Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau
|
|
|
- Mikkel Lorenzen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende metode. For hver ko beregnes en sum for de tyre der er til rådighed og tyren med den højeste sum bliver 1. forslag, hvis den opfylder kravene til afkommets avlsværdi. Sammen med minimumskravene til tyre og - afkom bestemmer sumberegningen linierne for tyrevalget i besætningen, minimumskravene bruges til at bestemme, hvad der er vigtig i besætning/for besætningsejeren. Men det er minimumskravene ikke særligt velegnede til, da de går efter laveste fællesnævner, altså køerne med de laveste indekser bestemmer hvor højt kravene kan sættes. Derfor skulle der findes en bedre løsning og der blev lavet et forslag hvor sumberegningen blev udvidet med et led med højt prioriterede egenskaber/indekser i besætningen, kaldet forslag 1. Siden blev forslag 1 suppleret med forslag 2 og 3, hvor forslag 3 anses for at være den bedste løsning, da det er den mest fleksible og anvendelige løsning af de 3. Sidst vises en række resultater mht. effekt af prioriterede egenskaber, minimumskrav tila fkommet s avlsværdi og vægten på s-indekset. Forslag 1 Nuværende beregning af sum på ko-niveau: + (tyrens S-indeks - 100)*vægt på S-indeks Her angiver vægten på S-indekset en vægtning mellem S-indekset og summen fra de prioriterede egenskaber, altså en vægtning af fænotype i forhold til den genetiske totaløkonomiske værdi. Den nuværende beregningen udvides med et avlsstrategi/besætningsled og kaldes forslag 1. Forslag 1: + (tyrens S-indeks - 100)*vægt på S-indeks + (tyrens indeks for de prioriterede indekser i avlsstrategien -100) Der udvælges et antal højt prioriterede egenskaber/indekser på avlsstrateginiveau. Disse indgår i summen som et ekstra led i sumberegningen som (indeks-100), som skitseret i tabel 1. Tabel 1. Forslag 1 Vægt 1 Yversundhed 1 Sundhed i øvrigt 1 Kælvningsevne 1 Hunlig frugtbarhed 1 Holdbarhed
2 I dette tilfælde prioriteres de 5 nævnte indekser, inspireret af SR-linien, der sammen med S-indekset udgør en grundlæggende rangering af tyrene i den aktuelle avlsstrategi/besætning, se tabel 2. Tabel 2. V Exces forslag 1 tal S-indeks 136 Yversundhed 107 Sundhed i øvrigt 114 Kælvningsevne 115 Hunlig frugtbarhed 89 Holdbarhed 113 Vægt på S-indekset = 0,5 Forslag 1 : ( )*0,5 +( ) = 56 Nuværende sumberegning: ( )*0,5 = 18,0 Forslag 2 Der er ret stor forskel på summerne fra forslag 1 og den gamle beregning, det medfører en ubalance i forhold til tidligere mellem de prioriterede egenskaber og indeksernes vægt i summen. For at kunne styre afvejningen af de prioriterede egenskaber vs. indekserne kunne vægten på S-indekset bruges til at vægte summen af de prioriterede indekser og S-indekset således: + ((tyrens S-indeks - 100) + tyrens indeks for de prioriterede indekser i avlsstrategien -100) Denne løsning kaldes forslag 2 og summens størrelse ligner det nuværende i højere grad end summen fra forslag 1. Resultatet for V Exces bliver Forslag 2: ( ) *0,5 = 37,0 Men denne løsning medfører at antallet af prioriterede indekser påvirker summen i alt for høj grad og derfor skal leddet evt. udvides så der divideres med antallet af prioriterede indekser N+1: + ((tyrens S-indeks - 100)+ tyrens indeks for de prioriterede indekser i avlsstrategien -100)/N+1 Forslag 2: ( )/(5+1) *0,5 = 6,17 Sammenlignes resultater fra forslag 2 med den gamle sumberegning virker det rimeligt, da V Exces får en lavere sum end tidligere når der prioriteres egenskaber, hvor hans indekstal ligger under hans S-indeks.
3 Forslag 3 Efter en snak med Anders Fogh og Morten Kargo er konceptet udvidet til at omfatte en mere specifik vægtning af alle indekser så der kan laves et specifikt gårdindeks som i SR-linien, se nedenstående tabel 3. Tabel 3. SR-liniens vægtning Vægt 0,39 Yversundhed 0,06 Sundhed i øvrigt 0,16 Kælvningsevne 0,21 Hunlig frugtbarhed 0,16 Holdbarhed Dette betyder at i stedet for at tildele enkelte indekser en større vægt og veje det sammen med S- indekset, laves der nu et overordnet indeks på avlsstrateginiveau uden nødvendigvis at medtage S- indekset i beregningen. Eksempel: V Exces (0,39*7+0,06*14+0,16*15+0,21*-11+0,16*13) = 5,74 Her kunne den beregnede sum også vægtes med vægten på s-indekset aht. de prioriterede egenskaber og resultat bliver så: (0,39*7+0,06*14+0,16*15+0,21*-11+0,16*13) * 0,5 = 2,87 Igen bør summen korrigeres for antallet af indekser der indgår, så der divideres med summen af vægtene på indekserne: * 1/ indeksvægte (0,39*7+0,06*14+0,16*15+0,21*-11+0,16*13) * 1/(0,39+0,06+0,16+0,21+0,16) * 0,5 = 2,93 Forslag 3 må anses for at være den mest interessante løsning, da forslag 3 er mere fleksibel end forslag 2 mht. den indbyrdes vægtning af indekserne. Desuden skulle forslag 3 kunne reducere nødvendigheden af minimumskrav til tyre og - afkommets avlsværdi og den deraf følgende tærskelselektion.
