der har været afholdt 781 undervisningseller træningsgange, det svarer til ca. 17 undervisnings- eller træningsgange hver uge (ugerne 7, 13, og 42 er ikke medregnet). Sammenlagt er borgerne mødt op til undervisning eller træning 3411 gange i perioden, det svarer til, at ca. 17 borgere hver dag besøger Center for Sundhedsfremme for at modtage træning eller undervisning. 2

35 Tabel 1: Antal borgere der har været tilknyttet et holdforløb i Tabel 2: Samlede antal undervisnings- og træningsgange fordelt på hold i Tabel 3: Antal fremmødegange på hvert hold i Med fremmødegange menes, hver gang en borger har deltaget i en undervisnings- eller træningsseance. En enkelt borger kan dermed godt tælle flere gange. 3

36 5.0. Individuelle samtaler Center for Sundhedsfremme har i 2013 udbudt følgende individuelle samtale forløb. Se yderligere beskrivelse af de individuelle samtaler i Bilag 2. Livsstilssamtaler Time out Forebyggende hjemmebesøg Samtaler med misbrugskonsulent Demens Rygestop De individuelle samtaler afholdes enten som en del af et holdforløb, som en enkeltstående samtale eller som en del af et individuelt forløb med flere samtaler. I alt har der været afholdt 3740 individuelle samtaler, det svarer til at der hver uge (ugerne 7, 13, og 42 er ikke medregnet) afholdes ca. 83 individuelle samtaler ved Center for Sundhedsfremme. Tabel 4: Afholdte individuelle samtaler i Aktiviteter ud af huset Center for Sundhedsfremme har i 2013 afholdt følgende aktiviteter ud af huset. Kompetencecenteret: svømning, motionshold, kostvejledning Demens: pårørende grupper, vejledning, møde med familien Besøg på skoler i forhold til bl.a. kost, alkohol, stoffer Seksuel sundhedsundervisning Sundhedstjek på arbejdsplads Aktiviteterne favner bredt tematisk og varierer i forhold til længde og hyppighed. Da der i 2013 har været mange aktiviteter nævnes blot et udpluk af dem i denne rapport. Der er i alt blevet afholdt 239 aktiviteter ud af huset, hvor der i alt har været 4295 deltagere. 4

37 Tabel 5: Samlede antal deltagere ved aktiviteter ud af huset, fordelt på måneder. Det høje antal deltagere i januar måned hænger sammen med afholdelse af Du vælger selv i 7. klasserne, hvor både elever og forældre deltog i forskellige arrangementer. Det høje antal deltagere i november måned skyldes afholdelse af foredrag med Henrik Rindom, hvor elever i 10. kl. og 1. hhx, samt deres forældre var inviteret. Bilag 1: Holdforløb Holdforløb Målgruppe Formål Indhold Hjerterehabilitering Kræftrehabilitering Cafe Rend og Hop Step by Step Borgere med blodprop i hjertet iskæmisk hjertesygdom hjertesvigt. Borgere der er eller har været ramt af kræft. Børn med overvægts problemer eller børn med en begyndende overvægt fra primært klasse. Borgere i alderen år, med en BMI over 35, Vejen Videre Borgere med KOL, type 2- diabetes og/eller hjertesygdom Sundhedstilbud til sygemeldte borgere At leve med senhjerneskade Sygedagpengemodtagere Nyligt senhjerneskadede årige borgere i Varde At give hjertepatienter redskaber og muligheder for at genvinde deres tidligere funktionsniveau. At give patienterne viden om deres sygdom og symptomer med det formål at øge deres livskvalitet, uafhængighed og selvbestemmelse. At forbedre borgernes livskvalitet ved at opbygge handlekompetencer både fysisk, psykisk, socialt og arbejdsmæssigt. At mindske overvægt og undgå vægtøgning blandt børn med henblik på at øge børnenes trivsel. At få motiveret til at foretage en livsstilsændring, særligt med fokus på kost og motion. At give borgerne et bedre liv ved at give dem redskaber, så de bedre kan håndtere hverdagen med en kronisk sygdom. At give borgerne en viden om sundhed og arbejde med deres handlekompetencer i forhold til at kunne influere på eget liv og øge motivationen for ændringer. At give senhjerneskadede handle- og mestringskompetencer i hverdagen til Træning Træning Samtaler Træning Undervisning Madlavning Individuelle samtaler Forældrearrangeme nter Træning Undervisning Individuelle samtaler Træning Undervisning Træning Undervisning Undervisning 5

38 Kommune med en senhjerneskade i kategorien let. trods for deres hjerneskade og give dem redskaber til at strukturere deres hverdag. Rygestop Lær at takle kroniske smerter Borgere som er motiveret for et rygestop Borgere der har haft kroniske smerter i mere end 3-6 måneder, og hvor intensiteten af smerterne er betydeligt forstyrrende for hverdagen. At hjælpe til et rygestop eller til at reducerer antallet af cigaretter pr. dag. At inspirere borgere med kroniske smerter til, hvordan de kan leve et godt liv til trods for smerterne. Fokus er på håndtering af problemer og udfordringer, der følger af kroniske smerter. Undervisning Undervisning Træning psykisk sårbare Health 25 På Vej i Uddannelse Borgere med en sindslidelse mellem 18 og 60 år, der grundet en sindslidelse har behov for særlig træning. Unge i alderen år, som er tilknyttet Produktionsskolen eller Kompetencecenteret. Kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse. At give de sindslidende en positiv oplevelse ved at dyrke motion, for derigennem at forberede den enkelte borger til at indgå i et idrætstilbud, som en del af hverdagslivet. At motivere de unge til at være mere fysisk aktive og derigennem komme tættere på arbejdsmarkedet. Tilbuddet er en del af EU-projektet Health 25. At hjælpe de unge til at komme i uddannelse gennem et uddannelsesafklarende og -motiverende tilbud. Træning Træning Små undervisningsseancer Undervisning Praktik 6

39 Bilag 2: Individuelle samtaler Tilbud Målgruppe Formål Livsstilssamtaler Misbrugsrådgivning Forebyggende hjemmebesøg Time Out: Borgere med manglende overskud og handlekompetencer, der medfører sundhedsmæssige konsekvenser. Borgere med et misbrug samt pårørende og fagpersonale, der har spørgsmål eller brug for vejledning i forbindelse med misbrug af alkohol og stoffer. Forebyggende hjemmebesøg er besøg i eget hjem til borgere, der er fyldt 75 år og derover. Studerende ved Varde Handelsskole og Varde Gymnasium og HF Demens Borgere med demens, pårørende og fagpersonale. At borgerne ændrer vaner til en sundere livsstil, får øgede handlekompetencer samt forhøjet livskvalitet for at forebygge livsstilssygdomme. At tilbyde hjælp og rådgivning i forbindelse med et misbrug eller startende misbrug af alkohol og/eller stoffer. At drøfte emner som har betydning for helbred og trivsel, samt hvilke udfordringer der følger ved at blive ældre og hvilke muligheder der er for at gøre dagligdagen lettere. Derudover gives oplysninger om Varde Kommunes tilbud og aktiviteter. At øge trivslen og den generelle sundhed blandt de studerende gennem øgede handlings- og mestringskompetencer. Målet er at flere studerende, gennem vejledning og støtte fra Time Out, gennemfører deres uddannelse. At støtte den demensramte, pårørende og medarbejdere, bl.a. hjemmebesøg, pårørendegrupper samt rådgivning og undervisning. Rygestop Borgere som er motiveret for et rygestop. At hjælpe til et rygestop eller til at reducerer antallet af cigaretter pr. dag. 7

40 Bilag: Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2013 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41388/14

41 Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg Minna Grunnet Pia Høgh Kirsten Bentsen Forebyggelseskonsulenter Center for Sundhedsfremme

42 Årsrapport 2013 Lovgrundlag Lov om social service 79 a Målsætning at der tilbydes alle borgere over 75 år, der ønsker det, mindst 1 forebyggende hjemmebesøg om året. I Varde kommune er det politisk vedtaget at undtage de borgere fra ordningen, som modtager både personlig og praktisk hjælp. Formålet med forebyggende hjemmebesøg at drøfte emner, som har betydning for helbred og trivsel at få talt om glæder og vanskeligheder ved at blive ældre at drøfte dagligdagen og få inspiration til at gøre den lettere at få hjælp til at løse eventuelle problemer af helbredsmæssige, social eller praktisk karakter at få oplysninger om Varde Kommunes aktiviteter og tilbud Tilrettelæggelsen af besøgene Besøgene er tilrettelagt og udført efter de retningslinier, der står i loven. Tilbudet er i 2013 givet således: Borgerne, født i lige årstal, tilsendes brev med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg med dato og klokkeslæt. Borgerne, født i ulige årstal, tilsendes brev med tilbud om et forebyggende hjemmebesøg uden dato og klokkeslæt. Borgere der 2 på hinanden følgende gange har sagt nej til besøg tilsendes brev uden tid. Borgere der modtager hjemmepleje (både personlig og praktisk hjælp), tilbydes ikke forebyggende hjemmebesøg. Borgere der bor på plejecentre tilbydes ikke forebyggende hjemmebesøg. Hvad indeholder et forebyggende hjemmebesøg? De borgere, vi besøger, er meget forskellige, derfor er indholdet af vores besøg også forskelligt. Generelt taler vi med alle om: kosten, væskebehov, interesser, aktiviteter, mobilitet, vaner, familierelationer, venner og hverdagen. Fokus er på de muligheder, der er hos den enkelte, og vores fornemste opgave er at tage udgangspunkt i borgerens ressourcer.

43 Forebyggende hjemmebesøg og udfordringsretten: Varde kommune har i 2011 søgt og fået dispensation vedr. forebyggende hjemmebesøg i Borgerne, der indtil nu har modtaget brev uden dato, kunne i frit vælge om de ønskede et forebyggende hjemmebesøg i eget hjem, eller om de ville deltage i et Temamøde. Alle borgere over 75 år kan i 2013 frit vælge om de vil deltage i et Temamøde. Hvorfor denne ændring? Det har været meget ressourcekrævende rent administrativt at sende personlige invitationer til Temamøderne. Derfor besluttede vi at sætte en annonce i Ugeavisen og på den måde invitere borgerne til temamøderne. Annoncen indeholdt flere datoer og mødesteder for Temamøderne. Dette betød at hvis en borger i et område ikke kunne den dag temamødet blev afholdt i pågældende område, så kunne vedkommende tilmelde sig i et andet område det benyttede flere borgere sig af. Temamødernes afholdelse: 1-2 gange årligt Ølgod, Oksbøl, Nr. Nebel. Varde samt Gl. Helle kommune (Helle hallen) Temamødernes indhold kan ændres 1 gang årligt: i 2013 var temaet Faldforebyggelse. Dette tema var det samme som i 2012 pga. opfordringer fra borgerne, som synes emnet var meget relevant. Andre emner der kan tages op er: Det gode liv Faldforebyggelse Demens Kost Motion i dagligdagen Livskvalitet og livsmod Glæder ved at blive ældre Kontaktform i fremtiden: Dispensationen ophørte med udgangen af Opfølgning på temamøderne: Små spørgeskemaer som borgerne opfordres til at besvare Statistik i 2013 deltaget i temamøde

44 Projekt Tryg med nyt netværk Center for Sundhedsfremme har i 2011 søgt Trygfonden om midler til projektet Tryg med nyt netværk Der blev søgt om kr. og der er givet tilsagn om kr. Projektet bliver gennemført med øget egenfinansiering. Projektperiode: 1. september juni 2014 Hvorfor dette projekt? Vores erfaring, gennem de besøg vi tilbyder til ældre der har mistet en ægtefælle, er at det især er svært for de nye enkemænd at etablere eller genetablere netværk. Undersøgelser viser at især ældre mænd, der mister en partner, hyppigere rammes af depression og isolation. Dette skyldes et indskrænket socialt netværk og manglende udadvendt kontakt. Projektets målgruppe: Ældre mænd +75 -årig, som for nylig har mistet deres ægtefælle eller samlever Målgruppen er fra sommeren 2013 ændret til også at omfatte borgere fra 65 år Projektets formål: At forebygge depression og evt. selvmord hos ældre mænd, som har mistet deres ægtefælle eller samlever Yde personlig støtte, øge livskvaliteten og styrke det sociale netværk for målgruppen. At uddanne frivillige ambassadører (bestående af mandlige lokale ressourcepersoner, som selv har oplevet at miste en ægtefælle eller samlever), så de sammen med de nye enkemænd kan deltage i nogle arrangementer, så der skabes tryghed ved det nye netværk. Projektets opstart: Erfaringsindsamling og behovsafdækning blandt enkemænd (hvad var det for tilbud de havde brug for i tiden efter at de havde mistet) Finde lokale ressourcepersoner (frivillige ambassadører) 1-2 i hver af de gamle kommuner Uddanne de frivillige ambassadører i: kommunikation sorg og tab tegn på depression kendskab til det lokale foreningsliv og tilbud

45 Projektet er i gang: Den nye enkemand får tilbudt et besøg af forebyggelseskonsulenten ca 2 mdr. efter at have mistet sin ægtefælle eller samlever Den nye enkemand får tilbudt et ambassadørbesøg senest 5-6 mdr. efter ægtefælles/samlevers død. I starten vil det nok være efter henvendelse fra forebyggelseskonsulenten, men efterhånden som projektet bliver kendt, kan den nye enkemand eller andre også henvende sig. Resultater Borgere i Varde Kommune over 75 år tilbydes et forebyggende hjemmebesøg i eget hjem 1 gang årligt. Med tilbuddet ønsker vi, at sætte ind før eventuelle problemer opstår. På hjemmebesøget drøftes emner såsom, hvad der har betydning for helbred og trivsel, glæder og vanskeligheder ved at blive ældre, hvordan hverdagen gøres lettere og hjælp til at løse problemer af helbredsmæssig, social eller praktisk karakter. Udover den generelle indsats har vi i 2013 fortsat haft følgende fokusområder for besøgene forhøjet blodtryk og efterladte. Derudover har vi haft et særligt fokus på Ældre og IT. Vi har afholdt temamøder og fortsat arbejdet med projekt Tryg med nyt netværk samt afholdt et Webinar for ældre. Blodtryk: I 2013 blev der fundet forhøjet blodtryk hos 10 borgere, som ikke havde nogen kendt forhøjet blodtryk og er henvist til egen læge til nærmere undersøgelse. Hos 13 personer, som var i behandling for forhøjet blodtryk, blev der målt for høje værdier og henvist til kontrol hos egen læge. Forhøjet Blodtryk medfører bl.a. hjerneblødning med deraf følgende lammelser mm. Lidelser der er meget omkostningstunge for såvel borgerne i forhold til livskvalitet som for samfundet i form af udgifter til behandling, pleje, pension mm. En borger som kommer i behandling og undgår hjerneblødning med en halvsidig lammelse kan medføre en kommunal besparelse på ca kr. årligt afhængig af sværhedsgraden. Blodsukker: 3 borgere har i 2013 ønsket at få målt deres blodsukker. Heraf var der 1 med ukendt forhøjet blodsukker og 2 borgere med ureguleret blodsukker. Enkebesøg: I forhold til efterladte og depression, følger vi med i afgangslister fra KMD og tilrettelægger at besøgene tilbydes ca. 2-3 måneder efter ægtefælles død til den efterladte, hvor der så er fokus på hvordan borgeren har det. Mange ældre udtrykker stor glæde over at kunne tale med en uvildig person om stort og småt i forbindelse med at blive alene. Der er i 2013 tilbudt 67 enkebesøg, heraf er der aflagt 51 enkebesøg fordelt på 38 kvinder og 13 mænd. Der er tilbudt opfølgende besøg til 3 kvinder. Forebyggende hjemmebesøg: Der har i 2013 været ca borgere over 75 år som var berettiget til et forebyggende hjemmebesøg.

46 Vi har tilbudt forebyggende hjemmebesøg til 2178 borgere over 75 år samt 60 ægtefæller under 75 år. Der er i 2013 gennemført 1040 besøg - målgruppen for besøgene er på ca Tallet er meget tilfredsstillende set i lyset af at der har været trukket ressourcer til andre forebyggende indsatser, temamøde, projekt, efteruddannelse samt orlov. Fokusområde 2013 I 2013 har vi ud over de forebyggende hjemmebesøg: Fortsat haft fokus på blodtryk. 10 borgere havde ukendt hypertension 13 borgere havde ureguleret hypertension. Tilbudt besøg til borgere, der har mistet deres ægtefælle 51 borgere modtog besøg efter at have mistet sin ægtefælle, heraf 38 kvinder og 13 mænd. Temamøde: Der har i 2013 været tilbudt temamøder 5 steder i kommunen. Der har været afholdt 5 temamøder 80 har deltaget i et Temamøde. Vi har sat følgende annonce i Ugeavisen, og det har resulteret i at over dobbelt så mange har deltaget i Temamøderne i Evalueringsrapport: se bilag

47 Projekt Tryg med nyt netværk. Marts 2013: Orientering om projekt og foredrag ved Flemming Rishøj om Livsglæde Livskurs Blev desværre aflyst pga. for få deltagere. Møder med Ambassadørerne, som stadig brænder for opgaven. Informationsmøder med 5 foreninger, for at præsentere projektet og sætte fokus på emnet. November 2013: Møde med TrygFonden informere om hvordan det går med projektet. December 2013: 2 artikler i Ugeavisen

48 Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved. Men måske kan du forhindre dem i at stoppe op og bygge rede i dit hår. Ældre og IT Vi har i 2013 spurgt ca. 500 borgere om de har en computer og om de kan gå på internettet. Formål: o Undersøge hvor mange +75 årige, der er digitale. Mål: o Hvor stort er problemet for +75 årige, at kommunen bliver digital? o Hvilke målgrupper (alder, køn) bør der især sættes ind overfor? Resultat: Det er et stort problem både for kommunen men også for borgerne, at halvdelen ikke har en computer og at over halvdelen ikke kan komme på internettet. Der er ikke den store forskel på om kvinder eller mænd har eller kan benytte en computer. Det er for os en overraskende lille del, som kun har en computer og ikke er på internettet. Vi havde en forventning om, at flere havde en computer til at spille kort på.

49

50 Fokusområder i 2014: I 2014 vil vi: Fortsat sætte fokus på blodtryk og ældre der mister deres ægtefælle. Temamøder, vi starter i foråret med emnet, om det at miste Projekt Tryg med nyt netværk slutter i juni 2014 Webinar Ældre og søvn Tricktyverier Bevægelse bl.a. med rejse-sætte-sig øvelse Minna Grunnet Pia Høgh Kirsten Bentsen Forebyggelseskonsulenter Center for Sundhedsfremme

51 Bilag: Fælles fremtidsbillede - sammenfatning og konklusion Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40864/14

52

53

54

55

56

57

58

59 Bilag: Udkast til politisk vision for Sundhedsaftalen Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40853/14

60

61

62

63

64

65

66 Bilag: Kvalitetsstandard 85 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4338/13

67 Kvalitetsstandard Socialpædagogisk støtte Lov om Social Service 85 Dato september 2013 Dok.nr Sagsnr. 09/7947 Ref. Sanne Schroll 1. Overordnede rammer 1.1 Formål Formålet for den enkelte borger er at: Opnå øget mulighed for at skabe en tilværelse på egne præmisser bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv., således at borgeren bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud. 1.2 Lovgrundlag Lov om Social Service 85 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 1.3 Lokale politiske mål Handicappolitikken og Politik for sindslidende 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Varde Kommune giver borgere med sindslidelse gode muligheder for at leve, uddanne sig og arbejde på lige fod med andre borgere. Vi ved, at for at blive behandlet ens, skal man behandles forskelligt. Varde Kommune vil arbejde for: At borgere med handicap eller sindslidelse indgår i lokalsamfundet på lige fod med andre At have tilbud tilpasset den enkelte borgers behov At forebyggelse og sundhedsfremmeindsatser tilpasses borgere med sindslidelse og handicap Frivilligpolitikken siger desuden, at civilsamfundet inddrages aktivt på alle serviceområder Af Sundhedspolitikken fremgår det, at Borgere med handicap, det gælder både fysisk og psykisk, har behov for særligt tilrettelagte social- og sundhedsindsatser. Indsatserne skal styrke, udvikle og stabilisere borgerens mulighed for trivsel og sundhed samt kompensere for den nedsatte funktionsevne. og videre Den forebyggende og sundhedsfremmende indsats handler om omsorg, udvikling af færdigheder, social- og sundhedsfaglig støtte, rehabilitering, behandling, træning, pleje, hjælpemidler samt målrettet information og undervisning. Og for borgere med sindslidelse hedder det i Sundhedspolitikken, at 1/4

68 Borgere med sindslidelse har ofte behov for særligt tilrettelagte social- og sundhedsindsatser. Indsatserne skal styrke, udvikle og stabilisere borgerens mulighed for trivsel og sundhed og kompensere for den midlertidigt eller varigt nedsatte funktionsevne. og videre Den forebyggende og sundhedsfremmende indsats handler om omsorg, udvikling og mestring, undervisning, sundhedsfaglig støtte, rehabilitering, behandling, pleje og målrettet information. 1.4 Hvem kan modtage støtten 1.5 Hvor længe kan man modtage støtten 1.6 Hvad koster støtten 1.7 Forudsætninger og forventninger til borgerne i forbindelse med at modtage støtten Borgere over 18 år, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Støtte i eget hjem kan modtages så længe, der er en betydelig fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer og støtten er påkrævet (og så længe borgeren kan profitere af den socialpædagogiske støtte). 85 støtten er gratis for borgeren. Borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer, hvor det vurderes, at borgeren kan bevare eller opnå forøgelse af mestringsevner via hjælpen. Borgeren skal tage del ud fra egne forudsætninger. 2. Beskrivelse af støtten 2.1 Hvad består støtten af Socialpædagogisk støtte ydes individuelt med udgangspunkt i borgerens egne behov og forudsætninger og gives med respekt for borgerens integritet og værdighed. 3. Ansøgning om Socialpædagogisk støtte Støtten omfatter oplæring/optræning i daglige færdigheder, omsorg, støtte til udvikling af egne ressourcer, herunder muligheder for at kommunikere og indgå i samvær med andre. Socialpædagogisk hjælp/støtte kan f.eks. bestå af vejledning og rådgivning, hjælp til selvhjælp, både på det praktiske og det personlige plan til at udføre dagligdagens gøremål mv. Støtten skal understøtte relevante aktivitets- og samværstilbud eller uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede tiltag. 3.1 Hvordan søges der om støtten 3.2 Hvordan foregår visitationen Ved at rette henvendelse til: Social og Handicap, Frisvadvej 35, 6800 Varde. Telefon En sagsbehandler afdækker borgerens funktionsevne, herunder hvilke ressourcer borgeren besidder samt afdækker behovet for hjælp. Funktionsevnen beskriver det konkrete og komplekse samspil mellem borgerens ressourcer, svækkelse, sygdom/handicap, omgivelserne og personlige faktorer, der er afgørende for borgerens muligheder for at udføre dagligdags aktiviteter. Der er krav om, at borgeren medvirker ved udarbejdelse af en 2/4

69 helhedsvurdering, herunder en funktions- og ressourcevurdering. Afgørelsen træffes på baggrund af de oplysninger, der fremgår i sagen. Sagsbehandleren kan have behov for at indhente supplerende helbredsmæssige oplysninger hos andre faggrupper herunder læger/fysioterapeuter m.m. I disse tilfælde skal borgeren forud for henvendelsen have givet skriftligt samtykke. Borgeren skal i forbindelse med, at der træffes en aftale for et besøg, tilbydes, at en pårørende eller anden bisidder kan deltage i besøget. Sagen afgøres på myndighedens bevillingsmøde. 3.3 Partshøring Ifølge forvaltningslovens 19, skal der foretages partshøring, hvis fire betingelser er opfyldt: 1. Parten ikke er bekendt med oplysningerne i sagen. 2. Der er tale om faktiske oplysninger. 3. Oplysninger til ugunst for parten (dvs. der ikke skal partshøres om oplysninger, der i enhver forstand er til partens fordel). 4. Der er tale om væsentlige oplysninger, dvs. relevante oplysninger. 3.4 Afgørelse Sagsbehandleren udarbejder en helhedsvurdering. Afgørelsen vil beskrive omfang og art af den ydelse, som borgeren kan få ud fra lovgivningen, kvalitetsstandarden og den konkrete individuelle vurdering. Borgeren vil herefter få tilsendt en skriftlig afgørelse indeholdende begrundelse for tildeling/afslag på den ansøgte hjælp, målet med hjælpen samt en klagevejledning. 3.5 Tidfrister Når en borger henvender sig til Social og Handicap med ønske om støtte skal Social og Handicap senest indenfor en måned fra henvendelsen udarbejde VUM og handleplan. Herefter sendes opgaven til udførervirksomheden, som maksimalt har 1 måned fra bestillingen til at sætte arbejdet i gang. 3.6 Klagemuligheder Der kan klages over den modtagne afgørelse inden 4 uger fra modtagelsen. Klagen indsendes til: Varde Kommune Social og Handicap Frisvadvej Varde Forvaltningen genvurderer klagen inden for 4 uger. Såfremt Varde Kommune, Social og Handicap fastholder afgørelsen, videresendes klagen til Ankestyrelsen Aalborg, 7998 Statsservice. 3.7 Revurdering Revurdering af den samlede indsats foretages af sagsbehandler ved væsentlige ændringer i borgerens behov, funktion eller ændringer i hjemmet, dog mindst 1 gang årligt. Borgeren opfordres til at medtage en bisidder, hvis borgeren ønsker dette. Der udarbejdes en handleplan i samarbejde med borgeren. 3/4

70 Handleplanen justeres efter behov, dog mindst en gang årligt. 4. Levering af støtten 4.1. Hvornår leveres støtten 4.2 Hvem leverer støtten Hjælpen ydes primært i dagtimerne på hverdage. Hjælpen leveres på baggrund af bevillingen af udførervirksomheder, der er godkendt af Varde Kommune. På nuværende tidspunkt leveres de kommunale ydelser som udgangspunkt af Handicap Bo & Beskæftigelse, Lunden, Center Bøgely og Socialpsykiatrien, Varde Kommune. 4.3 Tilsyn Tilsynet er placeret i Social og Handicap. Der foretages tilsyn mindst en gang årligt. 4.4 Egenkontrol / Brugertilfredshed Brugertilfredsheden undersøges af Varde Kommune, Social og Handicap en gang årligt. 4/4

71 Bilag: Ydelseskatalog 85 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

72 Dato Efterår 2013 Dok.nr Sagsnr. 09/7947 Ref. Sanne Schroll Internt ydelseskatalog 85 Lov om Social Service 85 siger, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. I Varde Kommune er Social og Handicap visiterende myndighed på området. På handicapområdet udføres opgaven af Handicap Bo og Beskæftigelse og Bo og genoptræningscentret Lunden. På psykiatri- og udsatteområdet udføres opgaven af Socialpsykiatri og Center Bøgely. Formål og indhold Formålet med rådgivning, vejledning og støtte jf. 85 er, at den enkelte borger gennem rådgivning, vejledning og støtte bliver bedre i stand til at tage ansvar for og mestre hverdagslivet, samt opnår størst mulig indflydelse på eget liv. Der er således tale om støtte til at opnå færdigheder: At forbedre den enkeltes sociale og personlige funktionsniveau samt udviklingsmuligheder. At forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt og nærvær, samt tilbud om samvær og aktivitet. At forebygge at problemerne for den enkelte forværres. I Varde Kommune er der indenfor området 5 niveauer for støtte: forebyggende, let, moderat, omfattende og massiv. Visitation til støtte følger de nærmere beskrivelser vedr. Visitation. (dok.nr ) Når der visiteres til støtte, er følgende kriterier afgørende: Formålet med støtten og vejledningen Brugerens grad af selvhjulpenhed Om støtten og vejledningen kan planlægges Hvor støtten og vejledningen kan gives Hvor ofte der er behov for støtte og vejledning På hvilke tidspunkter af døgnet der er behov for støtte og vejledning Kvalitetsmål I Varde Kommune er det god kvalitet, når støtten er tilrettelagt i samarbejde med borgeren og når denne oplever støtten som relevant og væsentligt. Det vil sige, at det er god kvalitet når: 1. Handleplan, indsatsplan og statusbeskrivelser er i et sprog, som borgeren forstår. 2. Handleplanen, indsatsplan og statusbeskrivelse udarbejdes i dialog med borgeren. Bilag: Skabelon for Pædagogisk indsatsplan (dok ) Skabelon for Aftaleplan (dok ) Varde Kommunes 85 støtte visiteres i pakker med 5 niveauer: forebyggende, let, moderat, omfattende og massiv. Nedenfor gives en oversigt over, hvem der kan modtage støtte fra hver pakke, støttens formål og indhold for pakkerne. 1/2

73 For at gøre sammenligningen mellem pakkerne mere overskuelig er de her sat op ved siden af hinanden. Pakke 0: Forebyggende Pakke 1: Let Pakke 2: Moderat Pakke 3: Omfattende Pakke 4: Massiv Tid Op til 1 times støtte om ugen. (ATA max 40 min.) 1-3 timers støtte om ugen. (ATA min.) 3-6 timers støtte om ugen. (ATA min.) 6-9 timers støtte om ugen. (ATA min.) 9-12 timers støtte om ugen. (ATA min.) Hvem kan modtage ydelsen Borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne vurderet indenfor områderne: mestring af livssituation, egenomsorg, struktur og praktiske færdigheder, netværk og evne til at indgå i sociale relationer, beskæftigelse eller uddannelse og fritid samt misbrug. Borgeren er i stand til at opretholde en vis struktur som understøtter hverdagslivet. Borgeren kan indgå aktivt i samarbejdet og tage ansvar eller medansvar og kan med forebyggende støtte udføre aktiviteten. Borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne vurderet indenfor områderne: mestring af livssituation, egenomsorg, struktur og praktiske færdigheder, netværk og evne til at indgå i sociale relationer, beskæftigelse eller uddannelse og fritid samt misbrug. Borgeren er i stand til at opretholde en vis struktur som understøtter hverdagslivet. Borgeren kan indgå aktivt i samarbejdet og tage ansvar eller medansvar og kan med let støtte udføre aktiviteten. Borgere med en betydelig funktionsnedsættelse, som gør at vedkommende normalt ville være visiteret til en større pakke, men som ikke ønsker eller mestrer et samarbejde om flere indsatsområder. Borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne vurderet indenfor områderne: mestring af livssituation, egenomsorg, struktur og praktiske færdigheder, netværk og evne til at indgå i sociale relationer, beskæftigelse eller uddannelse og fritid samt misbrug. Borgeren er ikke uden vejledning og støtte i stand til at opretholde en vis struktur som understøtter hverdagslivet, men kan under forudsætning af moderat støtte udføre aktiviteten. Borgeren kan eventuelt efter en længere motivationsfase eller træningsforløb indgå aktivt i samarbejdet og tage ansvar eller medansvar. Borgere med betydelig og omfattende varig nedsat funktionsevne vurderet indenfor områderne: mestring af livssituation, egenomsorg, struktur og praktiske færdigheder, netværk og evne til at indgå i sociale relationer, beskæftigelse eller uddannelse og fritid samt misbrug. Konsekvenserne af livssituationen gør, at hverdagslivet er præget af manglende stabilitet og evne til egenomsorg Borgeren er ofte præget af manglende evne til at indgå i en relation Borgeren er ofte isoleret eller har et konfliktfyldt forhold til omverdenen Borgeren kan have svært ved at indgå aktivt i et planlagt samarbejde og tage ansvar og medansvar 2/2 Borgere der kan forblive i eget hjem med Borgere med betydelig og omfattende varig nedsat funktionsevne vurderet indenfor områderne: mestring af livssituation, egenomsorg, struktur og praktiske færdigheder, netværk og evne til at indgå i sociale relationer, beskæftigelse eller uddannelse og fritid samt misbrug. Konsekvenserne af livssituationen gør, at hverdagslivet er præget af manglende stabilitet og evne til egenomsorg Borgeren er ofte præget af manglende evne til at indgå i en relation Borgeren er ofte isoleret eller har et konfliktfyldt forhold til omverdenen Borgeren kan have svært ved at indgå aktivt i et planlagt samarbejde og tage ansvar og medansvar Borgere der kan forblive i eget hjem med

74 Bilag: Kvalitetsstandard Misbrugsbehandling Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

75 Dato for godkendelse Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Standarden er godkendt af Udvalget for Social og Sundhed d. (ny dato) Kvalitetsstandarden revideres hvert andet år, som del af kvalitetsopfølgning på stofmisbrugsområdet. Kommunalbestyrelsen kan ved behov justere standarden løbende. 1. Rammer 2. Visitation og tildeling 3. Indhold 4. Udførelsen af ydelsen 1. Rammer Denne kvalitetsstandard er udarbejdet af Social- og Sundhedsafdelingen. Herved fremstår kvalitetsstandarden at dække stofmisbrugsområdet for unge fra 18 år og voksne. For børn og unge under 18 år henvises til Børn, unge og Familie. Formålet med kvalitetsstandarden er at skabe gennemskuelighed for borgerne, således at borgerne let kan opnå viden om tilbud til behandling af stofmisbrug. Kvalitetsstandarden fastlægger desuden sagsbehandlingsrutiner, og medvirker til tværkommunal erfaringsudveksling samt til at sammenligne ydelsesniveauer og typer af tilbud både indenfor regionerne (Tilbudsportalen) og mellem kommunerne indbyrdes. Endelig rummer kvalitetsstandarden mulighed for at skabe sammenhæng i tilbuddet i forhold til den enkelte borger, herunder eventuelle børn og pårørende samt i forhold til Varde Kommunes og samarbejdspartneres indsats på området. Det formelle grundlag Den lovgivning, der regulerer den forebyggende indsats, behandlingsindsatsen, efterbehandling og social opfølgning på stofmisbrugsindsatsen - såvel på det overordnede niveau som på borgerniveau - forudsætter, at der finder et tæt samarbejde sted såvel mellem sektorer, som mellem forvaltninger, fagfolk og mellem kommune og region. Lov om social service 101 og 107: Varde Kommune sørger for tilbud om behandling af stofmisbrugere senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen eller til Center for Misbrug i Esbjerg. Fristen kan dog fraviges, hvis borgeren vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat tilbud end det, kommunen har visiteret til. En borger, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til. Retten til at vælge kan 1

76 Dato for godkendelse begrænses, hvis hensynet til vedkommende taler herfor. Varde Kommune sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, der har behov for behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. For så vidt angår stofmisbrugere har kommunen visitationskompetencen til behandling i sådanne foranstaltninger. Varde Kommune henviser til Center for Misbrug i Esbjerg og sørger herved for den lægelige behandling af stofmisbrugere (substitutionsbehandling). Kvalitetsmål At der visiteres og leveres hjælp, efter gældende lovgivning og det politisk udmeldte serviceniveau, til borgere der falder indenfor målgruppen. Er der særlige hensyn at tage og hjemmet som arbejdsplads Kvalitets- Opfølgning Har borgeren hjemmeboende børn under 18 år opfordres til samarbejde mellem myndighed, borgeren og dennes familie. Alle offentlige ansatte og myndigheder har en skærpet underretnings pligt. Der foretages løbende vurdering af kvaliteten for hver henvendelse der kommer fra Center for Misbrug til Myndighedsfunktionen i Varde kommune. Klagemuligheder De afgørelser, som kommunen træffer efter den sociale lovgivning, kan indbringes for Ankestyrelsen. Ansvarlig for opgaven, herunder krav til kompetencer Målgruppen - hvem er berettiget til ydelsen De nærmere regler om sagsbehandling og klageadgang er beskrevet i detaljer og er tilgængelige på Varde Kommunes hjemmeside. 2. Visitation og tildeling Efter henvendelse i den åbne rådgivning udredes den enkelte borgers behandlingsbehov og situation, hvorefter der indenfor rammerne af behandlingsgarantien iværksættes en foreløbig handleplan. Center for Misbrug sender den foreløbige handleplan til Myndighedsfunktionen i Varde Kommune, dvs. Social og Handicap. Generelt er målgruppen socialt og psykisk medtagne borgere; unge og voksne med symptomer som stofmisbrug evt. kombineret med kriminalitet. Stoffri behandling: Målgruppen er borgere, der ønsker at arbejde med stoffrihed som mål. Center for Misbrug kører løbende projekter baseret på den nyeste viden indenfor misbrugsbehandling samt på borgernes ønsker. Dette kunne fx være projekter, hvor reduktion i forbruget er målet i stedet for stoffrihed. For viden om hvilke projekter der kører aktuelt henvises til Center for Misbrug. Substitution: Målgruppen er fortrinsvis personer over 20 år med et mangeårigt misbrug af heroin og/eller andre morfinlignende præparater. Behandlingen er en mulighed for personer, der ønsker hjælp til at ophøre med eller få kontrol over deres misbrug, men som ikke umiddelbart kan overskue et behandlingsforløb med stoffrihed som det primære mål. 2

77 Dato for godkendelse Der kan træffes aftale om social støtte enten med Center for Misbrug eller med Varde Kommune. Kriterier for tildeling Såfremt borgeren er motiveret for behandling og er omfattet af målgruppen sørger Varde kommune for tilbud om behandling senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen eller til Center for Misbrug i Esbjerg. Varde Kommunes borgere kan henvende sig direkte til Center for Misbrug i Esbjerg eller kontakten kan etableres gennem læge, Psykiatri og Voksenservice, Center for Sundhedsfremme, SSP, misbrugskonsulenten, Kriminalforsorgen eller anden offentlig/privat organisation. Pris Krav til dokumentati on Kvalitetskrav for visitationen Behandling iværksat af Varde Kommune er gratis. Dog kan der forekomme egenbetaling for kost og logi. Varde Kommune har ikke en fast takst for borgernes egenbetaling af kost og logi. Denne fastsættes med baggrund i en vurdering af forhold vedrørende borgerens økonomiske formåen. Center for Misbrug foretager denne vurdering. Center for Misbrug dokumenterer løbende til Myndighedsfunktionen i Varde Kommune, dvs. til Social og Handicap Umiddelbart efter henvendelse til Center for Misbrug iværksættes der en udredning, som indeholder beskrivelse af borgerens baggrund samt aktuelle situation af den sagsstyrende socialrådgiver i samarbejde med borgeren. Relevante samarbejdspartnere inddrages i dette arbejde. Med baggrund i dialogen mellem borgeren og den sagsstyrende socialrådgiver udarbejdes indenfor 14 dage en handleplan for intervention på kort sigt og på længere sigt. I motivationsbehandlingen præsenteres borgeren for de forskellige behandlingsretninger og informeres om muligheden for frit at vælge behandlingsform. Målet er at sikre et godt fagligt grundlag for valg af intervention - herunder at borgeren inddrages aktivt og således støttes i sin motivation for forandring. Når handleplanen er udarbejdet fremsendes den foreløbige handleplan inden 14 dage til myndighedsrådgiver hos Social og Sundhed i Varde Kommune med henblik på koordination. Al dokumentation samles på borgerens sag. Krav til opfølgning Ansvarlig for opgaven Omfang Handleplanen er herefter styreredskab for behandlingsforløbet og justeres løbende efter behov. 3. Indhold Center for Misbrug i Esbjerg er ansvarlig for, at handleplanen følges. De overordnede mål for indsatsen er Nem og synlig adgang til behandling. Behandling tilpasset den enkelte. At styrke indsatsen i forhold til psykiske syge misbrugere. At sikre en optimal kvalitetsstyring på området. 3

