SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 4 december SDM-årsmøde Side º5. Racens Toptyre... Side 12. Interbull...

Transkript

1 Nr. 4 december 2005 SORTBROGET kvæg AVLSFORENINGEN FOR SDM-DANSK HOLSTEIN I DANMARK SDM-årsmøde Side º5 Racens Toptyre Side 12 Interbull Side 20 Holstein-stafetten Side 32 Nye udstillere på Landsskuet.. Side 47 EM i mønstring Side 58 SDM DANSK HOLSTEIN

2 SDM-aftenmøde Mandag 27. februar 2006 Teatersalen, Herning Kongrescenter Tema: Den økonomiske vinderko er sortbroget Velkomst ved formanden Peder V. Laustsen (starter præcist) Min ide til vinderrecepten hjemme i stalden Gårdejer Laust Krejbjerg, Nørager, giver resultater fra sin besætning Hvordan får vi flere vinderkøer gennem avlen? Landbrugsskolelærer Jens Christian Holgård, Vejlby Landbrugsskole, giver nogle flere opskrifter til vinderkoen Kaffe SDM-Dansk Holstein er vært Fokus på Holstein-koen Landskonsulent Keld Christensen tager turen rundt om hendes muligheder Natmad i koncertsalen, Dansk Kvæg er vært Agromek 2006 SDM-Holstein præsenteres Onsdag d. 18. januar 2006 i Hal Q Tema: Specialudstilling for SDM - Dansk Holstein med fokus på helhed i avlsarbejdet Top aktuelle afkomsgrupper sæd solgt både nationalt og internationalt Se mødrene til fremtidens tyre i Dansire Auktion over genetik i verdensklasse Tidsplan Kl og: Fremvisning af afkomsgrupper (SDM og DRH) 13,30 Hvilken ko passer til det danske avlsmål fremvisning af elitedyr Kl : Auktion Bemærk tidspunkter for præsentationen.

3 3 Sortbroget kvæg DC Sor tbroget Kvæg Udgiver: SDM Dansk Holstein, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Svend Hestbæk Carsten Hedegaard Landskonsulent Keld Christensen Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Sommervej 9, 8210 Århus V Tryk og teknisk redaktion: Kannike Graphic A/S, Sommervej 9, 8210 Århus V. Tlf Fax Indhold: SDM-årsmøde i Sønderjylland..... º 5 Racens Toptyre º12 Interbull november º20 Årets avlskøer º25 Årets tyr º27 Tur til Sydamerika º28 Ydelsesresultater º29 HOLSTEINstafetten º32 HG et sikkert avlsprogram º34 Europæisk dyrskue º36 Indhold: Europæisk konference Uddrag.... º37 SDM-Vintermøderne Nordisk harmonisering ºº4. º40 Fysiologiske World Holstein-Friesian funktions- Classifiers ººprøver Workshop º12. º43 VAR Hvad Calano er afgangsårsagen? kan det.. hele º46 ºº Nye udstillere næsten på. Landsskuet º16. º47 Racens Fokus på hunlig Toptyre frugtbarhed º20. º52 Kvægavlskonference Test dags modeller i Cincinnati og... º53 Dyrskuer ººpersistens. i Norge º26. º56 Norske Den canadiske kukontrollen. test..... dags º57 EM ººmodel: i mønstring Hvad.... har..... vi.. lært? º58.. º27 Travlhed i USA º60 Danske tyre populære Sweden ººi England Nationals º30. º61 KORTnyt Intensiv... avl.... medfører øget..... º62 UNGDOMSforeningerne slægtskab º35. º65 LANDETrundt Holland º42. º68 Agromek º45 Det skete º48 Kort Nyt º50 Fotografer: Nyt fra ungdoms- Elly Geverink, Olav Vibild ººforeningerne samt medarbejdere i Dansire º56 Landet og SDM Rundt Dansk Holstein º57 Tema º63 Forsidebillede: Julen nærmer sig, børnene glæder sig. Glædelig jul til alle. (Foto: Elly Geverink) Avlsarbejdet skaber»vinderkøer«imens vi ser tilbage på årets resultater for de enkelte bedrifter er vintermørket ved at sænke sig over vort land. Hvis vi ser bort fra majsen, må vi nok betegne 2005 som et tilfredsstillende år produktionsmæssigt. I nogle områder af landet har majsen nemlig holdt en vis form for»legestue«, og vi ved alle, at vi er utroligt afhængige af at majsavlen lykkes og dermed kan danne grundlag for et godt og sundt grovfoder til køerne. Vi har ligeledes mærket en vis stabilitet i kød- og mælkepriserne, men på et lavt niveau. Årsmødet i Sønderjylland var med næsten 700 deltagere et pragtfuldt arrangement i solskinsvejr og på en september-sensommerdag med over 20. En stor tak skal lyde fra SDM Dansk Holstein til alle i det sønderjyske for et veltilrettelagt arrangement. Imens nogen arbejder med»taber-køer«, så er målet for SDM Dansk Holstein at fremavle endnu flere»vinderkøer«. Recepten har længe været kendt, og det gælder stadig om en sikker afprøvning for vore tyre. Management har ligeledes stor indflydelse, og samlet betyder det, at alt hvad der foregår i besætningen straks skal registreres korrekt og præcist. Dertil skal der kombineres med aktuel forskning af de emner, som kræver mere viden og forståelse, og her kommer QTL ind i billedet. Det er forlængst bevist, at S-indekset skaber»vinderkøerne«. Derfor er det også vigtigt, ar vi i SDM Dansk Holstein hele tiden følger udviklingen og laver de tilpasninger og nye tiltag, som er med til at forbedre avlsarbejdet for Dansk Holstein. Det er glædeligt, at Dansk Kvæg bakker op om vores budskab med frivillige saneringer af Para-TB på enkeltdyrsniveau. Sunde køer giver»vinderkøer«, og derfor er det også vigtigt at bekæmpelsen af Salmonella Dublin bliver fulgt til dørs. BVD er tæt på at være udryddet, få snarest de sidste dyr saneret ud. SDM Dansk Holstein bakker op om nødvendige stramninger, og brodne kar vil vi ikke acceptere. Der findes heldigvis kun få kvægbrugere, som ikke har respekt for kontrol. Tit tænker man, hvornår mon den»hvide bil med de grønne bogstaver«dukker op på gårdspladsen. Det er fuldstændig uforståeligt, hvis det skal lykkes mindretalsparterne uden om regeringen at skabe et flertal for en fordobling af uanmeldte staldbesøg. Samtidig mener de samme partier, at der skal oprettes et dyrlæge-rejsehold med assistance fra politiet. SDM Dansk Holstein bakker op om fornuftige tiltag, men hvis vi skal have øget kontrol, siger vi pænt NEJ TAK har igen været et år, hvor der i de internationale øjne er blevet vist stor respekt for SDM Dansk Holstein. Med disse ord vil vi fra SDM Dansk Holstein takke alle for et godt og konstruktivt samarbejde i det forgangne år, samtidig ønskes alle herhjemme og i udlandet er rigtig glædelig jul samt et lykkebringede nytår. Peder V. Laustsen

4 4 Sortbroget kvæg Eurogenes byder sine medlemmer Tir-An Holsteins, Tronsmark Holsteins, Kokholm Holsteins, Jerslev Holsteins, OWN-Genetics, Tastum Holsteins samt Dueholm Breeding velkommen på Eurogenes.dk! Derudover håber vi, at mange flere danske avlere vil følge trop. Eurogenes Dairy Breeding hjemmesiden er bindeled til nogle af de bedste avlere og kvægavlsforeninger i hele verden med sine godt 6000 besøgende pr. måned. Alle medlemmernes fakta og nyheder fra de enkelte besætninger bliver lagt ud på Internettet på Dansk, Engelsk, Fransk, Tysk og Hollandsk. Derudover er der løbende auktioner over embryoner og kalve, kulminerende med to større auktioner med adskillige emner to gange årligt. Hvis dette er noget, du gerne vil høre mere om, kontakt da vores danske medarbejder: Martin Rasmussen, Hadsundvej 86F. 2TH., 9000 Aalborg [email protected] Åbner verden til Din genetik

5 5 Sortbroget kvæg SDM-årsmøde i Sønderjylland Uddrag fra beretninger ved Peder V. Laustsen og Keld Christensen Et meget velbesøgt årsmøde bød på mange spændende oplevelser. Beretningerne omhandlede den igangværende strukturudvikling, men der var også mislyde til de bedrifter, som derved mister kontrollen. De avlsmæssige resultater for SDM-Dansk Holstein er rigtig gode, og avlsarbejdet viser løbende nye og flotte resultater. SDM-Dansk Holstein har så mange gode egenskaber, at krydsning er svært at indpasse med ønsker til fortsat økonomisk gevinst for den enkelte og avlsmæssig fremgang for racen. Hele beretningen kan læses på Total eksporteret Ydelses-, eksteriør samt sundheds-/reproduktionsgenerne er hos SDM-Dansk Holsteinkøerne blevet stærkt udviklet gennem de seneste år, og gennem de seneste 5-10 år er kvægbrugernes tilpasningsgen også blevet voldsomt udviklet. Der er sket så store forandringer, at det stiller store krav til udøverne for at holde skindet på næsen. Det lykkes for de fleste, og spørgsmålet er om det bare gælder om at producere mere og mere på den enkelte bedrift. I forhold til både situationen i 1980 og i dag vil de nærmeste år stille endnu større krav til køernes evner til problemfrit og billigt at producere under mere marginaliserede forhold. Der bliver væsentlig mindre tid til den enkelte ko i fremtiden, og hun skal være selvhjulpen til alle processer i stalden. Dansk Holstein er på verdenskortet SDM Dansk Holstein har tegnet sig ind på verdenskortet. Det kan måles på flere ting, men både sædeksporten og salget af levende dyr gennem Bovidenmark viser et klart billede af den stigende interesse for Dansk Holstein. Det bør ikke være helt uventet, at det går godt for SDM Dansk Holstein. Vi har i Danmark gennem de sidste mange år lavet et meget seri- Udviklingen over 25 år hos SDM-Dansk Holstein År Mælk % fedt Kg fedt % prot. Kg prot. Antal besætn. Yktr. køer ialt Køer pr. bes. 1. ins ialt , ,25* 180* , , * anslået værdi

6 6 Sortbroget kvæg øst avlsarbejde. Vi kan gøre ting anderledes, men vores S-indeks har været et godt redskab til at selektere vore tyre med. S-indeks genetisk udvikling Samlet set er den genetiske udvikling meget tilfredsstillende for S-indekset. Den genetiske udvikling har for kvægavlsforeningstyre født siden 1985 været klart stigende, men det ser ud som om, at stigningen har været en tand større på tyre født siden midten af 90 erne. Hvorfor? Ja, vi kunne jo forestille os, at vi ved hjælp af bedre danske avlsværdital (registreringer, beregninger og sammensætning efter brugerens krav) har valgt mere korrekte tyrefædre, vi har også fået et lidt bedre Interbull-tal uden at det måske betyder så meget for selektionen af tyrefædre dengang. Selv om et væsentligt simplere S-indeks blev lavet mange år tilbage, så har det taget sin tid at bruge det 100%, men dets kvalitet i dag er så høj, at S-indekset er særdeles afgørende for at tyre kan tilføje titlen»tyrefader«til visitkortet. Hunlig frugtbarhed betyder evnen til at blive drægtig, når beslutningen om dette træffes af driftslederen, der er i fokus. Det er ikke fordi vi hører klager over det, men den genetiske udvikling er negativ. Et kig på kurven viser dette, men kurven viser også, at de tyrefædre, der er anvendt fra er bedre, og da morfædrene samtidig er bedre for denne egenskab, kan der forventes et knæk på kurven, så den negative udvikling klinger af og vendes. Med den fokus, som Dansires avlsledelse lægger på netop denne egenskab, skal der nok komme positive signaler om yderligere fremgang for hunlig frugtbarhed. Krydsning Krydsning blev kort berørt i denne forbindelse. Hvis en race laver noget helt skidt, så er der mulighed for at forbedre sig ved at tilføre en anden race. Vel at mærke underforstået, at den

7 7 Sortbroget kvæg Gode brugstyre Gennem de seneste mange år er anvendt en række brugstyre med meget gode egenskaber for sundheds- og reproduktionsegenskaberne samt holdbarhed. Carsten Port og Niels Erik Palle fik stor ros at dele med hele bestyrelsen for et særdeles velgennemført årsmøde i Skærbæk anden eller flere de andre racer som minimum er ligeværdige. En velgennemført krydsningsplan kan give en krydsningsfrodighed, der bedst kommer til udtryk i besætninger, hvor pasningsniveauet og miljøforholdene ikke er i top. For en velfungerende besætning vil gevinsten være mindre end de 10-15%, der beregnes at være det mulige at opnå i ekstra udbytte. Men hvordan er så vores situation hos SDM-Dansk Holstein? Enkelte af de genetiske udviklinger hos SDM-DH udviser en svag tilbagegang f.eks. hunlig frugtbarhed, men for langt de fleste egenskaber er der en stabil eller positiv udvikling. Men fakta er, at vi skal arbejde på et fast grundlag og skaffe de bedste beslutningsgrundlag. De senere år har de mest benyttede brugstyre som T Funkis, V Bojer, VAR Calano, VAR Camaro, T Lambada samt de seneste 2-3 år Lukas- og Luxemburgsønner vist særdeles gode resultater praktisk taget for alle sundheds- og reproduktionsegenskaber samt meget gode holdbarhedsindekser. Hele avlsprogrammet siden år 2000 er således på rette vej, og krydsning er ikke den eneste løsning på problemet omkring hunlig frugtbarhed. Brugstyrene før og nu samt den positive tendens hos tyrefædre og ungtyrenes morfædre giver endnu en nøk opad på udviklingskurven. Fortsættes >

8 8 Sortbroget kvæg Årsmødefotograf: Flemming Vitved. Tak for hjælpen! 6 køer har i det forgangne år nået kg fedt+protein. 4 ejere hædres f.v. I/S Hedelund, Bygum, Leif Søndergård Pedersen, Varde, Hans Olav Frederiksen, Møldrup og Kurt Jacobsen, Ølgod. To ejere var fraværende. 8 tyre er anvendt til mere end insemineringer, og mødrene bag disse blev hædret. Her er en række af de stolte opdrættere ved overrækkelse af gaver og blomster.

9 9 Sortbroget kvæg forskellige alderskategorier og ved den afsluttende udpegning af de bedste køer samt Miss Danmark-konkurrencen. Ligeledes var besætningsgrupperne et fantastisk billede på den opnåede kvalitet i mange besætninger. Der var åbent hus i 4 besætninger, og familierne her modtog deltagernes store tak. Godt samarbejde med Dansk Kvæg Ved et par lejligheder har Avlsforeningen SDM-Dansk Holstein haft møder med repræsentanter for Dansk Kvæg. Diskussionerne har primært drejet sig om forholdene omkring de generelle sundhedsforhold såsom Salmonella Dublin, BVD og Para-TB, men også avlsmæssige spørgsmål omkring avlsmæssige ressourcer har været drøftet. Generelt har drøftelserne været gode, og uanset om det er Dansk Kvæg selv eller vore opfordringer, der har sat gang i forandringer omkring Salmonella Dublin, så er der ændringer på vej i løbet af vinteren. Vedrørende BVD er der meget få besætninger tilbage, og vores forslag til Dansk Kvæg har været at sætte pres på de sidste besætninger for at få»lukket«denne sygdom. Para-TB ønsker Avlsforeningen også, at Dansk Kvæg snarest kigger grundigt på, men vi ønsker, at der er bedre handlingsplaner end da Salmonella Dublin blev sendt»i luften«. Udstillinger Der er fortsat i den sortbrogede skare god lyst til at udstille på skuerne. Der er fra de lokale avlsforeninger gjort en indsats for at få flere udstillere frem både lokalt og på Landsskuet. Flere lokale skuer har oplevet større aktivitet og tro på fremtidige muligheder, og på Landsskuet var der flere nye udstillere med gode resultater (i dette blad omtales andetsteds nogle af disse resultater). Det gælder om både at aktivere interessen hos besætningsejerne, men det er også muligt gennem ungdomsforeningerne at skubbe til interessen hos den aldersgruppe. Samlet kan vi se tilbage på en pæn tilslutning, men vi kan også konstatere, at SDM-Dansk Holstein har mange flotte køer. Ved årets Landsskue blev dette tydeligt markeret ved ærespræmiekonkurrencerne i de Ungdomsforeningerne Der er behov for friske græsrødder i mange henseender i Holstein-avlen, og den oplæring ungdomsforeninger kan give til den interesserede ungdom er vigtig. I fremtiden er det fortsat vigtigt, at der er avlsinteresse blandt vore besætningsejere, og det er væsentligt med en vis forståelse for skellene mellem avlsmæssige og management-relaterede forhold. Derfor er oplæring på et tidligt tidspunkt vigtigt. Omkring udstillingerne er det arbejde, som ungdommen udfører, meget værdsat for en spændende udstilling, og derfor understøttes de lokale ungdomsforeninger både fra avlsforeningerne såvel som kvægavlsforeningen. Mange kan hædres I det daglige arbejde er der mange, der gør en stor indsats for Holstein-koen. Der er udbredt opbakning til udviklingen, og resultaterne værdsættes. Holstein-koen kan levere dem. Der er også mange enkeltresultater, som derudover kan fremhæves. 105 køer med 3-leddet afstamning har det seneste år

10 10 Sortbroget kvæg rundet kg mælk, fantastisk. 26 af disse er efter NJY Hubert, og siden år 2000 har i alt 135 køer efter Hubert føjet sig til denne gruppe. 6 besætningsejere har i besætningen haft køer med en livsproduktion på kg værdistof, jo holdbarhed er et kendt begreb. Årligt hædres en række mødre til brugstyre fremkommet det seneste år. Her blev 9 tyre anvendt til minimum 2000 insemineringer og kunne således sende hæder videre til mødrene samt opdrætterne. Af en gruppe afprøvede ungtyre bliver kun ca. 5-8% godkendt som brugstyre, og det er derfor et eftertragtet resultat at opnå. Sluttelig hædredes 4 Avlskøer og Årets tyr, og det var således et succesfuldt årsmøde, der blev afviklet i det sønderjyske. Tak til alle Holstein-brugere for et godt arbejde hjemme i staldene, tak til årsmødearrangørerne og de besætninger, der ikke mindst denne dag gav dagen det»praktiske«indhold. Tyr Moder Opdrætter By F Engard Mogens & Andreas Jensen I/S Døssing Enggård Kjellerup T Ulster Sv. O & Jesper Lykke Andersen Grenå T Claus Inge & Vagn Bech Hadsund V Fyrst Tove & Torben Kragh Henne T Aaronson Mogens & Andreas Jensen I/S Døssing Enggård Kjellerup T Ulv Susanne & Ewald Kristensen Nibe V Force SR Marianne & Leif Welling Hansen Vejen V Globus Ginny & Jan Langedijk Bylderup-Bov Nyt vejskilt Produktionspris: Kr ,- exkl. moms Bestilling hos SDM - Dansk Holstein Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf

11 LAUDAN MASCOL 11 Sortbroget kvæg Juote Juror x Cleitus Jefferson Jocko x Dombinator Jancker Jocko x Geoffrey Amador Aaron x Esquimau Mascol MToto x Rudolph Manager MToto x Rudolph Laudan Lukas x Raider Novize Novalis x Jabot Yver- Holdbar- S-indeks Y-indeks sundhed hed Krop Lemmer Malkeorg JEFFERSON Kvægavlsforeningen Dansire Ebeltoftvej 16, Assentoft, 8900 Randers / dir [email protected] G G I German Genetics International GmbH

12 12 Sortbroget kvæg Racens Toptyre Af afkomsinspektør Villy Nicolaisen, Dansk Kvæg Det er eliten der skaber bredden, siger man indenfor bl. a. sportsverdenen. I så fald ser det lovende ud for avlen indenfor SDM-Dansk Holstein, for dèr er der bredde i eliten. Ikke færre end 38 forskellige tyre er fædre til racens bedste 70 tyre, der udgør listen over racens toptyre for øjeblikket. På listen er ikke mindre end 17 nye tyre, der optræder for første gang. De gamle tyre er konstante, og derfor skal de nye kæmpe ekstra hårdt for at tilkæmpe sig en plads helt i top. Retfærdigvis skal det nævnes at disse tyre på listen ikke er af samme årgang, idet flere allerede selv er tyrefædre, og derfor har været på listen et årstid eller mere. Med så mange fædre til de tyre, der er under afprøvning, er der muligheder for en vis spredning af afstamninger. Nok kommer vi med mellemrum til at diskutere indavl, og det er et emne vi skal passe på ikke at forværre, men med så mange forskellige fædre og adskillige nye tyre vidner det om, at situationen i det mindste ikke tilspidses. Blandt listens 70 tyre tælles 17 nye i forhold til sidste Sortbroget Kvæg. Disse har 13 forskellige fædre, hvoraf dog de seks i forvejen er repræsenteret som tyrefædre på listen. T Klassy er far til tre af de nye tyre, og de første resultater for ham er således ret succesfulde. Af stærkt anvendte tyrefædre fra samme tidsrum savnes enkelte tyre. På trods af en massiv afprøvning, (33 tyre har fået beregnet S-indeks) er der kun 2 på listen efter D Webster, og det tyder således på, at en række egenskaber ikke helt kan følge den ønskede udvikling. Nye tyre Blandt de nye tyre har vi samlet lidt ekstra information her på nogle af disse. Her er der forskellige afstamninger blandt de bedste: T Krarup: T Klassy Lukas. T Krarup er tillagt hos Svend Krarup, Solbjerg. S-indeks 133, Y- indeks 124 (83%). T Krarup avler lidt smalle køer med noget smalt og opsvajet kryds. Lemmerne er parallelle med stejl klovhældning. Foryveret er rigtig stærkt tilhæftet, og der er en god yverdybde og de korte patter er gennemsnitligt placeret. Døtrene har gode sundhedsegenskaber, men temperament under gennemsnit V Heavy: Jocko Besne E Labelle. V Heavy er tillagt hos Henry Jensen, Lomborg. S-indeks 130, Y-indeks 129 (84%). V Heavy avler godt middelstore lidt dybe køer med noget vigende overlinje og opsvajet kryds. Lemmerne er parallelle men ellers gennemsnitlige for øvrige egenskaber. Det brede og højt ansatte bagyver sikrer sammen med et stærkt yverbånd en god yverdybde. Desuden skal et fortrinligt temperament fremhæves. VAR Harbo: E Festival Ked Juror. VAR Harbo er tillagt hos Herluf Pedersen, Ølgod. S-indeks 130, Y-indeks 127 (76%). VAR Harbo avler godt middelstore dybe og brede køer med noget vigende overlinie. Også her er der parallelle lemmer, som er finere end gennemsnit. Superstærke foryvere, brede bagyvere samt tykke patter kendetegner malkeorganerne hos døtrene, der kan også forventes positiv patteafstand både for og bag. Døtrene har et super temperament. T Katborg: T Klassy T Eberhard. Tyren er tillagt hos Laurits Katborg, Idom. S-indeks 129, Y-indeks 122 (87%). T Katborg avler store, lidt smalle og malkeprægede køer, der er lidt brede i krydset. Parallelle lidt krogede men fine lemmer, og gennemsnitlige til gode yvere. Positiv på reproduktion og sundhed.

13 13 Sortbroget kvæg V Gottrop er blandt racens nye tyre. Her en datter fra Karen Marie Mortensen, Gram V Goya: D Webster L Winchester: V Goya er tillagt hos Tirsvad-Anderstrup, Skørping. S-indeks 129, Y-indeks 141 (85%). Tyren avler store, noget smalle og malkeprægede køer med stærk overlinie. Både lemmer og malkeorganer er tæt på gennemsnit, men positive. Højt fødselsindeks og god for både malketid og temperament, men indtil videre meget lav yversundhed Rgk Esne: TVM Hesne L Winchester. RGK Esne er tillagt på samme ko som V Goya hos Søren Ernst Madsen, Brædstrup. S-indeks 129, Y-indeks 127 (82%). Esne avler godt middelstore køer med stærk overlinie, ret fyldte og noget tætstillede haser, mens malkeorganerne kendetegnes ved tynde patter, super ophæng både for og bag, super stærke yverbånd og højt ansatte yvere, det fører som så ofte til at bagpatterne bliver placeret for tæt. Malketid og temperament er helt i top sammen med sundhed i øvrigt, mens frugtbarhed er svigtende T Kargo: T Klassy Lord Lily. T Kargo er tillagt hos Sv. O. Lykke Andersen, Grenå. S-indeks 129, Y-indeks 118 (84%). Tyren avler meget store og malkeprægede køer med lidt brede og hældende kryds. Lemmerne er ekstremt parallelle med tendens til fyldte haser, men stejl klovhældning. Næsten alle delegenskaber på malkeorganer ligger omkring gennemsnit på nær de to vigtgste, foryvertilhæftning og yverdybde, der begge har fremgang. Derudover skal nævnes at Kargo er meget positiv

14 14 Sortbroget kvæg Stamb. Navn Bem S- P- Y- Sh Døtre- Kælvn. Føds- Indeks Indeks Hold- Krop Lem- Malke- Mal- Tempe- Ant eff Far Navn MF Navn Opdrætter nr. arvl.ind. ind, ind. Y-ind. fbh. ind. ind. mastitisres. øvr. barh. mer org. ketid rament døtre V Exces (TV Luxemburg R Leadman Verner Pedersen, Hauge, Kjellerup Lukas (TL R Leadman Inspirat Gerd Sieckmann, VOST Leer, Tyskland RGK Bob CV(CV Lukas H Marconi Torben Kragh, Over Fidde, Henne V GroovyBL (BL Jocko Besn T Fløs Pearl Breeding, v/jan & Diny Langedijk, Bylderup-Bov V Erik (TV Luxemburg S-B Mascot H & N E.Haahr Jensen, Anderstrup Lyngby, Skørping V Elo (TV Lukas N Luke Peder V Laustsen, Ø Vedsted, Ribe RGK Bjørn (TV E Mattie G N Luke Mts Busger op Vollenbr, Holland VAR Elvis (TV Luxemburg Dannix Christian Christensen, Torndalsgård, Hobro VAR Etlar (TV Lukas M Aerostar Svend Krarup, Solbjerg, Erslev V Excel (TV Lukas M Aerostar Klaus Niermann, OHG, Tyskland V Gottorp (TV R Stoneham Lukas I/S Aslundgård, V/Svend og Asmus Nørgård, Bevtoft V Eron (TV Luxemburg E Celsius Chr Christensen, Velds, Tjele D Novalis (TV C Target B Cleitus Nw Bottinga, Holland, T Krarup (TV T Klassy Lukas Svend Krarup, Solbjerg, Erslev RGK Dram Lukas S-B Mascot Viggo Jensen, Østerild, Thisted A Ford (TV Ked Juror Southwind Italien, Italien, T Svane (TV E Mattie G Esquimau Gregers Dam, Østergård Gjerrild, Grenå T Ulster (TV Lukas M Aerostar Sv Ove Lykke Andersen, Bjerregård Tolstrup, Grenå Jocko Besn (TV Besne Buck Southwind Frankrig, Frankrig, G Simon (CV D Jabot Ugela Bell Afkalfb Nw Bottinga, Holland, RGK Dumle (CV Basar E Labelle P J Aalberts, Holland, Holland V Heavy (TV Jocko Besn E Labelle Henry Jensen, St Møltrup Lomborg, Bøvlingbjerg VAR Harbo (TV E Festival Ked Juror Herluf Pedersen, Hallingsnapgård Lindbjerg, Ølgod VAR Calano (TV Ked Juror B Cleitus Palle Trads, Tofte, Hobro V Goya (TV D Webster L Winchest Tirsvad Anderstrup,, Skørping TVM Holo (TV East Cash Sunny Boy Niels Hald, Enggård Stenildvad, Aars V Eaton (TV Gibbon Belt H & N E.Haahr Jensen, Anderstrup Lyngby, Skørping RGK Esne (TV TVM Hesne L Winchest Søren Ernst Madsen, Tirsvad Holstein, Brædstrup V Dahl (TV Lord Lily G Slocum Kr O Dahlgaard, Harring Søgård, Snedsted VAR Epson Luxemburg S-B Mascot H & N E.Haahr Jensen, Anderstrup Lyngby, Skørping T Katborg (TV T Klassy T Eberhard Laurits S Katborg, Nygård Idom, Holstebro ØDA Bushy (TV M Bellwood H Stardom Jesper Uldbjerg, Baunehøjgård Østerbølle, Aalestrup T Kargo (TV T Klassy Lord Lily Sv Ove Lykke Andersen, Bjerregård Tolstrup, Grenå V Bojer (TV Ked Juror L Ares Søren Bojer, Nørregård Jelstrup, Aars F Halling (CV RGK Pust Esquimau H & J. Pedersen I/S, Hallingsnapgård Lindbjerg, Ølgod T Audi (TV E Addison T Burma Anders K. Lassen, Knudsgård Svingelbjerg, Farsø

15 15 Sortbroget kvæg Glory Box (CV E Labelle Ugela Bell CH Tol, Holland, T Glenn (TV G Gabe Ked Juror Tage Nielsen, Tveråd Tuesbøl, Brørup V Ejlif (TV New Ronald H Stardom Søren Bojer, Nørregård Jelstrup, Aars T Claus (TV W Convince T Funkis Vagn Bech, Justenborg Vive, Hadsund RGK Didrik (TV Lukas Esentation Svend Nørgaard, Aslundgård Birkelund, Bevtoft V Elton (CV Gibbon Ked Juror Tage Nielsen, Tveråd Tuesbøl, Brørup T Funkis (TL R Leadman B Cleitus Vagn Bech, Justenborg Vive, Hadsund V ForceSR (TV T Funkis VAR Platin Leif Welling Hansen, Skodborghus, Vejen Juote (TV Ked Juror B Cleitus Astrid Arp, RSH, Tyskland W Garter (TV Projector B Mountain USA, USA, T Taxi (TV T Funkis Tesk-Holm Richard Sø, Tjele, Tjele Kievest (TV D Jabot Sunny Boy Holland, Holland, Luxemburg (TV Ugela Bell Secret Holland, Holland, T Ulv (TV T Eberhard Lord Lily S. & E. Kristensen, Sydgård Sønderholm, Nibe F Halvor (TV HV Farmer Maloy Peder V Laustsen, Ø Vedsted, Ribe V Epalier (TV T Funkis M Aerostar Sv Ove Lykke Andersen, Bjerregård Tolstrup, Grenå A Tucano (* O Tugolo Esquimau T+d Marinus-Visser, Holland, F Engard (TV KOL Nixon Lord Lily Døssing Enggård I/S,, Kjellerup HMT Ambolt (TV T Blakstar B Cleitus Viggo Jensen, Østerild, Thisted VAR Virgil (TL H Stardom Triple Hermann Rohde, Osnabrueck, Tyskland T (TV D Webster E Mattie G Torkil Jensen, Vanggård, Bindslev V Farao (TV W Convince Gibbon Leif Sørensen,, Ringe V Gaugain Jocko Besn N Luke Eyvind Knudsen, Skinnerup, Thisted T (TV D Largo Lord Lily Jan Jensen, Østerild, Thisted T Aaronson (TV D L Aaron E Celsius Døssing Enggård I/S,, Kjellerup RGK Fag (TV Jocko Besn Lukas Tage Nielsen, Tveråd Tuesbøl, Brørup F Svingel (TV E Mattie G T Burma Anders K. Lassen, Knudsgård Svingelbjerg, Farsø V Ersgard (TV Lukas S-B Mascot Søren Ernst Madsen, Tirsvad Holstein, Brædstrup RGK Bivo Lukas B Mountain Svend Nørgaard, Aslundgård Birkelund, Bevtoft VAR Gotik (TV W Convince T Blaki Mariska & Marcel Moes, Asferg, Fårup V Globus (TV Jocko Besn Ne Maurice Pearl Breeding, v/jan & Diny Langedijk, Bylderup-Bov V Carry (TV C Zack E Lexus Jens Oluf Madsen, Engslevgård Fårup, Rødkærsbro T Silver (TV Ha Manfred B Patron Jørn Erri, Danish Genetics A/S, Vildbjerg T Martini (TV CEN Erri NJY Hubert Hans Pedersen, Grauballe, Silkeborg VAR Fast Lukas Tesk-Holm Allan Jørgensen, Vilslev, Gredstedbro

16 16 Sortbroget kvæg Hitliste over alle SDM-TYRE på udvalgte egenskaber Navn S- Y- Krop Lem- Malke- Malke- Tempe- Hunlig Kælvn.- Yver- Sundh. Holdindeks indeks mer organer tid rament frugtbar. evne sundhed i øvrigt barhed Y-indeks TVM Higale T V Goya V Exces F Villads Krop T Okking V Ebbe V Falla V Fresne V Gilette Lemmer T V Georgia T HV Fjord T Umage Malkeorganer V Gadaffi RGK Didrik T VAR Calano V Erik Malketid RGK Evig V Galant VAR Cornel V Gallery T

17 17 Sortbroget kvæg Temperament V Franklin T RGK Elton TVM Hesne T Aaronson Hunlig frugtbarhed HV Farmer VE Fort HMT Ambolt V Eineman V ForceSR Kælvningsevne VAR Hafnia T Kargo VAR Calano V Elo V Elvivo Yversundhed V Excel V Erik VE Force T Skjold V Fenta Sundhed i øvrigt VAR Calano VAR Fjeld SDJ Ribus V Bojer T Ulan Holdbarhed T Lambada V Bojer HMT Ambolt V Eineman V Eron

18 18 Sortbroget kvæg for yversundhed og specielt kælvningsevne. Importtyre Flere importtyre er naturligvis med på listen. De fleste er kendte med mange gode egenskaber, men som alle andre tyre også»småhuller«. Af nye importtyre kunne nævnes Juote, der på trods af et så beskedent Y-indeks som 104 arbejder sig op på et S-indeks på 128 ved hjælp af prima yvere, uovertruffen malketid og temperament, forrygende kælvningsevne samt prima holdbarhed. Det er ikke alt, der kommer fra udlandet, der har lave brugsegenskaber. Hitlisten Kig selv på listen. Der er mange tyre med særdeles gode avlsværdital på enkeltegenskaber, måske enkelte, som stærkt efterspørges af nogle besætningsejere. Find eventuelt enkelte tyre her sammen med din avlsrådgiver ved udarbejdelse af insemineringsplan. Bevægelse Vi observerer generelt stor interesse for vores registreringer af bevægelse. Efterhånden har vi registreret bevægelse i halvandet år. Om ikke andet har det øget ganske mange kvægbrugeres fokus på køernes muligheder for at gå»normalt«. Her tænkes ikke mindst på problematikken omkring glatte gulve, og her kan benyttes lejligheden til varmt at anbefale spaltefræsning eller -skæring. Ofte er der øjeblikkeligt en stor effekt. Det med bevægelse er jo ikke et spørgsmål om æstetik, idet en dårlig bevægelse kan have indflydelse på koens foderoptagelse, rangforhold i flokken og ikke mindst brunstens tydelighed. Det er en kendsgerning at der er stor forskel på»bevægelsesniveauet«fra besætning til besætning, udelukkende på grund af miljømæssige faktorer. Mange spørger om det så er retvisende at bedømme bevægelse, når det i højere grad er miljøet der bestemmer karaktererne. Sandheden er, at på trods af at også ganske mange andre eksteriøregenskaber er miljømæssigt påvirkelige, er der stadig forskel på køerne og dermed også på døtregrupperne. Det er forventeligt at rangeringen er den samme. Derfor kan vi sagtens få noget godt og brugbart ud af disse registreringer, og vi glæder os til flere data. EFTERLYSNING Jubilæumsbogen Dette flotte værk med et kæmpearbejde af tidligere tiders SDM-entusiaster får snart et tillæg, nemlig over de seneste 25 år. Det flotte værk har sikkert stået i mange reoler. Skulle der ved oprydning blive overskud kunne vi tage dem tilbage til uddeling til tidens interesserede unge interesserede avlere. Så kommer du til et eksemplar, der ikke er så relevant for eftertiden, hvor den står for nuværende, vil vi gerne formidle dem videre til interesserede. Kontakt os på , SDM-Dansk Holstein.

19 Interbull november 2005 Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein 19 Sortbroget kvæg Der er nyheder af forskellig karat. Der er ikke mange nye tyre fra de forskellige lande, toptyrene er stort set uændrede, kun suppleret med nogle nyheder bestående af flere sønner efter E Addison og Jocko Besne samt enkelte med andre fædre. Af toptyrene placerer V Groovy sig på 6.-pladsen, som bedste nye tyr. Toptyrene er stadig Lombard (afg. u. sæd), Oman Justy, V Exces, Laudan, Lancelot, samt derpå tæt følgende danske tyre som RGK Bob CV, VAR Elvis, VAR Etlar, V Erik og V Elo, alle med S-indeks på 135 og højere. De danske tyre har naturligvis den fordel, at vi med de danske avlsværdital for egenskaber som kælvningsindeks, fødselsindeks og holdbarhed har flere data på danske tyre. Derved har de så alle avlsværdital for disse egenskaber, og dermed værdifulde points til S-indeks rangeringen. Ikke alle udenlandske tyre har disse avlsværdital, men da det er vigtige egenskaber, er det naturligt at tage dem med, når de foreligger. Ved at samle yderligere en række nationale data på de bedste udenlandske tyre er der også flere af disse, der påkalder sig vores interesse. Tabel 1. Avlsmæssigt niveau for ydelsesegenskaber, Holsteingruppen. Tyre født i 1998 eller senere. Land Antal M-indeks F-indeks P-indeks Y-indeks Canada ,3 100,3 105,5 103,4 Tyskland ,7 103,6 105,1 104,9 Danmark ,9 109,0 111,3 111,1 Finland ,5 96,4 103,5 101,9 Frankrig ,2 104,7 112,9 111,0 England ,9 107,9 114,3 112,7 Italien ,1 102,2 110,8 108,5 Holland ,4 109,1 115,0 114,8 New Zealand ,7 101,9 101,4 103,6 Sverige ,5 105,1 109,9 108,7 USA ,8 103,4 110,8 108,1 Fra en række andre lande er der meget små beregningsmæssige tilpasninger for enkelte forhold, men der er ingen større eller væsentlige ændringer, bortset fra England, se herom senere. Avlsmæssige niveauer Efterfølgende en række tabeller for avlsmæssige niveauer for de forskellige egenskaber og indekser. Tabellerne behøver ikke en detaljeret gennemgang, men de sætter landene med de mange tyre i beregningerne i relation til hinanden. Og de resultater vi ser nu følger meget nøje tidligere resultater, men alligevel er det interessant at gentage tabellerne for den interesserede læser. Ydelsesmæssigt ligger Danmark stadig helt i top, kun overgået Tabel 2. Avlsmæssigt niveau for eksteriøregenskaber, Holsteingruppen. Tyre født i 1998 eller senere. Land Antal Krop Lemmer Malkeorg. Canada ,9 97,4 104,8 Tyskland ,2 99,5 100,3 Danmark ,6 100,2 99,4 Finland ,8 94,8 94,8 Frankrig ,4 97,2 96,4 England ,2 98,5 97,5 Italien ,2 98,7 99,1 Holland ,5 98,7 97,6 Sverige ,0 96,0 98,7 USA ,3 99,7 101,4

20 20 Sortbroget kvæg (som vanlig) af Holland og England og tæt fulgt af Frankrig. Eksteriørmæssigt tegner billedet for lemmer & klove samt malkeorganer sig således, at danske tyre hører til de bedste for lemmer & klove og kun overgået af Canada, USA og Tyskland for malkeorganer. Canada har over en lang årrække lagt større vægt på kropseksteriør end mange andre, og det ses klart. Vi har i Danmark snakket om og også gjort en del omkring celletal og yversundhed, men vi er måske knap så overlegne som ønskes kunne. Vi er i førerfeltet Tabel 3. Avlsmæssigt niveau for yversundhed, Holsteingruppen. Tyre født i 1998 eller senere. Land Antal Yversundhed Canada ,8 Tyskland ,4 Danmark ,0 Finland ,5 Frankrig ,2 England ,8 Italien ,4 Holland ,2 Sverige ,5 USA ,1 Tabel 4. Avlsmæssigt niveau for holdbarhed, Holsteingruppen. Tyre født i 1997 eller senere. Land Antal Holdbarhed Canada ,6 Tyskland ,0 Danmark ,4 Finland ,2 Frankrig ,3 England ,5 Italien ,7 Holland ,8 Sverige ,7 USA ,2 Et flot syn 5 døtre efter Alta Wildman. sammen med Finland og Tyskland, tæt forfulgt af Sverige. For holdbarhed viser avlsværditallene mellem de forskellige lande en vis spredning. Egenskaben kommer sent i forløbet, og når vi ser på mange af de afgørende egenskaber og avlsværdital for en række egenskaber, kan vi måske stille lidt tvivl til om sammenligningen mellem lande kan være helt korrekt. Et par lande som primært Canada og Tyskland kan nok forventes blandt de bedste, men der er andre lande, der overrasker lidt med de forholdsvis pæne resultater. Her er et emne at tage fat på over det næste års tid i både Interbull og en række lande. For fødselsindeks ses en stor spredning i anførte lande, medens der for kælvningsevne er meget begrænset variation, men overvejende alle positive. Da ydelse vejer pænt i S-indekset sammen med sundheds/-reproduktionsegenskaberne er det naturligt, at Danmark ligger i toppen. Holland følger pænt i relation til det høje ydelsesniveau tyrene i gennemsnit udviser. Fra tabeller og grafer har vi hentet nogle informationer om tyrene fra forskellige lande. Generelt er det en kørsel med kun ganske få nyheder. Over det meste af verden har man anvendt de samme tyrefædre, og det kan måske være lidt begrænsende for antallet af nye anderledes tyre. Generelt er det sønner efter E Addison, Ha Manfred, D Novalis og Jocko Besne som topper i mange lande. USA Manfred-sønnerne dominerer stadig den amerikanske topliste med sønnerne Oman Justi, R Murphy, H Bo og Ally. Set med danske øjne er det tyre som Alta Wildman, Toystory og Encino, alle med BW Marshall som far, der fremtidigt kunne være ak- Tabel 5. Avlsmæssigt niveau for fødsel- og kælvningsegenskaber, Holsteingruppen. Tyre født i 1998 eller senere. Land Antal Fødselsindeks Antal Kælvningsindeks Canada , ,0 Danmark , ,4 Finland , ,4 Frankrig , ,8 Italien , ,6 Holland , ,9 Sverige , ,0 USA , ,6

21 21 Sortbroget kvæg Ränneslöv er den nyeste blandt toptyrene på Interbull i november Afstamningen er dansk på hundyrsiden. tuelle, alle med en god ydelse, generelt holdbarhed over gennemsnit og et godt ekstriør. Canada R Durham sønnerne M Magical og R Modest holder pænt ved i toppen efterfulgt af Pabst og Rietben Charge, begge R Marty-sønner. De to tyre har gode brugsegenskaber og en god holdbarhed. Gillette Brilea FBI (CP Mtoto-søn) bliver anvendt i en del lande som tyrefar, og han vil også være til rådighed i Danmark. Tabel 6. Avlsmæssigt niveau for S-indeks, Holsteingruppen. Tyre født i 1998 eller senere. Land Antal Gennemsnit Canada ,8 Tyskland ,6 Danmark ,3 Finland ,5 Frankrig ,0 England ,6 Italien ,8 Holland ,2 Sverige ,5 USA ,0 Holland Holland er stadig præget af en del D Novalis og E Addisonsønner på listen. Fremover kan en tyr som Delta Masada (Laurenzo Lukas) være et emne. Tyren stammer ud af Deltaprojektet i Holland. Maseda avler god ydelse, godt fødselsindeks, god yversundhed og godt ekstriør. Tyskland Da man i Tyskland har valgt ikke at beregne tal i november er der ingen nye tyre denne gang. Når enkelte tyske tyre kan ændre sig enkelte enheder er det sat i forhold til basen, der kan påvirkes en smule af alle andre lande. Italien Der er heller ikke denne gang nye tyre. De to toptyre er bærer af CVM og efterfølgerne er ikke på samme højde. Vi frygtede vist på et tidspunkt, at tyrene fra Italien ikke kunne holde de omregnede tal. Det er ikke gået helt så galt som frygtet, og bl.a. A Ford med sine danske resultater Y-indeks 116 og S-indeks 128 klarer skærene helt pænt. Sverige Ny toptyr på den svenske liste er E Addison-sønnen Ränneslöv. Det er en tyr med en høj ydelse og gode brugsegenskaber. Han avler prima køer med 116 i krop og 112 i malkeorganer, men desværre som andre Addison-sønner kun 93 i lemmer (rette haser). Ränneslöv er ud af Jeanette-familien fra Tirsvad. På de efterfølgende plader kommer TP Ebbe, som på flere punkter minder om Ränneslöv, blot han er en af de få Addisonsønner som er positiv i lemmekarakter. Frankrig Mange tyre i Frankrig udviser høj ydelse, men når vi ser på de mange andre egenskaber er en eller flere ofte for dårlige, mest udpræget lemmer og klove. England Mange af tyrene fra England er denne gang præget af ret store udsving. Dette skyldes, at England i sine beregninger for ydelse har indført test-day modellen. For Eksteriør er der ligeledes små forandringer grundet ændringer i definition af Samlet eksteriør (overall conformation). Alle aktuelle tyre er opdateret med grafer på Er der tyre, om hvilke man ønsker yderligere oplysninger, er man meget velkommen til at kontakte SDM-DH for yderligere information. Den blå bog november 2005 er ude eller på vej ud.

22 22 Sortbroget kvæg Nat Navn Far Navn M- F- P- Y- Sh Y- Føds- Kælv- Yver- Hold- Krop Lem-Malke- S- afvsind. ind. ind. ind. ind. ind. ind. sundh. barh. mer org. ind. ind. DEU LOMBARD Lukas (-1) USA Oman Justi Ha Manfred (-2) DEU Laudan Lukas (0) DNK V Exces Luxemburg (-2) SWE RÄNNESLÖV E Addison () DEU Lancelot Lukas (-1) NLD S Jordan 3 D Novalis (0) GBR C Maestro Lukas (2) DNK V GroovyBL Jocko Besn (1) DNK RGK Bob CV Lukas (1) NLD RGK Bjørn E Mattie G (3) DNK V Erik Luxemburg (-1) DEU Leif Lukas (-1) DNK VAR Elvis Luxemburg (1) DNK V Gottorp R Stoneham () DEU V Excel Lukas (1) DNK V Elo Lukas (0) DNK VAR Etlar Lukas (0) FRA PIMAN Ha Manfred (5) CAN M Magical R Durham (6) FRA OKAS Lukas (1) NLD DELTA MASADA Laurenzo (0) NLD Canvas RF Del Sparta (0) DNK V Eron Luxemburg (0) DEU Mascol C P Mtoto (0) CAN PABST R Marty (3) NLD DELTA THALES D Novalis (-2) GBR MOET MOMENTO D Novalis (10) NLD Dynasty CV Lucky Leo (-1) USA Sandy-Valley Barley-ET O-J C Amel (0) DNK RGK Dram Lukas (1) NLD B Caliber D Novalis (-3) NLD M Chuck CV D Novalis (0) NLD D Stilist D Novalis (-2) FRA POLAND Ha Manfred (2) FRA RUSKENN Jocko Besn (2) NLD NOVAN D Novalis (2) USA Marion E Addison (0) FRA PATUR AD E Addison (0) FRA LHARDYS L Mandel (0) DNK T Ulster Lukas (1) NLD H RafaelCV E Addison (1) DEU Welser CV Wells Cata (1) NLD DELTA LIONEL Del Sparta (1) USA Jeweled-Acres Sharky-ET R Brett (2) FRA Jocko Besn Besne Buck (-1) DNK T Claus W Convince (0) DEU Alves O-J C Amel (0) USA Golden-Oaks Guthrie-ET Ha Manfred (0) FRA RENNEQUIN E Addison () NLD Loe Martin E Addison (-5) NLD Allora Aubel Painkiller E Addison (0) NLD ISIDORUS ROSELLO Lukas (-2) FRA PARTOUT Ha Manfred (0) NLD DR Chassee D Novalis (1) ITA Vanzetti Man.Flagello ET CV TL Ha Manfred (1) NLD RGK Dumle Basar (1) DEU Novize D Novalis (-1) USA H Bo Ha Manfred (3) DNK T Svane E Mattie G (-1) Fortsættes