4 For at kunne styre/hjælpe med anvendelse af forslag 3 udarbejdes et begrænset antal anbefalede vægtninger, så der laves f.eks. SR-linien, Lemmer og malkeorganer, Mælk osv.. Der skal laves forskellige vægtninger for de enkelte racer, de kunne hedde SDM-SR, RDM-SR osv. Beregningen af vægtningen bag de forskellige linier/avlsmål skal udarbejdes af Dansk Kvæg desuden skal de genetiske korrelationer mellem alle egenskaberne beregnes og præsenteres i forhold til det nye gårdindeks, som i eksemplet i den nedenstående tabel 4. Tabel 4. Eksempler på anbefalede vægtninger Egenskab SDM S-indeks 1) SDM SR 2) Ydelse Kødproduktion Hunlig frugtbarhed ) Korrelationer taget fra tabel 6 Årsstatistik, Avl rapport 115,s 14. 2) Gæt På denne baggrund kan kvægbrugeren, ved hjælp af avlsrådgiverens rådgivning, vælge den rigtige avlsstrategi for ham og hans besætning.
5 Resultater fra en enkelt besætning mht. effekten af prioriterede egenskaber, minimumskrav til afkommets avlsværdi og vægt på s-indeks. S-indeksvægt=0,5 1. forslag forslag forslag forslag 132, forslag 131,2 128,2 3. forslag 129,5 125,3 S-indeksvægt = 4,0 1. forslag forslag forslag forslag 132,9 131,4 2. forslag 131,9 128,2 3. forslag 129,6 124,6 Effekt af prioriterede egenskaber på gns. S-indeks på forslag på hhv. kvier og køer S-indeksvægt=0,5 1. kvier 1. køer 131,4 131,5 132,4 129,2 130,0 130,2 128,5 2. kvier 2. køer 129,2 127,5 127,9 126,9 128,4 125,6 3. kvier 3. køer 128,6 127,1 125,9 125,7 125,0 S-indeksvægt = 4,0 1. kvier 1. køer 131,4 131,5 131,7 131,0 130,0 129,7 2. kvier 2. køer 128,7 127,9 126,9 128,1 3. kvier 3. køer 128,6 127,7 125,7
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG
Insemineringsplaner Agromek 2002 Side 1. INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG Insemineringsplaner Agromek 2002 Side 2. Version
NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)
Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO
Nordisk skala betydning for avlsværditallene
Nordisk skala betydning for avlsværditallene "Nordisk avlsværdivurdering går i luften" torsdag d. 21-4 2005 Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen Datagrundlag og vægte RDM SDM-DH Jersey DRH Y-indeks
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende
INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE
INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet
Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram
Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr
Avl og indeksberegning - får
4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning
Frugtbarhed i avlsarbejdet
Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!
Genomisk selektion ny teknologi, der virker i praksis
Genomisk selektion ny teknologi, der virker i praksis Mogens Sandø Lund Guosheng Su Bernt Guldbrandtsen Aarhus Universitet DJF Inst for Genetik og Bioteknologi Foulum Dansk Kvæg Kongres 23. Februar 2009
KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent
KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan
Avlsværdital for klovsundhed
Avlsværdital for klovsundhed Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson Kjell Johansson Jukka Pösö Morten Kargo Sørensen Ulrik Sander Nielsen Gert Pedersen Aamand Anders Fogh Oversigt Generelt om klovsundhed registreringer
Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation
Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed
Principperne for indeksberegning
Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem
Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016
Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed,
Kønssorteret sæd giver mange muligheder!
Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders
Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg
status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen
Kombi-Kryds - styring og muligheder
Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Slagtekalve resultater og økonomi
Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve
Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg
Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser
Pust liv og værdi i dine tyrekalve
Pust liv og værdi i dine tyrekalve Kvægkongres 2019 Bjørn Lyngholm Christensen, Jens Smidt og Pernille Hougaard Jensen Skølvadgård v. Bjørn Lyngholm Christensen Købt i fri handel 2013 Tidligere en ejendom
Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Persistens. 1. Generelt
Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..
Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens
Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: [email protected] Har Hereford et økonomisk potentiale i genet for Mælk? På seneste avlsdag kom genet for Mælk ind som prioritet 3. Vigtigst var
Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen
Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen
