UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN

Transkript

1 SEPTEMBER 2013 FREDERIKSHAVN HAVN A/S UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN VVM SCOPINGRAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk SEPTEMBER 2013 FREDERIKSHAVN HAVN A/S UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN VVM SCOPINGRAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A PR VERSION 01 UDGIVELSESDATO 10.september 2013 UDARBEJDET ERP, INAN, LMRA, HEHA, TBKR, KONTROLLERET UVA GODKENDT ERP

4

5 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 1 INDHOLD 1 Indledning VVM og Natura 2000-processen Scopingrapport Læsevejledning 7 2 Anlægget Baggrund Beskrivelse af anlægget Stoffer der stiller særlige krav Infrastruktur tilknyttet anlægget Anlæggets krav til omgivende miljø og arealanvendelse Anlæggets placering Anlæggets arealbehov og ejerforhold Anlæggets væsentlige aktiviteter Risikoforhold og risikovirksomheder Anlæggets behov for råstoffer Anlæggets reststoffer Anlæggets emissioner Anlæggets vibrations- og støjbelastning Anlæggets visuelle påvirkning 18 3 Alternativer Alternative løsninger Bygherrens vurdering af 0-alternativet 20 4 Potentielle effekter, der vurderes Effekter på mennesker, sundhed og samfund Effekter på marint plante- og dyreliv Effekter på terrestrisk plante- og dyreliv Effekter på jord 27

6 2 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 4.5 Effekter på overfladevand og grundvand Effekter på luftkvalitet og Klima Støj og vibrationer Effekter på transport/trafik Effekter på arkæologisk kulturarv Effekter på landskab herunder kystmorfologi Risikovirksomheder Anvendelse af naturlige råstoffer Bortskaffelse af affald og etablering af miljøbassin 33 5 Eksisterende viden om miljøet Natura-2000 området Fredede områder Marine naturtyper og bundvegetation Sediment og Bundfauna Fisk Fugle Havpattedyr Plante - og dyreliv på land Luftforurening Støj og vibrationer Affald Risikovirksomheder og risikoforhold Transport Landskab og kulturmiljø Arkæologisk kulturarv Mennesker, sundhed og samfund Socioøkonomiske forhold 71 6 Omfang og metoder. Undersøgelse af eksisterende miljø Marine naturtyper og bundvegetation Sediment og bundfauna Fisk Fugle Havpattedyr Plante- og dyreliv på land Luftforurening og klima Støj og vibrationer Affald Risikoforhold og risikovirksomheder Transport Arkæologisk kulturarv Landskab 81

7 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Mennesker, sundhed og samfund Socioøkonomiske forhold 82 7 Omfang og metoder. Effektvurdering Marine naturtyper, bundfauna, fisk og fiskeri Fugle og havpattedyr Effekter på plante og dyreliv på land Effekter på overfladevand og grundvand Natura 2000 konsekvensvurdering Luftforurening og klima Støj og vibrationer Affald Risikoforhold og risikovirksomheder Transport Visuel påvirkning Kulturarv og kulturmiljøer Landskab 98 8 Afbødende foranstaltninger 99 9 Mangler Ikke-teknisk resumé Referencer 102

8 4 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 1 Indledning Frederikshavn Havn ønsker at udvide den nuværende havn mod øst. Projektet for den foreslåede havneudvidelse omfatter: Etablering af nye ydermoler. Det planlægges at etablere ca. 4,7 km ydermoler, med en udvidet indsejlingsbredde på ca. 200 m - nuværende indsejlingsbredde er ca. 93 m. Etablering af nye baglandsarealer og kajanlæg omfattende ca m 2 baglandsarealer ved opfyldning samt anlæggelse af ca. 2,0 km kajanlæg ved anlæggelse af etape 3 uden havnebassin. Ved anlæggelse af etape 3 bassin omfatter havneudvidelsen m² bagarealer med tilhørende ca. 2,6 km kajanlæg. Endvidere omfatter de nye områder bag ydermolerne spulefelter på tilsammen ca m 2 og et fremtidigt disponibelt baglandsareal på ca m 2. Udvidelsen af Frederikshavn Havn gennemføres etapevis. I projektets indledende etape anlægges nye ydermoler. Nye kajer og baglandsarealer påtænkes gennemført i 3 etaper således at etape 1 etableres i forbindelse med de nye ydermoler. Desuden gennemføres en uddybningsetape for at øge vanddybden i havnebassiner og sejlrende på et senere tidspunkt. VVM pligt 1.1 VVM og Natura 2000-processen Udvidelsen er VVM- pligtig. Projektet er således omfattet af følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 809 af 22/08/2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM). Projektet omfatter en ændring af et anlæg på bilag I pkt. 8b: "Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over tons". Udvidelsen af Frederikshavn Havn til modtagelse af skibe af Panamax størrelse og offshore installationer er omfattet af Bekendtgørelsens bilag I, pkt. 22: "Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført på bilag I, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er

9 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 5 fastsat i bilag I" da ændringen af havneanlægget i sig selv er omfattet af Bekendtgørelsens bilag 1 pkt. 8b. Bekendtgørelse nr af 15/12/2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Projektet omfatter ændring af anlæg opfattet af bilag I, pkt. 8b: "Større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over tons" og er ligeledes omfattet af bilag I, pkt. 39: "Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dette bilag, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i dette bilag" idet ændringen i sig selv er omfattet af bekendtgørelsens pkt. 8b. Desuden skal der som en del af VVM- redegørelsen gennemføres en Natura 2000 konsekvensvurdering jf. BEK nr. 408 af 01/05/2007 "Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter", da anlægget grænser op til det internationale naturbeskyttelsesområde ved Hirsholmene (Natura 2000 område Nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb, der omfatter Fuglebeskyttelsesområde F11 og Habitatområde H4) [1]. Desuden berører det skitserede projekt naturreservatet Hirsholmene udpeget ifølge Lov om jagt og vildtforvaltning og et område der er omfattet af statslig fredning jf. Bekendtgørelse nr. 560 af 29/06/1995 om fredning af øgruppen Hirsholmene, øen Deget og omliggende søterritorium. Klient VVM og Natura processen Frederikshavn Havn er bygherre for udvidelsen af havnen samt anmelder af VVM redegørelsen. Frederikshavn Kommune er planmyndighed for anlægsarbejder på land, mens Kystdirektoratet er myndighed for den del af anlægget, der er på søterritoriet. Formålet med VVM redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for såvel en offentlig debat som for den endelige beslutning om projektet. VVM redegørelsen skal undersøge, beskrive og vurdere projektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv, samt samspillet mellem ovennævnte faktorer. VVM redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger til at undgå, mindske eller kompensere for eventuelle negative påvirkninger. Natura 2000-konsekvensvurderingen skal beskrive hvilke arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget i det berørte område, dvs. de beskyttelsesinteresser der er knyttet til Natura 2000-området. I konsekvensvurderingen skal det vurderes, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag væsentligt. Er det tilfældet, skal det beskrives hvilke projekttilpasninger, der kan imødekomme dette. Frederikshavn Kommune skal udarbejde kommuneplantillæg og lokalplan for den planlagte udvidelse af havnen. Planforslagene skal miljøvurderes i henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer og resultatet skal afrapporteres i en miljørapport.

10 6 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Der er stor grad af overlap i kravene til en VVM redegørelse for selve havneudvidelsen og forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan for udvidelsen. Derfor har Frederikshavn Kommune og Kystdirektoratet besluttet at gennemføre de administrative processer parallelt og rapportere resultaterne i en rapport, der opfylder både kravene til en VVM redegørelse og kravene til en miljørapport. 1.2 Scopingrapport I forbindelse med udarbejdelse af VVM rapport og Natura 2000 konsekvensvurdering udarbejdes denne scopingrapport. Scopingrapport udgør program og køreplan for udarbejdelsen af den fælles VVM-redegørelse, Miljørapport og Natura 2000 konsekvensvurdering samt for beslutningen om projektets gennemførelse. Formål med scopingrapporten Formålet med denne scopingrapport er således: At give en kort teknisk beskrivelse af projektet, herunder blandt andet anlæggets dimensioner, materialeforbrug og arealbehov, infrastruktur og placering samt væsentlige karakteristika af anlæggets drift, som produktion af affald og emissioner, generering af støj og vibrationer mv. Der skal også ske en afgrænsning af hvilke aktiviteter på havneområdet, der indgår i projektet. At beskrive alternative løsninger der har været overvejet og begrunde valg af løsning og valg af alternativer der skal indgå i redegørelsen. Herunder at vurdere konsekvenser ved 0-alternativet - at projektet ikke gennemføres. At identificere de væsentligste potentielle miljøeffekter af projektet, der skal behandles i VVM'en og gøre det muligt at identificere de effekter som er uvæsentlige. Dette omfatter: Identifikation af de relevante miljøfaktorer i projektområdet og Identifikation af potentielle miljømæssige effekter At afgrænse undersøgelsesområdet; At beskrive de informationer og undersøgelser, der er nødvendige for at kunne kvantificere effekter At fastlægge omfanget af miljøundersøgelser, der er nødvendige for at kunne vurdere de identificerede potentielle miljøeffekter, herunder At fastlægge omfang og metode for nødvendige feltundersøgelser til belysning af de eksisterende forhold og At fastlægge de metoder, der vil blive anvendt til vurdering af projektets miljømæssige effekter Ud over de emner, hvor scopingrapporten fastlægger indhold og omfang af VVMredegørelsen, skal scopingrapporten endvidere indeholde:

11 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 7 En beskrivelse af de foranstaltninger, der er anvendt ved projektudformningen med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. Et ikke-teknisk resumé 1.3 Læsevejledning Denne scopingrapport er struktureret som følger: Kapitel 2 giver en kort beskrivelse af anlægget Kapitel 3 giver en kort beskrivelse af alternativer, der har været overvejet Kapitel 4 beskriver overordnet de potentielle effekter af projektet, der vil blive vurderet i VVM'en Kapitel 5 giver en oversigt over eksisterende relevante rapporter og undersøgelser fra området samt en beskrivelse af den eksisterende viden om de miljømæssige forhold i området, der kan blive påvirket af projektet. Kapitel 6 beskriver omfang og metode for feltundersøgelser af det eksisterende miljø, der vil blive gennemført som led i miljøvurderingen Kapitel 7 beskriver omfang og metode for undersøgelser af det eksisterende miljø, der vil blive gennemført som led i miljøvurderingen Kapitel 8 beskriver de afbødende foranstaltninger som Frederikshavn Havn har introduceret i forbindelse med projektudformningen Kapitel 9 beskriver mangler ved oplysninger, beregninger og vurderinger af miljøpåvirkningen i denne scopingrapport Kapitel 10 er et ikke-teknisk resumé af denne scopingrapport

12 8 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 2 Anlægget Bygherre for anlægget er Frederikshavn Havn, som den 16. juli 2012 har anmeldt projektet til Frederikshavn Kommune og Kystdirektoratet. Det anmeldte projekt omfatter erhvervshavnen Frederikshavn Havn. Det samlede havneområde ved Frederikshavn omfatter i dag foruden Frederikshavn Havn (erhvervshavnen) også Flådestation Frederikshavn som benyttes af Søværnet. Flådestationen omfatter de nuværende sydlige havnearealer og -bassiner. Umiddelbart nord for Flådestationen ligger Færgehavnen med en betydelig færgetrafik til Oslo, Göteborg og Læsø. Såvel Flådestation Frederikshavn samt Færgehavnen er ikke en del af havneudvidelsen og er således ikke en omfattet af den kommende VVM og miljøvurdering som alene omfatter erhvervshavnen Frederikshavn Havn. Figur 2-1 Den nuværende Frederikshavn Havn

13 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Baggrund Frederikshavn Havn er hjemsted for ca. 75 private virksomheder med sammenlagt ca medarbejdere. Disse virksomheder spænder vidt fra færgerederier over reparationsværfter, genvindingsindustri, maritime servicevirksomheder, fiskeindustrier, fiskeeksportører, maritime erhvervsparker til speditører, skibsmæglere og stevedorevirksomheder m.m. En udviklingsplan for havnen har afdækket et behov for at kunne modtage større fartøjer i form af skibe og offshore installationer og for at kunne tilbyde bedre infrastruktur og faciliteter til de erhverv, der er tilknyttet havnen. Frederikshavn Havn ønsker at gennemføre en havneudvidelse, der vil betyde større og nye forretningsmuligheder både for havnen og dens virksomheder. 2.2 Beskrivelse af anlægget Masterplanen for udvidelse af Frederikshavn Havn (Figur 2-2) viser de maksimale ydre rammer for udvidelsen. I forbindelse med det videre arbejde kan der forekomme ændringer. Ændringerne vil dog ikke overskride de viste ydre rammer. På nuværende tidspunkt omfatter planerne en udvidelse af indsejlingen fra havnens nuværende bredde på ca. 93 m til 200 m og en forøgelse af vanddybden fra de nuværende 8 m til minimum 12 m i sejlrende og forhavn og til minimum 11 m i havnebassiner. Havneudvidelsen vil ske etapevis via en udbygning til vands mod øst og vil medføre en betydelig forøgelse af havnens land- og vandarealer, nye kajer og kajgader. Figur 2-2 Masterplan for den fremtidige Frederikshavn Havn

14 10 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Projektet omfatter: Anlæggelse af ca. 4,7 km nye ydermoler og forøgelse af indsejlingsbredden fra 93 m til ca. 200 m. Etablering af nye havnebassiner på ca m 2 indenfor de nye ydermoler. Uddybning af havnebassiner og sejlrende fra den nuværende vanddybde på 8 m til 11 m i havnebassiner og 12 m i sejlrende og forhavn. Anlæggelse af maksimalt 2,6 km kajanlæg forberedt for tung last. Etablering af nye landarealer indenfor de nye ydermoler på maksimalt ca m 2 og heraf: Ca m 2 bagland havneområde Ca m 2 spulefelter Ca m 2 fremtidige bagland Anlæggelse af faciliteter til reparation af offshore enheder. Etablering af ophugningsfaciliteter. Etablering af faciliteter for øget omsætning af løst gods. Etablering af nødvendige kloakker til afledning af spildevand og overfladevand. Projektet forventes at blive etableret i 3 etaper og en uddybningsetape Etape 1 I etape 1 etableres de nye ydermoler, sejlrenden udvides og uddybes, svaje- og bremsebassin i forhavnen uddybes, nyt havnebassin uddybes, ca meter kajanlæg og ca m 2 baglandsarealer etableres (Figur 2-3). Ydermolerne etableres som stenkastningsmoler, hvor molehovederne etableres forskudt for hinanden for at reducere effekten af bølger fra sydlige og sydøstlige retninger. Langs den nordlige ydermole etableres en 6 meter bred adgangsvej. De nye havnearealer i etape 1 placeres yderst i det nye havneområde af hensyn til en begrænsning af uddybningen sådan at disse sammen med materialer fra uddybningen af sejlrenden kan rummes i de baglandsarealer, der skal etableres. Der etableres endvidere en 40 meter bred dæmning med en 10 meter bred adgangsvej, der

15 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 11 forbinder havneudvidelsen med de nuværende havnearealer. Dæmningen kan ligeledes rumme et jernbanespor om nødvendigt. Svaje- og bremsebassin i den nye forhavn uddybes til 12 meter og øvrige nye bassiner til 11 meters dybde. Sejlrenden uddybes til 12 meter vanddybde og udvides til en bredde på 150 meter. Figur 2-3 Udvidelsesetape 1 Frederikshavn Havn. Den eksisterende nordlige mole bevares delvist for at dæmpe bølgeuro i de eksisterende havnebassiner, men den nordligste del på ca. 180 meter længde fjernes for at skabe besejling til den nuværende Nordhavn. Derfor etableres også en ny ca. 100 meter bred og 8 meter dyb sejlrende til Nordhavnen. Nordøst for den nuværende indsejling udvides denne sejrende til et manøvreareal for færger (Figur 2-3) for at undgå den nuværende uhensigtsmæssige omlejring af sediment i den nuværende Forhavn. De m 2 baglandsarealer disponeres til: Kajgade med en bredde på 50m. Flexområde der friholdes for byggeri og som kan anvendes til korterevarende varierende typer af projekter. Projektområde ved kajhjørnet der blandt andet kan benyttes til servicering af offshore installationer. Område for projekthaller øst for flexområdet. Projekthaller kan lejes til varierende anvendelse i kortere eller længere perioder.