23 23 Sortbroget kvæg Nat Navn Far Navn M- F- P- Y- Sh Y- Føds- Kælv- Yver- Hold- Krop Lem-Malke- S- afvsind. ind. ind. ind. ind. ind. ind. sundh. barh. mer org. ind. ind. USA R Murphy Ha Manfred (-2) NLD Orcival CV E Mattie G (-1) DNK VAR Calano Ked Juror (1) DEU Ramos S Rudolf (0) FRA POSICAR Icarios (3) USA Ally Ha Manfred (7) DEU Lucifer CV Lucky Leo (2) NLD DELTA COMPACT Luxemburg (1) NLD Groenhilde Poster E Addison (4) DEU NOG LANUGO Lukas (0) DEU Jancker Jocko Besn (-1) DNK F Halling RGK Pust (3) NLD G Simon D Jabot (1) DNK V Bojer Ked Juror (1) USA Langs-Twin-b Mercury-ET Ha Manfred (-1) DEU LUKAI Lukas (0) CAN RIETBEN CHARGE R Marty (7) USA Co-op London Cosmo-ET Londondale Lman Magnum-ET (-2) USA FA-BA ELTON MERLOT Emp Elton (3) NLD GREENPOINT STEFAN Lukas (2) AUS Elite Mountain Donor Imp (E.T) B Mountain (-1) DNK TVM Holo East Cash (2) FRA Okendo L Winchest (-2) NLD PROFIT NICOLAI D Novalis (-1) DEU AMADOR D L Aaron (0) SWE TP EBBE-ET E Addison (2) DNK T Katborg T Klassy () GBR WATERGATE DELEGATE E Addison () NLD MR. MILKMASTER E Addison (-1) DEU Manager C P Mtoto (-1) DNK ØDA Bushy M Bellwood (1) USA Carnation Manfred Virgas-ET Ha Manfred (3) NLD V Eaton Gibbon (0) NLD Glory Box E Labelle (-3) NLD HOL-STIENS JASON Ha Manfred (6) DEU LUMABEL Lukas (0) NLD Nederhorst 101 Bronson TL TV E Addison (1) JPN HMU Romeo Aawin Twin D L Aaron (-2) NLD GROENHILDE HENDRIK D Novalis (6) GBR COGENT JORDAN Luxemburg (3) ITA A Ford Ked Juror (-2) NLD ROBBERT_ New Ronald (1) NLD APINA SANDER Holim Clann (2) DNK VAR Epson Luxemburg (-1) NLD Veneriete 209 Addisbron E Addison (-1) FRA PEGASE E Wallace (3) DNK V ForceSR T Funkis (2) DNK V Ejlif New Ronald (-1) NLD SKALSUMER ANGELO D Novalis (0) SWE J LOBY O Tugolo (9) DNK RGK Didrik Lukas (-1) ITA SAN FIORANO TIPO ET CV All.Nure Goodtime TL CV g.m.** (-1) USA R-E-W BUCKEYE-ET BW Marshal (5) DNK V Dahl Lord Lily (-2) DNK V Farao W Convince (1) USA Norman M Storm (0) DEU LOCARNO ET Ladin (1) DEU Emil CV Esquimau (0) DNK VAR Gress R Stoneham (-1) NLD EASTLAND JUDGE Luxemburg (1) USA PASEN MANGO-ET D L Aaron (1)

24 24 Sortbroget kvæg Årets avlskøer Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein Blandt de mange hædringer på årsmødet ses fra mange sider med spænding frem til, hvem der bliver Årets Avlsko. I år havde bestyrelsen i SDM-Dansk Holstein besluttet at hædre fire køer, der alle havde gjort sig godt bemærket for produktion og ikke mindst rigtig godt afkom både i kvægavlsforening og hjemme i stald. De fire ejer-familier har gennem de hædrede køer haft mange spændende oplevelser med avlen i hver deres besætning bydende på besøg fra danske og udenlandske kvægavlsforeninger eller fine resultater på udstillinger. Altså foruden dagligt arbejde og overvejelser også glæder og oplevelser. I/S Døssing Enggård, Kjellerup Mogens og Knud Jensen, Døssing Enggård, har sammen med faderen Andreas glædet sig over mange oplevelser med ko 706 og i øvrigt hele kofamilien, som hun er kommet ud af. Hun er selv en Lord Lily-datter ud af en meget eftertragtet E Celsius ko og med Leadman-koen i næste generation som Årets Avlsko år har været på Future med flotte resultater, leveret tyre til danske og udenlandske kvægavlsforeninger samt nogle gode døtre hjemme i stalden. Foruden tyren F Engard (F: KOL Nixon), brugstyr i Dansire, har hun 9-10 sønner i venteposition for S-indeks. Samme aften blev besætningen hædret ikke blot for en, men hele 2 brugstyre gennem det seneste år, nemlig både 706 s egen søn F Engard så også hendes mor for brugstyren T Aronson. En minderig oplevelse for familien. Elly og Laurits Katborg, Idom 3 generationer i rækkefølge hædret som Årets Avlsko er en utrolig flot præstation, men det er ikke desto mindre, hvad der er sket for Elly og Laurits Katborg, der i fællesskab glædes over mange resultater hjemme i stalden. På årsmøderne i 1996 og 2001 blev henholdsvis Chairman 538 og Mascot 844 hædret, og så føjes nu Eberhard-koen 1036 til»tre på stribe«! Laurits var ikke helt overbevist om, at Mascot-koen skulle skylles ved T Eberhard, men det lykkedes at overbevise om det fornuftige i dette. Til årsmødet havde Eberhard 1036 ialt 3 Aron-sønner med S-indeks , og ved den seneste S-indeks-beregning dukkede Klassy-sønnen T Katborg op som ny spændende brugstyr. Yderligere er der hjemme i stalden flere spændende døtre, bl.a. en række Stevenkøer fra en vellykket skylning. Et flot avlsarbejde i flere generationer er blevet belønnet. Nyeng Holstein, Mygdal Nyeng Juror Patricia (1223) er en suveræn god ko både hvad hendes eget eksteriør angår, men også hendes afstamning udviser godt eksteriør. Hendes afkom tæller en række døtre og sønner efter forskellige fædre. Af fire sønner efter DL Aaron er tre anbefalet af Dansire som stærke eksteriørtyre for de besætninger, der ønsker at anvende sådanne. Yderligere har flere af døtrene taget topplaceringer på diverse skuer (Agromek, Landsskuet, Hjørring og Agro Nord) og de 6 døtre er for Helhed kåret fra 87 til 92, så Patricia har således avlet sønner med godt eksteriør og gode indekser samt fremragende døtre. Derfor opfylder hun et bredt ønske om både god eksteriørnedarvning og tyre med mange andre gode egenskaber. Grethe og Anders Christian Lassen, Svingelbjerg Fundet som tyremoder allerede som kvie, senere også fundet egnet som emne til Future Genetics startede Burma 1667 s karriere på et tidligt tidspunkt. Hendes moder efter HJ Vogd var ligeledes tyremoder, ligesom hendes døtre er under konstant overvågning for samme mulighed.

25 25 Sortbroget kvæg SDM-Dansk Holstein hædrede i alt 4 avlskøer for deres fine præstationer. De 4 familier er stolte over anerkendelserne. På Skølvad blev kvien skyllet et par gange for at opfylde kontrakterne, og bedste tyr af dette er T Audi (F: Addison) med S- indeks 132 og F Svingel (F: Mattie G) med S-indeks 127. Hun er en ko som mange ønsker sig: velbygget, god type og ikke mindst godt fundament og gode malkeorganer. Samtidig god ydelse og solid afstamning med et par gode tyre som HJ Vogd og NJY Hubert. Derfor et naturligt valg til en af Årets Avlskøer. Respekt for arbejdet At være ejer af Årets Avlsko er en stor ære og glæde for de få besætninger, som opnår dette. Det er vigtigt at påpege, at det er køer, der gør sig bemærket med godt afkom. Det er for det meste både sønner og døtre, der har påkaldt sig udbredt interesse fra ind- og udland og måske ikke mindst for de fleste gennem godt eksteriør, oftest dokumenteret på skuerne. Tillykke til årets titelindehavere for dette fornemme resultat.

26 26 Sortbroget kvæg Årets tyr Af Keld Christensen, SDM Dansk Holstein Som den klare nummer et på S-indeks listen blev han også en klar vinder i kampen om titlen: Årets tyr. V Exces har alle egenskaberne i top, ikke mindst de omkostningsreducerende, så det faldt åbenbart ikke årsmødedeltagerne på valgdagen svært at give ham et x på stemmesedlen. På Agromek-auktionen 1993 købte Verner Pedersen, Hauge, Leadman-koen 530 fra Thorkil Jakobsen, Lading. Og det blev en hel lille succes-historie, eller stor bør det vel snarere udtrykkes. Koen lavede flotte resultater både i stalden og på dyrskuepladserne, og samlet er det ikke så underligt, at hun i 2000 blev V Exces Luxemburg R Leadman JY Wilow Bell SKO Åge MJY Black Årets Avlsko. Thorkil og Verner har sammen med deres familier glædet sig over mange af disse oplevelser, og den sidste kom så på Årsmødet 2005, hvor sønnen V Exces ret suverænt blev Årets tyr. Titlen Årets Avlsko er således ikke bare noget pjat, den fortæller om noget bag ved de fine resultater uanset om det er ydelsestal eller dyrskuerosetter. V Exces er født i 1999 og har en solid afstamning, som det fremgår. Han har et rigtig godt mix af de bedste danske og udenlandske tyre, og det er et godt udgangspunkt for succes. I skrivende stund har V Exces et S-indeks på 141, og det er tungtvejende i vurderingen af tyren, at Yversundhed, Sundhed i øvrigt, Kælvningsevne og Fødselsindeks sammen med Y-indekset er særdeles godt. Resultaterne viser en tilfredsstillende døtregruppebedømmelse, og naturligvis er der med det høje S-indeks ikke plads til større huller i papirerne. Eneste egenskab, hvor han kunne have haft et lille plus yderligere er hunlig frugtbarhed, men han er for denne egenskab dog tæt på racegennemsnit. Ved hædringen af moderen gav glæden herved sig udslag i, at Familien i Hauge gav sponsorstøtte til idrætsforeningen i området, idet familien var stærkt engageret her. Årets Avlsko prydede dengang spillerbluserne. Hvad mon denne hæder, der gennem stor anvendelse af V Exces både på hjemmebane såvel som udebane (eksport), giver af sponsorater. Nogle af de større klubber i det midtjyske område kunne sikkert godt trænge til en økonomisk indsprøjtning. V Exces er i hvert fald indtil videre en god donor til Holstein-avlen. V Exces blev en suveræn vinder af titlen Årets tyr, og Andrea & Verner samt Line & Anders modtager gaver og hæder.

27 Ydelsesresultater Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein 27 Sortbroget kvæg Der er ingen kriser, når ydelsesresultaterne gøres op. Sådan kan vi skrive stort set hvert år, idet krav til stort udbytte er vigtigt. Kigges på enkeltdyr er det fantastisk, hvad der kan præsteres, og det fortæller noget om Holstein-koens potentiale. Krav om effektiviseringer til alle kvægbrugere kan honoreres, og vi kan glæde os over de mange gode egenskaber, som køerne indeholder, kommer så godt til udtryk med de fodrings- og manageforhold, der tilbydes. Når ydelsestabeller læses følges spændt udviklingen hos besætninger og enkelt køer. Det er spændende læsning, som bliver sat under lup:»det er fantastisk!«eller»kan det passe?«er tanker, der løber gennem læsernes hoveder. RYK s ledelse lokalt og centralt har vendt de mange flotte resultater, også de allerbedste for at sikre troværdigheden. Der er i en del besætninger lavet efterkontroller, og stemmer det ikke»falder hammeren«, og man ryger ud af listen. Det behøver læserne således ikke bekymre sig så meget om, men desværre høres til tider for megen utilfredshed med»naboens«resultater. Glæd jer T Efo datteren fra Jan Frølund Nielsen, Suldrup kan i år fremvise det flotte resultat på kg fedt+protein sammenlagt. over hans resultater, og undlad al det kedelige snak. På raceniveau har SDM-Dansk Holstein opnået stor ydelsesfremgang, konstant over mange år. Vi er nu over 9000 kg mælk i gennemsnit pr. ko, og det er med helt stabile fedt- og protein-procenter. SDM-Dansk Holstein har præsteret 16 kg fedt+protein i samlet fremgang, og godt 72 % af alle køer er af SDM-Dansk Holstein. Besætningsstørrelsen er steget meget, nu tæt på 100 køer, så det er flot det de præsterer. 6 besætninger over kg mælk De højstydende besætninger Antal % Kg % Kg % Kg Kg køer køer mælk fedt fedt prot. prot. F + P RDM-køer ,40% , , SDM-køer ,2% , , JER-køer ,8% , , DRH-køer ,0% , , FAY-køer , , NRF-køer , , KRY-køer ,6% , , Danmark , ,

28 28 Sortbroget kvæg Højtydende køer Navn Sted Ckr.nr. farnavn Kg % Kg % Kg Kg S- Y- mælk fedt fedt prot. prot. f+p ind. ind. Søren Bojer Aars EAST CASH , , Top Agro Løgstrup T EBERHARD , , Lyngby Landbrugsskole Roskilde T FUNKIS , , Haugård Iller I/S Ans By T FUNKIS , , Jan Van Dorst Bylderup-Bov VAR TROY , , Top Agro Løgstrup HV FARMER , , Jan Frølund Nielsen Suldrup T EFO , , Lykke Andersen I/S Grenaa BOBSTAR , , Erik Andersen Kjellerup T REGULAR , , I/S Sønderbygaard Rødding KOL NIXON , , Kaj Erik Jensen Årre EAST CASH , , Knudsminde Arne og Rene Rasmussen Thorsø T BLAKI , , Erik Larsen Ringe FYN LIND , , Vagn Bech Hadsund T FUNKIS , , Heinagergård I/S Give H APOLLO , , Flemming Jørgensen Lintrup KOL NIXON , , Helmer Jensen Sørvad RGK AUGUST , , Allan Kjær Simonsen Storvorde T FUNKIS , , I/S Sønderbygaard Rødding TVM HESNE , , Søren Bojer Aars V BRANDO , , Asmus Petersen Christiansfeld US ARIZONA , , Tirsvad/Anderstrup Skørping W CONVINCE , , Harmen Van Der Veen Grindsted E LEXUS , , Theodorus Paulus De Vos Bolderslev N LUKE , , I/S Brøndum Christensen Sporup T FUNKIS , , Rosdalsgaard I/S Hobro T PAMPAS , , Marcel Van Den Hengel Skærbæk LUXEMBURG , , Esben Juhl Kristensen Vejen V CROUPIER , , Bjarne Andersen Outrup VAR TROY , , Bjarne Andersen Outrup VAR VARAN , , Henrik Hedegaard Kjellerup T FUNKIS , , Vagn Bech Hadsund GLORY BOX , , Hans Peder Hornbjerg Aars M GLENWOOD , , Frank Aafjes Bylderup-Bov V CARRY , , Hans Peter Jokumsen Stoholm Jyll T FÆNRIK , , Hans Jacob Fenger Odder LUXEMBURG , , Breeuwsma Skærbæk T EBERHARD , , I/S Knudegård Tjæreborg VAR DUKAS , , Knud Østergård Aalestrup T REBUS , , Hans-Henrik Dahl Andersen Fredericia VAR VARAN , , Top Agro Løgstrup T FUNKIS , , Per Øris Høgh Møldrup T KULLER , , Ingrid og Thomas Bucka Bylderup-Bov L SUNSHINE , , Søren Bojer Aars R STONEHAM , , Gudmund Kristensen Janderup Vestj T EBERHARD , , Breeuwsma Skærbæk KOL NIXON , , Vagn Bech Hadsund GLORY BOX , , Vagn Bech Hadsund T FUNKIS , , Hans Rasmussen Nordborg LORD LILY , , Tirsvad/Anderstrup Skørping BOBSTAR , , Jens Peter Lautrup Andersen Ribe KED JUROR , , V/Anne Overgaard Bindslev NJY HUBERT , ,

29 29 Sortbroget kvæg Højtydende besætninger Besnr Navn Sted Års- Kg % Kg % Kg Kg % Forskel køer mælk fedt fedt prot. prot. f + p lev. %fedt Under 60 årskøer Top Agro Løgstrup Søren Bojer Aars Allan Kjær Simonsen Storvorde Anders Hvid Pedersen Them Lars Regnar Fink Aabenraa Ole Jensen Frederikshavn Jens Pedersen Tjele Niels Jensen Hald Aars Finn Høgh Christensen Nykøbing Sj I/S Britta og Hans B Nissen Padborg Kaj Nielsen & Poul Erik Nielsen I/S Nibe Erik Andersen Tarm Ernst Madsen Tjele v/jens-loth Andersen Sindal Niels Skov Jensen Teglladen Aabybro årskøer Vagn Bech Hadsund Bjarne Vestergård Hansen Spjald I/S Raunlund Randers Jens Klinge Knebel V/Anne Overgaard Bindslev I/S Aslundgaard v/s og A Nørgaard Bevtoft Erik Andersen Kjellerup Per Skarregaard Ringkøbing Mogens Vinther Horsens Thomas Jørn Jensen Fredhave Glostrup Paulus Jacobus De Graaf Vemb Hans Jørn Hansen Esbjerg N , Tage Aagaard Winther Hobro Frede Lauridsen Outrup Skrævadgaard v/rené Høst Hjørring Anders Feldbak Herning Peter Buus Niss Nibe Mogens Lidegaard Kudahl Højslev Verner Villadsen Ribe Kris Andreas Thorhauge Roslev Over 100 årskøer Tirsvad/Anderstrup Skørping Helmer Jensen Sørvad I/S Hedelund Aalestrup I/S Højager-Holsteins Rødding Henrik Marius Sanko Mørke Gerart Meerkerk Årre Per Øris Høgh Møldrup Harehedegård I/S Grindsted I/S Gunnar og Kent Andersen Tårs , Hans Peder Hornbjerg Aars Volsgård I/S Vinderup Hingeballelundgård A/S Kjellerup Knud Østergård Aalestrup I/S Tronsmark Holstein Bindslev Jes Møller Kruse Grenaa Anton Hammershøj Hobro Gudmund Kristensen Janderup Vestj Smeenge Aps Nibe Asmus Petersen Christiansfeld Midtgård V/Tage Schmidt Grindsted

30 30 Sortbroget kvæg ligger meget højt i ydelse, og tages Top-10 listen fra sidste år og sammenlignes med årets top-10 er de 9 besætninger gengangere, altså de højtydende besætninger fastholder deres fine arbejde hjemme i staldene. Besætningsstørrelserne er delt i 3 grupper afhængig af koantal. Top Agro, Løgstrup har højeste ydelse i år, med 1058 kg værdistof, og hvilken flot mælkemængde i gennemsnit. Søren Bojer, Aars, har igen skruet op for ambitionerne og indtager andenpladsen med fantastiske ydelsesresultater. De to nævnte besætninger ligger i besætningsstørrelse op til 60 årskøer, men også i de to næste grupper ( årskøer og over 100 årskøer) er der fantastiske ydelse med over kg mælk i gennemsnit hos både Vagn Bech, Justenborg og Tirsvad-Anderstrup. Ialt seks besætninger har mælkemængder over kg. Højtydende køer 51 køer har produceret over kg fedt+protein, og de to højstydende køer er fra besætningerne hos Søren Bojer og Top Agro, begge besætninger nævnt ovenstående. East Cashdatteren fra Søren Bojer datter af Stardom-koen, der jo tidligere har toppet samme liste, har produceret kg fedt + protein, så der er muligheder for store ydelser i den kofamilie. Søren Bojer har med en årsydelse på knap kg mælk på East Cash-koen formået at få en daglig ydelse på ca. 68 kg alle årets dage, flot. Top Agro har med kg fedt+protein og kg mælk også haft store ydelser på T- Eberhard-koen. På tredie-pladsen følger Lyngby Landbrugsskole med en T Funkis-datter med kg fedt +protein. Af de 51 køer med mere end kg fedt+protein er 32 efter danske tyre, og T Funkis er fader til de otte af dem. Bemærk så i øvrigt køernes høje Y- og S-indekser kg På SDM-årsmødet i september hædrede vi en lang række køer med kg mælk. Også her er det flotte resultater, der præsteres af de mange køer og deres besætningsejere. Listen er tilgængelig på hjemmesiden og her er 106 køer opført med kendt afstamning i tre generationer. NJY Hubert er stadig topscorer her. Vi vægter ikke kun ydelse I det daglige arbejde er det vigtigt for den enkelte besætningsejer at få så mange kg mælk som mulig til at betale regninger med. Omvendt prøver vi også i avlsarbejdet at arbejde for, at regningerne skal reduceres så meget som muligt, idet vi også lægger stor og større vægt gennem de seneste år på grupper af egenskaber som sundhed og reproduktion. Heri er en stor opgave gennem avlens vej at gøre køerne stærkere og mere selvhjulpne til den daglige indsats for ejerne hjemme i stalden. Vi ved fra mange undersøgelser, at højere ydelse desværre har ugunstig sammenhæng med forbedringer i sundhed og reproduktion, og derfor bruger vi nok ekstra kræfter for at forbedre disse omkostningskrævende egenskaber. AGROMEK JANUAR 2006

31 31 Sortbroget kvæg Tur til Sydamerika Efter en alle tiders tur til det fjerne hvad er i grunden fjernt i dag New Zealand har vi besluttet at arrangere en tur til Sydamerika. På 14 dage kan vi ikke se det hele, og sammen med vores rejsearrangører Dumas-Johansen og Arne Nielsen (guide på mange ture, også denne) har vi skitseret en plan til turen. Målet bliver Brasilien. Tidspunktet for turen er foreslået til uge 46-47, altså omkring tidspunktet fra til november Det er et tidspunkt med passende temperaturer for nordboere, idet man skal huske på, at der er MEGET varmt i januar-februar måned dernede. Tidsforskellen er kun 5 timer, så vores døgnrytme falder hurtigt på plads. Turen tænkes at begynde ud af København til Lissabon med en overnatning her, inden vi næste dag fortsætter til Rio de Janeiro. Her vil vi opholde os et par dage inden vi med bus begynder en tur på 9-10 dage sydvestpå mod den sidste destination Foz do Iguacu et kæmpemæssigt»kompleks«af flotte vandfald. Herfra er der fly hjem til København med skift i Sao Paulo og Lissabon. Kaffe og køer... På turen vil vi se en række virksomheder, både malkekvæg, kødkvæg, andre produktioner med dyr samt kaf- fe- og sojaproduktion. Natur- og turistoplevelser vil iøvrigt stå på listen over besøg. Da vi befinder os i Brasilien, vil vi givetvis høre sambarytmerne. Rejsen slutter ved Iguacu-vandfaldene, der flere steder beskrives som verdens største kubikmeter i sekundet vælte ud over den 2 km brede klippekant og styrter 70 meter ned med en sådan kraft, at jorden ryster under vores fødder. Her i dette område støder de tre lande Brasilien, Paraguay og Argentina sammen, så her er det muligt at bevæge sig rundt over flere grænser. Foreløbig pris og tilmelding Turens pris kan ikke angives på nuværende tidspunkt, men med den skitserede rejseform kan forventes en pris omkring pr. deltager. Endelig pris kan først oplyses, når der i samarbejde med sydamerikanske rejsearrangører foreligger flere detaljer. Foreløbige tilmeldinger er allerede modtaget fra 20 personer, der er interesseret i turen, som forventes gennemført med ca. 40 deltagere, så foreløbige tilmeldinger noteres i den rækkefølge de indløber, og denne rækkefølge er gældende, når vi skal lave den endelige deltagerliste. Tilmelding til SDM- Dansk Holstein på Landscentret, Vi håber på tilslutning til en spændende tur. SDM-Dansk Holstein Fakta om Brasilien Hovedstad: Brasilia Indbyggerantal: Areal: km 2 Sprog: Portugisisk (officielt sprog) samt spansk, engelsk, fransk og 180 indianersprog Religion: Katolikker (90%) Klima: hovedsageligt tropisk

32 32 Sortbroget kvæg HOLSTEINstafetten Velfærd er vigtig Af avlsforeningssekretær Thomas Lind, Viborg/Skive Holstein påtrængende, når man bevæger sig rundt i stalden. Stalden set ude fra : Luft og lys har forbedret reproduktionen væsentligt. På Skive-egnen ligger Søndergaard, en gård hvor kalvens, kviens og koens trivsel er i centrum. I hverdagen bruger man meget tid og energi på gennem en målrettet indsats at optimere forholdene for dyrene for derved at sikre bedst mulig udnyttelse af den genetik, der rådes over. Køerne står Britts hjerte nær. Hun har siden sit femte skoleår altid haft lyst til at beskæftige sig med køer. Kontakten til naturen og dyrene er det, der driver værket og gør hverdagen god. Investeringen i løsdriftstalden i 2004 er mere end noget andet en investering i et godt liv, som Britt udtrykker det. At undgå daglig stress, skabe en form for hygge og samtidig gøre alt for dyrene er tilmed vigtige faktorer for et godt landmandsliv ifølge Britt. Avlsmæssige forhold Tidligere har man på Søndergaard fokuseret meget på ydelse, men på det seneste har man flyttet fokus mere i retning af de bløde egenskaber. Specielt er Britt glad for at man har fået et holdbarhedsindeks, da hun er af den overbevisning, at hvis køerne er holdbare skal de nok give mælk. Først og fremmest ønskes en harmonisk ko. Køer, der er smalle og lidt ekstreme, er ikke kærkomne i stalden. Derimod må de gerne være store og måske endda lidt grove, hvilket efter Britts opfattelse er lig med robusthed. Det er selvfølgelig også vigtigt at køernes yvere er robotvenlige, og specielt patteplaceringen bliver studeret ved tyreudvælgelsen. Britt har altid prioriteret, at dyrene i besætningen er meget omgængelige, hvilket også ses af afstamningsværdier for temperament gns. køer 103,3 og gns. kvier 103,5. Det er dog ikke alene grunden til, at dyrene i besætningen er meget omgængelige, ja nogle er nærmest Opskriften på rolige dyr Britt peger på øget fokus på de nyfødte kalve som den altovervejende grund til de meget rolige og omgængelige dyr. Sutteautomat og suttespand er bandlyst på Søndergaard. I kalvens første uge går den i enkeltboks. Da det er på det tidspunkt i dyrets liv hvor det er mest modtageligt for menneskelig kontakt, benyttes den viden i omgangen med dyrene. Man sikrer sig at have fysisk kontakt daglig med kalvene på en rolig og knyttende måde. Når kalvene efter en uge kommer i fællesbokse og går der til de er 6 måneder, er det stadig vigtig at vise kalvene tillid. Det gøres bl.a. til en rutine, at man går ind i boksen, når man dagligt skal strø hos kalvene, og stadig giver sig tid til at snakke med dem. Miljømæssige forhold I Britts nye stald hvor, Cormallfodertrucken førerløs selv kører, fejer og fodrer via robot styring, har man ved opførelsen lagt hovedvægten på koens komfort. Først og fremmest er det gummibelægningen ved foderbordet og et skridsikkert fast gulv mellem sengebåsene, der skaber gode forhold. Efter at have opbygget erfaring med begge gulvtyper, mener hun, at

