Sortbroget Kvæg 2/2001 MAJ

Transkript

1 Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN På besøg i Kronjylland side 12 T Lambada en sundhedstyr side 18 Racens Toptyre side 22 Fælles nordisk avlsværdivurdering side 32 Køernes huld en vigtig egenskab side 38 2/2001 MAJ

2 SDM ÅRSMØDET 2001 FREDAG 28. SEPTEMBER SDM i Vesthimmerland byder velkommen Tilmelding: Se næste nummer af Sortbroget Kvæg Besætningsbesøg I/S Hedelund, Bygum Hans Peter Hornbjerg, Gundersted Søren Bojer, Jelstrup Jan Nielsen, Overlade Ledsagerarrangemant Nordjyllands Landbrugsskole ved Lundbæk. Forstander Niels Quist vil fortælle om Himmerlands historie. Quist er en meget engageret foredragsholder. Aftenfest på Rønbjerg Feriecenter hvor musikken leveres af et af egnens bedste orkestre BONGOES. VE Zander-datter Hvad hånden former er åndens spor. Med flint har oldbonden tømret, kriget Hver spån, du finder i Danmarks jord er sjæl af dem, der har bygget riget. Vil selv du fatte dit væsens rod skøn på de skatte de efterlod! Johannes V. Jensen

3 DC Sortbroget Kvæg Udgiver: SDM Dansk Holstein, Udkærs vej 15, Skejby, 8200 Århus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Jan Duchwaider (formand) Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Sommervej 9, 8210 Århus V Landskons. Erik Ørnsbjerg Johansen Assistent Poul Bech Sørensen Tryk og teknisk redaktion: Kannike Tryk A/S, Sommervej 9, 8210 Århus V. Tlf Fax Indhold: Tirsvad-Anderstrup ººHolsteins ºº4 Avlsarbejdet i et privat ººkerneavlsprojekt ºº8 På besøg i Kronjylland... º12 T Lambada TV - en ººsundhedstyr º18 Racens Toptyre º22 Fælles nordisk ººavlsværdivurdering... º32 Svensk Indhold: Avel - en nordisk ººsamarbejdspartner SDM-Vintermøderne.... º36 ºº4 Derfor Fysiologiske bliver funktions- bedømmelse ººaf ººprøver. køernes... huld º12 ººen VAR Calano vigtig egenskab kan det hele ººi ºº avlsarbejdet næsten º38 º16 Fælles Racens tyrehold Toptyre º20 ººgennemført Test dags modeller i praksis og - ººNOG ººpersistens og TOP.. Q º40 º26 Kort Den canadiske Nyt test.... dags..... º42 Nyt ººmodel: fra ungdoms- Hvad har vi lært?º27 ººforeningerne Danske tyre populære º50 Landet ººi England Rundt º51 º30 Tema Intensiv... avl... medfører øget... º59 slægtskab º35 Holland º42 Agromek º45 Det skete º48 Kort Nyt º50 Nyt fra ungdoms- ººforeningerne º56 Landet Rundt º57 Tema Forsidebillede: º63 På trods af den aktuelle krise omkring kogalskab og mund- og klovsyge er der altid en særlig glæde ved at få køerne på græs. Her en flok dejlige køer fra Henning Dunker, Trabjerg ved Holstebro. Foto: PBS. Efterspurgt Efterset BSE-situationen kaster stadig sine alvorlige skygger over den fremtidige kvægbrugsproduktion. Alt tyder dog på, at der er god kontrol med denne sygdom i Danmark, ligesom vi heldigvis er gået fri for mund- og klovsygeepidemien. Mund- og klovsygesituationen har vendt op og ned på det normale eksportbillede i Europa, herunder eksporten af levekvæg og tyresæd. Vi kan forvente en øget forespørgsel og efterspørgsel på danske dyr i de kommende måneder. Rusland har et voksende og næsten umætteligt behov for at få genopbygget sin kvægproduktion, og desværre for England skal der også her ske en massiv import for at få genopbygget den store kvæg - bestand. En stor efterspørgsel og relativt få lande, som er i stand til veterinært at kunne eksportere, kan gøre de danske dyr interessante. Pas derfor godt på kvierne og få dem insemineret lidt tidligere end vi normalt gør. Landbruget bliver efterset på alle mulige og umulige områder. Konsekvenserne af en helt uantagelig transport og handel med slagtedyr uden for Danmark gør, at et nyt sæt af regler er på vej. Levedyr til eksport har traditionelt langt bedre forhold under transporten, men måske vil manglende indsigt hos magtbureaukraterne gøre det svært at transportere levedyr i fremtiden. Ingen kan godtage de forfærdelige eksempler på transport, der har været vist i medierne, og kontrol er nødvendig. I frygten for den politiske korrekthed kan det ende i et regelsæt, det er svært at kunne opfylde, og som ikke vil gøre det velfærdsmæssigt bedre for eksportkvierne. På foranledning af avls- og eksportselskaberne i Europa (herunder Bovi-Denmark) har et uafhængigt tysk universitet lavet belastnings- og stressmålinger på eksportkvier under transport. Vi forventer, at disse resultater kan være med til, at der skelnes mellem slagtedyr- og levedyrtransport (hviletid, omladning m.m.). Avlsmæssigt går det forrygende godt. Udbuddet af nye tyre med høje S-indeks er større end nogensinde. Med ca. 20 aktive avlstyre, der har S-indeks på 110 og derover, er der et overflødighedshorn af muligheder for at vælge avlsmateriale til besætningen. Derfor er der også mange gode grunde til at sprede sig over et bredt tyrevalg. Vi får en sommer uden dyrskuer, og vi vil savne samværet og synet af de fantastisk gode dyr. BSE- og mund- og klovsygesituationen har bevist, hvor hurtigt tingene kan forandre sig. Avlsarbejdet der under alle omstændigheder et langsigtet projekt. Som omtalt ved tidligere lejligheder er der gode kontakter i gang med at udbygge det nordiske samarbejde for at styrke den avlsmæssige position i en mere konkurrencepræget fremtid.

4 4 Sortbroget Kvæg På SDM s aftenmøde i februar i Herning var Niels Erik Haahr Jensen og Søren Ernst Madsen inviteret til at fortælle om Avlsprogrammet i en privat kernebesætning. De følgende to artikler omhandler dette emne og de praktiske forhold på Tirsvad-Anderstrup Holsteins. Tirsvad-Anderstrup Holsteins - baggrund og praktiske forhold Af Niels Erik Haahr Jensen, Anderstrup Den 1. januar 2001 valgte Tirsvad Hol - steins og Anderstrup Holsteins at fusionere. I denne artikel vil jeg komme ind på baggrunden for og formålet med sammenlægningen. Ejerforhold De to ejendomme, der benyttes i projektet, er Tirsvad som er ejet af Benedikte og Søren Ernst Madsen, samt Anderstrup som er ejet af min bror Christian, min svoger Erik og undertegnede. Besætningen var pr. 1. januar 2001 fælleseje med 50% ejer - andel til henholdsvis Tirsvad og Anderstrup. Med hensyn til det økonomiske tilhører mælkeproduktionen Anderstrup, dvs. at de udgifter/indtægter der er i forbindelse med en mælkeproduktion betales/indkasseres af Anderstrup. Alle udgifter og indtægter der kan relateres til avl kører på vores fælles konto. Niels Erik Haahr Jensen Opstart af projektet Samarbejdet begyndte tilbage i 1993, på Agro Nord, hvor vi oprettede fællesskabet kaldet Ha - ma med købet af Blackrose. I åre ne derefter blev samarbejdet gradvist udvidet, specielt omkring indkøb af avlsmateriale fra udlandet. Gennem årene har planerne om dannelse af en fælles besætning været drøftet adskillige gange, og i forbindelse med planlægning af ny stald på Anderstrup blev der konsekvens bag snakken. Besætningens idegrundlag 1.ºRationalisering. Et afprøvningscenter på Anderstrup og et ET-center på Tirsvad. 2.ºAt lave en privat kerneavlsbesætning med stor afprøvningskapacitet af 1. kalvs kø er under ensartede forhold. Hvordan fungerer det i praksis? Opstaldning Alle malkende køer er opstaldet på Anderstrup. Køer, der bliver skyllet 1-2 gange, forbliver på Anderstrup, mens permanente donorer bliver goldet efter afsluttet 305 dage og sendt på Tirs - vad. Potentielle kviedonorer flyt - tes til Tirsvad når de er 8-9 mdr. gamle, så er de klar til ET i mdr. s alderen. Vi regner med, at der bliver transport mellem de to gårde ca. hver tredie måned. Besætningsstørrelse Med de nuværende kvoteregler vil der være basis for følgende produktion på Anderstrup. Antallet af køer er regnet ud fra, at vi kan ligge på det nuværende ydelsesniveau: kg mælk, 3,82% fedt 3,36% protein. Køer Kvote 2001: kg. 2002: kg. 2003: kg. 2004: kg.

5

6 6 Sortbroget Kvæg Afprøvning De interessante dyr er 1.kalvs kø erne, da det er fra denne gruppe, vi skal finde de potentielle donorer, der afgør hvilken genetik vi har til rådighed om 3-4 år. 1. kalvs køerne kommer til at gå i et hold for sig selv. De tildeles en TMR-ration på 21 kg tørstof om dagen. Der suppleres ikke med yderligere kraftfoder i stald eller malkestald. For at skabe de bedste sammenligningsresultater på 1. kalvs køerne bestræber vi os på at have stort set den samme foderplan året rundt. Afprøvningskapaciteten bliver ca kalvs om året, hvoraf de ringeste 20% sælges i begyndelsen af laktationen. 3 malkning Alle dyr i besætningen malkes 3 gange i døgnet. Vores erfaringer med dette er, at det giver ca. 10% ekstra i mælkeydelse, samt ca. 0,2% nedgang i fedtprocent. Proteinprocenten er stort set uæn dret. Sundheden er den stør - ste gevinst ved 3 malkning med en betydelig nedgang i antallet af yverbetændelser. En anden gevinst er flere observationer i besætningen ved tilstedeværelse af en person i stalden et par timer om aftenen. Nyt staldbyggeri Vi har bygget ny løsdriftsstald i år 2000 med plads til 200 køer. Planlægningen af stalden tog det meste af et år, hvor vi havde mange overvejelser omkring udformning og placering. Samtidig var der selvfølgelig også mange økonomiske overvejelser undervejs. Vi vil jo alle gerne have den perfekte stald, men undervejs må man gå på kompromis for at holde sig inden for budgetterne. Vi var dog enige om at vi ikke ville gå på kompromis i den afdeling, hvor 1. kalvs køerne skulle gå. At 1. kalvs køerne blev tilgodeset 100% er vigtigt for os, da det er fra denne gruppe, vi udvælger de potentielle donorer. I de senere år har trenden gået på at jo mere barskt systemet var, desto bedre kunne man udvælge avlsdyr til de fremtidige produk - tions systemer. Her mener vi derimod, at det sænker sikkerheden i avlsudvælgelsen, da det i et ekstremt hårdt miljø ofte vil bero på til - fældigheder om koen kommer helskindet gennem 1. laktation. Høj kokomfort Fokus på kokomforten var selvfølgelig også vigtig med henblik på god økonomi i mælkeproduktionen. En høj ko-komfort bringer køerne ind i en positiv cirkel med mindre stress, hvilket resulterer i færre sygdomme. Slutresultatet er mere mælk og dermed et højere dækningsbidrag pr. kg mælk. I diverse undersøgelser har man ofte kunnet relatere høj mælkeydelse til stør - re frekvens af sygdom. Her mener vi, det er den manglende kokomfort, der har gjort de højt - yden de køer til sorteper, da stald - systemerne ganske enkelt ikke har været indrettet til disse højtydende køer. For at lave en høj komfort for kø erne mener vi det er vigtigt at kende og forstå koens adfærd. Der findes intet belæg for, at man via avl kan ændre radikalt på koens adfærdsmønstre. Man kan ændre lidt på temperament, men dybtliggende adfærd som at æde, ligge, hierarki, flugt- og brunst-adfærd lader sig ikke lige ændre. Derfor mener vi, det er meget vigtigt at være op mærk - som på disse adfærdsmønstre, når man skal indrette staldsystemer til kvæg. Løsninger til stalden Sengebåsene: Vi har valgt at la - ve sengebåsene på 190 cm, hvilket er 10 cm længere end det anbefalede. Dette er gjort for at minimere risikoen for, at de store køer får trykskader. I sengebåsene har vi sand, som vi mener er det optimale underlag for en ko. Tæt på 500 deltagere var med til SDM s aftenmøde heraf mange unge mennesker.

7 Sortbroget Kvæg 7 Den nye løsdriftsstald på Anderstrup. Stalden er kendetegnet ved lys og luft og brede gangarealer belagt med skridsikker asfalt. Gangarealerne: Vi har valgt at lave brede gangarealer for at skabe en kotrafik uden stress. Gangarealerne er fast gulv med asfalt og skrabeanlæg, som kø - rer 12 gange i døgnet. Asfalten har vi valgt udfra, at dyrene står meget godt fast på dette underlag. Det spændende bliver at se holdbarheden på asfalten, da der ingen erfaringer er på dette punkt. Vi har hele tiden været enige om, at vi ville have fast gulv, da vi mener, det er det mest naturlige for koen og er et mere sikkert underlag end spalter. Ædepladser: I 1. kalvsholdet er der én ædeplads pr dyr, mens der ved de ældre køer er 1,5 ko pr. ædeplads. Vi har valgt fang - gitter, så vi har mulighed for fiksering. Lys og luft: Disse to faktorer var vigtige for os. Derfor har vi valgt net i hele stalden for at skabe gode lys- og luftforhold. Malkestalden: 2 10 fast exit sildeben udformet som en malkehøj med opsamlingsplads til 100 køer. Der er blevet installeret en drivbom bag køerne, hvilket har hævet kapaciteten i malkestalden så den nu ligger på ca. 80 køer i timen. Indkøring: Vi var desværre først klar til indkøring af stalden 1. november. Det optimale var selvfølgelig om sommeren, hvor køerne gradvis kunne væn - ne sig til det faste underlag, men sådan blev det ikke. Dette resulterede i, at nogle af de ældre kø - er blev ømme på grund af for stor slitage på klovene. Vi har i indkøringsperioden været glade for, at vi har lavet en dybstrøelsesafdeling med plads til ca. 6-8 køer, hvor de ømbenede køer har haft mulighed for at restituere sig. Ellers må vi sige, at indkøringen er gået over forventning, hvilket også bekræftes af, at vi kun har slagtet 1 ko de sidste 6 måneder. Efter overgangen til løsdrift er vores syn på lemmerne ændret markant. Hasekvalitet var vores problem i bindestalden, men denne egenskab er vi ikke fokuseret på i løsdriftsstalden, da man stort set aldrig ser en hævet has. Derimod er vi meget fokuserede på klovhældning og klov - kvalitet, da disse to egenskaber er særdeles vigtige for koens levetid i en løsdriftsstald. Fremtiden Alle deltagere i fællesskabet ser frem til at være en del af dette projekt. Det giver selvfølgelig spekulationer af og til, men generelt ser vi mange flere fordele end ulemper i konceptet. For tiden er det også generelt for landbruget, at man ser mange sammenlægninger så hvorfor skulle det ikke også gøre sig gældende indenfor dansk kvægavl på besætningsniveau? n

8 8 Sortbroget Kvæg Avlsarbejdet i et privat kerneavlsprojekt Af Søren Ernst Madsen, Tirsvad-Anderstrup Holsteins Avlsarbejde er en langsigtet proces. De avlsmæssige valg, vi foretager i dag, får først konsekvens om 8-10 år, og da skal de helst være i overensstemmelse med tidens produktionsvilkår, afsætningsvilkår, forbrugerinteresser, samfundets syn på etik og moral osv. For at opfylde disse krav er det nødvendigt med et meget målrettet og effektivt avlsarbejde. Søren Ernst Madsen Generelt set er kerneavlsprojekter selvfølgelig interesseret i så kort et generationsinterval som muligt for at opnå størst mulig avlsmæssig fremgang. Det indebærer en udtalt brug af konventionel Embryo-Transplantation (ET), som stadig er den billigste og sikreste vej til at frembringe et stort antal afkom af de bedste dyr. Fra forskersiden har der været lavet simulationsmodeller, der viste, at man kan opnå stor avlsmæssig fremgang ved kvieskylninger i en lukket kerne og endnu mere udtalt effekt, hvis man kombinerer med reagensglas - teknikker (OPU og IVP) på helt unge ikke-kønsmodne individer. Vi tillader os at sætte spørgsmålstegn ved nogle af disse teorier. De er vanskelige at bruge i det praktiske avlsarbejde, og forudsætningerne er ofte urealistiske. Der er desuden nogle etiske aspek ter. Det er utiltalende, f.eks at operere æg ud af 3 måneder gamle kalve osv. I Tirsvad-Anderstrupprojektet tror vi heller ikke på en lukket kernebesætning. Vi vil til stadighed være på jagt efter nye avls-linier til besætningen. Det er vigtigt med hensyn til indavlsproblematikken, men også for at sikre flere forskellige kofamilier i avlskernen. Vi satser ikke udelukkende på kvieskylninger. Vi går hellere lidt på kompromis med generationsintervallet og udnytter i stedet de bedste 1. og evt. 2. kalvs køer mere intensivt. Både kvægavlsforeninger og avlere ved efterhånden udmærket hvilke omkostninger og skuffelser, der er forbundet med disse kvieskylninger. Kvægavlsforeningernes egne un - dersøgelser viser, at kun hver 4. donorkvie vil opnå reel tyremoderstatus efter kælvning. Altså vil 75% af afkommet efter kvieskylninger være af begrænset værdi. Førstekalvskøerne er langt mere interessante at arbejde med. Her har man udover afstamningen også ydelse, kåring og indekser at selektere udfra. Det giver en væsentlig mere sikker udvælgelse. I det følgende vil vi kort beskrive, hvorledes vi har tilrettelagt avlsarbejdet i Tirsvad-Anderstrup Holsteins. Embryotransplantation I Tirsvad-Anderstrupprojektet regner vi med at foretage skylninger om året. Fordelingen vil være ca. halvdelen på kvieskylninger og halvdelen på 1. og 2. kalvskøer. Vi er på ingen måde interesseret i mange stykker afkom pr. kvieskylning. Vi ønsker faktisk kun en enkelt eller 2 ET-kvier pr. skylning og dermed pr. tyrefar. Derimod ønsker vi at skylle nogle af kvierne 3 gange med 3 forskellige tyrefædre. Det er meget vigtigt for os, at mindst den ene tyrefar senere viser sig at være OK. Vi bruger ofte tyrefædrene på et tidspunkt, hvor de endnu har lav sikkerhed, og derfor giver det ofte skuffelser hen ad vejen. Har vi

9 Sortbroget Kvæg 9 skyllet kvien ved 3 forskellige tyrefædre, garderer vi lidt. En ting vi tager hensyn til er donorkviens fænotype. Vi håber hermed at undgå at koste ET og recipienter på kvier, der har for dårligt eksteriør til senere at blive godkendt som tyremoder. Vi kasserer ofte kvier p.g.a. ekste - ri ør, selvom de har høje avlsværdital. Vi starter ET ved måneders alderen hvis kvierne er store nok og har vist et par gode brunster. I visse tilfælde går vi ind og halverer hormondosis eller singel-skyller uden hormonbehandling. Dermed kan vi udtage æg med kortere tids mellemrum og derved igen opnå afkom med flere forskellige tyrefædre. Selektion af 1. kalvs - køer til ET Som sagt er førstekalvskøerne den vigtigste målgruppe i vores projekt. Allerede når de kælver, har vi selvfølgelig en ide om potentialet. Vi starter dog aldrig ET på førstekalvskøer, før de er mindst 200 dage fra kælvning. På det tidspunkt er de kåret og har stabile indekser, og morfaderen er som regel også på dette tidspunkt dansk afprøvet og dermed deklareret for S-indeks med dertil hørende bløde egenskaber. De vigtigste donorkøer bliver afgoldet, når de har malket ca. et år. De bliver så opstaldet på Tirsvad og derefter skyllet intensivt med flere forskellige tyrefædre. Recipientsiden er klart den store flaskehals i ethvert kerne - avls program. Vi har selvfølgelig selv en del egne recipienter i besætningen, men vi er også tvunget til at leje/købe mange recipienter. Vi har 2 recipientbesætninger i Brædstrup-Nørre Snede-området, hvor vi lejer recipienterne og køber dem, når de er drægtige. Desuden har vi 2 besætninger i Nordjylland, som vi bruger, når donorerne malker og derfor stadig er opstaldet på Anderstrup. Kønsbestemmelse af fostre Ved hjælp af ultralydsscanning kønsbestemmer vi fostrene i de drægtige recipienter (ca. 2 måneder efter ilægning) med henblik på at kunne planlægge optimalt. Eksempelvis producerer vi normalt ikke mere end maksimalt to tyrekalve efter samme kvieskylning. Vi scanner også recipienterne for at kunne underrette kunder om, hvad der kan forventes født og efter hvilke tyre. Ved scanning kan det også konstateres, om kalven er normalt udviklet, Patron-døtrene Claire og Clarissa er et eksempel på to donorkøer, der i øjeblikket anvendes intensivt til ET i kerneavlsprojektet på Tirsvad-Anderstrup Hol steins. Foto: Han Hobman.