16 12 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Område til oplag af grus, skærver og skrot placeret så langt væk fra byen som muligt. Supplerende spulefelter og fremtidigt baglandsareal i den nordlige del af havneudvidelsen Etape 2 I etape 2 etableres ca. 600 meter nyt kajanlæg med ca m 2 baglandsarealer. Havnebassinet ud for kajanlægget uddybes til 11 meter vanddybde (Figur 2-4). Baglandsarealet udlægges til flexområde og til maritim industri mod vest. Der indgår som en variant, at den eksisterende Fiskerihavn og beddingsanlægget inderst i den nuværende Nordhavn opfyldes og aflukkes med en 200 m lang kaj og et havnebassin med en vanddybde på 7-8 meter. I Etape 2 anlægges desuden nye spulefelter og jorddeponi på i alt ca m². Figur 2-4 Udvidelsesetape 2 Frederikshavn Havn Etape 3 Etape 3 består i hovedforslaget en udbygning af baglandsarealerne med m 2 og nye kajanlæg på 1000 meter (Figur 2-5). Det mulige bassin på 300x300 m forudsættes etableret i hovedforslaget for etape 3. Havnebassiner uddybes til 11 meters vanddybde og de nye baglandsarealer forventes anvendt til lokalisering af maritim industri og oplag.

17 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 13 Figur 2-5 Udvidelsesetape 3 Frederikshavn Havn. 2.3 Stoffer der stiller særlige krav Når ophugningsfaciliteterne anvendes og i forbindelse med genbrugsfirmaers håndtering af jern og andre metaller, vil havneområdet få tilført miljøfarlige stoffer. I VVM -redegørelsen er det derfor nødvendigt at vurdere, om der vil være tale om stoffer, der stiller særlige krav i forhold til håndtering samt om det er nødvendigt at indføre særlige afværgeforanstaltninger af hensyn til det omgivende miljø. Ligeledes vil etableringen af modtageanlæg for forurenet jord kunne omfatte stoffer, der stiller særlige krav i forhold til håndtering. I vurderingerne af miljøfarlige stoffer vil en potentiel kumulativ effekt med allerede eksisterende aktiviteter på Frederikshavn Havn indgå. 2.4 Infrastruktur tilknyttet anlægget Frederikshavn Havn råder over i alt 6 km kajer, 5 færgelejer, 1 jernbane-færgeleje og 3 Ro-Ro lejer. (Ro-Ro er fællesbetegnelsen for skibe, der transporterer rullende materiel). Fra Frederikshavn Havn er der direkte adgang til det overordnede vejnet, idet E45 starter ved havnens port. Herudover er der udlagt jernbanespor på store dele af havnen, hvorfor der findes gode muligheder for at omlade gods mellem tog og skib. Bortskaffelse af spildevand samt øvrig opkobling på infrastruktur til forsyning og afledning forventes at ske til eksisterende infrastruktur på den nuværende Frede-

18 14 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT rikshavn Havn. Det forventes, at spildevandet fra havneanlægget vil kunne håndteres af det eksisterende kloaksystem og rensningsanlæg. Håndtering af spildevand fra fremtidige virksomheder på havnen indgår ikke i denne VVM-redegørelse. 2.5 Anlæggets krav til omgivende miljø og arealanvendelse Den fremtidige arealanvendelse vil omfatte havnevirksomhed og havnearealet vil således ikke være tilgængelig for anden anvendelse. Havnearealer er omfattet af ISPS (International Ship & Port Facility Security) lovgivning og vil i vid udstrækning bestå af indhegnede arealer. Mulig adgang for offentligheden til den nye nordre ydermole vil indgå som en del af VVM-redegørelsen. 2.6 Anlæggets placering Anlægget er beliggende på adressen: Frederikshavn Havn, Oliepieren 7, DK-9900 Frederikshavn Der henvises til anlæggets placering som vist på Figur 2-6. Figur 2-6 Anlæggets placering i Nordjylland ved Frederikshavn

19 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Anlæggets arealbehov og ejerforhold Anlægget vil medføre inddragelse af omkring m 2 kystareal som overgår til nye havnebassiner, nye havnearealer, spulefelter og jorddeponi mv. De arealer der inddrages til fremtidige havnearealer er ikke matrikulerede og omfatter kystarealer, der er omfattet af den statslige højhedsret over søterritoriet. 2.8 Anlæggets væsentlige aktiviteter VVM-redegørelsen omfatter udførelse af selve havneanlægget, dvs. opførelse af moler og kajer samt uddybning af havnebassiner. Havneudvidelsen ønskes gennemført med henblik på fremtidig etablering af en række aktiviteter, som ikke indgår i VVM-redegørelsen, da omfanget endnu ikke er kendt. Disse aktiviteter omfatter: At kunne servicere skibe op til Panamax-størrelse, samt forskellige typer af offshore installationer i operation samtidig med skibe i Panamax størrelse At etablere olierenseanlæg til tankskyllevand og slopolie At etablere faciliteter til tung, støvende og støjende industri At etablere faciliteter til bulk-produkter - faste og flydende At havnen skal kunne fungere som konsolideringshavn for genvindingsmaterialer At etablere service- og velfærdsfaciliteter for teknisk og administrativt personale ved renoverings- og ombygningsopgaver At etablere arealer til lagerhaller til opbevaring af udstyr som måtte blive demonteret fra skibe og offshore installationer under renovering og ombygning At etablere arealer til ophugning af skibe og forskellige offshore installationer At etablere kajnære arealer til opbevaring og håndtering af forskellige typer løsgods herunder biobrændsel mv. At etablere kajanlæg der kan håndtere genvindingsindustriens krav i forbindelse med skrot og genvinding af offshore installationer eller andre typer konstruktioner 2.9 Risikoforhold og risikovirksomheder En del af de mulige, fremtidige virksomheder, som vil kunne etableres efter udvidelsen af Frederikshavn Havn, kan være omfattet af risikobekendtgørelsen. Disse virksomheder omfatter f.eks.:

20 16 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Servicering af skibe og offshore installationer Olierenseanlæg til tankskyllevand og slopolie Etablering af faciliteter til tung, støvende og støjende industri Håndtering af bulk-produkter og genvindingsmaterialer Ophugning af skibe og offshore installationer Opbevaring og håndtering af forskellige typer biobrændsler En del af disse virksomheder og anlæg kan være omfattet af bekendtgørelsen om kontrol med risiko for større uheld med farlige stoffer. Der skal derfor udarbejdes særskilte miljøgodkendelser, som indeholder en nærmere vurdering af miljøpåvirkninger og vurdering risiko for uheld i forbindelse med disse virksomheder. Miljøgodkendelser og risiko af disse virksomheder ligger uden for scopet af denne VVM-redegørelse Anlæggets behov for råstoffer Anlægsfasen I forbindelse med anlæg af nye ydermoler vil der skulle anvendes omkring 1,1 mio. m 3 brudsten. Disse brudsten forventes udvundet i Norge og Sverige og sejles til anlægsområdet. Til opfyldning af nye landarealer indenfor de nye ydermoler vil der skulle anvendes omkring 6 mio. m 3 sand- og lermaterialer fra uddybning af nye havnebassiner, forhavn og sejlrende. Til befæstelse af nye baglandsarealer og etablering af adgangsvej og fordelingsveje forventes anvendt omkring m 3 stabilgrus, m 3 belægningssten og ton asfalt Driftsfasen I driftsfasen vil anlægget ikke have behov for væsentlige tilførsler af råstoffer. Der kan muligvis i forbindelse med ændringer i kysterosionen i området for anlægget opstå et behov for supplerende tilførsel af sandmængder til kystfordring. Disse forhold vil først blive afklaret i forbindelse med udarbejdelse af VVMredegørelsen. I øvrigt vil anlægget have behov for ubetydelige mængder af råstoffer i den daglige drift til f.eks. saltning, stabilgrus og asfalt til udbedring af eventuelle sætninger, metaller til korrosionsbeskyttelse mv.

21 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Anlæggets reststoffer Anlægsfasen Det forventes, at materialer fra uddybningen af nye havnebassiner, forhavn og sejlrende kan genanvendes til opfyldning af nye baglandsarealer. Derfor forventes der ingen affaldsmængder fra uddybninger i anlægsfasen. Skulle der være uddybningsmaterialer, der er så finkornede eller har så højt et organisk indhold, at de ikke er egnede til indbygning, forventes disse materialer at skulle bortskaffes ved klapning. På grundlag af den nuværende viden forventes der ikke at skulle ske bortskaffelse ved klapning Driftsfasen Udvidelsen af Frederikshavn Havn medfører, at der etableres nye virksomheder, hvor der fremkommer affald. Affaldstyper og -mængder afhænger af hvilke virksomheder, der etableres. Hver enkelt af de nye virksomheder skal miljøgodkendes individuelt. Virksomhedernes aktiviteter er ikke en integreret del af havneudvidelsen. Derfor vurderes der i VVM-redegørelsen kun overordnet på virksomhedernes affaldsproduktion med udgangspunkt i en ekstrapolation af affaldsproduktionen fra de eksisterede virksomheder og under hensyntagen til, at havnen i fremtiden vil huse en større andel genindvindingsvirksomheder Anlæggets emissioner Luftforurening og klima Frederikshavn Havn er i dag hjemsted for en række virksomheder, hvoraf nogle giver anledning til luftforurening. Endvidere er der luftforurening fra vej- og skibstrafik, herunder færgerederiernes aktivitet på havnen. Den planlagte havneudvidelse giver mulighed for etablering af nye virksomheder og forøget skibstrafik. De nye virksomheder, skibstrafikken og den forøgede vejtrafik som følge af dette vil medføre forøget luftforurening og klimapåvirkning. Emissioner til grundvand, overfladevand, luft eller jord fra havneudvidelsen vurderes. Som for affald, der beskrevet under afsnit 2.11, så skal emission fra de enkelte virksomheder, som etableres på havnen, vurderes individuelt, så i VVMredegørelsen foretages kun en overordnet vurdering med udgangspunkt i ekstrapolering af emissionen fra de eksisterende virksomheder Anlæggets vibrations- og støjbelastning Den planlagte havneudvidelse giver mulighed for etablering af nye virksomheder, og forøget skibstrafik. Skibstrafikken og den forøgede vejtrafik vil medføre forøget støj, der belyses i VVM en. Ekstern støj fra de nye virksomheder vil afhænge af de

22 18 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT pågældende virksomheders aktiviteter, som først vil blive vurderes i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelser for de enkelte virksomheder Anlæggets visuelle påvirkning Udbygningen af havnemoler og etablering af et nyt erhvervsområde vil påvirke de landskabelige forhold og udsigten over havet fra Frederikshavn by samt fra kysten nord og syd fra byen. Den visuelle påvirkning som de nye havnearealer medfører, vil belyses i VVM'en.

23 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 19 3 Alternativer 3.1 Alternative løsninger Frederikshavn Havn A/S har overvejet andre placeringer og udformninger, men har ikke fundet nogen, der kan tilgodese havnens forretningsmæssige og funktionelle krav til en havneudvidelse. I forbindelse med idéfasen er der kommet to alternative forslag fra offentligheden: Et forslag, hvor havneudvidelsens samlede areal indskrænkes og der etableres vinklede kajanlæg for at kompensere for indskrænkningen af arealet. Endvidere foreslås offentlig adgang til den nordre ydermole ved etablering af "betoncykelsti". Et forslag om, at den nye sydlige ydermole flyttes mod syd, så Frederikshavn Marina kommer til at ligge indenfor den sydlige ydermole. Frederikshavn Havn A/S har vurderet de alternative forslag til havneudformning, og har fundet at forslagene ikke er realiserbare, da de ikke tilgodeser de forretningsmæssige og funktionelle krav til en havneudvidelse som projektforslaget er baseret på. Desuden vil forslagene være forbundet med væsentlige øgede omkostninger som følge af ekstra moleanlæg og en ekstra indsejling. Det første forslag er ikke hensigtsmæssig med hensyn til navigationsforhold og bølgeuro i havnebassinerne og det vil f.eks. ikke være muligt at modtage skibe af Panamax størrelsen med denne udformning. Det andet forslag vil være forbundet med væsentlige meromkostninger pga. den øgede længde af Sydmolen samt den ekstra indsejling. Endvidere vurderes det umiddelbart meget uhensigtsmæssigt at lukke 'Lumskebugten' hvor den kommunale kloakforsyning har en del regnvandsudløb inde bag de nye ydermoler. Dette vil alt andet lige have negative konsekvenser for vandudskiftningen i "Lumskebugten", hvilket vurderes at være uacceptabelt. De foreslåede alternative udformninger indgår derfor ikke i det videre arbejde med VVM-redegørelsen.

24 20 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 3.2 Bygherrens vurdering af 0-alternativet O-alternativet beskriver den situation, hvor anlægget ikke etableres og Frederikshavn Havn fortsætter i den nuværende udformning. O-alternativet vil blive anvendt som sammenligningsgrundlag ved vurderingen af virkningerne på miljøet. Bygherren vurderer, at o-alternativet ikke vil imødekomme den efterspørgsel, der vil komme som følge af den forventede øgede omsætning af løsgods på havnen. Der forventes en vækst fra de nuværende ton/år til ton/år i Endvidere vil Frederikshavn Havn ikke være i stand til at foretage de forventede ekspansioner indenfor servicering af større skibe og offshore installationer. Havnen vil ikke være i stand til at øge omsætningen indenfor ophugning af skibe og offshore installationer. Dette vil betyde, at Frederikshavn vil gå glip af betydelige udvidelser i antallet af arbejdspladser med yderligere konsekvenser i følgeerhverv.