33 33 Sortbroget kvæg Britt med koen under armen : Ta vare på koen under hele opvæksten så bliver den omgængelig. der burde være gummibelægning over hele stalden. Dog håber hun, at kvaliteten af gummiet vil blive forbedret, da det nuværende ikke er helt optimalt under alle vejrlig. Gulvene kan i perioder være glatte. På Søndergård har man via masser af luft og lys gennem den murløse langside kunnet mærke en betydelig forbedring af reproduktionsforholdene. Køerne løber ganske enkelt ikke så meget omkring som i den gamle bindestald. For at udnytte køernes genetiske niveau er det for Britt meget vigtigt at fodringen er optimal, hvilket hun mener er hovedvejen til den velfungerende ko. Hvis der opstår et problem med en ko, søger Britt ikke kun efter hvad der er i vejen med koen, men spørger sig selv om hvad jeg kan gøre for at undgå eller forbedre problemet. Britt forsøger på den måde at tænke konstruktivt. Registrering Gennem en årrække har man tidligere forsøgt at lave sit eget lille forsøg på Søndergaard. Kalvenes æde- og drikkelyst blev registreret, da man derud fra forventede at se en sammenhæng med den senere ydelse. Det kunne man generelt ikke. Dog så man i tilfælde, hvor kalven havde været syg gentagende gange, fx af lungebetændelse, en tydeligt lavere ydelse. Britt har ikke noget imod at registrere, når bare hun selv kan bruge det til noget eller se en åbenlys grund til det. Hun mener det er meget vigtigt, at man først og fremmest udnytter al den information, der bliver indberettet i dag. Det vil sige, at man sikrer at landmanden får gavn af resultaterne og at de er præcise. F.eks. burde man opdele antal mastitistilfælde i kliniske tilfælde og goldbehandling, mener Britt. Endvidere skal det efter Britts opfattelse være muligt at rette åbenlyse fejl, så man ikke skal slæbe med en fejlregistrering i en længere periode i sammenligningsgrundlaget. Det høje danske registreringsniveau vil forhåbentlig medvirke til, at vi i Danmark bevarer eller udbygger det forspring vi har til andre lande, siger Britt. Ikke alene mener hun vi bør kunne sælge på det, men også Fakta om Søndergaard, Vroue Britt Brøchner-Nielsen overtog Søndergård efter sin mand i Ved overtagelsen bestod gården af 50 køer, 50 søer og 57 ha. I dag driver Britt gården sammen med Poul Erik, og de opførte i 2004 en løsdriftsstald med plads til 130 køer. Køerne malkes i to DeLaval-robotter. Besætning: 130 køer + opdræt Areal:134 ha, hvoraf de 38 ha er forpagtet. Der dyrkes græs, majs, byg og juletræer. Medhjælp: Kathrine, som er elev. Ydelse: kg mælk 432 kg fedt 340 kg protein Kvote: kg mælk med 4,01 i fedt% Avl: 1. kalvs kåring og insemineringsplan. Dyrskuer har man endnu aldrig deltaget i, men hvis medhjælperen er interesseret deltager Britt gerne aktivt. udnytte det endnu mere herhjemme så vi ad den vej kan forbedre os økonomisk. Det vil man på Søndergaard forsøge at udnytte, da man ikke fremover forventer at skulle have flere køer. Med det nuværende antal kan man stadig sikre kendskabet til den enkelte ko bedst og da dette er en væsentlig målsætning, prioriteres det højt.

34 34 Sortbroget kvæg et sikkert avlsprogram Af Arie Rombouts og Sander Selten, HG HG (førhen Holland Genetics) er en kvægavlsforening som er ejet af hollandske (CR Delta) og flamske (VRV) landmænd. Vores avlsmål er: en sund og længelevende malkeko, som bidrager optimalt til en rentabel mælkeproduktion. Vægtning af ydelse, sundhed og eksteriør i HG-indeksen Ydelse Holdbarhed og Sundhedsegenskaber Eksteriør HG-indeks Til at selektere tyremødre og tyrefædre bruger HG sit eget indeks. I dette HG-indeks vægtes sundhedsegenskaber og holdbarhed meget højt. Delta og Euro Donor Hvert år afprøves 200 potentielle hollandske tyremødre i Delta-kernebesætningen. Køer som præsterer godt under Delta-test-forholdene bliver selek- For at opnå målsætningerne i avlsprogrammet, HG arbejder ved tre separate avlsprogrammer, som vist herned: Struktur af HG s avlsprogram Delta Euro Donor Samarbejde CRI

35 35 Sortbroget kvæg teret, hvis de også opfylder de svære krav mht. ydelse, eksteriør, sundhed og holdbarhed. Disse køer kommer i et skylleprogram for at producere hundyr til den næste generation af potentielle tyremødre og tyre som går igennem HG s ungtyreafprøvning. I Euro Donor selekteres de bedste tyremødre i Europa. Igennem denne kilde afprøves 75 sortbrogede og 25 rødbrogede Holsteins årligt. Samarbejde med Genex/CRI Der afprøves 100 sortbrogede ungtyre om året, som ejes sammen med Genex/CRI, hvoraf 75 har amerikansk baggrund, mens 25 er med europæisk baggrund. Tyrene er stationeret i USA, dog bliver de testet i Holland. DPS DPS er det samlede præstationsindeks som bruges til at rangere tyre på deres genetiske udbytte. DPS er summen af produktion, holdbarhed og sundhedsegenskaber, hvorved holdbarheden i starten bliver beregnet ud fra afstamningen og forskellige indikatorer, som senere erstattes af de virkelige afgangsdata. Dermed er DPS et meget praktisk indeks. Mælkeproducenter over hele verden leder efter holdbare, højtydende køer. DPS er et af de bedste redskaber til at hjælpe dermed. Brugen af DPS i dit avlsprogram vil bringe: forbedring af holdbarhed; lavere udsætterprocent. som betyder lavere udskiftning og dermed en højere indtjening; mere frugtbare og sundere køer Sikkerhed HG tillægger megen betydning at avle tyre med høje avlsværdital, som er baseret på høj sikkerhed, så at kunderne ikke får overraskelser, når brugstyredøtre senere malkes. (Når man køber en 100-HK traktor, vil man heller ikke acceptere, at den på leveringsdagen kun har 90 HK!). For at opnå denne høje sikkerhed er det vigtigt at beregningsgrundlaget er stabilt, og derfor stiler HG efter mindst 150 døtre pr afkomsgruppe. Og så er det selvfølgelig afgørende at informationen fra disse ungtyredøtre registreres optimalt: Fejlregistrering ved fødselsindberetningerne er blandt de laveste i verden (< 3%) Over 85% af malkekøerne er med i ydelseskontrollen Test-dag metoden bruges til at beregne indekserne 50% af malkekøerne bliver kåret. Ungtyredøtre kåres altid anonymt og samtidig med mindst 5 dyr i samme aldersgruppe for at opnå en optimal sammenligning. Med denne sikre afprøvning kan HG tilbyde et bredt udvalg af tyre som kan avle din ideelle ko!

36 36 Sortbroget kvæg Europæisk dyrskue Af Keld Christensen, SDM Dansk Holstein Danmark har deltaget ved den europæiske udstilling Agribex i Belgien de seneste tre gange. Vi har deltaget med afkomsgrupper med stigende succes efterhånden som dansk genetik bliver kendt.»der skal sås før der kan høstes«. Udstillingen flyttes tættere på Danmark. Vi vil også prøve med elitekøer og håber, at både en afkomsgruppe fra Dansire og 5 elitekøer kan give et godt indtryk af Danmark. SDM Dansk Holstein skal præsenteres i Oldenborg både med elitekøer og en afkomsgruppe. Udstillingen i 2004 af TVM Hesne på Agribex har givet stærkt øget salg på nogle nære eksportmarkeder. Udstillingen kan grundet veterinære forhold ikke afholdes i Belgien og er rykket tættere på Danmark, nemlig til Oldenborg i Tyskland. Vi har derfor i Avlsforeningens bestyrelse besluttet, at vi vil forsøge at udstille elitekøer 5 styk i alt idet vi har god opmærksomhed på vore tyremødre fra udenlandske kvægavlsforeninger. Markedsføring er nødvendig, og vi må så tilpasse den efter de muligheder vi har. Men da sundhed, reproduktion og samlet økonomisk avl er i højsædet, skal vi være på banen. Vi skal derfor finde en bruttotrup på 8-10 køer, hvoraf vi kan stille med de 5 køer, der skal vises i Oldenborg 31. maj og 1. juni Køerne skal være VIN- DERKØER uden ret mange andre krav til at forstyrre billedet af køer med gode placeringer. Med det billede mange måtte have fra Landsskuet vil det være usandsynligt, at vi stiller med døtre efter totalt ukendte tyre med lave indekser m.v. Vores hovedsigte er at gøre en eksteriørmæssig god figur i Oldenborg næste sommer. Og da sædeksporten er steget voldsomt det seneste år, vil vi naturligvis formode, at Dansire vil kunne stille en Holstein-afkomsgruppe. Belært af succes - en i 2004 med TVM Hesne vil det være nærliggende at finde afkom efter en brugstyr, hvem må sonderingerne over vinteren afgøre. Oldenborg maj-1. juni 5 elitekøer udstilles Afkomsgruppe udstilles Markedsføring med succes hidtil Krav til udstillede dyr: godt eksteriør godt laktationsstade

37 Europæisk konference Uddrag fra interessante indlæg Af Keld Christensen, Avlsforeningen SDM-Dansk Holstein 37 Sortbroget kvæg Den Europæiske Holstein og Red Holstein Confederation (EHRC) er en organisation med repræsentanter i efterhånden 32 forskellige lande. Opgaven er at samle ideer og holdninger i den europæiske Holsteinverden og formulere fælles ønsker til fremtiden. Der er mange forhold omkring avlsmål og især avlsværdivurderinger og data, som kan være fornuftige at koordinere til gavn for kvægbrugerne. Konferencen finder sted hvert andet år, og i 2005 var det i Prag, Tjekkiet. Den består af en lang dag med en række indlæg fra forskellige lande, og derudover en generalforsamling i organisationen, hvor en række forhold bliver kommenteret og besluttet. Danske indledere Niels Bo, Kvægavlsforeningen Dansire, indledte den faglige del af konferencen med et indlæg omkring kvægavl i en konkurrerende holsteinverden. Han viste en række tal for den udvikling Europa er undergået, hvor koantallet, i både de gamle EU-lande såvel som de nye, er faldende grundet effektiviseringer og kvoter. At lave avlsarbejde i en population med faldende koantal bliver p.g.a. de store basisomkostninger til avlsprogrammerne vanskeligt, og vi må i henhold til hans synspunkter derfor finde sammen om en fælles strategi. Vi skal kort og godt styrke samarbejdet til at udvikle bedre registreringsmetoder, bedre indekser, Mælkeproduktion, leveret mælk og antal køer i EU-25, År Total produktion (mio. t) EU 15 (Gamle EU-lande) EU Ny 10 (Nye EU-lande Leveret mælk (mio. t) Fedt indhold (in%) Protein indhold (i%) Mælkeydelse (kg/ko) EU EU Ny Antal malkekøer (mio.) EU EU Ny Kilde: europa.eu.int/comm/agriculture/ publi/caprep/prospects2004b/tabdairy.pdf bedre ungtyreafprøvningsprogrammer og endelig bedre avlsprogrammer generelt til fordel for de europæiske kvægbrugere. Sundhed og overlevelse Morten Hansen, Avlssystemer Dansk Kvæg, sluttede dagen med det vigtige emne omkring flere levendefødte kalve. En række avlsmæssige forhold spiller ind omkring kalvestørrelse og måske ikke mindst koens evne til at føde en kalv samt kalvens efterfølgende livskraft. Vi har tidligere her i bladet set tal for kalvedødelighed for Danmark, og disse tendenser med flere døde kalve er en gennemgående udvikling i andre lande. Anbefalingerne nu som tidligere er : registrer kalvedødelighed, kælvningsbesvær og kalvestørrelse beregn og publicer andel af dødfødte kalve udfør genetiske beregninger brug resultaterne ved selektion af bl.a. tyrefædre Sidste efterår igangsatte vi en række forbedringer i beregning på registrerede data, og vi inddrog fødselsindeks i S-indekset. Derfor var vi»i vores gode ret«til at fortælle hvordan man kunne gøre. Jette Jakobsen, pt. Interbull, in-

38 38 Sortbroget kvæg Der var repræsentanter fra alle landene i Europa til Europæisk Kongres i Prag tidligere på året. formerede om det arbejde Interbull gør for bedre at kunne sammenligne på tværs af lande. Det er vigtigt, at vi i den konkurrerende verden kan informere med avlsværdital, der er nogenlunde sammenlignelige. Her har Interbull over de seneste år gjort en kæmpeindsats. Interbull lover os, at vi i nærmeste fremtid vil få et Interbull-indeks for hunlig frugtbarhed. Her har mange lande fået et godt nationalt indeks beregnet, og derfor er Interbull klar med at komme videre. Med baggrund i den uheldige sammenhæng, som findes mellem især ydelse og frugtbarhed, er det vigtigt, at der kommer gode brugelige informationer. Jette Jakobsen afsluttede med, at der er fortsat er behov for, at de detaljerede informationer om de mange tyre, der udveksles mellem lande, gøres bedre for de tal vi kender såvel som nye, der kommer til. Registrering er i den forbindelse af allerhøjeste vigtighed ligesom datakvalitet og beregningsmetoder. Der er stadig mulighed for forbedringer. Dataopsamling I tråd med dette indlæg havde Stefan Rensing, Tyskland, senere et godt indlæg omkring de mange forskellige kanaler, hvorigennem data flyder til databasen og dermed til bl.a. avlsværdiberegning. Han omtalte her de kendte informationskilder såsom ydelseskontrol og kvægavlsorganisationerne. Til det sidste har vi primært data fra inseminørernes arbejde, kvægavlsforeningens om sædproduktion og kvalitet, behandlinger og drægtighedscheck, ejerinseminering, kåring m.v., men også andre informationskilder som dyrlæger og klovbeskærere kan i mange lande bidrage til fremtidens dataopsamling. Mange hændelser hjemme i besætningerne kunne med fordel opsamles og bidrage til forbedret information, f.eks. opståede skader, ekstra brunstobservationer, afgangsårsager m.v. Dataopsamling er vigtig her, og Stefan Rensing anførte, at der i Tyskland er oprettet en internetmulighed for indberetning. Han afsluttede med konstateringen af, at avlsarbejdet skal være opmærksom på hjælp til at understøtte registreringsarbejdet, med den vigtighed registreringer fra mange kilder har i de fremtidige kvægbedrifter. Han opfordrede i den forbindelse til at stå sammen, så vi i

39 39 Sortbroget kvæg Slottet»Troja Chateau«, bygget i det 17. århundrede, var rammen om gallamiddagen for konferencedeltagerne. fællesskab kan komme nogle skridt videre til gavn for fremtidens mælkeproducenter. Avl for huld Huld og dets anvendelighed som et avlsværdital og styringsredskab blev omtalt af Gerben de Jong fra Holland. Resultaterne er omtrent de samme, som vi har fundet i Danmark, nemlig at en huldkarakter på samtlige dyr kan bruges i styring og managementprogrammer for besætningen. I avlsmæssig henseende har huld stor sammenhæng til ydelse og reproduktion, så i den forbindelse kan avlsarbejdet drage en væsentlig nytte af registreringerne. Avlsværdital kan hjælpe hen imod at avle efter en ko, der er mere Som dansk deltager kan vi glæde os over, at vi nok med vores fremragende database er et skridt eller to videre end mange lande. Men vi skal ikke forledes til at tro, at vi altid er foran, og vi kan måske netop via vores hidtidige resultater blive en værdifuld sparringspartner i det kommende arbejde omkring forbedret dataopsamling. De fleste af forslagene til bedre registrering er i brug i Danmark robust til at producere mælk, men også har tilstrækkeligt huld som tegn på tilstrækkelig energioptagelse. Køer med tilstrækkeligt huld har færre problemer med reproduktion og sundhed. Danmark 2007 På generalforsamlingen på mødets 3. dag blev en række arbejdsgrupperesultater fremlagt til diskussion og beslutning. Disse kan omtales ved en senere lejlighed. En af beslutningerne på generalforsamlingen var, at vores invitation til at afholde den næste EHRC-kongres i 2007 blev godkendt, og i forbindelse med Landsskuet 2007 inviterer vi således repræsentanter fra 32 Holstein-lande med rødbrogede og sortbrogede køer. Det seneste land, der blev optaget i 2005, er Cypern, så selv om ferieturister ikke ser mange Holsteinkøer på øen, så er der dog så mange, at der er basis for at deltage i EHRC og derigennem lære nyt om registrering, stambog, avl og køer. Grækenland blev optaget i 2003, og det kan anføres, at det i EU-optagelse meget omtalte land Tyrkiet allerede er deltager i EHRC og endda stillede op som kandidat at afholde kongressen i I SDM-Dansk Holstein går vi nu i gang med forberedelser til at lave et godt arrangement. Vi håber på støtte fra mange sider, fra vore Landsskue-udstillere med en ekstra god indsats for derigennem at overbevise om nogle af vore fortrinligheder. Det er nemlig klart for mange, at vi på en række egenskaber er førende, og det vil vi fortsat forsøge at dokumentere.

40 40 Sortbroget kvæg Nordisk harmonisering Af afkomsinspektør Per Key Kristiansen, Dansk Kvæg Mange besætninger deltager i kåringsarbejdet, og vi er for første gang samlet over bedømmelser for alle racer. Kvægbrugerne ønsker gerne disse informationer til hjælp ved avlsplanlægning i besætningen. På nordisk plan harmoniserer eller ensretter vi i disse år afkomsinspektørerne, så data og registreringer er fuldt sammenlignelige. Vi har allerede gennem flere år haft tæt og givtigt samarbejde med Sverige, og sammen med Finland forsøger vi samlet at blive endnu bedre. Enighed om karaktergivning og optimum samt vægtfaktorer kan sende os forrest med gode data på tværs af landegrænser som et middel til at harmonisere måske også den automatiske beregning af Krop, Lemmer og Malkeorganer. Kåringsarbejdet har de senere år kørt i faste rammer, med besøg i de enkelte avlsområder med 4-5 måneders interval. Tilrettelægningen og udsendelse af breve og udskrifter er nu samlet på færre kontorer og forløber godt. Afkomsinspektørerne for alle racer har i det sidste år besøgt besætninger for minimum at bedømme 1 ko, og (36,9%) af disse besætninger har deltaget i besætningskåring. For første gang er der i Danmark på et år bedømt over køer for alle racer. Når antallet af bedømte køer har været stigende skyldes det, at antallet af nye besætninger der ønsker besætningskåring opvejer den reduktion der har været på grund af strukturudviklingen. Typisk for nye besætninger er, at de ønsker alle 1. kalvs-køerne bedømt, og fordelingen af kårede køer har også ændret sig, så vi ialt det sidste år har bedømt køer i 1. laktation og køer i 2. eller 3. laktation. Antallet af egenskaber der bedømmes er samtidig steget. Bagyverhøjde, bagpatteafstand og huld er nu med i avlsværdiberegningen, og i år er vi begyndt med bedømmelse af bevægelse og yverbalance. Vi registrerer nu 24 eksteriøregenskaber, og det stiller større krav til tid og bedømmelsesforhold, som der ikke er tænkt på i mange af de nye stalde der bygges. Derfor er det vigtigt at avlskonsulenten og kvægbrugeren aftaler, hvordan bedømmelsen bedst kan udføres. Måske skulle de ansvarlige for racerne også se på, om alle 24 egenskaber er vigtige at registrere! Internationalt er der nu 16 standardegenskaber. Desuden bedømmes huld og bevægelse i flere lande ligesom i Danmark. Harmonisering Med dannelsen af Nordisk avlsværdiberegning (NAV) er der nu mere fokus på bedømmelserne i Sverige, Finland og Danmark. I Sverige og Finland Gruppen af nordiske inspektører, der blev forsøgt harmoniseret.

41 41 Sortbroget kvæg er bedømmelsesarbejdet organiseret i de lokale husdyrforeninger, og i begge lande er der ca. 40 personer, som bedømmer køer i forbindelse med at de arbejder med avlsvejledning, inseminering og andet avlsarbejde. I begge lande bedømmes der ca køer årligt, altså under køer i gns. pr. bedømmer. For at sikre en ensartet bedømmelse i de tre lande blev der i maj 2005 afholdt en Workshop i Vimmerby i Sverige, hvor der var 9 deltagere fra Sverige, 6 fra Finland og 8 fra Danmark, alle deltagerne arbejder i det daglige med bedømmelse. Mødet indledtes med en orientering om bedømmelsesarbejdet i de enkelte lande. Derefter fortalte Hans Stålhammer, Svensk Avel, om Nordisk Avlsværdivurdering, og vi orienterede om bedømmelse af bevægelse i Danmark. Derefter var der gennemgang af udkast til en fremtidig bedømmelsesmanual for Sverige, Finland og Danmark. I NAV-komiteen var det besluttet, hvilke egenskaber der fremover skal indgå i beregningen af avlsværdital for eksteriør. Med Sverige har vi i flere år haft tæt kontakt om bedømmelsesarbejdet. De begyndte for ca. et år siden med bedømmelse af bagpatteafstand og pattetykkelse, og nu hvor vi bedømmer Krydsbredde for SDM/RDM 1 = ca. 10 cm mellem sædeben 5 = ca. 18 cm mellem sædeben 9 = ca. 26 cm mellem sædeben Krydsretning for SDM/RDM (2 cm pr. point) 1 = Sædeben 4 cm højere end hofterne 3 = Samme niveau 5 = Sædeben 4cm lavere end hofterne 7 = Sædeben 8 cm lavere end hofterne 9 = Sædeben 12 cm lavere end hofterne Danmark har hidtil bedømt efter 1,5 cm pr. point, Sverige 2,5 cm pr. point, mens Finland har anvendt 2 cm pr. point Hasestilling bagfra 8 = Er parallelle 9 = Afstanden mellem haseknopper større end afstanden mellem klovspalterne Yverdybde (3 cm pr. point) 3 = Yverdybde i niveau med haseknopper 5 = Yverdybde 6 cm over haseknopper 9 = Yver dybde 18 cm over haseknopper Danmark har bedømt efter 2,5 cm pr. point Yverbalance (2 cm pr. point) 3 = Bagyver er 4 cm dybere end foryver 5 = For- og bagyverdybde samme niveau 7 = Foryver er 4 cm dybere end bagyver Ny egenskab i Danmark, i Sverige og Finland har 6 været samme niveau Pattelængde: Danmark skal vende skalaen, således at 1 = korte patter 9 = lange patter yverbalance bedømmes alle egenskaber i de to lande. I Finland har de ikke bedømt overlinie, hasekvalitet, knoglebygning og pattetykkelse, så her er der fire nye egenskaber, som skal registreres. Ensartet bedømmelse mellem landene kræver, at alle lande er enige om, hvor præcist på koen egenskaberne skal bedømmes. Dernæst at skalaen anvendes ens. Derfor var der de næste 2 dage arrangeret fælles instruktion og bedømmelse i tre besætninger, således at der blev bedømt i en SRB, SLB og en Jersey besætning. Det blev et par gode dage hvor mange spørgsmål blev afklaret.

