SORTBROGET kvæg. N r. 2 m a j Avlsforeningen og landskonsulentens arbejde. SIDE 8 Interbull maj 2003

Transkript

1 N r. 2 m a j SORTBROGET kvæg A V L S F O R E N I N G E N F O R S D M - D A N S K H O L S T E I N I D A N M A R K SIDE 4 Avlsforeningen og landskonsulentens arbejde SIDE 8 Interbull maj 2003 SIDE 15 SIDE 18 SIDE 32 AVLSstafeten Racens tyre Skal vi virkelig malke tre gange om dagen? S D M D A N S K H O L S T E I N

2 2 Sortbroget kvæg Hal Q er fremragende rammer til Landsskuet for SDM - Dansk Holstein. Foto: Olav Vibild Landsskuet i Herning juni Torsdag den 26. juni Udstilling af afkomsgrupper. SDM-show med bedømmelse og udpegning af Landsskuet bedste dyr. Auktion. Fredag den 27. juni Udstilling af og konkurrence mellem afkomsgrupper. Bedømmelse af kofamilier og besætningsgrupper. Udstillerfest. Lørdag den 28. juni Mønstringskonkurrence. Udpegning af Landsskuets Smukkeste Malkeko. Ærespræmieuddeling. SDM-AKTIVITETER: Alle dage SDM-udstilling i Hal Q med afkoms grupper, faglige stande, kaffebar m.m. ANDRE SPÆNDENDE AKTIVITETER Landets bedste heste, geder, får og kød - kvæg. Mange maskiner. Landsskuet har også åbent om aftenen. Dyrskuedress Bestilling af SDM-dyrskuedress hos: KOFA Erhverv Tlf: Bestillingsskema kan rekvire res hos SDM Dansk Holstein, tlf SDM s bedste dyr Aktuelle afkomsgrupper Mønstringskonkurrence og meget andet for hele familien

3 3 Sortbroget kvæg DC Sor tbroget Kvæg Udgiver: SDM Dansk Holstein, Udkærs vej 15, Skejby, 8200 Århus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Frode Thule Jensen (formand) Carsten Hedegaard Landskonsulent Keld Christensen Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Sommervej 9, 8210 Århus V Tryk og teknisk redaktion: Kannike Graphic A/S, Sommervej 9, 8210 Århus V. Tlf Fax Indhold: Avlsforeningen og landskonsulentens arbejde ºº4 Interbull maj ºº8 AVLSstafetten º15 Racens Indhold: tyre º18 Bedre SDM-Vintermøderne avlsværdital for frugtbarhed.... ºº4 Fysiologiske og holdbarhed funktions º24 ººprøver º12 Nordisk VAR Calano eksteriørvurdering kan det. hele º29 Skal ºº vi næsten virkelig malke... tre.. gange º16 Racens om dagen? Toptyre º20. º32 Oplevelser Test dags fra modeller Californien. og º35 Koen ººpersistens. i»centrum« º26. º39 Quebec Den canadiske Spring Show test..... dags º42 ººmodel: Hvad har vi lært? Malketid º27 er penge Ny teknik Danske til registrering tyre populære º44 Agro ººi England Nord º30. º45 Schau Intensiv der Besten avl medfører øget..... º48 slægtskab º35 Dansire International º50 Holland º42 KORT Agromek nyt º45. º52 LANDET Det skete rundt º48. º55 UNGDOMSforeningerne Kort Nyt º50. º60 Nyt fra ungdoms- ººforeningerne º56 Landet Rundt º57 Tema º63 Forsiden: I smukke omgivelser på Hoff - manns gave, Hasmark, trives denne V Curtis-datter. (Foto Elly Geverink) Avlsarbejdet med SDM Dansk Holstein bærer frugt Intensivt avlsarbejde gennem et halvt århundrede har virkeligt sat sit aftryk på verdenskortet, idet vi har formået at importere de gener, der var nødvendige for den fortsatte udvikling. Arbejdet med SDM Dansk Holstein har været målrettet gennem et stærkt politisk sammenhold omkring vore lokale avlsforeninger. Vores netværk med lokale rådgivere har fungeret godt og har dermed skabt interesse og resultater ude hos de enkelte kvægbrugere. At det kan være svært at følge med i alt, hvad der sker inden for en race som SDM Dansk Holstein, er forståeligt, og derfor er det også vigtigt, at man ved, hvor informationerne kan søges, og hvad rådgiveren hedder. SDM Dansk Holstein hører til verdens-eliten, og det forpligter. Vi kan høste nu, og det gør vi ved at vise vort sortbrogede kvæg frem. Her er dyrskuerne et af de vigtige steder, og selv om Salmonella Dublin spærrer for enkelte udstillere, så venter vi os alligevel meget af sommerens dyrskuer. Kvægavlsforeningen Dansire og SDM Dansk Holstein vil i fællesskab sørge for udstillingen på Landsskuet i Hal Q, vi håber vi vil få alles bevågenhed. Der arbejdes intenst med at finde de bedste afkomsgrupper efter danske tyre. Der bliver lavet en fælles stand mellem Kvægavlsforeningen Dansire og SDM Dansk Holstein, og i samme stand vil Dansire International A/S og Bovi-Denmark også være at finde. De udenlandske kvægavlsforeninger, som har vist interesse for Landsskuet, vil også befinde sig i Hal Q. Som noget nyt vil der torsdag aften på Landsskuet blive afholdt en auktion over enkelte kalve og køer i lighed med det, vi kender fra Agromek. Vi håber, at rigtig mange vil finde vej til Hal Q på Landsskuet og vi glæder os meget til en snak omkring avlsarbejdet. På eksportmarkederne går det rigtigt godt. Dansire International A/S sælger SDM Dansk Holsteinsæd som aldrig før. Avlsforeningen for SDM Dansk Holstein har gennem Landskonsulent Keld Christensen oparbejdet en meget stor kontakt til udenlandske kvægavlsforeninger med salg af dansk genetik, et arbejde Keld Christensen sammen med flere kolleger var begyndt på inden sammenlægningen af kvægavlsforeningerne. Bovi-Denmark har ikke helt kunnet holde den positive tendens, som vi så i 2002, men til gengæld er der p.t. mange forespørgsler fra lande, som ønsker at købe SDM-kvier. BSE i Danmark er delvis skyld i denne tøven. Men vi har en stærk tiltro til, at der kommer nogle sikre ordrer ud af interessen. Det er ikke blot gennem eksporten af sæd, embryoner og kvier, at vi høster ros og anerkendelser. Hjemme i staldene hos vore kvægbrugere hører vi også positive tilkendegivelser. Det er imponerende resultater som skabes gennem et meget højt pasningsniveau. Kvoten bliver udnyttet godt og vel, og mange millioner kroner må betales tilbage p.g.a. overskridelser. Vedrørende kvoten kunne det være på tide, at Dansk Kvæg får meldt ud, hvilken strategi man vil anvende fremover til at omfordele kvoten efter. At drive en malkebesætning kræver langsigtede signaler! At vi fik dannet et 2-strenget system med én avlsforening og én kvægavlsforening viser sig at være rigtigt. Opgaverne overfor næsten 6000 medlemmer er mange, det er vigtigt at vore 13 lokale avlsfor - eninger er synlige i det lokale arbejde. Begge strenge er jo forenet i SDM Dansk Holsteins Avlsforum, hvor alt kan drøftes, og hvor store avlspolitiske ændringer/beslutninger skal vedtages. Efter en forhåbentlig god høst ser vi frem til Årsmødet i Brædstrup 26. september Vi håber, rigtig mange vil deltage i vores årsmøde. Peder V. Laustsen

4 4 Sortbroget kvæg Avlsforeningens og landskonsulentens arbejde Af landskonsulent Keld Christensen Avlsforeningen SDM-Dansk Holstein er racens øverste myndighed i avlsmål og politik og skal fremme interessen for racen. Landskonsulenten er Avlsforeningen SDM-Dansk Holsteins sekretær, stambogsfører, markedsfører af nye tiltag for Dansk Holstein herhjemme og i udland. Foruden at lede sekretariatet udarbejder landskonsulenten oplæg til bestyrelse og avlsforum om avlsmål og indekser samt er ansvarlig for Dansk Holsteins udstillingsaktiviteter. Derudover er der en aktiv del i markedsføringen af Dansk Holstein over for de 13 lokale avlsforeningers medlemmer samt udenlandske kunder, herunder også salg af avlsdyr og embryoner til udenlandske kunder. Avlsforeningens rolle er at fremme interessen hos avlerne af SDM-Dansk Holstein, herunder at tage bestik af fremtiden og fast lægge racens overordnede avls mål og -politik. Herunder gælder at SDM-Dansk Holstein er racens øverste organ med hensyn til beslutning af avlsmålet, prioriteringen af avls - indekserne samt er avlernes og brugernes repræsentant overfor faglige spørgs mål vedrørende udvikling, gennemførelse og beregningen af avls opgaver indenfor Dansk Kvæg. Ovenstående er et uddrag af formålsparagraffen, og det fremgår heraf, at det er de over - ordnede faglige og politiske spørgsmål, som er Avlsforeningen SDM-Dansk Holsteins opgave i det hjemlige avlsarbejde. Specifikke spørgsmål omkring indkøbspolitik, tyrevalg og sæd - køb og -salg ligger i Kvæg avls - foreningen Dan sires regi, men det er klart udtrykt, at der skal være en positiv og fremadrettet dialog mellem de to avlsorganisationer for SDM-Dansk Hol - stein. Skabe interesse For at fremme interessen hos avlerne og brugerne giver både avlsforeningen og kvægavlsforeningen informative og»opmuntrende«informationer i med lemsblade, ved medlems - mø der og staldbesøg. I forbindelse med døtregruppebedømmelse, kå rings- og rådgivningsbesøg kan kvægavlsforeningens rådgivere, der for de flestes ved - kommende er tilknyttet de lokale avlsforeninger som sekretærer, udøve den interesse ska - bende aktivitet»fra staldgangen«hvorimod avlsforeningen mere gennem artikler og medlemsmøder kan give informa - tioner. SDM-landskonsulenten er sam - men med og efter drøftelse i bestyrelsen ansvarlig for den dag- Avlsforeningen er ansvarlig for retningslinier ved kåringsarbejdet og gennemførelse af udstillingsaktiviteterne

5

6 6 Sortbroget kvæg lige ledelse vedrørende oplæg omkring avlsmål og avlsindekser samt hovedansvarlig for gennemførelse af kåringsarbejdet for SDM-Dansk Holstein. Medlems plejen sker i tæt samarbejde med de 13 lokale avlsforeninger og gennem»sortbroget Kvæg«, hvor udsendelsen planlægges med henblik på publicering af de nyeste Interbull-tal på udenlandske tyre. I det internationale arbejde repræsenterer landskonsulenten SDM-Dansk Holstein i de internationale organisationer, og den udenlandske markedsfø - ring kan ske i disse organisationer eller gennem samarbejdet med udenlandske kunder omkring afsætningen af avlsdyr og embryoner. Information om de udenlandske tyre har altid ligget i Avlsforeningens arbejdsområde, og kvæg avls foreningerne har selvstændigt besluttet køb af sæd. Denne fordeling af arbejdsopgaverne omkring de udenlandske tyre vil fortsætte, og 2 gange årligt vil vi udgive den»blå bog«med de udenlandske avlsværdital, og de 2 øvrige beregninger vil blive offentliggjort på hjemmesiden. I en række forhold vil vi fra Avlsforeningen SDM-Dansk Hol stein være tilstede med yder ligere et par øjne og øren og give vores meninger til kende hvor der måtte være behov for dette. Vi vil som den selv - SDM-Dansk Holstein vil informere om udenlandske tyre. Her en datter efter engelske C Courier, som sammen med andre tyre indgår i et kommende projekt i Danmark med afprøvning af kønssorteret sæd stændige organisa tion være den frie partner til rådighed for dis - kussion af et eller flere emner vedrørende Hol stein-avlen. Er vi udadvendte? Over for udlandet har vi fra SDM-Dansk Holstein dyrket et tættere samarbejde og samspil til søsterorganisationerne i især Sverige og Norge, og vi håber vi kan bistå interesserede Hol - stein-avlere i Fin land i at få en avls/interesseforening på benene. I Sverige har vi sammen med avlsrådgiverne haft Per Key Kristiansen på flere møder, så den svenske kåring kan forbedres til de nordiske beregninger, der snarest munder ud i fælles avlsværdital. Finske afkomsinspektører har også væ - ret på besøg i Danmark for at lære om kå ringsarbejdet. Markedsføringsmæssigt har Avls foreningen SDM-Dansk Hol stein nu også mulighed for at være formidler ved salg af avlsdyr og embryoner til udenlandske interesserede, for øjeblikket hovedsageligt tyske og franske kvægavlsforeninger. Dette samarbejde med de uden - landske kunder begrundes fra deres side først og fremmest i vores direkte og indgående kendskab til køer og gode ko - familier i Danmark. Avlsforeningens opgaver er så - ledes mangeartede og forhå - bent lig alle til gavn for danske SDM-avlere og -brugere på den ene eller anden måde. n

7

8 8 Sortbroget kvæg Interbull maj 2003 Af landskonsulent Keld Christensen Fire gange årligt får vi forventningerne skruet godt op til Interbull-tallenes fremkomst, ligesom vi gør det otte gange årligt med danske tyre. Der er indimellem langt mellem de store fornøjelser, og vi må nøjes med mere»jævne«resultater. Sidste beregninger for både Danmark og Interbull har været noget mere positive og opløftende. Af oversigten fremgår, at der er flere nye tyre i toppen efter Lukas og D Novalis, og flere er allerede tilgængelige for danske besætningsejere. Kig på tyrene og deres avlsværdital, vælg nogle stykker og forhør om sæden hos Dan - sire eller de udenlandske firmaer. Toppen er blevet fornyet, og der er rigtig gode Y-indekser og selvfølgelig S-indekser. Samtidig har de fleste rigtig godt eksteriør, undtagelserne kan I selv finde, ligesom CVM status er anført for de tyre, der i skrivende stund er os bekendte. Kig på vores hjemmeside for at se en længere række af tyre rangeret både på Y- og S-indeks såvel som efter land. Sidstnævnte betyder, at det er lettere at få overblik over tyrene fra f.eks. Sverige eller andre lande. Avlsmæssigt niveau for ydelse Den avlsmæssige udvikling sammenlignes for de tyre, der er født i 1997 eller senere, og her ligger vi for Y-indeks rigtig godt placeret med et gennemsnitligt Y-indeks på 101,1. Et gennemsnit siger dog ikke alt, idet der sagtens i de forskellige lande kan være stor spredning, og det er jo kun de bedste tyre, vi er interesseret i. Men set med danske øjne er det dog dejligt, at de danske tyre er så godt med. Samtidig kan konstateres, at den udvikling med manglende tyre med de høje Y-indekser må ske er ved at være forbi, men det er i hvert fald også en situation, mange andre lande har været i. Ser vi på det totaløkonomiske indeks S-indekset så klarer vi os ganske pænt. Eksteriørmæssigt niveau Status for eksteriørkaraktererne er lidt bedre end ofte tidligere set især er karaktererne for malkeorganer forbedret for en række lande, så her er variationen blevet mindre. For lemmer er der stadig nogen forskel mellem landene, og her må vi være opmærksomme. Danmark og Canada er de to eneste lande med minimum 100 for de tre egenskaber Krop, Lemmer og Malkeorganer. Canada er vel forventelig med de højeste karakterer. Forskellen mellem landene i det avlsmæssige niveau for yver sundhed er meget lille, og det skyldes naturligvis, at der i meget stor udstrækning er brugt de samme tyrefædre i flere lande. Set på S-indekset er der mindre afvigelser, men stadig med Danmark pænt placeret i hele gruppen. Avlsmæssigt niveau for ydelsesegenskaber, Holstein gruppen Land Antal M-indeks F-indeks P-indeks Y-indeks Australien ,6 99,8 99,6 99,9 Canada ,9 96,1 98,3 97,3 Tyskland ,0 97,7 97,6 97,8 Danmark ,3 100,9 101,0 101,1 Spanien 70 99,9 96,5 99,3 98,2 Finland 60 95,2 93,0 95,5 94,6 Frankrig ,7 99,1 101,4 100,7 England ,3 98,8 101,2 100,3 Italien ,6 97,3 101,0 99,6 Holland ,5 101,7 102,7 102,7 New Zealand ,7 99,2 99,6 100,0 Sverige ,9 96,9 100,0 98,9 USA ,8 97,0 100,3 99,0