25 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 21 4 Potentielle effekter, der vurderes Myndighedernes vurdering af behov for yderligere undersøgelser og indhentning af oplysninger for at kunne beskrive de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt, er vist i Tabel 4-1. Tabellen beskriver også en vurdering af havneudvidelsens betydelige virkninger på omgivelserne. Indholdet af tabellen er yderligere uddybet i de følgende kapitler 5-7. Tabel 4-1 Oversigt over behov for yderligere undersøgelser eller indhentning af oplysninger baseret på myndighedens vurdering. Omgivelser For- Kan Bør Oplys- Yderligere Bemærknin- ventes blive under ninger oplysninger ger ikke at berørt søges findes bør tilveje- blive i væ- i til- bringes berørt sentlig stræk om- keligt fang omfang Befolkning + + Bygherren Fauna + + Bygherren Flora + + Bygherren Jord (+) (+) (+) + (Bygherren) Vand + + Bygherren Luft + + Bygherren Genereret skibs- og vejtrafik lokalt Klimatiske forhold +

26 22 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Transport + + Bygherren Materielle goder + + Arkitektonisk kulturarv + + Arkæologisk kulturarv + + Bygherren Landskab + + Bygherren Rekreative interesser og offentlighedens adgang til landskabet + + Bygherren Afledte socioøkonomiske forhold + + Bygherren Der gennemføres en separat socioøkonimisk analyse. Anlæggets kort- og langsigtede virkning på det omgivende miljø som følge af anlæggets udledninger og anvendelser af råstoffer er opsamlet i Tabel 4-2.

27 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 23 Tabel 4-2 Oversigt over emner, der skal vurderes i forhold til anlæggets kort- og langsigtede virkning på det omgivende miljø. Udledning/stof Irrelevant Vurderes Bemærkning Overflade- og grundvandssystemer + Grundvand er ikke relevant, da der ikke indvindes drikkevand i området. Luftforurening + Støjbelastning + Anvendelse af naturlige råstoffer + Emission af forurenende stoffer, andre genevirkninger samt bortskaffelse af affald + Visuel påvirkning Effekter på mennesker, sundhed og samfund Projektets indvirkning på befolkningen dvs. mennesker, sundhed og samfund omfatter de direkte og indirekte konsekvenser, som projektets miljøforhold kan have for de mennesker, som bliver påvirket af havneudvidelsen. Vurderingen vil omfatte effekter i både anlægs- og driftsfasen og som udgangspunk bygge videre på de resultater, som opnås ved vurderingen af de andre miljøforhold. For både anlægs- og driftsfasen vil det være relevant at vurdere på følgende virkninger: Virkninger på rekreative interesser og adgang til landskabet. Rekreative interesser og forhold, der er væsentlige for trivsel, vil blive identificeret på baggrund af kommuneplanen. Udvidelsen af havnen vil ske på havnens vandside og dermed vil det fortrinsvis være aktiviteter forbundet med havet, som vil kunne påvirkes af projektet. Eksempelvis kan der være påvirkninger i forhold til badestrandene nord og syd for havnen, sejlsport eller en væsentlig ændring i fiskefaunaen, som vil kunne påvirke rekreativt fiskeri. Eksponering for støj, vibrationer og forurening. Befolkningens eksponering for forurening vurderes på baggrund af beregningerne for spredning af sediment og miljøfremmede stoffer i vandet Eksempelvis vil en sedimentfane

28 24 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT blive oplevet som en forringelse af områdets rekreative værdi. Luftforurening fra aktiviteter i anlægs- og driftsfasen vurderes på baggrund af undersøgelser af fremtidige virksomheder og aktiviteter på havnen, gener i anlægsfasen samt luftforurening fra vej- og skibstrafik som beskrevet i afsnit 4.6. Støjfølsomme anvendelser og områder vil blive identificeret på grundlag af kommuneplanen og lokalplaner for omkringliggende områder og konsekvenserne for berørte områder vil blive vurderet ud fra støjundersøgelser, som beskrevet i afsnit 7.8. Trafikale konsekvenser. Ud over støj og luftforurening som følge af havneudvidelsen, kan projektet få konsekvenser for trafikafviklingen trafiksikkerhed omkring havnen. De trafikale konsekvenser vurderes som beskrevet i afsnit Landskabs- og kulturværdier: Den visuelle effekt som følge af havneudvidelsen kan medføre tab af landskabelige og kulturhistoriske værdier. 4.2 Effekter på marint plante- og dyreliv Vurderingen af effekter af havneudvidelsen på det marine plante og dyreliv, herunder marine habitater og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura område Nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb samt bilag IVarter vil omfatte vurdering af effekter i såvel anlægsfase som i driftsfasen. Potentielle effekter i anlægsfasen, der vil blive vurderet, omfatter (se Figur 4-1): Effekter af sedimentspild og sedimentspredning. Under gravning i havbunden og under opfyldningsarbejder, vil der uundgåeligt spildes sediment, som vil spredes med strømmen, hvorefter det vil falde til bunds igen. Opslemmet og sedimenteret sediment kan påvirke dyr og planter på forskellig måde. Effekter vil blive vurderet på baggrund af resultater fra hydraulisk modellering vha. MIKE 2, kendte dosis-respons relationer mellem koncentrationer af suspenderet sediment, skygningseffekter af suspenderet sediment og sedimentation og effekter på marine dyr og planter og udbredelsen af plante- og dyresamfund i området. Der kan således også ske en indirekte påvirkning af for eksempel fuglenes fødegrundlag som følge af uddybning, sedimentation m. m. Effekter af sedimentspild og sedimentspredning vil blive vurderet som beskrevet i afsnit Effekter af frigivelse af miljøfremmede stoffer under gravning. Gravning i forurenet sediment kan forårsage frigivelse og spredning af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer, der kan påvirke flora og fauna. Frigivelse og spredning af metaller vil bestemmes som beskrevet i afsnit og effekterne på flora og fauna vil blive vurderet på efterfølgende. Midlertidigt tab af habitater. Under udgravning kan der ødelægges habitater, som senere vil blive re-koloniseret, og dermed opstå enten i form af samme habitattype eller en ny habitattype.

29 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 25 Støj. I anlægsfasen kan især fugle og marine pattedyr blive forstyrrede af støj fra anlægsarbejderne. Effekterne vil blive vurderet på baggrund af resultatet af støjberegningerne og kendte støjtolerancer for forskellige arter. Forstyrrelse. Havfugle og marine pattedyr, herunder marsvinet, kan blive forstyrret af de skibe, der sejler i områder i området i forbindelse med anlægsarbejdet. Omfanget af forstyrrelsen skabt af skibstrafikken vil blive vurderet som beskrevet i afsnit 7.2. Figur 4-1 Potentielle effekter på havmiljøet i anlægsfasen, der vil blive vurderet Potentielle effekter af havneudvidelsen i driftsfasen, der vil blive vurderet omfatter (se Figur 4-2): Effekter af ændringer af lokale strømforhold. Havneanlægget kan forårsage ændringer i lokale strømforhold og ændringer i sedimenttransporten langs kysten og omkring øen Deget med effekter på flora og fauna til følge. Desuden kan tilstedeværelsen af det nye havneanlæg forårsage ophobning af organisk materiale, der forårsager iltsvind. Effekten på flora og faunaer vil baseres på de vurderinger, som er beskrevet i afsnit Permanent tab af habitater. Områder, som dækkes under moler og nyopfyldt havneområde, vil ikke være tilgængelige for flora og fauna. Effekten vurderes vha. tegninger af det opfyldte havneområde og havnemoler og kort af udbredelsen af marine habitater, der baseres på eksisterende data og resultater af feltarbejde Dannelse af nye habitater på moler kajer og stensætninger. Vurderes på baggrund af især danske undersøgelser af kolonisering af marine strukturer. Udsivning af miljøfremmede stoffer fra depot til havmiljøet. Etablering af et depot til oplagring af forurenet jord kan medføre udsivning af miljøfremmed stoffer til det omkringliggende havområde.

30 26 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Påvirkning af fugle i området. Udvidelsen af havnen, kan potentielt have en række effekter på fugle, der er tilknyttet kysten og havet. Eksempelvis kan der være forstyrrelse fra øget besejling, barrierevirkning fra bygninger og moler. Desuden kan der være en indirekte påvirkning i form af arealbeslaglæggelse og uddybning, der kan påvirke fødegrundlaget. Øget skibstrafik nær Natura 2000 område nr. 4. Efter havneudvidelsen vil et større antal skibe end i dag anløbe Frederikshavn havn og samtidig vil havnen have kapacitet til at modtage større skibe. Støj og forstyrrelser forårsaget af skibstrafik påvirker sæler, marsvin og i en vis grad havfugle og virkningen på disse arter vil blive belyst. Figur 4-2 Potentielle effekter af havneanlægget på havmiljøet i driftsfasen, der vil blive vurderet 4.3 Effekter på terrestrisk plante- og dyreliv Vurderingen af effekter af havneudvidelsen på det terrestriske plante- og dyreliv, herunder terrestriske naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura område nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb vil omfatte vurdering af effekter i såvel anlægsfase som i driftsfasen. Denne vurdering vil også omfatte fugle på land Vurderingen af potentielle effekter i anlægsfasen omfatter: Forstyrrelse i form af støj og vibrationer. Støj kan potentielt påvirke terrestriske fugle og pattedyr på de kystnære arealer. Forstyrrelsen vil dog afhænge af støjens udbredelse i området. Deposition af kvælstof og metaller. Udstødningsgasser i forbindelse med transport og anlægsarbejde (NO X, metaller) kan spredes og deponeres i områ-

31 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 27 der væk fra havnen. Nord for havnen i en afstand af én kilometer og mere findes grå og grønsværs klitter, sure overdrev, rigkær, tidvis våd eng og strandeng beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Nogle af områderne ligger indenfor Natura 2000 område nr. 4. De beskyttede naturtyper er sårbare overfor deposition af kvælstof, og selvom den fremherskende vindretning er mod havet, vil den potentielle effekt på de beskyttede naturtyper vurderes. Vurderingen af potentielle effekter i driftsfasen omfatter: Isolering af paddebestande på de havne nære arealer. Etablering af nye vejanlæg og øget trafik kan isolere eller forårsage et øget antal trafikdrab på padder, hvis disse lever på arealerne ved de nye baglandsarealer. Cirka 600 m fra det nye havneområdes nordlige kant findes et vandhul, der er beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Ligeledes findes der små og muligvis temporære vandhuler i umiddelbar nærhed af de nye havnearealer. Potentielt kan disse vandhuller tjene som ynglevandhul for padder. Ændret/øget erosion. Umiddelbart nord for Frederikshavn samt et stykke mod syd ligger Natura 2000-områder langs kysten. I disse områder findes klitnatur, som er sårbar overfor erosion. Specielt i området Solsbæk (H11) er meget artsrige og værdifulde grønsværs klitter beliggende helt tæt på kysten. Eventuel erosionspåvirkning på øen Deget samt rev udfor havnen belyses. Ændret erosion vurderes i forhold til de naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for områderne. Disse er i sig selv sårbare overfor øget erosion, og de er samtidig levested for markfirben, der således også kan få indskrænket sine levesteder ved øget erosion. Eventuelle påvirkninger af andre bilag IV-arter belyses ligeledes. 4.4 Effekter på jord Der forventes umiddelbart ingen virkninger på jord, da anlægget anlægges på søterritoriet og der ikke er kendskab til nogen forureninger. I forbindelse med anlægget vil der blive etableret et jorddeponi og dette deponi vil kunne modtage forurenet jord fra oprensninger i det regionale jordopland. Opfyldningen af fremtidige havnearealer forventes at ske med de materialer der optages i forbindelse med uddybning til havnebassiner og sejlrende. Ydermolerne forventes etableret med omkring 1,1 mio. m 3 brudsten. 4.5 Effekter på overfladevand og grundvand I forhold til effekter af havneudvidelsen på kvaliteten havvand omfatter vurderingen potentielle effekter i såvel anlægsfase som i driftsfasen. Påvirkning af Elling Å s udløb belyses i forhold til. Kystdynamik, herunder ændret sedimentation. Anlægsarbejdet udføres fortrinsvis på havet og i områder uden drikkevandsinteresser, så der vil ikke forekomme påvirkninger af grundvandet, som vil være relevante at vurdere yderligere på.

32 28 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Vurderingen af potentielle effekter i anlægsfasen omfatter: Spredning af miljøfremmede stoffer til havvand. Uddybningen af havnebassinet kan forårsage frigivelse og spredning af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer. Disse effekter vil blive vurderet på baggrund af målinger af tungmetaller og andre forurenende stoffer i graveområderne, kendskab til frigivelsesrater af stoffer i opslemmet sediment, modellering af spredning af stoffer vha. MIKE 21 modellering og sammenligning af koncentrationer med kendte toksicitets værdier og vandkvalitetsstandarder. Spild og håndtering of olie og brændstof fra entreprenørmaskiner Potentielle effekter i driftsfasen omfatter: Udsivning af miljøfremmede stoffer fra spulefelt/jorddepot. Såfremt spulefelt/jorddepot etableres uden membransystem og perkolatopsamling, vil perkolatet fra depotet udsive til Kattegat gennem siderne og bunden. Perkolatet vil indeholde en række miljøfremmede stoffer, som udvaskes fra det forurenede sediment/jord. Der gennemføres en miljøkonsekvensvurdering af spulefelt og jorddeponi i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning for miljøkonsekvensvurderinger for spulefelter og miljøministeriets bekendtgørelse om deponeringsanlæg BEK. 719 af 24/06/2011. Der gennemføres beregninger af udsivning fra spulefelt og jorddeponi. Resultaterne vurderes i forhold til Bek 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder. Udledning af regnvand. Ved en udvidelse af de befæstede havnearealer vil behovet for udledning af regnvand øges. Regnvand, der afledes fra havnearealer eller vejanlæg, kan indeholde miljøfremmede stoffer såvel som høje koncentrationer af næringsstoffer. Udledning vil blive vurderet i forhold til miljøkvalitetskrav for overfladevand (Bek. Nr. 1022). Udslip af forurenende stoffer fra havnearealerne. Under havnens daglige drift kan der forekomme uheld eller ulykker, som medfører et spild af miljøfremmede stoffer på havnearealerne. Sådanne potentielle udslip medfører en risiko for forurening af havområdet omkring havnen. Risikoen for spild af olieprodukter og andre mijøfremmede stoffer vil blive belyst. Udslip af forurenende stoffer fra nye virksomheder. Udvidelsen af havnen skaber mulighed for etablering af nye virksomheder. Afledning af spildevand fra de kommende virksomheder, vil blive belyst i forbindelse med miljøgodkendelse af disse og indgår ikke i denne VVM redegørelse.. Frigivelse af miljøfremmede stoffer fra skibe. Skibsmaling indeholder ofte metalforbindelser, der hindrer væksten af alger og rurer. Et af stofferne som tidligere blev anvendt i bundmaling var tributyltin (TBT), hvis anvendelse i dag er forbudt på verdensplan jf. forbud fra FN's Søfartsorganisation gældende fra Selvom erhvervsflåden således også anvender alternative bundmalinger, så kan der forekomme udenlandske skibe, der stadig sejler med TBTholdig bundmaling. Det vurderes dog, at dette antal er lavt og det vil således ikke udgøre et væsentligt problem.

33 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Effekter på luftkvalitet og Klima Havneudvidelsens effekt på luftkvalitet og klima omfatter vurdering af effekter i såvel anlægsfase som driftsfase. Vurderingen af potentielle effekter i anlægsfasen omfatter: I anlægsfasen vil der på grund af gravearbejde og transport af jord og materialer forekomme emission af støv, der kan påvirke nærområderne. Dette vil især kunne berøre de nærmest beliggende boliger og rekreative arealer og de eksisterende virksomheder på området. NO X, CO 2 og partikelforurening fra brændstofemissionerne i forbindelse med transport og gravearbejde i anlægsfasen vil være ubetydelige set i forhold til procesemissioner og emissioner fra transport i driftsfasen og opgøres derfor ikke. Vurdering af potentielle effekter i driftsfasen omfatter: Brændstofemission fra skibs- og vejtrafik. Der gennemføres en emissionsopgørelse og effekterne på klima og lokal luftkvalitet vurderes. Etablering af nye virksomheder. Der gennemføres kvalitative vurderinger af den fremtidige luftforurening fra disse virksomheder, og effekterne på klima og lokal luftkvalitet vurderes. Detaljerede vurderinger af emissioner fra de fremtidige virksomheder kan først vurderes, når der til sin tid skal søges om miljøgodkendelse af de pågældende virksomheder. Diffus forurening med lugt og støv fra virksomheder og håndtering af bulkprodukter (foderstoffer, stenprodukter, gødning, alternative brændsler) Lugtgener fra sedimentation. Hvis de ændrede strømforhold medfører en stor sedimentation af organisk materiale, såedes at der senere opstår iltsvind i forbindelse med nedbrydningen af de organiske materiale, kan der også opstå lugtgener. Lugtgener under indspuling af materiale til spulefelt Tør jord, som frilægges fra jorddepotet, vil med vinden spredes i form af støv. Udover støvgenerne vil dette medføre en uacceptabel spredning af forurenende komponenter i jorden. Jorddepotet vil blive opfyldt etapevis. Når en etape er færdigopfyldt, foretages en slutafdækning med ren jord. Inden ibrugtagning til havneaktiviteter forventes desuden, at området bliver befæstet. Med de førnævnte foranstaltninger vurderes det, at der ikke sker en eksponering af forurenende komponenter fra jorden til mennesker efter ibrugtagning til havneaktiviteter.

34 30 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 4.7 Støj og vibrationer Ved etableringen af kajanlæg, baglandsarealer og ydermoler samt i forbindelse med uddybningen af havnebassiner og sejlrende vil der opstå støj og vibrationer i et omfang, der vurderes at være væsentlige. Ligeledes vil der i driftsfasen kunne være støj på havnearealerne, men dog af et mindre omfang end i anlægsfasen. I forhold til effekter af støj og vibrationer forårsaget af havneudvidelsen omfatter vurderingen potentielle effekter i såvel anlægsfase som i driftsfasen. Vurderingen af potentielle effekter i anlægsfasen omfatter: Støjende arbejder i anlægsfasen. Nedramning/nedvibrering af spuns, øvrige anlægsarbejder og transport af byggematerialer og -affald vil skabe støj, der kan høres i Frederikshavn samt på Hirsholmene. Den forventede udbredelse af den luftbårne støj vil blive kortlagt Undervandsstøj. Nedramning/nedvibrering af spuns samt uddybning af havnebassiner og sejlrende vil skabe undervandsstøj, der potentielt vil kunne påvirke blandt andet fisk og marine pattedyr. Den forventede udbredelse af undervandsstøj vil blive kortlagt. Vibrationer i vandet og havbunden. Ved nedramning/nedvibrering af spuns vil der opstå vibrationer i havbunden og i vandfasen, som vil kunne påvirke den marine fauna. Der foretages en vurdering af styrken og udbredelsen af vibrationer. Ligeledes foretages en vurdering af om vibrationerne vil kunne påvirke bygninger eller anlæg på den eksisterende havn eller på land i øvrigt. Vurderingen af potentielle effekter i driftsfasen omfatter: Støj fra trafik. En stigning i trafikken til og fra havnen kan medføre en øget støjbelastning ved de nærmeste bygninger og støjfølsomme områder. Omfanget og eventuelle konsekvenser af dette vil blive vurderet. Støj fra skibstrafik. En stigning i skibstrafikken kan medføre øget støjbelastning i de nærmeste støjfølsomme områder. Omfanget og eventuelle konsekvenser vil blive vurderet. Støj fra virksomheder. Støj fra nye virksomheder, herunder jorddepotet, vil blive vurderet kvalitativt. Detaljerede vurderinger af støj fra de fremtidige virksomheder kan først vurderes, når der til sin tid skal søges om miljøgodkendelse af de pågældende virksomheder. 4.8 Effekter på transport/trafik Vurderingen omfatter potentielle effekter af havneudvidelsen på de trafikale forhold i såvel anlægsfase som i driftsfasen. Potentielle effekter af havneudvidelsen i anlægsfasen, der vil blive vurderet omfatter:

35 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 31 Forstyrrelse fra skibe. Under anlægsarbejdet vil der være et øget antal skibe i området, hvor havnen udvides. Samtidig vil der være en øget skibstransport til og fra området. Det større antal skibe i området kan påvirke fritidssejlere, fragt- og færgefarten samt faunaen i området. Påvirkning af landtrafikken. I forbindelse med anlægsarbejdet og kørsel med anlægsmaskiner kan der i perioder være en mindre påvirkning af den øvrige trafik ved og på havnen. Omfanget af denne påvirkning vil blive vurderet. Potentielle effekter af havneudvidelsen i driftsfasen, der vil blive vurderet omfatter: Påvirkning af den havne nære trafik. Udvidelsen af havnen vil medføre en øget trafik til og fra havnen. Omfanget af ændringen estimeres, og der foretages en vurdering af, om ændringen potentielt kan medføre trafikale problemer på vejnettet omkring havnen. Påvirkning af skibstrafikken i området. Der foretages en fremskrivning af den forventede skibstrafik i området og der foretages en vurdering af effekterne på den øvrige skibstrafik, hvis der sker en stigning i skibstrafikken til Frederikshavn havn. 4.9 Effekter på arkæologisk kulturarv Vurderingen omfatter potentielle effekter af havneudvidelsen på arkæologisk kulturarv i anlægsfasen. Det vurderes, at der ikke vil være påvirkninger af arkæologisk kulturarv i driftsfasen. For anlægsfasen omfatter vurderingen følgende potentielle effekter: Opgravning af kulturminder. I forbindelse med uddybningen af havnebassinet kan der potentielt ske en påvirkning af arkæologisk kulturarv, hvis der findes i effekter eller andet begravet havbunden. Påvirkning af kulturarv. Ændring af strømnings- og sedimentationsforhold kan potentielt påvirke Nordre Skanse, der ligger umiddelbart nord for havnen, selv om risikoen på grund af skansens beliggenhed vurderes at være lille Effekter på landskab herunder kystmorfologi Vurderingen omfatter potentielle effekter af havneudvidelsen på landskabelige forhold i driftsfasen. Effekter i anlægsfasen som følge af rammemaskiner, byggekraner, oplag og lignende vurderes ikke at være væsentlige, fordi der er tale om midlertidige effekter. Det indgår derfor ikke i vurderingen. For driftsfasen omfatter vurderingen følgende potentielle effekter: Udsigten fra de kystnære områder. Udbygningen af havnemolerne vil påvirke udsigten over havet fra Frederikshavn by samt kysten nord og syd her-

36 32 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT for, herunder fra bunkerkomplekset i Pikkerbakkerne syd for Bangsbo. Betydningen af dette vil vurderes på baggrund af visualiseringer. Ændrede strøm- og sedimentationsforhold. Hvis der opstår ændrede strøm-, bølge- og sedimentationsforhold kan det have en betydning for kystens udformning. Selv om dette vurderes at være af mindre omfang, kan det påvirke den landskabelige opfattelse. Omfang af ændrede strøm- og sedimentationsforhold vil blive modelleret vha. hydraulisk modellering (se afsnit 7.2) Lyspåvirkning og skyggekast. Også belysning af de nye havnearealer og vil medføre en visuel påvirkning af omgivelserne Risikovirksomheder Vurderingen af risikoforhold omfatter 2 elementer: Den samfundsmæssige risiko ud fra omgivelsernes anvendelse Risikovurdering af virksomhederne på baggrund af oplysninger om eksisterende virksomheders oplag og aktiviteter. Detaljerede risikovurderinger af de fremtidige risikovirksomheder kan først gennemføres, når der til sin tid skal søges om godkendelse af de pågældende virksomheder i henhold til Risikobekendtgørelsen (BEK nr af 14/12/2006) Anvendelse af naturlige råstoffer Vurdering vil belyse behovet for råstoffer til udvidelsen af havnen på baggrund af oplysninger fra anlægsprojektet. Ligeledes vil der foretages en vurdering af mulighederne for genanvendelse af restprodukter. Vurderingen vil omfatte: Råstofanvendelse ved etableringen af nye ydermoler. De nye ydermoler etableres med ca. 1,1 mio. m 3 brudsten Råstofanvendelse ved etablering af nye kajanlæg og baglandsarealer. Til udfyldning af de nye kajanlæg anvendes ca.6 mio. m 3 sand- og lermaterialer fra uddybningsarbejderne. Bortskaffelse af uddybningsmateriale. Ved uddybningen til nye havnebassiner og uddybning af sejlrende vil størrelsen af baglandsarealer tilpasses så der opnås balance og alle uddybningsmaterialer kan indbygges i det nye havneanlæg. Der vil således ikke umiddelbart være behov for bortskaffelse af uddybningsmaterialer. For driftsfasen omfatter vurderingen følgende potentielle effekter

37 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Bortskaffelse af affald og etablering af miljøbassin Bortskaffelse af affald I forbindelse med anlæggelse af havnearealerne, herunder etablering af kajanlæg og baglandsarealer vil der skabes bygge- og anlægsaffald. Det forudsættes, at affaldet kan bortskaffes i overensstemmelse med Regulativ for erhvervsaffald, medmindre der er tale om kildesorteret genanvendeligt affald, som ikke hører under dette regulativ. Der foretages en vurdering af affaldets type og mulighederne for bortskaffelse heraf jf. Regulativet. Affald fra drift af havnen vil blive belyst i relevant omfang. Da der allerede i dag håndteres affald fra havnen vil dette blive inddraget i vurderingen Etablering af miljøbassin Der afsættes et areal på ca m², som vil blive anvendt som spulefelt til indspuling af oprensningsmængder i forbindelse løbende oprensninger af havnebassiner og sejlrende ved drift af havnen. Oprensningsmængderne forventes at være egnede til indspuling og svarende til rene til lettere forurenede sedimenter. Spulefelterne skal miljøgodkendes efter deponeringsbekendtgørelsen og forventes at kunne godkendes efter "yderligere reducerede krav". Det er muligt at arealet ligeledes vil blive anvendt som jorddepot, der kan modtage både rent og lettere forurenet jord (kategori 1 og 2 jord). Spulefelter og jorddepot påregnes at blive etableret i Etape 2, der påbegyndes ca. 2 år efter havneprojektets start. På baggrund af depotets placering og det forventede forureningsindhold i den jord, der påtænkes at skulle modtage, vurderes det umiddelbar, at der vil være mulighed for, at anlægget kan anlægges med "yderligere reducerede krav" til disse systemer. Dette vil formodentligt betyde, at membran- og perkolatopsamlingssystemer helt kan undlades. En forudsætning herfor er, at det ved en miljøkonsekvensvurdering kan eftervises, at perkolatet fra deponiet kan udsives til omgivelserne gennem deponiets sider og bund - uden at dette medfører en overskridelse af de marine miljøkvalitetskrav. VVM`en vil indeholde en sådan miljøkonsekvensvurdering. Hvorledes miljøkonsekvensvurderingen skal gennemføres, og hvilke krav et anlæg med "yderligere reducerede krav" skal opfylde, er nærmere beskrevet i deponeringsbekendtgørelsen. Jorddepotet skal have en selvstændig miljøgodkendelse, som ikke indgår som en del af denne VVM-redegørelse. Der gennemføres en miljøkonsekvensvurdering af spulefelt og jorddeponi i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning for miljøkonsekvensvurderinger for spulefelter og miljøministeriets bekendtgørelse om deponeringsanlæg BEK. 719 af

38 34 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 24/06/2011. Der gennemføres beregninger af udsivning fra spulefelt og jorddeponi. Resultaterne vurderes i forhold til Bek 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder. Vurderingen kan således anvendes i forbindelse med miljøgodkendelse af jorddepotet både efter K206 (nyttiggørelsesanlæg) og 5.4 (deponeringsanlæg).

39 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 35 5 Eksisterende viden om miljøet I dette afsnit gives en beskrivelse af det eksisterende miljø i området baseret på foreliggende data. Desuden vurderes behovet for og omfanget af feltundersøgelser, der er nødvendige for, sammen med eksisterende data, at kunne kortlægge og beskrive udbredelse og status af naturtyper og arter tilstrækkeligt detaljeret til at kunne gennemføre miljøvurderingerne. 5.1 Natura-2000 området Beliggenhed af Natura 2000-området Den planlagte havneudvidelse ved Frederikshavn vil komme til at grænse op til Natura 2000 område nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb, der omfatter habitatområde H4 og Fuglebeskyttelsesområde F11. Beliggenheden af disse er vist på Figur Udpegningsgrundlag for Natura-2000 området Natura 2000 området er udpeget med baggrund i EUs habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver (92/43/EØF og 79/409/EØF), der stiller krav om udpegning af naturområder med streng beskyttelse af en række naturtyper samt visse arter af planter og dyr, der forekommer i de udpegede områder. Direktiverne er i Danmark implementeret gennem Naturbeskyttelseslovens 71 samt udmøntet detaljeret i habitatbekendtgørelsen 1. De udpegede internationale naturbeskyttelsesområder betegnes Natura 2000-områder. Forekomsten af naturtyper og arter, som områderne er udpeget for at beskyttet, kaldes udpegningsgrundlaget. Der er strenge krav til dokumentation for, at foreslåede projekter eller planer ikke medfører skade på udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område og at det ikke forhindrer opnåelse af målene i Natura 2000 planen. 1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

40 36 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-området er vist i Figur 5-1Tabel 5-1 og Tabel 5-2. for henholdsvis marine naturtyper / arter og terrestriske naturtyper / arter. Som det fremgår af tabellen er habitatområdet udpeget for at beskytte fire forskellige marine naturtyper, tre marine arter, femten terrestriske naturtyper og tre terrestriske arter. Fuglebeskyttelsesområdet er udpeget for at beskytte fire forskellige arter af havfugle. Figur 5-1 Beliggenhed og udstrækning af Habitatområdet H4 og Fuglebeskyttelsesområde F1 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb. Den planlagte udvidelse af Frederikshavns Havn er også vist.