42 42 Sortbroget kvæg Per Key Kristiansen instruerer sine nordiske kolleger Hvor på koen de enkelte egenskaber skal vurderes er beskrevet i en ny manual, som blev udarbejdet på engelsk. For de egenskaber, hvor der har været en lille forskel i hvordan skalaen er anvendt, blev der tilføjet hosstående præcise retningslinier. Det er siden aftalt med NAV, at det bedste tidspunkt at påbegynde disse ændringer er 1. oktober Hvad betyder ændringerne? Ja i første omgang vil racegennemsnit for de nævnte egenskaber ændre sig lidt, og da racegennemsnit og afstand til optimum har indflydelse på beregningen af eksteriørtallene, vil det blive nødvendigt at racens ledelse vurderer om optimum fra 1. oktober skal være det samme som er vedtaget i NAV ved beregning af avlsværdital. Hidtil har optimum for eksteriørtal og avlsværdital været ens på nær for højde, og det må være det mest rigtige. Derimod skal vægtningen ikke nødvendigvis være den samme. Desuden skal der beregnes nye standardiseringsfaktorer, så vi sikrer, at køerne fremover får 80 i gennemsnit for krop, lemmer og malkeorganer. Vi har i Danmark en meget præcis og retfærdig måde at beregne eksteriørtal på, men vi må også erkende at det er blevet meget følsomt i takt med at racegennemsnit nærmer sig optimum. Derfor er det vigtigt at vi har et præcist billede af koen, vi avler efter, og at optimum er identisk dermed. Hvor stor skal koen være? Hvor dyb, bred og malkepræget skal hun være? Hvordan skal krydset være?? Og endelig hvor tykke skal patterne være? Det er spørgsmål som ofte diskuteres, og måske skulle NAV-gruppen, som består af både folkevalgte og beregnere, drøfte optimum en ekstra gang. Der er mange data og registreringer, der kan analyseres og trækkes på for at nå frem til det rigtige optimum for fremtidens ko. Og husk så i debatten at optimum jo er fastsat ud fra unge 1. kalvs-køer. International bevågenhed På de store Workshops med deltagelse fra hele verden og på kåringskurser i Sverige og Finland er der brugt megen tid på at snakke om eksteriørtal. De har utrolig stor bevågenhed, fordi det er disse tal kvægbrugeren interesserer sig for i første omgang. På Workshoppen i Vimmerby drøftede vi ikke eksteriørtal. Deltagerne fra Sverige og Finland tilkendegav, at de ville forsøge at påvirke deres organisationer til i fremtiden at bruge den danske model til beregning af eksteriørtal. Målet må således være, at vi også får ens eksteriørtal i Norden. Så kan vi måske samlet lettere overbevise andre lande om, at eksteriørtal for Krop, Lemmer og Malkeorganer beregnes ud fra den lineære registrering, som alle er meget enige om.

43 World Holstein-Friesian Classifiers Workshop Af afkomsinspektør Per Key Kristiansen, Dansk Kvæg 43 Sortbroget kvæg Formålet med en workshop for afkomsinspektører er at koordinere og ensrette bedømmelsesarbejdet inden for Verdens Holstein-Friesian avl. Resultaterne viser en meget fin sammenhæng mellem de lineære kåringer i de forskellige lande, men en mindre god korrelation mellem de sammensatte egenskaber (Krop, Lemmer & klove, Malkeorganer). Bedømmelse af egenskaben Bevægelse ser ud til at give gode resultater i flere lande. Det ligger fast, at en sådan workshop kan ensrette bedømmelserne i de mange lande, og det gør anvendelsen af resultaterne bedre. I september 2005 afholdt Verdens Holstein Friesian Organisationen workshop i Holland og der var deltagelse af 51 personer fra 26 lande. Foruden de fleste europæiske lande var der deltagere fra Japan, New Zealand, USA, Canada og for første gang fra Iran. Fra Danmark deltog Jørgen Knudsen og Per Key Kristiansen. Mødet var tilrettelagt således, at der var en dag med forskellige teoretiske indlæg og en dag med praktisk bedømmelse i en besætning. Den tredje dag var der bustur til Oosterhout-Holsteins og til Volendam, hvor alle deltagerne blev fotograferet i traditionelle Volendam-dragter. Arie Hamoen, Holland, arrangør af workshoppen og formand for arbejdsgruppen, indledte mødet med en gennemgang af alle de lineære egenskaber. Eneste lille ændring i forhold til den nordiske manual, som er aftalt her i sommer, var i beskrivelsen af hvordan malkepræg bedømmes. Nu er det alene ribbens retning, runding og åbenhed der vurderes. Internationalt er der 16 standard-egenskaber, som bedømmes i alle lande og det er vigtigt, at alle lande bruger den samme be- Tabel 1. Korrelation mellem DFS (Danmark, Finland og Sverige) og 8 lande for alle egenskaber Egenskab Canada Tyskland Spanien Frankrig England Italien Holland USA Størrelse 0,97 0,98 0,96 0,97 0,94 0,94 0,99 0,91 Kropsdybde 0,93 0,93 0,90 0,80 0,84 0,88 0,94 0,85 Brystbredde 0,91 0,92 0,85 0,89 0,91 0,82 0,93 0,85 Malkepræg 0,85 0,91 0,88 0,85 0,94 0,90 0,95 0,87 Krydsretning 0,99 0,99 0,97 0,97 0,97 0,97 0,99 0,97 Krydsbredde 0,93 0,97 0,93 0,93 0,90 0,89 0,94 0,89 Hasevinkel 0,96 0,91 0,92 0,83 0,76 0,88 0,90 0,93 Hasestilling 0,97 0,92 0,90 0,62 0,57 0,80 0,92 0,87 Klovhældning 0,86 0,77 0,86 0,71 0,76 0,75 0,78 0,78 Foryvertilhæftning 0,90 0,92 0,78 0,85 0,87 0,84 0,94 0,85 Bagyverhøjde 0,87 0,93 0,92 0,89 0,88 0,89 0,94 0,89 Yverbånd 0,89 0,88 0,88 0,91 0,88 0,89 0,94 0,92 Yverdybde 0,97 0,98 0,97 0,97 0,96 0,98 0,99 0,98 Pattelængde 0,99 0,98 0,99 0,95 0,98 0,97 0,98 0,98 Forpatteafstand 0,98 0,95 0,93 0,98 0,93 0,92 0,98 0,93 Bagpatteafstand 0,97 0,95 0,94 0,99 0,97 0,98 Gns. Lineær 0,93 0,93 0,91 0,88 0,88 0,89 0,94 0,90

44 44 Sortbroget kvæg skrivelse af, hvordan egenskaberne skal bedømmes. Sammenhængen mellem eksteriøregenskaber Gerben de Jong, Holland, havde et indlæg om korrelationerne mellem de forskellige lande, baseret på tal fra august 2005 ved Interbull-beregningen. Ser vi på gennemsnittet af korrelationerne mellem de 18 lande er de forbedret lidt over de sidste 4-5 år. For de fleste egenskaber ser vi høje sammenhænge, men på brystbredde, malkepræg, hasestilling bagfra, klovhældning og yverbånd er korrelationerne endnu lidt for lave. For første gang optrådte Danmark, Finland og Sverige (DFS) samlet i tabellen med et fint resultat. I tabel 1 på s. 43 er vist DFS-korrelationer til de 8 lande, vi arbejder mest sammen med. Bedømmelse af bevægelse Stefan Rensing, Tyskland, orienterede om status for bedømmelse af den nye egenskab bevægelse. For 2 år siden var det kun fra England, Frankrig, Holland og USA, der var informationer om bedømmelse af bevægelse. Siden er 9 lande begyndt at vurdere denne egenskab på en skala fra 1 til 9. Fra Tyskland, Danmark og Japan var der indsendt oplysninger om de første beregninger over sammenhængen til andre lemme-egenskaber. Fra alle lande viste beregningerne en meget høj sammenhæng med hasestilling bagfra. Ligeledes har de andre lande fundet en høj sammenhæng over til den samlede karakter for lemmer og klove. Det skyldes formentlig, at i den totale vurdering af lemmer har de medregnet koens bevægelse. Der var et forslag fra Canada til en ændring i bedømmelsesmanualen for bevægelse, men de fleste var enige om at fortsætte med den beskrivelse de havde (fra England) og se flere beregninger, før vi eventuelt justerer

45 45 Sortbroget kvæg i den. Dog blev det påpeget, at det ikke var rigtigt at give køer, der var halte karakteren 1, som er det dårligste på skalaen. De var jo reelt uegnet til bedømmelse. Bagyverbredde og andre egenskaber I juli 2005 havde Stefan Rensing sendt spørgeskema til 29 lande angående bagyverbredde og andre ikke-standardegenskaber, som blev bedømt. 17 lande havde svaret, og det viste sig at der i alt blev bedømt 20 forskellige, ikke-standardegenskaber. I 10 lande blev der bedømt bagyverbredde og huld. 6 lande bedømte knoglebygning, 5 lande yverbalance, 4 lande yverkvalitet og 3 lande bedømte hælhøjde og lænd. De resterende 12 egenskaber blev kun registreret i 1 eller 2 lande. Som eksempel kan oplyses, at Danmark var det eneste land der bedømte overlinie og pattetykkelse. Af de 10 lande, som bedømte bagyverbredde, ønskede de 6, at egenskaben blev standard ligesom bagyverhøjde. Sammenhængen mellem de 2 egenskaber var beregnet til mellem 0,4 og 0,6. Desuden viste beregninger fra Italien og Japan en tydelig sammenhæng mellem ydelse og bagyverbredde. Arvbarheden var lidt lavere for bagyverbredde end for bagyverhøjde, men dog på niveau med andre yveregenskaber. Stefan Rensing nævnte, at en middelhøj genetisk korrelation til yverhøjde antyder, at bagyverbredde måske kan give ekstra information om malkeorganernes kvalitet. Praktisk bedømmelse Fredag besøgte alle deltagerne Verhoef Holsteins, et fuldt moderniseret hollandsk kvægbrug med 114 køer i ny løsdriftsstald. En kvote på 1,1 mio. kg og en ny 2x14 DeLaval malkestald. Deltagerne blev delt i 5 grupper og gik derefter i gang med at bedømme lineært. Efter bedømmelse af 5 køer blev de gennemgået og løsnet, så vi kunne bedømme bevægelsen. Derefter gik gruppen videre til en ny gruppe køer. Det er en god måde at afvikle den praktiske del af en workshop på. Derved får alle mulighed for at spørge eller forklare egne synspunkter. Efter en hel dag med bedømmelse og diskussion var alle blevet lidt klogere og forhåbentlig mere ensrettet. Det var en veltilrettelagt workshop, hvor der også knyttes mange kontakter mellem deltagerne fra de forskellige lande, og alle udtrykte håbet om at mødes om 2 år i Italien, der bliver vært for næste møde.

46 46 Sortbroget kvæg Hvad er afgangsårsagen? Interview med Marianne Christensen, Nibe Registrerer du årsagen til koens afgang? At det kan bruges som et managementredskab har Marianne Christensen og Torben Engemann, Kalstrup Mølle ved Nibe bevist i deres besætning. Registreringerne leder til bedre management, men det ligger klart, at på raceniveau kan afgangsårsager også give oplysninger om forbedringer eller pege på vigtige indsatsområder. Noterer du årsagen til at koen eller kvien afgår fra din besætning? Kun 15% af alle køer, som afgår i Danmark, bliver registreret med en afgangsårsag. I forbindelse med opdatering af afgangsårsager er der en omlægning af dyreregistrering undervejs. Det vil i fremtiden være obligatorisk, at man skal notere årsagen til en afgang, i første omgang når data indberettes direkte til Kvægdatabasen. For indberetning via Staldregistreringsblokken er der indtil videre ingen tvang, men der vil følge kraftige opfordringer til at benytte muligheden. Marianne Christensen og Torben Engemann købte for 11 år siden ejendommen Kalstrup Mølle ved Nibe. På daværende tidspunkt var der 29 køer og en kvote på 29 tons. Besætningen er efterfølgende blevet udvidet til i dag at være på 300 køer og en tilhørende kvote på godt kg. Da udvidelsen har fundet af sted over alle 11 år har styring været et meget vigtigt nøgleord i besætningen. De første år noterede man kun afgangsårsagen når koen afgik, men i forbindelse med at besætningen kom med i projektet Team fodring sundhed blev der sat ind på forskellige områder, der kunne forbedres. I den forbindelse blev det især vigtig at notere afgangsårsagen den dag man sætter en kode 60 på koen. Med kode 60 menes at ko sættes på en udsætterliste. Ufrugtbarhed et sjældent problem Torben og Marianne er især glad for, at man er gået ind i Kun 15% registrerer!!! For at få bedre styringsredskaber både i besætningen og avlsarbejdet opfordres til at gøre øget brug af muligheden for at registrere afgangsårsager. Det har hidtil været muligt, men det vil snarest blive»automatisk«i Dyreregistreringen, idet der efter en afgangsdato»popper«et afkrydsningsskema frem til angivelse af op til to afgangsårsager. Besætningsejere med Staldregistreringsblokken opfordres til at angive kode for afgangsårsag.

47 47 Sortbroget kvæg NYE UDSTILLERE PÅ LANDSSKUET 2005 En drøm går i opfyldelse Af avlsforeningssekretær Palle Larsen, SDM Nordvestjylland At være med for første gang på Landsskuet med en ko eller kvie må være en oplevelse de fleste husker for nogle år tilbage var det i ungskuedagene vi fik disse oplevelser, som vi mærker fik vital betydning for lysten til at arbejde med dyrene på en lidt anden måde i visse perioder af året, nemlig omkring udstillingstidspunkterne. Vi har her talt med 4 nye Landsskueudstillere fra Nordvestjylland. Fortsat fra side 46 dette projekt, hvor man via afgangsårsager kunne spore sig frem til, om der er væsentlige områder, der kan forbedres i den daglige drift. Som et eksempel nævnes, at man de første år noterede, at ufrugtbarhed var et problem. I dag noteres denne kode meget sjælden, da man undersøger alle køer som ikke har vist tegn på brunst efter dage fra kælvning. Hele familien involeret Lige nord for Nors ved Thisted bor Karl Hansen, hvor der i dybstrøelsen mellem godt 100 Jersey- og SDM-køer går en helt prima HMT Ambolt ko. Den fik sin dyrskuedebut som 3. kalvs ko lokalt i 2004, og efter en god oplevelse på Agro Nord i foråret 2005 skulle Landsskuet også prøves. Det er den første ko, der har været på dyrskue fra Karl Hansens besætning, bortset fra at børnene har deltaget i 4H-konkurrence. Karl Hansen havde allieret sig med pasningsordningen, som fungerede godt. I ringen kunne Karl godt se, at Når man er i en konstant udvidelse kan en god styring ligeledes være et godt redskab til f.eks. at få overblik over udnyttelsen af mælkekvoten. Et godt sammenspil mellem fodringsrådgiveren og besætningsejerne giver her i besætningen en optimal udnyttelse af mælkekvoten. Fodringsrådgiveren beregner ved besøgene, hvor langt man er kommet i udnyttelse af mælkekvoten. Ligeledes vurderes udsætterkøer for egnethed til afgang. Registrering tager tid siger Marianne. Når det imidlertid kommer en selv til gavn, så er det en fordel at foretage denne, så hun opfordrer alle til at komme i gang med at notere afgangsårsager. Registreringen tager ikke lang tid, når notaterne laves løbende manglede lidt i volumen, så en 4. plads var ok. Det gav ekstra spænding selv at have en ko med. Man går mere op i bedømmelsen. Koen var ikke særligt populær i starten af 1. laktation p.g.a. sit selvstændige temperament. Så blev hun opdaget, og der kom mange ture i minilæsseren, før det blev godt. En kamp som nu gør hende rolig i dyrskuearenaen. Børnene hjælper gerne, og sønnen Percy klippede i flere dage efter arbejde for at få de sidste par håndfulde hår af. Den store datter Isabella sikrer, at de flotte rosetter hænger rigtigt på kontoret. En god oplevelse Ved Søndbjerg på Thyholm er der hos Henning Toft Villadsen en god besætning. Der er også her dybstrøelse hos SDM-køerne. Tidligere var der også Jerseykøer, men de er blevet krydset over til SDM. Der blev startet robotter i 2004 til de nu ca. 125 køer. Der er udstillet i Hurup gennem flere år, men da ko 1730 på dette års dyrskue blev yngre modelko kom chancen for deltagelse på Landsskuet. Henning og medhjælperen Frederik Søndergaard ville derned sammen, og derfor var det ikke muligt selv at passe og trække koen. Det var spændende at følge bedømmelsen, og forhåbningerne var at nå midten i holdet.

48 48 Sortbroget kvæg NYE UDSTILLERE PÅ LANDSSKUET 2005 TVM Hesne-koen fra Henning Toft Villadsen bliver her trukket frem til de 23 point på det grønne græs. Det ønske blev tilfulde opfyldt. De har allerede fornemmet, at det sociale samvær med kollegerne bedst opnås ved selv at være på skuet og campere sammen med øvrige udstillere fra området. Det blev en god oplevelse, mon den giver lyst til mere? Dejlig dag man bliver høj I Vesløs tæt ved Vejlerne har Alice & Per Jacobsen ca. 45 køer i dybstrøelse. Det er et økologisk brug med flest SDM-køer, men enkelte RDM- og DRHkøer lister rundt i flokken. Alice og Per startede selv med udstilling for 15 år siden, men året 2005 blev året med det bedste resultat. At få en modelko og bedste yver på Fællesskuet i Thisted var stort. De havde ikke selv nogen speciel forventning, men via kollegaernes kommentarer kunne de godt fornemme, der var en god chance. Koen er meget rolig selv da det larmede og osede fra traktortrækket blev hun roligt stående og tyggede drøv. Torsdag på Landsskuet var en dejlig dag, og en kæmpe oplevelse. Vi havde ikke forventet at blive placeret som nummer tre i holdet, og man bliver høj af at gå et par ekstra omgange efter at de første er sat ind nederst i holdet. Vi har tidligere kun været tilskuere på Landsskuet, men snakken gik ekstra godt i år funderer Alice og Per oven på oplevelsen. Ejer Ko Far x morfar Laktation Lokalt 2005 Landsskuet 2005 Karl Hansen, Nors 1301 HMT Ambolt x NJY Ibra 4 klv. 3/23 4/23 Henning Toft Villadsen, Søndbjerg 1730 TVM Hesne x T Burma 2 klv. 1/23 5/23 Alice & Per Jacobsen, Vesløs 789 TVM Hesne x T Funkis 2 klv. 1/23 3/23 Martin Christensen, Hundborg 1149 T Noomi x HMT Tegl kvie 1/23 6/22

49 49 Sortbroget kvæg Martin Christensen tog fløjen lokalt og fik dermed mulighed for debut på Landsskuet En drøm gik i opfyldelse Elin & Martin S. Christensen har 40 økologiske køer i bindestald i Hundborg ved Thisted. De har udstillet på lokalskuerne gennem flere år, og det blev til en modelkvie i år, som efter reglerne kunne eftertilmeldes til Landsskuet. Det blev en god oplevelse. Martin besøgte i sine unge dage Ungskuet og drømte her om selv at udstille køer engang. Og nu bød chancen sig. Arrangementet virkede professionelt, og pasningsholdet havde gjort kvien fint klar, da familien ankom torsdag. De var kørt hjemmefra kl. 6 om morgenen, så Elin og sønnen Simon fik en lang og rigtig god dag ud af det. Martin fik en god snak med kollegaerne og og vi lærte også noget. Der er flere gode fif, som kan tages med en anden gang. Jeg fornemmede hurtigt, at det blev en hård konkurrence og dommerens vurdering blev fuldt accepteret. Det er de små ting, som afgør kviernes placering. At udstille på Landsskuet med pasningsordning er nemmere end lokalskuet men det har også sin charme selv at have klaret tingene samtidig med at det lykkes.

50 50 Sortbroget kvæg NYE UDSTILLERE PÅ LANDSSKUET 2005 Det er professionelt Af SDM-avlsrådgiver Jørgen Buur Pedersen, Aars Vi har besøgt et par udstillere med fine resultater på de hjemlige dyrskuepladser, men de havde slet ikke tænkt på Landsskuet. Nu er de allerede tændt til Landsskuet 2006, og de udtrykker stor respekt for arbejdet både i forberedelsesfasen såvel som på landsskuepladsen. Ikke mindst den lokale avlsforening får et x i karakterbogen for dens support Både Per Warming, Blære, og Laust Krejberg, Nørager, har udstillet lokalt, og her fortæller de og deres familier om oplevelserne i Herning Fakta om besætningen på Gl. Sognegården Helle og Per Warming bor på Gl. Sognegården ved Blære sammen med deres to børn Louise og Markus. Besætningen består af 170 SDM-køer med en gennemsnitsydelse på ca kg mælk Per Warming blev imponeret Hvorfor udstille på Landsskuet? Vi har nu udstillet på Agro Nord, Kimbrerskuet og også haft en ko med på Agromek. R Brett-koen fra Per Warming kom på Landsskuet og næste år vil Per og familien finde nye emner. Specielt Agro Nord var et godt skue for os, idet vi fik henholdsvis en fløjplads og en tredie plads. Denne oplevelse gav os et kick, hvorfor det også var naturligt at prøve kræfter med Landsskuet. Vi har aldrig tidligere besøgt Landsskuet, så det var helt nyt for os. Inden skuet blev vi opfordret til at deltage af flere, bl.a. avlsrådgiveren, avlsforeningen, min gode kollega Hans Peter Hornbjerg samt min faste medhjælper til dyrskuer Peter Smeenge. Indtryk fra Landsskuet Jeg er meget imponeret over de dybt professionelle forhold, der er på Landsskuepladsen, både vaskeplads, staldforhold og ikke mindst Hal Q. For en førstegangsudstiller kan det hele virke lidt uoverskueligt den første dag. Niveauet af køer Det overraskede mig, at der er så mange gode køer i Danmark, og at udstillerne virkelig forstår, at få køerne til at toppe lige til udstillingen. Dette betyder også, at de køer, vi kommer med, skal være 100% klar. Det er ingen skam at stå nr. 6 i et hold, hvis køerne foran er bedre, men vi vil jo alle gerne stå på fløjen. En af vores køer stod som nr. 3, de to andre fik sekundære placeringer.

51 51 Sortbroget kvæg Det sociale Den største fornøjelse ved at udstille i Herning var næsten at møde så mange gode kollegaer og få en snak både om køer og hvad der ellers rører sig. Som førstegangsudstiller er det rart at vide, at så mange står klar til at hjælpe med gode råd, staldtips m.v. Der er et helt specielt sammenhold både i stalden og på campingpladsen. Vil du udstille igen? Jeg har lært, at det kun skal være de allerbedste dyr, som skal med. Min plan er også at udstille i 2006, hvis vi har dyrene til det. Næste gang skal familien med, så de også kan få den samme oplevelse som mig. Vi ses i Kimbrerskuet, men Landsskuet var ikke i mine tanker, da det normalt er en meget travl tid for os på grund af ferie. Da den lokale avlsforening ville komme på besøg og se egnede sted at fremvise køer. Det kan undre, at ikke alle malkeracer bruger den. Jeg kørte hjem fredag tilfreds med, at vores 3 køer alle fik 23 point og gjorde et godt indtryk. Fakta om besætningen på Holmegården Gitte og Laust Krejberg bor sammen med deres tre børn Annegrethe 12, Kirsten 11 og Troels 9 på Holmegården ved Nørager. Gården drives økologisk. Besætningen består af 146 SDM-køer med en gennemsnitsydelse på ca kg mælk. Laust Krejbjerg finder hjælp en super ide At udstille på Landsskuet Jeg havde ikke selv spekuleret på at udstille på Landsskuet 2005, men blev opfordret til det af den lokale avlsforening samt min avlsrådgiver. Jeg udstiller normalt på Hobro Dyrskue og Som debutant på Landsskuet nød Laust Krejbjerg godt af lokal hjælp til pasning af dyrene. På de lokale skuer i Hobro og Års er han dog med i hele dagens arbejde. emner til Landsskuet, var jeg klar med nogle køer. Jeg vil meget gerne vise mine køer frem og høre andres kommentarer. Der blev fundet 3 køer, som skulle med, og da jeg ikke selv havde tid, benyttede jeg mig af avlsforeningens pasningstilbud. Oluf Bøgh og familie tog sig af pasningen på Landsskuet, men ikke nok med det. Et par gange inden Landsskuet besøgte familien mig, så trækkere og køer kunne lære hinanden at kende. Jeg var selv på Landsskuet om fredagen sammen med familien. Jeg må tilstå, at der ikke var megen tid til at se på køer, da der også var mange andre ting, som skulle ses. Dog er Hal Q noget specielt, et optimalt Hvis man vil have flere nye udstillere, er det en super idé, at lokale avlsforeninger hjælper med udtagningen af køer, pasning osv. Så er det bare med at komme i gang. Om vi vil udstille igen? Ja, det vil vi sikkert, og forhåbentlig så med mig selv som hjælper. Der er til de kommende år således gode grunde til, at de lokale avlsforeninger følger rådet fra Laust Krejbjerg: det er bare med at komme i gang. Lidt hjælp og støtte er guld værd. SDM-Dansk Holstein

52 52 Sortbroget kvæg Fokus på hunlig frugtbarhed Af avlsrådgiver Claus Langdal, Dansire I den internationale Holstein-verden er der i disse år en stigende fokus på køernes frugtbarhed. Årsagen er ganske givet, at køerne er blevet svære at få drægtige en udvikling vi også ser i Danmark. Det er et faktum, at Holsteinkøerne i Danmark og den øvrige verden har haft en genetisk tilbagegang for den hunlige frugtbarhed. Det er med andre ord blevet vanskeligere at få køerne med kalv. Der er behov for, at vi får vendt denne udvikling, og det generelle indtryk er, at den danske kvægbruger er villig til at prioritere fremgang for denne egenskab på bekostning af specielt ydelsesfremgangen. Egenskaben hunlig frugtbarhed har meget lav arvbarhed, som det også fremgår af tabel 1. Disse arvbarheder beskriver hastigheden, hvormed vi kan ændre egenskaben, og i dette tilfælde er det en langsom proces. En anden meget væsentlig parameter i forbedringen af egenskaben er, hvor stor forskel der er på dyrene. Hvor overlegne er de dyr, vi kan udvælge i forhold til gennemsnittet, og netop for hunlig frugtbarhed er der en stor forskel på dyrene. Du vil formentlig kunne nikke genkendende til, at der er forskel på at få en V Bojer-ko (V Bojer frugtbarhed 113) og KOL Nixon-ko (KOL Nixon frugtbarhed 74) med kalv. Der er altså ingen tvivl om, at vi på trods af en lav arvbarhed kan få fremgang for hunlig frugtbarhed, hvis vi tør prioritere det i avlsplanen. I det danske avlsmål, S-indekset, indgår hunlig frugtbarhed med en vægt på 0,34, hvilket betyder, at der opnås en fremgang på 18% af det teoretisk optimale. Det vil med andre ord sige, at vi ved at avle efter S-indekset også får en fremgang for hunlig frugtbarhed. For danske tyre, Tabel 1. Arvbarheder for de egenskaber, der indgår i indekset for hunlig frugtbarhed Egenskab Arvbarhed Afstand fra 1. til sidste ins. køer + kvier 2% Afstand fra kælvning til 1. ins. 4% Antal ins. kvier 2% Antal ins. køer 3% Reproduktionssygdomme 2% Kilde: Årsstatistik avl , Dansk Kvæg T Silver (Ha Manfred x B Patron) er en dansk tyrefar med meget positiv indeks for hunlig frugtbarhed. Denne datter er fra I/S Hekkenfeldt, Suldrup som anvendes som tyrefædre, har vi et godt indeks for denne egenskab, men for udenlandske tyre er det lidt mere vanskeligt. Endnu foretager Interbull ikke omregninger af de udenlandske tyres indekser for hunlig frugtbarhed. Derfor må vi udnytte den information, der ligger i afstamningen samt et eventuelt frugtbarheds-indeks fra tyrens hjemland. De ungtyre, der igangsættes i Dansire, er selekteret ud fra avlsmålet, S-indekset. Kombinationen af kalvens far og morfar tilstræbes at have en positiv afstamningsværdi for den hunlige frugtbarhed. Igennem det sidste år har der været anvendt mange tyrefædre, der er rigtig gode for hunlig frugtbarhed. Specielt for Manfred-sønnerne Oman Justi, T Silver og K Potter er forventningen store til hunlig frugtbarhed. Det klare mål for Dansire er, at kvægbrugerne om ganske få år vil opleve, at det bliver lettere, at få køerne med kalv.

53 53 Sortbroget kvæg Kvægavlskonference i Cincinnati, Ohio, USA Af Jan Lassen og Anders Christian Sørensen, Afdeling for Genetik og Bioinformatik, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Krydsningsdyr er funktionelt overlegne og tjener flere penge til landmanden end renracede Holstein. Uanset hvilken årsag der ligger bag, er forskellen reel og vil komme kvægbrugeren til gode. I USA er man begyndt at tænke meget mere på funktionelle egenskaber. Man er også begyndt at interessere sig for sammenhængen mellem indavl og de frugtbarhedsproblemer, der nu dukker op, især i de rigtig store besætninger i det vestlige USA. Der pågår arbejde med at udvikle en bedre model, således at man opnår en højere sikkerhed på mange af de funktionelle egenskaber med lav arvbarhed (op til ca. 10%) og samtidig tager højde for, at der bliver selekteret mere for nogle egenskaber end for andre i S-indekset. I forbindelse med vores arbejde ved Danmarks JordbrugsForskning i Foulum havde vi meldt os til en konference i Cincinnati, Ohio, USA. På konferencen blev der præsenteret forskningsresultater indenfor fodring, management, ernæring, fysiologi og avl. Vi fulgte med interesse sessionerne i kvægavl, og vi bringer her et udpluk af højdepunkterne. Vi vil gerne sige tak til Avlsforeningen for SDM-Dansk Holstein og Th. Aarups Legat, som ved at støtte vores rejse og ophold i USA økonomisk gjorde det muligt at præsentere vores forskning og opdatere vores viden indenfor kvægavl. Krydsning På konferencen var der en hel session, der handlede om krydsning i mælkeproduktionen. Her var der indlæg fra Norge, Australien og USA. De australske resultater viste tydeligt, at krydsninger mellem Holstein og Jersey ikke er ringere til at producere værdistof, men klart bedre til blive drægtige end renracede Holstein. Den forbedrede frugtbarhed skyldes ikke at brunsten er mere tydelig, men at krydsningerne er bedre til at blive drægtige ved en enkelt inseminering. Derfor er krydsningskøerne mere holdbare og bliver længere i besætningerne end de renracede køer. I de to amerikanske stater Virginia og Kentucky er man også i gang med at udføre et krydsningsforsøg med Holstein og Jersey. Her har man fundet, at krydsningerne ikke var bedre end gennemsnittet af de rene racer for fødselsvægt, kalvedødelighed og kælvningsevne. Derimod er der indikationer på, at krydsningerne er sundere, fordi de synes at have en mere gunstig sammensætning af immunologiske komponenter end de renracede. Disse resultater er foreløbige, og vi venter på en egentlig opgørelse af forsøget. I Californien er der nogle store besætninger, som på eget initiativ er begyndt at krydse Holstein-køer med Montbeliarde, Normande og Skandinavisk Rød (SR). Skandinavisk Rød er en fælles betegnelse for NRF fra Norge og SRB fra Sverige. Les Hansen fra Universitetet i Minnesota har fået ansvaret for at indsamle data fra disse besætninger og finde ud af, hvorvidt der er en effekt af at krydse. Desværre foregår denne krydsning på en sådan måde, at det er umuligt at adskille krydsningsfrodigheden fra effekten af at de to racer har forskelligt avlsmæssigt niveau. Ikke desto mindre giver disse data en meget god ide om effekten af at krydse. I forskningsmæssig sammenhæng er det interessant at kunne adskille effekten af at krydse fra det avlsmæssige niveau. Men i den enkelte besætning er det summen af disse effekter, der er interessant, fordi det er summen, som bestemmer krydsningskøernes præstation. SR-krydsningerne er ikke ringere til at malke end de rene Holstein. Krydsningskalvene fødes lettere (2,6% vanskelige

54 54 Sortbroget kvæg kælvninger) end Holstein (7,7% vanskelige kælvninger), og der er færre krydsningskalve der dør (4,2%) end Holsteinkalve (11,8%). Krydsningerne kælver også lettere (4,7% vanskelige kælvninger) og får færre dødfødte kalve (4,9%) end Holsteinkøerne (9,3% vanskelige kælvninger og 11,8% kalvedødelighed). Krydsningerne havde også en bedre frugtbarhed end Holsteinkøerne. De havde færre tomdage (129 mod 150 for Holstein), højere drægtighedsprocent (30% mod 22% for Holstein) og kortere tid fra kælvning til første inseminering (66 dage mod 69 dage for Holstein). Krydsningerne havde også en bedre overlevelse, idet 93% færdiggjorde 1. laktation mod kun 86% af Holsteinkøerne. Generelt kan man konkludere fra alle disse resultater, at krydsningerne er funktionelt overlegne og tjener flere penge til landmanden end renracede Holstein. Forskellen skyldes en kombination af krydsningsfrodighed og formodentlig et bedre avlsmæssigt niveau hos SR for de funktionelle egenskaber. Men uanset hvilken årsag der ligger bag, er forskellen reel og vil komme kvægbrugeren til gode. I USA er en kalv pr. ko pr år ingen selvfølge, derfor prøver man med krydsning Foto: Anders Andersen, Dansire International). indavl reducerer et dyrs evne til at overleve og reproducere sig. Det er grunden til, at man forsøger at undgå indavl. Men indenfor kvæg er der ingen, der har kigget på, hvor meget det rent faktisk betyder. Danmark har som den øvrige del af Norden en bedre forudsætning for at foretage disse betragtninger, da danske data er meget mere omfattende, korrekte og systematiske end f.eks. de amerikanske. SDM Dansk Holstein blev valgt, da det er den største og mest indavlede malkerace i Danmark. Derved giver den de bedste muligheder for at vurdere effekten af indavl. Selvom SDM Dansk Holstein er en del af en meget stor verdensomspændende race, så er der en ret stor indavl, som skyldes den intense udvælgelse af de allerbedste dyr uanset hvor i verden de befinder sig. Indavl er uundgåelig i en effektiv avlsplan; men kan være større eller mindre, afhængig af hvor meget man forsøger at kontrollere den. Resultaterne, som Anders Christian Sørensen har beregnet, viser, at køer der er 5% indavlede Figur 1. Den forventede mastitisfrekvens i første, anden og tredje laktation som en funktion af indavlsgraden I USA er en kalv pr. ko pr. år ingen selvfølge Indavl resulterer i flere mastitistilfælde På kongressen i Cincinnati præsenterede Anders Christian Sørensen de første resultater i verden om, i hvor høj grad indavl påvirker risikoen for at køer får mastitis. Det er velkendt, at

55 havde 1,1% mere mastitis end køer der er 2% indavlede i første laktation. I anden og tredje laktation var forskellen henholdsvis 0,6% og 1,0% mere mastitis for de mere indavlede køer (se figur 1). Søren Østergaard og medarbejdere ved DJF har beregnet, at de totale mastitisudgifter i en besætning fordelt på de kliniske mastitistilfælde er ca kr. i en gennemsnitsbetragtning. For køer med tre fulde laktationer beløber forskellen i mastitisforekomst sig derfor til 68 kr. til fordel for en ko med 2% indavl i forhold til en ko med 5% indavl. Den mindst indavlede ko er altså den, som kvægbrugeren tjener flest penge på, alt andet lige. Resultater af denne slags er nødvendige for mange andre egenskaber for at man kan foretage en korrekt afvejning af avlsfremgangen i forhold til indavlsstigningen. Tidligere er denne afvejning blevet foretaget noget subjektivt. Men sådanne resultater er med til at gøre denne afvejning mere og mere objektiv og dermed komme tættere på den egentlige bedste løsning, da omkostningerne ved indavl bliver bestemt mere og mere sikkert. Den underliggende biologiske mekanisme for disse resultater er ikke kendt. Men det er ikke urimeligt at forestille sig, at mere indavlede køer har en dårligere evne til at tilpasse sig nye og evt. stressende omgivelser, bl.a. i forbindelse med kælvning. Køer med lavere indavl er ofte mere robuste og modstår i højere grad sygdomspres end mere indavlede køer. I USA er man begyndt at tænke meget mere på funktionelle egenskaber, og derfor var Anders Christian Sørensen s præsentation af disse resultater også noget, der vakte interesse. Man er også begyndt at interessere sig for sammenhængen mellem indavl og de frugtbarhedsproblemer, der nu dukker op, især i de rigtig store besætninger i det vestlige USA. Øget sikkerhed på avlsværdital gennem forbedrede modeller Jan Lassen præsenterede resultater fra et simuleringsstudie. I dette studie blev en tilnærmet model til at beregne avlsværdital for flere egenskaber samtidig evalueret. Det vil være en forbedring af de modeller man anvender i dag, da de i høj grad er enkeltegenskabsmodeller. Modellen tager højde for de genetiske sammenhænge, der er mellem de egenskaber man betragter. Den bruger altså de samme registreringer man anvender i dag, men får mere information ud af dem. Målet med dette studie er at udvikle en model således, at man opnår en højere sikkerhed på mange af de funktionelle egenskaber med lav arvbarhed (op til ca. 10%) og samtidig tage højde for, at der bliver selekteret mere for nogle egenskaber end for andre i S-indekset. Tilnærmelsen består i at man korrigerer alle observationer for støj såsom besætningseffekt, kælvningsalder, sæson osv. Til sidst har man en observation pr. dyr, som kun indeholder en genetisk effekt og en rest. På disse korrigerede data beregner man så avlsværdital og inkluderer information om den genetiske sammenhæng mellem egenskaberne. 55 Sortbroget kvæg I simuleringen indgik der 7 egenskaber: ydelse, mastitis, yverdybde, celletal, ikke-omløberprocent, malkepræg og tomdage. Der blev kun selekteret for ydelse, mastitis og yverdybde. Evalueringen af modellen bestod i at sammenligne gennemsnitlige sikkerheder på avlsværdital med denne model og to andre modeller. De to andre modeller var 1. en enkeltegenskabsmodel, hvor man ikke tager højde for den genetiske sammenhæng mellem egenskaberne og 2. en model, hvor man beregnede avlsværdital samtidig med at man beregnede støjen og tog højde for den genetiske sammenhæng mellem egenskaberne. Model 1 er forholdsvis tæt på hvad man gør i dag for de fleste egenskaber, mens model 2 er en bedre model end den tilnærmede model, men urealistisk at anvende på de store mængder af data og de mange egenskaber man analyserer i dag. Den tilnærmede model øger sikkerheden på egenskaberne med lav arvbarhed i forhold til model 1, men ikke så meget som hvis man anvender model 2. Den tilnærmede model er altså en forbedring af de modeller, man anvender i dag. Der arbejdes videre med modellerne, idet resultaterne ikke umiddelbart er til at implementere endnu.

56 56 Sortbroget kvæg Dyrskuer i Norge Af Jørn Viste, Norsk Holstein Lørdag den 27. august var det ku-utstilling på Varhaug på Jæren. Det var med 36 kyr fordelt på tre raser. NRF-kyrne utgjorde omtrent halvparten, Jersey stilte med 12 kyr og Holstein med 5 kyr. Det blei stilt kyr etter Royal, VAR Calano, Addison, V Bojer og Gubbilt. I gruppa yngre Holstein var det kua 372 Tuva etter V Bojer HV Huxley fra Jørn Viste, Nærbø, som fikk førsteplassen. I gruppa eldre Holstein var det 3. kalvskua 680 etter Z Royal fra Leif Arne Skretting, Varhaug, som blei kåra til vinner med 23 poeng. I finalen var det gruppe-vinnerne som skulle konkurrere om Miss Jæren-tittelen. Etter dømminga sto de to Holstein kyrne likt og det måtte dømmes ekstra. Halvor Egeland fikk som representant for rasen lov til å avgjøre resultatet. Det blei Royal kua 680 fra Leif Arne Skretting, som blei kåra til Miss Jæren Norsk Holsteinforening var svært godt fornøyde med både 1. og 2. plassen på Jærmessa. Men vi savner at flere stiller med kyr. Til neste år bør vi kunne stille med flere kyr! Miss Jæren 2005 blev Royal kua fra Leif Arne Skretting, Varhaug. (Foto: Tjerand Lunde) Til Dyrskue i Seljord, Telemark, fredag den 9. september, var det også lite Holstein kyr, kun 4 stk. I alt blei det stilt 63 kyr. Dette var mindre enn andre år. Det var ei ku etter Royal, ei etter Bojer og to etter Gubbilt. Rekkefølgen blei her som på Varhaug: Royal kua fra Leif Arne Skretting gjorde reint bord med full skor på jur med 5,0 og 8,5 på kropp og bein. I finalen blei det en delt 3. plass. Ok, ikke heilt som vi ville hatt det, men smak og behag. Neste år har Dyrskuet i Seljord jubileum med 140 ganger med utstilling av dyr. Da bør vi som driver med Holstein både i aust og vest, nord og sør, kunne treffes for å markere oss. Det er en lang tur for mange av oss. Gjerne 4-6 timer med til dels dårlige veger. Men for en opplevelse, vakker natur, stilige kyr og en masse folk. I år var det besøkende. Hvor mange blir det neste år? Og hvor mange Holstein klarer vi å stille? Norsk Holsteinforening vil takke de som har brukt tid på å trene, klippe, vaske og steile kyrne sine. Dette kan for noen virke som meiningslaust arbeid, men det gir ofte rolige dyr som er greie å melke og stelle resten av året også. Det gjør også noe med yrkesstoltheten. Vi som har Holstein har virkelig noen flotte kyr, som folk legger merke til. Takk til Kasper Koldkær Pedersen og Mette Bech som dommere fra SDM-DH for god dømming.

57 Norske kukontrollen Af Jørn Viste, Norsk Holstein 57 Sortbroget kvæg Styret har dette året vært engasjert i arbeid, der det er et savn, at vi ikke har en bedre statistikk i Norge over den samla bruken av Holstein. Vi er fortsatt i startgropa, men nå bør vi snart ha noen tall på, hvor mange Holstein kyr vi har og med resultater på produksjon, helse, insemineringer, fruktbarhet, kalvinger med mer. Hvorfor mangler vi dette? La oss begynne med oss selv. Det er flere måter enn kukontrollen å tilfredsstille KSL (kvalitetsystem i landbruket) på. Data alderen gjør det mulig å sitte med nesten like god oversikt over egen besetning med bruk av egne data systemer fra ulike melkemaskin leverandører eller datafirmaer. Dersom alle hadde registrert disse opplysningene til Kukontrollen på Ås, så kunne vi som forening fått tatt ut en bedre statistikk enn det vi får til i dag. Derfor vil vi be våre medlemmer, som ikke er med i kukontrollen, om å melde seg inn nå! Kukontrollen har i de senere åra endret seg til det bedre. Du har blant annet mulighet for å registrere via internett og ta ut ulike utskrifter som hjelper deg i det daglige arbeidet. Ta kontakt med produsent-tjenesten i ditt meieriselskap. Eierinseminører, som ikke registrerer insemineringene, vil vi òg be om å begynne med å gjøre dette på internett eller på sms. Skal Norsk Holsteinforening ha mulighet for å gjøre en god jobb, trenger vi hjelp av våre medlemmer. Medlemskap i kukontrollen og rapportering av insemineringer koster dere litt tid og noen kroner, men slik er det også for Dansk Holstein og Norsk Holsteinforening. Organisasjonene bruker både tid og penger for at vi skal ha et godt tilbud, som gir reduserte kostnader og ei ku som gir en masse melk penger. Med flere kyr som bakgrunn for statistikkene har vi, som interesse organisasjon for Holstein rasen, større mulighet for å bruke fakta i vår argumentasjon for rasen.»godt gjordt...«til slutt et jærsk motto: Godt gjordt er bedre enn godt sagt! Hva nytter det om vi seier: at vi har verdens beste ku, men er uten mulighet for å dokumentere at det er sant? Kukontrollen er det organet i Norge som kan dokumentere dette best for oss! Har vi noe å holde hemmelig eller å være redde for? Samme ønske i alle lande Norsk Holstein opfordrer sine medlemmer til bedre og sikre registreringer ligesom vi gør det og har gjort det i mange år. Så der er store lighedspunkter i vore bestræbelser for bedre oplysninger i det daglige arbejde med styring og udvikling. Lad os i alle lande give den en tand mere mod et sikkert arbejdsgrundlag i besætningerne og racen. Keld Christensen

58 58 Sortbroget kvæg EM i mønstring Af Anders Steensig Hansen, Hjerting Ved mønstringskonkurrencen på Landsskuet vandt 3 af drengene fra Højager Holsteins en deltagelse ved EM-mønstringen i Battice, Belgien. Det var Anders, Peter og Christian Hansen, og sammen med Peter W. Pedersen, Andreas Larson og Christian Givskov Petersen viste de de danske farver og resultater. Det blev en spændende oplevelse for deltagerne og deres gode samspil og kammeratskab fremgår af beretningen fra en af deltagerne. Vi ankom til Battice, efter en dejlig lang køretur med en masse holden i kø, omkring tiden det var i hvert fald mørkt udenfor. Vi blev guidet hen til et slot/hotel, hvor vi skulle sove den første nat. Da køreturen havde taget hårdt på os, var der ikke meget liv i os, så vi gik til køjs straks efter ankomsten. Næste morgen blev vi noget overvældet af, hvordan slottet i virkeligheden så ud, der var ikke et blad, der sad forkert på et eneste træ. Alt var tip top. Efter en god morgenmad, morgenmaden fejlede i hvert fald ingenting, idet der var chokolade i næsten det hele, skulle vi hen til pladsen med kvierne. Da vi ankom til dyrskuepladsen, skulle vi melde vores ankomst, og derefter egentlig bare vente på, at kvierne ankom. Sådan kan det gå når Bendt Dissing ikke fortæller han bliver et år ældre. Nogle af os var rundt og tjekke modstanderne ud, se om der var nogen bekendte eller gengangere fra sidste år. Da alle kvierne var ankommet, fik vi instruktioner om, hvordan vi skulle lave sengen, som kvierne skulle ligge i, og om hvordan vi skulle vaske dem. Vi fordelte arbejdet, hvem laver sengen og hvem vasker de stakkels kvier. På vaskepladsen skulle vi i gang med børste og sæbe, ingen højtryksrenser, nej det var bare en vandslange med en meget»tam«pistol, så klovene skulle skrubbes ekstra meget, da vi ikke bare kunne spule skidtet af. Vasket blev de, sengen blev færdig, og derefter gumlede kvierne på noget hø. Fodringen bestod i øvrigt af hø, meget hø -, roepiller blødt op i vand, så det nærmest var en gang dej samt vand på særlige tidspunkter, og ikke for meget af gangen. Nu havde vi styr på fodringen, og herefter fortalte de lidt om daglige rutiner for mand og kvie både hjemme i stalden og på dyrskuepladsen. Det er nogle bestemte ting, der gøres hver dag. Suppen og sproget Efter alle disse instruktioner stod den så på aftensmad. Der var altid en eller anden form for suppe, man kunne vælge, mange valgte dog at gå forbi suppegryderne de sidste par dage! Ellers var det noget ganske udmærket mad. Med aftensmaden overstået var det

59 59 Sortbroget kvæg spændende, hvilken værtsfamilie vi skulle bo hos. Nogle af os var heldigere end andre. For de tre gange Steensig Hansen var der ikke spor at klage over bortset fra lidt problemer med at forstå det franske sprog, men med lidt engelsk mikset med lidt tysk og virkelige meget tegnesprog, kan det meste lade sig gøre. Ja, det var stort set det vi lavede onsdag. Torsdag stod programmet på at klippe og øve mønstring. Først fik vi vist, hvordan vi skulle klippe sådan et kreatur, og det skal lige siges, at det ikke bare er en tur med den store klipper over det hele. Nej der var en masse steder, hvor vi enten skulle lade noget hår blive tilbage eller klippe det med en meget finere kam. Under maven på kvien skulle vi lade så meget hår tilbage som mulig, så kvien så dybere ud, vi skulle lave en fin overgang mellem det klippede og længere hår, så det så godt ud. Det prøvede vi så, men det lykkedes ikke helt for alle, og så blev det hele klippet af. Ved en enkelt kvie var det simpelthen umuligt at klippe den under maven og ned af benene, den sparkede bare man kiggede forkert på den. Her kan vi vel godt sige, at det var heldigt, at det var Peter Hansens kvie, for der var vidst ikke mange af os andre, der havde tålmodighed til at arbejde med sådan en nervøs kvie. Men klippet blev den endeligt. Britney og Anders Der var kun plads til tre kvier på klippepladsen ad gangen, så vi begyndte at træne med de andre. Her var der også meget forskel på kvierne, og Anders Hansens kvie, som vi kaldte: Britney, var en af dem, der bare gik, når man trak i grimen. Ja, den kunne sågar finde på at tygge drøv, når man sådan gik med den, en rigtig kæledægge! Peter Petersen og Christian Petersen var derimod ikke så heldige med deres kvier, de gad hverken det ene eller det andet. Men sådan er der jo forskel fra individ til individ. Efter træning med kvierne skulle vi også lære lidt om bedømmelse af køer. Her besøgte vi en landmand, hvor vi skulle sætte en række køer op, og begrunde hvorfor man gjorde som man gjorde. Det kom der rigtig mange forslag til, vi kunne næsten aldrig blive fuldstændig enig med dommeren. Vi var i gruppe med England, og vi kan roligt sige, at vi lamme tævede dem, og vi var næsten aldrig enige, men det var mest på de små bagateller, vi var uenige om. Efter vi havde bedømt køerne skulle vi hjem til vores værtsfamilie og spise aftensmad. Vi frygtede det lidt, for sæt nu vi slet ikke kunne lide maden, el- ler hvad skulle vi snakke om, for som sagt var det jo ikke ligefrem engelsk, de snakkede mest. Men aftenen gik faktisk rigtig godt, i hvert fald for de tre Hansen-brødre. Vi fik rigtig god mad, og vi fik da også gang i snakken. Med maven fuld af rigtig god mad, gik vi senere glade og mætte i seng, for vi skulle jo tidligt op fredag morgen. PR og foto Efter vi havde vasket kvierne og ordnet sengen, fik vi igen tid til at klippe. På overlinje skulle Th. Aarups fond I Th. Aarups fond er der ca kr. til uddeling hvert år. Pengene gives til personer, der gennem uddannelse vil dygtiggøre sig indenfor Holstein Friesian-avlsviden i udlandet. Det kan være såvel teoretisk som praktisk viden. Vi får en del ansøgninger, men mange af dem opfylder ikke fondens krav om, at det er specielt SDMviden, det drejer sig om. Fondens bestyrelse håber på, at potentielle ansøgere er opmærksomme på denne mulighed for støtte.