10 10 Sortbroget Kvæg og om der eventuelt er tvillingedrægtighed. Deling af embryoner under mikroskop er også en metode, vi af og til benytter. Vi kan hermed producere identiske tvillinger. På sigt kan denne teknik også anvendes til DNA-undersøgelser af embryoner. Den ene halvdel af ægget sendes til DNA-laboratoriet, og den anden halvdel nedfryses. Laboratoriet vil udfra den tilsendte celleprøve foretage bl.a. kønsbestemmelse og undersøgelse for arvelige defekter, f.eks. BLAD, CVM, Bull - dog osv. På længere sigt vil der ganske givet også åbnes mulighed for undersøgelser for genmarkører til brug for individuel selektion. Hornløshed eller ej er også en egenskab, der kan bestemmes via samme celleprøve. Resultatet af disse DNA-undersøgelser vil så være bestemmende for, hvilke af de frosne embryonhalvdele der siden skal transplanteres. Det kunne f.eks. være et polled kvieembryon, der er testet fri for CVM og har genmarkører for god hunlig frugtbarhed og mastitisresistens. Perspektiverne er endelø - se. Genteknologien vil give os muligheder, som kun fantasien sætter grænser for. Avlsmål Avlsmålet er mange kg værdistof kombineret med sunde yvere og gode brugsegenskaber. Det er disse egenskaber, der vil danne økonomisk grundlag for fremtidens mælkeproduktion. Tre Fatal-søstre på Tirsvad-Anderstrup Holsteins: Concord, Claudia og Classico. Foto: Erik Haahr Pallesen. Noget vi også vil fokusere mere på i fremtiden er klovene, bl.a. klovhældningen, som i de nye løsdriftsystemer er langt vigtigere end ben og haser. I kvægavlsforeningerne diskuteres i øjeblikket meget fedtprocenter. Vi tror først og fremmest på mange kg protein. Vi er meget tilbageholdende med at bruge tyrefædre med under 108 i M-indeks, og vi mener ikke man bør gå på kompromis med mælkeydelsen for at fremme fedtprocenten i mælken. Mejeribruget har de senere år væ ret meget dygtige til at afsætte fedtet, bl.a. gennem lurpak osv. Fremtiden bliver sandsynligvis anderledes. Flere fremtidsforskere peger på en helbredsmæssig fedtbombe under hele den vestlige verden. I dag er der børn, som udvikler gammelmandssukkersyge i en tidlig alder på grund af for fed kost og for lidt motion. Vi har kun set toppen af det isbjerg endnu. Mejeribruget har indset det og introducerer nu nye fedtfattige produkter som bl.a. Minimælk som drikkemælk og kvarkpro-

11 Sortbroget Kvæg 11 dukter til madlavning på bekostning af smør og fløde. Det er fedtfattige produkter, der vil være mest salgbare i fremtiden. Og det vil mælkeafregningen snart afspejle. Ledende mejerifolk antyder i øjeblikket, at mejerierne ikke på sigt kan opretholde den nuværende fedtbetaling, og at en ændring af afregningsmodellen er inden for nær rækkevidde. Altså en ændring til gunst for protein og til ugunst for fedt. Derfor tror vi på avl efter meget mælk med mange kilo protein. Tyrevalget er i øjeblikket ca. 2/3 udenlandske og 1/3 dansk afprøvede tyrefædre. Indavlsproblematikken er her vigtig at diskutere. Som tidligere nævnt er vores målsætning hvert år at supplere besætningen med nye avlslinier fra udlandet. Vi satser på, at 10% af alle kvier, der går ind, stammer fra embryonimport. Her søger vi naturligvis efter alternative afstamninger der kan give blodfornyelse. Vi hælder fortsat mest til USA, hvad det angår. Finansiering Vi har ingen direkte sponsor til projektet. For at dække avlsomkostningerne skal vi ud at sælge avlsdyr og embryoner fra besætningen. Vi har en del kunder i udlandet, bl.a. avlsselskaber og MOETprogrammer, som vi har et fast samarbejde med. Sidste år er der eksporteret embryoner til især Sverige, England, Holland, Tyskland og Frankrig. Desuden afsætter vi en del avls - tyre til danske og udenlandske kvægavlsforeninger. Det er dog især embryoneksporten, der gør det muligt at drive projektet. Tiden vil vise, om der i Danmark er grundlag for et kvæg - avlssamarbejde som Tirsvad- Anderstrup Holsteins. For de involverede parter er der dog ingen tvivl om, at det er en spændende udfordring. n Gaveidé SDM-UR SDM tilbyder et flot ur en oplagt gaveidé. Uret er i meget solid helstålskasse med tyde - lige tal og visere. Vandtæt til 3 atm. Schweizisk quartzværk med dato. Gedigen stållænke. Diskret SDM-ko trykt på skiven. Et flot og præsentabelt ur, der tåler at blive brugt! Fås både som dame- og herreur. Normalpris 498,- kr. SDM tilbyder uret til 350,- incl. moms og levering. 1 års garanti. Bestilling hos: Urmager/Guldsmed Hartmann Adelgade 14, 7800 Skive Tlf: Fax:

12 12 Sortbroget Kvæg På besøg i Kronjylland Af avlsrådgiver Henrik Schøler Nielsen, Randers Gdr. Erling Gert Nielsen, Kvistgård, Lemmer, Mørke, er en glad og tilfreds landmand. Han ser særdeles lyst på fremtiden som mæl keproducent, efter at han i år 2000 byggede ny løsdriftsstald til 90 køer. Gården er en slægtsgård som har været i familiens eje siden 1867, hvor gården blev købt fri fra herresædet Gl. Estrup. I kirkebøgerne kan man dog se at familien har drevet gården helt tilbage til 1600-tallet. Erlings far, Agner Gert Nielsen overtog Kvistgård i 1977, efter at han havde drevet en gård i Støvring ved Randers i 19 år. Herfra tog han sin besætning med, da kostalden på Kvistgård havde stået tom i 8 år. I 1995 overtog Erling Kvistgård. Der var da 37 køer og en kvote på kg mælk samt 37 ha. I dag er der 82 køer i stalden og en mælkekvote på kg med 4,03% fedt. Der drives 45 ha jord plus 18 ha forpagtet. Markplan Marken skal drives så rationelt og enkelt som muligt, sædskiftet for sommeren 2001 ser således ud : Byg/ærtehelsæd 14,0 ha Majs 8,5 ha Slæt + afgræsning 24,5 ha Vedvarende græs 6,0 ha Vinterbyg 7,0 ha Brak 3,0 ha I alt 63,0 ha Det er første år der dyrkes majs, men arealet skal øges næste år, hvis udbyttet er tilfredsstillende. Der bruges maskinstation til ensilering, halmpresning, høst samt udbringning af gylle. Besætningen Besætningsudvidelsen er primært klaret med eget opdræt, da der har altid været et overskud af kvier på ejendommen. Der er dog også købt 14 kælvekvier/køer ind fra andre besætninger i forbindelse med udvidelsen. Ud af de 82, køer som står i stalden i dag, stammer de 53 ud fra ko nr.12. Far til koen var Randers Rex, og hun kan føres tilbage i stambogen til Tyrekalvene sælges som spæde til en fast aftager, og der fedes Erling Gert Nielsen, Kvistgaard ved Mørke præsenterer ko nr. 932 en ungtyrdatter efter T Dusk foran porten til den nye løsdriftsstald. Foto: Henrik Schøler Nielsen.

13 Summershade INQUIRER JUROR X MASCOT X BLACKSTAR X TRADITION X TONY X GLENDELL X ASTRONAUT X FOND MATT Canada 02/01 Prima malkeorganer +10 Brede af kryds + 8 Flad rib +11 Malkepræg +15 aaa Lakewater Inquirer Elegant GP dage kg mælk 3.60%F 3.20%P Inquirer er den bedste CVM-fri tyr på den canadiske LPI topliste. Hans mor, Summershade Ilene Scot, har allerede 3 sønner blandt de 5 bedste LPI tyre. Inquirer er afprøvet i Fraser Valley, British Columbia, Canada, og døtrene passer perfekt til de store løsdriftsstalde i dette område. Inquirer-døtrene er hurtige at malke, og deres gennemsnitsydelse som "mature equivalent" er på over kg mælk. Semex salgsteam Salgsleder Sælger Peter Bælum Stefan Rosing Kildegaardvej 24 Dalsvinget 20a DK Billum DK Grindsted Tlf: Mob: Fax: Fax: Mob: [email protected] [email protected] Interbull 02/01 M 115 F 110 P 110 Y 109 (75%) Krop: 112 Lemmer: 110 Malkeorganer: 109 Kontakt din lokale kvægavlskonsulent for yderligere oplysninger eller direkte til SDM, Poul Bech Sørensen tlf [email protected]

14 14 Sortbroget Kvæg ca. 300 slagtesvin om året. Ydelsen de sidste 12 måneder er 9820 kg mælk og 713 kg værdistof pr. ko. Erling regner med at ligge på kg mælk til ydel - seskontrollen den 1. oktober med en leveringsprocent på 98%. Målet indenfor de kommende år er kg mælk pr. ko. Erling er sikker, på at ydelsen på landsplan også vil blive ved med at stige. I takt med at dyrene i fremtiden befinder sig i et bedre staldmiljø, og at managementdelen på bedrifterne bliver bedre og bedre, vil vi se en ydelsesstigning. Foderplan Den kommende sommer- og vinterfoderplan forventes at få en sammensætning som vist i tabel 1. Det forventes at majsensilagen for høståret 2001 skal gemmes til sommerfodringen næste år. En fuldfodervogn står højest på ønskelisten for de næste investeringer på bedriften, i dag udfodres alle fodermidler manuelt. Ved brug af fuldfodervogn vil Erling kunne spare godt en times arbejde hver dag, han ved også at køerne vil kvittere for en TMR-blanding. Da han fod - rer med et rimeligt letfordøjeligt foder, vil han få en bedre foderudnyttelse og mindre svingninger i vommen. Ny stald I år 2000 blev der bygget ny løsdriftsstald. Stalden er indrettet med sengebåse med sand. Der fyldes sand i båsene ca. hver uge og der bruges således ca. 3 kg sand pr. ko/dag. Der er to rækker sengebåse på hver side af foderbordet. Grunden til at der kun er to rækker, er at Erling har en filosofi om at køerne skal have let til at komme til foderet, i takt med den højere ydel - se. Det er ikke meningen, at de skal gå langt eller forbi en masse andre køer på vej til foderbordet. Ved foderbordet er der fanggitter, så alle køer kan bindes. Dette er nødvendigt, da der endnu ikke er en fuldfodervogn på gården, samtidig giver det også en dejlig ro i stalden, de svage køer kan bedre begå sig i systemet. På gangarealerne er der fast gulv med skraber. Der er lavet 3 kælv - ningsbokse samt 17 enkeltbokse til småkalvene. Ungdyrene går på dybstrøelse i en ældre stald. Den nye stald er bygget sammen med den gamle I den gamle stald er der lavet opsamlingsplads forberedt til malkehøj. Malkehøjen er ikke lavet endnu, og indtil videre malkes i 32 gamle kobåse med 8 maskiner. Erling forventer at lave malkehøjen indenfor de næste 5 år. Stalden er projekteret i etaper. Mange stalde blev besigtiget inden start, især to stalde blev udslagsgivende for det færdige projekt. Det var staldene hos Lisbeth & Jens Klinge, Landborup, og Poul Villumsen, Løg - strup. Tabel 1. Foderplan Fodermiddel Sommer Vinter Helsæd Byg 3,5 fe Byg/ærtehelsæd 6,5 fe Afgræsning 8,0 fe Græs ensilage 2,0 fe Roepiller 2,0 fe 2,0 fe Roemelasse 1,0 fe 1,0 fe Valset byg 2,5 fe 3,0 fe Halm 0,1 fe 0,1 fe Eminent (KFK) 3,5 fe 5,5 fe + mineraler/vitaminer I alt 20,6 fe 20,1 fe Med i forberedelse til bygning af den nye kostald har Erling fået mange gode råd, men især har det lokale bygningskontor samt Erling s dyrlæge og fodringsrådgiver været med i beslutningsprocessen. Når Erling nu har valgt at udvide sin bedrift i etaper, har han ikke været i tvivl om, at det var kostalden, som skulle bygges først. Her ville han få en stor arbejdslettelse samt en effektivi-

15 Sortbroget Kvæg 15 tetsstigning i besætningen, kø - erne betaler helt klart for en bedre ko-comfort. Indkøringen er gået over al forventning uden driftstab snarere tværtimod. Siden start den 1. oktober 2000, er ydelsen steget kg mælk pr. ko. Sundheden er også forbedret væsentligt, og de sidste 3 mdr. s geometriske celletal ligger på og en yverbetændelse er meget sjælden. Erling forventer en endnu bedre sundhed når en normal udskiftning kan foretages. Han tror, at køerne bliver mere holdbare i det nye system og mener ikke, at det er urealistisk med en fremtidig udskiftningsprocent Den nye løsdriftsstald er indrettet med sengebåse med sand. Forbruget er ca. 3 kg sand pr. ko pr. dag. Alle gangarealer har fast gulv med deltaskrabere. Lys og luft har haft høj prioritet ved indretningen af stalden. Foto: Henrik Schøler Nielsen. på ca. 25%. Allerede nu føler han, at 1. kalvs køerne udvikler sig meget bedre, de vejer noget mere, og den frihed, de har fået, giver en meget bedre konstitu - tion. Avl Besætningens køer bliver kåret og ud fra kåringstallene laves en insemineringsplan. Der er brugt 36% ungtyre i det forløbne år. De brugstyre som anvendes for øjeblikket er: T Lambada, TVM Hesne, V Boj - er, V Brando, T Marcus, HV Hux ley og VE Bingo. Erling er ikke i tvivl om at de danske tyre kan konkurrere med importtyrene. Alligevel bruges ca. 10 portioner importsæd om året. Dette er dog mest fordi det er spændende at bruge lidt ny genetik fra den store verden. De importtyre der er brugt indenfor de seneste år er H Apollo, W Convincer, R Stoneham og R Marshall. Avlsmålet for besætningen er mere holdbare køer, køer med stærke yvere og lemmer. Det overordnede er selektion efter S-Indekset.

16 16 Sortbroget Kvæg Erling udstiller også gerne dyr på dyrskuer, da han synes det er spændende at få sine dyr bedømt i forhold til andre. Samtidig er det en god måde at møde sine kolleger på og vise erhvervet overfor andre befolkningsgrupper. Ko nr. 932 (T Dusk) nyder veltilpas vinterfoderet, der består af byg/ærte - helsæd, græsensilage, roepiller, melasse, valset byg, halm og Eminent kraftfoderblanding. Foto: Henrik Schøler Nielsen. Fremtiden I de senere år er Erling kommet med i repræsentantskabet i Taurus og i den lokale avlsforening, Midt / Øst Holstein s bestyrelse. Han finder det meget vigtigt, at kvægbruget i Danmark finder sammen i Dansk Kvæg. Det er af stor betydning, at erhvervet står sammen i fremtiden. På denne måde bliver vejen fra beslutning til praksis noget kortere. Endvidere bliver det måske lettere at finde de rigtige folk til bestyrelsesarbejdet. Fremtidens ønsker for Kvistgård er, at Erling gerne vil producere 1 million kg mælk i stalden. Så bliver der brug for en ungdyrstald, der skal laves efter samme model som kostalden. Endvidere vil det også være rart med en medhjælper, så der bliver mulighed for at holde lidt fri fra bedriften. Der er sket meget siden Erling overtog gården: Mine mål er indtil nu blevet opfyldt, så jeg går glad fremtiden i møde som mælkproducent, slutter Erling tilfreds. n

17 Fra den samme kofamilie som Ricecrest Emerson; Ked Juror x EX-93 Oscar x EX- 91 Chief Mark. Høje procenter: +0,39% fedt og +0,13% protein. Juror-søn med lette kælvninger (8%, 83% sikk.). INTERBULL døt. 51 bes. M-indeks 103 F-indeks 113 P-indeks 107 Y-indeks 110 Sikh. 72% INTERBULL døt. 35 bes. Krop 106 Lemmer 99 Malkeorganer 107 CVM fri Pine-Meadow Heidi Palmer-TW WORLD-WIDE SIRES, INC. [email protected] 5545 Avenida de los Robles Visalia, CA U.S.A. Tel: Fax: Product of the U.S.A.

18 18 Sortbroget Kvæg T Lambada TV - en sundhedstyr Af kvægavlskonsulent Keld Christensen, Taurus SDM Hvor tit findes tyre uden fejl? Sjældent, men T Lambada er en af dem. Derfor tiltrækker han sig også stor opmærksomhed og efterspørgsel. Med E Celsius som far og S-B Mascot som morfar var der ikke mange, der gav ham store chancer for især sundhedsegenskaberne, men han»overlever«i allerfineste stil. Langt over forventning, og derfor er der god grund til at benytte ham som den allerbedste E Celsius søn i verden. Keld Christensen I øjeblikket er der mange Celsius-sønner med i avlsværdivurderingerne i primært Holland, Danmark og til dels USA. Danske resultater på Celsius be - kræftede de forventninger, vi havde, da vi importerede sæden, med hensyn til ydelse og eksteriør. I mellemtiden har vi fået udviklet væsentligt bedre avlsværditalfor sundhed og reproduktion og her kniber det for Celsius, der står lavt for flere egenskaber. Det gav naturligvis en række bekymringer, men en del af Celsius-sønnerne har faktisk klaret sig bedre på disse egenskaber end forventet. Kofamilien Kofamilien blev kendt hos Poul Nielsen, Nr. Folsted, Stenhøj ved Frederikshavn, efter auktionen, der blev afholdt af Dansk Holstein i januar Fire helsøskende blev i øvrigt solgt på denne auktion, og kofamilien har sine rødder tilbage til USA. Mar-Elv Apollo Cola H A Ivanhoe Mar-Elv Dividend Coco R Div performer, 90 EX Dunwood Chief Carmel Arlinda Chief, 92 EX Blair-BR Carmel Delight Glendell, 90 EX Bell, kåret T Blackstar, kåret S-B Mascot, kåret 88 T Lambada TV, S-indeks 113 E Celsius Ud af samme kofamilie er den kendte tyske tyr Amaretto, der blev brugt stærkt i Tyskland så - vel som i andre lande. Hans mor moder er Blair-BR Carmel Delight. I Danmark er i øjeblikket East Cash-sønnen V Camp på vej med S-indeks 113 og også mange gode egenskaber. V Camp er tillagt på T Blackstarkoen 688, hvor også andre tyre er tillagt såvel som på Bell-koen nr Helsøsteren til T Lambada er ko nr. 935, og hendes afkom har fået øget opmærksomhed med de seneste resultater fra kofamilien.