41 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 37 Tabel 5-1 Marine naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlag for Natura område N4. Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb (Habitatområde H4og Fuglebeskyttelsesområde F11). Kode Naturtyper og arter i habitatområdet Marine naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1170 Rev 1180 Boblerev 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Splitterne (ynglefugl) Fjordterne (ynglefugl) Havterne (ynglefugl) Tejst (yngle- og trækfugl) Marine arter Fugle i fuglebeskyttelsesområde F11 * Betyder at naturtypen er en prioriteret naturtype, hvilket betegner en naturtype, der nyder særlig beskyttelse og som vurderes at være af fællesskabsbetydning. Det betyder at der kun i ganske særlige tilfælde kan opnås tilladelse til gennemførelse af et projekt, der kan påvirke den væsentligt Tabel 5-2 Terrestriske naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura område N4. Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb (Habitatområde H4og Fuglebeskyttelsesområde F11). Kode 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande Naturtyper og arter Terrestriske naturtyper i habitatområde H Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2170 Kystklitter med gråris 2190 Fugtige klitlavninger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 6230* *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund ofte med blåtop 7230 Rigkær 1065 Hedepletvinge (Euphrydas aurinaia) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1355 Odder (Lutra lutra) Terrestriske arter og ferskvandsarter * Betyder at naturtypen er en prioriteret naturtype, hvilket betegner en naturtype, der nyder særlig beskyttelse og som vurderes at være af fællesskabsbetydning. Det betyder at der kun i ganske særlige tilfælde kan opnås tilladelse til gennemførelse af et projekt, der kan påvirke den væsentligt

42 38 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 5.2 Fredede områder Eksisterende viden I nærheden af Frederikshavn Havn findes arealfredningerne Strandby Sydstrand, Frydenstrand og Hirsholmene samt arealfredningerne sydvest for Frederikshavn: Bangsbo bakker og Bangsbo. Figur 5-2 Kort over fredede områder Strandby Sydstrand er fredet med fredningskendelse fra Fredningen fastlægger, at området skal henligge i naturtilstand og almenheden har ret til at opholde sig på og bade fra området. Frydenstrand er med fredningskendelse fra 1921/1958. Fredningen vedrører vejadgang langs kysten udfor Frydenstrand. Bangsbo er fredet med fredningskendelse fra Fredningens formål er at bevare Bangsbo Hovedgård med tilhørende skov- og parkområde. Bangsbo Bakker er fredet med fredningskendelse fra Fredningens formål er at bevare bakkepartiet i naturtilstand.

43 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 39 Hirsholmene er fredet med bekendtgørelse nr. 560 af 29. juni Fredningens formål er: 1) at bevare øgruppen Hirsholmene samt øen Deget og det omliggende søterritorium som et område, hvor flora og fauna kan udvikle sig uden menneskelige indgreb, der varigt påvirker det naturlige miljø, og hvor den naturlige dynamik i landskabsudviklingen ikke forstyrres unødigt, 2) at beskytte områdets naturvidenskabelige og kulturhistoriske værdier og herunder afveje beskyttelsen i forhold til en bæredygtig benyttelse af øgruppen Hirsholmene, Deget og den fredede del af søterritoriet til erhvervsmæssige og rekreative formål, 3) at beskytte de karakteristiske boblerev bestående af kalkstensformationer med et rigt plante- og dyreliv og udsivninger af metan fra havbunden i farvandet nordvest for øgruppen Hirsholmene og øst for øen Kølpen, 4) at sikre området til naturvidenskabelig forskning, og 5) at sikre opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtelser i henhold til EF/Rådets direktiv af 21. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, Rådets direktiv af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter samt konventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning, navnlig som levested for vandfugle (Ramsarkonventionen). Ifølge bekendtgørelsens 11 har Naturstyrelsen mulighed for at dispensere fra bestemmelserne i 3-10 efter forhandling med berørte myndigheder. Mulighederne for en evt. dispensation fra fredningsbestemmelserne vil blive belyst i VVMredegørelsen Vurdering af behov og omfang af yderligere undersøgelser Det vurderes, at vidensgrundlaget er tilstrækkeligt. 5.3 Marine naturtyper og bundvegetation Eksisterende viden om udbredelse af naturtyper og bundvegetation Udbredelsen indenfor Natura 2000 området Data vedrørende udbredelse og status for naturtyperne i Natura område nr. 4 findes i: Natura 2000-plan Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's udløb Natura 2000 område nr. 4. Habitatområde H4. Fuglebeskyttelsesområde F11. Naturstyrelsen Aalborg 2011 [1].

44 40 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Natura 2000-basisanalyse Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb [3] og tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalysen. Miljøportalen 2012 Udbredelsen af naturtyperne baseret på disse kilder er vist i Figur 5-3. Udbredelsen af de marine naturtyper er udelukkende baseret på den viden, der er indsamlet gennem årene via generelt tilsyn og overvågningen udført regionalt og via det nationale overvågningsprogram [3] og ikke en systematiske undersøgelser af udbredelsen. Figur 5-3 Udbredelse af marine naturtyper i Habitatområde nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb, der omfatter habitatområde H4(Kilde: Dan-

45 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 41 marks Miljøportal 2012). Den planlagte udvidelse af Frederikshavns Havn er også vist. Der foreligger desuden en detaljeret kortlægning af udbredelsen af forskellige substrattyper og habitat naturtyper i dele af Natura 2000-området (området mellem Deget og Kølpen) udarbejdet i 2010 på baggrund af undersøgelser med side- scan sonar, suppleret med punkt- og paravane dyk. Undersøgelsen blev gennemført af Orbicon for DONG Energy i forbindelse med udarbejdelse af VVM for etableringen af en forsøgsvindmøllepark ved Frederikshavn og er rapporteret i DONG Energy [4, 5]. Udbredelsen af substrattyper og naturtyper baseret på resultaterne af disse undersøgelser er vist på Figur 5-4. Der blev identificeret fire forskellige substrattyper: Substrattype 1og substrattype 2, der består af hhv. sandbund og sandbund med grus og småsten samt enkelte større sten med op til ca. 5 % dækning. Det er fremhævet, at der ikke er tale om naturtype 1110 "Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand". For at opfylde de af Danmark Miljøundersøgelser opstillede kriterier for naturtype 1110 skal sandbanken hæve sig fra den omgivende bund. Det er ikke tilfældet for de substrattyper, der blev observeret i undersøgelsesområdet [5] Substrattype 3 og 4, der kan karakteriseres som naturtype 1170 "Rev". Substrattype 3 består således af sand, grus og småsten, med op til 25 % dækning af store algebevoksede sten på bunden og substrattype 4 består af sand, grus og mindre sten med % dækning af store algebevoksede sten.

46 42 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Figur 5-4 Kort over substrattyper i området mellem Deget og Kølpen. Substrattype 1 og 2 er sandbund (se tekst). Substrattype 3 og 4 svarer til naturtype 1170 "Rev" med forskellig dækningsgrad af sten (se tekst) (efter DONG Energy [4, 5]). Den planlagte udvidelse af Frederikshavns Havn er også vist. På COWIs ortofotoserie med en opløsning på 12,5 cm er det muligt at skelne sandbund fra strukturer som rev, blåmuslingebanker og ålegræsområder på dybder under ca. 6 m. Figur 5-5, Figur 5-6 og Figur 5-7 viser udbredelsen af disse strukturer i udvalgte områder indenfor Natura 2000-området. På kortet er også overført navne på rev fra søkort. Som det fremgår af figurerne, er hovedparten af de viste strukturer kendte stenrev. Figur 5-5 Luftfoto over havområdet øst for Frederikshavn og syd for Deget. Stenrevene i området fremstår tydeligt.

47 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 43 Figur 5-6 Luftfoto over havområdet nord for Deget. Stenrevene i området fremstår tydeligt. Figur 5-7 Luftfoto over havområdet vest for Kølpen. Stenrevene i området fremstår tydeligt. Naturtyper og bundvegetation udenfor Natura 2000-området Kendskabet til forekomsten og udbredelsen af forskellige naturtyper og bundvegetation udfor Frederikshavn udenfor Natura 2000-området er forholdsvis begrænset. På det lave vand lige udfor Frederikshavn havn ligger der fire stenrev: Simons rev, Maltrev, Busserev og Brune rev. Beliggenheden af disse stenrev fremgår af Figur

48 44 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 5-5. Sydøst for indsejlingen til Frederikshavns havn ligger revene Borrebjerg og Laurs rev, der også er synlige på luftfotos. Ifølge oplysninger fra fiskere findes der store områder med stenrev på dybere vand øst for Frederikshavns havn, der ikke er synlige på luftfotos [6] (Figur 5-8). Figur 5-8. Områder på dybt vand hvor fiskere angiver at der findes stenrev (Efter DONG Energy [6]) Karakteristik og udbredelse af naturtyperne Naturtype Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Denne naturtype defineres som "Sandbanker, som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 meter. De er hævet over den omgivende bund så der opstår en banke. De kan være uden bevoksning eller bevokset med ålegræs" [7]. Naturtypen forekommer i et område mellem Strandby Havn og Apholmen nord for Frederikshavn (Figur 5-3). Den kan sagtens findes andre steder i habitatområdet, men er ikke kortlagt. Sandbunden huser en fauna af hvirvelløse dyr, der lever nedgravet i eller på overfladen af havbunden (bundfauna) (se afsnit 5.4). Sandbunden huser sin helt egen fiskefauna og er opvækstplads for bl.a. fladfiskeyngel (se afsnit 5.5).

49 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 45 Der kan forekomme ålegræs i området, men udbredelsen er ikke kendt. Ålegræsbevoksninger er vigtige for en lang række fisk, enten som permanent levested, som gydeplads eller som opvækstplads for fiskeyngel (se afsnit 5.5). Endelig har ålegræsset stor betydning ved, at det dæmper bølgebevægelserne ved kysten, samtidig med at det indfanger sediment. Dette betyder, at ålegræsset yder fysisk beskyttelse mod kysterosion og sedimentvandring langs kysten. Naturtype 1170 Rev Rev er områder, hvor havbunden rager op og har stenet eller hård bund, der fra havbunden og opefter ofte indeholder en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og plantesamfund. Der er forskellige typer. Der kan f.eks. være tale om stenrev på lavt vand bevokset med alger eller biogene rev af sammensiddende bunddyr som for eksempel blåmuslinger og hestemuslinger. Revtypen, der findes i Habitatområde nr. 4 er den første kategori [8, 5]. Stenrevene er meget artsrige både, hvad angår alger og dyr. Revene indeholder tangskove med et væld af forskellige arter af alger og en rig fauna af invertebrater og fisk. De er vigtige som gyde- og opvækstpladser for en lang række fisk (se afsnit 5.6). Stenrevene udgør en meget lille del af det samlede havbundsareal i de danske farvande. Mange rev i de danske farvande, er blevet ødelagte som følge af opfiskning af sten til havnemoler og andre anlægsarbejder. Algevegetationen på revene i habitatområde nr. 4 består af et øvre lag af store alger som brunalgerne fingertang (Laminaria digitata), sukkertang (Laminaria saccharina) og skulpetang (Halidrys siliquosa) og et underdække af forskellige rødalger som Polysiphonia fucoides, Membranoptera alata, kilerødblad (Cocotylus truncatus), Chondrus crispus, almindelig klotang (Ceramium rubrum), blodrød ribbeblad (Delesseria sanguinea), bugtet ribbeblad (Phycodrys rubens) og Odenthalia dentata [5]. Naturtype Kystlaguner og strandsøer Naturtypen "Kystlaguner og strandsøer" er ligeledes på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 4. Denne naturtype er en af de særligt truede naturtyper på europæisk plan og således én af de såkaldt prioriterede naturtyper. Kystlaguner og strandsøer er områder med brakvand af varieret saltholdighed afhængigt af nedbør, fordampning og tilførsel af havvand under storme, tilfældige vinteroversvømmelser eller tidevandsskift. Selvom områderne er kystnære, så er de fuldstændig eller næsten adskilte fra havet af for eksempel sandbanker, rullesten eller klipper. Naturtypen kan være med planter eller helt uden vegetation. Naturtypen er dog ikke kortlagt i umiddelbar nærhed af Frederikshavn havn og ud fra luftfotos vurderes at naturtypen næppe findes. Naturtype 1180 Boblerev Habitatområdet huser de helt specielle og unikke boblerev, der er søjle- paddehatte eller klodsformede kalkformationer, der rejser sig 2-3 meter eller højere over havbunden. Boblerevene er dannet ved at metangas siver op i vandsøjlen fra undergrunden. Noget af den udsivende metan omdannes af bakterier, hvorved der bl.a.

50 46 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT frigøres bikarbonater, der sammen med sedimentets calcium ioner udfældes som kalk, der sammenkittes med havbundens sandkorn til en slags kalksten, der udgør boblerevets basis og som er substrat for en rig flora og fauna. På toppen af revene findes en tangvegetation, der minder om den man finder på stenrevene. Siderne er derimod domineret af dyr, der ikke er almindelige på stenrev som f.eks. læderkorallen dødningehånd, søanemoner, hydroider og mosdyr Behov for feltundersøgelser af naturtyper og bundvegetation Eksisterende data, især den detaljerede kortlægning gennemført af DONG i 2010 og eksisterende luftfotos er et godt udgangspunkt for kortlægningen af marine naturtyper i området. Det vurderes at disse data skal suppleres med feltundersøgelser i form af undersøgelser ved hjælp af side-scan sonar og punktdykning. Stenrevene ved Frederikshavns havn og Deget skal undersøges nærmere ved dykning og detaljerede kvantitative undersøgelser af vegetationens og faunaen sammensætning. Disse undersøgelser beskrives mere detaljeret i afsnit Sediment og Bundfauna Eksisterende viden Sediment Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) har fremstillet et kort over havbundssedimenter i danske og svenske farvande baseret på maringeologiske undersøgelser udført af GEUS, Skov- og Naturstyrelsen og Sveriges Geologiska Undersökning [9]. Ifølge dette kort består havbundssedimenterne i Frederikshavnsområdet af sand eller residualbund på dybder under cirka 10 meter. På det dybere vand findes sandet dynd (Figur 5-9). Disse sedimenttyper kan karakteriseres som følger: Sandbunden består af løse sandkorn med en diameter på 0,2-2 mm. De øverste 5-20 cm af sandbunden omlejres jævnligt af strømmen Residualbund på moræne består af et tyndt sandlag overlejret moræneler, der blev aflejret i forbindelse med Weichsel-gletcherens tilbagesmeltning (såkaldt Yoldia ler). På denne bundtype findes ofte store sten, der kan danne egentlige stenrev Sandet dynd består af en blanding af sand (diameter 0,2-2 mm), silt (diameter 0,02-0,2 mm) og dynd (diameter<0,02 mm)

51 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 47 Figur 5-9 Kort over havbundssedimenter i farvandet udfor Frederikshavn. Beliggenheden af Habitatområde Nr.4 er vist.(efter Hermansen og Jensen [9]). Den planlagte udvidelse af Frederikshavns Havn er også vist. Bundfauna Bundfaunaen, her forstået som bundfauna på blød bund (sandbund, mudderbund etc.), omfatter hvirvelløse dyr, der lever nedgravet i eller på overfladen af havbunden som f.eks. muslinger, snegle, børsteorme, pighuder og krebsdyr. Der foreligger en række ældre bundfaunadata fra selve Frederikshavns området og fra to steder på Vendsyssels østkyst, der formentlig ligner den bundfaunasammensætning man finder ved Frederikshavn. Det drejer sig om:

52 48 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Data fra Københavns Universitets sommerkurser ved Frederikshavn fra prøver indsamlet udfor Frederikshavn i perioden på 10, 14, 18 og m umiddelbart nordøst for Frederikshavns havn. Materialet, der forelå som håndskrevne faunalister blev stillet til rådighed af Zoologisk museum i København og analyseret af COWI for Nordjyllands Amt. Resultaterne er afrapporteret i COWI [10, 11]. Data fra prøver indsamlet af Nordjyllands Amtskommune på 4, 6 og 10 m dybde ved Jerup ca. 12 km nord for Frederikshavn i perioden og i 2000, 2004 og Data fra er rapporteret i COWI [12, 13]. Disse data samt data fra 2000, 2004 og 2006 ligger på Den Nationale Database for Marine Data (MADS) som individtæthed, tørvægt og vådvægt af alle organismer og grupper af organismer (børsteorme, krebsdyr, pighuder og bløddyr). Der er ikke tilgængelige artslister i MADS til belysning af artssammensætningen på stationerne. Data fra prøver indsamlet af Nordjyllands Amtskommune på 4, 6 og 10 m dybde ved Lyngså ca. 18 km syd for Frederikshavn i perioden Disse data er rapporteret i COWI [12]. Data fra de to DMU NOVANA stationer 158 "Frederikshavn" og 1416 "Aalbæk Bugt" der ligger hhv. på m vand 20 sømil øst for Aalbæk og på 25 m vand 9 sømil øst for Aalbæk er tilgængelig i MADS databasen som individtæthed, tørvægt og vådvægt af alle organismer og grupper af organismer (børsteorme, krebsdyr, pighuder og bløddyr). Der er ikke tilgængelige data vedrørende artssammensætningen. Disse data kan derfor ikke bruges til en karakteristik af bundfauna data ved Frederikshavn. Traditionelt har man inddelt bundfaunaen i en række bundfaunasamfund hver med deres karakteristiske artssammensætning [14]. Artssammensætningen i et område beror på en kompleks interaktion mellem miljøfaktorer som f.eks. sedimenttype, vanddybde, saltholdighed og iltforhold ved bunden idet forskellige arter har forskellig tolerance og præferencer mht. miljøfaktorer. Biologisk interaktion (prædation, konkurrence, symbiose og parasitisme) og tilfældig variation spiller også en rolle. Det har vist sig at udbredelsen af de enkelte bundfaunasamfund er i meget høj grad betinget af vanddybde, sedimenttype og saltholdighed Baseret på ovennævnte data fra Frederikshavn, Jerup og Lyngså, søkort, kort over sediment sammensætningen fra GEUS og kendskab til salinitetsforskelle mellem de forskellige områder er der fremstillet et kort over udbredelsen af forskellige bundfauna samfund i 'Frederikshavnsområdet (Figur 5-10). Bundfaunaen er fordelt på forskellige dybder som følger: På det lave vand fra strandkanten ud til ca. 4 m dybde findes et lavvandssamfund. Der foreligger ikke data fra det lave vand ved Frederikshavn men ved at sammenligne data fra Jerup og Lyngså er det rimeligt at antage at faunaen kan karakteriseres som et Venus-samfund med arter fra Macoma-samfundet. Karakteristiske arter fra Venus-samfundet er omtalt nedenfor. Macomasamfundet omfatter bl.a. arter som Østersømuslingen (Macoma baltica),

53 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 49 sandmuslingen (Mya arenaria), hjertemuslingen (Cerastoderma edule), Pygospio elegans og dyndsneglen (Hydrobia sp.) På ca m dybde finder man et bundfaunasamfund, der kan karakteriseres som et Venus samfund med karakteristiske arter som Venus (Chamelea striatula), Spisula subtruncata, Tellina fabula, Pectinaria koreni, Thracia papyracea, Scoloplos armiger På dybder på ca ca. 25 m dybde finder man et Amphiura-samfund med følgende karakteristiske arter for dette samfund Amphiura filiformis, Amphiura chiajei, Nucula tenuis, Nucula nitida, Thyasira flexuosa, Abra nitida, Nephtys sp, Echinocardium cordatum, Brissopsis lyrifera og Turritella communis Figur Udbredelse af bundfaunasamfund i Frederikshavnsområdet. Den planlagte udvidelse af Frederikshavns Havn er også vist.

54 50 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Vurdering af behov og omfang af feltundersøgelser af sediment og bundfauna De eksisterende data vurderes at være et godt udgangspunkt for beskrivelse og kortlægning af udbredelse af bundfaunasamfundene i området. Da data er af ældre dato og da beskaffenheden af lavvandssamfundet på 0-4 m dybde er estimeret ud fra gamle data fra Jerup og Lyngså vurderer vi, at det er påkrævet at der gennemføres en bundfaunaundersøgelse af mindre omfang til at verificere om kortet vist på Figur 5-10 er korrekt. Desuden gennemføres en undersøgelse af sedimentets sammensætning og forureningsgrad i havneområdet til brug ved vurdering af om sedimentet kan klappes eller deponeres samt til vurdering af spredning af forurenende stoffer under gravearbejdet. Disse undersøgelser er beskrevet i afsnit Fisk Eksisterende viden Nyere specifikke data vedrørende fiskeforekomster og fiskebestande i det lavvandede farvandsområde mellem Hirsholmene og Frederikshavn-Strandby; der potentielt kan blive påvirket af sedimentspredning, er yderst begrænset. Der foreligger kun tre forholdsvis nye undersøgelser fra selve området: Undersøgelser af registrering af fritidsfiskeres fangster i de indre danske farvande i og DTU Aqua [15, 16]. En undersøgelse af fødevalget af skarver der opholdt sig på Hirsholmene ved at undersøge skarvens gylp. Da skarven lever af fisk på det lave vand ved Hirsholmene giver skarvens gylp et vist omend ufuldstændigt indtryk af hvilke arter af fisk, der findes på det lave vand [17] Andre undersøgelser og data, der enten ikke er fra selve området eller er af ældre dato, der kan bidrage til beskrivelsen af fiskefaunaen i området omfatter bl.a.: Nye data fra International Bottom Trawl Survey (IBIS), der gennemføres i ICES regi. Fiskeriet foregår to gange om året i januar-februar og august- september på dybere vand. Forsøgsfiskeriet i Kattegat forestås af danske (DTU Aqua) og svenske fiskeriundersøgelsesinstitutter. Der foreligger data fra en lang række stationer på det dybe vand i det nordlige Kattegat. Den nærmest liggende fiskeristation ligger på over 30 m dybde 20 km øst for Frederikshavn. Da mange af arterne, der opholder sig på det dybere vand om vinteren, trækker ind på lavere vand om foråret, kan disse data give et indtryk af fiskefaunaen på det lave vand ved Frederikshavn. Nogle af disse data er rapporteret i Casini et al. [18].

55 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 51 Nye data fra "International Baltic Trawl Survey", der også gennemføres i ICES regi. Fiskeriet foregår to gange om året på det dybere vand i februar - marts og i november. Forsøgsfiskeriet i Kattegat forestås af DTU Aqua. Der foreligger i dette undersøgelsesprogram ligeledes data fra en lang række stationer på det dybe vand i det nordlige Kattegat. Den nærmest liggende fiskeristation ligger på over 30 m dybde 20 km øst for Frederikshavn. Nye data fra Herring acoustic survey, der gennemføres i ICES regi Resultaterne af en fiskeundersøgelse på det lave vand syd for Læsø der blev udført i forbindelse med udarbejdelse af VVM for en havvindmøllepark ved Læsø [19]. Resultaterne af en fiskeundersøgelse ved Anholt der blev udført i forbindelse med udarbejdelse af VVM for en havvindmøllepark ved Anholt [20]. Med udgangspunkt i disse data og rapporter beskrives i det følgende fiskefaunaen på det lave vand (<10 m dybde) ved Frederikshavn, i området der potentielt kan påvirkes af projektet. Fiskefaunaen i de frie vandmasser Af fisk, der lever i de frie vandmasser i området træffes først og fremmest sild, brisling, makrel og hornfisk. Sild. I danske farvande findes mere end ti forskellige sildestammer. Hovedparten af de store stimer af småsild, der observeres på det lave vand i området ved Frederikshavn er yngel af Nordsøsild, der gyder om efteråret udfor Englands og Skotlands kyster. Når æggene klækkes føres larverne med strømmen tværsover Nordsøen til opvækstpladser langs den hollandske, tyske og danske vestkyst og videre ind i Kattegat, hvor de vokser op til kønsmodenhed, hvorefter de vandrer til gydepladserne. Efter gydning vandrer de voksne sild østover til Skagerrak og Kattegat, hvor de overvintrer. En anden stamme, der kan træffes i det nordlige Kattegat er Rügensilden, der gyder om foråret i den Vestlige Østersø omkring Rügen. Efter gydning trækker Rügensilden op i Østlige Nordsø, Skagerrak og nordlige Kattegat. Makrel. Makrellen optræder i vore farvande om sommeren for at gyde og for at æde. Den overvintrer på meters dybde i Nordsøen. Hornfisk. Hornfisken ankommer til vore kyster i april-maj fra overvintringspladserne vest for de Britiske øer for at gyde forår og sommer. Den gyder i maj-juni i vegetationen på det lave vand. Æggene er forsynet med nogle klæbrige tråde, hvormed de hæftes på vegetation eller sten. Yngelen opholder sig på det lave vand langs kysten. Den træffes i vore farvande i perioden fra maj til august/september, idet den efter gydningen går på fourageringstogt i danske farvande inden den trækker til overvintringspladserne.

56 52 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Fiskefaunaen på sandbunden Sandbunden på det lave vand i området er hjemsted for en række fladfisk med ising som den dominerende art efterfulgt af tunge og rødspætte. Desuden forekommer mindre mængder af hårhvarre og pighvarre. Fladfisk gyder deres æg i de frie vandmasser på dybere vand om vinteren og i det tidlige forår og yngelen vokser op på det lave vand ved kysten. Rødspætten gyder i februar-marts og 2-3 måneder efter befrugtningen forvandles larverne og de får den karakteristiske fladfiskeform. I dette stadium søger de mod bunden på lavt vand tæt ved kysten (i april- juni), hvor de vokser op om sommeren. De opholder sig på det helt lave vand fra kystlinjen og ud til ca. 4 m's dybde. De følgende 2-3 somre holder rødspætten til på det lave vand og vokser til omkring cm. I disse 2-3 år trækker de ud på dybere vand om vinteren og vender tilbage til det lave vand om sommeren. Derefter flytter de permanent ud på dybere vand. Sandbunden på det lave vand mellem fastlandet og Hirsholmene har traditionelt været er en meget vigtig opvækstplads for fladfiskeyngel. Total svigtende fangster af rødspætter i erhvervs og fritidsfiskeriet viser at rødspættebestanden i området er gået drastisk tilbage (nedenfor i afsnittet om fiskeri) og forekomsten af rødspætteyngel på opvækstpladserne på det lave vand langs den jyske østkyst fra Skagen til Djursland er faldet drastisk, især hvad angår den etårige yngel. Tilbagegangen er blevet sat i forbindelse med øget mængde næringsstoffer og øget forekomst af etårige alger på det lave vand [21]. På baggrund af disse forhold vurderes at der vil være behov for at gennemføre en fiskeriundersøgelse på sandbunden i området. Af andre arter, der kan findes på sandbunden kan nævnes torsk, hvilling, fjæsing, tobis Fiskefaunaen på stenrev Stenrevene huser en umådelig rig fiskefauna. Dels af arter, der er permanent tilknyttet vegetationen på revene dels udnytter revene som gyde- og opvækstplads selvom de som voksne opholder sig udenfor revene. Det gælder f.eks. hornfisk og, stenbider Stenbider. Stenbideren gyder i februar-maj. Gydningen finder sted i områder med sten og vegetation. Æggene anbringes på sten eller vegetation i klumper på størrelse med en knyttet næve. Efter gydningen forlader stenbideren de kystnære områder igen. Stenbideryngelen vokser op i vegetationsbæltet på det lave vand. Tabel 5-3giver en oversigt over de arter man kan finde på stenrevene og revenes funktion for de forskellige arter. De fleste af de viste arter kan også findes i bevoksninger af ålegræs.

57 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 53 Tabel 5-3 Kategori Oversigt over fiskearter, der specielt er tilknyttet vegetationen (stenrev og ålegræs) på det lave vand. Arter Permanent levested for fisk Gydeplads for fisk Opvækstplads for fiskeyngel Ål, ålekvabbe, tangspræl, tangnål, snippe, næbsnog, tangsnarre, havkarudse, savgylte, ringbug. toplettet kutling, ulk Hornfisk, stenbider, tangspræl, tangsnarre, toplettet kutling og ulk Ål, torsk, sild, hornfisk, stenbider Ål har traditionelt været en vigtig art i vegetationen. Total svigtende fangster af ål i erhvervs og fritidsfiskeriet viser imidlertid at ålebestanden i området er gået drastisk tilbage, ligesom det er tilfældet overalt i Europa. Man regner således med at der i dag kun er omkring 1 % af den tidligere Europæiske ålebestand tilbage. Fisk i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Havlampret (Petromyzon marinus) indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område Nr. 4 og kræver derfor særlig beskyttelse. Havlampretten yngler i vandløb men lever en del af sit liv i saltvand. Efterår eller tidlig forår vandrer den kønsmodne havlampret fra havet op i vandløbene hvor den gyder på stenet bund i februar til juni, hvorefter den dør. Lampretlarverne opholder sig i ferskvand 3-4 år hvorefter de trækker ud i saltvand, hvor den lever som ådselsæder hvor de opholder sig 3-4 år indtil de bliver kønsmodne og trækker op i vandløbene. Havlampretten er sjælden og i de fleste af vore åer, hvor den er registreret, er der som regel mange år mellem registreringerne. Den er registreret i Elling å fem gange, Sæby å fem gange og gydeadfærd er observeret i Voer å to gange [22]. Havlampretten er ikke direkte observeret i farvandet udfor Frederikshavn, men rester af en havlampret er fundet i gylp fra en skarv på Hirsholmene, der fouragerer på det lave vand i Natura området [17] Vurdering af behov og omfang af feltundersøgelser af fisk Vi vurderer at beskrivelsen af fiskefaunaen kan baseres på ovennævnte data suppleret med: Trawlundersøgelse på sandbunden om foråret/sommeren til belysningen af områdets betydning som opvækstplads for rødspætte og andre fladfisk. Prøvefiskeri på stenrevene Brune Rev, Simons Rev, Busse rev og Maltrev, der vil komme til at ligge inde i den fremtidige havn og som skal flyttes til et passende sted udenfor havnen. Derfor er det påkrævet at fiskefaunaen på disse rev

58 54 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT undersøges nærmere ved prøvefiskeri med ruser. Dette prøvefiskeri kan endvidere give et billede af fiskefaunaen på de øvrige stenrev i området. Disse undersøgelser beskrives mere detaljeret i afsnit Fugle Eksisterende viden Ynglefugle Ynglende splitterne, fjordterne, havterne og tejst udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. Småøerne ud for kysten har nogle af Danmarks vigtigste kolonier af arter af terner, måger og tejst og udgør samtidig et vigtigt rasteområder for vandfugle, især tejst. For tejst er det det vigtigste yngleområde i Danmark. Splitterne yngler kun på Hirsholmene, mens fjordterne og havterne også yngler på Deget og lejlighedsvis på Græsholmen og Elling Å's udløb. Fjordterne yngler tillige i Flådehavnen, hvor der er en forholdsvis stor koloni. Ynglefuglene i området er generelt velundersøgt. På Hirsholm foretages desuden undersøgelser af effekten af regulering af de store måger af hensyn til blandt andet ynglende splitterne som led i et større kystfugleprojekt organiseret af DCE [23]. Der foretages årligt optællinger af de ynglende terner og af hættemåge på Hirsholmene, mens optællinger på Græsholmen, Deget og Kølpen foretages mere uregelmæssigt. Optællinger af de store måger sølvmåge, sildemåge og svartbag sker årligt på Hirsholmene og lejlighedsvist på de andre øer, men metoden og indsatsen er utilstrækkeligt til at give en god bestandsvurdering [24]. Tejst yngler spredt i flere små kolonier på selve Hirsholm, og derudover er der er især vigtige forekomster af ynglende tejster på Deget, foruden flere mindre kolonier, bl.a. blandt stenene på havnemolen og på de nærliggende møllefundamenter. På Deget har der de seneste år ynglet ca. 150 par tejster, medens der yngler ca. 800 par på Hirsholm. Der yngler par tejster på Kølpen, Græsholm og Tyvholm. Optællinger af ynglende tejster på Hirtsholmene foretages årligt, men metoden og omfanget tillader ikke en sikker bestandsvurdering. Den væsentligste årsag hertil er at de årlige optællinger af ynglende tejst ikke omfatter alle de lokaliteter på Hirsholmene, hvor arten yngler. Metodisk betragtes tejst som vanskelig at optælle, da reden placeres skjult mellem sten. De anbefalede metoder er optællinger af tilstedeværende fugle ved kolonien på tidspunkter i yngletiden hvor antallet fugle er mest stabilt, og hvor der er størst chance for at både han og hun er til stede ved kolonien. Der foreligger forskellige anbefalinger til optællinger. Dels foreslår DOF optællinger om morgenen eller tidligt formiddag i juni eller tidlig juli, dvs. i ungetiden. Anden litteratur foreslår optællinger tidligt morgen i perioden op til æglægning, dvs. ultima april. Den seneste og mest aktuelle optælling af tejst er fra , hvor der blev optalt 2200, medens optællinger foretaget i maj i 2011 og 2012 har givet væsentlig færre fugle.