78 Dato for godkendelse Varde Kommunes overordnede målsætning på stofmisbrugsområdet er, at sikre let og synlig adgang til en række differentierede behandlingstilbud. Dette gøres ved, at borgeren igennem strukturerede samtaler og motivationsbehandling visiteres til den behandling, der matcher den enkelte borgers reelle behandlingsbehov. Åben Rådgivning Borgere, der ønsker behandling samt andre med behov for rådgivning, henvises til at møde i den åbne rådgivning, som finder sted hver onsdag fra kl Der kræves ingen henvisning hertil. Rådgivning ydes til alle borgere, eksempelvis misbrugere, pårørende, fagpersoner, studerende, arbejdsgivere, interesseorganisationer m.fl. Den første kontakt er en sonderende samtale med en socialrådgiver, hvor borgerens aktuelle situation udredes. Samtidig gives der en orientering om behandlingstilbud i forhold til misbruget eller andre mulige hjælpeforanstaltninger. Efterfølgende udarbejdes en udredning, jf. behandlingsgarantien om borgerens aktuelle misbrug og sociale forhold. En helbredsmæssig undersøgelse ved centerlægen afgør, om der kan tilbydes medicinsk behandling, såfremt dette ønskes. Med udgangspunkt i den sociale udredning og evt. lægeundersøgelse udarbejdes en handleplan i samarbejde med borgeren. Såfremt der gives afslag på den ansøgte behandling vil der, som udgangspunkt, blive peget på en anden mulighed for hjælp i forhold til misbruget, ligesom der vil blive givet en klagevejledning. Motivationsbehandling Center for Misbrug og MotivationsHuset har indgået samarbejde omkring varetagelse af motivationsbehandlingen. Motivationsbehandlingen hos MotivationsHuset foregår på adressen Kongensgade 39, 1., 6700 Esbjerg, hvortil borgere der har henvendt sig i den åbne rådgivning på Bakkevej visiteres. Borgere, der ønsker stoffri behandling i enten dag- eller døgnregi, skal som udgangspunkt have gennemgået motivationsbehandlingen. Borgere visiteret til dette tilbud møder mandag, onsdag, torsdag og fredag fra kl. 9 til kl. 14. Målet med motivationsbehandlingen er at give borgeren et mere klart og nuanceret indtryk af, hvad det indebærer at leve et liv uden stoffer samt hjælp og støtte til at nå dette mål, og hjælpe med at opstille egne definerede mål for behandlingen. Indholdet i motivationsbehandlingen er modulopbygget og tilpasset den enkeltes behov. I motivationsbehandlingen arbejdes der ud fra et helhedsorienteret og 4

79 Dato for godkendelse løsningsfokuseret perspektiv, og behandlingens indhold veksler mellem arbejde i grupper, individuelle samtaler, coaching, fysisk træning, undervisning/workshops og skriftlige opgaver. Der er derudover tematiserede forløb med fokus på bl.a. nye målsætninger, økonomisk restrukturering, arbejde/uddannelse og relationsrestrukturering. De borgere, der er indskrevet i motivationsbehandlingen, vil blive screenet på områder som: Misbrugstype, stadie af afhængighed, opvækstbetingelser, mental & følelsesmæssig status, behandlingshistorie, tilbagefaldshistorie, psykiatrisk historie, medicinsk behandlingshistorie, kriminalitetshistorie og fængselshistorie. Døgnbehandling Centret benytter en bred vifte af behandlingssteder, som er forskellige i struktur og behandlingskoncepter. Der lægges vægt på, at borgerne ses som individuelle individer, og at det konkrete behandlingstilbud matcher den enkeltes problemsæt. Hovedkoncepter: Minnesotainstitutioner Socialpædagogiske opholdssteder Terapeutiske institutioner Phoenix House modellen Specialinstitutioner: Familiebehandling Ved valg af en konkret foranstaltning lægges der vægt på borgerens egen motivation, da fastholdelse er en nødvendig forudsætning for et vellykket behandlingsforløb. Opgaven er således at etablere et miljø og en dagligdag, hvor borgeren kommer til at opleve og møde forskellige sider af sig selv. Personer i døgnbehandling bliver tilknyttet en konsulent fra Dagcenter for Misbrug. Konsulenten følger pågældende i hele behandlingsforløbet. Det vil sige, at konsulenten jævnligt aflægger besøg på behandlingsinstitutionen. Behandlingen, hvoraf sidste del foregår i dagregi, afsluttes med et efterbehandlingsforløb. Dagbehandling Dagbehandling foregår på Dagcenter for Misbrug, som er en selvstændig afdeling under Center for Misbrug. Målgruppen er borgere, der ønsker at arbejde med stoffrihed som mål, og hvor det vurderes, at den behandlingsmæssige intervention kan ske i dagregi. Behandlingen er gruppeopdelt: Primærbehandling Kombinationsbehandling, hvor borgeren færdiggør den behandling, der er påbegyndt i døgnregi Tilbagefalds- og tilbagefaldsforebyggende behandling Ambulante samtaler Der vil inden opstart i dagbehandling blive afholdt forsamtaler med henblik 5

80 Dato for godkendelse på at afklare, hvordan borgeren bedst kan hjælpes. Der kræves 4 ugers stoffrihed før dagbehandling iværksættes. Dette kan man få hjælp til via en kortvarig afgiftning i døgnregi. Dagbehandlingen kan tilrettelægges, så der tages hensyn til borgere i arbejde eller under uddannelse. Behandlingens længde og indhold varierer, idet der lægges stor vægt på individuel behandling, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes liv og problemstllinger, så vedkommende bliver rustet bedst muligt til et liv uden stoffer og misbrug. Borgerens samlever eller nærmeste familie tilbydes korte pårørendekurser for at kunne støtte borgeren under og efter endt behandling. Substitutionsbehandling Formålet men substitutionsbehandling er at forene den læge- og socialfaglige indsats i forhold til borgeren med henblik på at bringe et illegalt stofmisbrug til ophør eller få kontrol over misbruget - herunder at forsøge mindsket de såvel fysiske som psykiske og sociale skader. At ophøre med den kriminelle adfærd og om muligt - via den sociale handleplan - at opnå tilknytning til arbejde eller uddannelsesfremmende foranstaltninger. Substitutionsbehandling er fortrinsvis for personer over 20 år med et mangeårigt misbrug af heroin og/eller andre morfinlignende præparater. Behandlingen er en mulighed for personer, der ønsker hjælp til at ophøre med eller få kontrol over deres misbrug, men som ikke umiddelbart kan overskue et behandlingsforløb med stoffrihed som det primære mål. Borgere, der ønsker behandling, henvises til at møde i den åbne rådgivning, som finder sted hver onsdag fra kl kl Lægeordineret Heroin I december 2010 åbnede Centret sit tilbud om heroinbehandling (lægeligt ledet). Når borgeren er undersøgt af Centrets læger, er tilbuddet tilrettelagt således, at borgeren skal møde to gange dagligt i Centrets klinik for at injicere heroinen under overværelse af sundhedspersonalet. Den læge- og sundhedsfaglige indsats bygger på Sundhedsstyrelsens vejledning. Centret betragter heroin på lige fod med de øvrige præparater, som Centrets læger kan ordinere i forbindelse med stofmisbrugsbehandlingen. Esbjerg-modellen Behandlingen, der er blevet til i et samarbejde mellem Esbjerg Arrest, Esbjerg Politi, Esbjerg Kommune, Kriminalforsorgen i Esbjerg samt Center for Misbrug, blev indledt i 2000 finansieret af satspuljemidler. Der er nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra de involverede myndigheder. Disse repræsentanter har til opgave dels at følge de konkrete forløb i Arresten og dels overfor Justits- og Socialministeriet at være ansvarlig for udførelsen af forløbene. Målet med forbehandlingen er at forbedre den indsattes forudsætninger for stoffri behandling efter endt afsoning eller eventuelt tidligere. Den konkrete behandlingsindsats tilrettelægges og udføres af 6

81 Dato for godkendelse behandlingsmedarbejdere fra Center for Misbrug. Forbehandlingen strækker sig - som udgangspunkt - over 8 uger og består af gruppe- og enesamtaler med behandlingsmedarbejderen. Der bliver under hele forløbet arbejdet med både skriftlige og mundtlige opgaver. Den indsatte observeres med hensyn til motivation, ansvarlighed, åbenhed, udvikling m.v. samt for andre former for misbrug eller lidelser. Omfatter ikke Fleksibilitet og bytteret Efter 8 uger udarbejdes der i samarbejde med den enkelte indsatte et konkret behandlingstilbud under hensyntagen til den enkeltes situation. Der kan være tale om behandlings- eller afsoningstilbud. Direktoratet for Kriminalforsorgen har besluttet at der fra 2007 skal være et tilsvarende tilbud i samtlige arresthuse i Danmark. Borgere der skal udtrappes af lægeordineret medicin. Her gælder, at det er den praktiserende læge der skal forestå udtrapningen. En borger, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til. Retten til at vælge kan begrænses, hvis hensynet til vedkommende taler herfor. Krav til dokumentati on Center for Misbrug dokumenterer løbende overfor Social og Handicap. Kvalitetskrav At borgerne er tilfredse med den hjælp der leveres indenfor det politisk udmeldte serviceniveau. Såfremt en borger ikke er tilfreds, opfordres der til at man henvender sig hos sagsbehandleren i Social og Handicap som følger op på sagen. Krav til opfølgningen Ansvarlig for opgaven, herunder krav til kompetencer Opfølgning foretages løbende af Social og Handicap. 4. Udførelsen af ydelsen Da Varde Kommune henviser til Center for Misbrug i Esbjerg, er Center for Misbrug ansvarlige for behandlingen af stofmisbrug. Opgaveløsningens bredde i forhold til centrets indsatsområder lader sig kun gengive stikordsmæssigt; da der er mange variabler i løsningens karakter. Et grundigt udredningsarbejde betyder, at Center for Misbrug matcher såvel den ambulante som den døgnmæssige behandling i forhold til den enkelte borgers behandlingsbehov. I forhold til døgnbehandling arbejder Center for Misbrug med forskellige behandlingskoncepter. Formålet er, at iværksætte en konstruktiv personlighedsudvikling, så livet kan leves på en mere hensigtsmæssig måde under hensyn til borgerens specifikke problemsæt og udviklingsmuligheder. I forhold til dagbehandling arbejder Center for Misbrug ud fra en kognitiv referenceramme med inddragelse af elementer fra det socialpædagogiske felt med henblik på at give borgerne redskaber til at holde sig fri af stoffer i et udviklingsforløb. 7

82 Dato for godkendelse Behandlingen er gruppebaseret med opdeling i forhold til såvel alder som problemkompleks. Endvidere tilbydes individuelle samtaleforløb og pårørendekurser. I forhold til substitutionsbehandling arbejder Center for Misbrug på, at medvirke til at give den enkelte borger et liv med en højnet livskvalitet samt undgå evt. kriminalitet. Dette udfører Center for Misbrug ved at tilbyde rådgivende støttesamtaler samt hjælp til evt. særlige foranstaltninger i samarbejde med Varde Kommune. Substitutionsbehandlingen er december 2010 udvidet til også at omfatte behandling med lægeordineret heroin. Opgaveløser Center for Misbrug i Esbjerg løser opgaven med behandling af stofmisbrug for Varde kommune. Center for Misbrugs Åbne Rådgivning findes på Bakkevej 6 i Esbjerg, hvor der er åbent hver onsdag fra kl Tilbagemeldingspligt Krav til dokumentati on Center for Misbrug, Esbjerg, orienterer løbende Social og Handicap i Varde kommune. Center for Misbrug dokumenterer løbende overfor Social og Handicap, således at der er en løbende dialog om borgerens videre forløb. Kvalitetskrav At alle borgere med behov for misbrugsbehandling tilbydes et behandlingsforløb tilpasset den enkeltes behov, som beskrevet ovenfor. Krav til opfølgningen I forbindelse med udløbet af den visiterede aktivitet evaluerer leverandøren handleplanen og giver besked til visitationen, om målet for aktiviteten er indfriet. 8

83 Bilag: Fra CM Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17350/14

84 From:Jeanette Schmidt Christensen To:Mette Lykke Subject:SV: [Sagsnr.:13/9730] - [Dok.nr.:179252/13] Ændring i varetagelse af indsatser på sundheds- og ældreområdet som konsekvens af revideret uddannelsesbekendtgørelse Hej Mette. Lokal MED i centerområde Midt har følgende kommentarer: Der er enighed om, at området generelt vil have gavn af et kompetenceløft på de forskellige faggrupper. Det vil være meget nyttigt, at få formidlet formålet med den nye uddannelse ud i hele organisationen, da der er en del usikkerhed om, hvorvidt det ligner et kraftigt fald i kompetencer eller et løft på andre områder. Vigtigt at få buskabet om hverdagsrehabilitering og aktiviteter ud i organisationen, således at det opleves som et meningsfuldt job at være SSH også fremadrettet. Der bliver spurgt til mulighed for at deltage i kurser som SSH fremover? Ser Varde kommune at dette vil stoppe? Der er en vis bekymring om, hvorvidt det er muligt at have tilstrækkelig med SSAér i de forskellige stillinger fra 1 januar Burde man udskyde denne dato et par år eller lade de enkelte virksomheder tilpasse sig løbende? Der er ønske om et fælles fyraftensmøde, således alle har mulighed for samme information. Der er en del rygter i organisationen på nuværende tidspunkt. Hilsen Jeanette

85 Fra: Mette Lykke Sendt: 19. december :00 Til: Bente Brun Jørgensen; Kari Toverud Stork; Margit Kristensen; Jeanette Schmidt Christensen; Vibeke Biltoft Hansen; Ann-Christina Dahlgaard; Rikke Strunge Mizrahi; Ragnhild Rabjerg Madsen Cc: Margrete Riddersholm; Else Matthiesen; Gitte Wallentin Nielsen; Lise Høyen Egholm Emne: [Sagsnr.:13/9730] - [Dok.nr.:179252/13] Ændring i varetagelse af indsatser på sundheds- og ældreområdet som konsekvens af revideret uddannelsesbekendtgørelse Hej Som I kan se af vedlagte sagsfremstilling, så skal nedenstående strategi for implementering af kompetenceprofiler i høring i MED-udvalgene. Indtil medio marts 2014 varetager de SSH ere, der er uddannet efter den tidligere bekendtgørelse, rammedelegerede sygeplejeindsatser efter det nuværende katalog Delegation og faglige kompetenceprofiler. Til og med 2015 varetager de SSH ere, der er uddannet efter den tidligere bekendtgørelse, rammedelegerede sygeplejeindsatser efter det reviderede katalog Delegation og faglige kompetenceprofiler, med ikrafttræden 1. april Fra 1. januar 2016 er målet, at det udelukkende er SSA og sygeplejersker, der varetager sygepleje efter Sundhedsloven. Vil I sætte det på dagsordene i jeres MED-udvalg i januar måned, da Margrethe Riddersholm og jeg gerne skal have jeres høringssvar senest 1. februar 2014? 2015 skal bl.a. bruges til at finde ud af, om vores organisering er sådan, at der er tilstrækkelig med SSA-ere og sygeplejersker til, at ovenstående kan lade sig gøre. Det vil være en forudsætning, og da kan den landspolitiske dimensionering på uddannelsen til SSA være en hindring. Der kommer en ny dimensioneringsaftale, der skal gælde fra 1. januar Derfor er det ovenstående datoer, der er i spil. Der er jf. Bentes orientering på sidste virksomhedsledermøde ved at blive udarbejdet et katalog over kompetencer ift. indsatser efter Serviceloven, hvor rehabilitering bliver omdrejningspunktet. Rehabilitering er en stor del af undervisningen på Social- og Sundhedsskolen.

86 Venlig hilsen Mette Lykke Uddannelseskoordinator Social- og Sundhedsafdelingen Tlf.nr.: Mobil: Mail:

87 Bilag: Fra CSØ Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15708/14

88 Den 29/ Høringssvar fra Centerområde SydØst`s lokal MED Ændring i varetagelse af indsatser på sundheds- og ældreområdet som konsekvens af revideret uddannelsesbekendtgørelse. Centerområde SydØst` lokalmed har lavet et samlet høringssvar med input fra medarbejdere i virksomheden. En af de største bekymringer og udfordringer er, at SSHér af den gamle uddannelsesordning mister sundhedsopgaver, som de før har varetaget. Dette får gruppen af SSH til at føle sig degraderet, og de oplever at skulle bære skylden for utilsigtede hændelser og indlæggelser / genindlæggelser. Der er følgende bekymringer og opmærksomheder: SSH fra den gamle uddannelsesordning ønsker at bibeholde de opgaver som de varetager i dag. Det foreslås, at de sundhedsopgaver der er personligt delegeret i dag, vil bibeholdes, så længe den enkelte SSHèr bestrider sin stilling det pågældende sted. Flyttes der stillingsted, så mistes de delegeringer der hidtil har været. SSHér der har været på efteruddannelse (9 ugers forløb) oplever, at de er blevet undervist i medicinhåndtering, herunder bl.a. opmærksomhed på bivirkninger, dokumentation samt generel medicinhåndtering. Det opleves som yderst uhensigtsmæssigt at mange SSHèr har gennemgået dette forløb, og at det følges op af, at man bl.a. mister kompetencen medicin givning. SSHérne er bange for, at de skal afskediges, når der skal flere SSAér ind på arbejdspladsen. Der er bekymring for, at den individuelle borgerpleje bliver afløst af rundepleje på adskillige områder, og at især de svageste borgere får for mange forskellige besøg, som de ikke kan håndterer og forholde sig til. SSHérne oplever det som en stor tilfredsstillelse, at kunne varetage de fleste opgaver omkring borgeren. Der er stor bekymring for en eventuel overgangsfase, hvor assistenterne vil få for travlt, da der formeneligt ikke kan skaffes det antal SSAér som vil være nødvendigt. Nogle SSAér er bekymret for, at de på nogle områder vil miste den samlede pleje ved borgerne. Det er i dag svært at få fat i SSAèr, og det opleves derfor som urealistisk, at man kan øge med det nødvendige antal SSAér inden 2016, da dimensionering nok er for lille. Det gælder for alle vagttyper. Der er især svært at se, hvordan det kan lykkes at få en stabil og realistisk SSA dækning i de små plejecentre. Der skal sættes ekstra lønkroner af i forhold til øget ansættelse af assistenter.

89 I sagsfremstillingen nævnes, at den enkelte medarbejder varetager indsatser, der ikke overstiger de krav, de har kompetence til, medvirker til større sikkerhed i opgavevaretagelsen, højere grad af faglig identitet, trivsel samt arbejdsglæde og dermed forventelig lavere sygefravær. Der kan argumenteres for det samme ved at sige, at hvis der var nogle flere hænder til at løse de mange komplekse opgaver, så vil sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde øges, og sygefraværet falde. Fra ledelsens side bemærkes, at der igennem de seneste år er sket en forandring med de borgere der skal plejes og drages omsorg for på plejecentrene. Kompleksiteten er væsentlig øget, og der stilles større krav fra omgivelser (borgeren, pårørende, samarbejdspartner mm.), til at opgaverne varetages på et højt sundhedsfagligt niveau. En højere assistentdækning vil i et vist omfang kunne imødekomme disse krav, men gør det ikke alene. Øget mulighed for sygeplejefaglig sparring vil være særdeles nødvendigt, for at kunne lykkes med at imødekomme de tiltagende komplekse opgaver. Problematikken omkring mangel på assistenter, skal tages alvorligt, og kan være nødvendigt at tænke på andre løsningsmodeller og samarbejdsformer, indtil der kan opnås en nødvendig balance mellem assistenter og hjælpere. Samtidig bør der være en fælles Varde kommune holdning til, hvordan man vil håndterer et skift mellem SSHér og SSAèr. Samtidig bør man i højere grad anerkende det store stykke arbejde, der ligger udenfor de sundhedsfaglige opgaver. Her tænkes bl.a. på alle de personlige plejeopgaver, det at man er pæn i tøjet, håret redt og rene negle. Bliver hjulpet på toilet til tiden. At der bliver skabt hyggelige hjem, med god atmosfære og hygge stunder sammen med personalet. Skabe gode rammer omkring velanrettede måltider og sikre at årstider og højtider er en del af dagligdagen. Skabe fornuftig sammenhæng mellem udfordrende sjove oplevelser, samt hvile og privathed. Støtte til at vedligeholde funktioner, og støtte til en værdig afslutning på livet. Alt sammen opgaver som SSHérne i dag løser på en meget god måde, og som er særdels vigtige elementer for trivslen for borgeren på plejehjem.

90 Bilag: Fra HNØ Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16426/14

91 Hjemmeplejen Nord/Øst høringssvar Ændring i varetagelse af indsatser på sundheds- og ældreområdet som konsekvens af revideret uddannelsesbekendtgørelse Borgerne bliver og er allerede blevet mere komplekse, så MED kan godt se at denne kompleksitet kan betyde en mere adskillelse af opgaver i fremtiden. Hjemmeplejen Nord/Øst har på nuværende tidspunkt 37 assistenter ud af ca. 160 ansatte, så det vil ikke være muligt at gennemføre, at SSH ere efter den gamle uddannelse ikke varetager sundhedslovsydelser fra januar Det manglende assistentniveau håndterer vi ved at tilbyde nuværende SSH orlov til assistentuddannelsen, samt ansætte assistenter når der er ledige stillinger Desværre er der lange køer til assistentuddannelsen så det vil være meget svært at sige, hvornår der vil være assistenter nok til at dække behovet. Tillige er vi spredt over et meget stort areal med mange indmødesteder, der gør, at dækningen af assistenter kan være meget forskelligt. Hjemmepleje Nord/Øst foreslår derfor, at det er den enkelte virksomhed, der vurderer, hvornår det er muligt, at gennemføre forslaget, men at dette selvfølgelig sker i det omfang der er dækning. MED var enige om, at det er vigtigt, at der fortsat vil være spændende og attraktive jobs for SSH ere også ud i fremtiden Lokal MED Hjemmeplejen Nord/Øst

92 Bilag: Fra sygeplejen Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17064/14

93 Høringssvar fra Sygeplejen vedrørende Strategi for implementering af kompetenceprofiler: Sygeplejen vurderer, at det fagligt medfører et kvalitetsløft i forhold til sygeplejen, hvis SSA og sygeplejersker varetager sygeplejeindsatser. En forudsætning for dette er, at der er det nødvendige antal SSA i alle vagter til at varetage opgaverne, samt at SSA`er fortsat kan udføre sygeplejeopgaver jævnfør kompetenceprofilerne (LEON - Laveste Økonomiske Omkostningsniveau). Såfremt dette ikke opfyldes, vil det som konsekvens medføre et øget pres på Sygeplejen. Sygeplejen udtrykker tvivl om det er realistisk at nå at uddanne det antal SSA`er der er nødvendigt for at nå målet til varetagelse af opgaver i Sygeplejen anbefaler, at det senest medio 2015 vurderes om målet er realistisk. Sygeplejen udtrykker bekymring for om der i fremtiden er plads til de SSH`er der uddannes nu og som ikke søger videre i SSA-uddannelse.

94 Bilag: Høringssvar fra CNV Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14762/14

95 Ølgod d. 28. januar Til Mette Lykke, uddannelsesanvarlig. Høringssvar vedr. SSH kompetencer i Varde kommune I Centerområde NordVest har MED udvalget ønsket at afgive følgende høringssvar. Vi mener: -Vi mangler kendskab til hvad den reviderede indsatskatalog pr. 1. april 2014 indeholder, det er svært at give høringssvar på noget der ikke er sendt med ud som bilag i høringsmaterialet. - Det er groft urimeligt at ssh der er uddannede til at løse delegerede opgaver og har løst opgaven i mange år ikke længere kan få lov at bidrage i løsningen af denne opgave. - Udmøntningen af den revidere bekendtgørelse i Varde kommune er meget skarpere og hurtigere end i andre omkringliggende kommuner, med risiko for at erfarent/kompetent arbejdskraft flytter til nabokommuner - En længere overgangsperiode vil mindske presset på uddannelsespladserne på ssa uddannelsen, så ssh, der har 3-4 år tilbage på arbejdsmarkedet, ikke besætter pladserne frem for unge eller yngre ansøgere. - Ledelsesmæssigt vil der blive problemer/umuligt at rekruttere det antal ssa der så skal ansættes for at dække behovet for personale - Vi har en stor mængde specialviden på demensområdet hos vore ssh medarbejdere, som vil gå tabt alt for hurtigt hvis overgangsperioden bliver for kort og disse medarbejde vælger at flytte, for at få et tilfredsstillende job. - Arbejdsmiljøet bliver påvirket af at den eventuelle hurtige overgang giver stor utryghed omkring jobsikkerhed, og arbejdsglæde. Det at der laves et indsatskatalog for de nyuddannede ssh, der indeholder meget rehabilitering, (hvilket bestemt er ønskværdigt), vil forfordele de nyuddannede hjælpere frem for de gamle. - Der er en del hjælpere der ikke ønsker at tage det ansvar der ligger i at være autoriseret sundhedspersoner - Man bør overveje de økonomiske aspekter, hvis alle medarbejdere fremover kommer til at blive ssa. - Vore borgere risikerer at der kommer flere fagpersoner for at løse opgaver på samme tid. - Vi foreslår at der bliver en lang overgangsperiode 8-10 år, hvor de SSh der er uddannet efter den tidligere bekendtgørelse, fortsat kan varetage delegerede sundhedslovsopgaver. - Venlig hilsen MED-udvalg Centerområde NordVest Anita Poulsen og Vibeke Biltoft

96 Bilag: Fra HMV Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15659/14

97 Ændring i varetagelse af indsatser på sundheds- og ældreområdet som konsekvens af revideret uddannelsesbekendtgørelse. Den 22. januar 2014 Det udleverede materiale er behandlet i det lokale MED-udvalg, efter at alle medarbejderne er hørt og inddraget på gruppeniveau. Vi har haft en god dialog omkring høringsoplægget, og må er nået frem til, at vi har forskellige perspektiver, hvorfor vi i Hjemmeplejen Midt / Vest vælger at sende 2 høringssvar en fra ledelsen og en fra medarbejder siden. Medarbejder: I forhold til udsigten til øget kompleksitet i opgavevaretagelsen finder medarbejdersiden HMV at det giver mening at skelne fleksibelt mellem 83 indsatser og indsatser efter sundhedsloven, for SSH`ere uddannet før januar 2013, der arbejder efter det nuværende katalog for Delegation og kompetencer For at undgå betydelige organisatoriske udfordringer, giver det god mening at SSH`ere uddannet før januar 2013, bibeholder de oparbejdede kompetencer, som de har via deres uddannelse til SSH efteruddannelse og erfaring. Fremadrettet bør der kigges på kompetencerne i personalesammensætningen ved nyansættelser. Ændring i personalesammensætningen vil medføre øget udgift for virksomheden/kommunen, da SSAère på sigt har et højere lønniveau. Nuværende ansatte SSH`ere, med stor erfaring og høj faglig kompetence vil have stor/øget risiko for ledighed Optag til SSA uddannelsen bør matche den naturlige afgang af ansatte uddannet før januar 2013, demografien og opgavevaretagelsen. Skelner man kategorisk mellem 83 indsatserne og indsatser efter sundhedsloven, vil det betyde at mange SSH`ere vil føle sig presset til at søge ind på SSA uddannelsen. Det bekymrer personalet da vi får et større personaleflow, som vil påvirke kulturen på arbejdspladsen det kan blive svært at fastholde det lave sygefravær og den gode trivsel Desuden sender vi mange kompetencer ud af døren. På vegne af medarbejder siden Hjemmeplejen Midt / Vest Elisabeth Sparrevohn / næstformand MED-udvalg Ledelsen: Hjemmeplejen Midt / Vest finder materialet aktuelt i forhold til det nære sundhedsvæsen, men er bekymret for de udfordringer, som konsekvenserne af den reviderede uddannelsesbekendtgørelse medfører.

98 I forhold til den øgede kompleksitet finder HMV, at det giver mening, vi på sigt skelner mellem 83 indsatser og indsatser efter sundhedsloven i forhold til uddannelsesniveau og autorisation. Da de enkelte organisatoriske enheder skal sikre: de rette kompetencer til de indsatser, der skal varetages, er tilstede, og det samtidigt skal ske økonomisk forsvarligt, forudser vi, at personalesammensætningen vil ændre sig med en hovedvægt på assistentgruppen. Vi forudser, at der primært vil være SSA i aften- og nattevagterne og til dels weekendvagterne. Tidsrammen, der er skitseret med baggrund i en ny dimensioneringsaftale fra 1. januar 2016, medfører betydelige udfordringer organisatorisk for Hjemmeplejen Midt / Vest. Det er baggrunden for, at Lokal MED finder tidsrammen urealistisk, da praksis skal kunne fungere i forhold til både borgerne og medarbejderne. Tidsrammen bør derfor rykkes fra 2016 til 2020 med mulighed for dispensation for den enkelte virksomhed efterfølgende. Lokal MED peger derfor på følgende afledte konsekvenser af den ændrede opgavevaretagelse: Med baggrund i kompleksiteten og andelen af indsatser efter sundhedsloven kan vi forudse, at nuværende og kommende SSH erne får vanskeligt ved at få ansættelse i hjemmeplejen fremover. P.t. er der ingen ledige assistenter i Vardeområdet, hvorfor vi forudser en udfordring i at få besat SSA stillinger. Den nuværende dimensioneringsaftale matcher ikke behovet for tilstrækkelige uddannelsespladser på Trin 2. En ændring af dimensioneringsaftalen kan resultere i et stigende personaleflow, idet vi forudser, at mange SSHèr vil søge SSA uddannelsen. Vi kan kun understøtte, at den enkelte medarbejder udvikler sit kompetenceniveau. På samme tid er vi dog bekymrede over konsekvenserne internt i området. Borgerne vil møde mange nye medarbejdere, og et stort personaleflow kan påvirke vores kultur med lavt fravær og trivsel. Desuden sender vi mange kompetencer ud af døren. Økonomisk o En øget udgift til introduktion og oplæring af nyt personale o På sigt en øget lønudgift, idet SSA erne er højere lønnet end SSH erne o I en overgangsperiode kan det blive nødvendigt, at der kommer både en SSHèr og en SSA er i hjemmet, hvilket giver øget vejtid og dermed nedsat ATA-tid. Afslutningsvis mener vi, der bør være fokus på arbejdsmiljøet og trivsel for at sikre og tage hånd om den enkelte medarbejder. Vi foreslår derfor følgende indarbejdes i processen og tidsrammen: Alle SSH ere tilbydes individuel kompetenceafklaring.

99 Opkvalificering / udvikling af spidskompetencer (f.x. rehabilitering og tidlig opsporing m.m) til de nuværende SSH ere, som af forskellige årsager ikke kan gennemføre en SSAuddannelse. På vegne af Ledelsen Hjemmeplejen Midt / Vest Kari Stork/ Formand Med-udvalg

100 Bilag: Fra FOA Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16193/14

101

102

103

104 Bilag: Arbejdspapir vedr. delegation og falige kompetenceprofiler Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

105 Delegation og faglige kompetenceprofilerside 1 af 31

106 Indholdsfortegnelse Forord...3 Begrebsafklaring...3 Formålet med beskrivelser af kompetencer og delegation...4 Rettigheder og pligter i forhold til autorisationsloven...4 Delegering...5 Lovgivning om delegering...5 Regler for delegation, videredelegation og rammedelegation...5 Videredelegation...5 Rammedelegation...5 Ansvar...7 Sygeplejeindsatser, der ikke er lægeordineret...7 Faggrupper, der kan varetage sygeplejeindsatser...7 Social- og sundhedshjælpere (SSH)...7 Hvad gør og kan en social- og sundhedsassistent...8 Kodeord for en social- og sundhedsassistent...8 Sygeplejersker...8 Sygeplejerskens fire funktionsområder...8 Sygeplejestuderende, der arbejder som vikarer...10 Uuddannede vikarer...10 Referencer...11 Kompetencer i forbindelse med indsatser i sygeplejen...12 Indsats 0 Udredning og opfølgning...12 Indsats 1 Funktionsniveau...13 Indsats 2 Bevægeapparat...13 Indsats 3 Ernæring...14 Indsats 4a Hud og slimhinder SAR...16 Indsats 4b Hud og slimhinder personlig pleje...17 Indsats 5 Kommunikation...17 Indsats 6 Psykosociale forhold...18 Indsats 7 Respiration og cirkulation...19 Indsats 8 Seksualitet...21 Indsats 9 Smerte og sanseindtryk...21 Indsats 10 Søvn og hvile...21 Indsats 11 Viden og udvikling...23 Indsats 12 Udskillelse af affaldsstoffer...25 Indsats 13 Medicinhåndtering...27 Kompetencer/opgaver i forbindelse med funktionen sygepleje...fejl! Bogmærke er ikke defineret. Opgaver i forbindelse med funktionen at lede / koordinere sygepleje Opgaver i forbindelse med funktionen at formidle sygepleje Opgaver i forbindelse med funktionen at udvikle sygepleje Delegeringsskema...31 Delegation og faglige kompetenceprofilerside 2 af 31

107 Forord Det er en udfordring at adskille sundheds- og sygeplejeindsatser fra servicelovens opgaver i organisatoriske enheder, som primært leverer opgaver efter Serviceloven. Det gælder for eksempel i hjemmeplejen, på plejecentrene og i de sociale botilbud. Det er vigtigt at have overblik over, hvornår medarbejderne handler efter henholdsvis Sundhedsloven og efter Serviceloven, da der er forskel på patienternes/borgernes retsstilling. Når der leveres indsatser efter Sundhedsloven, skal det være klart for både patienter og medarbejdere, at det er reglerne om delegation, sundhedsfagligt ansvar og patientsikkerhed, der er gældende. Disse oplevede udfordringer bliver imødekommet med dette katalog Delegation og beskrivelse af faglige kompetenceprofiler sammen med Indsatskataloget (dok /13). Kataloget stemmer overens i overskrifter med indsatskataloget, ligesom det stemmer overens med partnerskabsprojektets vejledning om delegation og kompetencebeskrivelser. I kataloget fremgår retningslinjerne for delegation og det ansvar, autoriserede sundhedspersoner har, når de varetager opgaver efter Sundhedsloven. Desuden er der udviklet kompetenceprofiler, som kan understøtte en praksis for videredelegation, herunder rammedelegering. Kataloget henvender sig til det sundheds- og plejepersonale, der varetager sygeplejeindsatser og dermed opgaver efter Sundhedsloven i plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejerskeområdet. Kataloget skal ikke betragtes som et regelsæt, der afklarer alt. Der vil være situationer og tilfælde, hvor dialog og samarbejde er metoden til at afklare, hvordan borgeren/patienten får det bedste forløb. Samarbejdet og relationerne faggrupperne imellem er vigtige faktorer for borgerens oplevelse af det sammenhængende forløb. Det er fundamentet for at sikre og løfte den faglige kvalitet i varetagelsen af indsatserne. På baggrund af den reviderede bekendtgørelse og uddannelsesordning på social- og sundhedsuddannelserne, der trådte i kraft den 1. januar 2013, er det besluttet, at social- og sundhedshjælper elever (elever på trin 1/SSH-elever) ikke skal uddannes til sygeplejeindsatser og dermed opgaver efter Sundhedsloven. På sundheds og ældreområdet stilles der krav om at målrette, prioritere og styre indsats, kvalitet, læring og udvikling. Medarbejderne skal: Arbejde tværfagligt. Have et grundigt kendskab til både egne og de øvrige samarbejdsparters opgaver og kompetenceområder. Udvikle sig fagligt i samspil med alle faggrupper på området, så det bliver muligt at opfylde krav, formål og mål for fagområdet samt den enkelte organisation og ikke mindst i forhold til den enkelte patient/borger. Sikre patienten/borgeren den samme kvalitet i ydelserne, uanset hvor denne opholder sig. Begrebsafklaring (Hjemme)sygepleje/(hjemme)sygeplejeindsatser henviser til indsatser, der bevilges efter kapitel og 139 i Sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til patienter, der har behov for det. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 3 af 31

108 Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper og leveres i mange forskellige enheder: sygeplejerskeområdet, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutteams mv. Hjemmepleje: Personlig og praktisk hjælp samt træning efter 83 og 86 i Serviceloven. Sygeplejen: Den organisatoriske enhed, der udfører (hjemme)sygepleje som udekørende funktion i patientens eget hjem eller i en plejebolig/botilbud. Begreberne delegering, rammedelegering og videredelegering har forskellige betydninger, som er beskrevet i afsnittet Delegering. Formålet med beskrivelser af kompetencer og delegation Kataloget skal: Skabe overblik over de samlede kompetencer, som ældre-, sundheds- og sygeplejerskeområdet råder over. Skabe overblik over de enkelte faggruppers samlede kompetencer. Synliggøre faglige ressourcer og delegeringsmuligheder. De faglige kompetenceprofiler beskriver således ikke kompetencer svarende til en nyuddannet medarbejder. De beskriver derimod de kompetencer, der samlet set er til stede i en faggruppe med fordelingen af nyuddannede og erfarne medarbejdere. De faglige kompetenceprofiler beskriver også de kompetencer, som Varde Kommune har besluttet skal være til stede. Endelig beskriver de hvilke opgaver, der kan rammedelegeres og varetages af den enkelte faggruppe. Undervisning og udvikling af medarbejderne er de enkelte områders ansvar. Kompetencebeskrivelserne tager udgangspunkt i opgaver efter Sundhedsloven, og de rettigheder og forpligtelser, der beskrives i Autorisationsloven og i bekendtgørelserne for de tre faggrupper. Rettigheder og pligter i forhold til autorisationsloven (Vejledning nr. 115 af 11/ ) Autoriserede sundhedspersoner forpligter sig til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres arbejde også når de benytter en medhjælp (delegation, videredelegation og rammedelegation). Autoriserede sundhedspersoner er forpligtede til at give de indberetninger og anmeldelser, som kræves af sundhedsmyndighederne af hensyn til den offentlige sundhed. De er også forpligtede til at opfylde den oplysnings- og indberetningspligt, som følger af lovgivningen. Autoriserede sundhedspersoner skal ved udfærdigelse af erklæringer udvise omhu og uhildethed 1. Offentlig myndighed kan begære en autoriseret sundhedsperson til at afgive erklæring til offentlig brug. Erklæringen omhandler de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysninger om, vedrørende en af pågældende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp. Sygeplejersker og SSA ere har også journalpligt og dermed pligt til at føre sygeplejefaglige optegnelser i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Ved videredelegering er der også journalpligt. Autoriserede sundhedspersoner er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen. Autoriserede sundhedspersoner og arbejdsgivere for autoriserede sundhedspersoner har pligt til at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre tilsynet, herunder oplysninger, der skal bruges til 1 Objektivitet. LBK 877, Delegation og faglige kompetenceprofilerside 4 af 31