19 Sortbroget Kvæg 19 Ko nr fra Hans Jacobsen, Suldrup, viser noget af den type og ikke mindst malkeorganer og især foryvertilhæftning, som er T Lambadas spe ciale. Foto: Elly Geverink. Stamtavlerne viser, at det var meget stærke køer, både hvad angår lemmer og malkeorganer. De tre køer bag T Lambada er kåret henholdsvis 89, 92 og 93 for malkeorganer, så det kan ikke undre, at Lambada kan mestre tæt på perfekte malkeorganer. I øvrigt er de tre amerikanske køer foran også alle kåret Excellent for malkeorganer, så samlet set er det en stærk og hold bar kofamilie. De tre køer bag Lambada har hos Poul Nielsen afsluttet mellem fire og syv laktationer samtidig med, at de også var igennem flere ægtransplantationer. Vi kan kun håbe, at det nye indeks for»indeks for holdbarhed«på et senere tidspunkt vil vise, at denne egenskab også er i Lambada-døtrene. Er T Lambada den bedste Celsius-søn? Som nævnt afprøves mange Cel - sius-sønner, men samlet kan Lambada betragtes som den allerbedste eller en af de 2-3 bedste sønner af Celsius. Tilsyneladende er der enkelte tyre med højere Y-indeks, men de udenlandske tyre har alle problemer med celletal og yversundhed eller knap middel for malkeorga- Tabel 1. Stabiliteten i T Lambadas avlsværdital S- Y-indeks Kælvn. Hunl. Yver- Sundh. Krop Lemmer Malkeorg. indeks evne frugt. sundh. i øvr. April / 78% Juni / 83% Juli / 85% Sept / 85% Okt / 86% Dec / 87% Jan / 88% Mar / 88% April / 89%

20 20 Sortbroget Kvæg ner. Som den skarpeste konkurrent blandt brødrene anses D Webster at være nærmest. Vurder selv om det samlet er over eller under T Lambadas resultater. Stabilitet i avlsværdi - tallene T Lambada var med første gang i april 2000, og her var hans Y- og S-indeks 110. Alle hans avlsværdital er siden anført. Hans fødselsindeks har altid væ ret 107 og malketid samt temperament også altid positiv, især temperament har været omkring 110. Foranstående tal i tabel 1 på side 19 er i høj grad stabile og har været det i snart et helt år. Kun kan konstateres, at avlsværditallene for sundhed og reproduktion er stigende, idet de negative gener fra afstamningen er»overtrumfet«af døtrenes egne præ - stationer. Derfor bliver det spæn - dende at se, om de kan fortsætte den samme linie, når de senere laktationer hos døtrene også kommer ind med tiden. Hvordan ser døtrene ud? Efter de første avlsværdital i april 2000 tog vi beslutning om at vise hans døtre på Landsskuet. Besigtigelsen viste, at døtrene er middelstore og meget tiltalende af eksteriør samt med god harmoni. Der er særdeles stærke lemmer og malkeorganer, hvor især foryvertilhæftning er et særkende. Ved døtregruppebedømmelsen vurderes bl.a. også bagpatternes placering, og her er karakteren 0,3, hvor forpatteplaceringen er 0,9. Det kan derfor konstateres, at T T LAMBADA Far : E CELSIUS MF: S-B MASCOT S (TV O p dr.: Poul Nielsen, Nr Folsted Stenhøj, Frederikshavn Kødproduktion: 99 Fødselsindeks: 107 Y-indeks: Tilvækst : 99 Kælvningsevne: 100 M-indeks: 111 Slagteform: 100 Hunlig frugtbarhed: 103 F-indeks: 112 Yversundhed: 102 P-indeks: 108 Bedømte døtre 56 Sundhed i øvrigt: 104 Effektive døtre: 56 Holdbarhed: S-indeks: ( 89% ) Ka pp a kasein Fedt % 0, 04 Protein % -0,09 Størrelse 0, 0 lille stor Kropsdybde 0, 7 lille stor Brystbredde 0, 7 smal bred Krop Malkepræg 0, 3 tæ t åben Overlinie -1, 1 Vigende stram 102 Krydsbredde 0, 9 smal t bredt Krydsretning -1, 5 opsvajet hældende Hasevinkel 0, 0 re t kroget Hase stillin g 2, 6 tætstille t parallelle Lemme r Hase kvalite t 0, 2 fyld t ren Knoglebygning 0, 1 grov fin 103 Klovhældning -0, 6 la v stej l Foryver tilhæftnin g 2, 5 lø s fast Bagyverbredde 0, 4 smal bred Malke- Yverbånd 0, 2 svagt stærkt Yverdybde 0, 7 dybt højt or g aner Pattelængde -0, 8 lange korte 106 Pattetykkelse 1, 1 tynde tykke Forpatteafstand 0, 9 vidtstille t tætstille t Malketid 0, 4 lang kort 102 Temperament 2, 1 urolig rolig 111 Udskrift dato:

21 Sortbroget Kvæg 21 Sundheds- og reproduktionsegenskaberne er særdeles gode hos T Lambada- døtrene stik mod alle forventninger. Og intet tyder på, at den positive udvikling som ko nr fra I/S Hviidsminde, Alling å - bro, ikke skal fortsætte. Foto: Elly Geverink. Lambada placerer patterne midt under kirtlerne præcis som det ønskes. Da afkommet således er uden fejl, kan T Lambada stort set anvendes til alle hundyr undtagen hvor måske krydsets retning er opsvejet. Han kan derfor anbefales til praktisk taget alle typer køer og kvier. T Lambada anvendes stærkt som tyrefader, og det gælder også i udlandet. I bl.a. Finland anvendes han som tyrefader til en meget stor del af tyremødrene sammen med V Bojer. Følgende særlige kendetegn ved døtrene er: Meget stærke og parallelle lemmer Prima foryvertilhæftning God forpatteplacering Perfekt bagpatteplacering Fremragende sundhedsegenskaber Prima temperament Sædproduktionen Hidtil har T Lambada ikke kunnet efterkomme efterspørgselen. Hans sædproduktionsevne er ikke så konstant som tidligere tyre i Taurus. Tilmed skulle han faktisk have ferie/rekreation i den travleste tid. Efterspørgslen steg yderligere, da en række andre toptyre faldt for CVM og færre tyre i toppen dermed var interessante. Lambada producerer heldigvis ret konstant nu og har siden sidste sommer leveret ca doser sæd. En del er gået til eksport, men nu er der lidt bedre muligheder for forsyning af hjemmemarkedet. n Husk Årsmødet 28. sept. Se side 2

22 22 Sortbroget Kvæg Racens Toptyre Af Jørgen Knudsen, Landbrugets Rådgivningscenter Jørgen Knudsen Kvægavl er en lang proces, og det tager tid at skabe resultater. En stor del af udbyttet er forventninger og tro på, at man nu har skabt det perfekte. Man er sikker på, at supertyren er fundet, man har brugt den på den rigtige afstamning og får derfor en problemfri ko med høj ydelse og uden sygdom. Så nem er kvægavl ikke. Den perfekte tyr findes ikke, og hvis den gjorde, er den meget svær at finde. Racens toptyre fokuserer mest på de nye tyre. Men prøver vi at se tilbage på supertyrene, som blev brugt for 3-4 år siden, og hvordan det er gået med dem, er der måske noget at lære. De mest hotte tyre dengang er vist i tabel 1. Her er det vigtigt at huske på, at de ældre tyre løbende nedjusteres med det, der svarer til den avlsmæssige fremgang. På tre år har fremgangen i S-indeks været ca. 2 enheder og for Y-indeks ca. 3 enheder. Flere kunne medtages i en sådan tabel, men de nævnte er nogle af de mest brugte og har i dag meget høj sikkerhed på deres indekser. T Fænrik var på førstepladsen af SDM-toptyre i december 1997 med S-indeks 115. Han havde da 96 i mastitisresistens, 102 i hunlig frugtbarhed og 103 i kælvningsevne, hvilket gjorde ham til Danmarks mest populære tyr. Et år senere havde han S-indeks 109 og var ved at gå i glemmebogen. Faldet i S-indeks skyldtes et minus i Y-indeks på 2 enheder, mastitsresistens -4, kælvningsevne -2 og frugtbarhed -1. Mere skal der ikke til for at gå fra stjerne til støv. Ser man på Fænrik i dag, har han tilfulde genfundet sin gamle placering i toptyretabellen. Bagtanken med et sådant tilbageblik er, at man skal huske på at sprede sin tyrebenyttelse og ikke kun bruge den perfekte tyr. Sikkerheden på indekserne er ikke 100, og især de sekun - dæ re egenskaber kan ændre sig en del. Der er udsigt til, at der snart kommer et nyt program til udarbejdelse af insemineringsplaner. Det kan forhåbentlig være Tabel 1. Udvalgte brugstyre i 1997 S-indeks Y-indeks Navn Dec. April Dec. April Antal ins. T Fænrik VAR Varan T Eberhard T Daimi HV Farmer

23 Sortbroget Kvæg 23 T Fænrik har genvundet sin gamle storform, og 2. generationsdøtrene lever til fulde op til forventningerne. Her er en af de gode døtre udstillet på Agribex-udstillingen i Bruxelles i med til at sprede brugen af tyrene, for husk: 2-3 indeksenheder gør ikke forskel på en stjerne og en stud. En anden grund til det ensidige tyrevalg kunne være tyrens fornavn. Dette problem skal der nok fælles tyrehold eller Kvægavlsforeningen Danmark til at løse. Ændringer siden sidst I tabellen over racens toptyre er der denne gang 48 tyre. Siden Sortbroget Kvæg 1/01 udkom, er der beregnet avlsværdital 2 gange. Hele 22 tyre har forladt tabellen, heraf flere af de ældre brugstyre. HV Farmer er taget af planen i Viking med S-indeks 108 og Y-indeks 103. Han er faldet mere end forventet efter andengenerations-døtrene er begyndt af kælve. Det er gået Farmer som tidligere T Eberhard. Fælles for de to tyre er, at de er startet langsomt for senere at stige i Y-indeks på grund af en flad laktationskurve og god ydel se i de senere laktationer. Problemet er de mange døtre, der kun har malket i kort tid og derfor ikke viser tyrens positive udvikling længere hen i lakta - tio nen. Kun tiden kan vise, om de vil nå deres tidligere niveau. Der er også flere ældre tyre, som er testet positive for CVM og derfor ikke bliver brugt mere. V Camp er den første East Cashsøn, der er med i tabellen. Han er steget 3 enheder i S- indeks, hvilket skyldes +5 i yversundhed og +1 i krop, lemmer og malkeorganer. Camp er positiv i alle sekundære egenskaber, en god kvietyr og avler stærke lemmer. Eneste svaghed er krop 96. Brug ham derfor til kvier, der tenderer til at blive for store. RGK Solar har siden sidst fået bedømt 58 døtre. Han er faldet til 103 for lemmer. Haserne er krogede og klovhældningen lav. Hasekvalitet og knoglebygning er meget god. Pas på med klov - hældningen ved brug af Solar. Det er en vigtig egenskab, når køerne skal gå meget på spalter. Malkeorganerne er steget med 3 enheder til 113, hvilket gør ham til nr. 1 i Danmark. Eller måske i Verden hvem ved? T Funkis er faldet 3 enheder i S-indeks og til 102 i Y-indeks. Der er nu bedømt 40 andengenerationsdøtre, hvilket har betydet et lille fald i lemmer og malkeorganer. Han fastholder de flotte indekser for yversundhed og kælvningsevne, to at de egenskaber, der har gjort ham populær.

24 24 Sortbroget Kvæg HMT Gnist (Luke Southwind) er en af de sidste Luke-sønner, men måske en af de allerbedste. Meget høj mælke- og proteinydelse, tilfredsstillende eksteriør og OK for kælvningsevne, frugtbarhed, malketid og temperament. Denne datter er fra Lars Skovhus, Suldrup. Foto: Olav Vibild. VAR Varan har ligeledes fået andengenerationsdøtre på banen siden sidst. Han er steget til 107 i Y-indeks, et højt niveau sammenlignet med tyre fra samme årgang. Der er nu bedømt 106 døtre, hvilket har givet +2 for lemmer og +1 for malkeorganer. Det betyder en stigning på to enheder i S-indeks til 110. Vi har da også bedømt mange flotte døtre af Varan. Nye tyre Der er som nævnt 22 nye tyre med i toppen, og så er 4 brugstyre igen med i tabellen. T Fæn - rik er nok den mest interessante. Med S-indeks 112 og Y-indeks 107 er han på niveau med de bedste, og med en sikkerhed på 99 i ydelse og 179 i bedømte døtre er han et sikkert valg. De tre øvrige er T Daimi, S-indeks 110 og Y-indeks 102. T Agat, S 114 og Y 100, og T Eberhard, S 108 og Y 104. To tyrefædre skiller sig ud. Esquimau er bedst repræsenteret som tyrefar med 11 sønner, hvoraf 7 nye. Som nr. 2 kommer Ked Juror med 7 sønner, deraf 3 nye. Det er flot, hvad de to tyre har præsteret på tyresiden, og de vil få stor indflydelse på fremtidens avl. I gennemgangen af de nye tyre vil jeg koncentrere mig om dem, der på nuværende tidspunkt har ydelse og sikkerhed til at komme på en brugsplan. Dermed ikke sagt, at de øvrige ikke kan blive interessante, men lad dem opnå en rimelig sikkerhed, før de tages i brug. Med den højeste nye tyr i tabellen vil jeg dog gøre en undtagelse. VE Derby (Ked Juror NJY Hubert) har kun 100 i Y-indeks (88% sikkerhed), men S- indeks 113. Der er bedømt 45 døtre, som viser, at tyren avler godt middelstore, dybe køer med meget bredt kryds. Lemmerne er på gennemsnittet, dog med meget lav klovhældning. Malkeorganerne med 113 helt i top en tro kopi af RGK Solar, som også er Juror Hubert. Eneste minus er meget små og tynde patter. Kælvningsevne 107 og yversundhed 106 er også helt i orden. Desuden er Derby en af vore bedste kvietyre. T Marcus (L Labelle Blackstar) har S-indeks 111 og Y-indeks ligeledes 111 (84% sikkerhed). Marcus avler godt middelstore køer med lidt vigende ryg og opsvejet kryds, lidt rette, men iøvrigt gode lemmer med

25 SDM TOPTYRE APRIL 2001 # # Ny Ny # Ny # Ny Ny Ny Ny Ny # # # # Ny Ny ## Ny Ny Ny # Ny Ny Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe- Ant.bed. Føds. Sund. nr. navn indeks Y-ind P-ind Sh.% f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far T Laluffe (CV (89) E Labelle V Brando (TV (89) Esquimau V Bojer (88) Ked Juror RGK Solar (TV (89) Ked Juror VAR Calano (TV (92) Ked Juror T Agat (TL (98) T Blackstar T Lambada (TV (89) E Celsius V Camp (88) East Cash SDJ Ribus (TV (91) R Prelude VE Derby (TV (88) Ked Juror HV Huxley (TV (91) R Prelude T Fænrik (TV (99) Tesk-Holm VAR Camaro(TV (92) Dombinator TVM Hesne (TV (91) Besne Buck T Funkis (TL (98) R Leadman HMT Gnist (TV (90) N Luke T Marcus (TV (84) E Labelle T Minaret (TV (87) Esquimau V Chrysler (* (83) Esquimau T Magnat (TV (86) L Mandel V Allez (TV (89) Esquimau V Calais (* (77) Esquimau VAR Varan (TL (99) R Leadman V Børkop (* (86) Esquimau RGK Smith (89) Ked Juror T Daimi (TV (99) T Blackstar V Canossa (* (78) E Labelle RGK Thor (TV (78) Ked Juror VAR Troy (TV (99) T Blackstar VAR Caxton (89) G Slocum RGK Tippe (* (87) D Jabot VE Bingo (TV (87) B Mountain V Borg (86) Ked Juror V Botate (TV (85) E Labelle V Bjerg (CV (86) Esquimau VAR Cilius (TV (88) M Bellwood VAR Casals (85) Caro Amos RGK Tilst (TL (83) SDJ Maxi V Carol (* (83) Esquimau V Carry (84) C Zack RGK Telius (CV (86) Esquimau VE Domonit (CV (85) Esquimau T Eberhard (TV (99) R Leadman VAR Caruso (* (91) Esquimau V Congo (* (75) T Burma FYN Onassy (89) G Slocum RGK Pak (TV (93) R Prelude HMT Ambolt(TL (95) T Blackstar RGK Parat (92) Tesk-Holm CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = Bell findes ikke i afstamningen (* = mulig bærer af CVM Sædimporttyre Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe-Ant.bed. Føds. Sund. nr. navn indeks Y-ind P-ind Si. % f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far Lord Lily (CV (99) T Blackstar Ked Juror (TL (99) T Blackstar B Patron (TV (96) T Blackstar Fatal (CV (96) Ugela Bell Esquimau (CV (99) Sammy E Mattie G (TL (95) S-B Mascot S Rudolf (TL (96) M Aerostar L Mandel (TL (87) Ex Eagle Wells Cata (* (86) Southwind D Design (TL (90) M Aerostar Amaretto (TL (96) M Aerostar E Knockout (TV (87) S-B Mascot Luxemburg (* (95) Ugela Bell Zan Royal (TL (92) Sunny Boy P Magley (82) S-B Mascot Fecamp (* (94) Ugela Bell H Tornedo (CV (96) Southwind Wel Corky (TL (90) S-B Mascot D Novalis (TV (84) C Target East Cash (TV (99) Sunny Boy Gibbon (TV (93) Southwind Raam Lely (TL (88) M Aerostar Dennis (TL (87) R M Stuffy Beltron (TL (85) Belt CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = Bell findes ikke i afstamningen (* = mulig bærer af CVM

26 26 Sortbroget Kvæg V Bojer (Ked Juror L Aros) er med S-indeks 114 stadig blandt racens absolutte toptyre. Gode sundheds - egenskaber, lette kælvninger kombineret med et godt all round eksteriør og høj proteinydelse er hans varemærke. Her en prima datter ko nr fra Thomas Meyer, Kruså. Foto: Elly Geverink. idelle knoglebygning og hasekvalitet. Yverne lidt under middel, lidt løst foryver og noget vidtstillede forpatter. T Minaret (Esquimau Blackstar), S-indeks 111 og Y-indeks 109 (87% sikkerhed). Der er bedømt 38 døtre, meget dybe med godt malkepræg, men noget vigende ryg. Lemmerne lidt over middel. Yverne omkring gennemsnit, meget lange og tykke, lidt vidtstillede patter. Til tyrens stærke sider hører kælvningsevne 108 og frugtbarhed 104. V Chrysler (Esquimau Aerostar), S 111 og Y 108 (83% sikkerhed). Små, dybe køer med svag overlinie og smalt kryds, gode lemmer med meget fine haser. Malkeorganer lidt over gennemsnit med små, velstillede patter. Chrysler er endnu ikke testet for CVM. RGK Smith (Ked Juror Mascot), S 110, Y 106 (89% sikkerhed). Endnu en Juror-søn med positiv yversundhed (106). Døtrene er middelstore med god brystbredde og meget bredt kryds. Baglemmerne noget tætstillede, lav klovhældning. Den gode hasekvalitet gør dog, at lemmekarakteren ender på 100. V Canossa (E Labelle Aerostar), S 109 og Y 113 (78% sikkerhed). Er på samme ko som V Chrysler. Vi har her en prima ydelsestyr, som avler høje procenter og udmærkede lemmer. Frugtbarhed 96 og yversundhed 95 er dog ikke helt tilfredsstillende, og sikkerheden stadig lav med kun 16 bedømte døtre. Ca - nossa mangler også at blive testet for CVM. VAR Caxton (G Slocum Black star), S 109 og Y 105 (89% sikkerhed). Der er bedømt 43 døtre. Tyren avler gennemsnit i krop, lidt krogede lemmer og noget grove haser. Malkeorganerne er Caxtons stærke side med særdeles godt foryver og meget tætstillede forpatter. V Botate (E Labelle Ex Thor), S 108 og Y 109 (85% sikkerhed). En af de bedre ydelsestyre, dog lidt lave procenter. Døtrene er store med lidt vigende ryg, lidt rette lemmer og noget lav klovhældning. Malkeorganer på middelniveau, noget tynde patter.

27 Sortbroget Kvæg 27 V Bjerg (Esqimau K Jurist), S 108 og Y 108 (86% sikkerhed). Største svaghed hos døtrene er meget lav fedtprocent. Krop, lemmer og malkeorganer over middel og brugsegenskaberne rigtig gode med 106 for malketid og 107 for temperament. VAR Cilius (Bellwood Ares), S 108 og Y 108 (88% sikkerhed). Det er en af de første Bell - wood-sønner, der kommer med et godt resultat. Døtrene er gode med hensyn til alle sekundære egenskaber, og med fødselsindeks 110 er Cilius en fortræffelig kvietyr. Der er bedømt 34 døtre, som er middelstore, noget tætte af type, god dybde og bredde, men svag overlinie og noget krogede lemmer. Yverne rigtlig dybe med svagt yverbånd. RGK Tilst (SDJ Maxi VAR Op), S 108 og Y 107 (83% sikkerhed). Denne tyr er noget af en sjældenhed med både dansk far og morfar. Døtrene giver mælk med høje procenter og er positive for de bløde egenskaber. Meget kraftige køer med god overlinie og bredt kryds. Lemmerne middel, dog noget tætstillede haser. Lidt dybe yvere og vidtstillede forpatter. VAR Casals (Caro Amos Ae - rostar), S 108 og Y 107 (85% sikkerhed). Igen en god kvietyr, som for krop avler på gennemsnittet. Lemmerne noget rette, stejl klovhældning. Malkeorganerne godt middel med brede bagyvere og et lille plus i patteplacering. Der er kun bedømt 22 døtre. Holdbarhed Det nye indeks for holdbarhed er nu introduceret. Det er først relativt sent, dette indeks kan beregnes, og sikkerheden er ikke stor på grund af det lille antal døtre. Tilstrækkelig sikkerhed fås først med et stort antal døtre efter ældre brugstyre. Anvendt på de enkelte tyre har indekset ikke den store værdi på grund af det sene beregningstidspunkt. Den største indflydelse i avlen vil indekset få ved at bruge det som facitliste for, hvilke egenskaber der skal vægtes i S-indekset for at opnå en holdbar ko. 11 af tyrene i tabellen har fået beregnet indeks for holdbarhed. Det er alle ældre tyre, som ikke længere har den helt store interesse. Tabel 2. Holdbarhedsindeks (H-indeks) for aktuelle brugstyre Navn S-in- H-indeks deks T Agat T Daimi VAR Troy T Funkis RGK Pak T Fænrik RGK Parat T Eberhard HV Huxley HMT Ambolt SDJ Ribus Importtyre Listen over importtyre er denne gang temmelig lang med 24 tyre. 7 nye har fået beregnet S-indeks. Det må konstateres, at de fleste ikke har bidraget til at forbedre de danske køer. Blandt de ældre er der specielt to, der har ændret sig. Luxemburg er steget 4 enheder i S-indeks til 105, frugtbarhed +4, malkeorganer +3. Fecamp er steget 3 enheder i S- og Y- indeks. L Mandel er nu kommet med S-indeks. Der er kun bedømt 12 døtre, men han får desuden information fra afprøvede sønner. Ydelsesniveauet på importtyrene er for de fleste udmærket, men ekste ri ør - egenskaberne ikke på højde med de danske tyres. Tyrene i toppen af tabellen er rigtig gode og er da også fædre til mange af vore ungtyre. I midten af tabellen er der flere brugbare tyre, men bunden er ikke tilfredsstillende. Havde disse tyre været født i Danmark, var de næppe blevet brugstyre. n Sidste nyt Opkøb af kvier! Vi forventer nu, at Mund- og Klovsyge - restriktionerne ophæves inden for de næste 1-2 uger. Vi har mange fore - spørg sler for levering til Portugal, Græ - kenland og Rusland til meget hurtig afsendelse, og vi vil starte opkøb, så snart det er muligt. Opdrættere, der har kvier, de ønsker at sælge, kan henvende sig til deres sædvanlige anviser for at spørge til den aktuelle situation, inden kvierne lukkes ud på fælles græsgange. Hans Jørgen Knudsen, BoviDenmark

28 TYRENES HITLISTE PÅ ENKELTEGENSKABER S-indeks T Laluffe V Brando V Bojer RGK Solar VAR Calano T Agat Y-indeks T Laluffe V Brando V Allez V Canossa T Marcus HMT Gnist P-indeks T Laluffe V Allez V Brando HMT Gnist T Marcus V Canossa Fedtprocent Var Calano ,54 Var Camaro ,52 RGK Pak ,45 T Fænrik ,44 HV Huxley ,42 RGK Tippe ,41 Proteinprocent T Agat ,25 Var Calano ,21 T Fænrik ,17 V Carry ,17 HMT Ambolt ,17 RGK Tilst ,16 Hunlig frugtbarhed T Agat T Fænrik T Daimi V Camp V Carol Var Troy Yversundhed T Magnat T Funkis V Bojer VAR Calano T Agat V Congo Kælvningsevne T Agat T Laluffe T Minaret Var Calano VE Derby VAR Troy Fødselsindeks VE Derby RGK Solar VAR Cilius VAR Casals V Camp V Bojer Krop V Brando VE Derby V Allez VAR Camaro T Laluffe T Agat Lemmer VAR Camaro T Funkis T Agat SDJ Ribus RGK Pak HMT Ambolt Malkeorganer RGK Solar VE Derby CAR Calano TVM Hesne VAR Caxton V Carry Malketid V Børkop VE Derby RGK Smith RGK Thor HMT Ambolt V Camp Temperament T Lambada TVM Hesne V Brando T Fænrik V Carry V Bjerg Gratis SDM service Få tabellen Racens Top tyre som direct mail 8 gange år - ligt til din elektroniske postkasse ( ). Tilmelding på [email protected]

29 Sortbroget Kvæg 29 V CAMP Far : EAST CASH MF: T BLAKSTAR S Kødproduktion: Tilvækst: Slagteform: Bedømte døtre 53 Effektive døtre: O p dr.: Poul Nielsen, Nr Folsted Stenhøj, Frederikshavn Fødselsindeks: 109 Y-indeks: Kælvningsevne: 101 M-indeks: 107 Hunlig frugtbarhed: 106 F-indeks: 108 Yversundhed: 105 P-indeks: 106 Sundhed i øvrigt: Holdbarhed: S-indeks: ( 88% ) Ka pp a kasein Fedt % 0, 04 Protein % -0,03 Størrelse -0, 8 lille stor Kropsdybde -0, 3 lille stor Brystbredde 0, 6 smal bred Krop Malkepræg -1, 2 tæ t åben Overlinie 0, 4 Vigende stram 96 Krydsbredde 0, 3 smal t bredt Krydsretning -0, 7 opsvajet hældende Hasevinkel 0, 2 re t kroget Hase stillin g 1, 2 tætstille t parallelle Lemme r Hase kvalite t 0, 8 fyld t ren Knoglebygning 0, 1 grov fin 106 Klovhældning 1, 1 la v stej l Foryver tilhæftnin g 0, 5 lø s fast Bagyverbredde 0, 0 smal bred Malke- Yverbånd 0, 4 svagt stærkt Yverdybde 0, 7 dybt højt or g aner Pattelængde -0, 4 lange korte 102 Pattetykkelse 0, 5 tynde tykke Forpatteafstand -0, 1 vidtstille t tætstille t Malketid 1, 3 lang kort 107 Temperament -0, 4 urolig rolig 98 Udskrift dato: HMT GNIST S Kødproduktion: Tilvækst: Slagteform: Bedømte døtre 59 Effektive døtre: 59 (TV Far : N LUKE MF: SOUTHWIND O p dr.: Kristian Gravesen, Dalgård Ø Vandet, Thisted Fødselsindeks: 99 Y-indeks: Kælvningsevne: 100 M-indeks: 116 Hunlig frugtbarhed: 100 F-indeks: 106 Yversundhed: 97 P-indeks: 114 Sundhed i øvrigt: 88 Holdbarhed: S-indeks: ( 90% ) Ka pp a kasein Fedt % -0, 34 Protein % -0,06 Størrelse 0, 6 lille stor Kropsdybde -0, 8 lille stor Brystbredde -0, 3 smal bred Krop Malkepræg 0, 6 tæ t åben Overlinie 0, 4 Vigende stram 102 Krydsbredde -0, 3 smal t bredt Krydsretning -0, 7 opsvajet hældende Hasevinkel 0, 1 re t kroget Hase stillin g 1, 7 tætstille t parallelle Lemme r Hase kvalite t -0, 3 fyld t ren Knoglebygning 0, 0 grov fin 103 Klovhældning 0, 9 la v stej l Foryver tilhæftnin g 0, 0 lø s fast Bagyverbredde -0, 1 smal bred Malke- Yverbånd 0, 8 svagt stærkt Yverdybde 1, 2 dybt højt or g aner Pattelængde -0, 3 lange korte 101 Pattetykkelse -1, 0 tynde tykke Forpatteafstand -0, 2 vidtstille t tætstille t Malketid 1, 4 lang kort 107 Temperament 0, 6 urolig rolig 103 Udskrift dato:

30 30 Sortbroget Kvæg T MARCUS S Kødproduktion: Tilvækst: Slagteform: Bedømte døtre 27 Effektive døtre: 27 (TV Far : E LABELLE O p dr.: G W Beltman, Holland, Fødselsindeks: Kælvningsevne: Hunlig frugtbarhed: Yversundhed: Sundhed i øvrigt: Holdbarhed: MF: T BLAKSTAR Y-indeks: M-indeks: 108 F-indeks: 111 P-indeks: 111 S-indeks: ( 84% ) Ka pp a kasein Fedt % 0, 11 Protein % 0,09 Størrelse 0, 5 lille stor Kropsdybde 0, 9 lille stor Brystbredde 0, 4 smal bred Krop Malkepræg 0, 1 tæ t åben Overlinie -0, 8 Vigende stram 103 Krydsbredde 0, 8 smal t bredt Krydsretning -1, 0 opsvajet hældende Hasevinkel -1, 4 re t kroget Hase stillin g 0, 1 tætstille t parallelle Lemme r Hase kvalite t 1, 4 fyld t ren Knoglebygning 1, 1 grov fin 106 Klovhældning -0, 3 la v stej l Foryver tilhæftnin g -0, 5 lø s fast Bagyverbredde 0, 9 smal bred Malke- Yverbånd 0, 8 svagt stærkt Yverdybde 0, 2 dybt højt or g aner Pattelængde 1, 1 lange korte 98 Pattetykkelse -1, 3 tynde tykke Forpatteafstand -1, 3 vidtstille t tætstille t Malketid 0, 1 lang kort 101 Temperament 0, 3 urolig rolig 102 Udskrift dato: T MINARET Far : ESQUIMAU MF: T BLAKSTAR S (TV O p dr.: Børge Jørgensen, Lindegård Gundstrup, Otterup Kødproduktion: 94 Fødselsindeks: 97 Y-indeks: Tilvækst : 97 Kælvningsevne: 108 M-indeks: 105 Slagteform: 93 Hunlig frugtbarhed: 104 F-indeks: 109 Bedømte døtre 38 Yversundhed: 99 P-indeks: 108 Sundhed i øvrigt: Effektive døtre: 38 Holdbarhed: S-indeks: ( 87% ) Ka pp a kasein Fedt % 0, 15 Protein % 0,09 Størrelse 0, 6 lille stor Kropsdybde 1, 6 lille stor Brystbredde 0, 4 smal bred Krop Malkepræg 0, 6 tæ t åben Overlinie -1, 6 Vigende stram 106 Krydsbredde 0, 6 smal t bredt Krydsretning -0, 2 opsvajet hældende Hasevinkel -0, 9 re t kroget Hase stillin g 0, 5 tætstille t parallelle Lemme r Hase kvalite t 0, 6 fyld t ren Knoglebygning 0, 6 grov fin 103 Klovhældning -0, 4 la v stej l Foryver tilhæftnin g 0, 1 lø s fast Bagyverbredde 1, 3 smal bred Malke- Yverbånd 0, 0 svagt stærkt Yverdybde -0, 3 dybt højt or g aner Pattelængde -1, 8 lange korte 98 Pattetykkelse 2, 0 tynde tykke Forpatteafstand -0, 8 vidtstille t tætstille t Malketid -0, 1 lang kort 100 Temperament 0, 3 urolig rolig 102 Udskrift dato:

31 Marshall The way to GO! Mandel x Southwind x Ned Boy NR. 1 på TPI listen i USA. Tyrefar i 14 forskellige lande Meget høj ydelse samt super malkeorganer Kvietyr Ricecrest Marshall Megan Windrose Marshall Leotie CVMnegativ Stb. Nr DK. Avlsværdi Ydelse (Feb. 2001) Sikkerhed 76% % Fedt -0,20 % Protein 0,00 M-indeks 118 F-indeks 112 P-indeks 118 Y-indeks 116 DK. Eksteriør (Feb. 2001) Krop 102 Lemmer 97 Malkeorganer 108 aaa-code Antumerweg 5, 9893 TA Garnwerd Kontakt: Ole Nielsen Tel.: Fax: eller din lokale kvægavlsrådgiver

32 32 Sortbroget Kvæg Fælles nordisk avlsværdivurdering Af cand. Agro. Claus Langdahl, Kvægavlskonsulent i Taurus I de senere år er der igangsat et samarbejde mellem avlsforeningerne i Norden, hvor der bl.a. er truffet beslutning om avlsværdivurdering på tværs af de nordiske lande. Fra dansk side består arbejdet i at etablere en nordisk avlsværdivurdering for Holstein Friesian (HF) racen, hvor dyr fra Sverige, Finland og Danmark indgår i analyserne. Målet er, at der i løbet af få år eksisterer en fælles nordisk avls værdivurdering, som giver sammenlignelige avlsværdier for både køer og tyre i de nordiske lande. I forbindelse med det afsluttende speciale på agronomstudiet på Landbohøjskolen blev jeg tilknyttet dette arbejde, som ledes af Sektion for Avlssystemer, Landskontoret for Kvæg. Den nordiske avlsprofil De nordiske landes avlsarbejde adskiller sig i nogen grad fra landene i den øvrige verden på væsentlige punkter. For det før - ste registreres et stort antal egen - skaber i landene, og samtidig er kvaliteten i registreringerne høj. For det andet er der stor overensstemmelse mellem landenes avls mål, hvor funktionelle egen - skaber vægtes relativt højt avlsmål, som også bliver benævnt den nordiske avlsprofil. Derfor virker det naturligt at etablere et samarbejde mellem disse lande. Claus Langdal Datagrundlag De registreringer, der ligger som grundlag for den nordiske avlsværdivurdering, indgår allerede i dag i landenes egne avlsværdivurderinger. Det drejer sig om laktationsydelser fra begyndelsen af 1980 erne og frem til i dag i alt ca. 9,5 mio. laktationer. Genetiske links En væsentlig forudsætning for at kunne foretage en avlsværdivurdering på tværs af landegrænser er, at der eksisterer genetiske links mellem landene. Genetiske links mellem to lande opstår, hvor der er: Tabel 1. Antallet af tyre med døtre i mere end ét af de nordiske lande. Tyre med døtre Antal i landene tyre Sverige og Danmark 243 Sverige og Finland 34 Danmark og Finland 35 Sverige, Danmark og Finland 24 udveksling af tyre mellem landene brug i begge lande af tyre fra et tredie land slægtskab mellem dyrene. I tabel 1 er vist antallet af tyre, der har døtre i mere end ét af de nordiske lande. Disse tyre bidrager dermed til at skabe genetiske links mellem landene. Af tabel 1 fremgår det, at et stort antal tyre, nemlig 243, har døtre i både Sverige og Danmark. Antallet af tyre, der har døtre i Finland og minimum ét af de andre to lande, er væsentlig lavere, mens der er 24 tyre, der har døtre i alle tre lande. Det store antal tyre, der har døtre i både Sverige og Danmark, skyldes bl.a., at en række danske brugstyre er blevet importeret til Sverige og giver således et væsentligt bidrag til de genetiske links mellem landene. En alternativ måde at betragte de genetiske links mellem landene på er at bestemme andelen af HF-gener i landenes popula-

33 Sortbroget Kvæg 33 Der er nu truffet beslutning om etablering af fælles nordisk avlsværdivurdering. Her gode sortbrogede køer i det Sydsvenske. tioner. HF-generne kommer fra importerede dyr, som dermed giver væsentlige bidrag til de genetiske links. I figur 1 er vist andelen af HF-gener i de nordiske landes sortbrogede dyr. Figur 1. Andelen af HF-gener for sortbrogede køer i de nordiske lande fordelt på fødselsår. Andel afhf-gener Sverige Danmark Finland Figur 1 viser, at andelen af HFgener i de danske sortbrogede køer i dag er størst, men næsten lige så stor i de svenske sortbrogede køer. I Finland er andelen væsentlig mindre, nemlig omkring 30%. Udviklingen har i Danmark været jævnt stigende, mens der i Sverige først for alvor er kommet gang i importen af HF-gener i midten af 80 erne, men siden hen har denne import været så massiv, at der i dag stort set er den samme andel af HFgener i de danske og svenske sortbrogede køer. Finland har haft en mere moderat import af HF-gener, som dog de senere år har været tiltagende. Undersøgelsen af mængden af

34 34 Sortbroget Kvæg genetiske links mellem de tre nordiske lande viser, at der er stærke genetiske links mellem Sverige og Danmark, mens linkene til Finland er lidt svagere, men dog stærke nok til at Finland uden problemer kan indgå i en fælles nordisk avlsværdivurdering. Ændring i dyrenes avlsværdier Ved at indgå i den fælles nordiske avlsværdivurdering, vil dyrenes avlsværdier ændre sig i forhold til avlsværdierne beregnet ved den nuværende danske avlsværdivurdering. Ændringer vil dog for langt de fleste dyr være meget små. I tabel 2 er vist resultatet af en testkørsel. Tabellen viser, hvorledes avlsværdierne for danske køer født efter 1995 ændrer sig ved at foretage en fælles nordisk avlsværdivurdering frem for den nuværende danske avlsværdivurdering. Som det fremgår af tabel 2, er ændringerne i avlsværdierne ganske små. Over 99% af de danske køer født efter 1995 æn - drer sig ikke i P-indeks. Den ko, der stiger mest i P-indeks, stiger 10 enheder, mens den ko der falder mest i P-indeks, falder 11 enheder. Generelt er der altså meget få ændringer i dyrenes avlsværdier, men ændringer forekommer, hvor en ko har halvsøstre i de andre nordiske lande, som dermed bidrager med øget informationsmængde og påvirker avlsværdien. Tabel 2. Ændring i P-indeks for danske køer født efter 1995 ved at gå fra den nuværende danske avlsværdivurdering til den fælles nordiske avlsværdivurdering Antal køer Falder mere end to enheder 6 Falder to enheder 110 Falder én enhed 226 Uændret Stiger én enhed 2362 Stiger to enheder 130 Stiger mere end to enheder 202 Tabel 3. Tyre med højst P-indeks ved den nuværende danske avlsværdivurdering, samt deres rangering ved den nordiske avlsværdivurdering. Rangering ved den nuværende Rangering ved den nordiske danske avlsværdivurdering avlsværdivurdering Tyr Tyr Tyr Tyr Tyr Rangering af tyre Det er interessant at undersøge, hvorledes de bedste tyre i Danmark ændrer sig fra den nuværende danske avlsværdivurdering til den fælles nordiske avlsværdivurdering. Interessant, da det er disse tyre, der indgår i den videre avl. I tabel 3 er vist resultatet af en testkørsel for de højest rangerede P-indeks tyre ved den nuværende danske avlsværdivurdering og deres rangering ved den nordiske avlsværdivurdering. Tabel 3 viser at, de fem bedste P-indeks tyre ved den nuværende danske avlsværdivurdering, stadig er blandt de bedste ved den nordiske avlsværdivurdering. Det skal bemærkes, at dette ikke automatisk betyder, at de bedste P-indeks tyre er danske tyre, da denne del af undersø gel - sen udelukkende koncentrerer sig om tyre afprøvet i Danmark. Der er dog små ændringer i rangeringerne, som igen skyldes, at en del at disse tyre også har afkom i de andre nordiske lande, og den øgede mængde infor-