59 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 55 Rastende fugle Den eksisterende viden om rastende fugle i Fuglebeskyttelsesområdet ved Hirsholmene er relativt begrænset. Der indgår ikke trækkende fugle i udpegningsgrundlaget bortset fra forekomsten af tejst. Lokaliteten har dog størst betydning for denne art og er Danmarks vigtigste yngleplads, idet fuglene spreder sig til andre områder i perioden efter yngletiden. Ynglefuglene kan dog indfinde sig på ynglepladsen og i området omkring allerede sidste på vinteren. I DOF-basen er der meget få data om fugle fra Hirsholmene uden for yngletiden i månederne maj-juni. Der findes lidt flere data for fugleforekomsterne mellem Frederikshavn og Strandby. Disse stammer fra usystematisk indsamlede data for delområder inden for Fuglebeskyttelsesområdet foretaget fra land og er et spinkelt grundlag til vurdering af vandområdets betydning for rastefugle. Derudover er der foretaget landsdækkende optællinger fra fly foretaget ved midvinter af DMU/DCE. Data fra tidligere gennemførte midvintertællinger kan rekvireres fra DCE i elektronisk form (DCE upubliceret). De vil formentlig foreligge som totaltællinger inden for nøjere afgrænsede tælleområder, hvor fuglebeskyttelsesområdet udgør et enkelt tælleområde. Der er lavet en undersøgelse vedr. fouragerende splitterner i farvandet ud for Hirsholmene i 2008 [25]. Derudover foreligger der umiddelbart ikke optællinger der belyser rastende fugles fordeling inden for området. Der kendes heller ikke til andre undersøgelser eller systematiske optællinger af hele området der belyser hvordan områdets funktion for rastende fugle, dvs. fuglenes udnyttelse af området til fouragering, rast, overnatning eller trækbevægelser Vurdering af behov og omfang af feltundersøgelser af fugle Vi vurderer at de eksisterende data vedrørende fugle i området skal suppleres med følgende feltundersøgelser (se afsnit 6.4): Tællinger af ynglefugle i området udenfor projektområdet (i Fuglebeskyttelsesområde 11) Eftersøgning af væsentlige ynglefugleforekomster på det eksisterende havneområde Laseroptiske målinger af fugle i flugt ved havnen Transekttællinger af flyveaktivitet af splitterne, fjordterne, havterne og tejst i området ud for Frederikshavn Havn Vertikale radarundersøgelser

60 56 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 5.7 Havpattedyr Eksisterende viden Sæler AU Bioscience foretager i samarbejde med svenske Naturhistoriska Riksmuseet årlige tællinger fra fly af Kattegatbestanden af sæler og AU Bioscience har i sommeren 2012 gennemført den 3. tælling af sæler i alle de danske farvande. Der lever spættet sæl i området mellem Frederikshavn og Hirsholmene og gråsæl forekommer i små tal. Sæler er sårbare overfor undervandsstøj, og sælerne der har hvilepladser på småøer og rev, bl.a. i området ved Hirsholmene er i perioder særligt sårbare overfor forstyrrelser her. Gråsæl og spættet sæl er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området ved Hirsholmene og en negativ påvirkning af deres forekomst i området skal undgås. Spættet sæl er fåtallig strejfgæst i området, og få individer ses hvert efterår og vinter ved Frederikshavn Havn, og ses også raste på den lille ø Hjellen. De spættede sæler ved Hirsholmene yngler ikke i området, men kommer fra Læsø, hvor de yngler. Det er sandsynligt, at den vigtigste årsag til at spættet sæl ikke yngler i området er det store forstyrrelsespres der ligger midt om sommer midt i sælernes yngleperiode. Gråsæl ses i små tal ved øerne omkring Hirsholmene, hvor der er registreret ynglefund. Gråsæl yngler midt om vinteren på lokaliteter, hvor der kun sker ringe menneskelige forstyrrelser. Der er ikke kendte ynglelokaliteter i projektområdet. Jens Klingenberg, der er opsynsmand og bosat på Hirsholm har oplyst at der kun ligger 1-2 spættede sæler i sommertiden, hvor der er mange besøgende. Uden for sommersæsonen ligger der ofte 4-6 gråsæler på Kølpen. På selve Hirsholm ligger der 5-10 spættede sæler. Desuden kan de ligge andre steder. Marsvin DMU har gennemført flere undersøgelser af satellitmærkede marsvin. Marsvin, der især forekommer i området øst for Hirsholmene, tilhører bestanden af marsvin i Nordsøen. Forekomsterne er sparsomme. Arten er ikke en del af udpegningsgrundlaget for natura 2000 området men er opført på bilag IV i EU habitatdirektivet (Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992) der omfatter arter som kræver streng beskyttelse Vurdering af behov og omfang af feltundersøgelser af havpattedyr Forekomst og udbredelse af sæler og marsvin i området vurderes på baggrund af data fra litteratur, rapporter og forespørgsler suppleret med feltobservationer i forbindelse med fugletællinger og det øvrige feltarbejde der gennemføres i forbindelse med forundersøgelserne til VVM`en.

61 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 57 Vi vurderer, at der er ikke behov for feltundersøgelser af marsvin i området og at de eksisterende data er tilstrækkelige til at kunne vurdere effekter af projektet på marsvin. 5.8 Plante - og dyreliv på land Eksisterende viden om udbredelse af Plante- og dyreliv på land Plante og dyreliv i havneområdet Havneudvidelse vil være en udbygning på søterritoriet i forlængelse af det eksisterende havneareal. Dermed er der få arealer på landjorden som er ubebyggede og med naturpræg. Der kan imidlertid muligvis forekomme enkelte padder og flagermus i området. Ca. 600 m fra det nye havneområdes nordlige kant findes et vandhul, der er beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Ligeledes findes der små og muligvis temporære vandhuler i umiddelbar nærhed af de nye havnearealer. Potentielt kan disse vandhuller tjene som ynglevandhul for padder. Det er usandsynligt at havneudvidelsen vil berøre dette vandhul. Flagermus er opført på EU habitatdirektivets bilag IV som derfor kræver særlig beskyttelse. Der er imidlertid ikke rapporteret om nylige fund af disse i havneområdet. Kortlægningen af danske flagermus [27] viser således ingen forekomst af flagermus i området ved Frederikshavn Havn. Havnearealer indeholder ofte arealer med ruderatplanter. Disse er sjældent omfattet af beskyttelser. Terrestriske naturtyper og arter i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området Data vedrørende udbredelse og status for naturtyperne i Natura 2000 område nr. 4 findes i: Natura 2000-handleplan for Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's udløb Natura 2000 område nr. 4. Habitatområde H4. Fuglebeskyttelsesområde F11. Frederikshavn Kommune ne_havet_vest_herfor_og_elling_aas_udloeb/kort/ Natura 2000-plan Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's udløb Natura 2000 område nr. 4. Habitatområde H4. Fuglebeskyttelsesområde F11. Naturstyrelsen Aalborg 2011 [1]. Natura 2000-basisanalyse Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb [3] og tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalysen.

62 58 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Miljøportalen Udbredelsen af terrestriske naturtyper i Natura 2000 området er vist på Figur Figur 5-11 De kortlagte terrestriske naturtyper i H4 ligger på øerne (strandvolde og strandeng) samt syd for Strandby omkring Elling Å (klitter, surt overdrev og rigkær). (Data fra Naturstyrelsen, 2011) Karakteristik og udbredelse af naturtyperne Naturtype Enårig vegetation på stenede strandvolde Denne naturtype er almindelig langs den danske kyst, på stenede strande. Naturtypen er domineret af pletter med enårig vegetation på og arealer uden planter på aflejringer skyllet op på stranden. Tang og sediment befinder sig forskellige steder i løbet af året, derfor indeholder naturtypen en kombination af vegetationspletter og bar stenstrand. Naturtypen er fundet på Hirsholmene.

63 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 59 Naturtype Flerårig vegetation på stenede strandvolde Flerårig vegetation på stenede eller gruset strand findes langs danske stenstrande. Naturtypen er mindre påvirket af bølger end forrige naturtyper og vil har derfor en mere stabil vegetation domineret af flerårige arter og også bar stenstrand. Naturtypen er fundet på Hirtsholmene, Kølpen og på Deget. Naturtype Vegetation af kveller eller andre enårig strandplanter, der koloniserer mudder og sand Naturtypen findes oftest i udkanten af strandeng eller som pletter i denne naturtype hvor vegetation er domineret af kveller eller andre koloniserende enårige arter på mudder eller sand. Naturtypen er ikke fundet inden for Habitatområdet, men forekommer muligvis i sammenhæng til strandenge arealer ved Hirtsholmene og syd for Strandby. Naturtype Strandenge Strandenge findes langs kysten hvor enge er saltpåvirkede blandt andet ved vinter oversvømmelse. Naturtypen er mindre påvirket af bølger og erosion. Vegetationen indeholder en del salttolerante arter og kan forekomme som græsset eng, eller rørsump. Naturtypen findes både på Hirtsholmene og syd for Strandby. Naturtype Forstrand og begyndende klitdannelse Naturtypen findes langs danske kyster på den øvre del af strande og ved forklitter. Vegetationen karakteriseres ved at være sparsomt og især med græsser som hjælme og marehalm på flyvesand, desuden kan der forekomme mere salttolerante arter som er karakteristiske for strand og tanglinje. Laget af flyvesand kan være ret tynd Naturtypen er ikke fundet i området men forekommer muligvis hist og her langs habitatområdets kyststrækninger. Naturtype Hvid klit og vandremiler Hvid klit og vandremiler findes især langs kysten og få steder indenlands. Klitterne ses som de første klitter langs stranden som konstant er påvirkede af flyvesand og især hjælme og marehalm er karakteristiske arter. Naturtypen er fundet på Hirtsholmene og Deget. Naturtype *Stabile kystklitter med urterig vegetation (grå klit og grønsværklit) Grå og grønsværklit opstår på mere stabile klitter som er mindre påvirkede af flyvesand. Vegetationen er mere lukket end på hvid klit og udover græsser vil der også forekomme arter som vokser langsommer, for eksempel mosser og laver. Naturtypen findes på Hirtsholmene og syd for Strandby.

64 60 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Da denne naturtype er særligt truet på europæisk plan er særlig prioriterede naturtyper og er mere beskyttet end andre naturtyper. Naturtype Kystklitter med gråris Naturtypen forekommer i relative stabile klitter hvor der er forekomst af gråris samt mellemformer af krybende pil. Naturtypen forekommer ofte som mindre arealer blandet med andre klit-naturtyper. Naturtypen er ikke kortlagt i habitatområdet men forekommer pletvis syd for Strandby. Naturtype Fugtige klitlavninger Naturtypen forekommer som fugtige partier, moser eller søer i klitter. Fugtige klitlavninger kan være meget varieret med hensyn til vegetation og fugtighed, og er derfor svært at beskrive med karakteristiske arter. Indenfor habitatområdet, findes naturtypen mellem den østlige bred af Elling Å og kysten. Naturtype Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Naturtypen omfatter mere eller mindre næringsrige søer og vandhuller, hvor der enten findes fritflydende vandplanter eller visse store arter af vandaks. Vandet kan være rent og klart, men er i mange søer blevet mere eller mindre grumset og uigennemsigtigt grundet tilførsel af næringsstoffer. Der er ikke kortlagte søer og vandhuller i Habitatområdet, dog forekommer naturtypen i form af et par vandhuller syd for Strandby. Naturtype Brunvandede søer og vandhuller Søer og vandhuller med brunligt vand. Farven skyldes et højt indhold af tørv eller humusstoffer. Naturtypen er ofte meget survandet med ph 3-6, men findes også i en form med mere kalkrigt vand. De brunvandede søer findes ofte på tørvejord i moser eller på heder og kan naturligt udvikle sig mod næringsfattige moser. Der er ikke kortlagte søer og vandhuller i Habitatområdet, og naturtypen vurderes ikke at forekomme i de nærliggende områder. Naturtype Vandløb Habitatnaturtypen vandløb med vandplanter omfatter vandløb med en vegetation af f.eks. vandranunkel, vandstjerne eller arter af mosser eller kransnålalger. Naturtypen er ikke kortlagt, men Elling Å syd for Strandby indeholder naturtypen. Naturtype *Artsrige overdrev eller græshede på mere eller mindre sur bund Overdrev på sur bund forekommer som etableret tør arealer med tæt vegetation af græs og urter. Naturtypen kan være hedearealer uden dværgbuske eller arealer med

65 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 61 buske og krat. Naturtypen eksistens kræver ekstensiv udnyttelse og er meget sårbar overfor intensiv og manglende drift. Naturtypen forekommer syd for Strandby. Naturtype Tidvis våd eng på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Tidvis våd eng kendetegnes ved at have skiftende vandstand. Naturtypen forekommer ofte som en overgangszone mellem hhv. strandeng/-overdrev, hede og mose. Naturtypen er kortlagt inden for habitatområdet H4 syd for Strandby. Naturtype Rigkær Rigkær forekommer på arealer som er mere eller mindre kalkholdige og vandmættet i alle årstider. Rigkær er næringsfattig men artrig, og ofte vil der forekomme mange mosser. Rigkær er fundet syd for Strandby Eksisterende viden om forekomst af terrestriske arter og ferskvandsarter Hedepletvinge Sommerfuglen Hedepletvinge lever i små kolonier på fugtige heder og på magre enge, der ikke gødes. Der skal være rigelige bevoksninger af planten djævelsbid (Succisa pratensis), der er den eneste planteart, som sommerfuglen lægger sine æg på, og dens larver lever af. Der er tale om en udpræget standsommerfugl, som ikke spreder sig over store afstande. Arten er derfor afhængig af kort afstand mellem eksisterende og potentielle levesteder. Nordjylland rummer hele Danmarks bestand af Hedepletvinge, hvor den i dag kendes fra 8 mindre lokaliteter. Hedepletvinge findes syd for Strandby hvor den bliver overvåget som en del af NOVANA-programmet Bæklampret I modsætning til hav- og flodlampret lever Bæklampret hele sit liv i vandløbene. Som voksent individ tager dyret dog ikke næring til sig. Om foråret søger Bæklampretten op i de øvre dele af vandløbet, hvor den gyder på steder med hastigt strømmende vand, og herefter dør de voksne lampretter. Det er vigtigt, at bunden, hvor gydningen finder sted, består af sand mellem større sten. Bæklampret er afhængig af en god biologisk vandløbskvalitet. Bæklampretten har en betydelig udbredelse i Nordjylland. Bæklampret findes i Elling Å.