109 at vurdere, om autorisationen skal fratages, hvis tilsynsmyndigheden begærer det. Autoriserede sundhedspersoner kan få indskrænket deres virksomhedsområde eller få frataget deres autorisation permanent. Delegering Lovgivning om delegering Lovgivning om delegering, videredelegering og rammedelegering udspringer af Autorisationsloven. Regler for delegation, videredelegation og rammedelegation Alle opgaver, der er omfattet af regler om delegation, videredelegation og rammedelegation skal som udgangspunkt være lægeordinerede. Når lægen delegerer en opgave til den kommunale sygepleje, er det en del af lægens forbeholdte sundhedsfaglige virksomhed. Videredelegation Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at sygeplejen har relevante faglige kompetencer. Lægen delegerer til sygeplejen. Lægen kan delegere til både autoriserede sundhedspersoner og til privatpersoner. Lægen har i alle tilfælde ansvaret for at sikre, at den, der delegeres til, har de fornødne faglige kompetencer, undtaget i situationer om rammedelegering. Hvis lægen delegerer en opgave, der ligger ud over de kompetencer, der er til stede i enheden, så er det sygeplejens ansvar at gøre lægen opmærksom på det. Lægen skal tage stilling til, hvad der så skal ske; om der eventuelt kan oplæres for at opnå de fornødne kompetencer. Hvis en delegeret opgave fra lægen ikke må videredelegeres, er det lægens ansvar at gøre opmærksom på dette. Hvis sygeplejersken vælger, at en lægeordineret opgave skal overgå til en anden organisatorisk enhed i kommunen, er der tale om en videredelegation. I de tilfælde er det sygeplejerskens ansvar at sikre sig, at de fornødne faglige kompetencer er til stede i den enhed eller hos den person, der skal varetage opgaven. Det er derfor sygeplejersken, der har ansvaret for, at medarbejderne har de fornødne kompetencer til at varetage de videredelegerede opgaver. I Varde Kommune benytter vi os mindst muligt af personlig videredelegation, men derimod i videst mulig omfang af rammedelegation. Rammedelegation Det er kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for: At der er en ledelse, der kan sikre, at der foreligger tilstrækkelige instrukser. At medarbejderne er kvalificerede til at varetage sygeplejeindsatserne. At føre relevant tilsyn med opgaverne. Når en autoriseret sundhedsperson delegerer en opgave inden for en forud fastsat ramme, er der tale om en rammedelegation. Når lægen delegerer en opgave inden for sin forbeholdte sundhedsfaglige virksomhed, og sygeplejersken vurderer, at sygeplejeindsatsen ligger inden for SSA-erens kompetencer/grundlæggende sundheds- og sygepleje, er der tale om en rammedelegering af opgaven til SSA i en anden organisatorisk enhed. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 5 af 31

110 Det vil derfor være den pågældende leder i den organisatoriske enhed, der skal varetage den rammedelegerede sygeplejeindsats, som er ansvarlig for, at indsatsen udføres med de faglige kompetencer, som lov og retningslinjer foreskriver. I perioden indtil ultimo 2017 varetager uddannede SSH-ere efter den gamle bekendtgørelse fortsat de sygeplejeindsatser, de har varetaget hidtil, og som er en del af den rammedelegering, der har fundet sted. De kan også som hidtil og indtil ultimo 2017 få sygeplejeopgaver videredelegeret fra en sygeplejerske eller en SSA. Sygeplejeindsatser kan ikke delegeres til SSH-elever, der uddannes efter den reviderede bekendtgørelse. Figuren illustrerer, hvordan sygeplejeindsatser kan videredelegeres, og hvordan de kan rammedelegeres. Dermed viser figuren, hvordan medarbejdernes faglige kompetencer udvikles, så de bliver i stand til at udføre sygeplejeindsatser, som ligger ud over rammedelegeringen. Videredelegation kan kun ske, når følgende betingelser er opfyldt: 1. sygeplejersken / assistenten har overvejet, om opgaven kan videredelegeres 2. at pågældende, der skal påtage sig den delegerede opgave, vurderes at være i stand til at udføre den 3. at der undervises i: Hvorfor opgaven skal udføres. Hvordan opgaven skal udføres. Hvad der skal observeres, rapporteres og dokumenteres. Hvornår man snakker sammen om, hvordan det går. Videredelegation tager udgangspunkt i: En faglig vurdering af opgaven. En vurdering af kompetencer, herunder teoretisk viden, instrumentel færdighed og erhvervet erfaring. De generelle procedurer, instrukser, vejledninger og døgnrytmeplaner. De specifikke borgerrelaterede problemstillinger, hvor der skal foreligge en handleplan. At den foregår individuelt eller i grupper. Videredelegeringen skal dokumenteres i delegeringsskema for Varde kommune (vedhæftet sidst i dette notat). Delegation og faglige kompetenceprofilerside 6 af 31

111 Ansvar Det formelle ledelsesmæssige ansvar skal: Sikre de rette kompetencer til sygeplejeindsatser. Sikre oplæring og uddannelse. Sikre den faglige kvalitet. Sikre, at sygeplejeindsatser varetages på lavest effektive omkostningsniveau. Sikre, at gældende love bliver overholdt. Det faglige ansvar og medansvar skal: Sikre, at en sygeplejeindsats bliver løst på baggrund af faglig viden, faglig erfaring og færdigheder i praksis svarede til kompetenceniveau. Sige fra over for sygeplejeindsatser, som man ikke har kompetence til. Sygeplejeindsatser, der ikke er lægeordineret Sygeplejersker, SSA ere og plejehjemsassistenter 2 udfører forebyggelses- og sygeplejeindsatser, som ikke er lægeordinerede; eksempelvis opgaver i relation til personlig pleje, inkontinens, ernæring, ADL og aktivitet og træning. Her er den enkelte sundhedsperson ansvarlig inden for rammen af egne faglige kompetencer. Ansvaret for det samlede forløb er placeret hos lederen i den virksomhed hvor de ikke lægeordinerede indsatsen foregår. Elever og studerende arbejder efter de beskrevne praktik- og læringsmål i gældende bekendtgørelser. Der gælder samme regler for delegation til SSA-elever og til sygeplejestuderende som til det faste personale. En delegation vil altid være med baggrund i en individuel vurdering. Fra maj 2013 er det besluttet, at uuddannede vikarer / afløsere ikke skal varetage sygeplejeindsatser og dermed opgaver efter Sundhedsloven. Faggrupper, der kan varetage sygeplejeindsatser Gælder til og med Social- og sundhedshjælpere (SSH) En SSH er defineret som en plejeperson, men en SSH uddannet før 15. november 2013, kan indtil udgangen af 2017 varetage rammedelegerede sygeplejeindsatser, som er opgaver, der er relateret til et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb. Sygeplejeforløbet forandrer sig langsomt og som forventet. Enkelte opgaver kan være præget af en vis uforudsigelighed. Sygeplejeindsatserne kræver bred viden om sygeplejeindsatser og en faglig viden om enkelte sygeplejeindsatser. Hvad gør og kan en SSH Understøtter borgernes hverdagsliv. Arbejder med omsorgsopgaver, yder pleje og praktisk bistand som for eksempel sengeredning, personlig pleje / hygiejne, rengøring, indkøb og lignende. Observerer og genkender symptomer på ændrede trivsels- og sundhedstilstande og kan redegøre for samt dokumentere disse iagttagelser. Motiverer og aktiverer borgeren med henblik på at udvikle, vedligeholde og bevare dennes ressourcer. 2 Plejehjemsassistenter og plejere er nævnt her, selvom de ikke er autoriserede sundhedspersoner, men er omfattet af Sundhedsvæsenets Diciplinærnævns virksomhed jf. BEK Delegation og faglige kompetenceprofilerside 7 af 31

112 Arbejder ud fra en omsorgs- og sundhedsfremmende tilgang og bidrager til, at borgeren oplever sammenhæng og kontinuitet. Varetager foruden omsorgsopgaver, pleje og praktisk bistand, og kan efter behov oplæres til grundlæggende såvel som specifikke sygeplejeindsatser hos den enkelte borger. Kodeord for en SSH Grundlæggende social- og sundhedsfaglig viden og metoder i forhold til social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. Forebyggelse og rehabilitering. Velfærdsteknologier og hjælpemidler. Kommunikation, samarbejde og videndeling. Koordinering, planlægning og dokumentation. Social- og sundhedsassistenter (SSA) En SSA er defineret som en sundhedsperson og er autoriseret. En SSA kan foruden indsatser efter Serviceloven også varetage sygeplejeindsatser, der er relateret til et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb. Sygeplejeforløbet forandrer sig langsomt og som forventet. Enkelte indsatser kan være præget af en vis uforudsigelighed. Indsatserne kræver bred viden om sygeplejeindsatser og en faglig viden om enkelte sygeplejeindsatser. Hvad gør og kan en SSA Har en omsorgs- og sundhedsfremmende tilgang og bidrager til, at borgeren / patienten oplever sammenhæng og kontinuitet. Arbejder indenfor såvel somatik som psykiatri, og har kompetencer til at varetage helhedsplejen for de psykiatriske grupper. Vurderer behovet for, udfører og tilrettelægger sammensatte omsorgs- og aktiverende opgaver, herunder stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til enkeltpersoner og grupper af borgere / patienter. Varetager helhedsplejen, grundlæggende sygeplejeindsatser og eventuelt specifikke sygeplejeindsatser. Leder og fordeler arbejdet for SSH-ere og arbejder ofte sammen med og med faglig sparring fra sygeplejersker. Kodeord for en SSA Grundlæggende sundhedsfaglig viden og metoder i forhold til social- og sundhedsassistentens kompetenceområde. Forebyggelse, rehabilitering og egenomsorg. Velfærdsteknologier og hjælpemidler. Kommunikation, samarbejde, videndeling og implementering. Koordinering, planlægning og dokumentation. Sygeplejersker En sygeplejerske defineres som en sundhedsperson og er autoriseret. Sygeplejersker kan varetage sygeplejeforløb, der er karakteriseret ved ustabile, uafklarede og / eller uforudsigelige forløb, hvor sygeplejen kan ændres hurtigt. Sygeplejerskens fire funktionsområder 1. Udføre sygepleje. 2. Lede og koordinere sygepleje. 3. Udvikle sygepleje. 4. Formidle sygepleje. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 8 af 31

113 Sygeplejeindsatserne er karakteriseret ved, at de: Relaterer til problemområder, som griber ind i hinanden eller er mangfoldige. Stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden og observation i relation til forebyggelse, pleje og behandling. Kræver evne til at identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere sygeplejefaglige problemer samt begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden. Finder sted i situationer, hvor borgere eller pårørende har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedssvigt og sygdom. Sygehjælpernes, hjemmehjælpernes og plejehjemsassistenternes forudsætninger fremgår af bilag 2. Den danske kvalifikationsramme ift. sygeplejersker Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring er en samlet, systematisk og niveaudelt oversigt over offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser, der kan erhverves inden for det danske uddannelsessystem fra folkeskoleniveau til universitetsniveau samt inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Kvalifikationsrammen indeholder otte niveauer. Graderne og uddannelsesbeviserne er indplaceret på et af disse otte niveauer ud fra det læringsudbytte, som uddannelserne giver i form af viden, færdigheder og kompetencer. Sygeplejersker er indplaceret på niveau 6. Hvert niveau i kvalifikationsrammen er tilknyttet en niveaubeskrivelse. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der skal ses som en helhed, som tilsammen beskriver læringsudbyttet på det enkelte niveau. Her følger niveaubeskrivelsen for niveau 6. Viden Færdigheder Kompetencer Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 9 af 31

114 samarbejdspartnere og brugere. Sygeplejestuderende, der arbejder som vikarer En sygeplejestuderende: Er ikke autoriseret. Der har gennemført 3. modul betragtes som uuddannet. Der har gennemført 4. modul kan betragtes som plejeperson. Der har gennemført 11. modul kan betragtes som en sundhedsperson og kan således varetage sygeplejeindsatser som vikar. Skal have såvel viden om, færdigheder i og kompetence til at udføre en given sygeplejeindsats. Har ret og pligt til at frasige sig en sygeplejeindsats, hvis pågældende ikke skønner sig kompetent til at udføre denne. Må ikke videredelegere sygeplejeindsatser. Lederen, der benytter sygeplejestuderende som vikarer: Er ansvarlig for, at den sygeplejestuderende bliver introduceret til gældende instrukser og retningslinjer. Skal sikre, at den sygeplejestuderende har de nødvendige kompetencer for at varetage de sygeplejeindsatser, som pågældende skal varetage som vikar. Der henvises i øvrigt til vejledende retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering, som findes på UC-Syddanmarks hjemmeside: Uuddannede vikarer En vikar uden sundhedsfaglig uddannelse må ikke varetage opgaver efter Sundhedsloven. Referencer LBK nr. 877 af 04/08/2011. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed BEK nr af 21/12/2007 Bekendtgørelse om sygepleje. Vej nr. 102 af 11/12/2006 Vejledning om sygepleje. BEK nr af 11/12/2009 Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) VEJ nr. 115 af 11/12/2009 Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) BEK nr. 29 af 24/01/2008 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Uddannelsesordning for social og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere. 2.oktober Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen 3. Notat: Delegation og brug af kompetenceprofiler. KL november Delegation og faglige kompetenceprofilerside 10 af 31

115 Kompetencer i forbindelse med indsatser i sygeplejen Indsats 0 Udredning og opfølgning Udredning og opfølgning Indsatser i relation til sygeplejefaglig udredning, opfølgning og koordinering. Sygeplejersker. Indsatser i forbindelse med udredning og opfølgning: Før der iværksættes en ny indsats, bør der foretages en sygeplejefaglig udredning. Beskrive patientens situation med henblik på de problemer og behov som i den aktuelle situation skal behandles med en sygeplejeindsats, ud fra en rehabiliterende tankegang. Inddrage både patientens og de pårørendes beskrivelse sammen med medarbejdernes vurdering i den samlede vurdering for at få dannet et så fuldstændigt billede som muligt. Skabe grundlag for at vurderer patientens behov og problemstillinger i forhold til 4i 1. Funktionsniveau. 2. Bevægeapparat. 3. Ernæring. 4. Hud og slimhinder. 5. Kommunikation. 6. Psykosociale forhold. 7. Respiration og cirkulation. 8. Seksualitet. 9. Smerter og sanseindtryk. 10. Søvn og hvile. 11. Viden og udvikling. 12. Udskillelse af affaldsstoffer. A. Medicinhåndtering. B. Konklusion på udredning. C. Mål for aktuelle indsatser. D. Opfølgning hvornår. E. Koordinering mellem flere forskellige samarbejdspartnere i komplekse situationer. F. Opfølgende hjemmebesøg med egen læge. 4 Vejledning for sygeplejefaglige optegnelser. Vej n af 15 januar 2013 Delegation og faglige kompetenceprofilerside 11 af 31

116 Indsats 1 Funktionsniveau Funktionsniveau Indsatser hvor hovedformålet er, at øge evne til at klare sig bedst muligt i det daglige liv, herunder aktiviteter i daglig livsførelse Sygeplejersker. Indsatser i forbindelse med ADL og rehabilitering. Rådgive i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ADL / rehabiliterende indsats. Rådgive hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation f.eks. ved sygdom, infektioner, smerter, målsamtaler på døgnrehabilitering. Indsats 2 Bevægeapparat Bevægeapparat Indsatser der relaterer sig til behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens Indsatsbetegnelse: forflytning og mobilisering Sygeplejersker. Indsatser i forbindelse med forflytning og mobilisering. Støtte og hjælpe til forflytning og mobilisering i særlige komplekse situationer, hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation i forbindelse med kompleks sygdom, infektioner, smerter. Øvrige indsatser, der relaterer sig til forflytning og mobilisering leveres under Lov om social service. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 12 af 31

117 Indsats 3 Ernæring Ernæring Indsatser relateret til patientens ernæringstilstand, ernæringsbehov og ernæringsproblemer Trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med sondeernæring. Give mad i sonden. Give medicin i sonden. Bestille sondemad. Indsatser i forbindelse med skift af sonde. Assistere ved sondenedlæggelse. Indsatser i forbindelse med ballontjek af sonde. Tjekke ballon. Indsatser i forbindelse med parenteral ernæring. Indsatser i forbindelse med i.v. væskebehandling (sygeplejersker i akutfunktionen). Indsatser i forbindelse med s.c. væskebehandling. Indsatser i forbindelse med væske pr. os. Hjælpe ved indtagelse af væske servicelov. Iværksætte og føre væskeskema, herunder udregne ind- og udgift. Observere og udregne væskebalance, herunder medvirke til, at væske indtages hensigtsmæssigt i Sygeplejersker Indsatser i forbindelse med sondeernæring. Iværksætte sondeernæringen, herunder sikre, at de remedier, der skal anvendes er bestilt og forefindes. Udarbejde en plan for skift af sonde. Sikre at patienten får den ernæring, der er ordineret. Sikre at patienten er i en optimal ernæringstilstand. Give mad i sonden. Give medicin i sonden. Bestille sondemad. Indsatser i forbindelse med skift af sonde. Skifte gastronomisonde. Indsatser i forbindelse med ballontjek af sonde. Tjekke ballon. Indsatser i forbindelse med parenteral ernæring. Blande ernæringsposer. Til- og frakoble ernæringsposer. Observere indstikssteder. Soignere og skifte forbinding ved indstikssteder. Observere virkning og bivirkning af behandlingen. Indsatser i forbindelse med i.v. væskebehandling (sygeplejersker i akutfunktionen). Anlægge venflon. Til- og frakoble tynde infusionsvæsker. Observere, pleje og skifte forbinding ved indstikssteder. Indsatser i forbindelse med s.c. væskebehandling. Anlægge subcutan kanyle. Til- og frakoble tynde infusionsvæsker. Observere, pleje og skifte forbinding ved indstikssteder. Indsatser i forbindelse med væske pr. os. Hjælpe ved indtagelse af væske Iværksætte og føre væskeskema, herunder udregne ind- og udgift Observere og udregne væskebalance, herunder medvirke til, at væske indtages hensigtsmæssigt i Delegation og faglige kompetenceprofilerside 13 af 31

118 løbet af døgnet. løbet af døgnet. Indsatser i forbindelse med ernæringsindsats. Vurdere patientens appetit og vægtudvikling (BMI) Varetage kostvejledning, herunder formidle lægeordinerede diæter, vejlede og undervise samt følge op Servere/give mad og væske til patienter, der fejlsynker. Følge op på væskeskemaet og evt. afslutte dette. Indsatser i forbindelse med blodsukkermåling. Måle blodsukker efter lægeordination og i akutte situationer. Indsatser i forbindelse med vægtmåling. Veje patienten efter behov. Indsatser i forbindelse med ernæringsindsats. Vurdere patientens appetit og vægtudvikling (BMI) Udrede mulige årsager til patientens ernæringsmæssige status (f.eks. evnen til at tygge og synke, tandstatus m.m.). Varetage kostvejledning, herunder formidle lægeordinerede diæter, vejlede og undervise samt følge op. Servere/give mad og væske til patienter, der fejlsynker. Følge op på væskeskemaet og evt. afslutte dette. Indsatser i forbindelse med blodsukkermåling. Måle blodsukker efter lægeordination og i akutte situationer. Indsatser i forbindelse med vægtmåling. Veje patienten efter behov. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 14 af 31

119 Indsats 4a Hud og slimhinder SÅR Hud og slimhinder - SÅR Indsatser relateret til forandringer og gener i hud, slimhinder og væv, særligt med fokus på sårbehandling Trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med hud, slimhinder og sår. Generelt for sårbehandling af alle typer sår: Foretage kontinuerlige observationer samt udføre sårbehandlinger hos patienter, hvor sårbehandling er videredelegeret. Sikre at patienterne har de remedier, der anvendes i behandlingsforløbet. Vurdere forhold (medicin, rygning, alkohol, ernæring/væskebalance, inkontinens, smerter o.l.) der kan påvirke sårhelingen. Kontakte sygeplejerske efter aftale, eller hvis der sker forandringer. Arbejde forebyggende. Sygeplejersker Indsatser i forbindelse med hud, slimhinder og sår. Generelt for sårbehandling af alle typer sår: Sikre at der foretages udredning samt fastsættes en diagnose/sårklassifikation. Vurdere patienten i forhold til andre sygdomme, der kan have betydning for sårhelingen. Vurdere evt. behandlingsmuligheder (kirurgi, bandagist, variceoperation m.fl.) og iværksætte dette i samarbejde med egen læge. Vurdere forhold (medicin, rygning, alkohol, ernæring/væskebalance, inkontinens, smerter o.l.), der kan påvirke sårhelingen. Udarbejde beskrivelse af såret og sårets omgivelser. Udarbejde en behandlingsplan for forløbet og iværksætte denne. Sikre at patienten har de remedier, der skal anvendes i behandlingsforløbet. Foretage kontinuerlige observationer, udføre sårbehandling og justere behandlingen. Medinddrage patienten og pårørende i behandlingen og evt. oplære dem i behandlingen. Foretage videredelegering i henhold til gældende retningslinjer Medinddrage sårsygeplejersken i komplekse forløb. Arbejde forebyggende Telemedicinsk sårbehandling (sår sygeplejersker og Nøglepersoner). Indsats 4b Hud og slimhinder personlig pleje Delegation og faglige kompetenceprofilerside 15 af 31

120 Hud og slimhinder PERSONLIG PLEJE Indsatser relateret til pleje af kroppen og slimhinderne hos patienter Sygeplejersker. Indsatser i forbindelse med kompleks personlig pleje. Vurdere opgavens kompleksitet og på hvilket niveau, den personlige pleje kan varetages Støtte, råde og vejlede de faggrupper der kommer hos patienten for at yde personlig pleje. Eller støtte, rådgive og vejlede patienten og pårørende således at hverdagen kan fungere bedst muligt. Evt. varetage kompleks personlig pleje Øvrig personlig pleje varetages efter Lov om Social Service. Indsats 5 Kommunikation Kommunikation Indsatser relateret til patientens evne til at gøre sig forståelig, og forstå andres kommunikation, fx i relation til forventningsafstemning, etnicitet, hørelse, syn eller tale Trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med samarbejdet med netværk. Indsatser i forbindelse med kommunikation. Deltage i samtaler, hvor tolke er involverede. Starte brug af specielle kommunikationsredskaber op. Sygeplejersker Indsatser i forbindelse med samarbejdet med netværk. Inddrage pårørende, øvrigt netværk og frivillige, hvor der er helt specielle behov for en indsats udover det normale, med henblik på at få hverdagslivet til at fungere. Indsatser i forbindelse med kommunikation. Deltage i samtaler, hvor tolke er involverede Starte brug af specielle kommunikationsredskaber op. Indsats 6 Psykosociale forhold. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 16 af 31

121 Psykosociale forhold Indsatser relateret til psykisk pleje og omsorg, social støtte, mestringsevne, misbrug samt støtte til andre følelsesmæssige situationer og sygdomsoplevelser, som fx sorg, utryghed, uro, aggressivitet, arbejdsevne og følelser i familien. Trin 2, SSA. Indsatser i forbindelse med misbrugsindsats Bevilge støtte efter Serviceloven, når det handler om at strukturere hverdagen. Indsatser i forbindelse med psykiatrisk sygepleje. Støtte, råde og vejlede patienter og pårørende så hverdagen kan fungere. Støtte, råde og vejlede de faggrupper, der i øvrigt kommer i hjemmet. Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, f.eks. læge, distriktspsykiatri m.fl.. Bevilge støtte efter Serviceloven, når det handler om at strukturere hverdagen. Indsatser i forbindelse med psykisk støtte og pleje. Bevilge støtte efter Serviceloven, når det handler om at strukturere hverdagen. Sygeplejersker Indsatser i forbindelse med misbrugsindsats. Støtte i medicinsk misbrugsbehandling. Støtte til at mestre hverdagen i den aktuelle misbrugsbehandling (afrusning, vurdering af medicinsk behandling, observation). Råde og vejlede i mulige sociale indsatser. Indsatser i forbindelse med psykiatrisk sygepleje. Støtte, råde og vejlede patienter og pårørende så hverdagen kan fungere. Støtte, råde og vejlede de faggrupper, der i øvrigt kommer i hjemmet. Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, f.eks. læge, distriktspsykiatri m.fl.. Indsatser i forbindelse med psykisk støtte og pleje. Støtte med henblik på at patienten kan genvinde sin egenomsorgsevne. (Gælder patienter i akut sorg eller krise, som i forbindelse med livskriser eller særlige sociale problemer har vanskeligt ved eller er ude af stand til at fastholde funktions- og egenomsorgsevne). Delegation og faglige kompetenceprofilerside 17 af 31

122 Indsats 7 Respiration og cirkulation Respiration og cirkulation Indsatser relateret til patientens respirations og cirkulationsproblemer Trin 2, SSA Generelt. Observere patienten med hjerte- og kredsløbsbesvær. Observere patienten med nedsat og forhøjet temperatur. Yde førstehjælp svarende til den enkelte medarbejders kompetence. Måle temperatur. Vejlede i og hjælpe patienten med hensigtsmæssig væskeindtagelse. Forebygge komplikationer i forbindelse med såvel nedsat som forhøjet temperatur. Indsatser i forbindelse med respirationsbehandling. Vejlede i og hjælpe patienten med hensigtsmæssig påklædning Ændre iltdoseringen efter lægeordination. Hjælpe med PEP-maske. Varetage C-PAP efter oplæring af respirationscentret. Sikre den rette iltbehandling. Lejre patienten hensigtsmæssigt. Vejlede i åndedrætsøvelser. Observere ifm. behandlingen. Rengøre apparatur og tilbehør. Sikre at apparatur og tilbehør fungerer. Indsatser i forbindelse med kompressionsbehandling- anlæggelse af komprimerende behandling. Efter sygeplejersken har iværksat kompressionsbehandling, kan der i særlige tilfælde gives en patientrettet videredelegation til SSA: Anlægge kort og langstrækskompressionsbind, og herunder foretage de nødvendige observationer. Foretage hudpleje. Sygeplejersker Generelt. Observere patienten med hjerte- og kredsløbsbesvær. Observere patienten med nedsat og forhøjet temperatur. Yde førstehjælp svarende til den enkelte medarbejders kompetence. Måle temperatur. Vejlede i og hjælpe patienten med hensigtsmæssig væskeindtagelse. Forebygge komplikationer i forbindelse med såvel nedsat som forhøjet temperatur. Indsatser i forbindelse med Respirationsbehandling. Vejlede i og hjælpe patienten med hensigtsmæssig påklædning Etablere ilt efter lægeordination. Råde og vejlede patienten og andre i forbindelse med etablering af ilt. Ændre iltdoseringen efter lægeordination. Hjælpe med PEP-maske. Varetage C-PAP efter oplæring af respirationscentret. Sikre den rette iltbehandling. Lejre patienten hensigtsmæssigt. Vejlede i åndedrætsøvelser. Pleje af tracheostomi. Suge trachea, mund og svælg. Observere ifm. behandlingen. Rengøre apparatur og tilbehør. Sikre at apparatur og tilbehør fungerer. Kompressionsbehandling- anlæggelse af komprimerende behandling. Iværksætte kompressionsbehandling. Anlægge kompressionsbind, og herunder foretage de nødvendige observationer. Foretage hudpleje. Råde og vejlede patient og pårørende i betydningen af behandlingen. Sikre at kompressionsbind bliver vaskes x 2 ugtl.. Råde og vejlede patient og pårørende i betydningen af behandlingen. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 18 af 31

123 Sikre at kompressionsbind bliver vasket x 2 ugtl.. Indsatser i forbindelse med kompressionsbehandling hjælp til kompressionsbehandling, dag. (Kriterier for indsatser efter Sundhedsloven - se indsatskatalog 7.2.2). OBS gælder også for SSH. Hjælpe patienten/borgeren med at tage kompressionsstrømpe på, og herunder foretage de nødvendige observationer. Råde og vejlede patient/borger og pårørende i betydningen af behandlingen. Foretage hudpleje. Sikre at strømperne bliver vasket x 2 ugtl. Sikre at strømperne fornyes x1 årligt der hvor patienten/borgeren ikke selv kan tage ansvar for at få det gjort. Indsatser i forbindelse med kompressionsbehandling hjælp til at tage kompressionsstrømpe og bind af, aften. (Kriterier for indsatser efter Sundhedsloven - se indsatskatalog 7.2.2). OBS gælder også for SSH. Hjælpe patienten/borgeren med at tage kompressionsstrømpe og bind af, og herunder foretage de nødvendige observationer. Foretage hudpleje. Sikre at strømperne bliver vasket x 2 ugtl. Sikre at strømperne fornyes x1 årligt der hvor patienten/borgeren ikke selv kan tage ansvar for at få det gjort. Indsatser i forbindelse med cirkulationsbehandling BT og puls måling. Udføre målingen/undersøgelsen. Handle på resultatet af målingen/undersøgelsen. (Patienten, lægen, sygehus eller andre samarbejdspartnere får svar på målinger og undersøgelser, der er foretaget). Vejlede patienten/pårørende eller øvrige faggrupper i selv at foretage dele af eller hele målingen/undersøgelsen. Indsatser i forbindelse med cirkulationsbehandling vægt. Udføre målingen/undersøgelsen. Indsatser i forbindelse med kompressionsbehandling hjælp til kompressionsbehandling, dag. Hjælpe patienten/borgeren med at tage kompressionsstrømpe på, og herunder foretage de nødvendige observationer. Råde og vejlede patient/borger og pårørende i betydningen af behandlingen. Foretage hudpleje. Sikre at strømperne bliver vasket x 2 ugtl. Sikre at strømperne fornyes x1 årligt der hvor patienten/ borgeren ikke selv kan tage ansvar for at få det gjort. Indsatser i forbindelse med kompressionsbehandling hjælp til at tage kompressionsstrømpe og bind af, aften. Hjælpe patienten/borgeren med at tage kompressionsstrømpe og bind af, og herunder foretage de nødvendige observationer. Foretage hudpleje. Sikre at strømperne bliver vasket x 2 ugtl. Sikre at strømperne fornyes x1 årligt der hvor patienten/borgeren ikke selv kan tage ansvar for at få det gjort. Indsatser i forbindelse med cirkulationsbehandling BT og puls måling. Udføre målingen/undersøgelsen. Handle på resultatet af målingen/undersøgelsen. (Patienten, lægen, sygehus eller andre samarbejdspartnere får svar på målinger og undersøgelser, der er foretaget). Vejlede patienten/pårørende eller øvrige faggrupper i selv at foretage dele af eller hele målingen/undersøgelsen. Indsatser i forbindelse med cirkulationsbehandling vægt. Udføre målingen/undersøgelsen. Handle på resultatet af målingen/undersøgelsen. (Patienten, lægen, sygehus eller andre samarbejdspartnere får svar på målinger og undersøgelser, der er foretaget). Vejlede patienten/pårørende eller øvrige faggrupper i selv at foretage dele af eller hele målingen/undersøgelsen. Handle på resultatet af målingen/undersøgelsen. (Patienten, lægen, sygehus eller andre samarbejdspartnere får svar på målinger og undersøgelser, der er foretaget). Vejlede patienten/pårørende eller øvrige faggrupper i selv at foretage dele af eller hele Delegation og faglige kompetenceprofilerside 19 af 31

124 målingen/undersøgelsen. Indsats 8 Seksualitet Seksualitet Indsatser relateret til fx samlivsproblemer som følge af sygdom eller lægemidler. Sygeplejersker. Råde og vejlede patienten /pårørende i at afhjælpe seksualitetsproblemer som følge af sygdom eller lægemidler. Indsats 9 Smerte og sanseindtryk Smerte og sanseindtryk 9.1 Indsatser relateret til smerte og sanser Trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med sanser. Isætte glasøje. Rengøre glasøje. Soignere øjenhulen og huden omkring glasøjet. Støtte og vejlede patienter med glasøje. Indsatser i forbindelse med smerteudredning og lindring. Indsatsen for SSA ligger under indsats 13. Sygeplejersker Indsatser i forbindelse med sanser. Isætte glasøje. Rengøre glasøje. Soignere øjenhulen og huden omkring glasøjet. Støtte og vejlede patienter med glasøje. Indsatser i forbindelse med smerteudredning og lindring. Udrede smerter (f.eks. Vas-score). Behandle smerter( se også medicinindsatserne). Råde og vejlede patienter og pårørende i smertebehandling og smertelindring. Råde og vejlede øvrige faggrupper i at varetage smertebehandling og smertelindring. Observere smerter. Følge op på smerteudredningen. Yde psykisk pleje og omsorg. Iværksætte smertelindrende foranstaltninger ud over de medikamentelle. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 20 af 31

125 Indsats 10 Søvn og hvile Søvn og hvile Indsatser relateret til søvn- og hvileproblemer Trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med søvn og hvile. Observere og vurdere døgnrytmen og andre faktorer, der påvirker søvn og hvile. Sygeplejersker Indsatser i forbindelse med søvn og hvile. Observere og vurdere døgnrytmen og andre faktorer, der påvirker søvn og hvile. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 21 af 31

126 Indsats 11 Viden og udvikling Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Trin 2, SSA Sygeplejersker Indsatser i forbindelse med palliation. Varetage den fysiske, den psykiske og den sociale pleje og omsorg. Inddrage og samarbejde med patientens netværk. Inddrage relevante støtteforanstaltninger, f.eks. Aflastningstjenesten i samarbejde med den sygeplejerske, der er kontaktperson. Indsatser i forbindelse med palliation. Koordinere pleje- og behandlingsforløbet mellem det nære sundhedsvæsen og sygehussektoren. Orientere egen læge om forløbet. Varetage den koordinerende indsats i pleje- og behandlingsforløbet i eget hjem. (Sygeplejersker i det nære sundhedsvæsen udgør sammen med egen læge behandlerteamet omkring patienten og pårørende.) Varetage den fysiske, den psykiske og den sociale pleje og omsorg. Vurdere ændringer i plejebehovet. Planlægge justeringer af den palliative behandling i samarbejde med egen læge og evt. i samarbejde med Det Palliative Team. Koordinere og iværksætte den indsats og behandling, der er opstartet i sygehusregi i samarbejde med egen læge. Følge op på iværksatte indsatser. Rådgive patient og pårørende om mulighed for plejevederlag, hospice m.m.. Inddrage og samarbejde med patientens netværk. Råde og vejlede øvrige faggrupper til at varetage terminal pleje. Foretage opfølgende besøg hos pårørende efter afslutning af det terminale forløb. Inddrage relevante støtteforanstaltninger, f.eks. Aflastningstjenesten. Hvor sygeplejersken indgår i den direkte pleje henvises til indsats 4B.1 Indsatser i forbindelse med hukommelsessvækkede. Afventer demens projektet. Indsatser i forbindelse med hukommelsessvækkede. Afventer demens projektet. Indsatser i forbindelse med kognitiv kompensation. Råde og vejlede hjerneskadeteamet i at støtte patienter med henblik på at skabe struktur på hverdagen. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 22 af 31

127 Indsatser i forbindelse med sundhedspædagogik. Indsatser i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse. Yde sygeplejefaglig sparring, rådgivning og bistand. Sikre at patienten har forstået og kan handle ud fra de informationer, pågældende har fået. Være patienten behjælpelig med at udfylde evt. skemaer til brug for undersøgelser og behandlinger, såfremt patienten ikke har et netværk, der kan varetage dette. Indsatser i forbindelse med sundhedspædagogik. Instruere, råde og vejlede patienter og pårørende, der skal oplæres i konkrete sygeplejeindsatser. Indsatser i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse. Yde sygeplejefaglig sparring, rådgivning og bistand. Sikre at patienten har forstået og kan handle ud fra de informationer, pågældende har fået. Være patienten behjælpelig med at udfylde evt. skemaer til brug for undersøgelser og behandlinger, såfremt patienten ikke har et netværk, der kan varetage dette. Forebygge fald. Varetage indsatser i Akutfunktionen. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 23 af 31

128 Indsats 12 Udskillelse af affaldsstoffer Udskillelse af affaldsstoffer Indsatser relateret til udskillelse af affaldsstoffer Trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med pladeskift ved stomi. Observere patienter med stomi. Skifte stomiplade. Soignere omkring stomi. Udføre hudpleje efter behov. Indsatser i forbindelse med skift af stomipose. OBS! Når SSA foretager skift af stomipose er det en indsats efter Lov om Social Service. Sygeplejersker Indsatser i forbindelse med pladeskift ved stomi. Observere patienter med stomi. Skifte stomiplade. Soignere omkring stomi. Udføre hudpleje efter behov. Indsatser i forbindelse med skift af stomipose. Skifte stomipose. Indsatser i forbindelse med forbindskift ved nefrostomikateter. Varetage steril forbindskift ved nefrostomikateter. Observere indstikssted og hud. Skylle nefrostomikateter. Indsatser i forbindelse med behandling af urinvejsinfektion urinprøve. Tage urin fra til undersøgelse. Stikse urinen. Indsatser i forbindelse med behandling af urinvejsinfektion urinprøve. Tage urin fra til undersøgelse. Stikse urinen. Indsatser i forbindelse med udredning af inkontinens. Udrede patient med inkontinens efter Minimal Care-princippet. Oplære og vejlede i blæretømning, bækkenbundstræning og toiletvaner. Vurdere behov for inkontinenshjælpemidler. Instruere i korrekt brug af inkontinenshjælpemidler. Indsatser i forbindelse med katetre og dræn, SIK - oplægning af kateter. Oplægge kateter,-tømme blæren, tage kateter ud. Oplægge urethralkateter hos kvinder. Skylle kateter og urotrainer. Indsatser i forbindelse med katetre og dræn, SIK - oplægning af kateter. Oplægge kateter,-tømme blæren, tage kateter ud. Oplægge urethralkateter. Skifte topkateter. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 24 af 31

129 Skylle kateter og urotrainer. Indsatser i forbindelse med katetre og dræn, observationer og pleje af katetre. Skifte plaster og forbinding ved topkateter. Tjekke ballon. Skifte kateterventil og prop. Observere. Indsatser i forbindelse med katetre og dræn, observationer og pleje af katetre. Skifte plaster og forbinding ved topkateter. Tjekke ballon. Skifte kateterventil og prop. Observere. Indsatser i forbindelse med katetre og dræn, observationer og pleje af dræn. Observere drænet. Tømme drænet. Skylle drænet. Skifte forbinding ved drænet. Soignere ved drænet. Indsatser i forbindelse med dialyse. Klargøre apparatur. Tilslutte apparatur. Koble apparatur fra. Afslutte dialysen. Råde og vejlede patient og pårørende i at udføre peritonealdialyse eller dele heraf. Indsatser i forbindelse med behandling af mave- og tarmproblemer. Vejlede i kost- og væskeindtag. Give lavement (klyx). Tage afføring fra til undersøgelse. Indsatser i forbindelse med væske- og vandladningsskema. Iværksætte og føre væske- og vandladningsskema, herunder beregne ind- og udgift. Indsatser i forbindelse med behandling af mave- og tarmproblemer. Vejlede i kost- og væskeindtag. Give lavement (klyx). Tage afføring fra til undersøgelse. Vejlede i brugen af laxantia ved kompliceret obstipation. Indsatser i forbindelse med væske- og vandladningsskema. Iværksætte og føre væske- og vandladningsskema, herunder beregne ind- og udgift. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 25 af 31

130 Indsats 13 Medicinhåndtering Medicinhåndtering Indsatser relateret til medicinhåndtering, herunder observation, bivirkning, medicinaladministration og medicindosering. Medicinindsatserne varetages med udgangspunkt i Varde kommunes Instruks for medicinhåndtering. Trin 1, SSH Indtil medio marts Trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med dosisdispensering etablering af dosisdispensering. Forberede dosisdispensering. Igangsætte dosisdispensering hos patienten. Dokumentere ordination (medicinliste). Følge op på medicinsk behandling. Sygeplejersker Indsatser i forbindelse med dosisdispensering etablering af dosisdispensering. Forberede dosisdispensering. Igangsætte dosisdispensering hos patienten. Dokumentere ordination (medicinliste). Følge op på medicinsk behandling. Indsatser i forbindelse med dosisdispensering ajourføring af medicinskema. Ajourføre medicinliste Følge op på medicinsk behandling Indsatser i forbindelse med dispensering. Modtage ordination. Dispensere medicin. Indsatser i forbindelse med dosisdispensering ajourføring af medicinskema. Ajourføre medicinliste Følge op på medicinsk behandling Indsatser i forbindelse med dispensering. Modtage ordination. Dispensere medicin. Bestille medicin. Bestille medicin. Ajourføre medicinskema. Observere virkning og evt. bivirkninger. Indsatser i forbindelse med dispensering sidedispensering. Modtage ordination Dispensere medicin Bestille medicin Ajourføre medicinskema Observation af virkning og evt. bivirkninger. Ajourføre medicinskema. Observere virkning og evt. bivirkninger. Indsatser i forbindelse med dispensering sidedispensering. Modtage ordination Dispensere medicin Bestille medicin Ajourføre medicinskema Observation af virkning og evt. bivirkninger. Indsatser i forbindelse med I.V. medicin. Give i.v. medicin, væske, Delegation og faglige kompetenceprofilerside 26 af 31

131 ernæring gennem anlagt indgang. Anlægge venflon. Sikre at i.v. adgang fungerer. Observere, pleje og foretage forbindskift omkring indstiksteder. Observere virkning og bivirkning. Indsatser i forbindelse med medicinadministration = hjælp til indtagelse af medicin. Være ansvarlig for, at patienten indtager den doserede medicin korrekt og rettidigt. Rapportere til sygeplejerske/ssa ved afvigelse fra korrekt indtagelse. Give doseret PN medicin efter medicinindstruksen. Indsatser i forbindelse med medicinadministration - udlevering af doseret medicin. Udlevere doseret medicin. Indsatser i forbindelse med medicinadministration = hjælp til indtagelse af medicin. Hjælpe patienten med indtagelse af doseret medicin. - inhalationsmedicin - påsmøre receptpligtige præparater - suppositorier/vagitorier - påsætte medicinske plastre - give laxantia/mikrolax Give PN medicin efter medicininstruksen. Indsatser i forbindelse med medicinadministration - udlevering af doseret medicin. Udlevere doseret medicin. Indsatser i forbindelse med medicinadministration injektion s.c. og i.m.. Injicere subcutan og intramuskulær. Indsatser i forbindelse med medicinadministration = hjælp til indtagelse af medicin. Hjælpe patienten med indtagelse af doseret medicin. - inhalationsmedicin - påsmøre receptpligtige præparater - suppositorier/vagitorier - påsætte medicinske plastre - give laxantia/mikrolax Give PN medicin efter medicininstruksen. Indsatser i forbindelse med medicinadministration - udlevering af doseret medicin. Udlevere doseret medicin. Indsatser i forbindelse med medicinadministration injektion s.c. og i.m.. Injicere subcutan og intramuskulær. Behandle et allergisk shock med Adrenalin jf. Sundhedsstyrelsens retningslinier. Anlægge subcutan kanyle. Observere virkning og bivirkning. Behandle et allergisk shock med Adrenalin jf. Sundhedsstyrelsens retningslinier. Anlægge subcutan kanyle. Observere virkning og bivirkning. Indsatser i forbindelse med medicinadministration øjendrypning. Dryppe øjne med viskøse øjendråber efter ordination Indsatser i forbindelse med medicinadministration øjendrypning. Dryppe øjne hos den nyopererede patient, hvor sygeplejersken minimum de første 3 dage varetager drypningen x 1 i døgnet. Dryppe øjne og påføre øjensalve efter ordination. Indsatser i forbindelse med medicinadministration øjendrypning. Dryppe øjne hos den nyopererede patient mindst x 1 dagligt de første 3 dage efter operationen. Dryppe øjne og påføre øjensalve efter ordination. Observere virkning og bivirkning. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 27 af 31

132 Observere virkning og bivirkning. Indsatser i forbindelse med funktionen at lede/koordinere sygepleje Sygeplejersker. Lede og planlægge sygeplejeforløbene hos de borgere der har komplekse forløb Videredelegere sygeplejeindsatser til hjælpere eller assistenter. Følge op på sygeplejeindsatser- og forløbene hos patienten. Følge op på de sygeplejeindsatser, der er delegeret til hjælpere og assistenter. Koordinere de sygeplejeindsatser patienten får af forskellige faggrupper. Koordinere og følge op på de sygeplejeindsatser, patienten får af forskellige faggrupper i forbindelse med et aflastningsophold. Inddrage relevante samarbejdspartnere i de observationer, der er foretaget og dermed også de handlinger, der skal iværksættes. Tage nødvendige administrative initiativer i forhold til de handlinger, der iværksættes. Medvirke til at opnå fælles mål/ handlinger i varetagelse af sygeplejeindsatser Iværksætte: - akutplads - sygepleje i akutte situationer. Indsatser i forbindelse med funktionen at formidle sygepleje Sygeplejersker Foretage sparring med: - kolleger - samarbejdspartnere - studerende. Supervisere monofaglige samarbejdspartnere. Undervise, vejlede og rådgive patienten, pårørende og samarbejdspartnere om forhold, der vedrører sygepleje, herunder sundhedsfremme og forebyggelse. Sygeplejefaglig dokumentation, i omsorgssystemet efter Sundhedsstyrelsens og Varde kommunes gældende retningslinjer. Tage nødvendige administrative initiativer i forhold til de handlinger, der iværksættes. Formidle kontakten til andre faggrupper hos patienter, der ikke har et netværk, der kan varetage dette. Formidle observationer til relevante samarbejdspartnere. Samarbejde positiv og konstruktiv med interne og eksterne samarbejdspartnere. Besvare den akutte telefon og nødkald. Delegation og faglige kompetenceprofilerside 28 af 31

133 Indsatser i forbindelse med funktionen at udvikle sygepleje Sygeplejersker Ajourføre sig indenfor sit arbejdsområde, herunder basere sygeplejen på evidensbaseret viden. Ajourføre sig om information fra intranet, Outlook, fra ledelsen etc.. Medvirke til at uddanne sygeplejestuderende i samarbejde med kliniske vejledere. Undervise, vejlede og rådgive samarbejdspartnere om forhold, der vedrører sygepleje, herunder sundhedsfremme og forebyggelse. Samarbejde med andre faggrupper om optimale løsninger til gavn for patienterne. Deltage i den sygeplejefaglige vejledning af såvel SSH-, SSA-elever og sygeplejestuderende efter behov og i samarbejde med praktikvejlederne, kliniske vejledere og øvrige kolleger. Støtte, vejlede og rådgive vejledere for SSH-, og SSA-elever efter behov. Deltage i udviklingen af et godt læringsmiljø i forhold til elever, studerende og kolleger. Deltage i relevante projekt- og arbejdsgrupper. Deltage i implementeringen af nye og vedtagede sygeplejefaglige tiltag. Deltage i udviklingsprojekter/kvalitetsudvikling og relevant forskning. Rapportering af utilsigtede hændelser (UTH) Deltage i relevante netværksgrupper (fx speciale- og nøgleperson funktionerne) Delegation og faglige kompetenceprofilerside 29 af 31

134 Hensigten er at sygeplejeindsatser rammedelegeres. I de tilfælde hvor rammedelegering ikke er muligt, og der er tale om individuel delegering anvendes nedenstående skema Delegeringsskema Stillingsbetegnelse Navn er den blevet undervist i følgende sygeplejeindsats, som ligger uden for det, Social & Sundhed har defineret som værende en grundlæggende sygeplejeindsats. Sygeplejeindsats Undertegnede bekræfter med sin underskrift, at han / hun ved, hvorfor opgaven skal udføres han / hun ved, hvordan opgaven skal udføres han / hun ved, hvad der skal observeres, rapporteres og dokumenteres han / hun ved, hvornår man henvender sig til sygeplejersken Delegeringen er specifik målrettet: Patient Delegeringen er specifik målrettet: Opgave. Der følges op på delegeringen den: Dato og underskrifter Delegeringen er foretaget af: Navn Sygeplejerske. Navn Modtager af delegation Informeret om delegeringen: Delegation og faglige kompetenceprofilerside 30 af 31

135 Lederens underskrift i Delegation og faglige kompetenceprofilerside 31 af 31

136 Bilag: "Den lille gruppes" arbejdspapir for SSA 14. marts 2014 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

137 0

138 Forord (OBS forside SSA) Formål med Serviceloven At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte. At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Dette katalog skal synliggøre de indsatser, såvel social- og sundhedshjælpere og -assistenter varetager efter Serviceloven. Kataloget skal ses som et supplement til Varde kommunes kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje i henhold til Lov om social service 83, stk. 1. Overskrifterne i kataloget er hentet fra overskrifterne i omsorgssystemet. Der vil være gråzoner, hvor en indsats ligger tæt op af Sundhedsloven, men hvor der udelukkende er tale om en praktisk indsats, hvor der altid vil være relaterede indsatser efter Sundhedsloven, som varetages af en social- og sundhedsassistent eller af en sygeplejerske. Kataloget henvender sig først og fremmest til social- og sundhedshjælpere- og assistenter, men også til lederne i de virksomheder, der varetager indsatser efter Serviceloven. Baggrund På baggrund af den reviderede bekendtgørelse og uddannelsesordning på social- og sundhedsuddannelserne, der trådte i kraft 1. januar 2013, er det besluttet, at social- og sundhedshjælperelever og uddannede social- og sundhedshjælpere, som uddannes og bliver uddannet efter den reviderede bekendtgørelse udelukkende skal varetage indsatser efter Serviceloven. Der er udarbejdet et katalog over indsatser og kompetencer efter Sundhedsloven, som beskriver de rammedelegerede sygeplejeindsatser, som social- og sundhedshjælpere, uddannet efter den gamle bekendtgørelse, varetager til og med 2015, og som også beskriver de sygeplejeindsatser og kompetencer, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker varetager. I lighed med kataloget Delegation og faglige kompetenceprofiler over indsatser og kompetencer efter Sundhedsloven, er der derfor også udarbejdet et katalog over indsatser og kompetencer efter Serviceloven. Social- og sundhedsassistenter varetager indsatser efter såvel Serviceloven som efter Sundhedsloven. Medarbejderne skal: arbejde tværfagligt have et grundigt kendskab til både egne og de øvrige samarbejdsparters indsatser og kompetenceområder udvikle sig fagligt i samspil med alle faggrupper på området, så det bliver muligt at opfylde krav, formål, mål for fagområdet samt den enkelte organisation og ikke mindst i forhold til den enkelte borger sikre borgeren den samme kvalitet i indsatserne, uanset hvor denne opholder sig. Samarbejde/relationel koordinering Samarbejdet om at hjælpe borgeren er en fælles kerneopgave for pleje- og sundhedspersonalet. Det er nødvendigt med viden om egen faglighed for at arbejde tværfagligt. 1

139 Samarbejdet og relationerne faggrupperne imellem er vigtige faktorer for borgerens oplevelse af det sammenhængende borgerforløb. Det er fundamentet for at sikre og løfte den faglige kvalitet i varetagelsen af indsatserne. Vi lærer i relationer, og vi er hinandens forudsætninger for at opnå fælles mål/handlinger i varetagelsen af indsatserne. Alle medarbejdere er forpligtede til at indgå i positive samarbejdsrelationer og dermed til at udvikle hinanden. Kataloget skal ikke betragtes som et regelsæt, der afklarer alt. Der vil være situationer og tilfælde, hvor dialog og samarbejde er metoden til at afklare, hvordan borgeren får den mest ansvarlige og kvalificerede hjælp. Begrebsafklaring Hjemmepleje: Personlig og praktisk hjælp samt træning efter 83 og 86 i Serviceloven. (Hjemme)sygepleje/(hjemme)sygeplejeindsatser henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i Sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Formålet med beskrivelser af kompetencer Kataloget skal: skabe overblik over de samlede kompetencer, som ældreområdet råder over for at varetage indsatser efter Serviceloven skabe overblik over social- og sundhedshjælpere og assistenters kompetencer indenfor Serviceloven give indblik i, hvordan der mest hensigtsmæssigt skabes synergi mellem de forskellige kompetencer. Kompetenceudvikling som sidemandsoplæring Kataloget beskriver, hvilke indsatser en social- og sundhedshjælper og -assistent forventeligt har kompetence til at varetage efter Serviceloven. Ansvar Det formelle ledelsesmæssige ansvar skal: sikre de rette kompetencer til indsatser efter Serviceloven sikre oplæring og uddannelse sikre den faglige kvalitet sikre, at indsatser varetages på lavest effektive omkostningsniveau sikre, at gældende love bliver overholdt. 2

140 Det faglige ansvar og medansvar skal: sikre, at en indsats bliver løst på baggrund af faglig viden, faglig erfaring og færdigheder i praksis svarede til kompetenceniveau sikre, at medarbejderne kan sige fra over for indsatser, som man ikke har kompetence til. Social- og sundhedsassistenter (SSA) En SSA er defineret som en sundhedsperson og er autoriseret. En SSA kan foruden indsatser efter Serviceloven også varetage sygeplejeindsatser, der er relateret til et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb. Sygeplejeforløbet forandrer sig langsomt og som forventet. Enkelte indsatser kan være præget af en vis uforudsigelighed. Indsatserne kræver bred viden om sygeplejeindsatser og en faglig viden om enkelte sygeplejeindsatser. Hvad gør og kan en SSA har en omsorgs- og sundhedsfremmende tilgang og bidrager til, at borgeren/patienten oplever sammenhæng og kontinuitet arbejder indenfor såvel somatik som psykiatri, og har kompetencer til at varetage helhedsplejen for de psykiatriske grupper vurderer behovet for, udfører og tilrettelægger sammensatte omsorgs- og aktiverende opgaver, herunder stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til enkeltpersoner og grupper af borgere/patienter varetager helhedsplejen, grundlæggende sygeplejeindsatser og eventuelt specifikke sygeplejeindsatser efter videredelegation. leder og fordeler arbejdsopgaver og arbejder ofte sammen med og i faglig sparring med andre faggrupper. Kodeord for en SSA grundlæggende social- og sundhedsfaglig viden og metoder i forhold til social- og sundhedsassistentens kompetenceområde forebyggelse, rehabilitering og egenomsorg velfærdsteknologier og hjælpemidler kommunikation, samarbejde, videndeling og implementering koordinering, planlægning og dokumentation. Faktorer, der har betydning for samtlige indsatser i kataloget Hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering og hjælp til selvhjælp er et bærende princip i alle indsatser inden for det fysiske, det psykiske og det sociale område også i den kompenserende hjælp. Hverdagsrehabilitering betyder, at borgerne inddrages aktivt i de daglige gøremål, som et målrettet og tidsbestemt samarbejde mellem en borger med nedsat funktionsevne og pleje- og sundhedspersonalet. 3

141 Ved at tage udgangspunkt i det borgeren kan og har lyst til, skal pleje- og sundhedspersonalet støtte borgeren i at gøre så meget, som pågældende magter i dagligdagen. Sundhedsfremme og forebyggelse. WHO beskriver sundhedsfremme som den proces, der gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand for at nå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Sundhedsfremme handler om at fremme og bevare sundheden og tager udgangspunkt i det raske menneske. Målet er livskvalitet. Forebyggelse tager udgangspunkt i sygdom og målet er den sygdomsfrie krop. Forebyggelse handler om at ændre adfærd, der medfører risiko for sygdom det handler om ændringer af livsstil. KRAM fokuserer på at ændre adfærd, der medfører udvikling eller forværring af kroniske sygdomme, som f.eks. hjerte- og karsygdomme eller KOL. Værktøjer til tidlig opsporing er vigtige i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Borgerens netværk. Borgerens netværk er den vigtigste ressource. I opgavevaretagelsen skal pleje- og sundhedspersonalet derfor samarbejde og inddrage dette efter aftale med borgeren, når det er nødvendigt. Dokumentation. Pleje- og sundhedspersonalet er forpligtede til at dokumentere deres faglige observationer, handlinger og effekten af deres arbejde på en etisk og respektfuld måde. Dokumentationen foregår elektronisk, og den enkelte medarbejder skal anvende det elektroniske omsorgssystem. 4

142 Basiskompetence - SSA Vi forventer, at SSA: Anvender og efterlever Varde kommunes og den konkrete arbejdsplads værdier. Anvender og efterlever Varde kommunes serviceniveau og dermed kvalitetsstandarder, som er baseret på Serviceloven. Anvender samtlige kommunikationsmidler, som f.eks. telefonsystem, IT, omsorgssystem, alarmer og mobiltelefoner. Har indsigt i formålet med Serviceloven. Har indsigt i virksomhedens organisering, herunder ledelsen. Har viden om arbejdsmiljø- og sikkerhedsorganisationen samt til MED-udvalget. Har kendskab til det politiske udvalg Social og Sundhed. Har kendskab til de arbejdsgrupper, der er nedsat; deres sammensætning og formål. Har kendskab til virksomhedens beslutningsveje samt viden om personalemøder i afsnittet. Har viden om nærmeste leders ansvar og kompetence samt ledelsesholdninger. Har indsigt i egen faggruppes ansvars- og kompetenceområde samt kendskab til ansvars- og kompetenceområder hos de faggrupper der samarbejdes med. Har indsigt i virksomhedens døgnrytme. Har indsigt i arbejdstidsplanlægning (tjenestetidsplaner, indkaldelser, bemanding o.s.v. samt diverse regler for bytning af vagter, ferie, o.l.). Har indsigt i virksomhedens interne arbejdsgange og koordinering af arbejdsgange. Har indsigt i BUM-modellen og visitation til indsatser efter Serviceloven ud fra kommunens serviceniveau. Har indsigt i regler om tavsheds- og oplysningspligt og overholder denne. Har indsigt i regler om borgernes selvbestemmelsesret og overholder denne. Har indsigt i kommunikationens betydning for relationsarbejde. Har kendskab til Varde kommunes overordnede personalepolitik. Har kendskab til virksomhedens interne og eksterne uddannelsestilbud og procedure for ansøgning. Har viden om virksomhedens overordnede udviklingsplaner og indsatsområder. Har viden om virksomhedens APV. Har indsigt i virksomhedens retningslinjer vedrørende brand og genoplivning. Har viden om virksomhedens voldspolitik o.l.. Anvender de ergonomiske principper for at undgå arbejdsskader. Har kendskab til hvordan man anmelder arbejdsskader. Har indsigt i virksomhedens kultur og normer, f.eks. hvordan man møder borgere og kolleger, hvordan man taler i telefon o.l.. 5

143 Faglig kompetence Vi forventer, at SSA: Efterlever Varde kommunes serviceniveau og dermed kvalitetsstandarder, som er baseret på Serviceloven. Tager selvstændigt ansvar for de indsatser, man varetager. Reagerer på og videregiver observationer efter aftalte arbejdsgange og retningslinjer. Vurderer den enkelte borgers behov og tager udgangspunkt i borgerens ressourcer ud fra den rehabiliterende tankegang. Leverer en kvalitet, der medvirker til, at borgeren føler sig godt tilpas. Inddrager borgerens netværk. Anvender de hygiejniske principper, herunder håndvask (dokumentnr ), så smitteveje afbrydes. Kommunikerer bevidst med borgere og pårørende på en sikker og selvstændig måde. Sikkert anvender IT/kommunikationsteknologi som arbejdsredskab. Sikkert anvender velfærdsteknologi, hvor der er behov for det. Dokumenterer observationer, handlinger, resultater og effekten af indsatserne. Varetager indsatserne med en flerkulturel tilgang til borgere med forskellig etnisk baggrund. Udleder etiske dilemmaer og medvirker til at løse dem. Tager ansvar for at forbedre sundheden i de daglige arbejdsindsatser. Vejleder og rådgiver borgerne i kommunale og private/frivillige tilbud. Sikrer kontinuitet og sammenhæng i borgerforløb. Medvirker til at sikre et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Holdninger, etik og adfærd Arbejder bevidst med etiske overvejelser i forhold til de handlinger, der vil passe bedst i en konkret situation. Anvender kun magt/magtanvendelse, der hvor det er besluttet jf. Serviceloven om magtanvendelse. Skaber, vedligeholder og afslutter en professionel, empatisk kontakt til borgeren. Viser respekt og empati for borgeren, herunder også for den enkelte borgers kultur. Reflekterer kritisk over daglig praksis og tager initiativ til justering i forhold til ny erkendelse. Tager ansvar for egen professionelle uddannelse og udvikling, og søger at udvikle egne kompetencer ved deltagelse i efter- og videreuddannelse. Ved akutte og kritiske situationer Danner et hurtigt overblik over problemet/situationen samt tilkalder konkret og relevant hjælp. Handler bevidst efter givne retningslinjer i akutte og/eller uventede situationer. Yder hjælp og bevarer roen indtil assistance er til stede for derigennem at skabe tryghed hos borgere og kolleger. Modtager informationer/anvisninger fra andre og omsætter dem til handling. 6

144 Social kompetence Samarbejde Vi forventer, at SSA: Samarbejder med imødekommenhed, venlighed, åbenhed, tillid, loyalitet og ser personlige forskelligheder som en ressource. Bidrager til et godt psykosocialt arbejdsmiljø ved at være konstruktiv, troværdig, ansvarlig og udøver en etisk adfærd. Anvender andres ressourcer og giver støtte til kolleger og øvrige samarbejdspartnere. Stiller krav til sig selv og andre. Udviser tolerance over for andres mening. Giver og modtager feedback. Indgår i demokratiske beslutningsprocesser. Relationsdannelse Anerkender andres følelser og reagerer passende på dem. Indgår i et netværk af kolleger og samarbejdspartnere og kommunikerer klart, direkte og konstruktivt. Personlige færdigheder Besidder almindelig sund fornuft, anerkender andres perspektiv og forstår forskellige adfærdsnormer. Integrerer fornuft, følelser og faglig viden, og udviser dette i adfærden over for andre. Har vilje til nyskabelse og ser nye løsningsmuligheder. Er i besiddelse af en indre motivation til handling og engagement i udførelsen af indsatserne og andre handlinger. Formidler ideer/visioner og inspirerer andre. Organisationskompetence Vi forventer, at SSA: Har kendskab til virksomhedens økonomi; hvordan den fastlægges og påvirkes. Har kendskab til, hvordan strategier og mål for virksomheden påvirker driften. Har viden om og handler ud fra de givne ressourcer, som f.eks. tid, økonomi, materialer og medarbejdere/kollegaer. Arbejder bevidst efter virksomhedens retningslinjer og standarder. Arbejder bevidst efter aftalte arbejdsgange, der medfører kontinuitet i en arbejdsproces i samarbejde med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. Er parat til at udvikle og omstille til nye måder at løse opgaver på. 7

145 Konkrete kompetencer i forbindelse med indsatser efter Serviceloven Personlig pleje. Bilag Kvalitetsstandard personlig pleje, dokument Pleje betyder vedligeholdelse af funktion, sundhed, social status, velbefindende og udseende. Personlig pleje er således det, der har med én selv at gøre. Det kan både være i forhold til kroppen, dvs. det fysiske, og i forhold til sjæl og ånd, dvs. det psykiske. Når man skal hjælpe andre med personlige ting, vil det altid være forbundet med noget etisk, noget moralsk og noget intimt, som pleje- og sundhedspersoner skal forholde sig. Kroppens pleje Trin 2, SSA. Indsatser i forbindelse med øvre toilette: Vaske ansigt, overkrop og fødder. Observere huden. Lægge Makeup. Foretage barbering. Udføre almindelig hudpleje. Børste tænder/protese, samt observere mundhulen Opmærksomhedspunkter. Observationer hos borgere med diabetes: Borgere med diabetes har større risiko, for at udvikle fodsår. Derfor er det ekstra vigtigt med dagligt fodeftersyn og daglig fodhygiejne. Se side 15 i Type 2 diabetes, vejledning til frontpersonale eller lommekortene. Bente sender skriv om tryksår. Udføre mundpleje. Dårlig mund- og tandpleje kan resultere i lungebetændelse, dårlig reguleret diabets, øget risiko for hjerte- og kar sygdomme og dårlig spisefunktion med vægttab til følge. Isætte høreapparat. Klippe/rense negle hvor det skønnes ukompliceret. Sætte hår. Rengøring af hørapparat: Gøre øreprop og slange, dvs. dele, der ikke indeholder elektronik, rene med vand og sæbe. Fjern evt. vanddråber fra øreprop og slange ved at puste den igennem med en engangssprøjte. 8

146 Trin 2, SSA. Opmærksomhedspunkter. Udskift slangen, hvis den er blevet stiv, har fået et knæk eller er blevet utæt. Tør forstærkerdelen af med en fugtig klud. Indsatser i forbindelse med nedre toilette: Udføre nedre toilette hos borgere med og uden blærekateter og uridom. Udføre almindelig hudpleje. Observere huden. Observere urin og afføring. Nedre toilette: Dokumentnr Pleje af borger med urethralkateter: Dokumentnr Pleje af borger med uridom: Dokumentnr Pleje af borger med suprapubisk kateter: Dokumentnr Indsatser i forbindelse med bad: Vaske hele kroppen, øvre- og nedre toilette, hårvask og hårsætning: Rulle hår op. Indsatser i forbindelse med hjælp til påklædning: Udføre af- og påklædning. Hjælpe borgeren med hensigtsmæssig påklædning. Indsatser i forbindelse med påvirket respiration og cirkulation Måle temperatur og evt. videregive resultatet til en sygeplejerske, hvis der er afvigelser fra det normale. Måle blodtryk/puls (assistent). Forebygge komplikationer i forbindelse med såvel nedsat som forhøjet temperatur. Indsats efter Sundhedsloven. Indsatser, der ligger implicit i den personlige pleje: Rengøre brugsgenstande og rydde op efter indsatsen. Andre opgaver under forudsætning af at borgeren eller andre i husstanden ikke er i stand til at løse opgaven f. eks: - Rede senge 9

147 - vaske vådt tøj - rengøre høreapparat - tømme skraldespand - tømme postkasse. Trin 2, SSA. Opmærksomhedspunkter. Rengøring af hørapparat: Gøre øreprop og slange, dvs. dele, der ikke indeholder elektronik, rene med vand og sæbe. Fjern evt. vanddråber fra øreprop og slange ved at puste den igennem med en engangssprøjte. Udskift slangen, hvis den er blevet stiv, har fået et knæk eller er blevet utæt. Tør forstærkerdelen af med en fugtig klud. Ernæring Maden skal være appetitlig og stimulere så mange sanser som muligt. Energien fra maden skal bruges til, at hjertet kan slå, at vi kan trække vejret, til at producere varme og til, at celler kan forny sig. Energien skal også bruges til alle former for bevægelse og aktivitet. Fra 70 års alderen sker der en ændring i forholdet mellem muskler og fedt. Muskelmassen bliver mindre og fedtmassen stiger. Det betyder, at kroppen har brug for mindre energi. Hvis borgeren er småtspisende, skal kosten indeholde så meget energi som muligt. Det får man i fede produkter. Brød, kartofler, ris og pasta fylder og mætter. Der serveres små portioner fordelt på mange måltider. Trin 1, SSH og trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med mad og drikke: Opmærksomhedspunkter. Konsekvenser af dårlig ernæringstilstand: 10

148 Trin 1, SSH og trin 2, SSA Skabe de rigtige rammer for måltidet, herunder finde ud af, om borgeren vil spise alene eller sammen med andre. Så vidt muligt opfylde borgerens ønsker og behov i forbindelse med et måltid. Tilberede/anrette mad. Skære maden i stykker. Tilbyde drikkevarer. Hjælpe med at indtage mad og drikkevarer. Anvende de nødvendige (velfærdsteknologiske) hjælpemidler til måltidet. Vaske op. Observere borgeren for symptomer på dehydrering. Observere borgerens vandladningsmønster. Observere borgerens ernæringstilstand, herunder: - Vægt - kostsammensætning. Opmærksomhedspunkter. Træthed. Depression. Mindre muskelstyrke. Mindre fysisk aktivitetsniveau og funktionsevne. Dårlig appetit. Dårlig hukommelse og indlæring. Nedsat forsvar mod infektioner. Nedsat sårheling. Nedsat funktion af hjerte, lunger og andre livsvigtige organer. Dårlig livskvalitet og livslyst. Observationer i forbindelse med måltidet og ernæringstilstanden: Er ansigtskuløren god? Er arme og ben tynde eller tykke? Passer tøjet? Skal bæltes spændes ind eller ud? Strammer skjorteflippen? Er håndtrykket fast og kraftfuldt eller slapt? Er borgerens fysiske aktivitetsniveau ændret? Fejlsynker borgeren? Indsatser i forbindelse med væskeskema: Føre væskeskema. Væskeskema (dokumentnr ) iværksættes altid af en sygeplejerske eller af en SSA og vil altid blive fulgt op af en sygeplejerske eller af en SSA på fastlagte tidspunkter. 11

149 Udskillelse af affaldsstoffer Fordøjelsen er en proces, der starter i munden og slutter med, at man går på toilettet og udskiller den del af maden, som ikke kan udnyttes (afføring). Hvis der er for lidt fibre i kosten, har tarmene ikke noget at arbejde med, og det kommer til at tage længere tid for maden at komme igennem tarmsystemet. Normal afføring er brunt, blødt, rørformet, er fri for bakterier, vira, svamp, blod, pus, slim, og parasitter/orme. Afføringens farve bestemmes af koncentrationen af galde samt af, hvor hurtigt fødevarer er om at bevæge sig gennem tarmene. Nyrerne danner urin, som indeholder affaldsstoffer, der udskilles ved vandladning. Affaldsstofferne stammer fra maden og også fra f.eks. medicin. Urinen er normalt lys, gul, klar og lugtfri den er steril. Når der er ml. urin i blæren, får vi besked fra blæren om at gå på toilettet. Musklerne i bækkenbunden medvirker til, at vi har kontrol over vandladningen. Trin 1, SSH og trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer: Hjælpe med toiletbesøg, herunder sørge for at borgeren får den nødvendige tid. Skifte ble. Skifte stomipose. Evt. motivere borgeren til at bevæge sig. Rengøre toilet og rundt om toilettet. Tømme urinpose. Tømme urinkolbe. Tømme bækkenet i en bækkenstol. Observere urin og afføring. Opmærksomhedspunkter Sygeplejersker udarbejder en faglig beskrivelse for observationer hvad der skal observeres. 12

150 Trin 1, SSH og trin 2, SSA Opmærksomhedspunkter Psykosociale Kropsbårne hjælpemidler forhold Psykosocialt er noget, der omfatter både det psykiske og det sociale hvor det ene får indflydelse på det andet. Trin 1, SSH og trin 2, SSA Opmærksomhedspunkter Trin 1, SSH og trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med kropsbårne hjælpemidler: Påsætte og aftage arm- og benproteser, høreapparat, o. lign.. I forbindelse Påsætte diverse med psykosociale støttestrømper forhold samt være vask behjælpelig af disse x 2 ugentligt. med at fjerne faktorer, Påsætte der hvide har en TED uhensigtsmæssig strømper samt flystrømper. indflydelse på borgerens livsstil i tæt samarbejde med relevante fagpersoner. Indsatser i forbindelse med støttebesøg: Hjælpe med at strukturere og overskue hverdagen. F.eks. skrive dagens aktiviteter ned sammen med borgeren. Forflytning Indsatser i forbindelse med tryghedsbesøg: Foretage tryghedsbesøg. Opmærksomhedspunkter Strømper (ydre- og inderstrømper) samt kompressionsstrømper, der visiteres efter 112, vil være iværksat som en indsats (indsats 7) efter Alkohol, Sundhedsloven. medicinmisbrug/narkotika, tobak, dårlig bolig og inkontinens. Tilbydes på grund af en ustabil hverdag, angst og utryghed, f. eks ved udskrivelse fra sygehus eller midlertidigt ophold. Tilbydes kun midlertidigt, og som selvstændig ydelse hos borgere, der ikke har nødkald. Trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med forflytning: Forflytte borger evt. ved hjælp af hjælpemidler Bemærkningspunkter Se bilag vedr. forflytningspolitik, dokumentnr og vejledninger. Motivere borgeren til at bevæge sig, samt til at sidde og ligge hensigtsmæssigt. Motivere til samt vejlede i brugen af evt. hjælpemidler i forbindelse med aktiverende opgaver. 13

151 Trin 2, SSA Bemærkningspunkter Kompetencer i forbindelse med praktisk hjælp Se bilag = kvalitetsstandarden. Dokument praktisk bistand. Rengøring Rengøring går ud på at fjerne mikroorganismer og deres næringsstoffer samt hindre dem i at formere sig. I støv er der bl.a. husstøvsmider, som nogle borgere kan være allergisk over for. Rengøring medfører, at de fleste borgere oplever velvære. Når man gør rent, skal man vide, hvordan man passer på sig selv og miljøet. Trin 1, SSH og trin 2, SSA Opmærksomhedspunkter Indsatser i forbindelse med rengøring: Rengøringsmidler skal doseres korrekt, dvs. som det er beskrevet på emballagen. Varde kommunes regler? Handsker? Der rengøres fra rent til urent. Anvend korrekte hjælpemidler og arbejdsstillinger. Vridning af karklud: Holde karkluden i begge hænder med håndfladerne vendt opad, så den ligger vandret i hånden. 14

152 Trin 1, SSH og trin 2, SSA Opmærksomhedspunkter Gribe fat om karkluden, krydse den ene hånd over den anden og vend knoerne opad samtidig med, at kluden stadig er i hænderne. Klemme evt. vand ud af karkluden med fingrene. Holde håndleddene strakte og skuldrene nede. Skifte sengelinned. Lægge alting frem (også evt. stiklagen eller inkontinensunderlag). Rulle det snavsede sengetøj sammen i en pølse for ikke at sprede mikroorganismer. Vaske sengetøj ved 60 0 C typisk 2 4 gange om måneden. Puder, dyner og rullemadrasser bør vaskes et par gange om året (særligt hos allergikere). Støvsuge madrasser jævnligt. Støvsuge. Støvsuge alle rum i én arbejdsgang. Flyt ikke rundt på møbler, men forsøg at komme rundt alle steder med støvsugeren, som skal være ergonomisk korrekt indstillet. Støvsuge tæpper med luvens retning. Vaske gulve. Overveje hvor meget vand, der er behov for. Anvende det rigtige rengøringsmiddel og dosere efter anvisningen. Dosere rengøringsmidlet skal i spanden, efter at vandet er kommet i, så der ikke dannes skum. Skum er små bobler, der medfører, at væsken ikke er i kontakt med den flade, der skal gøres rent, hvorved rengøringen ikke bliver så effektiv. Aftørre gulve. Aftørre køkken. Rydde op, vaske op og fjerne affald. Aftørre borde og snavset inventar. Efterse køleskab for gamle madrester og vaske af med opvaskemiddel. Køleskabet skal være maks. 5 0 C. 15

153 Trin 1, SSH og trin 2, SSA Opmærksomhedspunkter Aftørre badeværelse. Snavset på badeværelset består af mikroorganismer, kalk og affaldsstoffer fra huden og andre steder på kroppen. Gøre rent fra rent til urent. Wc-rens fordeles langs kanten i toiletkummen, så det kan virke, mens resten af badeværelset gøres rent. Pudse spejle. Gøre håndvask, evt. badekar, hylder, brusekabine o.a. rent. Gøre toilettet rent. Starte med det reneste sted, som er trykknappen til udskylning, dernæst cisternen, toiletlåg ovenpå og på undersiden, toiletsæde ovenpå og på undersiden, toilettet udenpå og kanten på toilettet ned mod kummen. Børste toiletkummen. Aftørre hjælpemidler. Rengøre hjælpemidlerne efter de anvisninger, der fremgår af brugsanvisningen og efter behov. Det er vigtigt, at madrester og andet urent fjernes. Aftørre sove- og opholdsrum. Anvende de principper, der er beskrevet under de øvrige indsatser. Tøjvask Trin 1, SSH og trin 2, SSA Opmærksomhedspunkter 16

154 Indsatser i forbindelse med Tøjvask: Vaske tøj. Tørre tøj. Sammenlægge tøj. Sortere vasketøjet efter farve og efter hvor mange grader, det kan tåle. Se vaskesymbolet i tøjet. Dosere vaskemiddel efter vandets hårdhedsgrad og vask tøjet. Tørre tøjet (tørretumbler eller tørresnor). Lægge tøjet sammen og på plads. 17

155 Indkøb Trin 1, SSH og trin 2, SSA Indsatser i forbindelse med Indkøb: Hjælpe med indkøb. Skrive indkøbsseddel. Bestille varer. Få varerne leveret/hente varerne. Sætte varer på plads. Opmærksomhedspunkter Medarbejderen skal: Tage højde for hvad borgeren kan lide. Planlægge indkøbene med borgeren. Vejlede borgeren i sunde kostvaner. Hjælpe borgeren med det sunde alternativ, når dette er muligt. 18

156 Skema til udfyldelse efter endt introduktion til uuddannede afløsere / vikarer Navn på afløser / vikar Er den / dato Blevet introduceret til de praktiske opgaver efter Serviceloven, som pågældende skal varetage som afløser / vikar. Pågældende er foruden praktiske opgaver også introduceret til Dette katalog over opgaver indenfor personlig pleje, ernæring, udskillelse af affaldsstoffer, respiration og cirkulation samt psykosociale forhold. Det generelle introduktionsprogram for alle nye medarbejdere. Undertegnede bekræfter med sin underskrift, at: Pågældende ved, hvorfor opgaverne skal udføres. pågældende ved, hvordan opgaverne skal udføres. pågældende ved, hvad der skal observeres, rapporteres og dokumenteres. pågældende ved, hvornår man henvender sig til social- og sundhedsassistenten eller social- og sundhedshjælperen. Introduktionen er foretaget af, navn SSA / SSH. Der følges op på introduktionen den Informeret om introduktionen: Lederens underskrift 19

157 Bilag: Ændring i varetagelse af indsatser på sundheds- og ældreområdet som konsekvens af revideret uddannelsesbekendtgørelse Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

158 Ændring i varetagelse af indsatser på sundheds- og ældreområdet som konsekvens af revideret uddannelsesbekendtgørelse Dok.nr.: 3532 Sagsid.: 13/9730 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Den 1. januar 2013 trådte en revideret bekendtgørelse for SOSU-uddannelserne i kraft. Bekendtgørelsen har betydning for opgavevaretagelsen og dermed arbejdstilrettelæggelsen på Ældre- og Sundhedsområdet. Med bekendtgørelsen uddannes social- og sundhedshjælpere (SSH) ikke, som tidligere, til at varetage sygeplejeindsatser efter Sundhedsloven. SSH defineres som plejepersoner. SSH er ikke autoriserede til forskel fra social- og sundhedsassistenter (SSA) og sygeplejersker, som er autoriserede sundhedspersoner, der er uddannet til at varetage sygeplejeindsatser. For at understøtte den reviderede bekendtgørelse ophørte SSH-elever i Varde Kommune med at udføre sygeplejeindsatser fra 1. januar Den reviderede bekendtgørelse har bl.a. øget fokus på hverdagsrehabilitering. Derfor har Varde Kommune også styrket SSHelevernes fokus på læring i borgernes hverdagsliv. Varde Kommune vil i en periode over to år tilpasse kompetenceprofiler og retningslinjer for delegation, så praksis matcher kravene i Det Nære Sundhedsvæsen, samt anbefalingerne i Hjemmehjælpskommissionens rapport. Der udarbejdes et katalog: Delegation og faglige kompetenceprofiler over indsatser efter Serviceloven. Kataloget vil blive præsenteret for udvalget primo Der findes et tilsvarende katalog over indsatser efter Sundhedsloven. Strategi for implementering af kompetenceprofiler Indtil medio marts 2014 varetager de SSH ere, der er uddannet efter den tidligere bekendtgørelse, rammedelegerede sygeplejeindsatser efter det nuværende katalog Delegation og faglige kompetenceprofiler. Til og med 2015 varetager de SSH ere, der er uddannet efter den tidligere bekendtgørelse, rammedelegerede sygeplejeindsatser efter det reviderede katalog Delegation og faglige kompetenceprofiler, med ikrafttræden 1. april Fra 1. januar 2016 er målet, at det udelukkende er SSA og sygeplejersker, der varetager sygepleje efter Sundhedsloven. Uddannelseskoordinator Mette Lykke deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering I betragtning af, at uddannelsen til SSH er relativ kort, er det positivt, at den reviderede bekendtgørelse har sat øget fokus på hverdagsrehabilitering og dermed borgernes hverdagsliv, som væsentlige opgaver for SSH. 1

159 Bekendtgørelsen lægger op til et værdifuldt og afgrænset kompetenceområde for SSH, hvor de ikke skal varetage sygepleje, som ofte er behæftet med risici for utilsigtede hændelser for patienten / borgeren. Med den fremtidige arbejdstilrettelæggelse på Ældre- og Sundhedsområdet i Varde Kommune, vil der være større klarhed over, hvem der varetager indsatser efter Serviceloven henholdsvis Sundhedsloven. Der kan forventes bedre kvalitet og effektivitet i det daglige arbejde. Strategi for implementering af reviderede kompetenceprofiler på Ældre- og Sundhedsområdet imødekommer såvel konsekvenser af bekendtgørelsen samt kravene til kvalitet og effektivitet i Det Nære Sundhedsvæsen. Det videre perspektiv vil være, at Varde Kommune, med afsæt i sygeplejeindsatser og sundhedsfaglige kompetenceprofiler, arbejder for bedre kvalitet og effektivitet i arbejdet på specialområdet / sociale bosteder. Sundhedskonsekvensvurdering Det forventes, at forslaget får følgende positive effekter, at patienterne/borgerne opnår højere kvalitet og sikkerhed i de sundhedsfaglige indsatser, at borgerne oplever større livskvalitet, at der er færre indlæggelser/genindlæggelser, at den enkelte medarbejder varetager indsatser, som ikke overstiger de krav, de har kompetence til, medvirker til større sikkerhed i opgavevaretagelsen, højere grad af faglig identitet, trivsel samt arbejdsglæde og dermed forventeligt lavere sygefravær. Retsgrundlag Sundhedsloven kapitel 38, Hjemmesygepleje 138. Bekendtgørelse nr. 816 af 20/ om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik. Økonomi Det er det enkelte centerområde og hjemmeplejeorganisationerne, der skal sikre, at de rette kompetencer til de indsatser, der skal varetages, er til stede. Både når det gælder indsatser efter Serviceloven og indsatser efter Sundhedsloven. De reviderede kompetenceprofiler vil betyde, at der fremover ansættes flere social- og sundhedsassistenter og færre social- og sundhedshjælpere; specielt i aften- og nattevagt. Det kan medføre en øget udgift til løn. Dette afhænger dog af flere faktorer, herunder f.eks. anciennitet og udviklingen i effektiviteten. Der kan også blive en øget udgift til kørsel i hjemmeplejen, da det i en overgangsperiode kan forekomme, at der kommer flere fagpersoner hos en borger/patient. 2

160 Såfremt resultatet bliver øgede udgifter, kan en mulig finansieringskilde være de midler, der er afsat i finansloven til et løft i ældreplejen. Høring Sagen høres i Ældrerådet og i Handicaprådet. Sagen høres i MED-udvalg. Bilag: 1 Åben Anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen.pdf /13 2 Åben Det Nære Sundhedsvæsen /13 3 Åben Delegation og falige kompetenceprofile redigeret august /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at strategi for implementering af kompetenceprofiler sendes i høring. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingvard Ladefoged Anbefalingen blev godkendt. 3

161 Bilag: Oversigt over aftalestyring 2013 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40309/14

162 Oversigt over aftalestyring 2013 Virksomhedens navn Bo- og genoptræningscent ret Lunden Indsatsområder Nået i Velfærdsteknologi 2. Opgaver, ressourceudnyttelse og økonomi Center Bøgely 1. Botræning (recovery) 2. Fysisk aktivitet 3. Kompetenceudvikling Handicap Bo og Beskæftigelse 1. Digitalisering og velfærdsteknologi 2. Fastholdelse og drift af caféer og støttecenter 3. Nye boliger på Østervang 4. Borgernes arbejdsliv Krogen 1. Organisation og struktur 2. Velfærdsteknologi 3. Faglig kvalitet og udvikling 1. Stor positiv interesse for Living Lab 2. Temadag om selvvalgt arbejdstid (afventer evaluering af IT-redskab fra Hjemmeplejen Nord/Øst) Etablering af kunderåd 1. Botræning er blevet integreret i det pædagogiske arbejde 2. Fysisk aktivitet er blevet integreret i den pædagogiske indsats 3. Efteruddannelse i bl.a. motiverende samtale (tre medarbejdere resten følger) 1. Forsøg med brug af ipad og afslapningsstol m.m. 2. Gennemsnitsligt besøgstal i Café ET-SE på 21 borgere pr. dag Mange aktiviteter med udgangspunkt i cafeerne (fx fester og udflugter) Brugerrådsmøder 3. Velfungerende enhed i Alslev, som ser frem til indflytningen i maj Udvidelse af Skovlunden (beskæftigelse). Forventes færdig i december Nyorganisering af Krogen er gennemført og forventes afsluttet pr. 1. januar Projekt med brug af ipad i det pædagogiske arbejde Vaske/skylle/tørre-toiletter på Jægumsvej + touchskærm m.m. 3. Midler til faglig efteruddannelse samlet i én indsats. Mange ressourcer brugt på efteruddannelse af medarbejdere Paraplyen 1. Socialøkonomi 1. Deltagelse i det socialøkonomiske arbejdsmarkedsprojekt Indsats i udkanten. Projektet slutter den 31/ Psykiatri og 1. Implementering af fleks- og 1. Der er etableret et velfungerende Rehabiliteringsteam Voksenservice førtidspensionsreform i hele organisationen 2. Vidagerhus i Janderup etableret med 10 pladser 2. Planlægning og etablering af nyt botilbud Social og Handicap 1. Kommunikation og samarbejde på børnehandicapområdet 2. Hjerneskadekoordinering 3. Visitationen Østbækhjemmet 1. Inddragelse af flere frivillige 2. Brugerantal vokse med 50 % inden Organisationsændringen pr. 1/ har medført nye udviklings- og samarbejdsflader mellem BUF og Social og Handicap 2. Opkvalificering af medarbejdere m.m. er gennemført og udvikles kontinuerligt 3. Sygeplejekataloget er blevet implementeret Diverse arbejdsgange og samarbejdsfora er med til at sikre det gode samarbejde med leverandørerne 1. Der er udarbejdet en pjece til frivillige, og flere frivillige er blevet tilknyttet 2. En ny borger flyttet ind som nr. 13 pr. september 2013 Ældreområdet 1/3

163 Fælles Det nære sundhedsvæsen udviklingsmål: Faglig udvikling Borgeren i centrum Velfærdsteknologi Hjemmeplejen Arbejdsmiljø/trivsel Midt/Vest Hjemmeplejen Selvvalgt arbejdstid Nord/Øst Centerområde Attraktiv arbejdsplads Nord/Vest Centerområde Ernæring og måltider Syd/Øst Centerområde Kvalitet i samarbejde med frivillige Midt Blaabjerg Pleje- og Sundhedsfremme Aktivitetscenter Hjælpemiddel Bedre service for borgere og samarbejdspartner Depotet Sundhedsområdet Sygeplejen 1. Det Nære Sundhedsvæsen 2. Indgår i regionens præhospitale indsats et projekt 3. Telemedicinsk sårbehandling Center for Sundhedsfremme 1. Træning af høj kvalitet og udvikling af velfærdsteknologiske løsninger 2. Etablering af digitalt sundhedscenter 3. Understøtte digitaliseringsstrategien 4. Frivillighed som en del af opgaven 5. Det Nære Sundhedsvæsen Døgnrehabilitering, akutfunktionen, palliation, KOL-indsats, ansætte sygeplejersker og terapeuter, hverdagsrehabilitering. Flere SSA, kompetenceudvikling, supervision Livskvalitet, forventningsafstemning, brugerundersøgelse, kommunikationskursus Nyt omsorgssystem, ny hjemmeside, virtuel forflytning, virtuel træning Samlet sygefravær 4,03 %, indsatser fra trivselsgruppen Fælles projekt med FOA Arbejder bevidst med vision, mission, værdier og adfærd Selvvalg af måltider i de enkelte beboergrupper, hverdagsrehabilitering i forbindelse med måltider Der afvikles 3-4 årlige møder med frivillige, ledere og nøglepersoner Ny sundhedsordning fra Danske Diakon. Lokal sundhedsambassadør udpeget. Udvidet telefontid. Projekt om bestilling af reparation via smart phone. 1. Akutfunktionen er etableret. Sygeplejerskerne deltager i tværfaglige målsamtaler. Der er fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af indlæggelse. Styrket sygeplej på centrene er under implementering. Øget brug af sygeplejeklinikker 2. Projektet er afsluttet (kørt i drift pr ) 3. Udrulning af den nationale strategi for sårvurdering er startet 1. Virtuel træning Kliniske retningslinjer under implementering APV viser høj medarbejdertilfredshed Implementering af KOL rehabilitering 2. Der er gennemført 13 webinarer Det regionale projekt følger projektplanen 3. Der er afviklet undervisning i regi af Medborgerhuset Temadage Undervisning i brug af Ipads medlemmer i Medborgerhuset, som dagligt bruger aktiviteterne 5. Styrkelse af borgernære tilbud Døgnrehabilitering KOL indsats Terapeutfaglig styrkelse på plejecentrene 2/3

164 3/3

165 Bilag: Aftale Centerområde Midt Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27784/14

166 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Centerområde Midt s værdigrundlag I Centerområde Midt arbejder vi kompetent ved at vise: Faglighed og overskud I Centerområde Midt arbejder vi engagerende ved at være: Interesseret og nærværende I Centerområde Midt arbejder vi udviklende ved at anvende: Evaluering og refleksion I Centerområde Midt arbejder vi udfordrende ved at turde: Spørge og lytte Vi vil leve et aktivt og lærerigt liv hele livet. Mission for Centerområde Midt Vision for Centerområde Midt Virksomheden skaber de bedste rammer for ældre og brugere af centrene, således alle føler sig i centrum. Samtidig ønsker vi at skabe spændende og lærerige miljøer for vore medarbejdere, så der altid er kvalitet i fagligheden. Dok.nr /8

167 Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. (??) Kort beskrivelse af Centerområde Midt Centerområde Midt består af følgende 3 plejecentre: Carolineparken i Varde by. Her bor 61 faste plejehjemsbeboere samt 14 på midlertidige ophold. I de 14 pladser har vi 8 pladser der er særligt specialiseret i genoptræningsforløb. Ligeledes rummer huset et daghjem for 18 daglige brugere samt et åbent dagcenter. Det danske madhus producerer dagligt mad til kommunens brugere i lokaler i Carolineparken. Helle Plejecenter i Starup. På dette center bor 53 faste beboere, hvoraf 8 pladser er forbeholdt borgere fra Ansager Områdecenter. På sigt lukker de 8 pladser. Derudover har huset et daghjem med 14 pladser og et åbent dagcenter. Tistruplund Plejecenter i Tistrup. Der er 25 pladser i huset, som veksler mellem faste beboere og midlertidige ophold. Som regel er der 4 midlertidige pladser. Alle 3 centre har aktive venneforeninger, der medvirker til aktiviteter og underholdning for beboere og brugere af centrene. Mål for udvikling /8

168 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: Kvalitet i samarbejdet med frivillige - Med særligt fokus på samspil mellem medarbejdere og frivillige Det nære sundhedsvæsen - Implementering af døgnrehabilitering på Carolineparken i samarbejde med de øvrige aktører Det gode hverdagsliv - Rammer for dagligdagen samt vidensdeling om beboernes ernæring og det gode måltid Velfærdsteknologi - Medvirke som aktiv medspiller i udvikling og afprøvning af ny teknologi samt udvikle egne teknologiske løsninger 3/8

169 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Det gode hverdagsliv: Det gode måltid: Alle beboere har en oplevelse af god stemning omkring måltidet Personalet oplever overblik og tid til den enkelte omkring måltidet Projekt i samarbejde med DDM, der skal sikre mere fokus på madkulturen. Afvikles i samarbejde med DDM i starten af 2014 Løbende opfølgning med beboerne via samtaler Ernæringsplaner: Alle beboere med særlige behov har en ernæringsplan Kontaktpersonerne skal sikre at beboere med særlige behov har en ernæringsplan. Dette skal ske i samarbejde med et personale fra køkkenet. Leder gruppen tager løbende stikprøver af om dette er iværksat Hverdagsrehabilitering: Personalet kan i samarbejde med den enkelte opstille mål for aktivitet ud fra beboerens funktionsniveau og mestring Der er opstillet mål og døgnrytme for alle beboere Stikprøver Dok.nr /8

170 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Velfærdsteknologi: Information om centrene samt tilgængelighed til beboerne - hjemmesider Der er tilgængelige oplysninger på hjemmeside samt i centrenes forhal I løbet af 2013 er der etableret ny hjemmeside samt informationstavler for alle centre Pårørende spørges om de nye tiltag opfylder ønsker og behov Net adgang i møderum Alle kan få adgang til nettet i møderum Der er etableret netadgang i møderum på de 3 centre i område Midt Ingen Afprøve og teste nye muligheder Medarbjderne afprøver løbende ny teknologi Virtuel træning på døgnreghabilitering Effekt for nye tiltag evalueres løbende Video konferencer med læger Robot plæneklipper afprøves på Helle plejecenter Ny teknologi i Tistruplund Kvalitet i samarbejdet med frivillige: 5/8

171 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Revidering af samspilsaftale samt implementering af aftalen på Helle Plejecenter Styrke information og samarbejde mellem medarbejdere og frivillige Venneforening på Helle Plejecenter oplever sig som en del af gruppen med de øvrige frivillige i området Medarbejderne kommer i tættere samspil med de frivillige i hverdagen Ledelse og frivillige afholder møder Information fra ledelse til medarbejdere Fælles arrangement i løbet af 2013 Via spørgeskema til frivillige Daghjem på Carolineparken og Helle Plejecenter: Brugerne oplever hyggelige og hjemlige lokaler Kontakt til indretningsarkitekt Brugerne spørges Arbejdsgruppe der ser på muligheder Plan for ombygning på Helle Plejecenter: Medarbjederne medvirker til ny projektbeskrivelse for ombygning Der indsendes nyt oplæg til det politiske system Etablering af nyt vindfang Ingen Byggeri / Tistruplund: Beboere og medarbejdere oplever en god flytning Højt informationsniveau i flytteperioden Sker på personalemøde og beboermøde 6/8

172 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Det nære sundhedsvæsen: Tekst fra Nikolay Døgnrehabilitering på Carolineparken Medarbejderne får udarbejdet kompetenceplaner og kan imødekomme de kommende brugeres behov for træning og rehabilitering. Samtaler med hvert enkelt medarbejder Fælles temadage Projektet evalueres centralt 7/8

173 Aftaleholderens VISIONKORT eller andet grafisk materiale 8/8

174 Bilag: Aftalestyring Centerområde NordVest Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

175 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde NordVest 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Værdigrundlag Centerområde NordVest Centerområde NordVest arbejder ud fra værdierne: Tillid, respekt, fællesskab, forskellighed samt frihed under ansvar. Vi virkeliggør værdierne igennem en adfærd, der er præget af: Samarbejde, kommunikation, faglighed og professionalisme, imødekommenhed og rummelighed samt ressourcemæssig ansvarlighed i bred forstand. Mission Centerområde NordVest. Centerområde NordVest driver plejecentre, hvor det gode og aktive hverdagsliv er i fokus for den enkelte og fællesskabet. Vision Centerområde NordVest NordVest er et centerområde med overskud fagligt og menneskeligt. Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd dok.nr /9

176 Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Budget for aftaleholder Kvalitetsstandarder Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af Centerområde NordVest Vi er en virksomhed med 5 plejecentre, Vinkelvejscentret og Aktivitetscentret, Ølgod, Møllegården, Outrup, Poghøj og Skovhøj, Oksbøl, i alt 144 plejeboliger.. Vinkelvejscentret og Skovhøj er plejecentre til borgere med demens. Centrene har fysiske rammer og en indretning, som giver mulighed for, at beboerne kan skærmes. Virksomheden beskæftiger ca. 160 medarbejdere fordelt på 3 fagområder. De fleste medarbejdere er social- og sundhedspersonale, hjælpere og assistenter. Mål for udvikling 2013 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på etablering af vores ny virksomhed, dens mission, værdier og vision, og hvor forskellige elementer fra vores strategiske temaer vil være i spil. 2/9

177 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering En attraktiv arbejdsplads med fællesskab og tilstedeværelse. - Vi har fokus på fysiske rammer og vores kultur At virksomhedens mission, værdier og vision er implementeret kendt og anvendt af 90% af alle medarbejdere. Videreudvikling af vores kultur, Implementering, Italesættelse og synliggørelse af mission, værdier og vision: - KomUd udarbejder forslag til design - Beslutning i MED om valg og hvordan synliggør vores brand - Italesættelse på møder og i sammenhæng med beslutninger og handlinger, således aktiviteter afspejler vores ønskede adfærd og værdier - Element og emne i MUS Opmærksomhed på aftalte givne tidspunkter - Lakmus prøver og test om vi gør som vi siger Walk as we talk?? Sociale arrangementer sommerfest Festudvalg nedsættes og står for arrangementet To tredje del af alle medarbejdere deltager i arrangementet. Fysiske rammer - Gennemgang af alle kontor arbejdspladser - Opmærksom på alle øvrige fysiske faciliteter for både beboere og medarbejder Alle arbejdspladser til faglig dokumentation, IT faciliteter, borde og stole, er i overensstemmelse med AT s krav Borgere benytter vores plejehjem med glæde - Pårørende altid oplever sig velkommen - Borgere kommer på vores plejehjem for at være med i aktiviteter, både som deltager og frivillig Der er altid plads til dem, som ønsker at deltage målt via registrering af afviste pga. pladsmangel PR for centerområdets aktiviteter og muligheder hjemmeside etableres Hjemmeside er etableret 3/9

178 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering - Der er nem adgang til centerområdet og det aktiviteter vi er tilgængelige Beboere oplever liv og fællesskab. - Der er tilpas udbud af forskelligartede aktiviteter - Vi understøtter samvær og naboskab 95% af døgnrytmeplanerne er ajourført med beboernes aktuelle behov, målt via kvalitetssikring Projekt spisevenner, se projektbeskrivelse Evaluering se projekt beskrivelse Beboere og borgere oplever livskvalitet. - Beboere og borgere har selvbestemmelse - Alle aktiviteter i hverdagslivet understøtter identitet og integritet Tilkendegivelser om det gode hverdagsliv udtrykt i dialog mellem beboere, borgere og medarbejdere 85% tilfredshed målt via kommunale tilsyn Projekt Spisevenner, se projektbeskrivelse Projekt Demensmadras det gode hverdagsliv. Se projektbeskrivelse Projekt De tre mest komplekse borgere Se projektbeskrivelse Evaluering se projekt beskrivelser Projekt Palliation Se projekt beskrivelse I alle projekter er indsatser på øget og forbedret involvering, fokus på retten til selvbestemmelse (lyttet til beboernes ønsker, inddragelse) Faglig dokumentation i omsorgssystemet samt kommunale og embedslæge tilsyn Faglighed i fokus - Vores medarbejdere er kompetente fagligt og menneskeligt - Vi videndeler og samskaber - Arbejdsredskaber er lettilgængelige og ajourførte 98% af alle medarbejder er anvender faglig korrekt nyt omsorgssystem Refleksion naturlig anvendt arbejdsredskab for 75% af alle medarbejdere Fokus på kommunikation og dokumentation med særlig fokus på implementering af nyt omsorgssystem arbejdsredskaber til at varetage opgaven udvikles Projekt De tre mest komplekse borgere Se projektbeskrivelse Nyt omsorgssystem er implementeret med tilpas mængde nødvendige arbejdsredskaber. x-antal medarbejder forespørges i hvert center om deres kompetencer til at anvende systemet 4/9

179 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Projekt Palliation Se projekt beskrivelse Supervision etableres og evalueres, således mere tydelig og præcis af effekt, nytteværdi kendes Effekt og nytteværdi efter hver supervision registreres, som grundlag for fremtidige valg af supervision. Og er besluttet for 2014 Det Nære Sundhedsvæsen Sygepleje-/terapeutfaglig indsats på plejecentrene styrke kvaliteten og understøtte det hverdagsrehabiliterende arbejde Den styrkede sygepleje- og terapeutfaglige indsats vil bestå dels af en praksisnær, rådgivende funktion og en konsulentfunktion med fokus på indsatsområder hvor der er behov for at øge kvaliteten. Beskrevet i Det Nære sundhedsvæsen Internt igennem kvalitetssikring og ved embedslæge tilsyn rapporter. Struktur, organisering og planlægning - Grundplaner understøtter vores vilkår fagligt og økonomisk - Kørelister og ruter - Kompetencebase/organisations planunderstøtter vores kendskab til og brug af forskellige funktioner placering og kompetencer (AMR, TR, ledelse, ressourcepersoner) En organisationsplan eksisterer Alle grundplaner er gennemgået Gennemgang, justering og evt. ændring af grundplaner Udvikling af dagligt planlægningsredskab Udvikling og beskrivelse af intern organisationsplan Alle grundplaner i overensstemmelse med vores vilkår fagligt og økonomisk På kant og forkant. - Vi er nysgerrige og udfordrende, tør tage chancer vi siger altid ja, og. - Vi er nytænkende 75% af alle medarbejdere er positive og glade for kollegialsparring og refleksion Indsats for at arbejde med rummelighed og forskellighed ved hjælp af refleksion og værdi arbejdet Forespørgsel til MUS 5/9

180 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Prioritering af ressourcer på tværs - Vi støtter op om hinanden og løfter visionen og delvisioner i fællesskab - Vi anvender alternative løsninger til løsning af udfordringer og opgaver med opmærksomhed på vores forskellighed At virksomhedens mission, værdier og vision er implementeret kendt og anvendt af 90% af alle medarbejdere. Vidensdeling Forespørgsel og indhold i MUS. Effekt af beskrevne projekter Effekt af organisationsplan Gennemsigtighed - Vi præsenteres for mission, værdier og vision og visionskort i løbet af dagen - Vi kender aktiviteter og projekter såvel internt som eksternt i virksomheden (i det lille og det store fælleskab) At mindst 80% af alle medarbejdere angiver, at de er helt eller delvis enige i, at de kander mission målt via Trivselsmåling spørgsmålet Jef kender min arbejdsplads mål og værdier Præsentation af visionskort mission, værdier og vision Tydelige og enkelte og anvendte MED referater Budget og regnskab tilgængeligt for MED Udarbejdelse af årshjul Måles ved Trivselsundersøgelse Side 7 og 8 indeholder første udkast/forslag til vores visionskort. Endelig udgave tænkes også at indeholde vores værdier og mission. 6/9

181 Strategiske temaer NordVest er et centerområde med overskud fagligt og menneskeligt Beboere og borgere Effekt på borgere og brugere VISION NordVest er et centerområde med overskud fagligt og menneskeligt Borgere flytter på plejehjem med glæde Borgere benytter vores plejehjem med glæde Beboerne og borgerne oplever fællesskab og liv Beboerne og borgerne oplever livskvalitet På tværs af strategiske temaer Effektivitet og udvikling (redskaber og værktøjer) Ledelse og medarbejdere (kompetence/uddannelse) Økonomi (betaling for investering, hvordan anvendes ressourcer) Faglighed i fokus - hvilken viden, færdigheder og kompetencer vil vi bruge eller udvikle? En attraktiv arbejdsplads fællesskab og tilstedeværelse - hvad er vigtigt og væsentligt i vores kultur og hvilke kompetencer vil vi videre udvikle? Prioritering af ressourcer på tværs - hvordan vil vi gøre det? Struktur, organisering og planlægning - hvilke arbejdsredskaber og politikker vil vi bruge eller udvikle? På kant og forkant - hvilken tænkning og adfærd vil vi udvise? Gennemsigtighed - hvordan vil vi synliggøre? 7/9

182 8/9

183 Bilag 2 Budget 409 Virksomhed 7 Centerområde NordVest Indenfor rammen Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede /9

184 Bilag: Aftalestyring Center Bøgely Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

185 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Center Bøgely 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Center Bøgely s værdigrundlag Center Bøgely s idégrundlag er identisk med KFUM s Sociale Arbejde, som tager udgangspunkt i det kristne menneskesyn, Ethvert menneske er ubetinget værdifuldt. Det har ret til et værdigt liv og krav på en menneskeværdig behandling. Vort mål er at møde mennesket som det er, med respekt, tillid og omsorg. Mission for Center Bøgely At tilbyde døgnophold i et struktureret, beskyttet og rusfrit miljø, samt dagtilbud til tidligere beboere og borgere der ikke har behov for døgnophold. Center Bøgely er et bo-, være-, og aktivitetssted, som har 20 møblerede værelser, og grundydelsen i botilbuddet er logi med kost. Spise-, aktivitets- og samværstilbud er målrettet beboere og ambulante brugere fra målgruppen. Vision for Center Bøgely At styrke brugeren fysisk, psykisk og socialt til at klare sig i egen bolig på en for samfundet og den enkelte acceptable måde Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd den?? (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune Dok.nr /5

186 MED-aftalen Evt. aftaleholderens mål og handleplaner. Budget for aftaleholder Pædagogiske aftaler Kvalitetsstandarder Virksomhedsplaner Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Center Bøgely Center Bøgely beskæftiger 14 fuldtid- og delstillinger fordelt på 5 fagområder. Pædagoger, socialrådgivere, HK-administrativ, ernæringsassistenter og pedel. Projekt Eget Hjem videreføres ikke, så 2 fuldtidsstillinger nedlægges i Center Bøgely er i gang med en grundlæggende organisationsforandring, som betyder at den pædagogiske tilgang ændres og at det pædagogiske arbejde organiseres på en ny måde fra den 1. januar Hjemløsestrategien anbefaler at man højst skal bo på en 110 institution 3-4 måneder, hvis man er parat til at bo selv. Et ophold på Center Bøgely skal derfor understøtte processen fra institutionen og videre ud i egen bolig. Mål for udvikling 2012 Center Bøgely har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: Botræning, fysisk aktivitet og kompetenceudvikling. 2/5

187 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Status Botræning (recovery) Kompetenceudvikli ng Sund- og ernæringsrig kost, herunder vejledning i at træffe de rigtige valg. At beboerne oplever en reel forbedring af deres færdigheder. At medarbejderne oplever at beboerne påtager sig et større ansvar og bliver i stand til at klare flere ting selv. Når det socialfaglige personale er kompetente i motiverende og kognitive samtaleforløb. At beboerne bliver mere bevidste om sundhed. Optræning af beboernes færdigheder, så de bliver i stand til at bo i egen bolig. Eksempler på botræning: Rengøring Hygiejne Medicinadm. Madlavning Der søges trepartsmidler til opstart af efteruddannelse i Køkkenet deltager i projekt smil, og i den forbindelse deltager køkkenlederen i et kursus hos Claus Meyer. Herudover er der planer om at undervise beboerne i madlavning, så de er bedre rustet til at bo selv. Evalueres løbende. Hvis ikke der bevilges trepartsmidler marts 2013, skal der findes penge i budgettet. Evalueres på beboermødern e og tages op på personalemød er. Arbejdet er integreret i det pædagogiske arbejde 3 medarbejdere har gennemført uddannelsen i 2013/2014, og der planlægges forløb for øvrige medarbejder i 2014/2015 Projektet er gennemført og har medført sundere mad i cafeen. Vi er ikke kommet i gang med undervisninge n endnu. Dok.nr /5

188 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Status Fysisk aktivitet At flere af vores brugere er fysisk aktive i dagligdagen. At flere beboere benytter vores tilbud i motionsrum, mountainbike og Lerpøthallen. Samarbejde med breddeidrætskonsulenten i Varde kommune om aktivitetstilbud til Center Bøgelys målgruppe. Følges op løbende på beboermøder. Er integreret i den pædagogiske indsats. Udfasning af Projekt Eget Hjem At borgeren oplever en god overgang fra projektet til 85 støtte i Varde kommune. Er afsluttet på en positiv måde. 4/5

189 Bilag 2 Budget 610 Center Bøgely Indenfor rammen Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til voksne med særlige behov Botilbud for personer med særlige sociale problemer( ) /5

190 Bilag: Aftalestyring Handicap Bo og Beskæftigelse Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

191 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Handicap Bo og Beskæftigelse 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag (Er under udarbejdelse) Handicap Bo og Beskæftigelse Mission For Handicap Bo og Beskæftigelse er missionen at yde socialpædagogisk støtte til den enkelte borger med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne til håndtering af eget liv. Indsatsen tager udgangspunkt i: Servicelovens 85, 107 og 108 (bolig, fritid og støtte) Servicelovens 103 samt 104. (beskæftigelse, samvær og aktivitetstilbud) Særligt tilrettelagt undervisning efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Nr. 564 af 6. juni Handicap Bo og Beskæftigelse Vision For Handicap Bo og Beskæftigelse er visionen, at give den enkelte borger med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne mulighed for et værdigt og indholdsrigt liv såvel i bolig og fritidsliv samt beskæftigelse og undervisning. Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: 1/8

192 Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd den?? (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Handicap Bo og Beskæftigelse Handicap Bo og Beskæftigelse beskæftiger 95 fuldtidsstillinger fordelt på socialpædagoger, SOSU, lærere, værkstedsassistenter. Aktuelt er det en udfordring at fusionere Bo og Beskæftigelse til en velfungerende virksomhed, så vi løbende kan løfte de opgaver, der forventes af os. Vækst i borger tilgang til bo og beskæftigelse p.g.a. beslutningen om flest mulig Varde borgere i Varde Kommune. Mål for udvikling 2013 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: At udvikle borgerens selvstændighed og kommunikative kompetencer (Digitalisering og velfærdsteknologi) At fastholde og udvikle caféerne og støttecentret i Oksbøl Drift af midlertidigt botilbud i Alslev og opførelse af nye boliger på Østervang. At borgeren får opfyldt sine ønsker for et arbejdsliv på det ordinære arbejdsområde Skabe de nødvendige fysiske rammer for beskæftigelsen/stu 2/8

193 Aftalens mål- og indholdsdel Handicap Bo og Beskæftigelse 2013 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Handicappolitik At sikre borgere med handicap samme adgang til dagtilbud, beskæftigelse og uddannelse som andre borgere Med udgangspunktet i Strategi for borgere med udviklingshæmning, at sikre kontinuerlig udvikling i tilbuddene for at løse fremadrettede opgaver Sikre de udviklingshæmmede borgere selvbestemmelse samt ret til liv i eget hjem At stille de nødvendige antal relevante tilbud til rådighed for borgere med handicap. At den enkelte borger har den selvbestemmelsesgrad som vedkommende mestrer. Løbende tilrette tilbuddene så de matcher borgernes behov. Staben, virksomheden, myndighed På visitationsmøder Via borgerens individuelle handleplan Borger, bosted, beskæftigelse og sagsbehandler Løbende på visitationsmøder Obligatorisk 1 gang årligt eller efter behov. Sundhedspolitik Handicap Bo og Beskæftigelse vil arbejde for aktiv sundhed og livskvalitet for målgruppen, og for at det sunde valg skal være det lette valg. Fokus på: Borgere der har stillesiddende beskæftigelse for daglig motion Sund varieret kost At det er en naturlig del af hverdagen at bevæge sig Øgning af livskvalitet og selvstændighed At det er en naturlig del af vores pædagogiske indsats Finder en metode der motiverer flest mulig borgere til motion. Pædagogisk vejledning og tilrettelagte madplaner Løbende på personalemøder og handleplaner Personale og beboermøder. Cafémøder 3/8

194 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Transport til og fra arbejde Træne flest mulig borgere i trafiksikkerhed Personale i samarbejde mellem bo og beskæftigelse og brugerråd Samarbejdsmøder og dialog på Bosted Sundhedstjek(skjulte sygdomme hos udviklingshæmmede) Tidlig indsats i forhold til demens Borgermæssig kvalitet At borgerens sundhed sikres Demens teste borgere med Down s syndrom efter deres 30. år Opfordre til at få foretaget et sundhedstjek hos egen læge Udfylde demensskema systematisk via bosted 1 gang årligt Opfølgning af hvor mange af borgerne, som har fået fortaget et tjek Registrering af borgere med demens og eller begyndende ændringer Ekstern beskæftigelse At borgeren får opfyldt sine ønsker for et arbejdsliv på det ordinære arbejdsområde Bredere beskæftigelsestilbud Udvikling af borgernes medejerskab og arbejdsidentitet Oprettelse af flest mulige jobs i Varde Kommune regí Større arbejdsglæde og omsætning af produkter Opkvalificering af borgernes kompetence til udførelse af de ny oprettede jobs. Optræning og opfølgning af borgere i arbejdsfunktion og sociale relationer. Branding af produkter fra beskæftigelsen samt en markedsføring af værdien af borgernes arbejdsindsats Opsøgning i forhold til På personalemøder og i arbejdsgruppen vedrørende beskæftigelse i Varde Kommune Gennemgang af produktionsbudget 1 gang mdr. på medarbejdermøder 4/8

195 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering kundegrundlag via digitale medie såsom facebook og hjemmeside Mere specialiseret samvær og aktivitetstilbud At borgeren får et mere specialiseret tilbud, der er målrettet den enkelte borgers behov. At borgerens funktionsniveau fastholdes eller udvikles. Udvikle specifikke tilbud der fremmer borgerens indlæring og livskvalitet Visitations, gruppe og opfølgningsmøder Skabe de nødvendige fysiske rammer for beskæftigelsen/stu En fysisk udvidelse på Lundvej 135b Afdækning af de faktiske behov og beskrivelse af de fremtidige muligheder. Godkendelse og etablering af projektet. Mere specialiseret STU tilbud Særlig indsats for de svagest fungerende STU elever hvor hensigten er udvikling til selvstændigt voksenliv At holde fokus på borgernes behov At elevens mål i uddannelsesplanen er opfyldt At pædagogiske metoder og pædagogiske ressourcer er tilrettet den enkelte borger ud fra det givne serviceniveau Etablering af læringsmiljøer hvor der er mulighed for ADL træning Pædagogiske handleplaner tilrettes efter opfølgningsmøder Netværksmøder med afd.skole. Uddannnelsesmøder med elever, UUvejleder, pårørende samt underviser Selv- og medbestemmelse i eget liv At borgeren får størst mulig indsigt og retmæssig indflydelse i sit eget liv. Dialog med og/eller afklaring omkring borgernes ønsker, muligheder og kompetencer. Visitationsmøder og handleplaner 5/8

196 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering At borgerne får forståelse for medindflydelse kontra ansvar. At borgeren selvstændigt mestrer flere kompetencer Opsøge ny viden via faglige og teknologiske viden centre Gennem faglige dialoger og de individuelle pædagogiske handleplaner. At fastholde og udvikle caféerne og støttecentret Borgernes tilfredshed og et aktivt fritidstilbud. Der er fokus på sund kost, motion og oplevelser og aktiviteter. Brugertilfredsheds undersøgelse i dec Drift af midlertidigt botilbud i Alslev Personalemæssig kvalitet Et velfungerende socialpædagogisk tilbud og tilfredse borgere Udvidet styring/drift i samarbejde med Social og Handicapservice i overgangs perioden indtil de varige boliger er klar Løbende på samarbejdsog visitationsmøder Vi vil sikre/fastholde et sundt og udviklende arbejdsmiljø hvor der er fokus på arbejdsglæde Faglig kvalitet Ved at medarbejderne udviser engagement og tager ejerskab i arbejdspladsen Gennem føre MUS/LUS. Udarbejde APV Supervision efter behov Løbende på afdelingsledermøder og den årlige lederkonference Opkvalificering af de faglige kompetencer At medarbejdere er tilfredse og at der sikres sammenhæng mellem opgaver, vilkår og medarbejderressourcer At personalet får tilført de nødvendige kompetencer via tema og kursusdage Plan 98 Gennem den årlige LUS/MUS Digitalkommunikation 6/8

197 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Pædagogiske dage Fælles værdigrundlag for virksomheden Brand og redning 1.hjælp En innovativ tilgang til opgaveløsninger Organisatorisk kvalitet Nye metoder i opgaveløsninger Rum til nye idéer, afprøvninger og implementeringer. Uddelegering af kompetencer Afdelingsledermøder og den årlige lederkonference MUS/LUS Digitalisering og velfærdsteknologi At udvikle borgerens selvstændighed og kommunikative kompetencer At borgeren selvstændigt mestrer flere kompetencer Opsøge ny viden via faglige og teknologiske viden centre (kurser) samt relevante samarbejdspartnere. Fælles temamøder mellem Bo og Beskæftigelse Afdelingsledermøder Personale og møder. Status i december omkring nye digitale løsninger Fælles sprog/etik og tilgang til opgaver Fælles forståelse og ejerskab for mål og opgaver i virksomheden Afholde værdi temadage og udarbejde et fælles værdigrundlag Løbende evaluering af værdigrundlag 7/8

198 Bilag 2 Budget 413 Handicap Bo og Beskæftigelse, fælles Indenfor rammen Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til voksne med særlige behov Botilbud til længerevarende ophold ( 108) 52 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Udenfor rammen Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til ældre og handicappede Ældreboliger Tilbud til voksne med særlige behov Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) /8

199 Bilag: Aftalestyring Social- og Handicapservice Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

200 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social- og Handicapservice 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Værdigrundlag for Social- og Handicapservice Varde kommune har sat nogle værdier i højsædet som er styrende for vores myndighedsudøvelse og i mødet med borgerne og kolleger. Værdierne er: Ordentlighed, samarbejde, tillid, ansvarlighed, dialog, information og åbenhed. Vi ser på mulighederne indenfor lovens rammer, og de politiske fastsatte serviceniveauer og vort samarbejde med borgere og kolleger bygger på ligeværdig kommunikation og respekt for hinandens synspunkter. Mission for Social- og Handicapservice Vi fremstår som en afdeling med fælles mål og opgaver. Forvaltnings- og myndighedsarbejdet handler både om at forvalte efter loven og politiske retningsliner, men også om at der er en menneskelig og personlig dimension, som præges af de mennesker vi møder på vores vej. Vision for Social- og Handicapservice At skabe en afdeling, som yder borgerne en god service. At skabe en afdeling som har høj faglig professionalisme og som tegner Varde Kommunes myndighed udadtil. Dok.nr / 12 1/8

201 Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd dok.nr Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Kvalitetsstandarder God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet dok nr Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af Social- og Handicapservice Social- og handicapservice beskæftiger ca. 45 personaler fordelt på 4 fagområder. De 4 områder er: hjælpemidler, administration, visitation og børne- og voksenhandicap. Afdelingen tildeler ydelser efter serviceloven og sundhedsloven. Afdelingen er som myndighedsudøvende i et krydspres mellem lovgivning, borgernes forventninger og et politisk niveau. Der arbejdes derfor meget med kommunikation og samarbejde i afdelingen samt med præcisering af lovgivningen og rådgivning af politikere. Mål for udvikling 2013 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: At medvirke til at Varde Kommune opleves som en enhed. Vi mener borgernes tillid til vores arbejde beror på, at der opleves sammenhæng i sagsbehandling og i informationen fra kommunens medarbejdere. Vi ønsker derfor at arbejde tæt sammen med kollegaer, samarbejdspartnere og samtidig være klar på hinandens kompetencefelter, så borgeren får 2/8

202 den rigtige information og vejledning. Vi hjælper borgerne videre til den rigtige sagsbehandler, hvis den konkrete henvendelse ikke kan besvares i vores afdeling. At yde borgerne en god service. Dette handler bl.a. om at have en åben og klar kommunikation med borgerne, og om at afstemme forventninger, så borgerne ved, hvad de kan forvente. Hos os er faglig dygtighed og professionalisme fundamentet for god service. God service handler også om overholdelse af sagsbehandlingstider og forståelige afgørelser. At sagsbehandling og rådgivning af borgerne er afdelingens kerneydelse. At afdelingens sagsbehandlingspraksis beror på praksis afgørelser og politisk fastsatte serviceniveauer samt en klar metodisk tilgang til afdækning af borgernes behov. At arbejde effektivt. Dette handler bl.a. om, at prioritere sin tid rigtigt og at digitalisere de arbejdsgange vi kan. Det handler også om, at borgerne kommer ind til os i det omfang det er muligt. At se vores muligheder i en foranderlig verden. Forandringer er et grundvilkår som vi vil udnytte og indarbejde i vores kultur. Vi vil høste fordelen af selv at være dem der tager initiativ til at løse nye udfordringer og vi tør afprøve nye arbejdsformer og digitale løsninger. At trivsel er et fælles anliggende. Hos os er der fokus på at vi både har et ansvar overfor os selv og hinanden for at skabe en god arbejdsdag og arbejdsplads. 3/8

203 Bilag 1. Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Indsatsområder Kommunikation og samarbejde På børnehandicapområdet Strategiplan - Handicapkonference - Manual for god dialog- og samarbejde - Søskendegrupper - Formalisere tværfagligt samarbejde i afdelingen Hjerneskade koordinering - Opkvalificering af medarbejdere + øget sagsbehandling ifbm 140 planer. Voksenhandicap - Øget samarbejde på hjælperordningerne - Præcisering af bevillingskriterier - Implementering af Avaleo myndighed. - Implementere ny opgavefordeling. Hjælpemidler - Afprøve at medarbejdere bevilger efter 86 (rehabilitering). - Effektivisere arbejdsgange så sagsbehandlingstiderne kan overholdes. - Tættere samarbejde med Børnehandicap - Tættere og formaliseret samarbejde med Staben skole og PPR, så snitfladerne er beskrevet. - Præcisere serviceniveauer på de kropsbårne hjælpemidler - Afgrænsning mellem region og kommune. Dvs. Behandlingsredskaber/ hjælpemidler. Dok.nr / 12 4/8

204 Mål for udvikling Indsatsområder - Implementere Avaleo Visitationen - Tæt samarbejde med leverandørerne - Implementering af sygeplejekataloget. - Implementere Avaleo/ myndighedsmodulet herunder fælles handleplaner - Bistå med dataindsamling i forhold til evaluering af sygeplejeprojekt + døgnrehabilitering. - Delegerede sygeplejeydelser. Fokus på rehabilitering. - Præcisere bevillingskriterier 5/8

205 Bilag 2. Økonomi. Aftaleholder 401 Social- og Handicapservice Indenfor rammen Budget 2012 Økonomiudvalget Administration Løn mv Økonomiudvalget i alt Udvalget for Social og Sundhed Sundhedsområdet løn Hjælpemidler Løn Udvalget for Social og Sundhed i alt Indenfor rammen i alt Udenfor rammen Budget 2012 Økonomiudvalget Administration Personale Materiale m.v Administration i alt Udenfor rammen 100% overførsel Styrket efteruddannelse ADL, Visitationen Økonomiudvalget i alt Udvalget for Social og Sundhed 6/8

206 Sundhedsudgifter Central refusionsordning Særlige dagtilbud og klubber Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranst. for børn og unge Døgninst. for børn og unge Ældreboliger, lejetab Pleje og omsorg m.v Forebyggende indsats Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler Plejevederlag m.v. ved pasning af døende Rådgivning, rådgivningsinstitutioner Botilbud, længerevarende ophold Botilbud, midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsageordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Sociale formål, merudgifter, TA Udvalget for Social og Sundhed i alt Udenfor rammen i alt Udenfor rammen - 100% overførsel Budget 2012 Udvalget for Social og Sundhed Projekt Det sunde liv i kørestolshøjde Udenfor rammen - 100% overførsel /8

207 Aftalesum i alt Det skal bemærkes, at der er tale om nettotal. De samlede udgifter er på De samlede indtægter er på Der administreres samlet et beløb på /8

208 Bilag: Aftalestyring Krogen Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

209 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Krogen 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Krogens værdigrundlag Vores værdier skal danne baggrund for, at vi handler, hvorfor vi handler, og hvordan vi handler. Vores værdier skal ses som en fælles referenceramme og sikre, at vi udfordrer plejer og gamle vaner værdierne skal være med til at sikre, at vi bevarer åbenheden og dialogen, at vi bliver ved med at undre os sammen og stiller spørgsmål til hinanden og os selv. Mod. Mod handler om at turde gøre en forskel at turde udfordre plejer og dermed formulere de skæve, anderledes vinkler og tanker. Mod er at turde stille undrende spørgsmål til os selv og hinanden og dermed være nysgerrig og reflekterende i forhold til nuværende praksis. Anderkendelse. Anderkendelse handler om respekt og den ligeværdige dialog. Alle både brugere og personale har brug for anerkendelse. Anerkendelse er udtryk for, at vi er lyttende, rummelige og interesserede i hinanden. Rummelighed. Rummelighed handler om at give rum til de individuelle forskelligheder både fagligt og personligt og se forskellene som en ressource, der kan bidrage til at skabe et levende og udviklende miljø på Krogen. Udvikling. Udvikling handler om at være i bevægelse. Udvikling er ikke det samme som forandring. Forandring er noget påkrævet; udvikling er noget, vi hver især kan tage initiativ til og har ansvar for. Krogens værdigrundlag tager udgangspunkt i Varde Kommunes værdier: ordentlighed samarbejde tillid ansvarlighed Dok.nr /7

210 dialog information åbenhed og i visionen om en kompetent, engagerende, udviklende og udfordrende kommune. Værdier og vision er afsættet for mødet med Varde kommunes borgere. Mission for Krogen Vores mission udgør den fælles referenceramme for vores arbejde og angiver, hvilken opgave vi er sat i verden til at løse den er vores eksistensberettigelse og udtrykker, hvad der gør os unikke. Vi arbejder med relationer vi skaber udvikling og liv med andre. Vision for Krogen Krogen er en værdibaseret organisation. Med vores etiske profil har vi sat ord på de etiske grundholdninger og bærende værdier, der ligger til grund for det daglige arbejde på Krogen. Vores mål er at sikre glæde, refleksion og udviklingsmuligheder i det daglige arbejde og værne om de gode relationer. Varde Kommune sætter mennesket før handicappet Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af Krogen 2/7

211 Aftaleholderen beskæftiger 122 medarbejdere, hvoraf 10 er ansat i fuldtidsstillinger fordelt på 8 fagområder. Esbjerg Kommune har oplyst, at de med udgangen af 2014 forventer at hjemtage aflastningsopgaver, som for nuværende løses af Krogen i Varde. Varde Kommune har fremsat et ønske om, at overtagelsen finder sted 1. januar Ønsket fra Varde Kommune er fremsat på baggrund af samarbejdsaftalen og den årlige planlægning af aflastning til familierne, herunder ansættelsesforhold og nødvendige fysiske rammer. På den baggrund står Krogen overfor at tilpasse organisationen til de reducerede opgaver fra udgangen af Der er derfor behov for at tage stilling til, om Krogen fortsat skal udbyde aflastningsopgaver til øvrige samarbejdskommuner, når Esbjerg Kommune stopper køb af aflastningsopgaver i Varde Kommune. Der vil formentlig fortsat være behov for 7-8 aflastningspladser til opgaveløsningen for Varde Kommune og øvrige samarbejdskommuner, men en fordeling på ca. 50 % til Varde Kommune og ca. 50 % til øvrige samarbejdskommuner. Mål for udvikling 2013 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: Organisation og Struktur Velfærdsteknologi Faglig kvalitet og udvikling 3/7

212 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling 2020 mål Mål for 2013 Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering/status Velfærdsteknologi Udvikling af Krogens IPad-projekt, så det udover beboerne på Krogen 5 også omfatter børnene i Botilbuddet på Krogen 3. Undervisning + løbende opfølgning Der er indkøbt ipads til børn og medarbejdere på Krogen 3. Projektet er opstartet, og alle børn i bo-tilbuddet har egen ipad. Der arbejdes på at udbrede brugen af ipad i det pædagogiske arbejde. Implementering af touch-skærm på Krogen 3 Der er indkøbt touch-skærm, som bruges i arbejdet med kommunikation og udviklingen af færdigheder. Etablering af højteknologisk badeværelse på Krogen Afdække ønsker og behov i 1. kvartal Prioritering og afgrænsning af projektet + etablering af arbejdsgruppe. Der er etableret vaske/skylle/tørre-toiletter på Jægumsvej. Elektroniske badeværelsesdøre på Jægumsvej og Krogen 3 med mulighed for fjernbetjening. Der er etableret toiletsæder med vaske/ tørrefunktion på Krogen 5. Organisation/struktur Krogen står overfor afgørende strukturelle udfordringer. Esbjerg Kommune hjemtager aflastningsopgaven senest 2015, og samtidig er der i Varde Kommune vedtaget en strategi for Tilbud til Udviklingshæmmede. Vi vil tilstræbe at være på forkant med de organisatoriske udfordringer med fokus på nye udviklingsmuligheder for Krogen I samarbejde med Staben udarbejdes en ny organisering af Krogen. De kommende opgaver forventes væsentligt reduceret, og organisationen tilpasses det kommende niveau. Medarbejdere og MED inddrages i processen. Ny organisering af Krogen er gennemført og forventes afsluttet pr. 1. januar Der er udarbejdet en plan for fremtiden og tilpasning af Krogens organisation i dok.nr Dok.nr /7

213 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering/status generelt. Implementering af elektronisk egenkontrol Der er indgået aftale med firmaet E- Smiley Elektronisk egenkontrol er gennemført i alle afdelinger og fungerer tilfredsstillende. Giver en meget lettere arbejdsgang. Udvikling + implementering af elektronisk håndbog Der er udarbejdet procesbeskrivelse med ekstern konsulent. Krogens elektroniske håndbog er etableret og er under fortsat udvikling. Er evalueret på Krogens ledermøde. Er evalueret juni 2013 med deltagelse af Varde Kommunes udviklingskonsulent. Faglig kvalitet og udvikling Vi vil i 2013 skærpe Krogens faglige profil og sætte fokus på dokumentation, metode og uddannelse med afsæt i Krogens værdier og etiske profil. Lederuddannelse i strategisk værdiarbejde. Ikke prioriteret i 2013 Ansøge Varde Kommunes pulje vedr. trepartsmidler til efteruddannelse af Krogens medarbejdere på baggrund af BDO s anbefalinger fra tilsynsbesøg i Ansøgningsfrist 28. februar Vi har søgt og modtaget kompetenceudviklingsmidler som er indgået i de samlede ressourcer for efteruddannelse 5/7

214 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering/status Samle uddannelses- og kursusmidler til fælles kompetenceudvikling for alle medarbejdere. Krogen har i 2013 brugt mange ressourcer på faglig efteruddannelse af medarbejderne. Alle kursusmidler er samlet i en fælles indsats. Bilag 2 Budget Beboerne på Krogen 5 har individuelt gennemgået en stor udvikling, og vi forventer på den baggrund, at 4 personer kan flytte til mere selvstændig boform i 2013, For at fremme beboernes motivation for udflytning til mere selvstændig boform foreslår vi, at Krogen yder 85 støtte til beboerne i udflytningsfasen. Evalueres med beboere, pårørende og staben for social og sundhed medio To beboere er flyttet til mere selvstændige boliger. Der arbejdes fortsat med udflytning til egnede boliger. 411 Krogen Indenfor rammen Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til børn og unge med særlige behov Døgninstitutioner for børn og unge /7

215 2 Udenfor rammen Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Faste ejendomme Driftsikring af boligbyggeri /7

216 Bilag: Aftalestyring Hjemmepleje Nord/Øst Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

217 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmepleje Nord/Øst 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Hjemmeplejen Nord/Øst s værdigrundlag Sammen med borgere og medarbejdere vil vi arbejde for den gode kvalitet og sikre at organisationen arbejder professionelt i udførelsen af opgaver. Kvalitet og høj faglighed er vores fokusområde. Vi skaber rammerne for udvikling, så vi hele tiden følger op med nye tiltag hvor dette er nødvendigt. Mission for Hjemmeplejen Nord/Øst Hjemmeplejen Nord/Øst udøver den gode, professionelle og meget kvalitetsbevidste pleje og omsorg for borgere der har behov for dette. Vi skaber rammerne for nytænkning og udvikling til gavn for vores borgere. Vision for Hjemmeplejen Nord/Øst Hjemmeplejen Nord/Øst vil sammen med borgere, medarbejdere og andre interessenter arbejde med at skabe en organisation som udvikler sig i takt med samfundet. Vi vil i de kommende år specielt have fokus på - teknologiske løsninger for både borgere og medarbejdere - snitflader/kontaktflader til borgere/pårørende. Tilgængelighed - udvikling på det faglige niveau Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Dok.nr /8

218 Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd den?? (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Budget Hjemmeplejen Nord/øst har ikke et fast ramme, men er afregnet efter antal opgaver til praktisk bistand og personlig pleje Kort beskrivelse af Hjemmepleje Nord/Øst Hjemmeplejen Nord/Øst beskæftiger ca. 150 medarbejdere indenfor SOSU området og servicerer ca. 550 borgere. Hjemmeplejen er en organisation i bevægelse, hvor udfordringerne og kompleksiteten øges med stor hast. Kravet til uddannelse, faglig viden stiger støt som borgernes kompleksitet øges, derfor vil fokus de nærmeste år være øget faglighed og dokumentation indenfor området. Det vigtigste i fremtiden er ikke kun at have fokus på, at borgeren møder de samme medarbejdere men at de møder dem med de rette kompetencer, hvis kontinuitet og indlæggelser skal undgås. Teknologiske løsninger vil nødvendigvis være meget i fokus i årene frem, da det stigende antal af ældre, vil presse økonomien og arbejdsopgaverne, og det vil derfor være nødvendigt at arbejde smartere med andre ressourcer end varme hænder Mål for udvikling 2013 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: Det nære sundhedsvæsen Velfærdsteknologi Kompetenceudvikling 2/8

219 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering 2020 mål Øget uddannelsesniveau, øget faglighed og kompetenceniveau skal der i Hjemmeplejen Nord/øst være ansat 50 % assistenter mod nu ca. 17 % Ved ny ansættelser overvejes fagniveau Opfordre faglige dygtigt SOSU hjælpere til at videreuddanne sig til assistenter Være positiv overfor ansøgninger om orlov til videreuddannelse. Vigtigt årligt at evaluere på udfordringer, kompleksitet i området, således at fagniveau følger kravene til levering. Der er ingen tvivl om at krav til kompetencer stiger og borgerne bliver mere komplekse. Vi har i løbet af 2013 fået elleve assistenter mere ansat i organisationen, de fleste af disse er vores egne hjælpere der er efteruddannet og vi har lige nu yderlig fire hjælpere der er på efteruddannelse. Ellers er der meget lidt udskiftning i vores område. Teknologi der løfter Vi skal prøve teknologi det ligger langt ud over vores forestillinger vi skal turde turde - Selvvalgt arbejdstid Planlægning af egen arbejdstid der fremmer medarbejdernes trivsel, samt sænker sygefraværet. Krav at medarbejderne oplever det som en mulighed for mere indflydelse på eget arbejde. Projektet er i gang, som et fælles projekt med FOA. Projektet sætter fokus på det som medarbejderne synes er vigtigt, derfor nedsat stor arbejdsgruppe på 15 personer, som dækker både dag, aften og nat Projektet skal køre et år i den ene halvdel af området, hvorefter der vil være en evaluering af systemet og deres plusser og minusser. Afhængig af denne evaluerings succes afgøres det om Dok.nr /8

220 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering projektet/systemet udbredes til resten af området. Medarbejderne har nu siden marts planlagt deres arbejdstid via dette system hvilket de virker meget glade for. Firmaet arbjder lige nu med at forbedre medarbejdernes platform, så de selv kan følge med i deres normtid, ferietimer, afspadsering mm. Tillige arbejder de meget med at forbedre planlæggerens platform, således at det bliver nemt at overskueønsker med behov. Vi forventer at projektet kører til medio 2014, hvor det evalueres Mere velfærdsteknologi tryghed for borgeren. I stedet for varme hænder. Hjemmeside hvor det er nemt at få kontakt samt overblik over vores muligheder. Succes vil være at vi kan se at siden bliver anvendt af vores borgere/pårørende. Vi skal ind i dette århundrede. Borgere/pårørende orienterer sig ved hjælp af nettet, og her skal vi være nemme at få fat på samt være tydelige på Løbende teste hvor mange brugere der er på vores system. Der er ved at blive udviklet nye hjemmesider 4/8

221 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Arbejdsmiljø flere punkter. Tilgængelighed for borgeren er vigtigt. Levende hjemmeside der ændrer sig ved behov centralt fra, vi afventer kontakt herfra Tydelig service niveau Projekt med Yes group med en intelligent care løsning, som kan registrere om borgeren reagerer unormalt Welfare Danmark virtuel forflytning Undervisning af medarbejdere Minimering af forflytningsskader på medarbejdere Udarbejdelse af standarder der viser fagligt niveau samt sikrer en ens levering i området Projekt start samt beskrivelse af projektplan 2013 Kontakt / samarbejde med staben omkring projekt med Welfare Danmark. Lige nu er der ved at blive udarbejdet standarder for - Type 2 diabetes - KOL - Første besøg ved borgeren Flere standarder skal følge efter. Gerne standarder omkring borgere der kommer hjem fra et hverdagsrehabiliteringsophol d. Lige nu er processen der hvor vi afventer ansøgninger på midler til projektet Der har i 2013 siddet arbejdsgrupper som har lavet standard for håndtering af første borgerbesøg, som lige er ved at blive testet, samt arbejdsgruppe som har lavet standard for hvordan vi kan komme i kontakt med borgere der har type 2 diabetes, men som ikke får hjælp til dette. Dette projekt er lavet i samarbejde med diabetessygeplejersken. 5/8

222 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Implementering af nyt omsorgssystem Bedre dokumentation i omsorgssystemet. Udarbejdelse af handleplaner for borgerne. Fokus på hvad vi skal bruge i det nye omsorgssystem - handleplaner - parat dokumentation mm. Tillige har vi lavet en standard for hvilke tjek en kendt borger bør have. KOL er flyttet over til et centralt projekt under sundhedscentret Implementering ag omsorgssystemet er i fuld gang, de udekørende områder er de sidste der skal undervises, så vi afslutter først dette i marts Vi har valgt at udpege to af vores medarbejdere til super fagbrugere på systemet. De to medarbejdere vil få en meget central rolle i fremtiden, med fokus på det dokumenterede og udvikling i kvaliteten og brugen af systemet i tæt samarbejde med ledelsen. Det nære sundhedsvæsen Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering 6/8

223 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Udvikling af Det Nære Sundhedsvæsen gennem etablering af 4 konkrete projekter - Akutfunktionen, en styrket sygeplejeindsats Tydelighed omkring anvendelsen af akutteamet, vores observationer og kald efter akutteamet Lave klare aftaler for brug af akutteamet. Klare retningslinjer for faglighed når teamet kaldes gerne en standard for dette. Følge tæt op på vores anvendelse/brug af akutteamet Vi følger fortsat tidligere procedurer, hvor vi kontakter sygeplejersken i området og det er så hende der kontakter akutteamet - Døgnrehabilitering - intensivering af rehabiliteringsindsatsen på Carolineparken - KOL-indsats Primær forebyggelse af KOL gennem rygestop og rehabilitering af KOL patienter Sikre at den gode indsats fortsætter når borgeren kommer i eget hjem, ved at følge tæt op på trænings/handleplaner Altid SSA der skal starte borger op som kommer hjem efter indsatsen En tidlig forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats vil betyde at den enkelte borgers livskvalitet forbedres og give færre (gen)indlæggelser. Når borgeren udskrives fra rehabiliteringsophold følges dette af SSA uddannede Gerne standard for hvordan vi agerer. Samarbejde med centerområde Midt om handleplan for disse borgere Vi er ved at udarbejde en KOL standard som skal sikre at vi fanger borgeren inden de bliver for dårlige og indlægges. Følge borgerforløbet tæt samt deres funktionsniveau i forløbet efter udskrivelsen Afventer at få en plan for opfølgning ved udskrivelse er under udarbejdelse 7/8

224 Bilag 2 Budget 403 Hjemmeplejen Nord/Øst Indenfor rammen Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 2 Udenfor rammen Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Hjemmeplejen Nord/Øst er aktivitetsafregnet dvs. vi får en afregning afhængig af opgaver, så vi har ikke et fast og kendt budget, eks vis faldt vi ca. 200 plejetimer/uge indenfor de første måneder, så vi bevæger os meget op og ned, men heldigvis er vi en stor organisering med mange ansatte, hvilket giver mulighed for bevægelse 8/8

225 Bilag: Aftalestyring Sygeplejen Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

226 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Sygeplejen 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Sygeplejevirksomhedens værdigrundlag Der arbejdes ud fra Varde Kommunes værdihus Vision for sygeplejevirksomheden Sygeplejerske virksomheden vil, som en del af Det nære sundhedsvæsen, arbejde for at borgere i Varde kommune tilbydes sygepleje af høj kvalitet, hvor borgerens behov og ressourcer er i centrum. Sygeplejerske virksomheden vil besidde de faglige og organisatoriske kompetencer, der matcher den demografiske udvikling, udviklingen i borgernes sygdomsbillede og udviklingen i det regionale sundhedsvæsen. Sygeplejerske virksomheden vil være en forpligtende medspiller, når det handler om at forebygge indlæggelser og sikre sammenhængende borgerforløb. Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd den?? (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Sundhedsloven, Lov nr. 546 af 24. juni 2005 Bekendtgørelse om hjemmesygepleje. Bek 1601 af 21/12/2007 1/9

227 Vejledning om hjemmesygepleje nr. 102 af 11. december 2006 Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser af 29 april 2005 Sygeplejerskevirksomheden er godkendt som uddannelses sted for sygeplejestuderende Antallet af sygeplejestuderende er dimensioneret efter antal indbyggere i Varde Kommune Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af sygeplejevirksomheden Aftaleholderen beskæftiger ca. 52 fuldtidsstillinger fordelt på sygeplejersker og sekretær. Der kører sygelejersker ud fra Lerpøtvej 50 i Varde, Solhøj i Nordenskov og Tistruplund i Tistrup. For 2013 vil det nære sundhedsvæsen og de indsatser der er forbundet dermed fylde en del i virksomhedens opgaveportefølje, ikke mindst etablering af akutfunktion og sygeplejersker på plejecentrene sygeplejeprojektet (KL s partnerskabsprojekt) implementering af nyt omsorgssystem Mål for udvikling 2013 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: Forebyggelse af (gen)indlæggelser Mestring og rehabilitering Fortsat motivering af borgere til at benytte sygeplejeklinikkerne i Varde, Oksbøl og Ølgod. Udvikling af faste samarbejdsstrukturer på ældreområdet og udvikling af særligt værktøj til tidlig opsporing af sygdom. 2/9

228 Udvikling af samarbejdet med eksterne aktører som fx praktiserende læger og sygehus. Den faglige kvalitet i sygeplejen øges gennem implementering af akutfunktion og ansættelse af sygeplejersker med særlig fokus på rådgivning og kvalitetssikring af sygeplejen plejecentrene. 3/9

229 Aftalens mål- og indholdsdel (bilag 1) Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Udvikling af Det Nære Sundhedsvæsen gennem etablering af 4 konkrete projekter: 1. Akutfunktionen, en styrket sygeplejeindsats Succeskriterier gælder i princippet alle udviklingsmål: Fald i antallet af forebyggelige (gen)indlæggelser. Reduktion af 83 ydelser. Øget kompetenceniveau hos sygeplejersker og plejepersonale. Reduktion i fejl og forbedringstiltag for at undgå fejl (UTH og embedslægetilsyn). Borgernes tryghed og livskvalitet er øget Sygeplejeindsatsen styrkes ved at der etableres en akutfunktion bestående af sygeplejersker med speciale i akut sygepleje. Sygeplejerskerne skal være med til at forebygge indlæggelser ved at yde en akut og intensiv indsats i borgerens eget hjem. Derudover skal sygeplejerskerne videreføre den behandling, der er begyndt på sygehuset, så borgeren kan udskrives tidligere fra sygehuset, og i stedet behandles i eget hjem når dette er muligt. Udover at behandle borgerne skal sygeplejerskerne i Akutfunktionen vejlede og rådgive personalet i hjemmeplejen og på plejecentrerne, samt give Der foretages en overordnet monitorering af udviklingen på området herunder kommunens forbrug af regionale sundhedsydelser, herunder den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering, hjemmepleje- og sygeplejeydelser. Monitoreringen foretages systematisk og formidles med faste intervaller med opstart i Herudover evalueres hvert projekt i forhold til at skabe viden om proces og effekt af indsatsen. Projekterne evalueres tidligst i /9

230 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering faglig sparring til de øvrige sygeplejersker i virksomheden, for derigennem at øge kvaliteten i sygeplejen i hele kommunen. 2. Døgnrehabilitering - intensivering af rehabiliteringsindsatsen på Carolineparken 3. KOL-indsats Primær forebyggelse af KOL gennem rygestop og rehabilitering af KOL patienter Borgerens livskvalitet og funktionsniveau skal fastholdes og gerne forbedres i højere grad end i dag. En tidlig forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats vil betyde at den enkelte borgers livskvalitet forbedres og give færre (gen)indlæggelser. Døgnrehabiliteringspladserne skal fungere som midlertidige pladser hvor (ældre) borgere. med fysiske eller psykiske problemer tilbydes et intensivt rehabiliterings- og genoptræningsforløb. Der vil også være fokus på overgangen til borgernes eget hjem. For at opretholde det opnåede funktionsniveau, når borgeren er hjemme i eget hjem igen, vil der blive visiteret til hverdagsrehabilitering. KOL-indsatsen bygger på en tidlig opsporing således at behandling og forebyggelse sættes ind på et så tidligt tidspunkt som muligt. En del af indsatsen går på uddannelse af sundhedspersonalet, som er Der foretages en overordnet monitorering af udviklingen på området herunder kommunens forbrug af regionale sundhedsydelser, herunder den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering, hjemmepleje- og sygeplejeydelser. Monitoreringen foretages systematisk og formidles med faste intervaller med opstart i Herudover evalueres hvert projekt i forhold til at skabe viden om proces og effekt af indsatsen. Projekterne evalueres tidligst i Der foretages en overordnet monitorering af udviklingen på området herunder kommunens forbrug af regionale sundhedsydelser, herunder den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering, hjemmepleje- og sygeplejeydelser. Monitoreringen foretages systematisk og formidles med faste intervaller med opstart i 5/9

231 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering tæt på borgeren Herudover evalueres hvert projekt i forhold til at skabe viden om proces og effekt af indsatsen. Projekterne evalueres tidligst i Sygepleje-/terapeutfaglig indsats på plejecentrene styrke kvaliteten og understøtte det hverdagsrehabiliterende arbejde Igangværende indsatser der videreføres i 2013 Styrket sygeplejefaglig indsats for psykiatri og misbrugsområdet Kvalitetssikring af udvalgte indsatsområder på de enkelte Centerområder At sygeplejerskerne er klædt på til mødet med psykiatriske borgere Den styrkede sygepleje- og terapeutfaglige indsats vil bestå dels af en praksisnær, rådgivende funktion og en konsulentfunktion med fokus på indsatsområder hvor der er behov for at øge kvaliteten. Kompetenceudvikling af sygeplejersker Fokus på samarbejdet med psykiatrien Der foretages en overordnet monitorering af udviklingen på området herunder kommunens forbrug af regionale sundhedsydelser, herunder den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering, hjemmepleje- og sygeplejeydelser. Monitoreringen foretages systematisk og formidles med faste intervaller med opstart i Herudover evalueres hvert projekt i forhold til at skabe viden om proces og effekt af indsatsen. Projekterne evalueres tidligst i At borgerne udtrykker tilfredshed med samarbejdet Deltage i det 2 årige projekt hvor sygeplejerskerne i Tistrup gruppen er et Bidrage til en hurtigere førstehjælpsindsats i Udviklingen følges med fokus på: Tiltaget evalueres hvert ½ år. 6/9

232 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering supplement til regionens 112 kald. Evt. udvidelse til Agerbæk og Nordenskov konkrete situationer, hvor det almindelige beredskab kan være forsinket a. Responstid mellem sygeplejerske og ambulance b. Antal kald sygeplejerskerne kaldes til c. Sygeplejerskernes og regionens vurdering af om supplementet gør en forskel At borgerne udtrykker tilfredshed og tryghed med tilbuddet Motivere borgere / patienter til at benytte Sygeplejeklinikkerne At sygeplejeklinikkerne er førstevalg hvor det er muligt Fokus på motivation til brug af klinikken ud fra en sundhedspædagogisk og rehabiliterende tankegang Monitorering af besøgstallet på klinikkerne Opfølgende og koordinerende hjemmebesøg. Et samarbejde mellem borger, praktiserende læge og sygeplejerske i den første uge efter indlæggelse hvor borgeren har flere konkurrerende sygdomme, får over flere slags medicin, er over 65 år med det formål at forebygge genindlæggelser Telemedicinsk sår behandling af diabetiske fodsår. Et samarbejde mellem regionen (SVS) og kommunen. Forlænges til 2014 på grund af for få inkluderede borgere Borgere i målgruppen får besøgene Telemedicinsk sår behandling af diabetiske fodsår. Et samarbejde mellem regionen (SVS) og kommunen. Færre ambulatoriebesøg Fokus på øget samarbejde imellem praktiserende læger og sygeplejevirksomheden, hvorved alle borgere i målgruppen får besøg efter udskrivelse Hver uge trækkes liste over udskrevne borgere. Sårsygeplejersker deltager i et telemedicinsk behandlingsforløb, hvor 2 ud af 3 borgerbesøg i sårambulatoriet er erstattet af besøg i hjemmet. Sårsygeplejersken tager her et billede af såret og får Opfølgning på om borgerne modtager besøg. Statistik på genindlæggelser Varetages af Region Syddanmark i henhold til projektbeskrivelsen 7/9

233 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering behandlingsvejledning direkte. Sygeplejerskerne har og fortsat udbygger de faste samarbejdsstrukturer omkring borger på: a. Plejecentre/ Midlertidige pladser b. Hjemmeplejen Sygeplejerskerne stiller sig til rådighed for kompetenceudvikling af medarbejdere på ældreområdet Faste faglige fora med henblik på løsning af borgernes sundhedsproblemer ud fra en rehabiliterende vinkel, så borgerne oplever sammenhæng i forløbene. I samarbejde med ældreområdet udvikle det tværfaglige samarbejde, f.eks Træffetider, Kompetenceudvikling og Tværfaglige samarbejdsmøder med henblik på kompetenceudvikling af frontpersonale. Udvikle og implementere værktøj til tidlig opsporing af sygdom, og værktøj til hvordan der skal handles på observationer. Opfølgning af forløb Øget brug af telemedicin og velfærdsteknologiske løsninger Positiv udvikling i implementering og brug af digitalt værktøj og systematisering af dokumentation. Fortsætte afprøvning og implementering af I-pads Øget fokus på velfærdsteknologiske løsninger Dokumentation af hjemmesygeplejen (KL partnerskabsprojekt) At Varde kommune og de øvrige kommuner der deltager i projektet kan dokumentere udviklingen i Skal udarbejdes i projektgruppen for implementering. Besluttes og beskrives i det lokale implementeringsprojekt. 8/9

234 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Dokumentationspraksis der retter sig både mod kommunens behov for at udvikle, styre og prioritere indsatserne på hjemmesygeplejerskeområdet samt på det nationale behov for at kunne dokumentere udviklingen på hjemmesygeplejeområdet hjemmesygeplejen uanset, hvor i kommunen der leveres hjemmesygepleje. At et nyt dokumentationsgrundlag for hjemmesygeplejens virke understøtter de kommunale beslutnings og prioriteringsgrundlag. At Varde Kommune har implementeret anbefalingerne når projektet er afsluttet. Implementering af nyt omsorgssystem Styrket indsats i forhold til borgernes mestring og rehabilitering Et velfungerende arbejdsredskab med mulighed for systematisk dokumentation Flere selvhjulpne borgere Udarbejdes i projektgruppe Fokus på motivation til øget egenomsorg ud fra en sundhedspædagogisk og rehabiliterende tankegang Besluttes i projektgruppen Monitorering og opfølgning af forløb 9/9

235 Bilag: Aftalestyring Hjælpemiddeldepotet Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

236 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Hjælpemiddeldepotet 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Hjælpemiddeldepotets værdigrundlag Gennem fælles ansvar at leve op til de krav og standarder der er beskrevet på hjælpemiddelområdet til glæde for borgere og samarbejdspartner. At se muligheder frem for begrænsninger og at vort arbejde bygger på ligeværdig kommunikation og respekt for hinandens syspunkter. Vi har fokus på kvalitet og effektivitet, og det at gøre hinanden bedre. Mission for Hjælpemiddeldepotet Hjælpemiddeldepotet forsøger hele tiden at skabe nogle rammer hvor borgeren er i centrum. Hele tiden gennem løbende evaluering af vores arbejdsprocedure. Vision for Hjælpemiddeldepotet Vi vil i vores fremadrettet arbejde fortsat have fokus på optimering af vores arbejdsgange, med fokus på at borgeren er i centrum. Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd den?? (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Hjælpemiddeldepotets mål og handleplan Budget for Hjælpemiddeldepotet Dok.nr /6

237 Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af Hjælpemiddeldepotet. Hjælpemiddeldepotet beskæftiger16 medarbejder fordelt på følgende 4 fagområder: Servicemedarbejder, håndværker, administrative og terapeuter. Herudover lidt aktuelt i forhold til de udfordringer der er for aftaleholderen. Hjælpemiddeldepotet er med i et projekt vedr. elektroniske låse system, hvor selve installeringen af det enkelte låse system tager længere tid en den gl. nøgleboks. Samt vi mangler en mulighed for akut opsætning af låse systemet. Derudover opleves det til tider at være en udfordring med bariatiske borgere. Mål for udvikling 2012 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: Optimering af samarbejdet mellem Team Hjælpemidler og Hjælpemiddeldepotet Udvikling af digitale løsninger Velfærdsteknologi 2/6