60 60 Sortbroget kvæg Peter W Pedersen og Christian Hansen er meget koncentreret om at lave en perfekt overlinie kun klippes det groveste, så det var muligt at rede hårene op, spraye noget hårlak på og klippe den helt perfekt til, inden de skulle i ringen. Igen var der tre der klippede og tre det øvede i den danske gruppe, og det skal siges, at vi blev bedre og bedre til at gå med de kvier, der tidligere ikke havde været så glade for det. Efter frokosten var der igen tid til noget instruktion, og denne gang stod der marketing på undervisningsplanen. Det var en medarbejder fra Holstein International, og vi fik at vide, hvordan man får mest muligt ud af sin reklame. Vi skulle finde vores målgruppe, ligesom vi skulle finde et tidsskrift at annoncere i. Vi fik et par eksempler med en indeks ko og en dyrskue ko. Indekskoen skulle markedsføres i Holstein International og dyrskuekoen i et lokalt blad, idet den ikke rigtig er så kendt ude i verden. Uha, vi havde været tidligt oppe både torsdag og fredag, så det var rigtig svært at holde sig vågen under det marketings-snak. Men vi klarede den da næsten. Da vi vågnede igen, eller jeg mener, da vi var færdige med den lektion, blev vi undervist i, hvordan man tager billeder af køer og kalve. Det var en dame, der var fotograf, og det går lidt hurtigere, end når Elly tager billeder hjemme hos os, men jeg er sikker på, at man også kan se forskelle på resultatet af det. Den kvie, som hun demonstrerede med, blev bare sat op på blokken, derefter flyttede hun lige benene en enkelt gang, så tog hun billedet, og færdig var den. Da vi så var på vej tilbage til kvierne, var der lige noget, der skulle afgøres: hvem kunne kaste længst med en lille halmballe viklet ind i en masse snor? Der blev prøvet rigtig mange gange, men jeg tror nu, at det var Peter Hansen, der fik rekorden. Det manglede da også bare, når drengen spiller håndbold 4 gange om ugen, det var da det, vi blev enige om. Nu var det så sidste dag hjemme ved værtsfamilien. Vi hyggede os og fik bare en enkelt øl ude i haven, men vi var også rimeligt udbrændte efter nogle hårde dags arbejde, så vi gik hurtigt i seng. Det jo var en stor dag med konkurrence dagen efter. Spændende mønstringsfinale Lørdag var så dagen, hvor vi skulle vise, hvad vi duede til. Vi var tidligt oppe ligesom de andre dage alle dage var vi dem, der var først i gang med at vaske, og nu skulle der konkurreres. Vi skulle i ringen, og det skulle nu bedømmes, om vi havde hørt godt efter. De første to danskere, der skulle ind i ringen, var Christian Petersen og Anders Hansen. De to bedste i hver klasse kommer videre til finalen, og vi fik her fuld udbytte, idet Britney (kvien) og Anders (fortjent) tog sejren foran Christian Petersen, så allerede her var der to danskere i finalen. Peter Petersen og Andreas Larson blev ikke i top to i hver deres hold, så dem måtte vi undvære i finalen. Peter Hansen kunne ikke tage fløjpladsen, men kom med i finalen som

61 61 Sortbroget kvæg nummer to i sit hold. Sidste mand»i ilden«var Christian Hansen, og vi kan vel roligt sige, at han havde den dummeste kvie af alle os danskere. Han blev dog overraskende nummer fire i sit hold, hvilket var rigtig godt med sådan et kreatur, men en 4.-plads var jo ikke nok til finalen. Ud af 20 deltagere i finalen havde vi således de tre, men kun 10 af dem skulle dommeren rangere op, så det ville betyde farvel til 10 af os. Peter Hansen blev eneste dansker i top-10, så farvel og tak til Christian Petersen og Anders Hansen. Ved oprangeringen af de 10 bedste, viste det sig, at dommeren var glad for piger, idet han satte tre piger foran Peter Hansen. Om det så var fordi han mest lignede en pige af de drenge, der var tilbage, eller om det var fordi han var den bedste af hankønsvæsen vides ikke, men vi håber lidt på det sidste. Da mønstringskonkurrencen var færdig, gik vi rundt og kiggede på de mange flotte stande, som deltagerne fra de forskellige lande havde lavet. Barbecue og sovepose Vores værtsfamilier var blevet inviteret på barbecue sammen med os i dyrskuepladsen restaurant, og det var rigtig fint mad til aften. Lørdag aften var den sidste vi havde dernede, så vi købte en kasse øl, som vi kunne hygge os med om aftenen. Den ide havde mange andre også fået. Så der gik ikke lang tid før snakken gik lystigt på kryds og tværs, og selv dommeren, der skulle i arbejde igen næste morgen, var ikke helt frisk dagen derpå. Det var godt nok en sjov aften, der var virkelig gang i den, og det var englænderne gode til. Men da vi dagen derpå skulle i ringen igen, var vi så fornuftige at gå i seng. Vi sov i stalden hos kvierne, vækkeuret ringede allerede klokken 5, ud af»posen«og i gang. Vi blev ikke ligefrem mødt med smil, nej de fleste gik og tog sig til hovedet, men da kvierne jo ikke vaskede sig selv, måtte vi jo i gang med det vaske kvier, ordne senge, fodre og holde øje med dem, sådan var det også i dag. Det var altså i dag kvierne skulle ind i ringen til bedømmelse, så de skulle laves helt klar med fint klippet overlinje. Kvierne skulle drikke en masse vand, så de fik dybde, og så var det afgang ind i ringen. Det var kun Peter Hansens kvie, der var værd at skrive hjem om, men det tæller også med i den samlede score, hvor god kvien er, selvom det bare er en vi har fået udleveret! I den samlede stilling er han bedst placerede dansker, så er det udtrykt til min storebroder kun fordi han var heldig med at få en god kvie, som skaffede ham nogle billige point. Kæmpe oplevelse Det var rigtig spændende i sommer, da vi nåede udtagelsen på Landsskuet. At komme med til EM og opleve det var endnu bedre, så vi har alle lyst til at kæmpe for deltagelse endnu et par gange. Det kan læres med masser af arbejde og øvelse, og så selvfølgelig lidt»held«i de sidste hårfine afgørelser. Vi havde et rigtig godt kammeratskab på turen, og vores guider og hjælpere, Mette Bech og Bendt Dissing, skal have en stor ros for deres indsats før og under turen. Jeg vil kæmpe for at forny mulighederne for at deltage igen.

62 62 Sortbroget kvæg Travlhed i USA Af Anders Andersen, Dansire International Dansk Holstein er på banen i USA med et forventet salg i 2005 på strå, og vores bedste argumenter er hunlig frugtbarhed, holdbarhed, gode procenter i F/P, og så ellers sundhed iøvrigt. Amerikanske avlere argumenterer selv for, at de nu har mælk nok og søger andre forhold forbedret. I de store besætninger over og helt op til køer er det ikke usædvanligt at bruge 3 eller 4 strå for at opnå en drægtighed, og derfor bliver det naturligt for stadig flere avlere at krydse 3-4 gange med Rødt/Jersey/Montbeliarde/Simmental før der igen insemineres med Holstein. Resultatet af krydsning er for mange almindelige avlere opmuntrende med bedre drægtighedsprocenter, holdbarhed og mere koncentreret mælk. Der er ikke stor betænkelighed ved Der er ikke meget græs at hente ved selvpluk på disse marker. at fjerne sig fra renracede køer, hvis det kan mærkes på indtjeningen i den enkelte besætning. De mindre besætninger under køer har ikke helt samme indstilling til krydsning som de store besætninger. Creative Genetics står for markedsføringen af danske, svenske og franske tyre, og der leveres til avlere overalt i USA inden for 2 dage. Vi samarbejder allerede med Svensk Avel på flere fronter, og i USA afvikles udstillinger i fællesskab med henblik på styrkelse af sundhed og det nordiske samarbejde, som vi ønsker at videreudvikle. Krydsning er endnu ikke slået igennem i Europa, men på efterårets udstillinger i Frankrig, Ungarn, England og Italien fornemmer vi en klar øget interesse fra Holsteinavlere, og der ses meget på de opnåede resultater i USA. Hvor stor krydsningsbølgen bliver, kan ingen forudsige, blot at vi i Dansire International har flere racer der supplerer hinanden fint. Foderbordet på de store farme i USA ligner en lang motorvej

63 Sweden Nationals Af Gill Zeilon, Svensk Holstein 63 Sortbroget kvæg I den sidste week-end i september fandt udstillingen Sweden Nationals sted for første gang for medlemmer af Svensk Holstein og kun med sortbrogede dyr. Udstillingen fandt sted ved Linköping og var dermed geografisk godt placeret mellem nord og syd. Dyrene blev»indlogeret«fredag eftermiddag, og lørdag var der først bedømmelse og mønstringskonkurrence med kvier og efterfølgende bedømmelse af køer. 100 kvier og køer blev bedømt, og 30 børn og unge deltog i mønstringskonkurrencen. 516 Olga fra Ramshill Holstein blev Grand Champion på Sweden National Vinderne af mønstringen i 3 klasser blev: Henrik Andersson, Tjust Ungdomsklubb Malin Zeilon, Tjust Ungdomsklubb, Frida Myhrman, Cow Junior Club Dommer på hele udstillingen var den engelske chefafkomsinspektør John Gribbon. Han anførte, at de bedste dyr var af meget høj kvalitet. Vinderne af de enkelte grupper blev: Bedste kvie: 952 Ho- Ho Gomera (Champion Gibson) fra Holmstedt Holstein, Djupviken Yngre Champion: 516 Olga (Leduc Storm) fra Ramshill Holstein, Tomelilla Ældre Champion: 3266 Hanna (Com Lee Mattador) fra Asby Udde, Österbymo Yver Champion: 1424 Tuva (Rudolph Eddie) fra Stäme Lantbruk Ab, Laholm Grand Champion: 516 Olga fra Ramshill Holstein, Tomelilla Reserve Grand Champion: 3266 Hanna fra Asby Udde, Österbymo Avlsforeningen for Svensk Holstein og udstillerne havde en god udstilling. Der rettes også en stor tak til Dansire International for ærespræmier bestående af sæddoser til bedste yngre og ældre Champion.

64 64 Sortbroget kvæg KORTnyt Sandisfarme et kvægbrug på Man Øen Man, der ligger midt i Det Irske Hav og har et areal på knap 600 km 2, er kendt for sine haleløse katte, men følgende beretning vidner om, at der i dette lille øsamfund også findes andre dyr og andre måder at blive kendt på. I et tidligere nummer af dette tidsskrift kunne man læse om familien Pickford, som i 2004 modtog den fornemme britiske anerkendelse»gold Cup«for deres kvægbrug og bl.a. har leveret en af øjeblikkets toptyre indenfor Holstein-avlen, Pickston Shottle. Den besætning, der tildeltes»gold Cup«i 2003, har en historie som ikke er mindre interessant. En beskeden start i Wales Som antydet ovenfor befinder denne besætning sig på Man, men den er grundlagt i det sydvestlige Wales i 1976, hvor Andrew og Sue Sanders købte en gård på 85 tdr. land med plads til 25 køer. Der stod 9 køer uden stamtavle på gården, og ved ophørssalg blev der efterhånden købt 18 hundyr, deraf nogle få med officiel afstamning, men fortrinsvis ældre køer, som var drægtige ved en Friesian-tyr. Siden 1979 er der ikke indkøbt dyr til besætningen. En stald til 60 køer blev bygget og og koantallet forøget, men da mælkekvoterne kom i 1984, gav det alvorlige problemer. Kvote i første omgang liter, og efter indsigelse herimod yderligere liter. I 1986 besluttedes det derfor at købe en gård på 150 tdr. land i nærheden af Andrew s fødehjem i Herefordshire. Anden etape Denne gård havde ligget brak i 2-3 år, så alt var overgroet med ukrudt. Stuehuset fra det 14. århundrede var ubeboeligt, så en campingvogn var bolig de næste 3 måneder, ligesom der måtte laves en ny vandboring ikke særligt bekvemt med 3 små drenge i familien. Men med 60 køer, kvote på liter og opførelse af en stald til 120 køer blev der nu mulighed for vækst og konsolidering. Fra sidst i 80 erne var der god økonomi i at leje mælkekvote, og ved køb af jord i nabolaget voksede ejendommens areal til 380 tdr. land. I 1992 modtog familien den første anerkendelse for deres virke en hygiejnepris fra Milk Marketing Board og Ciba-Geigy. To år senere blev de af landbrugsbladet Farmers Weekly udnævnt til årets mælkeproducent. Imidlertid blev det efterhånden altfor dyrt at leje mælkekvote, og Andrew og Sue indså, at de måtte flytte endnu engang. I september 1996 fandt Andrew en annonce i Farmers Weekly:»Gård til salg på Man ingen mælkekvoter på øen.«samme dag blev der bestilt flyvebilletter, og selvom det ikke blev den annoncerede, fik de købt en ejendom af samme størrelse som den de ville af med og som de var heldige at få solgt hurtigt. Sandisfarme på Man Igen kom de til en forladt ejendom, men dog med to store avlsbygninger. I løbet af vinteren fik de bygget malke- og opsamlingsrum, 20. april 1997 ankom de første køer, og i løbet af de næste to uger gjorde alle 140 malkekøer turen til Man. Den første sommer var der ingen staldplads, så det var lidt barskt, da der faldt sne den 10. maj, men alle køer overlevede, og det blev en rigtig god græssommer. I løbet af sommeren udbedrede og udvidede Andrew de to eksisterende bygninger til en brugelig stald og indrettede stuehuset til en rimelig bolig. På opfordring fra sine rådgivere besluttede han sig til i modsætning til sin oprindelige tan-

65 65 Sortbroget kvæg Fakta om Sandisfarme 122 m over havet, mm nedbør årligt, 600 tdr. land, deraf 220 tdr. land forpagtet. 400 tdr. land vedvarende græs, 100 tdr. land italiensk rajgræs og 100 tdr. land helsæd-hvede til ensilering. 320 køer og 260 ungdyr. Årsydelse kg mælk, 3,70% fedt og 3,24% protein. ke at satse på intensiv produktion, og der malkes 3 gange dagligt og bruges op til kg kraftfoder pr. ko årligt. Med rigelig sommergræsning og moderat frost kan køerne gå på græs i 7 måneder. Der bruges rotationsgræsning i folde på 5 tdr. land. Der er 42 folde, og køerne, der er delt i tre grupper, kommer i en ny fold efter hver malkning. Avlsmål og resultater Fra første færd er der avlet efter holdbarhed, hvilket jo især går på lemmer og malkeorganer. Af førstnævnte skal være i orden er ikke mindst på den nuværende ejendom af stor betydning, da køerne skal gå op til 4 km for at nå de yderste parceller. Forfatteren til artiklen om San- disfarme nævner, at han ikke i hele verden har set en større besætning med lemmer og klove som denne. I tidens løb er der brugt tyre, som kunne forventes at opfylde ovennævnte krav, deriblandt mange vi også har hentet sønner eller sæd af til Danmark. Indimellem er der ofte med succes brugt sønner af besætningens bedste køer. Selvom holdbarhed og ydelse har været det primære er der også eksteriørmæssigt prima køer i besætningen, således i stk. kåret med mindst 90 points, 114 med points. I 2005 står der kgskøer på Sandisfarme, 15 af dem er kåret med 90 points eller derover, og 8 har samme far, nemlig F 16 Rocket. Efter flytningen til Man har Andrew og Sue deltaget i det lokale dyrskue, men fra 1999 undladt dette p.g.a. faren for sygdomssmitte. Med hensyn til fremtiden er den ældste søn beskæftiget med astrofysik ved Cambridge Universitet, medens de to andre er engageret i den bedrift Andrew og Sue Sanders på så fremragende måde har skabt! (Uddrag af tidsskriftet»holstein«, februar 2004, oversat og redigeret af A. Vestergård) Meninger i Holland Inspektører vurderer ofte lemmerne hos køer, der tager lange skridt, højt. Det er gerne dyr, hvor omdrejerne sidder langt tilbage. Køer med korrekt placerede omdrejere tager ofte kortere skridt, men står (eller rejser sig) lettere. Og det er naturligvis meget vigtigere end skridtlængden. (Johan van Houwelingen, medarbejder ved forsøgsgården De Schothorst, i VEETEELT, oktober 1, 2005) Dyrskuer vil undergå forandring, men de vil bestå Ved siden af rationelt kvæghold, vedbliver dette sociale element at tiltrække kvægbrugere. Det må vi påskønne. Holland skal være det sidste land, hvor dyrskuer forsvinder. (Jan Dommerholt, direktør for NRS i VEETEELT, oktober 1, 2005) Ydelsesresultater Holland For første gang er ydelsen for samtlige køer i ydelseskontrollen i gennemsnit oversteget kg.

66 66 Sortbroget kvæg Ydelsesresultater Holland Antal Kg % Kg % KG F + P Forskel fra køer mælk fedt fedt protein protein forrige år Sortbrogede i alt , , Deraf HF , , Alle køer ca. 1,1 mio , , Der er næsten sortbrogede køer færre end i fjor, medens Rødbroget HF går frem i antal. I tabellen over højtydende besætninger findes to kendte avlsbesætninger: Blikman, Ruurlo (Möhoeve) 94 køer, 891 kg F+P Agema, Kollumerpomp (Skalsumer) 99 køer, 877 F+P (Kilde: VEETEELT, okt. 1, 2005) Sverige Medens SRB (Svensk Rødt kvæg) har haft tilbagegang fra forrige år på køer, har SLB (sortbroget) kun mistet knap 800 og udgør nu 49 pct. af samtlige kontrollerede køer. Ydelsesresultaterne i hosstående tabel viser, at racen også er klart den højestydende og er steget med 65 kg ECK-mælk og 6 kg F+P i forhold til foregående år. Af de 10 højestydende besætninger var 3 også med i denne gruppe i , bl.a. Ramshill Holsteins og Brdr. Blomster, begge velkendte avlsbesætninger. (Kilde: Husdjur 10, 2005) AGRO NORD 2006 Beslutningen om at fortsætte et Agro Nord har flere steder givet anledning til bemærkninger, de være sig af såvel positiv som negativ karakter. Der er derfor grund til at kigge lidt i det historiske forløb, vel vidende at mange yngre kvægbrugere ikke har en større interesse i et sådant tilbageblik. Vinterskuerne daterer sig i Danmark tilbage til 1982, hvor der stadig var flere kvægavlsforeninger på markedet end tilfældet er i dag. Nogle tilsvarende skuer var allerede på det tidspunkt almindelige, ikke mindst i Tyskland og Holland, der på det tidspunkt var storleverandør af avlsmateriale til de fleste danske kvægavlsforeninger. Samtidig var importen af sæd fra det nordamerikanske marked af et sådant omfang, at der var tilstrækkeligt grundlag for at udstille afkomsgrupper efter flere af disse tyre. For at vise foreningernes medlemmer hvad der kunne opnås ved at anvende det bedste avlsmateriale fra ind- og udland, besluttede man at gå i gang i det nordjydske område. Det blev starten på et fortræffeligt samarbejde med de lokale SDM-foreninger og områdets kvægavlsforeninger. Siden Messe- og Agrocentret i 1989 blev indviet i Aars, har skuet haft til stede der. Det har igennem årene udviklet sig at være Danmarks eneste kvægfaglige skue, hvor både kvægfolk og udstillere af teknik og maskiner kan mødes i en tæt og konstruktiv atmosfære. Med den beklagelige beslutning fra Dansire om at de ikke længere ønsker at deltage i udstillingen, der som altid er placeret i marts, har de nord- og midtjydske SDM-foreninger vedtaget at gennemføre et Agro Nord den 8. marts Afviklingen vil ske efter det kendte mønster, hvilket betyder Sverige Antal Kg % Kg % KG F + P Forskel fra køer mælk fedt fedt protein protein forrige år SRB , , SLB , , SKB , , SJB , , Övr , ,

67 67 Sortbroget kvæg afkomsgruppe fremstilling og udstilling af Elitekøer, formodentlig af både SDM og DRH. Der er skrevet til alle sædsælgende firmaer, der er aktive på det danske marked, herunder naturligvis også til Dansire for at invitere disse til at møde frem med nogle grupper. Der er allerede på nuværende tidspunkt et positivt tilsagn fra et par af disse firmaer. Dagen vil som altid slutte med en auktion over avlsdyr. Fra Dansire har vi fået tilkendegivelse af, at deres avlsrådgivere kan medvirke til Agro Nord i samme omfang som gælder ved andre skuer henover året. Da skuet allerede nu kan melde ud, at alle stande er solgt, er grundlaget for en succesfuld udstilling lagt. Det er nu op til de danske kvægbrugere at bakke op omkring den eneste kvægfaglige udstilling, som holdes i Danmark, og husk på at med de glimrende vej- og trafikforhold vi har i vort land, er der ingen, som har langt at køre!! Fælles tur for alle ungdomsforeninger Ungdommen indtog lidt af Sverige Årets studietur for ungdomsforeningerne gik i år til Sverige. 4 dage kunne det blive til for 19 humørfyldte medlemmer samt vores jette bra rejseledere Torben Nørremark og Bendt Dissing. Vi blev taget godt imod i Skara af Charlotte konsulent ved Svensk Avel, hun fulgte med os rundt på turen. Vi begyndte med at se det svenske forsøgscenter VIKEN, hvor vi første gang måtte anstrenge os for at forstå det svenske sprog. VIKEN opkøber kvier på tyremoder- niveau i hele Sverige for skr. Kvierne skylles og kælver første gang, de UNGDOMS foreningerne kontrolleres for mange egenskaber, og de bedste køer selekteres til videre brug som tyremødre. Meget få køer står på VIKEN efter anden kælvning, og opdrætterne kan derefter købe deres køer tilbage for skr. På VIKEN er der 320 malkekøer. Heraf er 110 elitekøer med en gennemsnitlig ydelse på kg EKM. Desuden laves der forsøg med foder og teknik. Herefter besøgte vi Svensk Avel. Her så vi Hilton, som er stalden hvor brugstyrene står. Vi fik fremvist 2 tyre, en SLB/Holstein, Ränneslöv (Addison Fatal), og en SRB Svensk rød, Brolin (Ipollo Øjy Mabru). Vi skulle overnatte på Uddetorps Landbrugsskole, hvor vi følte os som»fangerne på fortet«. Om aftenen fik vi en enkelt en at sove på. Det er aftalt med SDM-Dansk Holstein, at når næste nummer af SDM-bladet modtages, er der vedlagt billetter, der giver gratis adgang til AGRO NORD Tilmelding af dyr til både auktion og udstilling skal ske senest onsdag den 15. februar til Kvægavlskontoret, Markedsvej 6, 9600 Aars, tlf Jens Holm Danielsen

68 68 Sortbroget kvæg Næste dag var vi på besætningsbesøg på tre forskellige gårde med SLB, SRB og en med både SLB og SRB. Det var meget forskellige besætninger, og de var alle spændende at se. Fodringen bestod hovedsageligt af græs, da det er det grovfoder der giver det største udbytte i dette område. Vi så meget robuste køer med meget flotte sundhedstal og ydelser. Vi sluttede dagen af med bowling og en tur i byen. Vi nåede dog ikke hjem i bad og det første bartenderen spurgte om, var da også hvilken stald kommer I fra? Dagen efter gik turen hjemad, nu var vi netop begyndt at forstå lidt af det svenske sprog. Men på trods af lidt sprogvanskeligheder havde vi en super tur, jeg tror alle havde det sjovt. Jeg syntes i hvert fald det var en jette cool studietur. Line Revsbech Igen en ungdomsforening i Vestjylland Efter en svær periode med manglende opbakning til ungdomsforeningen i Varde-området er det lykkedes at få genstartet en ungdomsforening. Tirsdag den 13. september blev der kaldt sammen hos Knud Nielsen, Glejbjerg. Aftenens hovedformål var at samle opbakning til nyt liv til den dvælende forening, og det lykkedes, idet besøget tiltrak omkring 50 avlsinteresserede unge mennesker. Det lover godt for foreningens fremtid, at så mange møder op den første aften. De næste opgaver er valg af en ledelse og udarbejdelse af program for en række aktiviteter henover vinteren. Udover dette vigtige emne havde vi et andet godt tema, nemlig ET og reproduktion. Aftenen begyndte med at vi så de velbyggede og højtydende SDM- DH køer. Alle køerne stod i bindestalden, så vi rigtig kunne få set på dem. Her malkes de, men ellers opholder de sig i dybstrøelsesstalden. ET-dyrlæge Frede Nielsen, Ølgod, tog herefter over ogholdt et særdeles spændende foredrag om ET. Han havde taget børen med fra nogle køer og kvier, så vi bedre kunne se hvordan det hele fungerer. På vegne af ungdomsforeningen i Varde Jens Rasmussen Team Ringkøbing Avl efter sundhed fup eller fakta Den 14. september mødtes en snes medlemmer af Team Ringkøbing hos Ole Risum Pedersen, Vemb. Ole driver økologisk landbrug med 44 årskøer, som er opstaldet i en ældre bindestald. Ungdyrene går i en nyere løsdriftsstald. Køerne er ude 365 dage om året. Ole leverer mælk til Thise Mejeri, hvor han de seneste 4 år har fået prisen for laveste celletal i mælken. Celletallet ligger normalt under Ole går utrolig meget op i, at omgangen med dyrene foregår stille og roligt for at undgå stress. Efter et utroligt spændende besøg hos Ole Risum Pedersen fortalte SDM-konsulent Claus Langdahl om forskellige forhold inden for avl efter sundhed. Vi berørte forholdene i Danmark såvel som udlandet. Der blev stillet mange spørgsmål til emnet og kravene til fremtidens ko blev diskuteret. En meget spændende aften. Tak til Ole Risum Pedersen for, at han ville åbne dørene for os og for en god diskussion om aktuelle emner. Dyrskue i Aulum 2005 Lørdag den 13. august blev der afholdt mønstring på Aulum dyrskue. Hos junior var der 5 deltagere og de 3 bedste blev: Jens G. Petersen, Stine G. Petersen og Katrine Hermann. Hos senior var der 10 deltagere og de 3 bedste blev: Christian G.

69 69 Sortbroget kvæg GAVE IDÉ Petersen, Jens Rasmussen og Hielke Wiersma. Præmien var en sort vindjakke fra Dansire og dommeren var Erik Hansen, Rødding, som gjorde et godt og grundigt arbejde Tak for det. Næste aktivitet Torsdag den 12. januar 2006 kl besøger vi Hanne og Jørgen Pedersen, Ejsingkærvej 1, Vildbjerg. Vi ser deres økologiske SDM-besætning på 240 køer. Temaet er reproduktion, og inseminør Jens Mølgård vil ved hjælp af reproduktionsorganer fortælle om cyster, det gule legeme, æggestokke m.m. Reproduktion er en af de væsentligste afgangsårsager, så mød op og få svar på DINE spørgsmål. Team Future Breeders Tirsdag den 6. september gik turen til Skive kanten for at besøge Dommerbygaard I/S en bedrift med 125 årskøer i en forholdsvis ny løsdriftsstald. Efterfølgende kørte vi til landbrugscenteret i Skive, hvor Konsulent Anders Fogh, Landscentret fortalte, hvordan de på Landscenteret beregner sig frem til avlsværdital og hvad forskellen er på de nye og de gamle avlsværdital. Tirsdag den 18. oktober mødte vi i stort tal op hos Tirsved-Anderstrup. Denne aften var emnet: Hvornår skal jeg inseminere min ko og dermed også reproduktion. Efter et lille kik på bedriften bød Erik Pallesen velkommen og fortalte lidt omkring bedriften. Herefter stod Søren Ernst Madsen klar med en skanner og en ko. Ved at skanne koen fik vi et foster at se på et meget tidlig stadium. Søren Ernst fortalte, at man kan kønsbestemme kalven allerede efter 60 dage. Han prøvede ihærdig at fortælle de fremmødte, hvordan man kunne se om det var en kvie eller tyr, der var undervejs. Efterfølende kørte vi til Terndrup kro, hvor vi fik kaffe inden Søren Ernst og Claus Langdahl, Dansire fortalte om reproduktion. De gav hver især deres bud på hvordan man kan vælge en insemineringsstrategi. Bart Kooij SDM-UR SDM tilbyder et flot ur en oplagt gaveidé. Uret er i meget solid helstålskasse med tydelige tal og visere. Vandtæt til 3 atm. Schweizisk quartzværk med dato. Gedigen stållænke. Diskret SDM-ko trykt på skiven. Et flot og præsentabelt ur, der tåler at blive brugt! Uret har ridsefrit safirglas. Fås både som dame- og herreur. Normalpris 498,- kr. SDM tilbyder uret til 350,- incl. moms og levering. 1 års garanti. Bestilling hos: Urmager/Guldsmed Hartmann Adelgade 14, 7800 Skive Tlf: Fax:

70 70 Sortbroget kvæg LANDETrundt SDM Vendsyssel SDM Nordjylland CKR.nr tilhørende Torkild Jensen, Bindslev. Koen er født i 1992 og efter VE Otto. Gns. af 10,9 år: , , Ko 1602 hos I/S Solbakken, Birkelse, født 1995 (RGK Lotus x NJY Noller). Gns. 7,9 år: , , I den bedste 305-dages laktation nåede hun i 2003 på kg mælk! Ko 3704 hos I/S Oosterhoof, Suldrup, født 1992 (Fedal x NJY Hubert). Gns. 10,5 år: , , SDM Vesthimmerland CKR nr tilhørende Morten Bo Larsen, Mygdal, Hjørring. Koen er født i 1992 og efter VE Otto. Gns. af 11,1 år: , , Ko 1081 hos Mogens Henriksen, Arden, født 1994 (VAR Op x NJY Hubert). Gns. 9,6 år: , , Moderen til 1081 er inden for det seneste år også hædret for kg mælk godt gået af 2 generationer. Ko 1168 hos Hans Peder Hornbjerg, Gundersted, født 1994 (VE Thor x T Lindy). Gns. 8,6 år: , , Koen er kendt fra Landskuet CKR nr tilhørende Jan Nygaard Larsen, Stenhøj, Frederikshavn. Koen er født i 1992 og efter JY Wilow. Gns. af 10,9 år: , , Ko 869 hos Jørn Poulsen, Als, født 1993 (NJY Ingolf x JY Wilow). Gns. 10,3 år: , ,

71 71 Sortbroget kvæg Ko 1036 hos Bert Groen, Nørager, født 1993 (NJY Ingolf x NJY Hubert). Gns. 10,2 år: , , godt i de halmstrøede sengebåse. Kåringen af de gode køer blev gennemgået af Per Key Kristiansen, som efterfølgende på Landbocentret viste selve vægtningen og indflydelsen af de enkelte egenskaber i selve helhedstallet. Holdbarheden af vore køer er meget vigtig, og her viste han, hvordan de enkelte eksteriøregenskaber har større eller mindre indflydelse. Det er også disse ting Avlsforum skal tage stilling til her til december. 37 var mødt frem og fik nyttigt stof med hjem. Palle J. Larsen Ko nr , f Ejer: Knud Thomsen, Ammelhedevej 15, Randers. Far: NJY Hubert, Morfar: CEN Steady. Ydelse: 10,8 år Ko 1322 hos I/S Hedelund, Bygum, født 1993 (VE Otto x Inspirat). Gns. 10,0 år: , , Koen har tidligere været udstillet på Agromek. SDM Nordvestjylland Kåringsaften hos Lille Djernæs I/S d. 26. oktober Medlemmerne fik mulighed for at høre og lære mere om vores kåringsskala specielt for kropsegenskaberne. Det skete hos brødrene Mogens og Erling Futtrup i Vang ved Thisted. Her driver de et økologisk brug, hvor de 170 køer har det rigtig SDM Midt/Øst Holstein Arrangementer Onsdag den 2. november gav Morten Kargo sine synspunkter til emnet: Avlsplanen for SDM-Dansk Holstein nu og i Ko nr , f Ejer: Lykke Andersen I/S, Tolstrupvej 6, Grenå. Far: M Aerostar, Morfar: R Promise. Ydelse: 9,5 år Ko nr , f Ejer: Claus Kovdal Hansen, Tøndborgvej 53, Kjellerup. Far: VAR Omo, Morfar: RGK Jocum. Ydelse: 10,7 år fremtiden. Det gav anledning til en god diskussion. Evald Kristensen, Nibe havde deltaget i besigtigelsestur til USA, og orienteringen blev understøttet af billeder fra de mange besætningsbesøg. Henrik Schøler sluttede med at fortælle om en besigtigelsestur til Holland. Samtidig blev der orienteret om sidste nyt vedrørende de danske tyre. Tirsdag den 6. december vil vi samles på Landbocentret i Pa-

72 72 Sortbroget kvæg LANDETrundt Ko nr , f Ejer: Peder Holm, Hornvej 65, Fårvang. Far: NJY Ingolf, Morfar: NJY Hubert. Ydelse: 9,8 år derup om emnet: International Holsteinavl globalt og lokalt. Følgende firmaer er repræsenteret: Alta Genetics, ABS, Holland Genetics, Semex og Dansire. Hvert firma har minutters taletid. Efter indlæggene er der tid til debat. Vi ser frem til en spændende aften. Henrik Schøler Nielsen SDM Ringkøbing Ko nr tilhørende Martha og Andreas Lund Jensen, Haderup. Koen er født i 1992, efter VE Otto x NJY Hubert. Gns. af 10,4 år: , , Ko nr tilhørende Laurits Katborg, Idom, Holstebro. Koen er født i 1992, efter R Leadman x Chairman. Gns. af 10,5 år: , , Ko nr tilhørende Paul de Graaf, Vemb. Koen er født i 1993, efter RGK Naubro x RGK Jari. Gns. af 9,8 år: , , Ko nr tilhørende Helmer Jensen, Vinding, Aulum. Koen er født i 1995, efter NJY Hubert x B Cleitus. Gns. af 8,3 år: , , Ko nr tilhørende Bjarne Hansen, Grønbjerg, Spjald. Koen er født i 1993, efter M Aerostar x Inspiration. Gns. af 8,7 år: , , køer har rundet den magiske grænse hos Lars Bonde, Hodsager, Aulum. Ko nr er født i 1991, efter RGK Kitmer x HV Topas. Gns. af 12,0 år: , , Ko nr er født i 1992, efter M Aerostar x JY Wilow. Gns. af 10,6 år: , , Ko nr tilhørende Jens Peder Langbo, Aulum. Koen er født i 1993, efter RGK Nam x NJY Hubert. Gns. af 9,4 år: , ,

73 73 Sortbroget kvæg Ko nr tilhørende Per Sørensen, Karstoft, Kibæk. Koen er født i 1994, efter RGK Noblet x NJY Hubert. Gns. af 9,5 år: , , Ko nr tilhørende Gerda og Flemming Bak, Kibæk. Koen er født i 1994, efter Sammy x Chief Mark. Gns. af 8,7 år: , , SDM Hærvej Ko tilhørende Familien Jensen, Vrold (HV Elmer x HV Vagon). Gns. 10,0 år: ,-4, , Grillaften Dette års grillaften blev afholdt hos Elin & Jørgen Peter Johansen, Åst. Her indledtes aftenen med besigtigelse af besætningen, hvor 8 af de bedste køer var vasket og klargjort. En fryd for øjet. Herefter var der dømt grillmad og socialt samvær. Tak til Familien Johansen for deres gæstfrihed og medvirken til en herlig augustaften. Insemineringsaften En oktoberaften mødtes et betydeligt antal af medlemsskaren til besætningsbesøg hos Tyrsted Cotel. Et veldrevet kvægbrug, hvor der blev præsenteret en stribe dejlige danske brugstyreafkom til ære for de fremmødte. Herefter var der under kaffen aktuelt nyt fra den sortbrogede verden. En stor tak til folkene bag Tyrsted Cotel for et godt besøg og medvirken til et fortrinligt arrangement. Klaus Elmelund SDM Kolding-Brøup Ko nr tilhørende Pieter Van Der Wal, Knudsbøl, præsenteres her af de tidligere ejere, Inge Lise & Kristen L. Madsen (VE Otto x Chief Mark) Gns. 10,9 år: , , Reproduktionsaften Aftenen indledtes med besætningsbesøg hos Hans Christian Christiansen, Krogslund, hvor de fremmødte så en højtydende og veltrimmet besætning, heriblandt T Funkis-koen, der opnåede trediehøjeste ydelse på landsplan og nu er i kontrakt til Dansire. Herefter var der kaffe og reproduktionsindlæg ved inseminør Ejner Ernst. Et rigtig spændende indlæg, hvor der til lejligheden var fremskaffet rigtige bører, så de fremmødte kunne få indblik i, hvad der foregår inde i koen, hvordan ser en cyste ud m.m. En stor tak til besøgsværterne og Ejner Ernst for en yderst interessant og udbytterig aften. Klaus Elmelund Vestjydens Holstein Arrangementer Mandag den 7. november afholdt foreningen besætningsbesøg hos Marinus og Peter Lundgård, Darum. Her så vi et godt og veldrevet kvægbrug på 140 SDM-DH køer i nyere løsdriftsstald sidste års ydelse:

74 74 Sortbroget kvæg LANDETrundt Køer med kg værdistof CKR.nr tilhørende Leif Pedersen, Næsbjerg, Varde. Koen er født i 1991 og efter NJY Hubert. Gns. af 12,0 år: , , kg mælk, 377 kg fedt, 316 kg protein, i alt 693 kg fedt+protein. Efter kaffen gav dyrlægerne Ole Rasmussen og Klaus S. Pedersen fra Ribe Dyrlæger et indlæg over emnet: Praktiske problemer med Paratuberkulose. Tilhørerne orienteret om, at Paratuberkulose er en sygdom, der kan smitte unge dyr de første levemåneder, og at sygdommen er almindeligt udbredt i danske kvægbesætninger. Dyrlægerne gav følgende retningsliner omkring smittebeskyttelse: Kælvning bør altid foregå i en rengjort og velstrøet kælvningsboks. Den nyfødte kalv fjernes straks CKR.nr tilhørende Andries Jan de Boer, Kvie, Ansager. Koen er født i 1994 og efter VAR Utzon. Gns. af 9,6 år: , , CKR.nr tilhørende Størsbølgård I/S, Størsbøl, Bramming. Koen er født i 1991 og efter NJY Hubert. Gns. af 12,0 år: , , CKR.nr tilhørende Hans Marten Smidt, Tanderup, Ribe. Koen er født i Gns. af 10,1 år: , , efter kælvning til en rengjort velstrøet kalveboks. Kalven tildeles rigelig med råmælk, og koens yver skal være omhyggeligt rengjort inden malkning. Alt i alt et rigtig god aften med et godt besætningsbesøg, et spændende foredrag samt et godt fremmøde. Jens Erik Nielsen CKR.nr tilhørende Aage Andersen, Vilslev, Ribe. Koen er født i 1992 og efter NJY Hubert. Gns. af 11,2 år: , ,

75 75 Sortbroget kvæg SDM Sønderjylland Ko nr (US Arizona x Inspiration) hos Lis & Asmus Petersen, Stepping. Fra venstre Lis med børnene Henrik, Line og Peter. Asmus med nr. 1243, som i gns. af 8,8 år har kg. Yderst til højre Jan Hinrichsen, trofast medarbejder igennem 9 år! Ko nr (R Promise x NJY Hubert) hos Lisbeth & Jes L.Schultz, Rovstrup. Fra venstre fodermester Allan, Michael, Jes og Lisbeth. Nr. 938 har i gns. af 9,8 år kg. Ko nr (A Oscar x H Stardom) hos Christa & Adolf Bossen, Høgslund. Gns. Af 9,3 år kg. Ko nr (SDJ Eksil x SDJ Aldum) hos Helle & Bjarne Ennemark, Gabøl. Fra venstre Simone, Christina, Terese, Tobias, Helle og Bjarne. Gns. af 13,4 år kg. Ko nr (NJY Hubert x KOL Tue) hos I/S Sønderbygård i Ø. Lindet v. Bruno & Tony Hyldal. Fra venstre Sally med Rasmus på armen, Kristian, Bruno og Tony. Gns. af 8,3 år kg. Ko nr (T Spipper x SDJ Jade) hos I/S Asmussen & Kaczmarek, Nr. Hostrup. Til venstre Peter Kaczmarek og Asmus Asmussen med nr Gns. af 11,2 år kg. Ko nr (VE Otto x JY Empir) hos Mona & Anton Petersen, Randerup. Mona med yngste skud på stamen, Katja, og Anton med nr Gns. af 10,7 år kg. Ko nr (Rocket F 16 x Tab) hos Anne & Vagn Møller, Kisbæk. Gns. af 8,2 år kg.

76 76 Sortbroget kvæg FÅ DET HELE FOR MINDRE DIN KVÆGAVLSFORENING ER GARANT FOR: ALLE BRUGSTYRE: Kun kr. 75,- ALLE UNGTYRE: Kun kr. 25,- Maksimal økonomisk avlsfremgang Sunde køer Køer med funktionelt eksteriør Køer med høj ydelse Konkurrencedygtige priser HELHED I KVÆGAVLEN

77 77 Sortbroget kvæg LANDETrundt Ko nr (B Mountain x VE Otto) hos Tineke & Ruurd Botma, Klovtoft. Gns. Af 8,7 år kg. Hos Jeannette & Jac Broeders, Tyrholm v. Horsbyg, blev der hædret 2 køer på en gang. Fra venstre børnene Arne, Chris og Terese. Jac med ko nr (NJY Hubert x THY Calmo) og gns. af 9,6 år kg. Jeannette med ko nr (SDJ Nitrat) og gns. af 10,1 år kg. SDM Fyn Vinterens arrangementer Så er den stille periode over landbruget. Majsen er høstet, og nu mangler kun HP-pulpen. Den stille periode betyder også, at man i avlsforeningen skal lave arrangementer til glæde for medlemmerne. Men hvordan er det vi får rigtig mange medlemmer af huse en aften eller en hel dag til et arrangement? Det kræver et arrangement med kød på! Det er nok ikke blot et spørgsmål om massiv annoncering. Foreningen har dog taget meget positivt imod tilbudet om SMS-ordningen, og det fungerer tilsyneladende fint! Staldgangsmøde Torsdag den 1. december afholdtes staldgangsmøde hos Arne Andersen, Kassemose. Godt 120 årskøer, 2 Lely-robotter godt kg EKM. Dagens emne: Arbejdssikkerhed og Avlsværdi for temperament. Hvordan laver man en stald med god arbejdssikkerhed i forbindelse med omgangen med dyrene og hvordan bliver avlsværditallet for temperament udarbejdet? Det er de ting vi fik snakket om på dette møde. Avlsforeningen var vært med øl/vand, sandwich og en kop kaffe til de fremmødte. CKR tilhørende Vivi og Jørgen Pedersen, Lyø. Koen er født i Gns af 12 år: 8369 kg mælk 346 kg fedt 278 kg protein, i alt 624 kg fedt+protein. Årsmøde 2006 Torsdag den 16. februar 2006 afholder foreningen sit årsmøde med besætningsbesøg og formandsberetning. Efterfølgende oplæg og orientering ved Claus Petersen. Fællesmøde I marts måned afholder aktivitetsudvalgene på Fyn fælles arrangement på Landbofyn. Emne og oplægsholdere er endnu i støbeskeen, men på mødet mellem de respektive racers formænd og næstformænd var mange spændende emner og personer til at holde oplæg på banen, så der er allerede nu garanti for en aften alle vil have glæde af! Claus Petersen

78 78 Sortbroget kvæg SDM Østlige Øer Familien Nielsen præsenterer her ko Koen er født i 1992 og er efter Ve Otto. Gns. af 10.8 år: Indkaldelse til møder SMS-service SDM-Dansk Holstein Tilmelding til SMS-service For at minde om møder i den lokale avlsforeningen eller på anden måde aktiviteter omkring avlen med SDM-Dansk Holstein kan vi tilbyde en SMS påmindelse over din mobiltelefon dagen før tilmelding eller møde. Mange indkaldelser samles i medlemsbladene, - men det kan være svært at huske 4-8 ugers mødekalender. Derfor påmindelse på mobilen. Du skal blot læse beskeden Tilmeld dig på nedenstående kupon og aflever den til din avlsrådgiver, inseminør eller anden person med tæt tilknytning til avlsforening og kvægavlsforening. Vi opretter et kartotek, og vi kan sende til alle i en given avlsforening på een gang, eller til medlemmer i flere avlsforeninger. Mit avlsforeningsområde: CHR Kvægbrugsleder på Gjorslev Gods, Allan Bergholt, modtager her gaven for ko af formand Peter Svendsen. Koen er født i 1992 og var efter M Aerostar. Gns. af 10.6 år: , , Koen var desværre afgået da den skulle hædres. Navn Adresse Mobiltelefon Aflever til avlsrådgiver, inseminør, afkomsinspektør eller fax/mail til din lokale rådgiver eller SDM-DH (fax , mail [email protected])

79 79 Sortbroget kvæg DC Sortbroget Kvæg SDM Dansk Holstein Formand Peder V. Laustsen, Næstformand Søren Knudsen, Palle Koller, Ewald Kristensen, Svend Hestbæk, Henning Fruergaard-Pedersen, Ole Kristensen, Kr. O. Dahlgaard, Peter Stephansen, Peter Jørgensen, Carsten Port, Carsten Hedegaard, Peter Svendsen, Erik Hansen, Anton Hammershøj, Besøg SDM s hjemmeside Har du besøgt SDM s hjemmeside for nylig? Hvis ikke, så har du noget at glæde dig til. Vi kan nu tilbyde en totalt opdateret SDM-hjemmeside på adressen På siden kan du læse om: O SDM s organisation med præsentation af bestyrelsen og medarbejdere O SDM s historie O Højtydende SDM-køer og -besætninger O SDM s toptyre-liste aktuelle avlsværdital O Blå Bog udenlandske tyre opdateres 4 gange årligt O Aktuelle nyheder O Spændende Holstein-links overalt i verden O Arrangementskalender Personlige medlemmer Ophør med mælkeproduktion hvad så? Husk også adresseændringer. Bladet Sortbroget Kvæg tilsendes alle, der får insemineret med SDM-Dansk Holstein. Derudover betales IKKE for SDM-bladet. Ønskes bladet stadig efter eventuel ophør med mælkeproduktion kontakt da din lokale avlsforeningssekretær eller Avlsforeningen for SDM-Dansk Holstein. Alle lokale avlsforeninger har en medlemsliste over interesserede medlemmer, og der er et begrænset medlemskontingent for personlige medlemmer. Avlsforeningen for SDM-Dansk Holstein telefon SDM Dansk Holstein Kontorets adresse: Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax [email protected] Homepage: SDM-medarbejdere Landskonsulent Keld Christensen (Privat tlf Bil ) Konsulent Mette Bech (Bil ) Sekretær Lone Frilund Vitved Dansk Kvægs medarbejdere beskæftiget ved kåring og døtregruppebedømmelse Afkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Torben Andersen (Mobil )

80 MAGASINPOST Id-nr Returadresse/afsender Postbox Århus V Landmand Jens: På HG Danmark's vegne ønsker jeg alle en glædelig Jul og et godt Nytår! Delta Canvas RF Sparta RF * Celsius * F Wayne * Cleitus S-indeks 134 Y-indeks 147 P-indeks 150 NVO nov 2005 Tyrfar til begge farver verdenover! Delta Vera 3 (Canvas) Dina 48 (Martin) veje til rentabilitet 5HG Danmark Arie Rombouts Tlf Fax [email protected] Region nord: Tlf Region syd: Tlf (Stefan Rosing) HG er en afdeling af CRV Holding BV Loe Martin Addison * Celsius * Jabot * Sunny Boy S-indeks 130 Y-indeks 141 P-indeks 145 NVO nov 2005 Når det gælder sund økonomisk fornuft! Spørg efter HG ungtyre! 1 Holdbarhed 2 Sundhed & Frugtbarhed 3 Ydelse 4 Eksteriør 5 Sikkerhed