35 Sortbroget Kvæg 35 Gave-ideer Bestilling: SDM Dansk Holstein Tlf Fax mation på tyren bevirker, at avlsværdien på et tidligere tidspunkt kan bestemmes med større sikkerhed. Positive resultater De indledende testkørsler har vist meget positive resultater. Der er stærke genetiske links mellem de nordiske lande og avlsværdierne for både danske køer og tyre afprøvet i Danmark ændrer sig kun minimalt ved at gå fra den nuværende danske avlsværdivurdering til den fælles nordiske avlsværdivurdering. De få ændringer, der observeres i dyrenes avlsværdier, opstår, fordi der kommer øget information fra de øvrige nordiske lande, som dermed giver øget sikkerhed på disse avlsværdier. Udviklingen af en fælles nordisk avlsværdivurdering fort sætter. For øjeblikket er arbejdet mest fokuseret på ydelsesegenskaberne, men på sigt vil også de øvrige egenskaber i S-indekset blive inddraget, således at alle de nationale avlsværdivurderinger bliver erstattet af én fælles nordisk avlsværdivurdering. n SDM kan stadig tilbyde det populære SDM-slips i lækker silkekvalitet. Normalprisen ligger på over kr. 150,-. SDM sælger det for kr. 100,- + porto. Til pigerne tilbyder vi SDM-tørklæde ( cm) i samme design og lækre kvalitet som slipset. Pris kr. 85,- + porto. Endvidere tilbydes et silketyndt Mørkegrønt tørklæde i nyt design, hvor racerne SDM, RDM og Jersey er påtrykt. Størrelse cm. Pris kr. 135,- + porto. SDM-krus med diskret SDMlogo på begge sider tilbydes. Krusene er meget holdbare og tåler maskinopvask. Sælges i sæt à 6 stk. til en pris af kr. 180,- + kr. 20,- til forsendelse. Flot SDM-forklæde i praktisk bomulds twill med lomme. Pris kr. 75,- + forsendelse. SDM-tegnebog i lækker bordeauxrød kalveskind med mange rum og plads til kre dit - kort m.v. SDM-ko præget i skindet Pris kr. 200,- + forsendelse. A L L E P R I S E R E R I N K L U S I V E M O M S

36 36 Sortbroget Kvæg Svensk Avel - en nordisk samarbejdspartner Af avlsleder Hans Stålhammer, Svensk Avel Svensk Avel er en kvæg avlsforening, hvor avlsarbejdet først og fremmest handler om SLB (Holstein) og SRB (Svensk Rødt og Hvidt Kvæg). Målsætningen for Svensk Avel er, at man i samarbejde med sine ejere (husdyrforeningerne) skal drive en international konkurrencedygtig avl med vægt på god sundhed hos dyrene for at styrke mælkeog kødproducenternes indkomst. I avlsmålet indgår de økonomisk vigtige egenskaber, som har stor betydning for en lønsom produk - tion. Derfor indgår der i det sven - ske tyreindeks et antal del-egenskaber, præcis som i det danske S-indeks. En høj mælkeydelse er nødvendig for at man kan få en økonomisk mælkeproduk tion. Det er dog også vigtigt at erindre, at dårlig yversundhed og dårlig frugtbarhed er de vigtigste årsager til, hvilke køer man sætter ud i besætningerne. Andre egenskaber, som påvirker køernes levetid, er yvereksteri - øret samt for en mindre dels vedkommende: køernes lemmestyrke og kælveegenskaber. Der - for er det vigtigt, at vi også tager et fornuftigt hensyn til disse egenskaber i avlsarbejdet. Avlsleder Hans Stålhammer, Svensk Avel, med toptyren G Best. Ydelsestyr i verdensklasse med Y-indeks 117. Svensk Avel har for øjeblikket to toptyre ved navn Gubbilt-ET og G Best. Man er altid velkommen til at finde ekstra information om disse tyre på vores hjemmeside, som er Gubbilt-ET er en Celsius-søn, og morfaderen er Exranco Thor. Tyren er født hos Lennart Eliasson, Gubbilt, og er et resultat af en embryonimport fra Danmark fra Søren Ernst Madsens besætning. Gubbilt har et meget højt ydelsesindeks, som omregnet til dansk Y-indeks svarer til 112. Proteinprocenten er også positiv. Fødselsindekset på tyren er bedre end gennemsnittet, hvilket gør, at han kan anvendes til kvier. Avlsværditallet for mastitisresistens ligger godt over middel. Døtrene er middelstore, har særdeles korrekte lemmer og en meget god yverbedømmelse. Yverne er højtansatte og har en perfekt balance. Mor til tyren er Tirsvad Thor Sandra, som selv stammer fra embryonimport fra USA i begyndelsen af 1990-erne. Gubbilt har tre helsøstre i Sverige, som alle i flere år har haft særdeles høj ydelse og derudover også er prima køer eksteriørmæssigt. Den anden tyr, som i øjeblikket markerer sig i Svensk Avel, er tyren G Best, en Bellwood-søn, som med 117 har Y-indeks i verdensklasse. M-indeks er så højt som 119. Morfar til tyren er den amerikanske tyr Elmer. Også G Best kommer fra Lennart Eliasson, Gubbilt. Moderen til G Best er 119 Bessy. Hun er 4. genera - tion med en gennemsnitsydelse på over kg mælk pr. år. G

37 Sortbroget Kvæg 37 Datter af den svenske toptyr Gubbilt (Celsius EX Thor). Gubbilt er født hos Lennart Eliasson, Gubbilt, i Sverige og er et resultat af en embryon - import fra Danmark fra Søren Ernst Madsen. Gubbilt er en allroundtyr både hvad angår eksteriør, mastitisresistens og fødselsindeks. Det omregnede danske Y-indeks er 112. Best nedarver en særdeles høj produktion. Man kan forvente, at døtrene har en overlegenhed på ca. 900 kg mælk i 1. laktation set i forhold til døtre efter de andre ungtyre, som Best er afprø - vet sammen med. Derudover har han en særdeles positiv avlsværdi for døtrefrugtbarhed. Det er udsædvanligt, at tyre med meget høj produktionskapacitet har døtre med et højt niveau for frugtbarhed. G Best kan også anvendes til kvier, eftersom fødselsindekset er positivt med 102. Best giver høje og meget malkeprægede døtre med en stærk overlinie og særdeles korrekte ben. Med hensyn til yver - eksteriør skal han anvendes på køer, som har meget stærke for - yvere og god yverbalance. n Priser for forældreskabsbestemmelse og andre DNA-undersøgelser De Danske Kvægavlsforeninger oplyser, at priserne for at få foretaget DNA-undersøgelser er følgende: DNA-typninger (forældreskabsbestemmelse) Bestemmelse af genotype for kappakasein CVM Hornløshed Medfødt lammelse (RDM) BLAD 420,00 kr. pr. sag 570,00 kr. pr. sag 490,00 kr. pr. sag 725,00 kr. pr. sag 1.135,00 kr. pr. sag 386,15 kr. pr. sag EØJ

38 38 Sortbroget Kvæg Huld - en vigtig egenskab i avlsarbejdet Af Erik Ørnsbjerg Johansen, SDM Dansk Holstein I de seneste år har der været megen snak om betydningen af køernes huldstatus. Brugen af huldkarakter er et af de vigtigste styringsredskaber i en stor malkekvægsbesætning. Interessen for at bruge informationerne om køernes huld i avlsarbejdet udspringer af, at det har været vanskeligt at finde et udtryk for køernes foderomsætningsevne. Debatten om køernes evne til at optage tilstrækkeligt foder er ikke ny. Udviklingen af bedre fodermidler, grovfoder og foderstyring kombineret med fordelene ved anvendelse af fuldfoder har betydet, at køerne i dag overkommer de høje ydelse langt bedre end tidligere. Avlsarbejdet for en højere mælkeydelse har automatisk medført en øget foderoptagelse hos køerne. Alligevel er den højtydende kos såkaldte dilemma, hvor ydelsen i en periode overstiger koens evne til at omsætte foder klassisk. Derfor må vi tage den alvorligt også i avlsarbejdet. Muligheden for indirekte at få et mål for køernes foderomsætning og foderoptagelsesevne gennem bedømmelse af huldkarakter blev første gang fremført på SDM s årsmøde i Lemvig i Gavnligheden af en flad laktationskurve har også været kendt i mange år, men mulighederne for at avle direkte efter denne egenskab har ikke været udnyttet. Den større indsigt og viden om netop huldkarakter og lakta tions - kurvens form vil blive et af de områder, der i de kommende år skal være med til at fastholde en avl for sunde og velfungerende køer. I Danmark har man nærmet sig en række af disse spørgs - mål gennem undersøgelse af blandt andet køernes malkepræg set i forhold til sundhedstilstanden. Køer i negativ energibalance har flere problemer med at blive drægtige og har sandsynligvis et mindre aktivt immunforsvar end køer i positiv energibalance. Høj arvbarhed De første erfaringer fra beregninger i Holland og England viser, at køernes huldstatus har en høj arvbarhed. Der er altså en tydelig forskel mellem tyrenes evne til at nedarve denne egenskab. Arvbarheden er fundet at være 38%. Dette er i størrelsesordenen, endog lidt højere, som det vi kender fra ydelsesegenskaberne. Den genetiske sammenhæng mellem huldkarakter og ydelse er forskellig set over laktationsperioden. I starten af laktationen er det en meget begrænset svag negativ sammenhæng, der kan måles, hvorimod der efter ca. 75 dage ses en betydelig negativ arvelig sammenhæng 30 til 40%. Noget tyder defor på, at det er køernes evne til at omprioritere foderudnyttelsen fra mæl keydelse til kropsreserver, der er forskel på. Der er ligeledes fundet en tydelig negativ genetisk korrelation mellem huldkarakter og kælvningsinterval samt antallet af insemineringer pr. drægtighed. For kælvningsintervallets vedkommende er den negative sammenhæng så høj som 43%, og for antal insemineringer pr. drægtighed er den 52%. Disse oplysninger kan være med til at forklare forskellen mellem tyrenes avlsværdi for eksempelvis kælvningsinterval. Bedre forståelse Avlsarbejdet for en højere ydelse har været en enorm succes. Opgaven er nu at sikre, at køerne i fremtiden er velfungerende. Bid for bid øges forståelsen og indsigten i, hvilke sammenhænge, der er mellem de forskellige egenskaber. I Danmark går vi nu i gang med at bedømme huld ka - rakteren i forbindelse med døtregruppebedømmelsen. Registrering af huld Muligheden for at indhente systematiske informationer om huld på køerne vil blive inddraget i døtregruppebedømmelsen fra sommeren I produk - tions rådgivningen er huldkarak - tererne inddelt i en skala til 5 point. Afkomsinspektørerne bruger i deres bedømmelse en

39 Sortbroget Kvæg 39 En stor foder - optagelse og -udnyttelse er forudsætningen for velfungerende køer. skala fra 1 til 9. Denne konvertering vil kun være til internt brug i beregningssammenhænge, og den indarbejdede 1 til 5 skala vil fortsat være at se på de udskrifter, hvor huldregistrering angives. Baggrunden for at indsamle systematiske huldkarakterer på døtregrupperne er, at køernes huldkarakter kan væ - re med til at give et billede af kø - ernes foderomsætningsevne. Der har før her i bladet været refereret til nogle af de undersø - gel ser, som har været foretaget. Det er kendt, at køer, som er i negativ energibalance, også har sværere ved at blive drægtige. Derfor er det opgaven at finde de tyre, som kan kombinere en høj ydelse med en god kondi tion hos køerne. Registreringen af huldkarakter gennem døtregruppebedømmelse vil være et øjebliksbillede af køernes huld typisk 3 måneder efter kælvning. Ønsker man at anvende huldbedømmelse i produktionsstyringen, er det nødvendigt at foretage en systematisk vurdering i besætningen. Dette er ikke hensigten med den almindelige bedømmelse i døtregruppesammenhæng. Her skal tallene bruges som bagrundsviden, primært til brug for vurdering af tyrenes nedarvningsevne. n Gratis Stambøger En samler udlodder et gratis sæt stambøger over køer og tyre i perioden Kan fås ved henvendelse til Karl Kristensen tlf

40 40 Sortbroget Kvæg Fælles tyrehold gennemført i praksis - NOG og TOP Q Af Mette Bech og Thomas Lind, Kvægavlsforeningen Taurus. Det tyske landbrugserhverv gennemgår i disse år, som i så mange andre lande, en hastig strukturudvikling. Denne udvikling har også berørt kvægavlsområdet, hvor mange mindre kvægavlsforeninger enten har indledt et tæt samarbejde eller fusioneret med henblik på at få en rationaliseringsgevinst. For øjeblikket er der 16 kvæg - avlsforeninger i Tyskland, men gennem de seneste år er flere uafhængige kvægavlsforeninger blevet samlet i de to avlsorganisationer TOP Q (Top Quality) og NOG (North East Genetics). Formålet med et tættere samarbejde er at skabe et bedre avls - program, stambogsføring, markedsføring osv. Hvert område fungerer selvstændigt med hensyn til insemineringsarbejdet, dog kan alle medlemmer få sæd af alle tyrene til samme priser. Avlsmål I det tyske avlssystem har man tilnærmelsesvis det samme avls - mål som i Danmark. Der fokuseres også på ydelsen, og det funktionelle og holdbarheden tillægges stor betydning. Thomas Lind NOG NOG består af 5 kvægavlsforeninger, som dækker det nordøstlige hjørne af Tyskland: RSH (Rinderzucht Schles - wig-holstein) RMW(Rinderzucht Mechlenburg-Vorpommern) RPN (Rinderproduktion Nie dersachsen) ZEH (Zuchtrinder-Erzeugergemeinschaft Hann - over) RBB (Rinderproduktion Berlin-Brandenburg) Organisationen har samlet lidt over 1 mio. førsteinsemineringer og stambogsførte dyr fordelt på ca medlemmer. Avlsprogram NOG Der igangsættes årligt 375 tyre i NOG-området, hvoraf den ene halvdel kommer fra et almindeligt avlsprogram og den anden halvdel fra en tyremødrestation. Mette Bech Tyrene fra det almindelige program er tilmed delt i 2 grupper dyr fra organisationens egne avlere og fra udlandet. De 375 tyre er en kraftig reduktion af antallet i forhold til tidligere. Reduktionen skyldes bl.a. de store omkostninger, der er ved at afprøve en ungtyr mellem og DM. Antallet af tyre vil tilmed blive yderligere reduceret i de kommende år. I Tyskland betales landmanden 120 DM for at afprøve en ungtyr, men man er så i nogle områder tvunget til at inseminere 1. kalvs køerne med ungtyresæd, da dyret ellers ikke bliver optaget i stambogen. Afkomsgruppestørrelsen ligger mellem 95 og 115 døtre. Avlsprogrammet i NOG er bygget op omkring 3 hovedmål: At få nye toptyre hvert år såvel nationalt som internationalt at få den størst mulige genetiske fremgang at avlsprogrammet skal tilfredsstille kvægavlerens ønsker og behov.

41 Sortbroget Kvæg 41 Også i Tyskland er kvægbruget inde i en hastig strukturudvikling. Dette tvinger kvægavlsforeningerne til et øget samarbejde, og i sortbroget sammenhæng dækker to organisationer nu en stor del af samtlige insemineringer i Tyskland: NOG (Nordost Genetic) med afprøvning af 375 tyre og TopQ med afprøvning af 400 tyre, 1,2 mio. 1. insemineringer fordelt på i alt besætninger. Her stærke tyske sortbrogede køer i det græsrige og frodige Oestfries - land. Foto: PBS. Da man i det tyske avlsarbejde havde en formodning om, der var en del HIP blandt elitekøerne, besluttede man at lave en tyremødrestation. En anden gevinst ved stationsafprøvning er en øget registrering, hvilket også er en stor fordel, da der ikke er samme registreringsniveau som i Danmark. På stationen indsættes 250 kvier, som er udvalgt efter fastlagte kriterier mellem de bedste kvier i Tyskland. Disse kvier skylles, og efter at have selekteret blandt kviernes afkom sendes til sidst ca. 150 ungtyre til afprøvning. TopQ i Tyskland TopQ er et fælles samarbejde, som er repræsenteret af 5 tyske kvægavlsforeninger. TopQ har sammenlagt førsteinsemineringer i alt fordelt på besætninger. Organisation TopQ er repræsenteret af de 5 kvægavlsforeninger: RUW (Rinder-Union West) ZBH (Zucht- und Besa - mungs union Hessen) LTR (Landsverband Thüringer Rinderzücter) RSA (Rinderzuchtverband Sachsen-Anhalt) WEU (Weser-Ems Union) For at undgå et eventuelt stop af tysk genetik, hvis landet af ukendte årsager skulle blive lukket i forbindelse med sæd - produktion, har man valgt at lade 100 tyre stå i USA, hvor tyrene tappes for sæd som så sendes til Tyskland for afprøvning af tyrene. Avlsprogram Der testes årligt 400 tyre i TopQ, hvoraf de 320 er Holstein og 80 Red Holstein. De enkelte avls - områder har ansvaret i deres område for kontrakter, derud - over har hvert område ansvaret for et område udenfor TopQ, som f.eks. Ostfriesland. Man prø ver hele tiden på at have den bedste genetik fra hele verden i kontrakt, og derfor har man ligeledes i hvert område et eller flere lande, som man skal skaffe den bedste genetik fra. For Red Holstein er det udelukkende Holland og Tyskland, man koncentrerer sig om, hvorimod det for Holstein er hele verden man kigger i, dog på nuværende tidspunkt primært USA, Holland, Italien, Danmark og Frankrig. Der laves kontrakter, hvor man har ensartede retningslinier at gå efter, dog har man besluttet at 70% af kontrakterne skal laves i fællesskabet, hvorimod de sidste 30% er op til de enkelte områder at udnytte, hvis de har noget, de godt kunne tænke sig at afprøve. Der stilles følgende krav til tyremødre: Holstein RZH >= 130 Fedtprocenten skal være over 3,60 Proteinprocenten skal være over 3,10 Kåring i 1. laktation mindst 84 points Kåring af øvrige mindst 85 points Et program man i TOPQ har meget tiltro til over årene. n

42 42 Sortbroget Kvæg Kort Nyt De første erfaringer Skiftet fra dansk kvægbrugs ældre forsøgsfaciliteter på Ammitsbøl Skovgaard til nybyggede moderne stalde på KFC i Foulum afsluttes endeligt her i løbet af De sidste kvier skal overføres og Ammitsbøl Skovgaard lukkes endeligt for kvægforsøg med udgangen af i år. Det gælder primært det store 5-årige MEMO-forsøg, som slutter med udgangen af september. Herefter skal der de sidste måneder afsluttes et forsøg med stude på græs, før Skovgaard lukker som forsøgsgaard. På KFC er den første vinter i uisolerede og åbne og kolde stalde vel overstået. Småproblemer med frosne vandslanger, lidt snefygning og uventede problemer med frost i malkerobotternes øjne var det værste. Men generelt har både folk og fæ som ventet haft det fint med det kolde arbejdsmiljø. Opbygningen af besætningen på KFC til den endelige stør - relse på 150 malkekøer pågår stadig. Godt 120 kvier har nu kælvet. Kælvningerne har givet lidt flere dødfødte kalve end ønskeligt. 10 er døde med relativt flest SDM-kalve (6 af 10). Så selv om materialet er spinkelt, viser det samme trend som generelt i kvægbruget. Den glade historie på kalveområdet er herefter, at alle godt 110 levendefødte lever endnu. Systemet med kalvehytter de første 10 dage afløst af en uisoleret sektioneret kalvestald med fællesbokse og suttesystemer har vist sig særdeles kalvevenligt med kun meget få sundheds-problemer. Dampende køer en frostkold vinterdag i den nye stald på Kvægbrugets Forsøgscenter. Nystaldseffekten skal have en del af æren, men med en grundig rengøring af de tømte sektioner, før de bruges igen, håber vi, at niveauet kan holdes. Cirka 3000 gæster heraf flertallet kvægbrugere besøgte KFC i perioden fra august 2000 til februar i år. Vi har herefter en besøgsmæssig rolig tid, indtil restriktionerne som følge af situationen med mund- og klovsyge i Europa bliver hævet igen. Men ideen med et åbent forsøgscenter som virkemiddel til at fremme dialogen og kontakten mellem kvægbrugserhvervet og forsøgsverdenen tror vi fortsat er meget vigtig. Med hensyn til forsøgsarbejdet er de første projekter efterhånden godt i gang. Det handler om projekterne: Adfærd hos kalve i fællesbokse, Styret kontra fri kotrafik hos malkekøer i AMS, Pattespraymidler med jod og Sammensætning af mælk de første 5 døgn efter kælvning. Du kan følge fremdriften i forsøgene på Her kan du også læse om de andre forsøg, der skal starte samt i øvrigt stort og småt om, hvad der rører sig på KFC. Finn Strudsholm Ny Kårinsplan 2001 På grund af risikoen for mund- og klovsyge har bedømmelsesarbejdet været afbrudt i ca. halvanden måned. På et møde i Landsudvalget for Kvæg den 18. april blev der givet grønt lys for, at afkomsinspektørerne kunne køre igen under skærpede hygiejniske regler. Ny bedømmelsesplan 2001 Område Ca. mdr. der bedømmes 1. gang 2. gang HMT maj sept./okt. Varde: maj/juni sept./okt. Viking N. (Tørring) maj/juni sept./okt. Viking Fyn juni oktober Viking S (Vojens) juni/juli okt./nov. Viking Sjælland august december Ringkøbing juni oktober Taurus Vendsyssel juni oktober Taurus Randers juli/aug. nov./dec. Taurus Ålborg-Hobro aug./sept. dec./jan. Taurus Vesthimmerland august december Taurus Viborg-Skive aug./sept. dec./jan.

43 Sortbroget Kvæg 43 Der er nu udarbejdet en ny bedømmelsesplan for resten af året, og I kan se, hvornår der cirka bedømmes i Jeres område. For at afstanden imellem bedømmelserne i besætningerne ikke bliver for stor, forventer jeg, at vi ved alle kåringsrunder også i sommermånederne medtager både døtregrupper og besætningsbedømmelser i den udstræk - ning, besætningsejerne ønsker det. Jeg forventer, at vi på trods af forsinkelsen når at bedømme alle aktuelle døtre efter de enkelte tyre. Per Key Kristiansen Bovi-Denmark Den aktuelle situation I december/januar fik vi meddelelser om at de fleste tre die - lande havde lukket for import fra EU på grund af BSE. De tilfælde, der dukkede op i Tyskland i sammenhæng med mange tilfælde i Frankrig og Portugal samt enkelt tilfælde i andre lande, blev dokumentation for, at EU-landene ikke har fuld kontrol over situationen. Vi havde dog fortsat eksport til Portugal med stor efter - spørgsel netop for marts - maj og en aftale om levering af 1500 kvier til Rusland i marts - juli. I februar - marts har vi så oplevet mund- og klovesygens nye indtrængen i Europa. Dette har betydet, at vi ikke har kunnet eksportere siden begyndelsen af marts og forventeligt ikke kan starte igen før midt i maj. Det må simpelthen være forfærdeligt at være mælkeproducent i England og Holland i disse dage. Det kan derfor måske virke næsten grotesk og paradoksalt at pege på, men denne situation vil altså medføre en meget stor efter spørg - sel af Dansk Holstein på længere sigt, og jeg vil derfor sammen med bestyrelsen opfordre til, at den enkelte opdrætter vurderer denne situation, både som en afsætningsmulighed og som en mulighed for så snart som muligt at hjælpe kolleger i de ramte områder, så de kan komme i gang med den mistede produktion. Foruden efterspørgsel fra de traditionelle markeder har de voldsomme konsekvenser med aflivning af tusindvis af dyr i England og Holland allerede nu medført, at vi har forespørgsel på levering af mange dyr, når det igen bliver tilladt at omsætte kvæg i EU og til de ramte områder. Selv om tidsfaktoren er usikker, synes vi, det er relevant at opfordre til, at du opretholder så stor bestand af drægtige kvier som muligt. Det må forventes, at der fra tidligt i efteråret kan blive stor efterspørgsel. Vi har i dag fået information om, at der foreløbig er EU- Avlsdyreksporten ligger i øjeblikket underdrejet på grund af mund- og klovsyge i Europa. Men pas godt på kvierne og få dem insemineret lidt tidligere, end vi normalt plejer, for når mund- og klovsygen er ovre i England, vil der blive brug for en massiv import. Også Rusland er et interessant marked. Foto: PBS.

44 44 Sortbroget Kvæg restriktioner for indtransport af kvæg til den 18. maj, og at Rusland tidligst åbner for import 3 uger efter det seneste tilfælde i Holland. Da tredielandenelandene med undtagelse af Rusland lukkede, besluttede bestyrelsen, at vi skulle gribe situationen an, så virksomheden kan fortsætte med en mindre omsætning, men på langt sigt hurtigt udbygges igen til en større omsætning. Vi har i overensstemmelse hermed tilstræbt at ændre strukturen. Det er ikke nogen enkel opgave. De fleste har vel i Landsbladet læst, hvordan vi vil tackle opgaven, hvis vi skal geare helt ned. Kjeld Pedersen har herefter besluttet at sige op pr Han ønsker at have orlov af hensyn til familie og dyr på sin dejlige farm i Vejle Ådal. Kjeld vil dog fortsætte som opkøber i Varde- området og ved opkøb i andre områder efter aftale, ligesom han vil deltage i arbejdet ved afsendelser eller andet på timebasis, i den udtrækning, det passer i hans hverdag. Når eksportsituationen normaliseres, har vi en aftale om at tage en drøftelse om en eventuel genansættelse. Vi andre på kontoret vil se tiden an lidt endnu, idet vi selv - følgelig alle ønsker at fastholde det gode samarbejde og ekspertisen i firmaet, i den udstrækning det overhovedet er muligt. Nu beder vi til, at mund- og klovesygen har nået højdepunktet, og at den holder sig væk fra Danmark. Af hensyn til os selv og virksomheden men først og fremmest af hensyn til de mennesker og dyr, der bliver ramt meget hårdere. Da vi bruger situationen til at afvikle ferie m.v. vil kontoret i enkelte perioder kun være besat med én person eller have telefonvagt til: / undertegnede og / Vagn Jensen, Med håbet om i næste nummer at kunne give positive informationer. Hans Jørgen Knudsen Sidste nyt Opkøb af kvier! Vi forventer nu, at Mund- og Klovsygerestriktionerne ophæves inden for de næste 1-2 uger. Vi har mange fore spørg sler for levering til Portugal, Græ kenland og Rusland til meget hurtig afsendelse, og vi vil starte opkøb, så snart det er muligt. Opdrættere, der har kvier, de ønsker at sælge, kan henvende sig til deres sædvanlige anviser for at spørge til den aktuelle situation, inden kvierne lukkes ud på fælles græsgange. Hans Jørgen Knudsen, BoviDenmark Future har nu kørt så længe, at det er rimeligt at begynde på de første statistikker. I skrivende stund har 75 køer afsluttet 305 dage på Skøl - vad. Ved sidste kontrollering havde vi 66 køer under afprøvning. Tabel 1. Resultater af køer under afprøvning Gens. dagsydelse: Antal kg % % køer mælk fedt prot 68 31,3 4,32 3,43 De gennemsnitlige kåringstal Antal Krop Lem- Mal- Helkøer mer keorg. hed 55 83,6 83,1 82,8 83,7 De gennemsnitlige indekser (beregnet pr ): Antal S- Y- Krop Lem- Malkøer indeks indeks mer keorg T Burma-datter nr fra Kr. Olesen, Hobro, er godkendt som tyremor i Future Genetics. Foto: Erik Haahr Pallesen.

45 Sortbroget Kvæg 45 Tabel 2. Resultat af 75 afsluttede afprøvninger Kg mælk %fedt kg smf %prot kg prot Y-ind M-ind F-ind P-ind S-ind AV-krop AV-lem AV-m.org , , Tabel 3. Oversigt over afsluttede godkendte Futuretyremødre CHR-nr. Opdrætter F MF Y- S- Mælk Fedt Prot Ungtyr Tyrefar Niels J. Jørgensen, Suldrup Esquimau NJY Hubert F Busted H Tornedo Preben Madsen, No Esquimau M Aerostar F Heebro Maloy Anders Kr. Lassen, T Burma HJ Vogd F Ullits E Mattie-G Svingelbjerg F Svingel E Mattie-G F Farsø E Mattie-G Tirsvad-Anderstrup M Bellwood S-B Mascot F Faxe T Funkis I/S Højgård, Thyholm E Celsius HMT Ambolt F Villads E Mattie-G Tage Nielsen, Brørup B Patron Sunny Boy F Tveråd Basar Tirsvad Anderstrup T Blaki Ex Thor F Tirsvad H Boudewijn Hans Peter Hornbjerg, T Burma N Luke F Freud Basar Gundersted Herluf Pedersen, Ølgod Esquimau M Aerostar F Halling RGK Pust Ecco Farmen, Tønder Lord Lily Southwind F Ecco H Boudewijn Kr. Olesen, Gundestrup T Burma R Prelude D Webster Tage Nielsen, Brørup East Cash EX Thor Igale Masc Emerson Future Genetics VAR Troy M Aerostar V Bojer I/S Døssing Enggård, Lord Lily E Celcius F Enggård KOL Nixon Kjellerup T Laluffe Tirsvad -Anderstrup Lord Lily B Mountain Kontrakt Gns Indsættelsen af kalve forløber planmæssigt. Vi oplever en øget interesse for at få kvier afprøvet og kommer tæt på 100 kvier født i år 2000, hvis vi ellers får de sidste ind pga. restriktionerne vedr M&K. Resultater af køer under afprøvning Ved kontrolleringen den 18. april var der 68 kvier under afprøvning. Se tabel 1. Tallene taler for sig selv, alle køer er medregnet. Resultater af de afprøvede køer I tabel 2 vises gennemsnittet af 75 afprøvninger. Ydelsen er resultatet i 305 dage efter 1. kælvning. Indeksene er beregnet på afslutningstidspunktet. Det gennemsnitlige resultat dækker over store variationer. F.eks er den højeste mælkeydelse på kg mælk og den laveste kg. Det skal her tages i betragtning, at vi ikke udsætter køerne, før de har gennemført 305 dage, uanset hvor lav deres ydelse er. Vi mangler ikke fænotypisk spredning, når vi ser på ydelsen. Selekterede tyremødre Af de 75 afsluttede køer har 30 fået minimun en tyrekalv indsat på Ålestrup. Det svarer til nøjagtig 40%. Af disse er 15 køer blevet godkendt som tyremødre og vil få eller har fået minimum en ungtyr igangsat med prøveinsemineringer. Det svarer nøjagtig til 20% af de afsluttede køer. Dette var målet, da vi i sin tid planlagde aktiviteterne i Future Genetics, uden at vi på nogen vis har taget hensyn til målet i vores selektion. Tabel 3 viser en oversigt over de afsluttede køer, der er endelig godkendte som tyremødre. Avlsværditallene og ydelsen må siges at ligge på et rimeligt niveau. Ved vurdering af de enkelte køer lægges der mere og mere vægt

46 46 Sortbroget Kvæg på, at de skal opnå et højere indeks end afstamningsindekset. Herved kommer vi til at selektere bredere i afstamningerne. Det betyder, at døtre efter tyre, som ikke mere er på toppen af indekslisterne, også fremover vil få flere døtre godkendt som tyremødre. Hvis vi udelukkende holder os til toppen af indekslisterne, vil selektionen alt andet lige blive smallere. Ser vi fremad, vil vi få brug for alle gode individer, specielt hvis de er afprøvet under ensartede forhold. Besøg på Skølvad På sidste udvalgsmøde har vi fastsat besøgsdag på Skøl - vad til en gang sidst i juni måned. I skrivende stund ved vi ikke, om det bliver til noget p.g.a. M&K-forholdsreglerne. Evt. bliver besøget udsat til en gang i løbet af efter - året. Under alle omstændigheder vil vi på en eller anden måde foretage indbydelse til alle interesserede. Embryonformidlingen I sidste nummer af Sortbroget Kvæg lancerede vi embry - onbørsen. Embryonbørsen har i den mellemliggende tid ikke belastet os nævneværdigt. Måske har vi ikke ramt rigtigt. Måske er der ikke behov for en embryonformidling. Har du en mening om dette så grib telefonen og tag kontakt til enten udvalgsmedlemmerne eller undertegnede på tlf Kokomfort I almindelighed er underlagene i sengebåsene eller køernes leje omfattet af ovenstående begreb. Vi har nu i 4 må - neder kørt med spalteskrabere i stalden på Skølvad og kan hermed konstatere, at renholdelse af køernes gang - are aler også har stor betydning for køernes velvære. Vi har oplevet, at rene gangarealer har medført betydeligt renere køer, tørre klove, rene patter og deraf betydelig mere ro i malkestalden, når køerne ikke skal have indtørret gød - ning renset af patter og yver inden malkning. Malketiden er nedsat med 20 minutter pr. gang. Vi malker ca. 150 køer. Vi har netop fået kåret 27 futurekøer. De havde en gennemsnitlig lemmekarakter på 84,8 mod et gennemsnit på 81,4 hos de køer, som er kåret tidligere. En del af forskellen kan skyldes afstamningen på køerne, men den overvejende del skyldes de renere gangarealer med medfølgende tørre klove. Ikke flere CVM-kvier ind på Skølvad På udvalgsmødet i marts besluttede vi kun at indsætte kviekalve som er fri for CVM. Det betyder, at mange kalve skal testes inden de indsættes. Med den svartid, der er på CVM-prøverne, skulle det nu kunne lade sig gøre. Det betyder ikke, at vi helt har lukket for test af kvier, som er bærere af CVM. Ønsker opdrætteren en kvie med CVM testet på Skølvad er vi åbne overfor dette. Omkostningen til test af kvierne betales af Future Gene - tics. I første omgang betales testen af opdrætteren, men ved indsættelse af kalven refunderer Future Genetics kr. I såfald kommer kontrakten på den første tyrekalv til at lyde på kr. Hvis opdrætter selv betaler testen, vil kontrakten på den første tyrekalv forblive uændret kr kr. Anders E. Christensen Kælvealderen på kvier stiger Gennem månedsstatistikkerne, som udskrives fra Landsudvalget for Kvæg, kan man følge alderen på kvierne, når de kælver første gang. Vi har gennem de seneste år set en konstant stigning i kælvealderen, hvilket er uforståeligt set ud fra en økonomisk synsvinkel. I dag er kvierne 28,7 måneder i gennemsnit ved kælvning, og med den spredning, som dette tal indeholder, betyder det, at en større andel af kvierne end tidligere set nærmer sig de 3 år før første kælvning. Adskillige undersøgelser både danske og udenlandske har gang på gang påvist, at den økonomisk optimale kælvealder er omkring 24 måneder. EØJ Kvægdatabasen kan håndtere navne på alle dyr I februar-nummeret udtrykte Anders Vestergård en vis uro omkring navne på dyr, herunder de såkaldte prefix. Han mente, at Kvægdatabasen kun kan håndtere indtil 10 karakterer på tyres navne og slet ikke har plads til køers nav - ne. Men der er ingen grund til uro. Kvægdatabasen har 2 felter, hvor man kan angive navne på dyr. Begge felter kan anvendes for såvel hundyr som for handyr. Det ene felt, som Anders Vestergård peger på, er på 10 ka - rakterer (incl. mellemrum), og det hedder Kort navn. Det andet felt hedder Langt navn og kan udfyldes med indtil 40 karakterer (incl. mellemrum). Jeg kan ikke umid - delbart huske, at vi er stødt på så langt et navn, selv når vi skriver navnene fuldt ud. Det korte navn afspejler så vidt muligt det lange navn. På de udskrifter, hvor vi har navn med, anvender vi normalt kort navn for at spare plads, og vi har normalt ikke konavne med på vore udskrifter. Men landmanden har mu - lighed for via Egen Udskrift at få lavet sine egne udskrifter, hvor han selv kan vælge indholdet og dermed også hundyrenes navne. Ole Klejs Hansen

47 Sortbroget Kvæg 47 CVM-resultater udenlandske tyre CVM Negative (frie) A-J Slocum Adam (TV) Alta Beechwood (TV) Archibald (TV) B Patron (TV) B-W Geno (TV) Berte (TV) Blackprice (TV) Bro Delta (TV) C Allen (TV) Caro Amos (TV) CBU Ferdi (TV) D Amarillo (TV) D Cello (TV) D Herald (TV) D Hudson (TV) D Luxembourg (TV) D Novalis (TV) D Sparta (TV) D Swinger (TV) D Webster (TV) D L Aaron (TV) E Addison (TV) E Celsius (TV) E Knockout (TV) E Lexus (TV) E Saratoga (TV) E Slogan (TV) East Cash (TV) East Festival (TV) G Best (TV) Gibbon (TV) H Palmer (TV) Igale Masc (TV) Janze Moun (TV) Jerome (TV) Jocko Besn (TV) Kievest (TV) Knock Out (TV) L Hershel (TV) L Major (TV) L Shark (TV) M Brock (TV) Manat (TV) Melchior (TV) New Ronald (TV) Nordkap (TV) R Marshall (TV) R Marty (TV) R Monday (TV) S Contributor (TV) S Igniter (TV) S Inquirer (TV) S Marker (TV) Sioux (TV) Slättern (TV) Spirando (TV) Stadel (TV) Sunny Boy (TV) T Steven (TV) Trademark (TV) V Piramide (TV) V Willis (TV) CVM Positive (bærere) Bell (CV) Bobstar 50 (CV) C Sierra (CV) D Bentley (CV) D Casino (CV) D Jabot (CV) D Largo (CV) Delta Lava (CV) E Labelle (CV) Esquimau (CV) Fatal (CV) G Simon (CV) Gelpro (CV) Geranium (CV) Glory Box (CV) H Apollo (CV) H Boudewijn (CV) H Marconi (CV) H Tornedo (CV) Homerun (CV) Häradsköp (CV) Italie Mas (CV) Jarny Jabo (CV) Jesther (CV) L Temptor (CV) Lorak (CV) Lord Lily (CV) M Bellwood (CV) P Curtis (CV) R E Dante (CV) Sammy (CV) T Tornedo (CV) Ugela Bell (CV) W Russel (CV) Sandsynligvis bærer Om CVM I martsudgaven af Holstein International er der et læserbrev skrevet af den kendte hollandske kvægfotograf Alex Arkink, der også er praktisk kvægavler. Han spørger, om omfanget af CVM-problemet er klart for alle internationalt. Kvægbrugere er meget afhængige af, at der er adgang til tyre testet fri for CVM. Men hvis nogle kvægavlsforeninger undlader at lade deres vigtigste tyre teste (som f.eks. Ricecrest Emerson samt flere andre amerikanske toptyre), hvor resultaterne kunne have været kendte i nogen tid, er dette meget frustrerende for kvægavlerne. Tag f.eks. den franske tyr Jesther. Mange avlere brugte denne tyr stærkt på trods af uvished om CVM-status. Langt om længe viste testen, at Jesther var positiv for CVM. Pludselig var hans kalve langt mindre værdifulde. Og hvad skal vi gøre med alle embryonerne efter Jesther, som vi stadigvæk har i tanken eller med den dyrt indkøbte sæd? Testen af denne tyr kunne have været kendt 3 måneder tidligere, hvis den ejende kvægavlsforening i Frankrig havde ønsket dette. Jeg respekterer standpunktet taget af danske kvægavlsforeninger, af Holland Genetics og Alta Genetics. Lige fra starten var disse foreninger fuldt ud klar over vigtigheden af at få testet tyrene og af at dele denne information med kvægbrugerne. De vidste, at flere tyre ville være positive

48 48 Sortbroget Kvæg og derfor blive mindre populære. Men de satte kvægbrugerens interesse først, og det er sådan, det skal være. Nogle kvægavlsforeninger fortsætter stadig med at afprø - ve ungtyre, der er mistænkte bærere, uden at teste dem. Er dette mon en klog ting at gøre? Hvad vil der ske, hvis disse ungtyre på et tidspunkt viser sig at blive positive brugstyre men CVM-positive. Vil der stadigvæk være en efterspørgsel efter sådanne tyre? Jeg tror det ikke. For dem, som endnu ikke vil se de negative effekter af CVM i øjnene, har jeg et praktisk eksempel fra vores egen besætning. Vi havde 7 drægtigheder, hvor faderen (f.eks. Jesther) og moderen (bl.a. en Fatal- datterdatter) var CVM-positive. 4 af disse 7 drægtigheder resulterede i en abort 10 uger inde i drægtigheden. Og vi må nu vente og se, hvordan de sidste 3 drægtigheder udvikler sig. Jeg er bange for, at effekten af CVM for kvægavlere vil være betydelig i mange år fremover. Derfor er det vigtigt at få testet alle tyre nu i stedet for at benægte, at CVM- problemet er eksisterende, slutter Alex Arkink. Alex Arkink, Holland Ydelsen hos køer på græs Et irsk forsøg har sammenlignet ydelsen hos to forskellige grupper køer på græs. Køerne gik i de samme folde og fik dermed den samme behandling, men de 96 køer var udvalgt indenfor to grupper. 48 køer havde en meget høj genetisk værdi for ydelse, og de øvrige 48 var udvalgt på grundlag af en gennemsnitlig avlsværdi for ydelse. Der blev praktiseret tre forskellige fodringsstrategier: 1.ºAlmindelig standardfodring kombineret med græs - ning. 2.ºAlmindeligt græsudbud kombineret med høj kraftfodertildeling. 3.ºOptimale græsningsforhold kombineret med kraft - fodertildeling. Køer med høje genetiske anlæg for ydelse foretager flere bid af græsset pr. tidsenhed og har dermed et større indtag af græs end gennemsnitskøer. Kort sagt: de er mere grådige. Foto: Kirsten Petersen.

49 Sortbroget Kvæg 49 Indenfor alle tre strategier var holdet med højgenetikkøerne tydeligt mere højtydende end gennemsnitsgenetikkøerne. Specielt målt på kg mælk var højgenetikkøerne overlegne. Her var dagsydelsen 24,7 kg mod 21,2 kg for det almindelige hold. Forskellen udlignes dog noget, når ydelsen af fedt og protein betragtes. Der var en tydeligt lavere fedtprocent, 3,56% hos højgenetikholdet mod 3,87% hos lavgenetikholdet. Proteinprocenten var også lavere hos høj genetikholdet, 3,32% mod 3,45%. Laktoseindholdet i mælken var tilsvarende forskelligt 4,64 hos højgenetik - holdet mod 4,76 hos lavgenetikholdet. Ganske interessant var det derimod, at den samlede græs - ningstid var ens hos de to grupper af køer (de gik jo også mellem hinanden). Kendetegnende var det dog, at højgenetikholdet havde en større græsningsintensitet ved at de foretog flere bid pr. tidsenhed og dermed fik et større indtag af græs kort sagt: de var mere grådige. Målt på den tid, hvor køerne tygger drøv, var der også en signifikant forskel mellem højgenetikgruppen og middelgruppen. Der var en tydelig længere drøvtygningsperiode hos høj - genetikholdet end hos middelholdet. Effekten af en højere tildeling af kraftfoder betød ikke uventet en højere ydelse af mælk, kg fedt, kg protein. Ved en højere tildeling af kraftfoder sås en markant stigning i indholdet af laktose i mælken. Fedt- og proteinprocenterne var stort set uændrede. Den højere tildeling af kraftfoder betød en mindre græsoptgelse. Såvel ved tildeling af kraftfoder som ved den del af forsøget, der havde et meget stort græsudbud, var der en tydeligt nedsat græsningstid. I holdet med høj kraftfodertildeling blev mæthedsfølelsen hurtigere opnået, og i den del af forsøget, hvor græsudbuddet var meget højt, kunne den nødvendige græsmængde indtages i en kortere tidsperiode end ved standardgræsning. Kommentar: Konklusionen af denne undersøgelse må være, at køer med højt genetisk anlæg for ydelse kvitterer for den større tildeling af foder ved en højere ydelse, samt at højgenetikgruppen var mere aktive i foderoptagelsen end middelgruppen. Det store spørgsmål står stadig tilbage: hvor findes den økonomiske balance? EØJ Det går godt i Dansire Lederen af Dansire, Anders Andersen, oplyser, at 1. kvartal har været særdeles positivt. Dette på trods af, at vi i Danmark har haft BSE-problemerne, samt at mund- og klovsygen også har lukket en række markeder. Der er samlet solgt godt doser sæd, hvoraf SDM udgør næsten doser, Jersey doser, RDM doser, kødkvæg doser. Der er herudover solgt 26 embryoner. Den tyr, der er eksporteret mest sæd af, er Viking Bojer, som med næsten doser i indeværende kvartal har været meget efterspurgt overalt. Også T Lambada og HV Huxley samt RGK Solar ligger med pæne salgstal. HV Huxley er sammen med V Bojer, T Lambada og RGK Solar blandt de mest populære danske tyre i udlandet. Her en af HV Huxleys mange prima døtre, ko nr fra Knud Erik Nielsen, Give. Foto: Olav Vibild. Stort slægtskab til Bell og Arlinda Chief De første resultater vedrørende beregning af slægtskab og indavl i den danske population af kvæg foreligger nu fra den gruppe, der på Danmarks Jordbrugsforskning, Foulum beskæftiger sig med emnet. Ikke overraskende er det Pawnee Farm Arlinda Chief og Carlin M Ivanhoe Bell, der er mest i familie med de danske tyre. Op mod 25% af arveanlæggene i det danske tyrehold stammer fra disse to tyre. Indavlsgraden i kvægavlsforeningstyrene er ikke alar - merende stor. Den er godt 4%, hvilket svarer til den ind - avlsgrad, der er i kopopulationen i USA. Avlsmæssigt er der derfor en stor opgave i, at stigningen i indavlsgraden

50 50 Sortbroget Kvæg Kommende tid Midt i maj har vi planer om at besøge Jørn Mikkelsen, Søften, for at se en god jerseybesætning og høre lidt om den race. Efterfølgende vil Åge Villumsen holde et indlæg om, hvordan man opnår en højere ydelse. Grillaften 1. juni 2001 Det sociale aspekt kommer op i os, og vi vil forsøge at lave en god grillaften, hvor vi vil servere helstegt pattegris. Vi håber naturligvis på god tilslutning, men alle vore arrangementer det seneste år har været med god tilslutning. Carlin M Ivanhoe Bell er sammen med Pawnee Farm Arlinda Chief de to tyre, der er mest i familie med de danske tyre, og op mod 25% af arveanlæggene kan henføres til disse to amerikanske avlsmatadorer. holdes så langt nede som muligt. I USA er set en relativ stor stigning pr. generation, nemlig 1,6%, hvilket er højere end gavnligt. Vi skal indstille os på, at vi i de fremtidige avlsplaner i kvægavlsforeningerne må tage et vist hensyn til slægtskabsinformationerne, også selv om det går ud over den absolut højeste ydelseskombination. EØJ Team Future Breeders Siden sidst Mund- og klovesygen tvang os til at aflyse vores planlagte generalforsamling i februar, hvor vi skulle have besøgt Tirsvad-Anderstrup Holstein. Som alternativ til besætningsbesøg besøgte vi i marts dyrlægerne i Hobro. En spændende aften med mange nye ansigter. Efter vi havde hørt om dyrlægens gode råd, holdt vi en kort generalforsamling, hvor vi tog afsked med Søren Bech, Klaus Kristiansen og Heidi Volmer, som alle har været med i bestyrelsen i en årrække. Ikke mindre end 9 personer var opstillet til at udfylde de nye pladser, valget faldt på Bjarke Kristensen, Jacob Nørgaard og Steffen Elmer. Vestjysk Kvægbrugs Ungdom Studietur til Tyskland Ondsdag den 21. februar var vi en flok på 8 personer, der tog afsted til Tyskland. Vi havde fået lov til at besøge Christian Bielefeld i Dalvers. Efter en lang køretur med nogle enkelte stop undervejs var vi fremme ca. kl. 13. Vi fik en god rundvisning på går - den, og de fortalte godt om deres køer. Der er nogle danske tyre, der kommer derfra, bla. SK Flex. Det er nogle flotte og gode køer med et rigtig godt temperament. De kunne stille og roligt trække dem frem i halsremmen. Efter at vi havde set gården, fik vi kaffe, og der var tid til diskussion. Så gik turen tilbage nordpå mod Verden. Vi havde bestilt værelser på et lille hyggeligt hotel, og efter vi havde spist, var der nogle der skulle føre sig frem over for hende den søde i baren på deres gode tysk. Næ ste dag, efter vi havde fået skubbet bussen i gang, gjaldt det dyrskuet SCHAU DER BESTEN. Det var et stort, flot dyrskue med underlægningsmusik og et flot lysshow. Efter bedømmelserne var der auktion, og der var det bare med at holde hænderne nede. Da vi havde været der hele dagen, tog vi mod grænsebutikkerne for at brænde de sidste mark af. Det var en rigtig god tur, og de der ikke var med, er gået glip noget. Det er ærgerligt, at der ikke kunne blive flere til sådan en tur, fra to foreninger. (Young Breeders var inviteret med). Internet: På Vestjydens hjemmeside kan man læse om, hvem vi er, og hvad vi laver, og så står der en aktivitetsoversigt for Mads Rasmussen, VKU

51 Sortbroget Kvæg 51 Landet Rundt SDM Nordvestjylland Generalforsamling Den 7. februar havde vi inviteret Morten Kargo, Foulum, til at holde indlæg omkring avlens fremtidige retning uden indavlsproblemer. Morten gjorde på en god, let forståelig måde rede for den noget svære teori, der er i avlsarbejdet for at nå de avlsmål, vi sætter os. Det være sig genetiske sammenhænge, holdbarhed, S-indeks, avlsretningen og ikke mindst indavlen. Vi har via CVM-defekten set noget af indavlens svøbe, idet de skadelige gener hurtigere opformeres via avl med nært beslægtede dyr. Morten pointerede vigtigheden af at finde ubeslægtede dyr og så avle mellem disse blodlinier. Et svært arbejde, da hele HF-populationen på verdensplan er koncentreret på få blodlinier. Det er en af de store udfordringer fremover. En aften som gav anledning til en god debat blandt deltagerne. På generalforsamlingen blev Morten Kloster, Thorupholme, nyvalgt til bestyrelsen i stedet for Henrik Gregersen, Fjerritslev. Palle J. Larsen SDM - Nordjylland og Vesthimmerland Man kan kaste sig ud i frustrationerne omkring kvægbrugets forhold omfattende BSE, mund- og klovesyge, vigende priser og meget andet. Det er blot den hverdag, vi færdes i og derfor også må acceptere, at de mange dyrskuer, der skulle være afholdt inden 1. august, selvfølgelig er blevet aflyst. Andet havde været uforsvarligt. Om så enkelte hestearrangementer gennemføres, er en helt anden sag. Et uforglemmeligt møde Avlsforeningerne, ja, hvad med dem? Der var indkaldt en større skare af interesserede til et møde med Dansk Hol - steins bestyrelse, hvor dette meget relevante emne var sat på dagsordenen. Her burde omtalen af mødet tirsdag den 10. april egentlig høre op. Anstændigvis. Men mødet var så frustrerende at overvære, at man nu tydeligt kan forstå, hvorfor der eksempelvis ikke kan skabes enighed om etable - ring af Dansk Kvægavl, samlet i een kvægavlsforening. Her sad en gruppe folk med fuldt ansvar for indkøb af tyrekalve til de nuværende foreninger. De havde troede flere en fælles prisaftale med skyldigt hensyn til kalvenes CVM-status. Det blev ved troen, idet tro som bekendt altid kan fortolkes og det blev den så sandelig gjort i en times tid. Meget lidt opbyggende. Morten Kargo havde ellers indledt dagen med et meget aktuelt emne, som gik over antallet af døtre efter ungtyrene og til en forståelse af begreberne Den sande Avlsværdi Spredning Sikkerhed. Spørgsmålene til det indlæg bar i høj grad præg af en dyb mistillid til de beregninger, vore dygtige genetikere står for. Man skal se med kritiske øjne, men samtidig bør disse øjne også være i stand til at både se og forstå realiteter. Nu vel, vi har i årenes løb diskuteret avlsværdiberegningerne, og rigtigt er det da også, at DOA var blevet antikt, og at vi var for længe om at få ændret det til ANIMAL MODEL men fortidens synder skal ikke til stadighed drages frem dem har vi lært af. Nej, det møde var der bestemt ingen, der bør føle ære ved! Og avlsforeningernes fremtidige virke ja, der var ikke megen tid til det vigtige punkt. Teater og natur Vi har i både NORDJYLLAND og VESTHIMMERLAND med nogen succes lavet alternative tilbud til medlemmerne. Man kan diskutere i hvor høj grad, vi skal gribe ind i andres områder, men det er også rart at være sammen om andet end SDM. I år har vi ingen mulighed for at læg - ge et fagligt besøg ind i den tur, der tilbydes onsdag den 30. og torsdag den 31. maj. Turen går til Refsnæs et meget smukt sjællandsk område, hvor Mogens Anholm er lokal-kendt. Det vil vi benytte os af. Bussen fragter os videre til overnatning i København, hvor vi inden nattesøvnen har oplevet The Phantom of the Opera tidens stør - ste teateroplevelse. Næste dag lister vi over fra Helsingør til Helsingborg og besøger naturområdet Kullen. Endnu en sejltur venter os, idet vi sejler med STENA-LINE fra Göteborg til Frederikshavn. Vi ved af erfaring, at det ikke er de mest fanatiske SDM- Avlere, der tager med på disse ture, men helt ærligt udgør de også et klart mindretal. Men hvor skulle også disse være velkomne. Årsmøde i Himmerland Ellers er man i Himmerland i gang med planlægningen af Landsforeningens Årsmøde. En spændende opgave, som virkelig optager bestyrelse og ansatte. Som man kan se i dette blad, foregår både møde og aftenfest på RØNBJERG FERIECENTER, der er smukt beliggende ved Limfjorden tæt ved RANUM og med udsigt til både LIVØ og SALLING. Feriecentret byder på fantastiske oplevelsesmuligheder blandt andet badeland med både sauna og sol, bowling - center og børneaktiviteter. Så hvad med at overveje en mindre forlængelse af årsmødet! Der kan vente familien et par dejlige dage, og mon ikke RØNBJERG FERIE- CENTER har et specielt tilbud til SDM-folket i den forbindelse. Jens Holm Danielsen

52 52 Sortbroget Kvæg Dagen startede med bedriftsbesøg hos Erling Gert Nielsen, Lemmervej 12, Mørke. Erling har bygget en ny løsdriftsstald i 2000, se beskrivelsen under artiklen andetsteds i bladet. En stor tak til Erling for en flot fremvisning. Efterfølgende afholdtes både generalforsamling og stiftende generalforsamling af ny avlsforening. Ca. 80 medlemmer fra de 2 foreninger var mødt frem, og her gik man enstemmigt ind for en sammenlægning af foreningerne. Den nye forenings navn og adresse: Foreningens geografiske område dækker hele Århus Amt samt Kjellerup området. Den nye bestyrelse for foreningen har fået følgende sammensætning: Ko nr. 873 fra Hans Peter Hornbjerg, Gundersted, hædres for kg livsydelse. På billedet ses Anita og Hans Peter, Torben Bach fra kvægbrugsudvalget, Arne Christensen fra avlsforeningen og Jan Lassen fra kvægavlskontoret i selskab med ko nr kg ko i Vesthimmerland I februar måned hædrede SDM-avlsforeningen Vesthimmerland og Himmerlands Kvægrådgivning på behørig vis med laurbærkrans og tinfad en kg ko hos Hans Peter Hornbjerg i Gundersted. Ko nr. 873 er født i 1989, og hendes far er den canadiske tyr Lamport Hawkeye. Hun har fået 9 kalve og har i gennemsnit af 9,2 år givet kg mælk. De mange kg mælk har efterhånden sat sine spor på koens yver, men hun er stadig i fuldt vigør især takket være helt unikke lemmer. Jan Lassen SDM i Østjylland og Midtjysk Avlsforening for SDM Mandag den 19. februar afholdt Avlsforeningen for SDM i Østjylland og Midtjysk Avlsforening for SDM såvel generalforsamling som ekstraordinær og stiftende generalforsamling for en ny forening. Henning Fruergaard Pedersen, Hvidding, 8830 Tjele (formand) Erik Jørgensen, Sjørslev, 8620 Kjellerup (næstformand) Erling Gert Nielsen, Lemmer, 8584 Mørke Peter Christensen, Lindegården, 8950 Ørsted Lisbeth Klinge, Landborup, 8420 Knebel Anders Hvid Pedersen, Sugebæk, 8653 Them Arie Rombouts, Hingeballe, 8620 Kjellerup. Sekretær for foreningen er Henrik Schøler Nielsen. Hvert år på foreningens generalforsamling hædres den højestydende besætning og den højestydende ko fra foreningens medlemmer. Hvis foreningen ønsker at udnævne et eller flere æresmedlemmer, er dette muligt. Æresmedlemmer får et livslangt gratis medlemsskab af foreningen. Der er mulighed for at være medlem på 2 måder, enten som aktivt eller passivt medlem. Ved passivt medlem forstås et medlem, som ikke længere har køer, men stadig gerne vil være medlem. Den 31. december 2000 var der følgende antal medlemmer tilknyttet de 2 foreninger. Aktive Passive Æresmedlemmer Midtjysk Avlsforening ººfor SDM Avlsforeningen for SDM ººi Østjylland Vi håber naturligvis, at alle vore medlemmer vil tage godt imod fusionen og deltage i den nye forening. De 2 gamle foreninger har 25 års jubilæum i år, og samtidig har foreningerne fusioneret. Dette synes vi skal fejres. Derfor inviterede foreningen til jubilæums / fusion-

53 Sortbroget Kvæg 53 fest på Gæstgivergården, Hornslet, fredag den 27. april. Der var god opbakning til festen. Den 16. maj er der planlagt aftentur til Mols Bjerge Skov - part, Molsvej 122, 8400 Ebeltoft. Her vil Bent Caspersen fra Mols Bjerge fortælle os om kvæget af skovracen, som græsser / plejer Mols Bjerge, der er ca. 100 moderdyr. Vi drikker kaffe i det blå. Grillfest afholdes først i juli måned med bedriftsbesøg hos Lissi & Verner Pedersen, Hauge. Henrik Schøler Nielsen SDM Avlsforeningen Viborg / Skive Den 28. februar afholdt foreningen generalforsamling. Der var planlagt besætningsbesøg hos: I/S Jørgensen, Sjørslevvej 79, Sjørslev, Kjellerup. Martine & Sjord Ydema, Fårupvej 7, Fårup, Rødkærsbro. Desværre måtte vi aflyse bedriftsbesøgene i sidste øjeblik p.g.a. mund- og klovesyge problemerne. Alligevel skal der lyde en stor tak til de 2 besætninger, fordi vi måtte komme. Generalforsamlingen blev afholdt på Rødkærsbro Kro. Efter valgene konstituerede bestyrelsen sig på følgende måde: Ole Kristensen, Lihme, Spøttrup (formand) Chr. Christensen, Velds, Tjele (næstformand) Jens Pedersen, Kokholm, Tjele Anders Dahlgaard, Skove, Roslev (nyvalg) Torben Rasmussen, Trandum, Skive Jørgen Haugaard, Batum, Tjele Finn Høyer, Porsmosegård, Viborg John Toft, Tastum, Stoholm Niels Vestergård, Gullev, Bjerringbro kg mælk Ko nr fra Jens Chr. Lavrsen, Boller, Viborg, rundede kg mælk først i april Desværre døde koen kort tid efter, at hun havde rundet den magiske grænse. 461 var efter TMS Texas og morfar var Sk Krej. Hun fik 11 kalve og havde et gennemsnitligt kælvningsinterval på 12.3 måneder. Ydelsen i gennemssnit af 10,4 år: 9604 kg mælk 3,66% fedt 352 kg smørfedt 2,85% protein 273 kg protein. Vi ønsker Jens Chr. Lavrsen tillykke med det fine resultat. Den 17. maj 2001 vil foreningen afholde dyrskuedommeraften hos Palle Østergaard, Lyngvej 23, Skals. Vi vil her prøve at bedømme og oprangere 2 3 hold køer samt give en begrundelse for placeringen. Overdommer / facitliste bliver Erik Jørgensen, Sjørslev. Den 10. juli afholder vi den årlige grillaften med besøg i 3 lokale besætninger. Besætningerne: Finn Høyer, Porsmosegård, Viborg Jens Pedersen, Kokholm Jørgen Haugaard, Batum Mere detaljeret invitation til arrangementer sendes ud senere. Henrik Schøler Nielsen SDM Ringkøbing 4 køer hædret for kg mælk Henrik Grønne, Djeld, Vinderup. Ko nr Den var dagen, hvor nr. 415 fra Henrik Grønne rundede kg mælk. Koen er født i sept hos John Uhrenholt, Tvede ved Randers og blev umiddelbart før 3. kælvning flyttet til Henrik Grønne i forbindelse med etablering af bedriften i Djeld. Nr. 415 er efter CEN Grøn, som igen er efter Spirit og tillagt på en RGK New York-ko hos Ole Bendtsen i Grønbjerg. Morfar er SDJ Nam. Hun har i 9,8 år præsteret kg mælk, 425 kg fedt 367 kg protein. Hun har kælvet 9 gange og fået 10 levende kalve. Ko nr (CEN Grøn) fra Henrik Grønne, Vinderup, hædres for kg mælk. Til venstre Lars Hansen, Peter Stephansen og familien Grønne. Foto: Anders Christensen.