9 9 Sortbroget kvæg

10 10 Sortbroget kvæg Avlsmæssigt niveau for eksteriøregenskaber Krop Lemmer Malkeorganer Land Antal Gns. Spredning Gns. Spredning Gns. Spredning Australien ,2 4,1 96,6 4,4 100,8 4,4 Canada ,9 5,4 101,2º 4,6 103,4 6,0 Tyskland 1040º 101,3 4,9 99,7 4,4 101,8 5,2 Danmark ,1 4,6 100,0º 4,8 100,5 5,1 Spanien ,5 6,5 99,4 4,8 102,0 5,0 Frankrig ,0 4,7 97,2 3,6 99,2 4,8 England ,1 4,9 97,5 4,3 101,7 4,5 Italien ,2 5,6 98,4 3,9 99,9 5,5 Holland ,7 5,1 98,6 4,1 99,4 5,7 New Zealand 50 98,9 5,3 97,5 3,9 97,5 5,4 Sverige 96 98,4 4,0 99,2 3,7 101,2 4,0 USA 1623º 101,0 5,4 99,7 3,8 102,2 6,0 Efterfølgende skal kort kommenteres enkelte tyre fra forskellige lande. USA Blandt de amerikanske tyre kan konstateres, at R Marshall, der er meget stærkt anvendt, har det højeste S-indeks på 116, og at han denne gang er steget en S-indeksenhed. O Finley, der de seneste måneder er anvendt som tyrefader, er steget en Y- indeksenhed og tre S-indeks - enheder, og samtidig er han rigtig god for Yversundhed (106). T-B Steven er tidligere anvendt stærkt og har fastholdt sine avlsværdital. Fra USA er der på nuværende tidspunkt bestilt sæd af O-Bee Justice med S-indeks 116 og Y-indeks 113, og han er en Ha Manfred El ton. Gennemgående er der man ge tyre, der er steget enkelte indeksenheder. Canada C Champion har mistet en enkelt enhed i både Y- og S-indeks, men han fastholder stadig sin»fløjplads«med S-indeks 112 sammen med O Aerolinesønnen B Freelance. B Free - lance, der er broder til B Good - luck, er allerede til rådighed i Danmark men desværre i meget små mæng der og indtil videre kun til ET. Gennemgående holder de canadiske tyre også deres indekser»til den positive side«, og S Ridler holder med S-indeks 111 (+1) og S Inquirer med S-indeks 108 deres placeringer øverst på den canadiske liste. R Stoneham har taget et dyk på tre Y-indeksenheder og seks S-indeksenheder, men det kan formodes, at der er påbegyndt mange laktationer, der på nuværende tidspunkt ikke Lukas-sønnen Iso Kermit klarer sig godt og anvendes som tyrefader. Her er en datter De Slank Kermit Gerda

11 11 Sortbroget kvæg helt kan leve op til forventningerne. Eksteriør er rigtig godt, så lad os se senere. Tyskland Lukas fastholder suverænt sin fø rerposition med S-indeks 121 og efterfølges også i Tyskland af flere af sine sønner. Næstbedste tyr med S-indeks 119 og bedste Y-indeks 114 er Lancelot fra Osnabrück. Lancelot er tillagt på en E Tonic R Preludeafstamning. Han er sær - deles god over hele linien og demonstrerede dette tydeligt på skuet Osnabrücker Schwarz - bunt tage Ramos er en anden Osnabrückertyr med S-indeks 114 og en række gode egenskaber. Afstamningen er S Rudolf L Ambition B Cleitus. Der er bestilt sæd af begge nye tyre. Rart er det også, at både Manat og Jurmel stiger en enkelt enhed i S-indeks, og at Zecher, Juote og Eminenz fastholder indekserne. Lancelot fra Osnabrück lægger sig tæt op ad faderen Lukas han er på andenpladsen. Her datteren Taube Holland I Holland er Lukas-sønner også med fremme, idet Alta-tyren I Kermit har Y-indeks 110 (+1) og S-indeks 114 (+2) med et godt eksteriør. Derudover er det specielt sønner efter D Novalis, der sammen med nogle Luxemburg- og Zan Royal-søn - ner tegner billedet af nye tyre i Holland. Også her har de fleste tyre fastholdt tidligere indeksniveau. L Bailey er endda steget +1 i både Y- og S-indeks. Frankrig Sønner efter B Mountain har gjort det til et særkende at være med i toppen, hvilket ville være svært i Danmark. Bedst kendt af dem er nok Jesther CV. Det er også bemærkelsesværdigt, at Jocko Besne med mange nye brugstyredøtre er steget +4 i Y- indeks og +5 i S-indeks til 108 i begge avlsværdital. Vi kan glæde os til at se de danske resultater. Merdrignac, der er anvendt en del som tyrefader, fastholder S-indeks 110. England England er forholdsvis ny for vores interesseområde, men der er gode og spændende tyre ud af et anderledes afprøvningsprogram. C Courier, der er en Fatal-søn, holder S-indeks 111, Y-indeks 114 og en Yversundhed på 98. Anvend ham fortsat som tyrefader til dyr med en vis bredde i forparten. O Dreamer, der indgår i Dansires program med kønssorteret sæd sammen med C Courier, har Y- og S-indeks 106 og er en Zebo-søn. A Lucente, der er italiensk født, stater med Y-indeks 111 og S- indeks 113. Også denne B Patron-søn indsættes som tyrefader, så det må antydes at være en flot entre, de engelske tyre gør. Italien Umiddelbart ingen nye tyre men

12 12 Sortbroget kvæg A Lucente er itakiensk af fødsel men har sine flotte resultater i England. Her en fantastisk flot datter en konstatering af, at A Ford og R Capri fastholder deres tal. Oversigten over de italienske tyre viser gode eksteri ør egen - skaber for især krop og malkeorganer hos mange tyre. Sverige Den svenske liste er også gennemgået. Her konstateres nogle ganske fornuftige ydelser, overvejende særdeles gode karakterer for yversundhed og noget varierende tal for ekste ri ør. For øjeblikket vil det desvær re være svært at overbevise danske kvæg brugere om at anvende de svenske tyre i større udstræk - ning, fordi eksteriøret kniber set med danske øjne. Kig på Internettet Alle lister over top Y- og S- indekser og de forskellige lister over lande kan ses på De lineære grafer vil også være tilgængelig her, og er der medlemmer, der ikke har adgang til Internettet, kan Avlsforeningen eller Dansire kontaktes for en papirudgave. Der udarbejdes kun to gange årligt en samlet oversigt i form af»den Blå Bog«. Ensartet tyrefaderanvendelse Alle lande bruger om ikke helt de samme tyrefædre så dog langt hen ad vejen. De enkelte lande bruger naturligvis en vis udstrækning af egne tyre, men det er ofte samme afstamning i flere lande. Således må vi se i øjnene, at Lukas-sønnerne vil blive anvendt i mange lande, og derfor er der naturlige forklaringer på, at udviklingen langt hen ad vejen er ens. Det kan na - turligvis kun mane til eftertanke, således at vi anvender et bredt udvalg af tyrefædre for at variere afstamningerne på de kommende brugstyre (og tyremødre). Vi skal acceptere nogle småfejl hos tyrefædrene, ellers bliver det hele meget ens. Variationen er nødvendig for fortsat fremgang og minimale ind - avlsproblemer. SDM har mulighederne, og selvfølgelig tør alle tage de chancer, der skal til for at være med i førerflokken. n

13 13 Sortbroget kvæg Top S-indeks Interbull 05/2003, uddrag rangeret for S-indeks Land Navn CVMFar navn M- F- P- Y- Ændr Sh Yver- Krop Lem- Malke- S- Ændr ind. ind. ind. ind. Y sundh. mer org. ind. Deu Lukas TV R Leadman Deu Lancelot TV Lukas Ny Nld Morgenster Chuck CV D Novalis Ny Nld Isidorus Rosello Lukas Ny Nld Bennet Caliber TV D Novalis Ny USA O-Bee Manfred Justice-ET TV HA Manfred USA R Marshall TV L Mandel Nld H Apollo CV Ulk Wayne Ita Vanzetti Valentein Raul ET C M Val Ny Gbr Moet Lookout ET TV Lord Lily Nld Genus Delta Costijn Lord Lily Nld Isidorus Kermit TV Lukas Nld Profit Nicolai CV D Novalis Nld _*TL TV D Novalis Ny Deu Jurmel TV Ked Juror Deu Lucius TV Lukas Ny Deu Ramos TV S Rudolf USA Emerald-Acr-SA T-Dawson-ET TV P Demand Ita Aquila Patron Lucente ET TV B Patron Deu Emil CV Esquimau Nld Holim Canon D Novalis Ny Deu Manat TV L Mandel Nld De Rith Chassee D Novalis Ny Deu Jurassic TV Ked Juror Fra Lhardys L Mandel Deu Marino TV L Mandel Fra Esquin TV Esquimau Deu Derrick D Design USA O Finley TV S Formatio Nld D Novalis TV C Target Nld Julos B Mountain Dnk V Council CV Lord Lily Dnk V Curtis TV East Cash Nld De Crob Dynasty CV Lucky Leo Ny USA V Ozzie CV Lord Lily Nld Janson Lord Lily Nld L Abrian CV E Labelle Nld Patros*TL B Patron Ny Nld G Simon CV D Jabot USA Hartline Mandel Newman-ET L Mandel Dnk V Dahl TV Lord Lily Nld L Bailey TV Lord Lily USA Blok-Bros Louis-ET L Mandel Can Braedale Freelance O Aeroline Ny Deu Zecher TV Z Zebo Nld Skalsumer Saladin D Novalis Ny Che Conant Acres Merv L Mandel Dnk V Erik TV Luxemburg Ny Deu Radium S Rudolf Deu Rumpel S Rudolf Can C Champion TV S Rudolf Deu Riverland TV S Rudolf USA Rossdale Rudy Antonio-ET S Rudolf Deu Juote TV Ked Juror Dnk V Bojer TV Ked Juror Ita C P Mtoto TV R Prelude Nld Newhouse Spiceman CV Zan Royal Gbr C Courier TV Fatal Can Coopon-I Decade Fatal Nld Glory Box CV E Labelle Nld Ganvo Aduard CV E Labelle Fra Janze Moun TV B Mountain USA O-Bee Manfred Justin-ET TV HA Manfred Nld Welsink Jabot TL TV D Jabot

14 Kauffman Best 128 Photo by: Billy Heath Sandy Ridge Best 1556 Photo by: Frank Robinson Kuechelle Best 713 Photo by: John Erbsen Sandy Ridge Best 1527 Photo by: Frank Robinson WORLD WIDE SIRES, LTD. m 5545 Avenida de los Robles Visalia, CA U.S.A. Tel: Fax: Product of the U.S.A.

15 15 Sortbroget kvæg AVLSstafetten Interwiev med Jakob Nordby Kjeldsen, Grenå, ung landmand under uddannelse Avlsstafetten blev sidste gang afleveret til Jakob Nordby Kjeldsen, der er en ung landmand på 21 år under uddannelse. Jakob har lyst til en tilværelse som selvstændig landmand, og han har lyst til avl og de oplevelser det kan medgive. Han er allerede ejer af et par tyremødre, og han har også oplevet ægtransplantationer uden befrugtede embryoner, så han svæver ikke på den lyserøde sky. Jakob præsenterer hele besætningen Stafetten sidste gang, Chr. Ladefoged, bemærkede, at hvis han igen skulle i gang med nogle tyremødre, så ville han købe et par kvier på en af SDMs auktioner og så arbejde med dem sideløbende med sine egne muligheder. Derfor blev stafetten sendt videre til Jakob Nordby Kjeldsen, der netop er blevet bemærket på et par auktioner. Først fortæl om hvad du laver for øjeblikket Som 21-årig er der naturligvis god gang i landmandsuddannelsen, og for øjeblikket er det modul 2 som faglært landmand på Vejlby Landbrugsskole. Modul 3 kommer senere om vel et par år så forberedelserne til tiden som landmand er i orden. Hvad er din baggrund, hvor stammer interessen for køer vel specielt SDM-Dansk Holstein fra? Jeg har derhjemme ved Grenå altid interesseret mig for køerne, mine forældre havde 40 kø - er, og ret tidligt fik jeg lov at lave forslagene til insemineringstyre. Det gjorde jeg faktisk i 3-4 år og fik på den måde også smag på avlsarbejdet ved egen øvelse. Min landmandsuddannelse startede med modul 1A og 1B på Kalø Landbrugsskole, og mellem de 2 moduler var jeg medhjælper hos Viggo Mikkelsen, Hyllested ved Ebeltoft, og også her var der avlsinteresse at udveksle. Efter modul 1B har jeg passet køerne hos Jes Kruse, Enslev, Grenå, og da Jes tidligere var i Kvægavlsforeningens bestyrelse og var formand for den lokale avlsforening og Gl. Estrup dyrskuet er det også naturligt, at vi snakkede om avlen. Når jeg er færdig med modul 2, skal jeg tilbage til Jes Kruse. (Fortsættes)

16 16 Sortbroget kvæg AVLSstafetten Hvor hurtigt får du dine ønsker om en besætning med 175 køer opfyldt, for det er vel snart det, der er nødvendigt for at»følge strømmen«? Jeg skal ikke have 175 køer, ikke i første omgang, derimod et antal, som jeg selv kan passe, må - ske med en enkelt ung medhjælper og så maskinstation, så de dyreste indkøbs- og vedligeholdelsesomkostninger kan spa - res. Det bliver nok omkring køer, som så måske udvides hen ad vejen. Jeg synes udviklingen løber meget stærkt, og her må vi så prøve hver især at finde vores niveau for besætningsstørrelse og jordareal. Jeg tror også på, at der er plads til Jakob præsenterer sine indkøb. den bedriftsstørrelse, selvfølgelig med tilpasninger. Hvordan kunne du godt tænke dig de næste års kvægbrug skulle se ud? At der er harmoni i bedriften, at vi er nogle, der får lov at være med med knap så mange køer, og at det bliver muligt at få lidt medhjælp også i»min«bedriftsstørrelse og type. Har vi de rigtige udviklingstendenser i kvægbruget? Ja, eller måske kunne jeg sige både-og. Når jeg i første omgang siger ja, er det fordi landbrugene bliver moderniserede i en takt og grad, som ikke mange andre lande kan gøre tilsvarende. Og det er flot og dygtigt. Både-og, det er så fordi jeg måske synes udviklingen mod de store»fabrikker«ikke gør tilværelsen lettere for landbruget, da medborgernes og naboernes holdninger ind imellem kan være barske mod os. Jeg er ikke imod disse bedrifter, men der skal være harmoni i hele samfundet. Vi har også over de senere år set og mærket dig sætte nogle meldinger ind på auktioner hvorfor starte på den måde? Jeg vil gerne arbejde med avl, og så tror jeg det er en god måde at få startet på. Jeg ved, at I har haft en del kalve at sortere iblandt ved disse auktioner på Agromek og Agro Nord, og derfor er stamtavle, kofamilie og mødrenes præstationer jo godkendt. Og jeg er så så heldig, at fædrene til de 2 kalve jeg har købt, har fastholdt deres indekser, så skuffelserne ikke kom for tidligt. Hvad så med avlsarbejdet har du fulgt det på tæt hold, når du sådan har indkøbt på Agromek- og Agro Nord-auktionerne? Jeg følger da løbende med i tyrene både fra ind- og udland. Når jeg nu selv har været ude at købe, har jeg prøvet at holde mig til nogle tyre med relativ

17 17 Sortbroget kvæg Næste stafet er Holdstafet af ungdomsforeningernes vindere af mønstringen på Landsskuet 2002 og 2003 høj sikkerhed. Og så vidt som det er muligt, også følge så godt med som muligt i, hvad der står af gode køer hos forskellige opdrættere. Hvilke resultater har du opnået indtil nu med dine indkøb? Ja, nu købte jeg jo 2 kalve fra Jens Oluf Madsen på hans gode kofamilier med flere positive tyre. Marshall en (Marshall T Funkis Lexus) er vokset godt, og jeg er glad for den. Den skal beskyttes lidt på hasevinkel, og derfor valgte vi S Sinatra, dog uden befrugtede embryoner. Næste ægtransplantation blev så med franske Merdrignac, og det gav 6 brugelige embryoner og 5 drægtigheder. Kvien er selv drægtig også efter ægtransplantationen, men ellers havde jeg tænkt på Zecher til hende grundet gode ben, gode procenter og sundhed. Der er en kontrakt til Dansire. Nu skal vi have fundet nogle portioner sæd, som du skal begrunde anvendelsen af til nogle af dine dyr. Hvilke tyre og hvorfor? Den anden kvie er TB Stevenkvien på den gode Gibbon. Her er der allerede en udenlandsk kontrakt såvel som to til Dan - sire. Det er en stor og flot kvie uden nogle anmærkninger. Da hun har haft to brunster, skal vi Man har da lov at være glad for en god start med gode avlsdyr snarest i gang med ægtransplantation. Mit bud på en tyrefader kunne være C Courier, god krop, lidt lav fedtprocent og yversundhed, men her er TB Steven god. En anden tyr kunne også være HMT Kimmer, hvis den franske kvægavlsfor ening ellers vil bruge ham. Men hun skal nok skylles 2 gange. Stafetten skal afleveres, når vi er nået rundt om dine synspunkter. Hvem skal have næste tur? Ja, jeg synes det er et godt ini - tiativ med ungdomsforeningerne, og især det sidste tiltag med børn i alderen fra 7-8 år. Jeg har selv enkelte gange deltaget i ungdomsforeningernes arrangementer, ligesom jeg selvfølgelig også kommer til avlsforeningens møder. Næste stafet kunne være en holdstafet af de ungdomsrepræsentanter, der vandt mønstringen på Landsskuet og var på tur til England samt de eventuelt nye vindere. Lad os høre om deres oplevelser næste gang efter skuerne. n

18 18 Sortbroget kvæg Racens tyre Af afkomsinspektør Jørgen Knudsen, Dansk Kvæg Der er denne gang hele 19 nye tyre. De er fordelt på flere forskellige fædre, men Lord Lily er stadig dominerende med 6 sønner, Lukas med 5 og som noget nyt er der 3 Luxemburg-sønner. Der er flere meget spændende nye tyre, flere har dog endnu lav sikkerhed, men lovende ser det ud. De med spænding ventede Lukassønner er nu på banen, der er dog ikke kommet den helt unikke stjerne, men der er flere gode på vej. Avlsværditallene fra Lukas-søn - nerne regnes med i Lukas s egne tal, og det betyder en øget sikkerhed og mere sikre avlsvær - dital også på Lukas selv. Det kniber noget med ydelsen, men det kommer vel ikke som den helt store overraskelse. Han holder dog stadig en høj ydelse og et godt eksteriør. Døtrene er også gode med hensyn til sundhed og kælvningsevne. I frugtbarhed er han endog steget med 10 enheder til 103. Der er æn - dret i metoden til beregning af frugtbarhed, så det har nok haft speciel stor betydning for en tyr som Lukas, der er brugt meget begrænset. Der er kun en egenskab, hvor han er under 100. Det må siges at være meget godt. Temperamentet på Lukas er kun 91, og afprøvningen af hans sønner har ikke gjort det bedre. I Tyskland er Lukas-sønnerne også begyndt at kælve, billedet er det samme dernede, han falder i ydelse, men holder tilfulde i de øvrige egenskaber. V Erik (Luxemburg x S-B Mascot) S-indeks 112, Y-indeks 104, P-indeks 106, (85% sh.) Det er anden gang, der er beregnet indeks på V Erik. Siden sidste beregning er han steget 4 enheder i S-indeks. Tyrens suverænt stærkeste side er yversundhed med indeks 112. En stigning på 5 enheder, hvilket sikkert skyldes, at hans afstamning ikke tæller så meget mere. Luxemburg er god mht. yversundhed, mens S-B Mascot kun har 92 for denne egenskab. Døt - rene er kun middelstore, med god bredde, men ikke særlig malkeprægede. Lemmerne er rette med god klov hældning. Malkeorganerne er særdeles gode med god for yver tilhæftning og meget god yverdybde. Patterne er noget lange og tynde. Tyren er ikke på brugsplanen endnu, hvilket skyldes problemer med sæd produktionen, men der er håb om, at det bliver bedre. Tyren er tillagt af Tir-An og ud af afstamning fra Holger P. Olesen. V Dombi (H Tornedo x Dom binator) S-indeks 108, Y-indeks 109, P- indeks 109, (85% sh.) Døtrene efter V Dombi er godt middelstore, med god dybde og meget malkeprægede. Tyrens svage side for eksteriør er et smalt og meget opsvajet kryds. Lemmerne er lidt tætstillede med fyldte haser og noget grov knoglebygning. Klov hæld nin - gen er derimod god. Malkeorganerne er gode, med god tilhæftning og en optimal patteplacering til robotmalkning. Tyren er positiv i både fedt- og proteinprocent. Svageste punkt er hunlig frugtbarhed med kun 93. Malketid og temperament er lidt under middel, nemlig 98. Opdrætter er Jens Pedersen, Kokholm, og V Dom bi er ud ad den stærke Leadman-familie. T Rekord (T Eberhard x E Celsium) S-indeks 108, Y-indeks 107, P-indeks 110, (81% sh.) Første brugstyr efter T Eberhard. Døtrene er godt middel - store, til den brede side. men noget vigende i overlinien. Lemmerne er gennemsnitlige. Malkeorganerne er veltilhæftede, med lidt store patter men særdeles god patteplacering. Alfred Haugård Hansen har lagt tyren til ud af en afstamning fra Søren Ernst Madsen med flere positive sønner i Sverige.

19 19 Sortbroget kvæg RGK Bech (Luxemburg x B Mountain) S-indeks 108, Y-indeks 104, P- indeks 106, (86% sh.) Døtrene efter RGK Bech er store med middel dybde og bredde. Lemmerne er lidt rette, men parallelle og med særdeles god klovhældning. Malkeorganerne er godt tilhæftede med lidt svagt yverbånd og tætsiddende patter. RGK Bech er negativ i fedt- og proteinprocent og har et meget lavt fødselsindeks. Tyren bør ikke benyttes til kvier. RGK Bechs moder, nr er stadig i fin form på Ju stenborg. V Excel (Lukas x M Aero - star) S-indeks 109, Y-in - deks 103, P-indeks 100, (83% sh.) V Excel er den Lukas-søn, som har den højeste sikkerhed. Der er bedømt 38 døtre. Tyren avler gennemsnitlig størrelse og dybde, men krydsretningen er ekstremt opsvajet. Det giver en samlet kropskarakter på 98. Lemmerne er velstillede, lidt til den grove side, men med god klovhældning. Foryvertilhæftningen er særdeles god, god bag yverhøjde, godt yverbånd og særdeles god yverdybde. Desværre har V Excel arvet temperament fra både far og morfar og er med 88 for temperament ikke det mest spæn dende bekendskab. V Excel er tillagt hos Niermann i Osna brück. V Excel datteren 2068 fra I/S Højager tog fløjen i gruppen på Agro Nord. Blandt de tyre, der ikke har så høj sikkerhed endnu, er de mest interessante: V Eaton (Gibbon x Belt) S-indek 112, Y-indeks 108, P-indeks 106, (73% sh.) Der er kun bedømt 21 døtre efter V Eaton, så sikkerheden er relativ lav. V Eaton avler store dybe og brede køer med bredt kryds. Lemmerne er noget under middel, med grove og fyldte haser. Malkeorganerne er godt tilhæftede med god yverdybde. Patterne er små og lidt tynde. V Eaton avler særdeles gode fedtog proteinprocenter og er med 110 en af de bedste tyre mht. yversundhed. Tir-An har solgt tyren til Viking Gene tics. V Ersgard (Lukas x S-B Mascot) S-indeks 109, Y-indeks 109, P-indeks 110, (83% sh.) Sikkerhed på ydelse er relativ høj, men der er kun bedømt 17 døtre efter V Ersgard, så sikkerheden på eksteriør er stadigvæk relativ lav. Døtrene er middel af krop, lemmer og malkeorganer. Forbedrer han sig lidt i eksteriørtallene kan han blive en interessant tyr. Tyrens moder er Tirsvad Mascot Jeanette. T Sergent (Lukas x S-B Mascot) S-indeks 108, Y-indeks 113, P-indeks 111, (76% sh.) Der er kun bedømt 19 døtre efter T Sergent, så sikkerheden er relativ lav. Døtrene er middel - store med god dybde, særdeles

20

21 21 Sortbroget kvæg god overlinie og lidt opsvajet kryds. Lemmerne er lidt krogede med stejl klovhældning. For - yvertilhæftning er kun middel, mens bagyver er tyrens stærke side sammen med et godt yverbånd. Yverne er noget dybe, og det giver kun en samlet yverkarakter på 96. T Sergent er en af de bedste ydelses tyre, men har kun 92 for yversundhed. Moderen er Mascot Sassy fra Tir- An. Ændringer blandt de ældre tyre: V Dahl (Lord Lily x G Slocum) S-indeks 112, Y-indeks 108, P-indeks 107, (90% sh.) V Dahl er steget med 2 til 112 i S-indeks. Han er positiv for både holdbarhed og sundhed og har god kælvningsevne. Opdr.: Kr. O Dahlgård, Snedsted. V Elkjær (Rudolf x R Prelude) S-indeks 110, Y-indeks 103, P-indeks 101, (88% sh.) For tredje gang er der beregnet tal på V Elkjær, og han er steget med 2 til 110 i S-indeks og med 6 til 112 i frugtbarhed og er dermed en af racens bedste. Han er desuden en særdeles god kvietyr. Opdr.: Jes Ove Hansen, Øbe ning. V Curtis (East Cash x B Mountain) S-indeks 112, Y-indeks 113, P-indeks 113, (89% sh.) V Curtis er faldet en enkelt enhed i S-indeks. Det skyldes et V Curtis fastholder sine tal på fortrinlig måde, og døtrene ser rigtig godt ud. Her fra Lars Nissen, Bolding fotograferet i anden laktation fald på 3 til 99 i holdbarhed og 2 til 97 i yversundhed. Han er dermed en af de få høje S-indeks tyre, der har under 100 i holdbarhed. Opdr.: Lars Søndergård, Øls. Importtyre Der er denne gang hele 8 nye importtyre. Samlet set er resultaterne ikke imponerende, men sammenlignet med de danske brugstyre fra samme tid er der ikke den store forskel. Set på ydelse er de lidt bedre end de danske tyre, men i S-indeks er de ikke helt så gode som de danske tyre fra samme tid. Det viser at Interbull-omregningerne for ydelse mellem landene er udmærket. På eksteriør begyndte man med at omregne de udenlandske tal i foråret 2000, så de kommende importtyre skulle gerne være sorteret på et bedre grundlag. Med hensyn til yversundhed er der kommet omregninger det sidste år, så der vil gå nogle år, før der bliver effekt af det. Det vil altid være svært med omregninger for sundhed og reproduktion. Det er meget vig tige egenskaber, men det er ikke mange lande, der har de samme muligheder som Danmark. Flere af tyrene har færre end 20 bedømte døtre, så de kan godt ændre sig noget. Tabellerne over importtyre er delt i to, en med brugstyre og en med ungtyre. (Fortsættes)

22 TYRENES HITLISTE PÅ ENKELTEGENSKABER S-indeks V Curtis V Dahl V Eaton V Erik V Bojer T Officer Fedtprocent V Excel ,46 V Eaton ,40 VAR Calano ,38 VAR Camaro ,36 V Espholm ,32 V Canossa ,31 Yversundhed T Funkis V Erik V Dollar V Eaton RGK Bøg V Bojer Krop Var Varan V Duke V Eaton V Ebert Var Calano Var Doyle Y-indeks V Curtis T Sergent V Ersgard V Enter V Canossa V Dombi Proteinprocent V Eaton ,20 V Carry ,17 V Erik ,16 V Ebert ,14 V Exel ,14 T Officer ,10 Kælvningsevne VAR Calano V Bojer T Klassy Var Doyle V Espholm T Najade Lemmer T Funkis Var Camaro T Najade T Officer Var Egholm Var Varan P-indeks V Curtis T Sergent V Ersgard T Rekord V Enter V Dombi Hunlig frugtbarhed Var Calano Var Elkjær Var Virgil V Duke V Bojer RGK Bech Fødselsindeks Var Elkjær V Eiffel V Curtis Var Virgil T Rekord V Bojer Malkeorganer T Officer Var Virgil Var Calano Var Doyle V Erik T Noomi Malketid V Curtis V County T Officer V Esbert Var Virgil V Carry Temperament T Najade V Carry V Dahl T Rekord V Dollar V Espholm Holdbarhed T Funkis Var Virgil V Bojer T Officer V County V Duke

23 SDM TOPTYRE MAJ 2003 (S-indeks min. 107) Stb. Tyrens S- Y- P- Sh. Hold- Yver- Sundh. Hunlig Kælvn.- Føds. Lem- Malke- Malke- Tempe- Ant.bed. nr. navn indeks indeks indeks % barhed sundh. i øvrigt f.barh. evne indeks Krop mer organer tid rament døtre Far V Curtis (TV East Cash V Dahl (TV Lord Lily Ny V Eaton (TV Gibbon Ny V Erik (TV Luxemburg V Bojer (TV Ked Juror T Officer (CV Lord Lily Var Calano (TV Ked Juror Ny Var Virgil (TL H Stardom T Funkis (TL R Leadman V Carry (TV C Zack Var Doyle (TV Amaretto T Noomi (TV East Cash Var Elkjær S Rudolf Ny V Ersgard Lukas Ny V Enter (TV L Winchest Hmt Kimmer (TV Wel Corky V County (TV East Cash Ny V Espholm (CV Lord Lily Ny V Ebert (TV Lukas Ny V Excel (TV Lukas Var Camaro (TV Dombinator Ny Rgk Bøg (CV Lord Lily Ny T Sergent (TV Lukas Ny V Dombi (TV H Tornedo V Canossa (TV E Labelle Ny T Rekord (TV T Eberhard Ny V Dalgas (CV Lord Lily T Marcus (TV E Labelle Ny Var Egholm Amaretto T Najade (TV Esquimau Ny V Eiffel (TV E Mattie G Ny Rgk Bech (TV Luxemburg Ve Estro (TV Lord Lily V Detektor (TV Lord Lily Ny Var Elvis (TV Luxemburg Var Varan (TV R Leadman Ny V Duke (TV Lord Lily Ny V Dollar (CV Lord Lily V Chrysler (TV Esquimau Ny V Eineman (TV Lukas CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM (* = mulig bærer af arvelig sygdom Sædimporttyre Stb. Tyrens S- Y- P- Sh. Hold- Yver- Sundh. Hunlig Kælvn.- Føds. Lem- Malke- Malke- Tempe- Ant.bed. nr. navn indeks indeks indeks % barhed sundh. i øvrigt f.barh. evne indeks Krop mer organer tid rament døtre Far Ny Bobstar 50 (CV D Jabot E Addison (TV B Mountain Ny G Gabe (CV Emp Elton D L Aaron (TV N Luke Ny D Largo (CV E Labelle Ny P Decision (TV H Bellman Ny R Emerson (BL Emp Elton Raimon (TV H Raider Ny K Top Luke (TV N Luke Ny C Sierra (CV D Jabot Com Lee (TV H Raider R Lantz (CV N Luke D Herald (TV D Jabot Ny R Stoneham (TV Leadership W Convince (CV Emp Elton Ny Ubbo (TV Ugela Bell CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM (* = mulig bærer af arvelig sygdom

24 24 Sortbroget kvæg Bedre avlsværdital for frugtbarhed og holdbarhed Af Gert Pedersen Aamand og Ulrik Sander Nielsen, Dansk Kvæg Tidligere har vi set større æn - dringer end forventet i de enkelte tyres avlsværdital for frugtbarhed og holdbarhed i forbindelse med den rutinemæssige avlsværdivurdering. Både for frugtbarhed og holdbarhed steg tyrene i gennemsnit i avlsværdital, når de fik brugstyredøtre med i avlsværdivurderingen. Dette skyldes, at vi ikke fik adskilt arv og miljø korrekt ved avlsværdivurderingen. Figur 1. Avlsmæssig udvikling for frugtbarhed T Funkis køerne har meget god holdbarhed Holdbarheds - indeks 112. Mon ikke 1197 fra Kr. Sloth kommer til at tælle med i statistikken? Modellerne til beregning af avls værdital for frugtbarhed og holdbarhed er forbedret med virkning fra den 15. april Med de nye modeller bliver arv og miljø bedre adskilt, end det hidtil har været tilfældet. Dette giver mere sikre avlsværdital og dermed bedre mulighed for at opnå genetisk fremgang for holdbarhed og frugtbarhed. Avlsmæssig udvikling og konsekvens for tyrenes avlsværdital De nye beregninger viser, at den genetiske udvikling for frugtbarhed har været mere ugunstig og den genetiske fremgang for holdbarhed mindre positiv hos SDM-DH, end vi hidtil har beregnet. Figur 2. Avlsmæssig udvikling for holdbarhed

25 Holstein Show 2003 Tyskland Udviklingen i indeks for frugtbarhed og holdbarhed hos SDM-DH, RDM og Jersey er vist i figur 1 og 2. Den ugunstige udvikling i frugtbarheden har medført, at tyrenes gennemsnitlige avlsværdital er blevet forringet med ca. 8 enheder i de sidste 10 år. Den genetiske tilbagegang svarer til en stigning i tomperioden på ca. 14 dage hos SDM-DH. For holdbarhed har der næsten ikke væ - ret nogen avlsmæssig udvikling de sidste 10 år. Den nye model har medført ændringer i tyrenes avlsværdital for frugtbarhed. Generelt er der god overensstemmelse mellem de tidligere og de nye indekser for de seneste årgange af tyre. For frugtbarhed er det således de ældre tyre, der er steget, mens der er mindre ændringer for de aktuelle tyre. For holdbarhed er billedet noget anderledes, idet det specielt er brugstyrene, som har ændret sig. Tidligere steg disse tyre meget, når brugstyredøtrene indgik første gang. Med de nye forbedringer undgår vi denne stigning. Brugstyre med mange mal - kende døtre i 1. og 2. laktation falder derfor og nærmer sig i gennemsnit de avlsværdital, de opnåede alene udfra deres ungtyredøtre. Med de gennemførte forbedringer forventer vi, at brugstyrene i fremtiden får mere stabile avlsværdital. n 14./15. juni 2003 i Oldenburg Weser-Ems-Halle 14. juni, :30 MØnstringskonkurrence 19:30 DHV-Genetik 2003 Auktion 21:30 Reception - Samvaer 15. juni, :15 BedØmmelse af elitekøer 13:00 Udpegning Champion :00 Praesentation af afkomsgrupper - nye og kendte tyre Nyheder: fra 5. maj 2003 auktionskataloget DHV-Genetik 2003 og oplysning om afkomsgrupperne Deutscher Holstein Verband e.v. (DHV) Adenauerallee 174 D Bonn Tel.: Fax: [email protected] Deutscher Holstein Verband e.v.

26 26 Sortbroget kvæg Dyrskuedress Kig på listen og brug bestillingsskemaet Alle priser er ekskl. moms Betaling: 8 dage netto kontant Levering: Ab lager Herning Til dyrskuerne er der heldigvis nu bå de tradition for og god grund til, at bå de udstillere og dyr er i fineste form ved præsentation og bedømmelse. På Landsskuet kan alle hente hvide bukser i standen hos KOFA i Hal Q. Vi prøver så vidt muligt at være klar med bukser til alle størrelser. Til fødselsdage for både børn og voksne kan der også i»tøjbutikken«være gode gaveideer at finde i T-shirts, jakker og hatte såvel som slips og tørklæ de. Bestillingsskema se side 27 kan også rekvireres hos KOFA Erhverv eller hos SDM Dansk Holstein på tlf , og bestilling af tøj foretages direkte hos: KOFA Erhverv Museumsgade Herning Tlf Fax

27 Bestillingsskema SDM-Tøj 27 Sortbroget kvæg Dess. Artikel Mulige Størrelse Antal a Dkr. Størrelser Bestilling 510 T-SHIRT, T-Time, hvid i 175 g kvalitet med sidesømme, S-2XL 46,75 der sikrer perfekt pasform og lang levetid. 3XL-4XL 51, HERRESKJORTE, Bosweel, hvid med korte ærmer i ,00 50% bomuld/50% polyester , , HERRESKJORTE, Bosweel, hvid med lange ærmer i ,00 50% bomuld/50% polyester , , DAMESKJORTE, Bosweel, hvid med korte ærmer ,00 og skjult knaplukning i 50% bomuld/50% polyester DAMESKJORTE, Bosweel, hvid med lange ærmer ,00 og skjult knaplukning i 50% bomuld/50% polyester 612 HERRESKJORTE, Roberto, Oxford-vævet, hvid med S-2XL 110,00 korte ærmer i 70% bomuld/30% polyester 3XL-4XL 121, HERRESKJORTE, Roberto, Oxford-vævet, hvid med S-2XL 110,00 lange ærmer i 70% bomuld/30% polyester 3XL-4XL 121, SWEATSHIRT, Game, sort m/rund hals i S-2XL 105,00 45% uld/55% polyester 3XL-4XL 115, FLEECE-JAKKE, Image, sort u/ foer. S-3XL 175,00 Antipilling kvalitet i 100% polyester 0701»NUUK«FLEECE-JAKKE, Rob Roy, sort. S-2XL 491,00 Luksus antipilling kvalitet med vindtæt foer. 3-4XL 540,00 Reflex-bånd ved ærmegab. 5XL+Mål 785, »BOSTON«JAKKE, Rob Roy, sort vind- og XS-2XL 486,00 vandafvisende med aftagelige ærmer. 3XL-4XL 535,00 Reflex-bånd ved ærmepåsætning. 5XL-MÅL 680, HERREBUKS, Kentaur, hvid i jeans-facon ,00 65% polyester/35% bomuld 2601 DAMEBUKS, Kentaur, hvid i jeans-facon med ,00 elastik i bag. 65% polyester/35% bomuld 2603 SDM-SLIPS, Nyt design. Nobelt og eksklusivt i marine- 100,00 blå med diskrete SDM-køer (levering fra medio juni) 1000 SDM-SCORESLIPS med sjove køer. Farverigt design 80,00 Sort SDM-cap med broderi 36,00 Alle priser er ekskl. moms og fragtomk. Skjorter, trøjer og jakker er inkl. SDM-broderi. Navn/gårdnavn kan broderes mod merpris. Navn: Adresse: Postnr. / By: Dato: Telefonnr.:

28 Lukas Tonic M-indeks 101 F-indeks 112 P-indeks 107 Y-indeks 110 Yversundhed 102 Krop 106 Lemmer & Klove 106 Malkeorganer 106 S-indeks 114 (Interbull maj 2003) Alta Danmark Aps Gerrit van den Berg Tel.:

29 29 Sortbroget kvæg Nordisk eksteriørvurdering Af landskonsulent Hans Ekström, Avelsföreningen för Svensk Låglandsboskap Internordisk eksteriørvurdering fungerer efterhånden meget bed - re. Hvis Norden skal blive et internationalt fænomen og slagkraftig i den fremtidige avl med Holstein-racen behøver landene et nært samkvem. Det gælder både den rutinemæssige udveks - ling af genetisk materiale med sæd og embryoner samt avlsværdivurdering af de enkelte dyr. Starten på»nordisk avlsværdivurdering«er derfor et stort fremskridt. Vedrørende det funktionelle eks teriør har vi ikke helt det samme bedømmelsessystem lan dene imellem, men forskellene er trods alt små. Således er f.eks.»patteafstand«ikke helt det samme som det der i Sverige betegnes»patteplacering«. Alligevel er sammenhængen mellem det der bedømmes i de to lande meget god, og generelt set definerer vi altså de fleste egenskaber på næsten samme måde, hvilket er en forudsætning for en god overensstemmelse i avlsværdivurderingen. Interbull beregner høje arvelige sammenhænge i Norden for de fleste eksteriøregenskaber mellem Holstein-populationerne i Danmark, Sverige og Finland. Tabellen viser den genetiske kor - relation (sammenhæng) mellem bedømmelser i Danmark og Sverige, men også Finland kan fremvise tilsvarende sammenhænge. Dette giver gode muligheder for at udnytte avlsværditallene fra det ene land også i de to andre. De viste sammenhænge er tydeligt bedre end de Hans Ekström gennemsnitlige sammenhænge, der er beregnet mellem de fleste andre lande, som deltager i Interbull. De nordiske avlsværdier er således en sikrere grund at stå på for besætnings - ejere i Norden end avlsværdier på baggrund af bedømmelser i mange andre lande. God nordisk samordning En endnu bedre samordning af måden at gennemføre bedømmelserne på kan yderligere forbedre vore muligheder i avlen. Alle muligheder til sådanne forbedringer må naturligvis gøres, så Norden kan blive et konkurrencedygtigt alternativ i den fremtidige avl med Holsteinracen. En vigtig harmonisering af arbejdet med eksteriørbedømmelserne i Norden er sket over de seneste år. De svenske og danske»øvelser«, der finder sted for at harmonisere bedøm - melserne, har også omfattet afkomsbedømmerne. De svenske»øvelser«er over de seneste par år ledet af afkomsinspektør Per Key Kristiansen, og på den måde opbygger vi en»nordisk platform«for bedømmelserne. Nu gennemføres mellem flere lande harmonisering for yderligere forbedringer. Fra svensk side kan vi drage den konklusion, at harmoniseringen bliver stadig bedre efterhånden som vi arbejder mere og mere med den danske bedømmelsesmodel. De svenske bedømmere bliver mere og mere ens i deres bedømmelse af dyrene, og de ligger nu efterhånden på niveau med de danske afkomsinspektører. I Sverige bedømmes knap Holstein-køer årligt svarende til knap en tredjedel af de danske bedømmelser. Hele den sven - ske population er på kø er under ydelseskontrol. Antallet af bedømte dyr i Sverige øges med den øgede interesse hos besætningsejerne, men og-

30 30 Sortbroget kvæg så derved, at de to kvægavlsforeninger Svensk Avel og Skåne - semin bedømmer flere døtre efter ungtyrene. Bedømmelserne gøres i overvejende grad af bedømmere fra husdyrbrugsforeningerne. Efterskrift fra SDM-Dansk Holstein Tak for samarbejdet Vi har gennem mange år haft et tæt samarbejde på mange områder. I et par af de øvrige lande var man tidligt i gang med dyrlægeregistreringerne og vi fulgte fra Danmark efter. Vi har i Danmark haft en meget lang tradition for bedømmelse af kvæg, og den har så smittet af den anden vej. På den måde er Norden i hvert fald nået til nogle»milepæle«, hvor den nordiske profil er velkendt i mange lande rundt i verden. Per Key Kristiansen i funktion ved standardkåringen i Sverige. Resultaterne er blevet gode, når kåringer i Sverige og Danmark sammenlignes. Genetiske eksteriørkorrelationer mellem Sverige og Danmark i Interbull Egenskaber Gns. korrelationer Gns. korrelationer Maj 2002 April 2003 Størrelse 0,95 0,96 Brystbredde 0,82 0,83 Kropsdybde 0,84 0,91 Malkepræg 0,80 0,87 Krydsretning 0,95 0,97 Krydsbredde 0,86 0,90 Hasevinkel 0,96 0,96 Hase stilling 0,95 0,95 Klovhældning 0,89 0,91 Foryvertilhæftning 0,81 0,95 Bagyverhøjde 0,87 0,92 Yverbånd 0,80 0,90 Yverdybde 0,96 0,96 Forpatteafstand 0,90 0,97 Pattelængde - 0,98º - 0,99º Korrelationerne er vist fra 2 forskellige beregninger maj 2002 og april 2003 Med især de svenske kolleger er der gennem Låglandsfor - eningen og Avlsforeningen i Sverige og Danmark skabt meget tætte kontakter. Sv. E. Hildeman og Folmer Lund startede dette tætte samarbejde, og det er siden blevet vedligeholdt af deres efterfølgere Waldemar Andersson, Hans Ekström, Niels Bo og Erik Ørnsbjerg. Det ser nu ud til, at vi bliver to nye til at fortsætte, idet Hans Ekstrøm har fået nyt arbejde hos»nordisk Genbank Husdyr«, og denne organisation skal han bidrage til at bevare og udnytte genetiske resourcer hos de nordiske husdyr. Tak for samarbejdet fra dansk side. Keld Christensen

31 31 Sortbroget kvæg SDM Hærvej byder velkommen SDM DANSK HOLSTEIN ÅRSMØDE september PEJSEGÅRDEN, BRÆDSTRUP Tilmelding: Se næste nummer af Sortbroget kvæg

32 32 Sortbroget kvæg Skal vi virkelig malke tre gange om dagen? Af avlsrådgiver Claus Langdal, Dansire Mange landmænd er i løbet af de sidste par år begyndt at malke tre gange dagligt, og endnu flere går formentlig med overvejelser om at tage skridtet. I det følgende fortæller tre landmænd om deres erfaringer med tre gange malkning, og om hvad du skal tage med ind i dine overvejelser inden du begynder. Der er fordele og ulemper, læs dem og se om nogle af dem kan være anderledes i din besætning. Bjarne Terkelsens bedrift Bjarne Terkelsen har i godt tre år malket tre gange dagligt. Inden opstart var der på bedriften en gennemsnitlig ydelse på 7500 kg mælk, hvor den i dag ligger på 9700 kg mælk. Årsagen til denne store ydelsesfremgang skal findes i mange ting, bl.a. en ny stald, bedre management, men også i den hyppigere malk - ning. Bedriftens produk tions - målsætning er at have et gennemsnitligt celletal på under og samtidig have en ydelse over kg EKM pr. ko. Arbejdsrytme De tre malkninger ligger kl. 6.00, kl og kl Medhjælperen tager morgenmalkningen og hver anden gang eftermiddagsmalkningen. Bjarne tager selv hver anden eftermiddagsmalkning og den sene om aftenen. Desuden er der en afløser, som tager aftenmalkningen efter behov. Det er let at få arbejdskraft til malkningen på hverdagsaftnerne, men det har til tider været lidt svært at få nogle til at malke fredag og lørdag aften. Bjarne understreger vigtigheden af, at der er to faste malkere og en afløser, ellers fungerer det ikke. Om sommeren er køerne ude mellem første og anden malkning og ellers på stald resten af døgnet. Familielivet Arbejdet i stalden efter anden malkning er færdig ved 17-tiden, hvilket giver en god aften sammen med familien. Der er muligheder for at deltage i for - ældremøder, køre børnene til sport og hvad der ellers kan væ - re i en børnefamilie i løbet af aftenen. Den store ulempe er na- Bjarne Terkelsen er lidt træt at aftenmalkningerne, men det giver ham mere tid sammen med familien på andre tidspunkter.

33 33 Sortbroget kvæg Kresten Andreasen gik efter at få en højere ydelse, men arbejdsbyrden blev for stor, så han er i dag tilbage på to gange malkning om dagen. turligvis at skulle have aftenmalkningen, men det er som regel en hurtig malkning, hvor der ikke er nogle afbrydelser. Fordele og ulemper Der er både fordele og ulemper ved tre gange malkning. Som fordele nævner Bjarne: Højere ydelse Bedre yversundhed Mindre mælkespild Bedre tid til familien Af ulemper nævner Bjarne: Aftenmalkningen Højere energi- og vandforbrug Mere slitage på malkeanlæg Bjarne er ikke i tvivl om, at han vil fortsætte med tre gange malk - ning, og han opfordrer andre til at prøve det. Resultatet ses efter ganske få dage, og hvis man ikke kan få det til at fungere, kan man jo altid stoppe igen! Data på Bjarne Terkelsens bedrift 107 årskøer Ydelse: 9712 kg EKM, 4,06 pct. fedt, 3,25 pct. protein Kresten Andreasens bedrift Kresten har i mange år haft en meget højtydende besætning, som baseret på to gange malkning gav omkring kg mælk pr. ko. For ca. 3 år siden synes han, der skulle ske noget mere, så han købte en fuldfodervogn og begyndte at malke tre gange dagligt. Stor tilfredshed i begyndelsen I begyndelsen var Kresten meget tilfreds med sin beslutning om tre gange malkning. Første kalvs-køerne dryppede ikke læn - gere hver gang de skulle mal kes, og i en periode havde køerne 41,5 kg i gennemsnit. Da ydelsen toppede gav køerne i gennemsnit 873 kg fedt + protein. Da var det virkelig sjov at malke køer. Arbejdsrytme Malkningerne var fordelt så - ledes at medhjælperen klarede første og anden malkning, de dage hun var på arbejde. Alle øv rige malkninger klarede Kresten selv, dvs., at han altid selv havde aftenmalkningen. Et vådt forår I knapt to år malkede Kresten tre gange dagligt. Han er i dag tilbage på to gange malkning, hvilket skyldes at arbejdspresset blev for stort. I foråret 2001 begyndte det at blive for svært. Det var et vådt forår, hvor det var svært at få forårsarbejdet gjort færdigt. I den samme periode var der otte tvillingføds ler på 6 uger, hvor flere resulterede i døde kalve. Alle disse problemer kombineret med altid at skulle malke om aftenen betød, at Kresten blev nødt til at stoppe med tre gange malkning. Svært at lave høje indekser En anden årsag til at Kresten stoppede med tre gange malkning var, at han følte det blev vanskeligere at opnå høje indekser på sine dyr. Alle lå på et

34 34 Sortbroget kvæg meget højt ydelsesniveau, og det var derfor svært at få indekserne spredt ud. Fordele og ulemper Ifølge Kresten er der følgende fordele ved tre gange malkning: Højere ydelse Mindre mælkespild Og følgende ulemper: Stort arbejdspres Sværere at opnå høje indekser Data på Kresten Andreasens bedrift 54 årskøer Ydelse: kg EKM, 4,17 pct. fedt, 3,33 pct. protein Anders Rødkjærs bedrift Anders overtog i 1995 ejendommen, hvor der var 50 køer i bin destald. Ydelsen kom hurtigt på kg pr. ko ved to gange malkning, og Anders har siden 1997 malket tre gange dagligt. I dag, hvor der også er kommet en ny stald, er ydelsen kg pr. ko. Den begrænsede ydelsesfremgang mener An ders skyldes, at det med denne høje ydelse er køernes foderoptagelseskapacitet, der er den begrænsende faktor i mælkeproduktionen. Anders er ikke i tvivl om, at tre gange malkning giver en bedre yversundhed, men i denne forbindelse har han en vigtig pointe. Hans malkeanlæg har kørt med aftagning af maskinerne ved 200 ml/min. hvilket har betydet et forhøjet celletal. Det er vigtigt at maskinerne tages af tidligere, for ikke at ødelægge patterne. Hans malkeanlæg tager nu af ved 400 ml/min. Arbejdsrytme Siden 1997 har Anders malket alle tre gange selv, med enkelte afløsninger. Han er meget glad for at malke og har derfor prioriteret arbejdet på denne måde. Markarbejdet lader han andre klare. Han erkender at det har været hårdt, og det er da også meningen at en afløser skal tage eftermiddagsmalkningen. Malk - ningerne ligger kl. 8.00, og 24.00, hvilket betyder at familien har morgenen sammen inden malketid, om eftermiddagen er han også så tidligt færdig i stalden, at der er tid til familien. Anders har svært ved at forstå, at bedrifter med medhjælp ikke alle malker tre gange. Arbejdstiden bliver meget bedre for fodermesteren, hvilket betyder, at det er lettere at få god hjælp. Fordele og ulemper Anders ser stort set kun fordele ved tre gange malkning. Han nævner bl.a.: Bedre yversundhed Mindre mælkespild Bedre arbejdstider Bedre familieliv Ulemperne mener han er små, men nævner dog, at det er hårdt at tage alle tre malkninger selv, på trods af at han ikke skal tage sig af marken. Anders nævner til sidst, at hvis du som landmand begynder at malke tre gange, skal du give det minimum et kvartal. Det tager lang tid at få køerne og sig selv ind i rytmen. Data på Anders Rødkjærs bedrift 113 årskøer Ydelse: kg EKM, 4,16 pct. fedt, 3,34 pct. protein Mange forskellige meninger Der er mange forskellige meninger om tre gange malkning. Disse tre landmænd har alle prø vet det, men har forskellige opfattelser af hvordan det skal gøres. Alle tre er dog enige om, at det optimale er, at være flere om malkningerne. n

35 Oplevelser fra Californien Af. ph.d. stud. Morten Hansen, DJF, Forskningscenter Foulum. 35 Sortbroget kvæg Det høje ydelsesniveau i Californien virker umiddelbart imponerende, men måden de producerer deres mælk på, synes jeg på en række områder er utiltalende. Jeg mener, at vi i Danmark heldigvis er langt mere ansvarlige mht. til dyrevelfærd og brug af hormoner, samtidig med at vi kan matche deres ydelsesniveau. Det avlsmæssige niveau for kalvedødelighed i Danmark er sandsynligvis ikke bedre end det amerikanske. Men hvis vi vil, er der gode avlsmæssige muligheder for at sænke dødeligheden, da der er en betydelig avlsmæssig forskel mellem tyrene. Vi har endda meget bedre mulighed for dette, da vi på grund af vores gode registrering har langt mere sikre fødsels- og kælvningsindekser, end amerikanerne har. I forbindelse med mit ph.d. projekt om kalvedødelighed har jeg med støtte fra Th. Aarups fond besøgt professor Ignacy Misztal, Georgia University i USA. Formålet med besøget var at udføre en avlsværdivurdering for kælvningsegenskaberne med en ny model, som kaldes en tær - skelmodel. Misztal har udviklet et edb-program, som kan udføre en avlsværdivurdering med Udendørs motionsarealer denne model. Programmet er netop taget i anvendelse til den amerikanske avlsværdivurdering for kælvningsbesvær. I mit studium skulle programmet an - vendes til at bestemme den avlsog miljømæssige udvikling for kalvedødelighed, kælvningsbe - svær og kalvens størrelse, samt at bestemme den avlsmæssige forskel mellem HF og den oprindelige SDM-ko. Kalvedødelighed Ved førstegangskælvninger fra 1985 til 2002 er kalvedødeligheden indenfor det første døgn efter kælvningen steget fra 7 til 9%. Disse procenter er lidt lavere end tidligere statistikker, da tvillingefødsler og kalve med en privattyr som far eller morfar var udeladt. Resultaterne viser at en del af denne stigning skyldes avlsmæssige ændringer. Indkrydsningen af HF har medført, at kalvene er blevet større. Dette har betydet, at kælv nings - besværet og dødeligheden ved føds len er steget. En øget andel HF har medført, at køerne kælver lettere end de oprindelige sortbrogede køer. Men koens evne til at føde en levende kalv er ikke bedre hos HF, hvorfor denne egenskab er uændret i perioden. Det må derfor konkluderes, at stigningen i kalvedødeligheden hos SDM skyldes, at kalvene er blevet større. Derudover er der er sket en generel forringelse af kalvens chance for at overleve det første døgn på grund af ændringer i miljøet eller pasningsrutiner omkring kælv ningen. Derudover kan an - dre aspekter såsom stigende ind - avl også have påvirket dødelig-

36 36 Sortbroget kvæg Malkestande skal være enormt store heden, men dette er ikke undersøgt. Kvægbrug i Californien Efter opholdet benyttede jeg chancen for sammen med min familie at studere kvægbruget i Californien. Vi besøgte to besætninger nær Tulare i hjertet af Californiens landbrugsdal San Joaquin. Tulareområdet med køer er det område i Californien, hvor der produceres mest mælk. Besætningerne i området er»forholdsvis«store, idet den gennemsnitlige besætningsstørrelse er omkring 1200 køer. Den første besætning, vi besøgte, var Rancho Teresita ejet af Cornell Kasbergen, hvor de malkede 2400 køer i to 2 25 sideby-side malkestalde. Den anden besætning var Fernandes Dairy ejet af Jared Fernandes, hvor de malkede 3000 køer i en udvendig karrusel med 72 plad - ser. Begge steder malkes 3 gange, så der blev malket i hovedparten af døgnets timer. Køerne i begge besætninger var alle halekuperede, hvorved malkningen foregik lettere. Malkerne var mexicanere, som lønnedes med omkring 10-11$ i timen, så decideret underbetalt var de ikke. Begge besætninger brugte BST. Det er hovedsageligt besætnin- ger med god management, som brugte BST, da det kræver en del styring og overblik for at få udbytte af det. Normalt startede de med BST dage efter kælvning for førstekalvs-kø er - ne og dage efter kælvning ved de ældre køer. Tildelingen foregår hver 14. dag i form af en injektion. Ydelsesniveau Californien rangerer højest i USA med hensyn til ydelsesniveau. Den gennemsnitlige ydelse i hele staten ligger omkring 9500 kg mælk med en fedtprocent på 3,65%. Vi fik oplyst at dagsydelsen for de malkende

37 37 Sortbroget kvæg kø er var på 36,7 kg i den første besætning og 38,1 kg i den anden besætning. Imponerende ydelser, men de tre gange malk - ning, brug af BST samt den lave fedtprocent skal tages med i betragtningen ved sammenligning med dansk ydelsesniveau. Deres høje ydelsesniveau hænger også sammen med de næ sten optimale forhold til at dyrke højt fordøjeligt grovfoder. Hele året rundt er der masser sol, og alle marker kunne vandes ved overrisling. De fleste dyrkede majs om sommeren og lucerne om vinteren. Reproduktion Generelt hørte vi om stigende problemer med at få køerne med kalv. Kælvningsintervallet ligger på omkring 420 dage, hvor det i Danmark er omkring 400 dage. Rutinemæssig tildeling af hormoner af alle køer for at igangsætte og synkronisere brunst blev anvendt i begge besætninger. Denne rutinemæssige tildeling vandt indpas i flere og flere besætninger, da det var en betydelig hjælp til at få dyrene drægtige. Protokollen består af tre hormonbehandlinger. Den første injektion er en gonatropin-releasing hormone (GnRH) behandling. Syv dage efter gives progstaglandin. Efter yderligere to døgn gives igen GnRH og ko - en insemineres 8-20 timer derefter. Kalvedødelighed I USA har man slet ikke samme systematik i dataopsamlingen, som kendes i Danmark. Kalvedødeligheden ved fødslen er baseret på nogle registreringer for kalve efter ungtyre, som i mange besætninger er mangelfulde. Disse registreringer viser, at dødeligheden ved første kælv ning var omkring 13% i Med hensyn til kalvedødeligheden i opvækstperioden blev der i 1994 foretaget en undersøgelse af kal - vedødeligheden for kviekalve i 1800 amerikanske besætninger. Undersøgelsen viste, at ud af de kviekalve, som overlevede føds - len, døde i gennemsnit 8,4% i lø bet af de før ste to måneder. I den vestlige del af USA var det endda 10,0%. Hovedparten (52%) af de døde kalve skyldes diarré og 21% skyldes lungebetændelse. Årsagen til døde kalve tyder derved på at være de samme som i Danmark. Heldigvis er vi i Dan mark bedre til at sørge for, at kalvene overlever. Herhjemme er dødeligheden ved fødslen efter ungtyreinsemineringer omkring 11%, og dødeligheden for kvier i lø - bet af de første to måneder er omkring 4%. Den forholdsvis høje dødelighed og problemerne med at få køerne med kalv har medført en mangel på kvier mange steder i USA. Prisen på en kælvekvie havde i det sidste år været på omkring kr., lokalt endda højere. n Stine, Mia og Ronnie Høgh har godt fat i fars kg ko.

38 ZEBO x BLACKSTAR x SEXATION Bedste Zebo-søn Yversundhed Gode procenter Holdbarhed Prima malkeorganer Y-indeks 108 Yversundhed 104 Krop 104 Lemmer 106 Malkeorganer105 S-indeks 112 German Genetics International GmbH Am Osterfeld 14 D Cloppenburg-Bethen Tel. (++49) / Fax (++49) / Internet: [email protected]

39 Koen i»centrum«af afkomsinspektørerne Jørgen Knudsen og Per Key Kristiansen, Dansk Kvæg 39 Sortbroget kvæg Inden Workshoppen for afkomsinspektører havde vi en dag i Canada på»egen«hånd. Efter mange kilometer på de frost - sprængte og ujævne veje i Quebec i slutningen af april måned konstaterede vi at have haft en meget spændende dag. Køerne vi så, adskiller sig såmænd ikke så meget fra dem, vi har i Danmark, tyrene kender vi, men staldforholdene, folkene vi mødte og deres måske lidt overdrevne interesse eller entusiasme for køer, adskiller sig derimod fra det, vi møder på en hverdag i Danmark. 42 classifiers/afkomsinspektø - rer fra 26 forskellige lande mød tes tirsdag aften den 22. april i St. Hyacinthe i provinsen Quebec til World Classifiers Work shop. Fra Danmark deltog Jørgen Knudsen og Per Key Kristiansen, og for at opnå weekend rabat på flybilletten ankom vi dagen før. Efter aftale med Se mex skulle vi så se nogle besætninger om tirsdagen. Vi vil her fortælle lidt om de indtryk, vi fik fra besætningsbesø - gene og fra dyrskuet, som vi overværede senere på ugen sammen med resten af gruppen. Senere vil vi her i bladet referere fra selve Workshoppen. Franske Quebec I provinsen Quebec er befolkningen meget franskorienteret. De fleste taler fransk og forbavsende få engelsk. I 1995 havde der været en afstemning om, hvorvidt provinsen skulle forblive en del af Canada eller træk - ke sig ud af føderationen. Resultatet blev, at Quebec forblev en del af Canada, men det var med lavest mulig margin. Når mange dengang ønskede, at Que bec skulle være sig selv, var det bl.a. for at bevare lokale sær - ordninger og kulturelle værdier i provinsen. Martin Gaston, som er regional koordinator i organisationen CIAO, præsenterede os for 5 top-besætninger i området syd/ øst og øst for Montreal. Det blev en meget interessant tur, der satte mange tanker i gang. Når vi har brugt overskriften»koen i Centrum«skyldes det, at vi på de gårde vi besøgte, fornemmede en meget stor interesse og sammenhold om det, der var gårdens midtpunkt, nemlig køerne. I Quebec går kun 5% af køerne i løsdrift og besætningsstørrelsen er på ca. 40 køer i gennemsnit. De stalde vi var i, var næsten alle ældre bindestalde, hvor der var et par meget store ventilatorer i hver ende. Alle køer stod på måt ter og miljøet var godt. I alle besætningerne blev de enkelte køer præsenteret og ejeren fortalte mere om, hvem der var mor eller søster til koen end om hvem der var far. På en af gårdene var der lige byg get ny bindestald til ca køer. Båsebredde var ca. 1,70 m og køerne stod i masser af halm. I fodergangen var der hæn gebane til udfodring af hø. Set med danske øjne undrer man sig, når der i 2003 bygges ny bindestald til 50 køer. Det må skyldes at de har en bedre og mere fri økonomi end danske mælkeproducenter.

40 40 Sortbroget kvæg Der er bygget ny bindestald (!) til 55 køer i Canada. Mon forholdene derovre er bedre end herhjemme? Spændende staldbesøg Den første gård vi besøgte,»des - dion Farm«, havde en af de høj - estydende besætninger i området med godt kg mælk. Der blev malket tre gange dagligt og fodret med fuldfoder. Generelt var køerne store med god bredde. Lemmer og yver var ikke bedre end i en gennemsnitlig dansk besætning. Ved valg af inseminerings tyr var kravet ydelse og type. Som mange andre mælkeproducenter ville han gerne købe en god kvie eller ko for at have noget at vise frem. Laitiere-Blondin Farm, vi besøgte som nr. to, var så afgjort dagens bedste besætning. Manden var taget til Quebec-Show med 9 køer, så vi blev vist rundt af fruen. En imponerende væg med billeder og trofæer fra tidligere shows var det første vi fik øje på, da vi kom i stalden. Den var delt i to afsnit med ca. 50 køer til højre og 20 til venstre. I det lille afsnit stod de kø - er, de arbejdedes med til udstilling, i alt 7-8 shows hvert år. I den anden stald stod der mange gode køer, samt tidligere vindere fra dyrskuer i USA og Canada. Vi så bl.a. koen Beaverbrock Magic Petunia, der blev All Canadian som 2 årig i Vi fandt en helt prima andenkalvs ko på cm, som alle danske udstillere ville være glade for at komme til Landsskue med. På spørgsmålet om, hvorfor hun ikke stod i den anden stald, var svaret, at hun var for lille. På dyrskuet konstaterede vi senere, at stør relsen vist er det eneste de ikke kan forbedre i forbindelse med klargøring til showet. Michel Guay, næste besøg, havde bygget ny stald. Vi så utrolig mange meget typestærke ældre køer. Mange besætninger har en meget lav udskiftningsprocent og derfor mulighed for at sælge mange dyr til levebrug. I Canada sælges mange kvier til USA for en pris omkring USA dollar eller ca danske kroner. I forhold til de danske mælkeproducenter, der selv indsætter alle kvierne og i stedet for sælger en slagteko til kr., giver det en betydelig forskel i det samlede afkast for tilvækst i besætningen for den canadiske farmer.

41 41 Sortbroget kvæg På»Legaudiere Inc. Farm«mød - te vi en meget målbevidst ung landmand som med stor entusiasme fortalte om køerne, bl.a. flere meget gode Storm-døtre. Vi fik også en lille diskussion om køernes avlsmål for krydsretning og bredde. Han ønskede meget brede kryds for at få lettere kælvninger. Når vi fortalte, at undersøgelser i Danmark viste, at de brede kø er havde højere afgangsprocent, rystede han på hovedet. I Canada ønskes køerne så brede som muligt i bryst og kryds, klart anderledes fra hvad vi ønsker. Når en ko bliver kåret EX (90) får besætningsejeren en canadisk porcelænsko, og 9 af disse trofæer var udstillet i kon toret sammen med andre af besætningens hædersbevisninger. I år udstillede han ikke, fordi han ikke forventede at komme i top 3 i noget hold, og så var omkostningerne for store! Hele familien på»bergelait Farm«stod klar til at modtage os. Køerne, der var rene og med halerne vasket, stod i en ældre stald, hvor de fodrede med lucernehø små baller blev hvert år sat ind på loftet, og så var det jo let at dele dem ud flere gange om dagen. I besætningen var der mange kø er efter tyre, som vi også har brugt i Danmark, såsom R Emer son, E Mat - tie G, M Brock, W Convince og R Lantz. Bedste ko var efter S Formation. Desuden var der flere kvier efter T-B Steven, S In - qui rer og S Igniter, som datteren og konen, der talte lidt engelsk, var ivrige efter at vise frem. Prisen for inseminering er 15 dollar (75 kr.), sædpris er 25 dollar for brugstyr og 6 dollar for ungtyr. De har mulighed for at få besøg 2 gange om dagen. Kåringsarbejdet udføres af inspektører som i Danmark. Prisen er 55 dollar pr. besøg og 10 dollar pr. ko. Der kåres med 7 måneders interval, og med en merpris kan der aflægges et ekstra kåringsbesøg. Normalt kå - Karina højt til vejrs. Far, Arne Kristensen, Elsø, ser til res alle 1. kalvskøer, medens kå - ring i senere laktationer er efter ejerens ønske. Køerne kan ikke kåres ned. Ved bedømmelse af en ungtyrdatter modtager be - sæt ningsejeren 25 dollar fra kvæg avlsforeningen. 60% af de besætninger, der får kåret, får en avlsplan fire gange årlig, hvor der er taget udgangs punkt i kå - ringstal og ydelse. De kan selv vælge fra hvilken kvæg avls for - ening de ønsker en insemineringsplan. En spændende begyndelse på Canada-turen, hvor de næste dage også skulle stå i køernes tegn. n

42 42 Sortbroget kvæg Quebec Spring Show Af afkomsinspektørerne Jørgen Knudsen og Per Key Kristiansen, Dansk Kvæg Skuet er»spring show«(for - årsskue) men vi ankom i slud og sne, ikke just et vejr, der passer til et forårsshow. Udstillingen bestod af 140 kvier og 100 køer. Koen var virkelig i centrum, og der bliver virkelig set frem til dette show. Landmænd, der ikke udstillede køer, kom til skuet og havde stor respekt for de folk, som udstillede og fulgte dem med stor interesse. Kviernes kvalitet var imponerende. De yngste kvier var 4 må neder gamle, mens de ældste var 19 måneder. Det var lidt overraskende, at der var udstillet betydeligt flere kvier end kø - er. De var utroligt godt klargjorte, og man bemærkede en meget stor entusiasme bag udstillingen af kvier. Man fornemmede ligeledes, at der blev avlet målrettet for at få gode udstillingskvier, og der var da også tale om utrolig veludviklede kvier med suveræn type. De bedste kvier var efter Lystel Leduc (J Jed x T Blakstar) han var meget dominerende, men der var også mange gode kvier efter Comestar Lee og Inquirer. Under kviebedømmelsen gik vi i staldene for at se de udstillede dyr og de flotte stande og opstillinger, som hver enkelt udstiller havde lavet. I stalden var der flere køer, der så noget almindelige ud, men når de kom i ringen var utrolig godt klargjorte og præsenterede sig rigtig godt. Lystel Leducs dominans hos kvierne forsatte i rækkerne hos de unge køer. Hos de ældre kø - er var det tyre som Storm og Shoremar James, der dominerede. Spot på finalisterne Finalen var en utrolig stor oplevelse. Lyset blev dæmpet, og der kom spotlight på finalisterne, alt imens storslået musik bredte sig ud gennem højtalerne. Vinder af showet blev Stanlee Storm Allison (Storm) fra Comestar Holstein. En yderst elegant ko med suverænt godt yver og prima ben, men dog ikke helt den styrke og kapacitet, som man forventer af en anden kalvs ko. Nummer to blev Des pointes James Sydney (Shoremar James) og nummer tre Clemar Monara Leduc (Lystel Leduc). Stanley Storm Allison fra Comestar Holsteins blev vinderen.

43 43 Sortbroget kvæg Skuet set i det store perspektiv. Under bedømmelsen blev der lavet statistik over resultaterne. Bedste udstiller blev Pierre Bou - let fra Laitiere-Blondin Farm, som vi besøgte tirsdag. Lystel Leduc blev nummer et og S. James nummer to i tyrenes konkurrence om at stille med det bedste afkom. Martin Roberge, der var dommer, lagde stor vægt på malkeorganer og lemmer. Typemæssigt var det ikke nødvendigvis de ekstremt dybe og brede kø er, der kom på fløjen. Alt i alt en bedømmelse, vi som danskere kunne tilslutte os. Blandt vores kollegaer fra andre lande var der flere, der mente, at det ikke var den rigtige type, der gik på fløjen. Det var nok lidt overraskende også for os danskere, at der ikke blev plads til de ældre kø er i finalen. Især i et land, hvor der er så mange gode gam - le køer. Efter finalen var der champagne og masser af folk omkring vinderkøerne. Et mægtigt leben og en meget festlig stemning. På trods af den entusiasme, der blev lagt i præsentationen af kø - erne, var der en meget behagelig stemning blandt udstillerne. Om aftenen blev vi der og spiste sammen med udstillere og tilskuere. Vi havde lejlighed til at gå rundt og se dyrene og fornemme den festlige stemning, der var blandt de mange mennesker, der blev der til langt ud på aftenen. n

44 44 Sortbroget kvæg Malketid er penge Ny teknik til registrering Af konsulent Uffe Lauritsen, Dansk Kvæg I kvægavlen betyder et par minutter fra eller til normalt ikke så meget. Undtaget når vi taler om malketid. Her kan det ofte være forskellen på liv og død for den enkelte ko. Kravene til effektivitet samt standardisering af malkeprocessen betyder at der ikke er plads til ret mange køer som ligger udenfor»det normale«. Fra malkerobotterne kan vi også skaffe mange flere malkedata, men her er det måske mere interessant at se på variationen af malketiden for de enkelte kirt - ler. Ny teknik giver os hele tiden nye muligheder for inspiration og udvikling. Når det gælder oplysninger om malketid, vil vi i de kommende år få mulighed for et langt stør - re og bedre fundament til vurdering af afkomsgrupperne. Det bør vi udnytte til fælles gavn. n Nyt udstyr til ydelseskontrol registrerer automatisk en del informationer, som kan benyttes i avlsarbejdet. I forbindelse med registrering af malketid kan det være reel malketid for koen, tid for de enkelte kirtler, afbrudte malkninger mm. Nye mælkemålere Nye mælkemålere til brug i kontrolforeningerne opsamler automatisk malketid for hver ko. Det vil være naturligt at arbejde videre med de oplysninger i avlsarbejdet. Tilmed har vi mulighed for at få dem ved hver eneste kontrol i laktationen. Tilsvarende data kan overføres fra de besætninger der har fast monterede målere i malkestalden. Det nye elektroniske apparatur kan registrere mange ting. Registrering af malketid og temperament Af Gert Pedersen Aamand, Dansk Kvæg I en årrække er registrering af malketid og temperament foretaget ved en spørgeundersøgelse i forbindelse med eksteri ør - bedømmelsen. Med den stigende besætningsstørrelse har den enkelte kvægbruger imidlertid vanskelligere ved at give en vurdering af malketid og temperament hos den enkelte ko. Vi er derfor i gang med at vurdere alternative muligheder for registrering af temperament og mal - ketid.

45 Agro Nord 2003 Af kvægavlskonsulent Jens Holm Danielsen 45 Sortbroget kvæg Et smukt pyntet AGRO NORD kunne den 5. marts 2003 slå portene op og byde et stort publikum velkommen i Messe- og Agrocentret i Aars. Man forsøger konstant at udvikle denne meget faglige udstilling. Sådan skal det være, nye impulser modtages og af - prø ves. I år var der således knyttet en fremragende musiker, Flemming Både, til udstillingen, og»samspillet«med ham fungerede så godt, at han også næ - ste år vil sidde højt på podiet og fange de forskellige stemninger. Det er DANSIRE, der står som den ansvarlige for kvægudstillingen, hvor det naturligvis først og fremmest er afkomsgrupperne, der kræver megen forberedelse, men også samler en stor interesse, når de præsenteres i ringen. Messecentret er den dag et perfekt mødested for kvægbrugere og de mange firmaer, der både skal servicere og sælge deres produkter til det erhverv, som er i en rivende udvikling. Det er derfor med en umådelig stor tilfredsstillelse, at de mange firmaer samlet kunne melde tilbage om en succesfuld udstilling, hvor de modtog konkrete ordrer og noterede adskillige kundeemmer op i deres bøger. De to dyreste kalve på Agro Nord auktionen blev mønstergyldigt præsenteret af Astrid Nørgaard og Peter Hansen. Køberen har fået champagne fra Dansire International Foto: Kirsten Andersen Det er altafgørende for en udstilling som Agro Nord. 6 afkomsgrupper Der blev præsenteret 6 SDMafkomsgrupper, heraf var gruppen efter VAR Varan døtre fra brugstyreinsemineringerne. De øvrige grupper var efter VAR Doyle, HMT Kamp, HMT Kimmer, V Eineman og V Exel. Alle grupper bestod af gode kø - er, der samlet tydeligt viste, hvor højt et avismæssigt niveau Dansk Holstein har kæmpet sig op på. Som sædvanligt blev de første 3 køer placeret, og igen i år var det Per Key Kristiansen, der stod for denne del af skuet. Gode elitekøer Der var tilmeldt godt 100 SDMelitekøer. Et tilfredsstillende antal, når man tager situationen omkring Salmonella Dub lin i betragtning. De regler, der er gældende for udstilling af kvæg, betød, at en række kendte besætninger, der normalt udstiller, var afskåret for at vise dyr frem. At det så efterfølgende

46 46 Sortbroget kvæg HMT Kimmer-datteren fra Asger Nielsen, Troelstrup blev bedste ko blandt afkomsgruppekøerne på Agro Nord 2003 har vist sig, at bekæmpelsen af denne sygdom skrider hurtigt frem, er meget opmuntrende. Som sædvanligt havde Agro Nord inviteret en udenlandsk dommer. I år var valget faldet på Christian Fischer fra Brunsbeck lidt nord for Hamborg. Tidligere på året havde dyr fra hans besætning nærmest vundet alt på det store skue»neumünster am Abend«. Vi fik dermed en dommer, der så samtidig beviste sine kvalifikationer. Hurtig, præcis og med kontante kommentarer. Som helhed viste skuets dyr en meget høj kvalitet, hvor der især blandt køer under 4 år var helt fremragende individer. Således måtte enkelte køer, der uger forinden var udstillet blandt elitekøerne på Agromek, nøjes med sekundære placeringer. Bedste ældre ko var en Lukedatter fra Niels og Henning Nørgaard, Nørbæk. En meget lang og malkepræget ko med stærke lemmer og lidt rummeligt yver. Som bedste yngre ko valgtes en meget elegant og malkepræget Ked Juror-datter fra en af vore hollandske kollegaer, Bert Groen ved Nørager. Denne ko var givet en af de mest overbevisende køer, vi har set på de senere års skuer. Under skuet kunne man ikke undgå at fornemme diskussionerne omkring vore vinterskuer, og her især fraværet af et skue i det sydlige Jylland. Det problem finder kvægavlsfor enin - gen sikker en fornuftig løs ning på. Vinterskuerne har så sandelig deres værdi, og i det nordlige Jylland er vi meget heldige at fremsynede kvægfolk for knapt 15 år siden vedtog at bygge et agrocenter i forbindelse med et messecenter i Aars. Begge dele har siden vist deres berettigelse, og for en kvægfaglig udstilling, der skal afvikles over et koncentreret tidsforløb, findes der i øje - blikket intet alternativ. Foruden de 2 modelkøer blev føl gende SDM-dyr tildelt en æres præmie (se tabel 1). Agro Nord 2003 er nu for længst historie. Tilbage er glæden over et veloverstået arrangement, Tabel 1. SDM-dyr med ærespræmie Ejer Ko Far Morfar Leif Jensen, Gårdsted 1928 VAR Troy Tesk-Holm Aage Steffensen, Mønsted 689 E Celcius JY Wilow Hedelund I/S, Bygum 1790 Hondo Aero S B Mascot Chr. Brogaard, Mygdal 1417 J Jed R Factor Tirsvad-Anderstrup, Lyngby 1280 T Klassy Lukas

47 47 Sortbroget kvæg blev på kr., hvilket må betegnes som særdeles tilfredsstillende. Kvægavlsforeningen Dansire havde på forhånd indgået en kontrakt om at købe en tyrekalv på hvert hundyr, ligesom der på langt hovedparten af kalvene var en kontrakt til enten Tyskland eller Frankrig. Dette er stærkt medvirkende til at stimulere interessen for auktionen, idet der såfremt disse handler gennemføres reelt er tale om, at køber har gjort en rigtig god forretning. Fløjkoen i VAR Doyle gruppen er ko fra Flemming Storgård, Sønderby hvor man formodentlig kan se frem til onsdag den 3. marts 2004, da man igen vil byde velkommen. Tankerne er allerede sporet ind ad den vej. Elite-auktionen Agro Nord blev som sædvanlig afsluttet med en god auktion, hvor alle 13 numre blev solgt til nye ejere. Gennemsnitsprisen En eliteauktion er derfor et godt sted at købe avlsmateriale, både for den unge interesserede kvæg avler, der ønsker at være med i»gamet«, men også for den allerede etablerede kvæg - avler, der trænger til at udvide antallet af de afstamninger, der netop gør et besøg i hans besætning interessant. n Kalve solgt på Agro Nord auktion Sælger Far Morfar Køber Budsum Tirsvad-Anderstrup, Lyngby TB Steven W Convincer Jørgen Larsen, Tårs Kent & Gunnar Andersen, Tårs S Inquirer Lukas I/S Fruergaard, Højslev Tirsvad-Anderstrup, Lyngby V Brando B Patron Povl Hansen, Vrå Hans P. Hornbjerg, Gundersted Jurmel Lord Lily I/S Højager, Rødding Niels Hansen, Brovst R Capri Fecamp Torben Kragh, Henne Kvf. Dansire Manat Lucky Leo Poul Nielsen, Frederikshavn Hedelund I/S, Bygum S Magna B Patron Anton Hammershøj, Hobro Jens Oluf Madsen, Fårup V Brando E Addison Henrik Larsen, Vrå Sten Petersen, Rejstrup V Brando Lukas Peder Laustsen, Ribe Niels Hansen, Brovst T Najade Fecamp Lars Bonde, Aulum Svend Krarup, Solbjerg S Magna Lukas Kresten Andreasen, Saltum I/S Aslundgård, Bevtoft Juote Lukas I/S Fruergaard, Højslev Peter Kirk, Østerild V Bojer Lukas Torben Brødbæk, Aulum

48 48 Sortbroget kvæg Schau der Besten 2003 Af avlsrådgiverne Jørgen Buur og Thomas Lind, Dansire Lad det være sagt med det samme: Bustur til dyrskue i Tyskland sammen med 40 avls interesserede kvæg - avlere er ikke kedeligt. Turen Med start i Thy tog bussen turen ned gennem Danmark, hvor folk fra mange af landets avlsforeninger blev samlet op. Efter planen skulle vi have besøgt Christian Fischer (dommer ved Agro Nord 2003) lidt nord for Hamborg, men p.g.a. veterinæ - re problemer blev vi omdirigeret til Albert Stapelfeldt. Stapelfeldt har en besætning på 60 højt ydende køer ,30. Han har på mange områder sin egen filosofi, bl.a. at køerne skal have mulighed for at gå ude i det fri. Derfor har han bygget et uden dørs spalte - areal i forbindelse med kostalden. Efter at have set en veldrevet besætning under tyske forhold, gik turen videre til RSH s tyrestation i Neumünster. Under rundvisningen fik vi et indtryk af deres avlsfilosofi, der bl.a. går i retning af større sikkerhed på avlsværditallene. På stationen stod nogle af Tysklands mest benyttede brugstyre, hvor de mest kendte er Bonatus, Pedant og Jurassic. Vi havde udsigt til dem fra et aflukket gang areal over tyrene. Aftenen og natten tilbragte vi på et lille hotel på landet, hvor hygge- og kvæg - avls snak var i højsædet. Afkomsgrupper Da vi efter veloverstået morgenbuffet ankom til dyrskuet i Ver den, blev vi mødt med duften af tysk pølse og lyden af en blanding af tyroler- og march - musik. Skuet begyndte med en præ sen - tation af 6 afkomsgrupper: Rowdy (S Rudolf G Slocum). Interval (Gibbon Sunny Boy) avler store køer med rette og lidt grove haser samt voluminø - se yvere. Patterson (Prelude B Cleitus) gode middelstore køer, ikke sær - lig malkeprægede, men med gode lemmer. Foryvertilhæftning og forpatteplacering kunne ønskes bedre. Hos Lorbeer (Lord Lily S-B Mascot) så vi et lille hold køer med udpræget Lord Lily-kryds (hældende og tagdannet) og med gode yvere med spidse og tynde patter. Blauer-gruppen (Bonatus M Aerostar) var 2. kalvs-køer. De var kropsstærke med gode, men lidt rette lemmer og havde tilfredsstillende yvere (dog lidt rummelige). Efter Pedant (Prelude T Black star) var der stillet en gruppe 2. generations døtre op. Det var en rigtig god gruppe med meget typestærke køer. Elitekøer Det var med stor forventning om at se nogle gode eksteriørkøer, vi var med på turen. Denne forventning blev tilfulde indfriet. Det ry, Tyskland gennem årene har opbygget for deres gode eksteriørkøer, kan også ses i deres avlsstrategi, hvor eksteriør vægter mere i deres totalindeks, end det er tilfældet i Danmark. Det er værd at bemærke, at alle køerne var selekteret på forhånd, så man undgik, at der var nogle som faldt helt igennem. Det var også interessant at se i kataloget, hvad ydelsen var på de udstillede køer, specielt var det værd at bemærke, at der var en Lukas-ko udstillet, som havde den højeste dagsydelse blandt de unge køer på 44,6 kg. Til sammenligning var der udstillet en Counselor-ko som havde en dagsydelse på 25 kg. Counselor var en af de bedste typetyre tilbage først i 90 erne og har i dag et RZM på 80. Til sammenligning har Lukas et RZM på 137 i Tyskland. Der kan også være tale om, at der er forskel i besætningernes ydelsesniveau, men det er noget, som kan give stof til eftertanke, at man ikke bruger gårsdagens genetik, da det i den sidste ende er mælkeafregningen, man skal leve af. Gode unge køer I den yngste afdeling var der fle-

49 De 4 bedste i flagallé re gode unge køer efter Stone - ham og Jocko Besne, som også med danske øjne kan have nogen interesse, da de snart vil få danske indekser. I det yngste hold gik fløjen til Finessa, en meget tiltalende ung ko med super lemmer og malkeorganer og med Stoneham som far. Bedste unge ko blev Com Lee datteren Hillary. Her var tale om en meget elegant ung ko med prima malkeorganer, en ko med en fantastisk udstrå - ling. Anden bedste unge ko var Marit, en Cousteau-datter. Også her var der tale om en super ung ko, med styrke og kapacitet, men ikke så gode malkeorganer som Hillary. Superkøer Mellemste og ældre hold køer var en fryd for øjet. Her var der tale om nogle særdeles gode typekøer i top 5 i hvert hold. Vinderkoen i mellemste hold var Com Lee-datteren Myrte. Her også en super typeko, tæt forfulgt af Raider datteren Geb - ka. Begge køer kom fra Derboven, som havde et fantastisk skue med 4 fløjkøer. Vindende ko i ældste afdeling blev den rødbrogede superko Belinda. Her var tale om en helt fantastisk typeko med gode lemmer og super yver af en 6. kalvs ko at være. Det var da også Belinda, som blev kåret som bedste ko på skuet. Det var også værd at bemærke, at der i den ældste afdeling var nogle gode Starleader-døtre. 49 Sortbroget kvæg Fløj køer Finessa Stoneham Bonus Hillary Com Lee Belt Marit Cousteau Arifus Hertel Trailor Premier Gebka Raider Starleader Vicky Storm Jed Dolli Storm Voxer Myrte Com Lee Prelude Havanna Rudolf Supersire Redine Rudolf Black Riva Bonatus Chief Mark Orchidee Starleader xmerit Gracie Starleader Aerostar Belinda Boliant Erz Auktionen I forbindelse med skuet blev der afholdt en auktion over topgenetik fra området. Gennemsnitsprisen var 2525 Euro. Der blev solgt både køer og kvier. De ca. 35 katalognumre blev solgt på rekordtid ca. 1 time. Dyreste katalognr. var en Eminenzkalv, som blev solgt til 5800 Euro. En meget tiltalende kalv, som også havde nogen interesse fra danske købere. Næstdyreste kalv var en Fordkvie tillagt på Bonatus-kofamilien, også her en super kalv. De tyske køberes interesse samler sig åbenbart om afkom efter de samme tyre, som er brugt meget i Danmark, eksempelvis Emi nenz og Ford. Efter at have set det meste af auktionen drog vi nordpå igen. Turen gav alt i alt et spændende indblik i, hvordan vore naboer mod syd driver landbrug og kvægavl. n Vindende ko i mellemste gruppe Myrte efter Com Lee

50 50 Sortbroget kvæg Dansire International 3000 ha, 2500 kg mælk pr. årsko og 80 mand Af Søren Nørtoft Olesen, Dansire International En overskrift der for mange lyder lidt bizar, men ikke desto mindre var det, hvad der kunne opleves under et besøg på en russisk farm ved byen Smolensk, 400 km vest for Moskva års økonomisk nedtur havde tydeligt sat sit præg på Kho - klovo-farmen, som netop har på begyndt et samarbejde med Smolensk Agricultural Advisory Center (SAAC), som blev til via støtte fra Danmark. Staldene opført i 1970 lignede ruiner udefra, og inde i staldene, hvor køerne stod i en meget gammel og forældet bindestald, var der mørkt, fugtigt og beskidt. Flere steder skulle tre kø er dele to vandkopper, der lå halvrådden ensilage i trugene, og for enden af staldene var gødningen lagt med»frit fald«ned til det nærmeste vandløb. Malkningen foregik ved at én malkepige havde ansvaret for ca køer, som hun skulle malke morgen og aften. Derudover var der folk til at muge ud, til at fodre, til at hjælpe i marken m.v. I alt 80 var»fuldtidsbeskæftiget«, mens op til 120 var ansat i højsæsonen. Køerne var en blanding af røde og sortbrogede samt nogle af en ubestemmelig grå art. De var Køerne var ikke just vilde med ensilagen der lå tilbage i truget tydeligvis ikke i den fornød ne ernæringstilstand, hvilket også de kg mælk pr. ko pr. år bar præg af. Foderet bestod af 4 kg korn pr. ko pr. dag, samt ensilage og hø heraf var ensilagen bestemt ikke af god kvalitet. Gennem SAAC prøver de at forbedre foderkvaliteten, både gennem bedre græssorter men også gennem forbedrede ensileringsmetoder og bedre maskiner hertil, dog er resultaterne ikke slået helt igennem endnu. Priser og investering Mælkepriserne i Rusland har de senere år været stigende (op til 25% de senere år i nærheden af storbyerne), og på den baggrund er der også flere og flere investorer, som er interesserede i tidligere statslandbrug på stør - relse med Khoklovo. Investoren på Khoklovo er uden egentlig landbrugsbaggrund, men blot en»almindelig«forretningsmand. Hans investeringer betyder bl.a. at de har råd til at købe nye»brugte«maskiner og udsæd til at forbedre foderet. Ligeledes ønsker de at forbedre det genetiske niveau for ydelse i besætningen via inseminering med de bedste tyre. I skrivende stund er det endnu ikke fast besluttet, men investoren over vej - er kraftigt at på begynde inseminering af køerne med danske tyre. Som det fremgår, er der mange

51 51 Sortbroget kvæg Staldene på Khoklovo ved Smolensk ting, vi i Danmark anser som basale, når vi taler om at drive landbrug, som kan og skal æn - dres for at forbedre indtjeningen på sådanne gårde i Rus land. Og det gælder også for inseminering. Måske kaster det ikke ret meget af sig i begyndelsen, men koantallet i Rusland taget i betragtning kan blot en lille procentdel af det totale antal in se - mi nerin ger/dræg tigheder være en god forretning. n Slæden med hø der blev trukket ind på fodergangen af en hest

52 52 Sortbroget kvæg KORTnyt Døtregruppebedømmelse og kåring I resten af 2003 gennemføres efter nærmere aftale med avlsrådgiverne døtregruppebedømmelser og be sætningskåringer i områderne efter følgende plan: Område ca. mdr. der bedømmes Region Nord HMT sept. jan. 04 Ringkøbing amt sept. jan. 04 Viborg-Skive aug./sept. dec./jan.04 Midt Øst juni/juli nov. Vesthimmerland juni nov. Ålborg-Hobro aug./sep. dec./ jan. 04 Vendsyssel juni/juli nov. Region Syd Vestjylland maj okt. Vejle amt aug. dec. Sønderjylland maj/juni sept./okt. Fyn aug. dec. Sjælland maj okt. I månederne juni, juli og august kan besætnings - kå ring undlades, hvis besætningsejeren ønsker det. Aftal evt. med den lokale avlsrådgiver. Per Key Kristiansen Kønssorteret Tyr eller kvie? Kønssortering af tyresæd er for så vidt praktikmoden, men tekniske problemer forhindrer endnu anvendelse i større omfang. Men er kønssorteringen etisk forsvarlig? Mange problemer i husdyrbruget skyldes at der fødes dyr med uønsket køn. Hanekyllinger fra høn - se racer baseret på ægproduktion og bukkelam af malkegeder er gode eksempler, da sådanne oftest er nærmest værdiløse. Det gælder ligeledes kalve af højtydende malkekøer, som ikke ønskes opdrættet til avl eller mælkeproduktion. Et fosters køn bestemmes ved pattedyr af den genetiske information (X eller Y) i sædcellen. Kønssorteringen af sæd er således udvalg af sædceller efter indhold af X- eller Y-kromosom. Men hvordan ligger det med etikken? Ved at føre debatten herom nu kan negative følger tages i starten, hvilket er bedre end at skulle ændre på en allerede iværksat procedure. Brugen af kønssorteret sæd øger menneskets indflydelse på dyret. Nu vil man også bestemme dets køn. Kritikken af, at man herved går et skridt videre i betragtningen af dyret som objekt for produktion af mælk og kød, er ubegrundet. Gennem brugen af kønssorteret sæd behandles dyret ikke i mindre grad som levende væsen med avlsspecifikke behov. Klare fordele I kvægbruget kan forventes betydelige fordele ved brug af kønssorteret sæd. I øjeblikket kan prisen på slagtetyre af højtydende malkeracer knap dække omkostningerne ved opfedning, slagtning og forarbejdning, og for kviekalve, der ikke ønskes indsat i avlen, ser det om muligt endnu ringere ud. Der er således berettiget frygt for, at sådanne kalve aflives ved fødslen, hvilket jo ikke er særlig etisk. Med køns sorteret sæd kan man få kviekalve af de køer, man ønsker, og vil man lave avlstyre, kan det jo ligeledes klares. Til de køer, der ikke findes værdige til videre avl, bruges så en tyr af kødrace, hvorved den fødte kalv egner sig bedre til kødproduktion. Samme fremgangsmåde kan benyttes for kødkvæg - racer. Også udvælgelsen for andre egenskaber kan fremmes gennem kønssorteret sæd. F.eks. holdbarhed hos malkekøer og mindre kælvningsbesvær hos Blå - hvidt kvæg.

53 53 Sortbroget kvæg Variationen i fare En negativ følge ved brugen af kønssorteret sæd er mindre genetisk variation. Allerede i dag findes der indenfor flere racer kun få blodlinier, bl.a. på grund af kunstig sædoverføring. Med kønssorteret sæd vil den genetiske variation antagelig formindskes endnu mere, ikke blot på handyrsiden, men også i hundyrbestanden, hvilket kan medføre øget risiko for indavl og dermed en stigning i forekomsten af arvelige defekter. Desuden skal man være opmærksom på, at produktionsforhold og markedskrav kan ændres, og i en sådan situation er det vigtigt at have dyr med genetiske anlæg for at kunne tilpasses de givne forhold. Også ved eventuelle udbrud af nye sygdomme er størst mulig variation i bestanden en fordel. Konklusion Sammenfattende kan konkluderes, at der ikke er etiske problemer ved brug af kønssorteret tyresæd. Indavl skal undgås, og udbyderne af sæd skal sørge for maksimal genetisk variation i tyreholdet. Det ville være forkert om kvægavlens ledelse og kvæg - bru gerne ikke tager højde for dette, frem for at stræbe efter en gevinst på kort sigt. (Kilde: VEETELT, feb.2, 2003) Sortbrogede køers ydelse Holland Nedenstående resultater gælder stambogskøer i en laktationsperiode på 305 dage. Midtergruppen må antages at have en betydelig overvægt af Holsteinblod. Tyskland sortbrogede stambogskøer opnåede kg mælk, 4,16% fedt, 337 kg fedt, 3,41% protein, 276 kg protein, 613 kg fedt + protein en fremgang på 5 kg fedt + protein i forhold til året forud. Koantallet gik tilbage med 1,2%. Højestydende ko var en Emory-datter hos F.-J. Lan - zerath, Swisstal i Westfalen med kg mælk, 3,91% fedt, 852 kg fedt, 3,32% protein og 724 kg protein. Hendes datter efter Bestow præ sterede efter 1. kælvning kg mælk, 4,32% fedt, 609 kg fedt, 3,46% protein og 487 kg protein. I 2. lakta - tion gav hun ved de tre første kontrolleringer 90,3, 85,1 og 76,7 kg mælk og har i 305 dage ydet kg mælk med 4,38% fedt og 3,62% protein. Begge køer er kåret med 86 points. (Kilder: Milchrind nr. 1, 2003 og RUW-report, marts 2003) Et dusin livsydelseskøer 175,3 køer hos G. Karsch, Börrstadt i Westfalen nåede i i gennemsnit kg mælk, 4,16% fedt, 423 kg fedt, 3,48% protein og 345 kg protein. En udmærket ydelse, men mere bemærkelsesværdigt er, at der ved årets slutning stod 8 køer, som havde præsteret kg mælk en enkelt over , og den 9. ko er med kg godt på vej mod det runde tal. 2 af køerne er kåret med 90 points, og de øvrige ligger mellem 81 og 89 points. Desuden findes i besætningen 4 helsøstre efter Leadman, som har overskredet kg! (Kilde: RUW-report, marts 2003) Foto Lad din eller dine bedste køer blive fotograferet. Prisen for et billede, hvor fototeamet har hjulpet er ca. kr. 2000,- plus eventuelt transport til et samlingssted. Kontakt Mette Bech, Dansire Elly Geverink vil være i Danmark følgende uger: Uge maj til 2. juni 03 Uge august til 10. august 03 Uge september til 21. september 03 Uge oktober til 2. november 03 Uge december til 14. december 03 Der tages forbehold for eventuelle ændringer. Mette Bech Antal Mælk kg Fedt Fedt Protein Protein Kg fedt + køer % kg % kg protein Holstein , , Holstein/Frisisk , , Frisisk , ,

54 54 Sortbroget kvæg Mere lys større produktion Ved den hollandske institution»praktikundersø - gelser i Kvægbruget«har man udført forsøg med forøgelse af daglængden i Kvægstalden ved hjælp af kunstigt lys. Det viste sig, at en forøgelse fra den naturlige lysperiode til 16 lyse og 8 mørke timer gav 6-15% højere mælkeydelse hos køerne og en større daglig tilvækst hos ungdyrene. Køerne havde både højere dagsydelse og bedre»udholdenhed«i malkeperioden. Kvierne blev kønsmodne ved lavere vægt og vigtigt uden at blive overfede. (Kilde: VEETELT, feb.2, 2003) Ny og nemmere test for Muldyrfod Fremfor den besværlige måde med parring af en mistænkt tyr til egne døtre kan afprøvning for den arvelige defekt Muldyrfod nu foretages ved hjælp af hårprøver. Testen er baseret på genmarkører og sikkerheden 98%. (Kilde: Holstein World, feb. 2003) Antal malkekøer i EU (maj/juni 2002) Land Antal Pct. forskel fra 2001 Belgien ,3 Danmark ,9 Finland ,0 Frankrig ,8 Grækenland? Holland ,9 Irland ,7 Italien ,1 Luxembourg ,1 Portugal? Spanien ,9 Storbritannien ,2 Sverige ,3 Tyskland ,6 Østrig ,7 Ifølge FAO var verdens samlede kvægbestand i 2001 ca. 1,35 mia., heraf i EU 6% eller 27,4 mio. (Kilde: Rinderproduktion, feb. 2003) 12 generationer Excellent-køer Pinehurst Rapture EX-96, en super Elevation-datter ÇAudrey Posch EX-93 (Senator Posch) ÇArlite Posch EX-92 (Duke Victor Posch) ÇWhirlhill Q Rag Apple Ariel EX-92 (Mallary Farm Pos Quintessence) ÇHayssen D V Audrey EX-90 (Wis Double Victory) ÇHayssen Fond Ariel EX-90 (Hayssen Hi Hope) ÇPinehurst Fragrance EX-90 (Prestige of Lakehurst) ÇPinehurst Rapture EX-96 (Round Oak Rag Apple Elevation) ÇPinehurst Sweet Delight EX-91 (Pinehurst Copyright) ÇPinehurst Sweet Freedom EX-90 (Tora Matt Lancer) ÇPinehurst Sweet Cleo EX-90 (Willowholme Mark Anthony) ÇPinehurst Roulade EX-92 (Pinehurst Elation) ÇPinehurst Royal Rosa EX-90 (Startmore Rudolph) Stamtræet viser 12 generationer Excellent-køer På Mayerlane Farm i Wisconsin står en Startmore Rudolph-datter, som er 12. generation af køer, der er kåret med 90 points eller derover. Koen blev som 6 mdr. gl. kalv solgt for $ ved auktion på Pinehurst Farm, hvor hendes formødre har stået i 7 generationer. (Kilde: Holstein International nr. 2, 2003)

55 55 Sortbroget kvæg LANDETrundt SDM-Vendsyssel Hele familien ses her sammen med fodermester Tina. De tre levedygtige tyrekalve skal også snart på»ferie«i Holland. Foto: Claus Langdal Ko nr , tilhørende Niels Munkbak Andersen, Hjørring, har også rundet kg mælk. Koen er en HJ Nestor HJ Wapa JY Wilow. Foto: Claus Langdal Hjørring Dyrskue Husk Hjørring Dyrskue den juli. Der er tilmeldingsfrist den 2. juni. Tre på én gang! Rob Peters, Morild, har oplevet noget helt specielt, nemlig at en af hans køer har fået trillinger. Det er staldens ældste ko, som har fået tre T Najade-tyre. Fodermester Tina tog imod kalvene, mens familien var på ferie i Holland. Claus Langdal Ko nr , tilhørende Ib Haarbo, Lyngså, har rundet kg mælk. Koen er en NJY Hubert HJ Siggi HJ Apache. Selv om 474 har givet kg mælk, er hun stadig fuld af livskraft. Foto: Claus Langdal SDM Kolding-Brørup Vinterudflugt Årets vinterudflugt gik i samarbejde med SDM- Hærvej til Tirsvad-Anderstrup, Skørping. De to busser med i alt 95 forventningsfulde deltagere slangede sig op gennem den jyske motorvej. Snakken gik, kaffen var varm, rundstykkerne sprøde og en lille gibbernak varmede kroppen. Endelig fremme ved toppen af dansk genetik, hvor der var gjort klar med en række imponerende køer. Efter en grundig besigtigelse var der kaffe og kage, herunder var der mulighed for at stille uddybende spørgs - mål, og Søren Ernst Madsen fortalte om driftsfællesskabets avlsfilosofi. Et godt besøg og en stor tak til mandskabet bag Tirsvad-Anderstrup for deres

56 56 Sortbroget kvæg Hos Niels Peter Ladegård, Refsing, har ko nr rundet de kg mælk. Hun er efter NJY Hubert HV Topas. Gns. af 10,5 år , , kg F+P. Her er koen på vinterbesøg i haven, ledsaget af familien og formand Kurt Østergård. Foto Klaus Elmelund SDM Hærvej Vinterudflugt Se under SDM Kolding Brørup. Generalforsamling Dette års generalforsamling blev afholdt i ro og mag. Dyrskuerne og salmonella var hovedtemaet i debatten efter formandens beretning. Efterfølgende var der besætningsbesøg hos Birgit & Ole Buhl, Mørkholt med en meget højtydende besætning og et veldrevet kvægbrug. En stor tak for jeres gæstfrihed og en speciel tak til Birgit for kage og kaffe. medvirken til en dejlig, men lang udflugt. Der var nok mange køer der gav et par liter mere end normalt, da folk kom lovlig sent hjem. Generalforsamling Dette års generalforsamling indledtes med besætningsbesøg hos Karin & John Jensen, Føvling. En velpasset og højtydende besætning med et højt pas ningsnivau. En stor tak til Karin & John Jensen for deres gæstfrihed samt det store forarbejde, der var gjort forud for besøget. Efterfølgende var der generalforsamling på Landbogården i Brørup. Efter formandens beretning var der uddeling af anerkendelser. Højestydende besætning Niels Peter Ladegård, Refsing. 50 årskøer kg mælk, 4, , kg F+P. Højestydende ko i kontrolåret 2001/2002: Hans Chr. Christiansen, Krogslund. Ckr. nr , F. NJY Hubert kg mælk, kg F+P. Højest kårede ko efter ungtyreinseminering Ejer: Irene & Kurt Juel, Tirslund. Ko nr , F. V Dissing (Lord Lily B Cleitus). Kåret Klaus Elmelund kg Mælk: Første ko der rundede det skarpe hjørne på Samsø, tilhører Alice Haagen & Peder Øster, Hårmark. Ko nr (Njy Hubert Hj. Apache) Gns. af 10 år , , Tillykke med det fine resultat. Foto: Klaus Elmelund Anerkendelser Højstydende besætning I/S Vitvedgård, Vitved, 166, 3 årskøer, 831 kg F+P Højstydende ko Ckr.nr , 1298 kg. F+P, Ejer: I/S Vitvedgård, Vitved Højstydende livsydelsesko 2002 Ko nr , 4812 kg fedt. Ejer: Jørgen Jørgensen, Gårslev Højst kårede ko efter ungtyreinseminering 2002 Ko nr , F.: V Dentist (East Cash) Kåret 88 for helhed. Ejer: Sommerbjerg DF, Gludsted Klaus Elmelund

57 SDM-Fyn Generalforsamling 2003 Foreningen afholdt 14. februar den sidste generalforsamling under den gamle struktur. Fremover holdes denne selvfølgelig sammen med områdemøderne i Dansire. Ikke desto mindre troppede ca 60 medlemmer op (svarende til mødeprocent på knap 50) til en interessant dag for at se robotstalden hos Niels og Peder Stougaard i Snave!! Niels og Peder fortalte om bedriften, som er lidt speciel: To robotter i hvert deres staldsystem: Dybstrøelse og sengebåse. Det blev fremhævet, at der bestemt var fordele og ulemper ved begge systemer, men mest interessant var det, at man ikke mente der var forskel i frekvensen af mastitistilfælde mellem de to systemer. På den efterfølgende generalforsamling i Jordløse forsamlingshus valgte Gunnar Fritzen at takke af som revisor. Tak til dig Gunnar. Niels Hansen valgtes som ny revisor. Næste aktivitet dyrskueforberedelse 2003 Overskriften er ikke helt retvisende, da medlemmerne i ikke den bogstaveligste forstand skal have info vedrørende dyrskue. Tirsdag den 27. maj inviteres medlemmerne på besøg hos en af de»nye«sdm-avlere: Mads Schall Holberg. Denne vil fortælle lidt om de strategier der lægges for dagen på Lammehave i det daglige arbejde. Efterfølgende vil Keld Christensen komme med visioner og betragtninger omkring arbejdet i Avlsforeningen for SDM Dansk Holstein. Hvad er arbejdsopgaverne for foreningen i den nye struktur, og hvilke opgaver ligger i de lokale foreninger. Alt i alt en rigtig spændende aften, som man kun kan opfordre folk til at deltage i!! Claus Petersen 57 Sortbroget kvæg Ko 885 præsenteres af Arne Kristensenr sammen med sine 4 børn. Tv. Per, Kristian og Tom med Karina på armen Foto: Palle J. Larsen freds med handlen dengang, da det var meget stærke køer, idet 4 stadig er i stalden. Denne ko har fået 9 kalve og yde kg mælk i gennemsnit pr. år. Koen hos Svend Krarup er den eneste malkeko på øen i dag, som er født i Tyskland. På en indkøbstur til Tyskland»provokerede«de 3 lokale SDM-raceformænd for henholdsvis Mors, Thy og Han Herreds Kvægavlsforeninger (inden HMT blev dannet) hinanden til at købe hver en kvie på en auk tion i Hamm, og Svend ville ikke»stå tilbage«. Den han købte på auktionen kunne han senere ikke få hjem af veterinære årsager. Koen vi fejrede var derfor ud af den næste skylning på samme mor. Hun fik som helt ung ko en fløjplads og æres præmie på Morsø Dyrskue. Hun blev 2. bedste unge ko i øvrigt efter en anden af Svends køer på fløjen. Jo, de to køer er tegn på, at køerne også bliver passet godt på Mors. SDM Nordvestjylland 2 x kg s køer på Mors Hos både Arne Kristensen, Elsø, og Svend Krarup, Solbjerg, fejredes for anden gang kg s kø er. Koen hos Arne Kristensen er født hos Thorkild Kjær, Dragstrup. Da han solgte køerne i 1997, fik Arne Kristensen denne ko blandt 15 andre, mens Herman Iversen, Karby, fik den ko vi fejrede med kg i sommer. Arne Kristensen er meget til- Vintervejret var fremme på Kastaniegaarden i Solbjerg. Svend Krarup holder ko nr Kr. O. Dahlgaard hænger kransen på, mens medhjælper Daniel står bag koen Foto: Palle J. Larsen

58 58 Sortbroget kvæg SDM Sønderjylland kg mælk: Med hjælp af døtrene Ditte og Signe præsenterer Dorte og Arne Skov Hansen, Langetved, en veloplagt nr. 852 (NJY Hubert) med gennemsnitlig 9,3 år og kg mælk Foto: Niels Erik Palle Dyrskueforberedelse og grillaften afholdes onsdag den 4. juni kl hos I/S Asmussen & Kacz - marek, Bygaden 7, Nr. Hostrup. Instruktør er afkomsinspektør Jørgen Knudsen, LK. Niels Erik Palle SDM Dansk Holstein Vesthimmerland kg en sjælden begivenhed Sådan må en livsydelse på kg mælk betegnes. En sådan grænse blev overskredet, ja af hvem andre end netop en ko fra Søren Bojers besætning. Da vi i forbindelse med årsmødet i Vesthimmerland i 2001 omtalte Søren Bojer, lød et af spørgs- målene til familien»hvor længe vil I malke køer?«og svaret kom lige så prompte:»det gør jeg ligeså længe, som ko 706 holder sig i live og tænk, hvis hun blev den første ko i Danmark, der nåede kg mælk«. H Stardom datteren, for det er naturligvis hende, det drejer sig om, nåede i marts 2003 de kg mælk. Om de sidste kg også nås er nok et tvivlsomt spørgsmål, for selvom koen først fylder 12 år lille-juleaften, har den høje ydelse sat sine spor, ligesom sygdom pludselig ramte hende. Derfor gik dagsydelsen helt ned til kg, og det er i den besætning nærmest det samme som at være gold. Koen har i sin levetid kun kælvet 6 gange, så i gennemsnit har hun givet mellem og kg mælk mellem kælvningerne kg: Hos Leif Jensen, Gårdsted, hædres ko efter VE Tusa for sin flotte præstation Foto: Kirsten Andersen Jens Holm Danielsen Nu er der produceret kg mere, idet billedet stammer fra dengang 706 blev hædret som den yngste kg ko. Det er da en sand solstrålehistorie, som familien Bojer i Jelstrup ved Aars fortjener stor anerkendelse for. Foto: Kirsten Petersen

59 Viborg-Skive Holstein Ko nr (NJY Hubert Tab) hos Per Høgh, Troelstrup nåede i februar kg mælk, trods 4 tvillinger ved 9 kælvninger. Den præsenteres her af Anne Mette og Per med børnene Stine, Mia og Ronnie samt medhjælper Rikke. Viborg-Skive Holsteins formand Ole Kristensen har styr på hædersbevisningen Foto: Thomas Lind kg s ko: Ko nr (NJY Hubert Mandingo) hos Knud Christensen, Lille Thorum, har på 7. laktation rundet kg mælk. Generalforsamling Den 20. februar blev der afholdt generalforsamling, som startede med besætningsbesøg hos Kristian Olesen, Thorum, og Anders Dahlgaard, Skove. Vi så to veldrevne besætninger Kristians med forholdsvis ny løsdrift og Anders i bindestald, hvor kø erne har et godt lag halm under sig. I begge besætninger havde køerne, på hver deres måde, rigtig god ko-komfort. Eksteriørmæssigt var der mange gode dyr, og derfor håber vi også at se dem til sommerens dyrskuer i udstillerrollen. Efter middagen på Landbogården i Skive aflagde Ole Kristensen sin beretning, hvori han bl.a. kom omkring den nye struktur i avlsforeningen og sidste års dyrskueresultater. Grill-fest onsdag den 9. juli Traditionen tro inviterer avlsforeningen alle til Grill-aften. I år bliver det på Salling med besøg hos Lars Rasmussen, Nørre Ramsing, og Ole Kristensen, Lihme, med efterfølgende grill hos Salling Grovvare, Brodal (nærmere information kommer i Kvægavleren). Thomas Lind 59 Sortbroget kvæg SDM-Sydvestjylland Midt i marts måned 2003 afholdtes besætningsbesøg hos I/S Sørensen v/erik og Laurids Sørensen, Biltoft ved Varde, hvor vi så en meget velpasset besætning på ca. 200 køer med en meget høj ydelse, og hvor de bedste og de var virkelig gode var bundet op, så der var god mulighed for at studere køerne og deres afstamning nøje. Efterfølgende var der foredrag ved Landskonsulent Keld Christensen, hvor han berettede om»nyt fra den sortbrogede verden«, og på udmærket måde orienterede om mange aktuelle forhold. Alt i alt et rigtigt godt arrangement for dem, der kom men ak ak, det var desværre alt for få, det laveste fremmøde vi har haft ved et arrangement i lange tider. Det var denne dag så småt blevet forår i Vestjylland, men man kunne næsten have ønsket sig regnvejr, for så havde man jo vidst, om det var vejret eller annonceringen af arrangementet, der var skyld i det meget beskedne fremmøde. Modsat tidligere, hvor vi indbød til vore arrangementer ved brev til hvert enkelt medlem, havde vi denne gang valgt at annoncere arrangementet i Kvæg avls - foreningen Dansire s medlemsorientering»kvæg - av leren«samt ved en annonce i ugebladet Landbrug Syd. Den ændrede annoncering var naturligvis valgt, fordi alle med et vist antal insemineringer nu automatisk er medlemmer af foreningen. Vort næste arrangement bliver absolut for hele familien, nemlig en grill-aften den hos Leif Pedersen, Næsbjerg, Varde. Endnu 2 Vestjyske kg s køer Følgende har tidligere rundet de kg mælk (fotos af Torben Møller) Torben Møller Ckr.nr tilhørende Knud J. Nielsen, Glejbjerg. Koen er født i 1990 og er efter Starbuck med KR Ace som morfar. Gns. af 10,7 år: , ,

60 60 Sortbroget kvæg Ckr.nr tilhørende Gudmund Kristensen, Janderup. Koen er født i 1991 og er efter NJY Hubert med B Flag som morfar. Gns. af 9,2 år: , , SDM DH Østlige Øer På de Østlige Øer havde vi afsluttende generalforsamling den 4. februar med knap 40 fremmødte medlemmer. Denne aften fortalte de Østlige Øers formand Peter Svendsen om SDM avlsforum og SDM-DH s arbejde og Kvægavlsforeningens Dansires næstformand Jan Duchwaider om Dansires opbygning og herunder SDM-raceudvalgets mange beslutninger. Avlsrådgiver Lone Sode Berg mann gennemgik brugsplanen for det kommende kvartal. Team Future Breeders UNGDOMS Årets første arrangement var et godt og vellykket årsmøde i februar, hvor 65 deltagere fra hele landet mødte frem. Dagen startede med besøg på Dansire, hvor der blev vist sædopsamling, behand - ling af sæd, udendørs tyre osv. Efterfølgende var alle til bowling, inden aftenfesten startede i Uggelhuse Forsamlingshus. Succesen fortsætter næste år i Vendsyssel, hvor de unge Vendelboere vil stå for Årsmøde 2004.»Motivere ungdommen«vores nye motto blev startskuddet til arrangementer for børn mellem 6 og 15 år, en lidt anden mål - På generalforsamlingen blev ligeledes bedste ungtyrdatter fra de Østlige Øer hædret. Det er en ko fra Gert Bülow, efter ØDA Legend, og hun er kåret Den 26. april 2003 var der på Lyngby Landbrugsskole dyrskueklargøring ved Søren Bech, og dette var arrangeret sammen med Østlige Øers Ungdom. Dyrskuet i Roskilde nærmer sig, og der er tilmeldt i alt 608 dyr, hvoraf de 93 er SDM. SDM har valgt Per Key Kristiansen som dommer. Dyrskuet vil i år vare 3 dage og bliver afholdt maj og 1. juni 2003, og vi håber at se rigtig mange Holstein-brugere på vores stand. Lørdag vil der være fælles morgenkaffe ved SDM-standen, og alle er meget velkomne. Den 2. juli afholder vi vores årlige grillaften på I/S Kurregård, Valby ved Helsinge. Mere uddybende indbydelse kan afhentes i SDM-standen på dyr - sku et og tilmelding er nødvendig. Lone Sode Bergmann Børnene lærte at klippe til dyrskue. Her øves på dyrskuekalve på Risbak. Hårrejsende, nej det går meget fint og med stor iver Martin underviser i mønstring på I/S Frøholm, og hvem er bedre til dette end en af de tidligere deltager

61 61 Sortbroget kvæg foreningerne gruppe, end vi normalt arbejder med. Vi har på tre lørdage haft fornøjelsen med at undervise i, hvordan man klipper, vasker og trækker dyr. Vi afslutter med, at alle deltagere lørdag den 17. maj besø - ger Dansire. Her vil børnene se lokaliteterne, høre om stamtavler osv. Endelig møder flere af børnene op til dyrskue med en kalv. Vi håber, at man vil lave lignende arrangementer andre steder, da det er meget lærerigt for alle, og børnene nød at deltage. Kommende arrangementer Sommeren står for døren, og det betyder en stille periode, hvor vi ikke laver en masse arrangementer der er jo sommerferietid. Vi starter op igen i august med at sætte fokus på kødkvæg.»god sommer«skal lyde fra Team Future Breeders. Mette Bech NYT fra Bovi-Denmark Bovi-Denmark deltog i Landbrugsrådets eksportfremstød i Rusland i begyndelsen af april. Der var ca. 375 tilhørere, og der var god interesse for danske dyr. Der er ingen tvivl om, at der er store muligheder på Ruslandsmarkedet, men som altid er det finansieringen, der i sidste ende er afgørende for, om ordren gennemføres. Der er generelt god tilfredshed med de danske kvier, som gennem årene er sendt til Rusland, men den høje ydelse betyder, at køerne ikke er så nemme at få drægtige igen. At der alene er tale om et avlsmæssigt spørgsmål vil være at overdrive, og Bovi-Denmark gør derfor også en indsats for at kunderne er klar over at der må gøres en ekstra indsats vedr. management, når køerne yder de høje mælkemængder. Der er generelt en god aktivitet, men der er forsat tale om små sendinger til mange forskellige kunder. Der er i april afsendt dyr til Rusland, Grækenland, Tyskland, Italien, Spanien, Tjekkiet og Polen. Mange opkøbere er i staldene på Hviddinggård Hjælp med til at få en bedre pris og tilfredse kunder Har man dyr til salg, giver det afgjort et bedre indtryk på køberne, når dyrene er klippet og enten bundet op eller i det mindste sat i en boks for sig selv. Vi er alle interesserede i at få en højere pris, og vore dyr er fuldt så gode som de, der købes i Holland og Tyskland. På vore kunder kan vi for stå, at klovplejen i besætningerne i de ovenfor nævnte lande er væsentlig bedre for ungdyr. Når kvierne ankommer til Bovi-Denmarks samlestald bliver de klippet og klovbeskåret, og der er ofte dyr som må gennem en storvask. Hjælp os og dig selv ved lidt bedre klargøring af kvierne. BSE giver begrænsninger Der er stor interesse fra Mellemøsten, men de sporadiske tilfælde af BSE gør det fortsat umuligt at sende til disse markeder. Der er enkelte markeder, som kan tænkes at lukke op, såfremt vi fra dansk side tilstrækkelig grundigt gør rede for, hvordan udviklingen og bekæmpelsen af BSE foregår. Her behøver vi hjælp fra vore myndigheder. Den generelle opfattelse af, at Danmark er et eksportland, har imidlertid fået nogle ridser i lakken, fordi de danske myndigheder ikke virker særlig interesserede i at hjælpe, når spørgsmål af ovennævnte art skal besvares. Der er ingen tvivl om at der generelt er mangel på hundyr i mange lande, men som i Danmark er mælkeprisen faldende, og det dæmper lysten til at købe. Erik Ørnsbjerg Johansen

62 62 Sortbroget kvæg Dyrskuekalenderen Tilmeldingsfristen til mange af skuerne er allerede på nuværende tidspunkt overskredet, men for de læsere, der gerne vil en tur til et andet dyrskue, kan datoerne studeres her. 24. maj Skjern Vestjysk dyrskue maj Landbrugsmessen Gl. Estrup 30. maj-1. juni Roskilde dyrskue 31. maj Dyrskue Hurup Thy 31. maj Dyrskue Skive 31. maj-1. juni Lemvig Marked & Dyrskue 5. juni Nibe Dyrskue juni Odense-Det fynske dyrskue juni Horsens Østjyske Fællesskue juni Aabenraa Søndertjyske Fællesdyrskue 14. juni Thisted Fællesskuet Mors-Nordthy 14. juni Løgstør Dyrskue 14. juni Silkeborg Dyrskue juni Dyrskuet Varde 21. juni Fjerritslev Dyrskue 21. juni Aalborg Hesteskue juni Landsskuet Herning Klargøringsudstyr til dyrskuer Klargøringsudstyr til dyrskuer kan bestilles hos Kvægavlsforeningen Dansire på telefon eller fax Helt prima afkomsgruppe efter V Curtis TV på Landsskuet juli Dyrskuet på Bornholm juli Hjørring Dyrskue 25. juli Dyrskue Ribe 26. juli Hobro Dyrskue 2. august Aalestrup Dyrskue 9. august Dyrskuet i Aulum okt. Kimbrerskuet Aars ÅRSMØDET afholdes i Brædstrup Reservér dagen! 26. sept (se side 31)

63 DC Besøg Sortbroget Kvæg SDM Dansk Holstein Formand Peder V. Laustsen, Næstformand Henning Fruergaard-Pedersen, Frode Thule Jensen, Ewald Kristensen, Svend Hestbæk, Ole Kristensen, Kr. O. Dahlgaard, Peter Stephansen, Søren Knudsen, Kurt Østergaard, Carsten Port, Carsten Hedegaard, Peter Svendsen, Erik Hansen, Anton Hammershøj, SDM s hjemmeside 63 Sortbroget kvæg Har du besøgt SDM s hjemmeside for nylig? Hvis ikke, så har du noget at glæde dig til. Vi kan nu tilbyde en totalt opdateret SDM-hjemmeside på adressen På siden kan du læse om: O SDM s organisation med præsentation af bestyrelsen og medarbejdere O SDM s historie O Højtydende SDM-køer og -besætninger O SDM s toptyre-liste aktuelle avlsværdital O Bedste danske tyre med mulighed for at printe flotte farvebilleder ud O Blå Bog udenlandske tyre opdateres 4 gange årligt O Aktuelle nyheder O Embryonbørs (fra 2003) O Spændende Holstein-links overalt i verden O Arrangementskalender Gratis mailservice Ønsker du at blive tilmeldt SDM s nyhedsgruppe og derved modtage aktuelle SDM-nyheder som direct mail, så send os en på adressen [email protected]. Oplys venligst navn, tlf.nr. og adresse, og du vil gratis blive tilmeldt SDM s Nyhedsgruppe. Det er også muligt at tilmelde sig via SDM s danske hjemmeside, hvor en formular blot skal udfyldes og mailes til os. SDM Dansk Holstein Kontorets adresse: Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax [email protected] Homepage: SDM-medarbejdere Landskonsulent Keld Christensen (Privat tlf Bil ) Sekretær Lone Frilund Vitved Medarbejdere beskæftiget ved kåring og døtregruppebedømmelse Afkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf Bil )

64 D A N M A R K Den troværdige leverandør Mød os på Landsskuet Herning i hal Q Holland Genetics: Det sikre alternativ Tyrene på vores nye brugsplan har i gennemsnit: 92 % sikkerhed ved ungtyreafprøvningen 164 døtre i 148 besætninger meget høj holdbarhed på 105 en meget konkurrencedygtig pris For yderligere information: Arie Rombouts D A N M A R K Top S-indeks S-indeks 112 Interbull maj 2003 Krop 115 Lemmer 107 Yver 105 Helhed 111 NRS maj 2003 aaa Timer Luxemburg x Celsius x Sunny Boy Annalies 319 Lord Bailey Lord Lily * Labelle * Sunny Boy Tyrefar verden over S-indeks 109 Interbull maj 2003 Krop 109 Lemmer 105 Yver 109 Helhed 110 NRS maj 2003 aaa Martha Holland Genetics Danmark Arie Rombouts Tlf Fax [email protected] NY Holland Genetics er en afdeling af Den høje sikkerhed ved afprøvning af vore ungtyre giver stabile avlsværdital ved brugstyredøtre, og dermed dig et bedre driftsresultat. Kan dine øvrige genetik-leverandører også garantere denne høje sikkerhed? Til udvidelse af vore aktiviteter søger vi en avlskonsulent.