238 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering 1a. Optimere samarbejdet mellem Team Hjælpemidler og Hjælpemiddeldepotet 1a. Etablering af mødeforum med deltagelse af Team Hjælpemidler og Hjælpemiddeldepotet. 1a. Afholdelse af møde 4 x årligt. Deltagerfrekvens blandt fastansatte på 80 %. Aktuelle problemstillinger bliver dagsordensat og dermed taget stilling til. 1a. Antal af møder og deltagerfrekvens dokumenteres i referater. Der har været afholdt et møde, hvor håndbogens opbygning blev gennemgået. På dette møde blev der også aftalt at der ikke var et behov for yderlig gennemgang. 1b. Minimere fejl og tvivlsspørgsmål ved at alle fra Team Hjælpemidler og Hjælpemiddeldepotet kender gældende standarder og retningslinjer. 1b. Udarbejdelse af håndbog indeholdende gældende standarder og retningslinjer på hjælpemiddelområdet. 1b. Dokumentation af om bogen er udarbejdet. Håndbogen er blevet udarbejdet. Håndbogen vil blive opdateret 2 gange årligt. 2. Bedre service for borgere og samarbejdspartner. 2. At det bliver nemmere at komme i kontakt med hjælpemiddeldepotet for henvendelser vedr. reparationer, samt frigørelse af teknikker timer. 2. Udvidelse af telefon tiden, hvor borger og samarbejdspartner kan henvende sig i forhold til reparationer. Samt udarbejdelse af spørge guide for telefonpasser. 2. At vi ikke oplevere flere forgæves kørsler på rekv. vedr. reparationer. At der bliver frigivet teknikker timer til andet arbejde. Vi har udvidet vores telefontid til , Dok.nr /6

239 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering 3a. Udvikle og/eller implementere flere digitale løsninger i Hjælpemiddeldepotets regi. 3b. Virtuel forflytning. 3a. At Hjælpemiddeldepotet bliver en naturlig samarbejdspartner omkring digitale løsninger, når det vedrører Hjælpemiddeldepotets kompetenceområder. 3b. At undervisningen gennem digitale løsninger opleves som en mere kvalificeret undervisning af såvel afsendere og modtagere af undervisning. 3a. At Hjælpemiddeldepotet oplever øget efterspørgsel blandt virksomhederne vedr. samarbejde om digitale løsninger. 3b. Indgå i et projekt med digital undervisning. givet mulighed for at kunne lægge en besked på telefonsvare, samt skrive en mail. Derudover er vi med i et projekt hvor plejepersonalet på Lyngparken via smart phone kan give besked vedr. rep. af kørestole. Se doku a. At Hjælpemiddeldepotet i 2013 fortsat indtræder i konkrete projekter vedr. digitale løsninger, og at dette fortsættes eller øges i Med i et projekt med NFCteknologi. 3b. Vurdere om anvendelsen af digitale løsninger i undervisningen forbedre kvaliteten, effektiviteten eller interessen for undervisningen. Vi er kommet i gang, der har været afholdt møder med personalet på Carolineparken, hvor vi første omgang vil implementer det inden det skal implementeres i resten af kommunen. 4/6

240 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering 3c. GPS funktion i depot biler. 3c. Bedre mulighed for at depotmedarbejder kan se hvor bilerne er, når der kommer akut kørsler, samt mulighed for besparelse på brændstof. Dokumentation på hvor og hvornår vi har været på adressen. 4. Velfærdsteknologi. 4. Bedre arbejdsmiljø for vaske personalet. Sikre en ordentlig og ensartet vask af hjælpemidler. Hurtigere flow af hjælpemidler. 3c. Installation af GPS i alle depot biler. 4. Indkøb og installering af vaskemaskine til senge, kørestole, rollator, toiletstole og lign. 3c. Bedre udnyttelse af depot biler, samt personale. Besparelse på brændstof. Systemet er blevet taget i brug. 4. Forbedret arbejdsmiljø. At hjælpemidlerne hurtigere bliver klar til nye borgere. Vaskemaskinen blev installeret i August mdr. 5/6

241 Bilag 2 Budget 418 Hjælpemiddeldepot Indenfor rammen Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Rådgivning Rådgivning og rådgivningsinstitutioner /6

242 Bilag: Aftalestyring Psykiatri og Voksenservice Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

243 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Psykiatri og Voksenservice 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Psykiatri & Voksenservice`s værdigrundlag I Psykiatri & Voksenservice har vi sammen valgt nogle overordnede værdiord. De enkelte arbejdssteder skal uddybe ordenes betydning hos netop dem. De valgte værdiord er: respekt, ansvar-frihed, tillid, faglighed, samarbejde, humor, kommunikation. Vision for Psykiatri & Voksenservice Den fælles vision er En god arbejdsplads, hvor vi trives og har borgeren i centrum. Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd den?? (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed og Arbejdsmarked & Integration, hvor der i december måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. 1/5

244 Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af Psykiatri & Voksenservice Aftaleholderen beskæftiger 81medarbejdere, hvoraf 47 er fuldtidsstillinger fordelt på følgende fagområder: Myndighedsopgaver vedr. kontanthjælp, integration, sygedagpenge, psykiatri, socialt udsatte samt misbrugsområdet. Udføreropgaver vedr. bostøtte, drift af botilbud, drift af dagtilbud. Herudover lidt aktuelt i forhold til de udfordringer, der er på området: Vi står aktuelt overfor nogle store reformer på arbejdsmarkedsområdet i form af førtidspensions- og fleksjobreform, digitaliseringsbølger på sygedagpengeområdetog akutjobpakke. På socialpsykiatriområdet vil en førtidspensions- og fleksjobreform også få en stor betydning. Dertil kommer de løbende drøftelser med regionerne om opgaveglidning fra region til kommunerne og de udfordringer der følger heraf. Mål for udvikling 2013 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: - Implementering af Fleks- og Førtidspensionsreformen i hele virksomheden - Fortsat implementering af Strategi for voksne borgere med en sindslidelse - Planlægning og etablering af nyt botilbud for sindslidende - Gennemførelse af Projekt Brug For Alle - Udarbejdelse og implementering af BUM-model - Fortsat udvikling og driftseffektivisering af virksomheden til gavn for borgerne. 2/5

245 Aftalens mål- og indholdsdel Bilag 1 Mål for udvikling 2020 mål Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Der evalueres på målet senest ultimo 2013, for en status på målopfyldelsen. Evalueringen sker ved: Borgeren i centrum Brugertilfredshed Ingen klager over sagsbehandler Borgeren oplever reel meddindragelse Øget grad af selvhjulpenhed Fokus på kommunikationsmetoder og indhold/sprogbrug i skriftlige afgørelser. Vi tilpasser kontinuerligt vores tilbud til borgerens behov vi skal matche det der efterspørges. Evt. klager vurderes løbende ifht hvad vi kan gøre bedre Lave stikprøvekontrol ifht brugertilfredshed, herunder også fra samarbejdspartnere Inddragelse af frivillige Arbejde sammen på tværs Godt arbejdsmiljø Vi har udviklet og udvidet samarbejdet med frivillige. Samarbejde på tværs er blevet et fast, naturligt element i hverdagen. Vores trivselsundersøgelser viser at arbejdsmiljøet er godt. Vi får glade smileys af tilsynsmyndigheder. Afholde dialogmøder med frivillige ifht forventninger og ønsker. Udnytte fysiske rammer og muligheder bedre/mere end i dag. Kontinuerligt fokus på at udnytte fordele ved at samarbejde på tværs både internt og eksternt. Deltage i Helhedsplan for Boulevardbebyggelsen. Fokus på forbedringspotentiale beskrevet i trivselsundersøgelser. Opprioritering af MUS og kompetenceudviklingsplaner Lave en samlet oversigt over hvilke områder der har tilknyttet frivillige Tages løbende op på ledermøde og personalemøder til vurdering og evaluering. Evaluering af Trivselsundersøgelses resultat i den kadence som det er aftalt i Sikkerhedsgruppen. 3/5

246 Mål for udvikling 2020 mål Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Der evalueres på målet senest ultimo 2013, for en status på målopfyldelsen. Evalueringen sker ved: Faglig kvalitet i arbejdet og faglig udvikling Synligt gennemskueligt serviceniveau Velfærdsteknologi Vi er fagligt klædt på til de lovmæssige udfordringer vi møder. Vi har et tilgængeligt ydelseskatalog. Vi har implementeret Bestiller Udfører Modtager model sammen med Social & Handicap. Vi har etableret et ambassadør-korps som er motivator og igangsætter for at udvikle brugen af velfærdsteknologi for målgruppen, Vi deltager i relevante temdage mv. Vi sikrer mulighed for løbende relevant kompetenceudvikling Der er udarbejdet handleplan på specialområdet for arbejdet. Der er beskrevet herom i Strategien. Der vil i løbet af 2013 blive udarbejdet en nærmere handleplan, Evalueres på personalemøder samt i Trivselsundersøgelse og på MUS. Evaluering sker løbende på styregruppemøder Ledergruppen evaluerer sammen med ambassadørgruppen 2 gange årligt. Det nære sundhedsvæsen Førtidspension- og fleksjobreform Vi deltager i diverse relevante fora og bidrager med input og sparring til udvikling af området. Vi har fået etableret et velfungerende Rehabiliteringsteam og styregruppens overordnede mål følges planmæssigt Stabens handleplaner ifht Det nære sundhedsvæsen følges Der er udarbejdet kommisorium og beskrivelse af organisering. Der evalueres i henhold til de aftalte evalueringsprocesser på de enkelte områder beskrevet i sundhedsaftaler mv. Der evalueres løbende på styregruppe og arbejdsgruppemøder. 4/5

247 Bilag 2 Budget 603 Psykiatri og Voksenservice Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til voksne med særlige behov Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Indenfor rammen Sundhedsområdet Sundhedsudgifter m.v Sundhedsfremme og forebyggelse Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Tilbud til voksne med særlige behov Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45,97-99) Beskyttet beskæftigelse ( 103) 20 2 Udenfor rammen Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til voksne med særlige behov Botilbud for personer med særlige sociale problemer( ) Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede(sundhedslovens 141) Behandling af stofmisbrugere(efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) /5

248 Bilag: Aftalestyring Center for Sundhedsfremme Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

249 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Værdigrundlag Der arbejdes ud fra Varde kommunes værdihus Mission Fagligt kraftcenter for forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering med fokus på det hele menneske, dets viden, ressourcer, og handlekompetencer Vision Den overordnede vision for arbejdet på Center for Sundhedsfremme er, at fremme sundheden og forebygge sygdom. Sundhedsfremmearbejdet retter sig særligt mod statistisk set sårbare grupper og socialt udsatte herunder ufaglærte, ældre, misbrugere, personer med anden etnisk baggrund end dansk og udsatte børn og unge. Derudover arbejdes der for at skabe fora, viden og motivation, der gør det muligt for alle kommunens borgere, at være fysisk aktiv og leve sundt blandt andet i hjemmet, i naturen, på arbejdspladsen og i nærmiljøet. Fokus på sundhedsfremme handler ikke blot om den fysiske sundhed, men også om den enkelte borgers livskvalitet og trivsel. Sygdomsforebyggelsesarbejdet er i særlig grad rettet mod borgere med stor risiko for livsstilsbetingede sygdomme, kronisk syge. Det ønskes, at forebygge følgesygdomme og komplikationer i forbindelse med sygdomsforløb eller kronisk sygdom, gennem en effektiv rehabiliteringsindsats. 1/8

250 Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd den?? (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Kvalitetsstandarder for træning efter 140, 140a sundhedsloven, 86 serviceloven Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af aftaleholderen Aftaleholderen beskæftiger ca. 35 fuldtidsstillinger fordelt på 15 fagområder. Der udgår personale fra Carolineparken Varde, Aktivitetscentret Ølgod, Medborgerhuset og Ringkøbingvej 32 Varde. For 2013 vil det nære sundhedsvæsen og de indsatser der er forbundet dermed fylde en del i centrets opgaveportefølje, ikke mindst indførelsen af døgnrehabiliteringsafdelingen og indsatsen mod KOL. Det nære sundhedsvæsen er dog ikke kun sygdom og sygdomsforebyggelse, men også sundhedsfremme og livskvalitet, hvorfor indsatser fra fx Medborgerhuset i høj grad bidrager til opgaveløsningen, og den vigtigste medspiller er borgerne selv. Mål for udvikling 2013 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: 2/8

251 Fokus på levering af træning af høj kvalitet og de forbundne udfordringer med indførelsen af døgnrehabilitering, herunder indførelse af velfærdsteknologiske metoder. Udviklingen af det digitale sundhedscenter Understøtter digitaliseringen generelt i den kommunale opgaveløsning og i forhold til at opkvalificere borgerne til at være digitale borgere. OPI om kræfttilbuddet Indsatser i forhold til forebyggelsespakkerne i det omfang de hører under Centerets naturlige opgaveportefølje. Inddragelse i udvikling af kommunale tilbud som følge af ny pension og flexlov. Den reviderede demensstrategi udarbejdelse af relevante handleplaner i samarbejde med ældreområdet Fortsat fokus på inddragelse af frivillige i opgaveløsning hvor det giver mening Understøttelsen af en øget indsats på det nære sundhedsvæsen herunder især rehabilitering og KOL. 3/8

252 Mål for udvikling Fokus på levering af træning af høj kvalitet og de forbundne udfordringer med indførelsen af døgnrehabilitering, herunder indførelse og udvikling af velfærdsteknologiske metoder. Etablering af digitalt sundhedscenter Understøtte kommunens digitaliseringsstrategi Fokus på implementering af forløbsprogrammer herunder OPI kræftrehabilitering. Forebyggelse pakker CFS understøtter opgaveløsningen i det omfang det giver mening i forhold til opgaveporteføljen Aftalens mål- og indholdsdel Succeskriterier/ tegn på en Handleplaner positiv udvikling Høj brugertilfredshed Kliniske retningslinjer APV viser trivsel blandt personalet veluddannet personale Høj antal brugere på virtuel træning At der er skabt en digital platform til egnede opgaver At Varde kommune indgår i projekt med region om udvikling af digitale tilbud At Medborgerhusets frivillige prioriterer indsatser i forhold til at borgerne bliver digitale borgere At der ved de forebyggende hjemmebesøg tales om digitale løsninger At centret deltager positivt i udvikling og implementering af resultater fra OPI Der arbejdes fortsat med projektplaner for alle nye tiltag At der i kortlægningen af indsatser på forebyggelsespakkerne er fokus på hvilke opgaver CFS kan og skal løse Projektplan for virtuel træning, projektplan projektplan for det nære sundhedsvæsen og projektplan for KOL indsatsen, Projektplan for det digitale sundhedshedscenter lokalt samt regionalt Der uddannes frivillige som superbrugere til at være digitale ambassadører der foreligger ingen helhedsplan på området Kortlægning af forebyggelses pakker Diverse projektbeskrivelser på CFS Evaluering Jvf. Projektplanerne At der er digitale tilbud til borgerne Monitoreres på antal hold Afhængig af helhedsplan Indgår i projektplanerne internt, den centrale evaluering hører under staben Handleplaner for demensstrategien Der skal udarbejdes nye Skal udarbejdes Vil fremgå af nye 4/8

253 Mål for udvikling Frivillighed som en del af opgaven Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling handleplaner i forhold til den reviderede demensstrategi Fortsat højt medlemskab/aktivitet på Medborgerhuset Frivillige med i Døgnrehabilitering? Handleplaner Iværksætte udvalg på Medborgerhuset til at fastholde og igangsætte nye aktiviteter Evaluering handleplaner Optælling af medlemstal og aktiviteter Det nære sundhedsvæsen Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Udvikling af Det Nære Sundhedsvæsen i Varde kommune generelt CFS vil understøtte rehabiliterende indsatser, Fald i antallet af forebyggelige (gen)indlæggelser. Reduktion af 83 ydelser. Øget kompetenceniveau hos sygeplejersker og plejepersonale. Reduktion i fejl og forbedringstiltag for at undgå fejl (UTH og embedslægetilsyn). At borgerne har en hensigtsmæssig Projektplan for det nære sundhedsvæsen v. staben Diverse projektbeskrivelser i forhold til patientuddannelser Der foretages en overordnet monitorering af udviklingen på området herunder kommunens forbrug af regionale sundhedsydelser, herunder den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering, hjemmepleje- og sygeplejeydelser. Monitoreringen foretages systematisk og formidles med faste intervaller med opstart i 2013 v. staben 5/8

254 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering herunder også indsatser der styrker borgernes mestringsevne og kompetencer sundhedsadfærd og bedre livskvalitet på trods.. Døgnrehabilitering - intensivering af rehabiliteringsindsatsen på Carolineparken KOL-indsats Primær forebyggelse af KOL gennem rygestop og rehabilitering af KOL patienter Sygepleje-/terapeutfaglig indsats på plejecentrene styrke kvaliteten og understøtte det hverdagsrehabiliterende arbejde Borgerens livskvalitet og funktionsniveau skal fastholdes og gerne forbedres i højere grad end i dag. En tidlig forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats vil betyde at den enkelte borgers livskvalitet forbedres og give færre (gen)indlæggelser. Døgnrehabiliteringspladserne skal fungere som midlertidige pladser hvor (ældre) borgere. med fysiske eller psykiske problemer tilbydes et intensivt rehabiliterings- og genoptræningsforløb, Der også vil være fokus på overgangen til borgernes eget hjem. For at opretholde det opnåede funktionsniveau, når borgeren er hjemme i eget hjem igen, vil der blive visiteret til hverdagsrehabilitering. KOL-indsatsen bygger på en tidlig opsporing således at behandling og forebyggelse sættes ind på et så tidligt tidspunkt som muligt. En del af indsatsen går på uddannelse af sundhedspersonalet, som er tæt på borgeren. Den styrkede sygepleje- og terapeutfaglige indsats vil bestå dels af en praksisnær, rådgivende funktion og en konsulentfunktion med fokus på indsatsområder hvor der er behov for at øge kvaliteten. 6/8

255 Aftaleholderens VISIONKORT eller andet grafisk materiale 7/8

256 Bilag 2 Budget 402 Sundhedscenter Indenfor rammen Sundhedsområdet Sundhedsudgifter m.v Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 88 Sundhedsfremme og forebyggelse Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede 4 Udenfor rammen - 100% overførsel Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede /8

257 Bilag: Aftalestyring Paraplyen Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

258 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Cafe Paraplyen Med udgangspunk i det kristne menneskesyn at et hvert menneske er skabt i guds billede og elsket at f ham. Ethvert menneske er derfor ubetinget værdifuldt og har ret til et værdigt liv og krav på en menneskeværdig behandling. I Paraplyen har omsorgen for den svage den højeste prioritet. At støtte og hjælpe Mission for Cafe Paraplyen Familier samt enkeltpersoner med særlige sociale vanskeligheder. Enhver, der har brug for at deltage i et accepterende og aktiverende social fællesskab. Personer, der har problemer med misbrug af alkohol og andre rusmidler ensomme Personer med ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Missionen opfyldes ved på Den Danske Folkekirkes grund at yde en social og diakonal indsats, der kan bidrage til at skabe værdige kår for mennesker. Vision for Cafe Paraplyen At skabe et alkoholfrit miljø, der er åbent for al le. At hjælpe og støtte mennesker med problemer gennem hjælp til selvhjælp. At tilbyde forebyggende, oplysende og opsøgende arbejde til personer, der er truet af alkoholmisbrug og andre former for misbrug. At åbne mulighed for at inddrage mennesker i et aktivt fællesskab også arbejdsfællesskab. Dok.nr /3

259 Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftalen er beskrevet i følgende dokumenter: Principper for aftalestyring 2007, vedtaget af Varde Kommunes Byråd den 28. august 2007 dok. Nr , 69580, Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MEDaftalen Dok. Nr (Aftale af 14. oktober 2010) Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af Cafe Paraplyen Aftaleholderen beskæftiger 5 fuldtidsstillinger fordelt på 3 fagområder. Cafe Paraplyen er et socialt værested under KFUM s sociale arbejde i Danmark. Vores målgruppe er fortrinsvis alkoholikere, med også andre misbrugsgrupper, psykisk syge og socialt svagtstillede mennesker bruger cafeen. Dagligt besøges cafeen af personer. Cafeen er et rusfrit miljø, fortrinsvis drevet af frivillige. Disse frivillige medarbejdere er halvdelen plukket blandt Paraplyens brugere. Derfor er vores kerneydelse Omsorg for den enkelte. Derudover har vi uddeling af antabus, rent værktøj, terapeutiske samtaler for alkoholmisbrugere og pårørende, aktiviteter for sårbare kvinder, strikke, sy, film og læsegrupper, ferieture for sårbare familier, udflugter for frivillige og brugere, foredrag og fællesspisning. Der har været stor aktivitet i det nyetableret Koppen/Igenbrug (socialt økonomisk virksomhed) dels med drift af de 2 butikker, personalepleje af de 10 medarbejdere (forskellige jobordninger), samt de 15 nye frivillige medarbejdere. Pt. er der ansat en person i flexjob og fra 1. januar en person i skånejob. Mål for udvikling 2013 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på Socialt økonomi og inddragelse af virksomheder og erhvervslivet samt enkeltpersoner i socialt arbejde. 2/3

260 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Indsatsområder Omsorg som metode Fastholdelse af frivillig medarbejdere Opmærksomhed på den enkelte Personalemøder Udviklingskurser Aktiviteter Tid til samtale En løbende proces, som er Paraplyens eksistens grundlag. Ferie med fremtid Udsatte familie får gode aktive oplevelser En årlig ferie for udvalgte familie. En evalueringsdag med aktiviteter. En fotoalbum med feriebilleder. Et 4-årig projekt i samarbejde med Cafe Parasollen i Haderslev, Cafe Perlen i Nykøbing Mors og Cafe Paraplyen i Varde. Sårbare Kvinder At give Paraplyens kvindelige brugere et løft i selvopfattelse og selvværd. En dag i ugen i aktivitet kun for Kvinder. Temaer: Farve og stil kost og krop familieliv og arbejdsliv sjæl og krop. Et 2-årig projekt med midler fra PUF. Evalueres gennem hele perioden gennem skaleret spørgeskema om tilfredshed og udbytte og på alder, sociale status osv. Social økonomisk arbejdsmarkeds projekt. Indsats i udkanten Mulighed for inddragelse af frivillige. Aktiveringspladser for matsgruppe 2, og personer i andre jobsordninger. Tjene penge til geninvestering i socialt arbejde. Videreførelse og konsolidering af butikkerne Igenbrug/koppen. Frivillige bliver det bærende element. Inddragelse af aktiverede m.m. Inddragelse af virksomheder med hensyn til praktikpladser og evt. andre opgaver. (bestyrelsespladser). Investeringsmidler kan f.eks. anvendes til kortvarige ansættelser af personer, som har svært ved i at fastholde i ordinært job. 4-årig projekt med tilskud fra beskæftigelsesministeriet. Tilskud fra LBR. Aftale med jobcenteret om 4 aktiveringsplader. Evalueres af Deloitte årlig med hensyn til afklaring af aktiverede til job eller andet. Dok.nr /3

261 Bilag: Aftalestyring Genoptræningscenter Lunden Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

262 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Genoptræningscenter Lunden 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Aftaleholderens (navn anføres) værdigrundlag Lunden s værdigrundlag bygger på følgende: På Bo-og genoptræningscentret Lunden har vi et menneskesyn, hvor vi tror på at hvert menneske er enestående, og alle er lige værdige at menneskets udvikling sker i et samspil med omverdenen at mennesket udgør et hele. Det vil sige at mennesket er sammensat af en fysisk, en psykisk, en social og en åndelig del, hvor hvert enkelt område ikke kan betragtes isoleret. Vi vil være et kompetent, udviklende og udfordrende sted for såvel beboere, medarbejdere og pårørende. Lunden skal være præget af ordentlighed, samarbejde, tillid, ansvarlighed, dialog, information, åbenhed, livsglæde, optimisme og interesse for de mennesker, vi omgås. Mission for aftaleholderen (navn anføres) På Lunden har vi ikke en defineret og nedskrevet mission. Vision for aftaleholderen (navn anføres) På Lunden har vi ikke en defineret og nedskrevet vision. 1/8

263 Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd den?? (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Budget Bo-og genoptræningscentret Lundens budget danner den økonomiske ramme for Lundens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af Bo-og genoptræningscentret Lunden. Lunden beskæftiger 71,13 medarbejdere omregnet i fuldtidsstillinger - fordelt på 9 fagområder. Lundens opgave er at yde genoptræning og vedligeholdende træning til borgere over 18 år, som har pådraget sig en hjerneskade. Vi er et botilbud til 30 borgere og leverer støtte efter Servicelovens 107 og 108 samt 105 i Lov om almene boliger. Lunden tilbyder endvidere samværs-og aktivitetstilbud til senhjerneskadede i kommunen 104, og vi leverer hjemmestøtte til samme målgruppe ( 85). Derudover tilbyder vi vederlagsfri fysioterapi til hjerneskadede borgere. Lunden s udfordring er at der fornemmes en vigende efterspørgsel på pladserne, formentlig fordi kommunerne ønsker at løse så mange opgaver som muligt i egen kommune. Vi oplever også at de opgaver, som kommunerne beder os løse, er meget mere komplekse end tidligere, hvorfor der stilles større krav personalets viden og kompetence. Samtidig med øget kompleksitet i opgaveløsningen hører vi, at der fra de henvisende kommuner er et ønske om en lavere takst. Krav, forventninger og økonomi er en udfordring, som vi kommer til at skulle forholde os til i den kommende tid. Lunden har i forbindelse med etableringen af LivingLab Varde fået en stor og spændende udfordring. Vi skal derfor fortsat have fokus på velfærdsteknologiske løsninger både internt i egen organisation og eksternt i Varde Kommune. 2/8

264 Mål for udvikling 2013 Lunden har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er i perioden særlig fokus på: - Velfærdsteknologi - Opgaver, ressourceudnyttelse og økonomi. 3/8

265 Aftalens mål- og indholdsdel Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Velfærdsteknologi Lunden har i 2012 etableret LivingLab Varde, og projektet løber frem til sommeren Der er i projektbeskrivelsen opsat nogle mål for LLV, som handler om at der skal etableres - 5 årlige projektsamarbejder - 5 årlige modulbaserede undervisningsforløb - 12 årlige ½dags efteruddannelsesforløb i samarbejde med andre kommunale institutioner indenfor velfærdsteknologiske løsninger - løbende matchmakingsarrangementer. Lunden ønsker fortsat at være drivkraft i LLV, og vi forventer fortsat at være på forkant med den velfærdsteknologiske udvikling. Succeskriteriet er at vi som minimum får gennemført de mål, der er beskrevet i projektet. Succeskriteriet er også, at både Lundens medarbejdere, øvrige medarbejdere i kommunen, borgerne og virksomheder, der leverer velfærdsteknologiske løsninger, samt uddannelsesstederne benytter LLV, og udtrykker tilfredshed med det. Der skal fortsat skabes opmærksomhed omkring LLV gennem avisomtale, arrangementer, besøg o.l. Der skal gøres en indsats i forhold til at få øvrige institutioner i Varde Kommune til at benytte LLV. Der skal gøres en indsats i forhold til at få virksomheder, der leverer velfærdsteknologiske løsninger, til at fremvise deres produkter i LLV. Der skal laves aftaler med uddannelsesstederne i forhold til brugen af LLV, og Lunden s bidrag i forhold til undervisning i velfærdsteknologi. Der skal træffes aftaler vedr. evt. mulighed for at borgere i kommunen kan besøge LLV, og afprøve teknologierne. Herunder skal drøftes åbningstider, hvordan henvender man sig, hvem der fremviser teknologierne osv. Der er i forbindelse med LivingLab Vardeprojektet nedsat en styregruppe, og denne styregruppe får naturligvis en central rolle i forhold til den løbende evaluering. Med udgangen af 2013 kan man anmode de øvrige institutioner i kommunen om en tilbagemelding på, - hvor ofte man har benyttet LLV - om LLV har bidraget med ny viden til virksomhederne - om LLV har skabt øget fokus og interesse for at benytte velfærdsteknologiske løsninger - om man har været tilfreds med den hjælp, vejledning og undervisning man har modtaget i LLV-regi. Der skal i slutningen af 2013 laves en opgørelse på om de skitserede mål i projektbeskrivelsen er nået. 4/8

266 Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Der skal træffes aftaler med øvrige institutioner i kommunen om hvordan - vi sikrer vidensdeling - de velfærdsteknologiske løsninger, der bliver benyttet rundt omkring, bliver synlige og kendte af alle - hvordan man låner/udlåner velfærdsteknologi til LLV Evaluering Selvvalgt arbejdstid Vi har gennem nogen tid drøftet muligheden for en mere fleksibel udnyttelse af personalets arbejdstid. Målet er at skabe en fleksibilitet som - gavner virksomheden - tager højde for vore beboeres behov - højner personalets tilfredshed Vi har afholdt temadag med et firma, som sælger en it-løsning, der tager højde for ovennævnte. Samtidig er en anden kommunal virksomhed i gang med et udviklingsprojekt i samme retning, hvilket vi følger med stor interesse. Vi skal nu vurdere på pris, kvalitet ved den ene eller anden løsning og forventet udbytte. Inden vi foretager os yderligere, skal vi naturligvis have vurderet, om vi har de nødvendige økonomiske forudsætninger for at iværksætte projektet, og vi skal have vurderet om investeringen tjenes ind via den øgede fleksibilitet og bedre ressourceudnyttelse. Vi har nået vores mål, når vi har truffet beslutning om hvilket system vi vil vælge det færdigetablerede eller det system, der er under udvikling. Vi skal inden sommeren 2013 beslutte om vi har råd, og i givet fald hvilken løsning vi vil vælge. Når dette er gjort, skal vi i dialog med de faglige organisationer vedr. arbejdstidsregler, lokalaftaler m.v. Derefter skal vi igangsætte kursusforløb for medarbejderne i at benytte systemet, og vi skal lave en plan for implementeringen. Evalueringen skal foregå ved løbende dialog med medarbejderne, i MED-regi og på ledermøder. Endelig skal der ske en vurdering på om udgiften reelt er blevet dækket via øget fleksibilitet og bedre udnyttelse af personaleressourcerne. 5/8

267 Succeskriterier/ tegn på en Handleplaner positiv udvikling Vi har nået vores mål, når vi har fået truffet de nødvendige aftaler med de faglige organisationer med hensyn til arbejdstidsregler m.v. Evaluering Vi har nået vores mål, når vi i 2013 har fået igangsat de første initiativer til opstart af selvvalgt arbejdstid. Omkostningsniveau set i relation til Lunden s takst. I forbindelse med den lidt vigende efterspørgsel på Lunden s pladser, har vi fundet det nødvendigt at kigge på vores omkostningsniveau. Målet er at få en grundig vurdering af vores udgifter, i håbet om at vi kan finde nogle besparelser, som kan nedbringe vores takst uden at det påvirker kvaliteten af vores kerneydelser. Vi har en forestilling om at en lavere takst kan betyde at kommunerne vil finde vores tilbud mere økonomisk attraktivt. Målet er selvfølgelig også, at vi fortsat kan levere terapeutisk træning, socialpædagogik og pleje af høj faglig kvalitet. Endelig er det vores mål, at vi sammen med Staben Social, sundhed og beskæftigelse skal Succeskriteriet er at vi inden sommeren 2013 har fået foretaget en gennemgang og analyse af vores budget. Succeskriteriet er at vi inden budgetvedtagelsen for 2014 har vurderet om der kan findes besparelser, som ikke berører vores kerneydelse. Succeskriteriet er at vi sammen med Staben har truffet beslutning vedr. Advisory Board, og såfremt vi bliver enige om at det er en brugbar vej at gå, så træffe beslutning om hvem der skal indgå i dette. Vi vil undersøge hvilken takst, der er på sammenlignelige boog genoptræningstilbud. Ud fra dette vil vi forsøge at ligge os på et takstmæssigt niveau, som vi forestiller os kan være mere attraktivt for kommunerne end det nuværende niveau. Med udgangspunkt i en evt. lavere takst, vil vi bede Staben Økonomi lave en beregning på hvor stor en besparelse vi skal finde, for at nå denne takst. Vi vil under hele forløbet holde øje med at vores faglighed ikke forringes væsentligt. Vi vil i forløbet holde tæt Evalueringen skal foregå ved at vurdere om - vi har nået at få gennemgået og analyseret budgettet inden sommeren vi inden budgetvedtagelsen for 2014 har et forslag til et fremtidigt budget for Lunden, og dermed en fremtidig takst. 6/8

268 drøfte muligheden for at nedsætte et Advisory Board bestående af nogle af vore kunder således at vi i et samarbejde med dem, kan tilpasse Lunden s tilbud til de konkrete ønsker, der måtte være i kommunerne, samt komme i dialog med dem om takst og kvalitetsønsker. Redigering og nyskabelse af Lundens hjemmeside Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner kontakt til/medinddrage Staben Social, sundhed og beskæftigelse, for at sikre at vi har opbakning, og at der er enighed i de beslutninger, der træffes. Advisory Board vil ligeledes indgå som sparringspartner i forhold til takst og kvalitet på Lunden. Evaluering Målet er at få gennemgået og redigeret Lunden s hjemmeside så den fremstår opdateret, spændende og informativ. Succeskriteriet er at vi inden udgangen af 2013 har fået gennemgået vores hjemmeside, og har fået ændret i opsætning og indhold. Vi nedsætter en arbejdsgruppe, som får til opgave at udarbejde en ny hjemmeside gerne med hjælp fra KomUd. Ledergruppen vil sammen med arbejdsgruppen løbende vurdere indholdet i den nye hjemmeside, således at vi hen ad vejen får siden tilrettet og ændret. 7/8

269 Bilag 2 Budget 412 Lunden Indenfor rammen Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til voksne med særlige behov Botilbud til længerevarende ophold ( 108) 2 Udenfor rammen Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til voksne med særlige behov Botilbud til længerevarende ophold ( 108) /8

270 Bilag: Aftalestyring Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

271 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenters værdigrundlag Menneskesyn Fundamentet for Danske Diakonhjem er, at yde omsorg for medmennesker med udgangspunkt i det kristne livs- og menneskesyn. Det betyder, at vi: betragter ethvert menneske som unikt, skabt og værdifuldt, styrker det enkelte menneskes identitet og ligeværd, respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis, imødekommer det hele menneskes behov for både fysisk, psykisk, social, kulturel og åndelig omsorg, giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere. Mission for aftaleholderen Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter Danske Diakonhjem er en selvejende institution, hvis formål er, som en del af folkekirkens diakoni, at yde omsorg og pleje ved at drive plejehjem / friplejehjem, hospicer, botilbud og varetage beslægtede opgaver og servicefunktioner. Vision for Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter At være førende aktør og et attraktivt alternativ inden for sit kerneområde. Det betyder: At fundamentet for vores opgaveløsning er det kristne livs- og menneskesyn. 1/6

272 At ordentlighed, god kvalitet og konkurrencedygtig pris vil kendetegne os som samarbejdspartner. At vore omsorgs- og plejemiljøer vil udgøre hjemlige og moderne rammer for et godt liv for beboerne og et godt arbejdsliv for medarbejderne. At Danske Diakonhjem vil være en eftertragtet arbejdsplads, der har fokus på rummelighed, kompetenceudvikling og muligheden for fleksible arbejdstider til medarbejderne. At frivillige hjælpere vil blive budt velkomne i det daglige fællesskab, værdsat og anerkendt for deres særlige bidrag til det gode plejehjemsliv for beboerne. Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd den?? (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune Eget Samarbejdsudvalg Budget for aftaleholder Kvalitetsstandarder Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Aftaleholder har endnu ikke modtaget budget for Kort beskrivelse af Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter Aftaleholderen beskæftiger ca. 70 medarbejdere fordelt indenfor social- og sundhedsområdet. Vi har 38 lejligheder samt 4 midlertidigt ophold, fordelt på 4 bo-enheder. Vi har egen køkkenproduktion i samtlige 4 bo-enheder. Vi har en aktivitetsenhed med plads til 10 daghjemsbrugere, samt åbent dagcenter for +60- årige. Mål for udvikling 2013 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål: Velfærdsteknologi Frivillige Faglig udvikling Sundhedsfremme 2/6

273 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Velfærdsteknologi: I.T. arbejdstidstilrettelæggelse: Danske Diakonhjem har nedsat en arbejdsgruppe mhp at finde et system til arbejdstidstilrettelæggelse, hvor medarbejderne selv kan administrere dette. Touch skærm med eget log-in. Nyt omsorgssystem: Nyt system skal implementeres, så samtlige medarbejdere kan benytte det nye system Frivillige: Nisselav: Vi nedsætter en arbejdsgruppe, som planlægger et lav, som skal producere nisser til julepynt til huset. Der skal inddrages folk fra nærmiljøet/frivillige. Aktiviteten skal foregå x én/måned på hjemmet, således at beboere er med i aktiviteten, om end ikke aktivt, da passivt. Kvalitet i arbejdet: Fladere struktur/kontaktpersonssystem: Vi vil arbejde på at udvikle og forbedre vores kontaktpersonssystem til Succeskriterier/tegn på en positiv udvikling Når system er valgt, ønsker vi at være forsøgsgruppe i forhold til afprøvning At samtlige medarbejdere bliver fortrolige med, og kan begå sig i systemet Ca. 15 medlemmer. Der skal produceres nisser + rekvisitter til hele huset. Evt. foregå over to år. - At medarbejderne oplever øget ansvar, jobberigelse og trivsel. - At beboerne opnår ekstra god kontakt til deres kontaktpersoner. - At kommunikationen til Handleplaner Der bliver tale om en proces i løbet af året. Vi afventer I. T- afklaring Undervisning påbegyndes efter sommerferien Information til nytårskur medio januar. 1. møde ultimo januar -Organisationsændring afskaffelse af gruppelederordning. -Arbejdsgruppe vedr. indflytningssamtaler. - Nye funktionsbeskrivelser Evaluering Uvist, om forløbet strækker sig ind i 2014 Alle bør være igennem inden 31/ Slutningen af 2013 evaluering på status. MUS/Grus efter sommerferien. Tilfredshed hos beboerne (Undersøgelse/tilbagemeldinger) 3/6

274 beboerne. pårørende optimeres og gøres lettere. - Køre kontaktpersonssystemet i stilling. Faglig udvikling: Uddannelse af førstehjælpsinstruktører: Vi har søgt Trygfonden om uddannelse af 2 førstehjælpsinstruktører på stedet. Det er nytænkende at have sine egne instruktører. Alle nye medarbejdere vil da kunne tilbydes et kursus, i lighed med at vi tilbyder lift- og voldsforebyggelseskørekort til alle nye. Der er løbende behov for opdatering indenfor området og det er ofte en bekostelig affære. Faglig udvikling: Voldsforebyggelseskørekort: Vi har i 2012 uddannet en voldsforebygger på stedet, som er aktiv i forhold til at forebygge samt tackle vold på arbejdspladsen. Voldsforebyggeren skal arrangere voldsforebyggelseskørekort til alle nye som nuværende medarbejdere, i lighed med vores liftkørekort. Vores demensressourcepersoner arbejder tæt sammen med voldsforebyggeren. Sundhedsfremme: Rygepolitik: I marts 2013 træder vores nye rygepolitik i kraft. Der At alle medarbejdere, nye som ældre i gårde oplever tryghed i forhold til at kunne udføre korrekt førstehjælp, når påkrævet. At medarbejderne føler sig bedre rustet mht. forebyggelse af vold. At de, som ønsker at stoppe med rygningen, får tilbudt hjælp til dette. De to instruktører regner med at påbegynde uddannelsen i foråret 2013 Gives der afslag fra Trygfonden, agter vi selv at sponsere udgiften. Undervisningen af nuværende medarbejdere er planlagt til d. 17/ Fremadrettet vil voldsforebyggelses-kørekortet blive afviklet sammen med liftkørekortet. -En afdækning af, hvor mange som ønsker at stoppe. -Der skal planlægges et forløb i Ved udgangen af 2013 skal samtlige medarbejdere gerne været udstyret med et kursusbevis indenfor førstehjælp. MUS/Grus efter sommerferien. At samtlige medarbejdere bliver ikke-rygere. 4/6