66 62 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Odder Odderens foretrukne levesteder er pilekrat samt elle- og askesumpe (91E0) langs de vandløb (3260), hvor arten finder hovedparten af sin føde. Odderen opholder sig ligeledes langs med vores kyster, og selvom det først og fremmest er i vandløbene, at odderen etablerer territorier og opfostrer sine unger, er der flere eksempler på ynglelokaliteter i mole- og havneanlæg langs kysten. Lavvandede kyst- og fjordområder fungerer ligeledes som en slags refugium for odderen i kolde vintre med isdækkede vandløb, hvor odderen så kan fiske fra våger i isen. Det vurderes, at odderen er vidt udbredt i Nordjylland. Odder er kendt fra Frederikshavn og Elling Å, og forventes at forekomme omkring Frederikshavn havn. Markfirben, spidssnudet frø og strandtudse er alle observeret i nærheden af Frederikshavn Havn og vil også indgå i VVM-redegørelsen Behov for feltundersøgelser af terrestriske naturtyper og arter Undersøgelse af havneområdet Havneområdet besigtiges og undersøges for potentielt naturindhold som f.eks. flagermus, padder og ruderatplanter. Da flagermus er opført på habitatdirektivets bilag IV, vil der gennemføres en registrering af flagermus med flagermusdetektor. Da der ikke tidligere er registreret flagermus på havnearealet vil undersøgelsen være af begrænset omfang. Undersøgelse af terrestriske naturtype og arter Tilstedeværelse af nye moler og opfyldning ved havneudvidelsen i Frederikshavn vil kunne ændre sedimenttransporten langs kysten og dermed påvirke kystmorfologien. Det vurderes at især at de kystnære habitatnaturtyper i form af klittyper og strandenge, hvis tilstedeværelse og tilstand er betinget af sediment deposition, erosion og direkte og indirekte saltvandspåvirkning kan blive påvirket af projektet. Det er mindre sandsynligt at de øvrige naturtyper som findes længere inde i landet og uden direkte hydrologiske forbindelse med havet vil blive påvirket. De kystnære naturtyper og de kystnære levesteder for bilag IV arter vil derfor blive besigtiget. Undersøgelserne af plante- og dyrelivet på land er beskrevet nærmere i afsnit Luftforurening Eksisterende viden Frederikshavn Havn er i dag hjemsted for en række virksomheder, herunder: Reparationsværft Genindvindingsindustri

67 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 63 Maritime servicevirksomheder Fiskeindustri og fiskeeksportører Speditører og skibsmæglere Laste- og losseoperatører m.v. En del af disse virksomheder giver anledning til luftforurening. Luftforureningen reguleres for nogle af virksomhederne af miljøgodkendelser, hvor der er fastsat grænseværdier for mængde og koncentration af forurenende stoffer i virksomhedernes afkast. Andre virksomheder er ikke omfattet af godkendelsespligt. Her kan miljømyndigheden, hvis luftforureningen skønnes uacceptabel reguleres med påbud. Ud over luftforurening fra virksomheder, er der luftforurening fra vej- og skibstrafik, herunder færgerederiernes aktivitet på havnen Vurdering af behov og omfang af undersøgelser Der skal udarbejdes en kvalitativ beskrivelse af den nuværende luftforurening fra de eksisterende virksomheder på Frederikshavn Havn og den nuværende trafik. Vurdering af kommende virksomheder vil ske i forbindelse med miljøgodkendelse og risikovurdering for de enkelte virksomheder, og ligger derfor uden for afgrænsningen af denne VVM Støj og vibrationer Eksisterende viden Frederikshavn Havn er i dag hjemsted for en række virksomheder. En del af disse virksomheder giver anledning til støj. Støj reguleres for nogle af virksomhederne af miljøgodkendelser, hvor der er fastsat grænseværdier for virksomhedernes bidrag til støjbelastningen i omgivelserne. Andre virksomheder er ikke omfattet af godkendelsespligt. Her kan miljømyndigheden, hvis støjbelastningen skønnes uacceptabel, regulere støjen med påbud. Ud over støj fra virksomheder, er der støj fra vej- og skibstrafik, herunder færgerederiernes aktivitet på havnen Vurdering af behov og omfang af undersøgelser Grænseværdier for støj fra virksomheder gælder for den enkelte virksomhed, og det vurderes, at der ikke er behov for en detaljeret beskrivelse af den nuværende støjbelastning fra virksomheder. Den nuværende støjbelastning fra vej- og skibstrafik skal estimeres.

68 64 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Støj fra vej- og skibstrafik beregnes ud fra nøgletal på grundlag af opgørelsen af antal skibsanløb og omfanget af vejtrafik Affald I forbindelse med uddybning af nye havnebassin og sejlrende vil der skønsmæssig blive opgravet 4,9 mio. m 3 havbundsmateriale. Opgravede materialer vil i den udstrækning det er teknisk muligt blive tilstræbt anvendt som opfyldning for retablering af nye baglandsarealer i havnen alternativt deponeret i havnens eksisterende spulefelt eller klappet på en egnet klapplads. Såfremt det er muligt at anvende opgravede havbundsmateriale for retablering af nye baglandsarealer vil dette formentligt kunne godkendes som et nyttiggørelsesprojekt. Hvis opgravede havbundsmateriale ønskes deponeret i havnens eksisterende spulefelt skal det indledningsvis undersøges, om der er tilstrækkelig kapacitet til materialet, og om havnen er interesseret i at opbruge kapaciteten i spulefeltet helt eller delvist til det opgravede havbundsmateriale. Herefter skal det sikres, at kravene fastsat for spulefeltet kan overholdes, herunder om spulefeltets udledningskrav til Kattegat kan overholdes. Den mere rene del af det opgravede havbundsmateriale kan formentlig klappes på en klapplads. Inden klapningen skal havbundsmaterialet undersøges for bl.a. miljøfremmede stoffer, kornstørrelsesfordeling, og der skal foretages en vurdering af spredning af havbundsmateriale efter klapningen. Frederikshavn Havn har foretaget analyser af indholdsstoffer i havnesedimenter i forbindelse med tidligere oprensninger i havnebassiner Eksisterende viden Der er ikke indsamlet oplysninger om affald fra eksisterende virksomheder, da det ikke vurderes relevant i forbindelse med vurdering af havneudvidelsens effekter Vurdering af behov og omfang af undersøgelser Der er ikke behov for oplysninger om affald fra eksisterende virksomheder. Oplysninger om eksisterende affaldsordninger i Frederikshavn Kommune vil blive indhentet i relevant omfang Risikovirksomheder og risikoforhold Ved planlægning af arealanvendelsen inden for 500 m omkring virksomheder, som er omfattet af risikobekendtgørelsen, skal der tages hensyn til behov for passende afstand mellem virksomheden og anden arealudnyttelse, herunder f.eks. offentlige bygninger og arealer, rekreative områder, områder, som på grund af deres karakter er af særlig interesse eller særligt følsomme, ligeledes boligområder, veje og andre transportanlæg samt bygninger med lokaliteter, der er omfattet af Beredskabssty-

69 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 65 relsens driftsmæssige forskrifter, og bygninger og områder, som er svært evakuerbare. Dette gælder også for fysisk planlægning omkring bestående virksomheder, der efterfølgende bliver omfattet af bekendtgørelsen, samt for fysisk planlægning omkring bestående virksomheder omfattet af bekendtgørelsen, hvor ny viden eller nye oplysninger medfører, at virksomheden må antages at udgøre en øget risiko for større uheld med farlige stoffer i forhold til, hvad der tidligere har været vurderet. (risikobekendtgørelsen nr af 14/12/2006) Eksisterende viden Frederikshavn Havn rummer en række virksomheder, hvoraf nogle kan være risikovirksomheder Vurdering af behov og omfang af undersøgelser Der skal udarbejdes en oversigt over eksisterende risikovirksomheder på og omkring Frederikshavn Havn samt over arealer, der er særligt følsomme. Vurdering af kommende risikovirksomheder vil ske i forbindelse med miljøgodkendelse og risikovurdering for de enkelte virksomheder, og ligger derfor uden for afgrænsningen af denne VVM Transport Eksisterende viden Frederikshavn Havn er en velbesøgt havn med ca årlige skibsanløb, heraf færgeanløb med 1,76 mio. passagerer, personbiler, lastbilenheder, busser og en samlet godsmængde på 2,45 mio. tons. Vejtrafikken fra havnen har direkte adgang til E45. Årsdøgntrafikken på E54 er vist på Figur Vejdirektoratet har endvidere i forbindelse med foroffentlighedsfasen oplyst de årsdøgntrafikmængder, der fremgår af nedenstående Tabel 5-4.

70 66 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Tabel 5-4 Vejstrækning Årsdøgntrafik oplyst af Vejdirektoratet i forbindelse med foroffentlighedsfasen. Årsdøgntrafik E45 (Europavej) Rute 40 (Havnepladsen, Skippergade, Gl. Torv og Skagensvej) Rute 35 (Hjørringvej, Nørregade) Færgehavnsvej i vejkryds ved E45 og rute 40 (Havnepladsen), Kragholmens to tilslutninger til rute 40 (Havnepladsen og Skagensvej) Ca Den eksisterende trafikmodel for Frederikshavn vil blive anvendt til at vurdere den fremtidige trafikbelastning på vejnettet omkring havnen.

71 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 67 Figur 5-12 Årsdøgntrafikken i 2011 i 1000 køretøjer pr. døgn.( Vurdering af behov og omfang af feltundersøgelser Det vurderes, at vidensgrundlaget om den eksisterende transport er tilstrækkelig.

72 68 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 5.14 Landskab og kulturmiljø Eksisterende viden Områderne omkring Frederikshavn Havn rummer store landskabsværdier. Kystlandskabet syd for Frederikshavn er præget af høje bakker mens landskabet nord for byen fremstår med fladt landskab. I Frederikshavn Kommunes Kommuneplan er der udpeget landskaber og kulturmiljøer, hvor placering af byggerier og anlæg kræver særlig hensyntagen. De udpegede områder er vist på Figur Figur 5-13 Landskaber og kulturmiljøer For de udpegede områder gælder følgende retningslinjer: Område A, regionalt kystlandskab. Det regionale kystlandskab skal som hovedregel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg, råstofindvinding m.v. Der kan tillades etablering af primitive overnatningsanlæg samt støttepunkter for friluftslivet og formidlingsaktiviteter i eksisterende bygninger. Det er en forudsætning, at landskabelige og naturmæssige interesser ikke tilsidesættes. Derudover kan der i beskedent omfang tillades byggeri i lokalbyer i landzone, udvidelse af eksisterende campingpladser, råstofindvinding og byggeri til fiskerierhverv, hvor der er en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for kystnær lokalisering. Et mindre område nord for Nordhavnsvej er udpeget som regionalt kystlandskab.

73 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Område B, planlagt kystlandskab. Område B omfatter planlagte arealer til byudvikling, ferie- og fritidsanlæg, tekniske anlæg, råstofindvinding, sommerhusbebyggelse samt vindmølleparker. Det enkelte areal kan kun udnyttes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse. Herudover omfatter område B blandt andet lokalbyer i landzone, der er omfattet af landzonelokalplaner eller er entydigt afgrænset i kommuneplanen. Inden for afgrænsningen kan der fortsat ske en begrænset udvikling. Frederikshavn Havn og by er udpeget som planlagt kystlandskab Særligt værdifuldt landskab. De særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Områderne omkring Bangsbo Å, Elling Å, Flade Bakker og strandarealerne syd for Strandby er udpeget som særligt værdifulde landskaber. Udvidelsen af Frederikshavn Havn berører ikke direkte de særligt værdifulde landskaber Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer, Inden for afgrænsningen af de udpegede områder i det åbne land skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder. Strandby, Hirsholmene, Frederikshavn nord og syd, Pikkerbakken samt Flade- Donbæk-Bangsbo-Vrangbæk er udpeget som værdifulde kulturmiljøer. Udvidelsen af Frederikshavn Havn berører ikke direkte de værdifulde kulturmiljøer Vurdering af behov og omfang af yderligere undersøgelser Det vurderes, at vidensgrundlaget er tilstrækkeligt Arkæologisk kulturarv Eksisterende viden Den eksisterende viden om arkæologisk kulturarv bygger på oplysninger fra Danmarks Arealinformation. Der er registreret 3 fredede fortidsminder som potentielt kan blive påvirket af projektet: Skanse ved Frydenstrand, fredningsnr Sagnsten ved Døde Anders nordøst for Deget Ø, fredningsnr

74 70 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT Skanse på Deget Ø, fredningsnr Figur 5-14 Fortidsminder Vurdering af behov og omfang af feltundersøgelser Det vurderes, at vidensgrundlaget er tilstrækkeligt Mennesker, sundhed og samfund Eksisterende viden Projektets effekter på befolkning vurderes ud fra de resultater som opnås ved vurdering af andre miljøforhold. Tilsvarende gælder for de eksisterende forhold. I vurderingen af effekter på befolkningen indgår under støj, luftforurening og øvrige gener sammen med oplysninger om afstande og beliggenhed af forureningsfølsomme områder, herunder boligområder og rekreative områder. Den eksisterende viden om forureningsfølsomme områder bygger på Frederikshavn Kommunes kommuneplan og lokalplaner for de omkringliggende områder.

75 VVM FOR UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN - SCOPINGRAPPORT 71 Figur 5-15 Rammeområder Vurdering af behov og omfang af undersøgelser Vurdering af et anlægs forureningsbelastning af omgivelserne sker bl.a. med udgangspunkt i vejledende grænseværdier for luftforurening og støj. Her skal der tages udgangspunkt i den mest følsomme anvendelse af et område, uanset om det er den eksisterende eller planlagte anvendelse. Det skal derfor undersøges om der er områder, der bliver påvirket af havneudvidelsen, hvor den nuværende anvendelse er mere følsom end den planlagte jf. kommune- og lokalplanlægningen Socioøkonomiske forhold Fiskeri Tidligere blev der drevet et omfattende erhvervs og fritidsfiskeri efter rødspætter med garn på det lave vand mellem Hirsholmene og Frederikshavn-Strandby. Erhvervsfiskeriet med garn er helt ophørt på grund af svigtende fangster. Det samme