275 må ikke ryges på matriklen eller i arbejdstiden. Som et led i at hjælpe medarbejderne med at stoppe med rygning, tilbydes forløb med rygestopinstruktør (både lokalt, samt opbakning fra sundhedsfremmeafdelingen) Faglig udvikling: Social Kapital: I 2012 har vi arbejdet med social kapital og de tre diamanter: Samarbejde, retfærdighed og tillid. Vi vil gerne fortsat arbejde med samarbejde og kommunikationsformen Assertion Brugeren i centrum: Reminiscens-stue: Vi vil gerne indrette en reminiscensstue til brug bl.a. når der arrangeres kaffebord i huset. Det føles bekendt og hjemligt for den ældre hukommelsessvækkede beboer at være i kendte omgivelser, som giver associationer. Godt arbejdsmiljø: Der skal laves en ny nattevagtsstruktur, som i større grad tilgodeser de forskningsresultater, som er fremkommet af europæiske forskere, omhandlende antallet af nattevagter, som værende direkte sundhedsskadeligt, hvis man har flere end 2 ad gangen. At vi bliver bedre til at samarbejde, at tale ordentligt, ligeværdigt og respektfuldt til hinanden. At beboerne får gode oplevelser i disse omgivelser Vi skal finde en løsning, som både tilgodeser medarbejderne, ledelsens ønsker for en sund arbejdsplads, samt forskernes resultater løbet af foråret (SU og rygestopinstruktør) - Opbakning fra ledelse og kolleger. Stormøde/event med DVD om assertion (John Cleese) mm. Det rigtige møbelarrangement skal findes. Vi skal på jagt efter gamle rekvisitter, som skal bruges. Processen starter op i januar, hvor en arbejdsgruppe nedsættes som det første. Processen vil forløbe over nogle måneder. Realistisk med et resultat, hvor påbegyndelse af ændring sker efter sommerferien MUS/Grus efter sommerferien. Det skal gerne stå færdigt med udgangen af året. Løbende evaluering, med fokus på vind/vind. 5/6

276 Vi kører p.t. med 7/7. Syv arbejdsnætter, 7 fridage. Nyt uddannelsessystem for elever træder i kraft 1. marts Sundhedsfremme: Danske Diakon har ny sundhedsordning fra 1. januar med Willis og sundhedsdoktor. Vi tænker den evt. udbygget med lokale tilbud i form af motion. På stedet har vi udpeget en sundhedsambassadør, som skal være primus motor mht. udbredelse og information om tilbud og tiltag. At der skabes klarhed over elevernes kompetencer og opgaver At medarbejderne oplever flere tilbud i forhold til forebyggelse og behandling. At medarbejdernes sundhed øges Evt. efteruddannelse af praktikansvarlige Vores lokale sundhedsambassadør fortæller om ordningen til vores nytårskur medio januar. Tilbud om sundhedsundersøgelser, helbredsundersøgelse og body-age til foråret. - Arrangement af fast gymnastik ved vores fysioterapeut i arbejdstiden (gratis) Afklaring inden sommerferien. Flertallet af medarbejderne støtter op om helbredsundersøgelser og gymnastik. 6/6

277 Bilag: Aftalestyring Borgerservice Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

278 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Borgerservice 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Borgerservice s værdigrundlag Vi arbejder på sammen med IT leverandører, borgere og brugere at udvikle de bedst mulige digitale løsninger til brug for håndtering af de opgaver som vi løser i Borgerservice. Vi har fokus på kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen og i mødet med borgeren. Mission for Borgerservice Borgerservice skaber rammer for at borgerne i takt med lovgivningens krav bliver i stand til at betjene sig selv digitalt. Vi arbejder Samtidig står vi til rådighed med råd og vejledning til borgerne når der opstår behov for det. Vision for Borgerservice Varde kommunes Borgerservice er moderne, sammenhængende og effektiv med borgeren i centrum Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd den?? (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Dok.nr /4

279 Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af Borgerservice Aftaleholderen beskæftiger 35 fuldtidsstillinger indenfor HK området. Vi har fornylig afgivet to opgaveområder (udbetaling af børneydelser og udbetaling af dagpenge i forbindelse med barsel) til Udbetaling Danmark. Pr. 1. marts 2013 overgår udbetaling af folke- og førtidspension og udbetaling af boligstøtte også til Udbetaling Danmark. Fremover skal medarbejderne i Borgerservice alene varetage rådgivning og vejledningsopgaven for de berørte borgere. I forbindelse med opgaveflytningen er medarbejderantallet i Borgerservice reduceret med 7,5 årsværk hvilket er mere end vi har brugt af ressourcer på at løse den del af opgaven der forsvinder. Når dette ses i lyset af, at vi samtidig leverer vores andel af de besparelser der er blevet pålagt det administrative område, herunder udmøntningen af Sparekataloget fra 2011 er vi under stort pres for at effektivisere og automatisere flest mulig arbejdsgange og rutiner. Som følge af beslutning i forbindelse med Sparekataloget har Direktionen godkendt at vores åbningstider for personlig betjening er ændret fra 1. januar således vi først åbner klokken hver dag. Åbningstiden for telefoniske henvendelser er uændret. En ændring der samtidig understøtter den vedtagne kanalstrategi. Mål for udvikling 2013 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på at øge borgernes anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger. 2/4

280 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Vi vil være blandt de førende kommuner i Danmark indenfor digital selvbetjening. Vi har et passende antal selvbetjeningsløsninger og vores andel af digitale borgere er højere end andre kommuner vi normalt sammenligner os med. Vi deltager på relevante konferencer for at holde os orienterede om hvad der sker på området. I samarbejde med eksisterende og nye IT leverandører om udvikling af nye løsninger. KL og digitaliseringsstyrelsen udarbejder min. en gang årligt landsdækkende oversigter der viser kommunernes digitale status. Resultatet af oversigten offentliggøres på KL s og Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. Vi vil være en attraktiv arbejdsplads så vi til stadighed kan rekruttere og fastholde de dygtigste medarbejdere. Vi fastholder vores sygefravær på det nuværende lave niveau. Vi får mange ansøgere når vi opslår stillinger. De nuværende positive tilbagemeldinger i forbindelse med trivselsmålinger fastholdes. Vi har en lav personaleudskiftning. Vi overholder de afsatte budgetter samtidig med at vi fastholder det fastsatte serviceniveau overfor borgerne. Vi arbejder med årlige kompetenceudviklingsplaner Vi holder MUS min. en gang årligt og er til stadighed lydhøre overfor den enkelte medarbejders ønsker om udvikling. Vi er meget opmærksomme på at markere og festligholde mærkedage ligesom vi prioritere sociale arrangementer. Vi foretager løbende trivselsmålinger og statusmålinger på sygefravær. Vi laver løbende tilbagemeldinger til MEDudvalget ift. MUS og KUP. Økonomi Vi prioriterer de afsatte Vi har løbende ressourcer med udgangspunkt budgetopfølgning, som i hvad der giver mest værdi behandles på møder i for borgere og den øvrige ledergruppen en gang månedligt. opgaveløsning. Budgetopfølgning er et fast punkt på MED møder. Varde kommunes borgere bliver blandt Vi opfylder de krav der er til Vi har ændret indretningen af Vi udarbejder månedlige Dok.nr /4

281 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering de mest digitale i Danmark borgernes digitale selvbetjeningsandel i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. vores lokale således, at det bliver tydeligt for borgerne at det er den digitale selvbetjening der er den primære for borgere i Danmark. Vi arbejder til stadighed på at tilbyde kurser for forskellige borgergrupper i brugen af digitale løsninger. Vi udbreder kendskabet til digital selvbetjening i vores pjecer, på vores hjemmeside og i breve og andet der sendes ud. oversigter over status på selvbetjeningsandelen bland borgerne i Varde kommune og sammenligner med andre kommuner. 4/4

282 Bilag: Aftalestyring Østbækhjemmet Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

283 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Østbækhjemmet 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Den selvejende institution Bofælleskabet Østbækhjemmets værdigrundlag Det kristne livs- og menneskesyn er det bærende værdigrundlag. Vi ønsker at formidle større ligeværd og bedre livskvalitet til brugerne ved at være et hjem med et forpligtende fælleskab. Medarbejderens opgave er at vise anerkendelse, loyalitet og faglighed. Mission At være et værdibaseret hjem for voksne med varigt psykisk og fysisk nedsat funktionsevne. Vision Østbækhjemmet stræber efter at give den enkelte borger et værdigt og indholdsrigt liv i et trygt hjem. Før 2020 ønskes en udvidelse evt. med andre boformer for nye beboere Generelle aftaleforhold Grundlaget er en driftsoverenskomst mellem Varde Kommune og den selvejende institution Bofællesskabet Østbækhjemmet af 30. juni Driftoverenskomsten er varslet pr , men fortsætter på uændrede vilkår i 2013 med mulighed for opsigelse pr med henblik på at indgå en aftale om en ny afregningsmodel(bum) pr /4

284 . Budget Budget 2012 andrager kr ,- Budget 2013 er inden justering tillagt 1,5%(personalets lønfremskrivning). Om Østbækhjemmet Østbækhjemmet beskæftiger 13 (fuldtidsstillinger) fordelt på 2 fagområder, primært det pædagogiske og sekundært det plejemæssige område. Hjemmet kører efter lov om almennyttige boliger(abl) 105, stk 2 og 115, stk. 2 og 4. Hertil kommer støtte efter Servicelovens 85. Efter sommerferien har vi midlertidigt fået en dagbruger til socialpædagogisk bistand. Mål for udvikling 2013 Der er blevet arbejdet hen mod en række mål som er omtalt i dette års aftale. De fleste mål arbejdes der videre med i /4

285 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Handicappolitik: At øge selvbestemmelses graden hos ØH`s brugere At øge tilgængeligheden i Ølgod At brugernes stillingtagen og initiativ øges At skabe øget fokus via Handicaprådet. Pædagogisk støtte på hjemmedage m.v. Opfølgning af brev til plan og teknik. Handleplansmøder Når resultatet foreligger Henvendelse til handicaprådet. Kvalitet for brugerne: Flere frivillige Flere kontrakter etableres, at opgaveløsning ikke kolliderer med ansattes opgaver. Udadvendthed øges Tilfredshedsundersøgelse blandt interessenter Pædagogisk praktik samt vejlederuddannelse Nytænkning i pæd. arbejde Deltage i Varde Kommunens turnusplan for studerende. Vejlederuddannelse til medarbejder Praktikvejleder og pæd. ledelse årligt. Synlighed Anledninger hvor brugere træffe andre borgere Hvert kvartal være synlig med en positiv Event, omtale m.v. Efter hvert arrangement Faglig kvalitet: 3/4

286 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Neuropædagogisk udvikling Organisatorisk kvalitet: BUM på ØH ØH brugere vokser med ca. 50% inden 2020 At alle beboere neuroscreenes og opdateres At personalet opdateres løbende At der bliver udarbejdet en holdbar afregningsmodel Henvendelse fra nye brugere og pårørende Medarbejderkurser BUM-projekt kan påbegyndes i 2013 Afsøge passende alternative boligformer nær på ØH Opfølgning og evaluering løbende med kontaktperson Styregruppe og ledelse på ØH. Årligt med Varde Kommune og bestyrelsen. 4/4

287 Bilag: Aftalestyring Centerområde Syd Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

288 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Vision for aftaleholderen (Ann-Christina Dahlgaard) Plejehjem med hjemlige forhold, hvor der er plads til et individuelt hverdagsliv. Plejehjem der er en god arbejdsplads med kompetente og engagerede medarbejdere, der kan sætte borgeren først, og hvor der skabes balance mellem arbejdsliv og privatliv. Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd den?? (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. 1/9

289 Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af aftaleholderen (navn anføres) Aftaleholderen beskæftiger ca. 100 fuldtidsstillinger fordelt på primært 2 fagområder. Området består af Lyngparken med 95 boliger og Sognelunden med 25 boliger, samt et nyt plejehjem under opbygning i Ansager, som forventes indflytningsklar april De nye store udfordringer i CSØ er: Samarbejde omkring det nære sundhedsvæsen. Dokumentation af sygeplejen i samarbejde med KL. Indflytning i det Alternativ plejehjem forår Hjemflytning af beboere til plejecenteret i Ansager Der vil desuden i den nære relation mellem borger og plejepersonale være fokus på kompetenceudvikling og faglighed. Mål for udvikling 2013 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i lokal MED Centerområde SydØst udvalgt 4 temaer som der særlig vil være fokus på udover de fælles emner der er nævnt nederst i målskemaet. Ernæring Hverdagsrehabilitering Sygefravær Demens 2/9

290 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Mål for Ernæring og måltider - Der er stor grad af involvering og selvvalg af borgeren til det varme måltid. - Alle beboere er vurderet i forhold til underernæring - Madspild minimeres - Alle grupper har indført selvvalg af måltider. - Borgeren får ønske menu på fødselsdage ud fra valgmulighederne. - Alle borgere vejes regelmæssigt men efter individuelt behov. - Der er ingen underernærede borgere i CSØ. - Der er et minimalt madspild. 3/9

291 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Hverdagsrehabilitering - Hverdagsrehabilitering er en naturligdel af arbejdsmetoden. - Beboerne sætter mål for eget hverdagsliv Borgerne oplever en større livskvalitet. Hverdagsrehabiliterings terapeuten vurderer, målsætter og igangsætter og støtter hverdagsrehabiliteringstil tag ved borgeren gennem dialog og som rollemodel På gruppemøder, delmøder mv. er der fokus på, at beboerens døgnrytmeplan tager udgangspunkt i hverdagsrehabiliterings metoder. Der udarbejdes beskrivelser for gode arbejdsmetoder og for nem dokumentation og for involvering af beboeren. Der udarbejdes guidelines for hvordan beboerne kan involveres. Hverdagsrehabiliteringst erapeuten deltager i gruppemøder, delmøder mv. 4/9

292 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Sygefravær Sygefraværet er samlet på 8,6 % pr. 1/ Sygefravær der skyldes stress arbejdspres nedbringes. - Sygefravær der skyldes fysiske arbejdsskader nedbringes Sygefraværet er faldende - Sygefravær pga. stress og pres er reduceret. Sygefravær pga. fysiske arbejdsforhold er reduceret Nye aftaler for sygefraværs opfølgning tages i brug fra januar Demensområdet Demensenheden udvikler og ibrugtager nye tiltag der er med til at - Nedsættes uro og vold i blandt beboerne. - Reducerer brugen af angstog antipsykotiske midler - Antallet af indberetninger vedrørende vold nedbringes. - Reducering af medicin?? Demensenheden deltager i massagekursus. Kurset vurderes og hvis det giver mening implementeres pædagogisk massage og berøring ved udvalgte beboere. 5/9

293 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Demensenheden indrettes efter principper om at skabe ro. Eksterne konsulenter Inviteres til at give råd og vejledning. Derudover samarbejdes der med de øvrige virksomheder på ældreog socialområdet om nedenstående emner. Nogle emner kommer til ar fylde mere end andre. - Medicinadministration - Dokumentation - Frivillige - Indflytning i Alternativ plejecenter. - Tilbageflytning til Ansager. - Uddannelse med særligt fokus på misbrugere, sindslidende samt mennesker med dobbelt diagnoser. 6/9

294 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering - Palliativ indsats. - Kvalitet i Midlertidige ophold - Samarbejde omkring sygeplejeydelser og komplicerede sygeplejeopgaver. - Samarbejde med pårørende - Lederudvikling - Hverdagslivet - Det nære sundhedsvæsen 7/9

295 GODE SUNDE HVERDAGSLIV Indretning Borgeren i centrum Tværfaglighed Faglighed Personale velvære / trivsel Indflytning / udflytning Frivillige åbne for andre aldre Pårørende PLEJEHJEM Individuelt / selvbestemmelse Alternativ pleje God mad Hverdagsrehab. Hjemmeside Aktiviteter Hele tilbud Arbejdsmiljø / fravær 8/9

296 Bilag 2 Budget 407 Virksomhed 5 Centerområde SydØst Indenfor rammen Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede /9

297 Bilag: Aftalestyring Hjemmepleje Midt/Vest Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

298 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmeplejen Midt/Vest 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang til unikke naturområder Hjemmeplejen Midt/Vest værdigrundlag Værdigrundlaget tager udgangspunkt i Varde Kommunes værdier: ordentlighed samarbejde tillid ansvarlighed dialog information åbenhed og i visionen om en kompetent, engagerende, udviklende og udfordrende kommune. Værdier og vision er afsættet for mødet med Varde kommunes borgere. Mission for Hjemmeplejen Midt/Vest Udøve den gode, professionelle og meget kvalitetsbevidste pleje og omsorg for borgere der har behov for dette. Vision for Hjemmeplejen Midt/Vest - Vi skaber rammerne for nytænkning og udvikling til gavn for borgerne Et sundt liv og aktivt liv hele livet At kommunens ældre borgere, uanset fysisk eller psykisk funktionsniveau, får en værdig alderdom hele alderdommen At borgerne får så meget indflydelse på eget liv som muligt også i alderdommen.

299 At man som ældre oplever god omsorg og pleje, med afsæt i respekt for den enkelte ældre At man som ældre oplever Varde Kommune som en medspiller Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd den?? (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af Hjemmepleje Midt/Vest Aftaleholderen beskæftiger ca. 140 ansatte fordelt på 2 fagområder. Hjemmeplejen Midt/Vest vil i 2013 bl.a. være optaget af: Den nye bekendtgørelse for Social-og sundhedshjælperuddannelsen og implementering af det ændrede kompetenceniveau i forhold til sundhedslovsopgaver. At medvirke til en god proces omkring afvikling af 2 ældreboligcentre. Det Nære Sundhedsvæsen Mål for udvikling 2013 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: Det nære sundhedsvæsen Faglig Udvikling Borgeren i centrum

300 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Det nære Sundhedsvæsen Medarbejderne er kendt med og kan arbejde ud fra Det nære Sundhedsvæsens strategi og dermed understøtte borgerens egenomsorgskapacitet. - Borgerne oplever egenomsorgskapaciteten styrket. - Borgernes funktionsevneniveau forbedres / bevares så vidt det er muligt. Strategien omsættes til faglig viden. Implementering af indsatsområderne. Brugerrettet: - Brugerundersøgelser - Færre indlæggelser / genindlæggelser - Færre indlæggelser / genindlæggelser. - Medarbejderen oplever et styrket tværfagligt samarbejde med samarbejdspartnere i Varde Kommune til nytte for borgerne. Udarbejde en intern strategi for videns- og ressourcepersoner. Ledelsen iscenesætter rammer og rum for kompetence og kvalitetsløft. Medarbejder: - MUS /GRUS Ledelsen: - LUS - Patientforeninger inddrages, hvor det er relevant. Sikre tilgængelige fagkompetencer og mulighed for sparring/vidensdeling Dok.nr /11

301 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Arbejdsmiljø / Trivsel Sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med fokus på trivsel. Der arbejdes målrettet på at fastholde eller mindske niveauet i forhold til sygefraværet i Sygefraværet er fortsat under 4 %. At trivsel sættes på dagsordenen både i grupperne og hele virksomheden. (mindst 4 arrangementer/ indsatser fra Trivselsgruppen) Fraværsstatistikken opgøres månedligt og bruges konstruktivt i grupperne til fastholdelse og fokus på trivsel. Fokus på hvad der virker internt og opmærksomhed på eksterne tiltag og resultater. - Intern medarbejderundersøgelse i forhold til tidligere iværksatte tiltag. - Opsparede midler (optjent pga. lavt fravær), konverteres til kompetenceudvikling. - Brug af ekstern netværk - Videnssøgning/ nyhedsbreve. Statistisk evidens. 4/11

302 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Borgeren i centrum Borgeren oplever at være medinddraget i hele forløbet. Sikre det gode samarbejde og derved øge trivsel for borgere og medarbejdere. At borgerens forventninger og Varde Kommunes tilbud og muligheder afstemmes ved første besøg eller efterfølgende besøg under hensyntagen til individuel behov. Borgerbogen udleveres til borgeren ved 1. besøg Brugertilfredshed og medarbejdertrivsel er svarende til tidligere niveau eller bedre. Kommer omkring punkterne i Guidelinen - herunder borgerens ønsker og behov. (forventningsafstemning) Gennemgå - Bevilgede indsatser - Borgerbog - Velkomstpjece - Brugerrettet APV - Rehabilitering - Ledsagerordning,besøgstjenesten m.m.(frivillige organisationer). Trivselsundersøgelsen og brugerundersøgelsen. At medarbejderne mestrer formidling og dialog ud fra den anerkendende tilgang. (undervisningsforløb for alle medarbejdere 2012). Fastholde og styrke de kommunikative færdigheder i Hjemmeplejen Midt/Vest fremadrettet. Medarbejdere, der ikke deltog i kurset 2012 samt nyansatte og vikar gennemfører kommunikationskurset i I samarbejde med ekstern samarbejdspartner udarbejde E-learnings program omkring kommunikation til kommende medarbejdere. 5/11

303 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Introduktion At alle nye medarbejdere føler sig kompetente og introduceret til at varetage bevilgede indsatser. Alle nye medarbejdere har gennemgået introduktionsmaterialet inden for 3 måneder. Ved ansættelseskontrakten udleveres introduktionsmateriale, og der informeres om udpegede mentorer. Evalueringsskema udfyldes af alle nyansatte efter 3 måneders ansættelse. Alle medarbejdere er bekendt med og kan arbejde ud fra det politiske service niveau, interne/ eksterne politikker og retningslinjer samt virksomhedens mål og værdier. At det udarbejdede introduktions program følges. At materialet er opdateret. Introduktionsdage 3 til 4 dage afhængig af vagttype og individuelle forudsætninger. Fastlagt introduktion for alle nyansatte medarbejdere i virksomheden (eks. to halve dage med undervisning omkring service niveauet, interne/ eksterne politikker og retningslinjer, samt virksomhedens mål og værdier). Ved nye tiltag tilrettes introduktionsmaterialet. 6/11

304 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Faglig udvikling At alle medarbejdere/ ledere føler sig fagligt og personligt kompetent til at varetage nuværende og kommende opgaver/ udfordringer. At den enkelte medarbejder/ leder giver udtryk for at være faglig og personlig kompetent. At der i virksomheder forefindes kompetencer, som kan formidle/ udvikle øvrige ansatte fagligt. Udarbejdelse af kompetenceprofil og afklaring af individuelt uddannelsesforløb. Ledelsen iscenesætter rammer og rum for kompetence og kvalitetsløft f.eks. - Interne kurser for alle medarbejdere - Faglig sparing - Sidemandsoplæring - E- læring - Uddannelse af videnspersoner / ressourcepersoner Trivselsundersøgelse Medarbejderrettet APV Medarbejder: - MUS /GRUS Leder: LUS At virksomheden besidder de nødvendige fagkompetencer i forhold til det politiske serviceniveau og kommende udfordringer (opgaveglidning m.m.). At opgaverne indenfor Hjemmeplejen Midt / Vest kan løses af medarbejderstaben. Ved vakante stillinger vurderes, hvilken faggruppe/ kompetencer virksomheden mangler/ har brug for i forhold til kommende udfordringer. 7/11

305 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Dokumentation Alle relevante observationer dokumenteres fagligt og objektivt i omsorgssystemet. Alle medarbejdere er fortrolige med IT og omsorgsmodul og bruger det i hverdagen. Alle medarbejdere bliver undervist, så de er kompetente i brugen af IT og omsorgsmodulet. Intern kvalitetssikring et halvt år efter ibrugtagning af nyt omsorgssystem (casestudie). At dokumentationen er tilstrækkelig til at kunne arbejde helhedsorienteret til gavn for borgeren, interne og eksterne samarbejdspartnere. Alle afvigelser/ relevante observationer er dokumenteret Fremadrettet fastholde og udvikle medarbejdernes kompetencer indenfor dokumentation. Medvirke til udvikling/ afprøvning af nye elektroniske muligheder, der styrker den enkelte medarbejders kommunikative kompetencer (f.x. talemodul m.m.). 8/11

306 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Hverdagsrehabilitering Fortsat videreudvikle den rehabiliterende tankegang frem for den kompenserende, hvor det er muligt. Medarbejderne indtænker muligheden for rehabilitering i alle indsatser. Fastholde hverdagsrehabilitering i medarbejdernes bevidsthed (så vi ikke falder tilbage til dårlige vaner). At borgeren oplever en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, der styrker borgerens egenomsorgskapacitet og selvbestemmelsesret. Styrke det tværfaglige samarbejde imellem visitation, terapeut og plejepersonale evt. via: - Vidensdeling i grupperne - Koordinerende møder. Sikre de nødvendige faggrupper internt i virksomheden. (udvide faggrupperne og /evt. uddanne ressourcepersoner). Skabe kontakt til frivillige/organisationer/pårørende. Medtage velfærdsteknologiske muligheder hvor det giver mening for borgeren. Brugerrettet: - Brugerundersøgelser - Færre indlæggelser Visitation: - Visiteringer er faldende eller tilsvarende den demografiske udvikling (med udgangspunkt i nuværende opgavefordeling). Fastholde og udvikle medarbejdernes mestring i den motiverende og anerkendende dialog. Fokus på særlige indsatsområder f.x. støttestrømper, hjælp til medicinindtagelse o.lign. 9/11

307 Bilag 2 Budget 404 Fritvalg Midt/Vest Indenfor rammen Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 2 Udenfor rammen Sociale opgaver og beskæftigelse Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede /11

308 11/11

309 Bilag: Ældrerådet - årsberetning 2013 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19584/14

310 Dato Dok.nr Sagsnr Ref. elth Ældrerådet Årsberetning 2013 Ældrerådet er nedsat af Byrådet i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ældrerådet er en selvstændig forvaltningsenhed, der er omfattet af reglerne om inhabilitet, tavshedspligt og offentlighed i forvaltningen. Det er ved lov bestemt, at Ældrerådets medlemmer oppebærer diæter og udgiftsgodtgørelse på lige fod med byrådsmedlemmer. Medlemmer af ældreråd har mulighed for at fraskrive sig modtagelsen af diæter eller udgiftsgodtgørelse, da dette i enkelte tilfælde kan have betydning for størrelsen af de pågældendes sociale ydelser. Det er op til den enkelte kommune i samarbejde med ældrerådet at fastlægge de nærmere regler for rådets virke. Formålet hermed er, at borgerinddragelsen på ældreområdet kan tilpasses de lokale forhold i den enkelte kommune. Ældrerådet har repræsentanter i følgende råd og grupper: DANSKE ÆLDRERÅD Rådet er en landsorganisation for de lovbefalede ældreråd i kommunerne. DANSKE ÆLDRERÅDs højeste myndighed er repræsentantskabsmødet. Der afholdes ordinært repræsentantskabsmøde hvert år i april/maj, hvor der vælges medlemmer til bestyrelsen. 1

311 DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse består af 11 medlemmer fra ældreråd i landets 96 kommuner. København og Frederiksberg er p.t. ikke medlem. Formanden for Varde Ældreråd blev i maj 2013 valgt som 2. næstformand i bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD. Der afholdes mindst tre bestyrelsesmøder årligt. I 2013 har der været afholdt 4 bestyrelsesmøder. Formandskabet har afholdt 4 møder. Regionsældreråd i Region Syddanmark Ældrerådene i Region Syddanmark har besluttet at oprette et Regionsældreråd. Rådet er sammensat af 2 repræsentanter fra hvert af de 22 ældreråd i Region Syddanmark. Fra Varde Kommune deltager formand og næstformand i Regionsældrerådets møder. Der holdes 1-2 årlige møder. Formanden for Ældrerådet i Varde kommune er også valgt til forretningsudvalget, der består af 4 medlemmer. Formanden fra Varde er sekretær for forretningsudvalget. Forretningsudvalget afholder normalt møde hvert kvartal og et årligt møde med Regionen. Styregrupper/følgegrupper/arbejdsgrupper Rådet har haft 2 medlemmer i en projektgruppe vedrørende Ældreboligcentret Baunbo, Lunde. Formanden deltager i følgegruppe for Trafiksikkerhedsrådet i Varde Kommune. Formanden er medlem af Advisory Board for Living Lab Varde. Møder Ældrerådet planlægger møde hver måned, undtagen i juli måned. Der er i 2013 afholdt 11 møder. Ældrerådet har ønsket at henlægge en del af møderne til kommunens pleje- og ældreboligcentre, for at få kendskab til disse. Møderne er her startet med en orientering fra lederen og en efterfølgende rundvisning på det pågældende center. Ældrerådets møde i marts blev således afholdt på Skovhøj i Oksbøl. I august besøgte rådet det ny opførte plejecenter i Ansager og i oktober det nybyggede plejecenter i Tistrup. I en del møder har der deltaget fagpersoner fra forvaltningen for at uddybe og svare på spørgsmål vedrørende sager på dagsorden. Valg til Ældrerådet Ældrerådet gik i starten af 2013 i gang med at forberede det kommende ældrerådsvalg. Rådets vedtægter blev ændret. Antallet af stedfortrædere bliver reduceret fra 13 til 5 stedfortrædere og der skal fremover kun vælges en næstformand. Tidligere har der været både 1. næstformand og 2. næstformand. Der blev nedsat et valgudvalg på 5 medlemmer, der skulle udarbejde oplæg til afvikling af valget og oplæg til valgregler. Byrådet godkendte valgreglerne og datoen for brevstemmevalg den 5. november Der blev afholdt opstillingsmøder i hver af de 5 sammenlagte kommuner den 19. august 2013 og der blev opstillet 18 kandidater på en fælles liste for hele Varde Kommune. 2

312 Der blev den 5. november 2013 valgt 13 medlemmer og 5 stedfortrædere for funktionsperioden til Stemmeprocenten var 57,4 %. På det konstituerende møde blev der valgt formand og næstformand. Nuværende formand og næstformand blev genvalgt. Dialogmøder Dialogmøde med Plan, Kultur og Teknik om kommende investeringsplaner. Deltaget i dialogmøde om Varde Torvs fremtidige anvendelse samt i møde om designmanual for Varde Midtby. Dialogmøde i september med Udvalget for Social og Sundhed. Følgende emner blev drøftet: Valg til Ældrerådet - Status på sundhedspolitikken - Rapporten fra hjemmehjælpskommissionen - Fælles medicinkort - Indlæggelse i eget hjem/forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser - Frivillige. Høring af politikker, strategier, budgetter m.v. Demensstrategi Kommunalt tilsyn med plejeboliger Høring om frivilligcharter Høring om organisationsjusteringer i Social, Sundhed og Beskæftigelse Drøftelse af budgetønsker 2014 Budgetforslag 2014 Udvalget for Social og Sundhed Budgetønske Demenskonsulent Budgetønske Hygiejnesygeplejerske Sundhedsplan for Region Syddanmark høring Orientering om Budgetforslag 2014 og budgetoverslag for Varde Kommune Tilretning budget 2014 Udvalget for Social og Sundhed Budgetoplæg om renovering af Baunbo i Lunde og flytning af aktiviteter fra Den gamle Købmandsgård Renovering af hovedbygningen på ældreboligcentret Thueslund, Alslev Forslag til ombygning af ældreboliger på Thueslund i Alslev Sundhedspolitik for Varde Kommune udkast. Beslutning om anvendelse af fritvalgsbevis Forslag om forhøjelse af formuegrænse for borgere der har brug for lån til betaling af beboerindskud Overvejelser om samarbejde om drift af hjælpemiddeldepot Sundhedspolitikken i høring Orienteringssager Orientering om kriterier for bevilling af hjælpemidler Orientering om status på midlertidige boliger, plejeboliger og dagshjemspladser Orientering om præhospital beredskab i Agerbæk-området Orientering om Sundhedsprofilundersøgelsen Hvordan har du det? 2013 Sundhedsberedskabsplan Varde Kommune Orientering om projekt Vask af tøj ved privat leverandør Orientering om høreapparatbehandling fra 1. januar

313 Orientering om forebyggende hjemmebesøg til 75+årige Orientering om årsrapport for forebyggende hjemmebesøg i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering på sundhedsområdet 2012 Udvikling i forebyggelige indlæggelser i Status på sygeplejeklinikkerne Orientering: EU-projekt på Center for Sundhedsfremme Forlængelse af forsøget med vask af tøj for visiterede borgere Status på boliger på ældreområdet Årsberetning om magtanvendelse på ældreområdet i 2012 Orientering om Hjemmehjælpskommissionens rapport Præhospital ordning Varde Kommune evaluering og permanent aftale pr Vederlagsfri fysioterapi Samordningsprojekt Afslutning på Partnerskabsprojektet om hjemmesygepleje Efterretningssager Drøftelse af proces for Aftalestyring 2014 Udmøntning af budget 2013 det nære sundhedsvæsen Nedlæggelse af 8 almene plejeboliger på Helle Plejecenter Nedbrydning/opførelse af skur samt etablering af p-pladser på Ældrecentret Solhøj, Regeringens sundhedsudspil Mere borger, mindre patient Første udkast til Sundhedspolitik Status på indsatserne under Det Nære Sundhedsvæsen Borgermøde om sundhedspolitikken Orientering vedrørende ældreboliger i Varde Kommune Orientering vedr. aktivitet på Center for Sundhedsfremme 1. halvår 2013 Orientering vedr. en styrket KOL-indsats Beslutning om anvendelse af fritvalgsbevis Temadage, kurser, konference m.v. Rådet har deltaget i DANSKE ÆLDRERÅDs årlige repræsentantskabsmøde og ældrepolitisk konference i Nyborg. Tema for konference: Ældreomsorg i forandring God vilje er en forudsætning for god omsorg. Repræsentanter fra Ældrerådet har endvidere deltaget i følgende temadage og konference arrangeret af DANSKE ÆLDRERÅD i 2013: Temadag i Kolding - Kommunal visiteret kørsel og regional, kollektiv transport. Konference i Vingstedcentret - Fra høringspart til medskaber Borgerinddragelse for alvor? Endvidere har DANSKE ÆLDRERÅD afholdt formands- og næstformandsmøde i Middelfart, hvor formand og 2. næstformand deltog. Repræsentation m.v. Åbent hus arrangement på de nye plejecentre i Ansager og Tistrup. 4

314 Information om Ældrerådet Ældrerådet har udgivet en pjece for funktionsperioden om rådets formål, opgaver og sammensætningen. Formanden og medlemmer af rådet har i årets løb været ude at fortælle om rådets arbejde i pensionistforeninger m.fl. Yderligere information om Ældrerådet kan endvidere læses på Varde Kommunes hjemmeside, hvor der også findes mødekalender og referater af møderne i Ældrerådet. Ældrerådet har godkendt denne årsberetning, den 26. marts Årsberetningen har været til orientering i Udvalget for Social og Sundhed, den 1. april Ældrerådets 13 medlemmer for funktionsperioden 2010 til 2013: Aage Meldgaard, Nordenskov formand Edna Jessen, Oksbøl - 1. næstformand Per Bonde Nielsen, Varde - 2. næstformand Rigmor Jensen, Outrup Inger Pedersen, Ølgod Merry Brydsø, Alslev Ingrid Lorentzen, Varde Tonny Tarbensen, Ølgod Elin Østergaard Bertelsen, Tistrup Gerda Møller Nielsen, Nørre Nebel Anette Mandahl-Barth, Nørre Nebel Ketty Bundgaard, Agerbæk Anne-Marie Søndergaard, Årre 5

315 Bilag: Motionscykelløb for mennesker med nedsat funktionsevne - d. 24 maj senest tilmelding d. 18 maj :-) - poster sløjfelø b 2014.docx Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40551/14

316 Motionscykelløb for mennesker med nedsat funktionsevne. Lørdag d. 24 Maj KL Vi er også på face book J Startsted: Blåvandshuk Idrætscenter, Strandvejen 1, 6840 Oksbøl. Information og tilmelding: Sidste tilmelding og betaling : 18. maj 2014 Spørgsmål kan rettes til: Ole og Kirsten Lennart Hansen: / Eller afd. Leder Charlotte Lyst: Cykelløbet er arrangeret i samarbejde med LEV i Varde kommune, Lions i Varde, samt Varde kommunes handicap bo og beskæftigelse, afd. Oksbøl.

317 Bilag: Udkast til Introduktionstur, Udvalget for Social & Sundhed 2014 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 01. april Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19633/14

318 Dato Dok.nr /14 Sagsnr. 11/2322 Ref. Niwi Introduktionstur for Udvalget for Social & Sundhed 2014 Traditionen tro, skal det nye Social- og Sundhedsudvalg på besigtigelsestur rundt på vores institutioner. I år er planen, at de besøger hovedadresserne (med enkelte undtagelser) for Varde Kommunes egne institutioner, de øvrige institutioner besøges i efteråret. Besigtigelsesturen skal også anskues som en del af dialogen med politikerne ift. aftale 2015, og lederne bør afse tid under besøget til at fortælle lidt om institutionen/afdelingen og indgå i dialog med politikerne. Tidsplan 02. april Afgang Krogen (m. kaffe og et rundstykke) Varde by Hjælpemiddeldepotet Varde by Værestedet Slotsgade/Psykiatrien Varde by Hjemmeplejen Nord/Øst (m. frokost) Nordenskov Handicap Bo- og Beskæftigelse Energivej Ølgod Centerområde NordVest/Vinkelvejscenteret Ølgod Hjemkomst Varde maj Afgang Center for Sundhedsfremme Varde by Centerområde Midt/Carolineparken/Kostorg. Varde by Sygeplejen Varde by Centerområde SydØst/Lyngparken/Søgården Varde by Hjemmeplejen Midt/Vest (m. frokost) Varde by Lunden Varde by Hjemkomst Efterår Blåbjerg Pleje- & Aktivitetscenter Østbækhjemmet Center Bøgely Paraplyen Nr. Nebel Ølgod Varde by Varde by De enkelte ledere vil blive kontaktet mht. den nærmere planlægning. Er der spørgsmål, er I velkomne til at kontakte undertegnede. Mvh, Nikolaj Winther [email protected] /1