54 54 Sortbroget Kvæg Ko nr. 523 (JY Wilow) fra Lars Moesgaard Knudsen, Vildbjerg, har rundet de kg mælk. Her lykønskes familien Knudsen og fodermester af Peter Stephansen. Foto: Anders Christensen. Lars Moesgård Knudsen, Nøvling,Vildbjerg, Ko nr I sommeren 2000 nærmere betegnet den 12. august, nåede JY Wilow-koen nr. 523 de kg mælk. Nr. 523 er født i december 1987 og er i besiddelse af et meget funktionelt eksteriør. Uden at forklejne andre køer vi har hædret er nr. 523 langt den bedste. Hvis ellers frugtbarheden ikke spiller ind, vil vi sikkert også komme til at hædre denne ko for kg fedt og protein. Koens kvaliteter er desuden på dyrskuet i Aulum et par gange bedømt til ærespræmie. Hun har kælvet 8 gange og fået 9 levende kalve. Hendes gennemsnit af 10,5 år: kg mælk, 437 kg fedt og 325 kg protein. Mogens Juul Nielsen, Skalstrup, Vemb, Ko nr Først i februar måned dette år blev ko nr. 485 behørigt hæd - ret for sin store produktion på kg mælk. I dagens anledning var flaget hejst og en stor flok naboer og kollegaer var mødt op. Efter bevingede ord fra fmd. Peter Stephansen, hyggede hele selskabet sig med kaffe og hjemmebag samt en lille en til halsen. Nr. 485 er født i januar 1987 og har i gennemsnit af 12,5 år ydet kg mælk, 354 kg fedt og 260 kg protein. Hun har kælvet 12 gange og fået 12 levende kalve. Nr. 485 er også i besiddelse af et funktionelt eksteriør. Hun er kåret 87 krop, 85 lemmer, 83 malkeorganer og 86 i helhed. Far er HV Tango, bagved ligger en privat tyr efter Triple, RGK Asta er mormorsfar. Ebbe Buskbjerg, Kilde, Aulum. Ko nr Ved den generalforsamlig vi pga. M&K endnu ikke har afholdt, skulle Ebbe Buskbjerg på vegne af ko nr. 646 have modtaget laurbærkrans og årskrus for kg mælk. Koen afgik desværre i efteråret, inden formand og sekretær fik sig taget sammen til at komme afsted med gaver- Miriam Juul Nielsen, Vemb, præsenterer flot ko nr. 485 foran gratulerende naboer og kolleger. Foto: Anders Christensen.

55 Sortbroget Kvæg 55 ne. Derfor hæderen på generalforsamlingen. Nr. 646 er født i januar 1987 og har i sit lange produk tions - liv fået 12 levende kalve ved 10 kælvninger. Hendes gns. produktion blev i 11,6 år: kg mælk, 372 kg fedt og 290 kg protein. Også denne ko er efter HV Tango med GJ Oskar og HHJ Frans som hhv. morfar og mormorsfar. Fra foreningens side skal der lyde et stort tillykke til personerne bag og omkring disse prægtige dyr med ønsket om held med køerne fremover. Vi ses jo igen til årsmødet i Vesthimmerland til september. Anders Christensen SDM Kolding-Kredsen Vinterudflugt Årets vinterudflugt gik endnu en gang vestpå, hvor vi besøgte Tove & Torben Kragh, Henne. En bedrift, hvor der er fuld turbo på avlsarbejdet. Interessant at høre og se hvorledes engagementet for det sortbrogede avlsarbejde næsten smitter, når man træder ind i den nybyggede løsdriftsstald. Herefter gik turen til Solveig Nielsen, Galtho. Endnu en besætning i særklasse med særdeles gode køer, ligeledes i en nyopført løsdriftsstald. To utroligt spændende besøg, hvor fællesnævneren er høj ydelse og gode robuste køer. En stor tak til de to bedrifter for deres enorme forarbejde, store gæstfrihed og medvirken til en særdeles vellykket dag. Far: Bellwood. Morfar: Southwind. Kåret 90 point i helhed. Jo, M Bellwood har også positive egenskaber!!! Bestyrelsen består herefter af: Formand Næstformand Tage Nielsen, Tuesbøl Kurt Østergård, Bønstrup Gunnar Jensen, Egholt Ina O. Hansen, Malt Kurt Juel, Tirslund Klaus Elmelund SDM-avlsforeningen Hærvej 25 års jubilæum For at markere foreningens 25 år lange virke, blev der afholdt fest på Vester Mølle med 90 deltagere. En rigtig for- Generalforsamling Dette års generalforsamling indledtes med besætningsbesøg hos Ina o. og Hans P. Hansen, Malt. En velpasset og højtydende besætning med et højt pasningsnivau. En stor tak til Ina og Hans Peter for deres gæstfrihed, samt det store forarbejde, der var gjort forud for besøget. Efterfølgende var der generalforsamling på markedsrestaurationen i Brørup. Efter formandens beretning var der valg og uddeling af anerkendelser. Boe L. Thomsen, Hulkær ønskede ikke genvalg efter mange års solidt arbejde for foreningen. Tak for indsatsen. Der var genvalg til Kurt Øster gård, Bønstrup og ny i bestyrelsen er Kurt Juel, Tirslund. Højstydende besætning : John Sørensen, Nørbølling, 32,4 årskøer 9968 kg mælk og 784 kg værdistof Højstydende ko i kontrolåret 1999/2000: Boe L. Thomsen, Hulkær. Ko nr , NJY Hubert, 1138 kg værdistof Højst kårede ko efter ungtyreinseminering: Knud Thomsen, Fitting. Ko nr , V Benedikt, Holger P. Olesen, Uhre, har gennem 21 år været en ildsjæl i SDM Hærvejs bestyrelse samt i mange år i bestyrelsen for SDM Dansk Holstein. På generalforsamlingen i SDM Hærvej blev Esther og Holger P. Olesen takket for den mangeårige indsats.

56 56 Sortbroget Kvæg nøjelig aften, hvor foreningens hidtidige formænd holdt tale om bemærkelsesværdige begivenheder fra deres formandsperiode. Generalforsamling Dette års generalforsamling blev formandens foreløbigt sidste, da Holger P. Olesen meddelte, at han ikke ønskede genvalg. En ildsjæl som Holger, der tænker abstrakt og fokuser på den sortbrogede race har været til stor inspiration i foreningen. Tak for de 21 år, du valgte at gøre en stor ind - sats for SDM-Hærvejs virke, samt for SDM Dansk Hol - stein. Efter beretningen var der valg og uddelelse af anerkendelser. Der var genvalg til Søren Knudsen og Niels S. Madsen, og ny i bestyrelsen er Søren Solgård Nielsen. Søren Knudsen Formand Søren Skriver Næstformand Flemming Thorsager Jørgen Jensen Niels S. Madsen Torben Strandhave Søren Solgård Nielsen Anerkendelser Højstydende besætning Ckr.nr , 851 kg. F+P Søren E. Madsen, Tirsvad Holstein Højstydende ko Ckr.nr , Sk Flex, 1265 kg. F+P Christian Rasmussen, Brædstrup Ko nr (NJY Hubert VAR Igo) fra Karin og Wim van Ginkel, Vesterlund, har rundet de kg mælk. Foto: Klaus Elmelund. Højstydende livsydelsesko 1999 Ko nr Jytte og Kaare Graversen, Grættrup Højst kårede ko efter ungtyreinseminering 1999 Ko nr V Bjerg (Esquimau K Jurist) Kåret 91 for helhed. Aps. Mejlhøjgård, Hatting v/ Familien Oerlemann Efter generalforsamlingen var der besætningsbesøg hos Charlotte & Steen Holst, Adslev. Her så vi en særdeles højtydende og velpasset besætning. Tak for jeres gæstfrihed kg mælk Hos Karin & Wim Van Ginkel, Vesterlund har ko nr (NJY Hubert VAR Igo) rundet de kg mælk. 751 har i gns. Af 9,7 år ydet kg mælk 413 kg fedt og 362 kg protein. Et stort tillykke med det flotte resultat. Klaus Elmelund SDM de Østlige Øer Den 1. februar havde vi vores generalforsamling med indledende besætningsbesøg på Frederiksdal Gods ved Harpelunde. En nybygget stald med 2 robotter, og vi fik en grundig forklaring af Jon Krabbe. Efterfølgende var der generalforsamling på Højmølle Kro på Falster. På valg var Jens Jensen, Esrum. Han ønskede ikke genvalg. Hedvig Boserup, Skibby, blev valgt ind i stedet. Vores tur, der normalt er blevet afholdt i maj måned, har vi udsat i år på grund af mund- og klovesygen. Vi forsøger at arrangere en tur i uge 38. Tilsvarende gælder vores grill-aften, som vi forsøger med i uge 28, men der skal være faldet helt ro over mund- & klovesygesituationen rundt omkring os. Der vil udgå invitation til alle medlemmer. Dyrskuet i Roskilde bliver uden klovbærende dyr. Om der iøvrigt bliver dyrskue i Roskilde er endnu uvist. Der bliver først taget stilling til dette senere på måneden. Lone Sode Bergmann SDM - Sønderjylland kg mælk I december rundede ko nr. 406 (RGK Lori) hos Jette og Andr. Jacobsen, Gabøl, de kg mælk. Bagved ligger tyrene SDJ Temsa og SDJ Nam. Nr. 406 blev således nr. 27 i rækken af køer i SDJ, som har rundet kg

57 Sortbroget Kvæg 57 SDM-Fyn Som i de fleste andre avlsforeninger har Avlsforeningen for SDM i Fyns Amt også afholdt generalforsamling siden sidste udgivelse af Sortbroget Kvæg. Med hjælp fra børnene Per og Maria præsenterer Jette Jacobsen, Gabøl, ko nr. 406 (RGK Lory) på en kold januardag. Foto: Niels Erik Palle. mælk. Alder ved 1. kælvning 23,9 mdr. og kælvningsinterval 15,2 mdr. Aflysning Dyrskueforberedelse m.m. var i år programsat til at finde sted på på ECCO Farmen, Tønder. Arrangementet er aflyst grundet aflysning af dyrskuerne. Niels E. Palle SDM Vestjyden Endnu en kg s ko Generalforsamling Generalforsamlingen afholdtes torsdag den 15. februar. Inden selve generalforsamlingen bød Lars og Niels Hansen velkommen på Lundsgård i Thorup. Lars og Niels driver et interessentselskab med godt 200 køer, der malkes af 4 Lely-robotter. 40 medlemmer var mødt op for at se dette virkeligt veldrevne kvægbrug, hvor køerne også kvitterer for det høje pasningsniveau. Ydelsen i besætningen stiger ca. 10 kg værdistof om må ne den og var i slutningen af januar måned på 681 kg værdistof. Besætningen på Lundsgård bærer nu ikke præg af den høje ydelse. Et meget spændende og informativt besøg. Efterfølgende var der generalforsamling i Birkum Forsamlingshus. Formand Carsten Hedegaard aflagde en god beretning, hvor mange aspekter indenfor både avl, produktion og politik blev berørt. Der var genvalg til bestyrelsen, og efter konstituering ser denne således ud: Carsten Hedegaard, Ørbæk (formand) Flemming V. Pedersen, Håstrup (næstformand) Carsten Christensen, Gamby Torben Christensen, Millinge Henning Rasmussen, Hasmark Pilotprojekt Avlsudvalget for SDM under Kvf. Fyn og Avlsforeningen har forsøgt at øge fleksibiliteten i avlsrådgivningen for på denne måde at sprede interessen for avl med SDM yderligere. Derfor er det besluttet, at afkomsinspektørerne kører alene på Fyn, når der bedømmes SDM-dyr. På denne måde frigives tid til opsøgende arbejde. Projektet kører som forsøg. Det er et håb fra avlsforeningen og avlsudvalget, at dette modtages positivt af SDM-brugerne. Endnu en vestjysk ko har rundet kg mælk: Ko nr. 920 fra Svend Skødebjerg Nielsen, Tarplunde, Nr. Nebel. Endnu en vestjysk ko har rundet de kg mælk, nemlig: CKR.rn tilhørende Svend Skjødeberg Nielsen, Tarp Lunde, Nr. Nebel. Koen er født i 1988 efter Mandingo med TMS Texas som morfader. Gns. af 11, , , Torben Møller Fremtidens arrangementer Ja, denne klumme ser lidt uklar ud for øjeblikket grundet M&K-situationen. Dyrskue og dyrskueforberedelsen er røget i vasken, men forhåbentlig bliver der løst så meget op for restriktionerne, at sommerudflugten kan arrangeres. Der skal fortsat arbejdes ihærdigt med arrangementer i det omfang, det er muligt. Dog er det som bekendt svært at samle folk, hvis ikke der er lidt lugt af stald med i programmet. Det er en kendsgerning, alle må indstille sig på. Men nytænkning indenfor avlsforeningerne er bydende nødvendig for fortsat at kunne trække medlemmerne af stuerne, da disse har nok andet at se til i dagligdagen! Hæder til kgs køer skal der fortsat være plads til, og nummer to og tre i rækken på Fyn er stærkt på vej. Claus Petersen

58 58 Sortbroget Kvæg DC Avlsværdital Sortbroget Kvæg SDM Dansk Holstein Bestyrelse: Form. Peder V. Laustsen Tlf Næstform. Erik Hansen Tlf Henning Fruergaard Pedersen Tlf Kurt Østergaard Tlf Ole Kristensen Kristen O. Dahlgaard Tlf Anton Hammershøj Tlf Jan Duchwaider Tlf Flemming Bak via Internet er adressen, hvor avlsværditallene er tilgængelige for alle. Klik på Fagområder, dernæst på Kvæg og sluttelig på Avlsværdital. Her er der blandt andet mulighed for at klikke sig ind på Avlsværdital for malkeracer (danskafprøvede tyre) eller Interbull avlsværdital for malkeracer (omregnede tal på udenlandske tyre). Der er også mulighed for interaktiv søgning af tyre med de 50 bedste for hver egenskab. På samme side publiceres også resultaterne af CVM-testen og tyre der er frie for Bell-gener. Der publiceres danske avlsværdital 8 gange årligt 4 store kørs - ler, hvor alle avlsværdital beregnes (1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december) og 4 små kørsler, hvor kun ydelsesog eksteriørindekser beregnes (15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober). De omregnede Interbull-avlsværdital offentliggøres 4 gange årligt (15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november). Gratis mailservice Ønsker du at blive tilmeldt SDM s nyhedsgruppe og derved modtage SDM s Toptyreliste (PDF-fil) samt andre aktuelle SDM-nyheder som direct mail, så send os en på adressen [email protected] Oplys venligst navn, tlf.nr. og adresse og du vil gratis blive tilmeldt SDM s Nyhedsgruppe. PBS Landskontoret for Kvæg Kontorets adresse: Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax [email protected] Homepage: SDM/DRK-medarbejdere Landskonsulent Erik Ørnsbjerg Johansen (Privat tlf Bil ) Assistent Poul Bech Sørensen (Privat tlf ) Sekretær Jette S. Schou Kontorass. Lene Nielsen (halvtid) Medarbejdere beskæftiget ved kåring og døtregruppebedømmelse Afkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf Bil )

59 Hvordan styrker vi de lokale avlsforeninger? Af gårdejer Ole Kristensen, Lihmegaard, formand for SDM Viborg/Skive Med den nuværende kvæg - avlsstruktur, hvor de lokale kvægavlsforeninger og avlsforeninger har hver deres opgaver, er det vanskeligt at styrke avlsforeningernes interesser. De lokale avlsforeningers opgaver er primært at samle og formidle interesser om avls - arbejdet med sortbroget malkekvæg. Dette gøres dygtigt i de lokale avlsforeninger ved f.eks. at arrangere besætningsbesøg, foredrag om aktuelle emner, dyrskueforberedelse, udflugter i såvel hjem- som udland o.s.v. Vil disse næsten traditionsrige arrangementer, som alle avlsforeninger har kørt efter i de ca. 25 år, de lokale avlsforeninger har eksisteret, kunne overleve alene fremover, i en tid med så store strukturelle forandringer, som vi netop oplever i disse år? Jeg tror det næppe. Der må nytænkning til for at samle medlemmerne i fremtiden. Skal avlsforeningerne måske tilbyde medlemmerne familieaktiviteter så som gocartløb, bowling, kanoture og lignende? Nej, det mener jeg ikke, vi skal. Hvis ikke vi kan få medlemmerne til at møde op med det faglige islæt for øje, har vores eksistens ikke den ønskede berettigelse. Een af metoderne tror jeg vil være at lave arrangementer, som målretter sig til forskellige grupper. En mulighed kunne f.eks. væ - re arrangementer, der har interesse for unge under uddannelse, og opsøge dem på landbrugsskolerne. For de meget ivrige avlere skal der være en bred vifte af tilbud. Det må være et overordnet mål at lave så forskellige arrangementer, at alle kan være med. For at styrke de lokale avlsforeningers bestyrelser må de også have større indflydelse på de beslutninger, der bliver taget i SDM Dansk Holstein. Det vil kræve, at alle lokalforeninger er repræsenteret i hovedforeningens bestyrelse. Hvis det skal praktiseres, ville mindst en halvering af de nuværende 14 lokale avlsforeninger være nødvendig. Medindflydelse på det praktiske avlsarbejde ville styrke avlsforeningerne, men disse opgaver har de lokale kvæg - avlsforeningers raceudvalg hidtil siddet suverænt på. Et samarbejde eller evt. sammenlægning af kvægavlsforeningerne og avlsforeningerne, som det er sket i Vardeområdet, synes jeg kunne være øn skeligt, men også problematisk med den nuværende struktur, da avlsforeningerne og kvægavlsforeningernes geografiske område i alle til - fælde ikke passer sammen. Endnu et godt argument for at samle Dansk kvægavl i en forening. Vi kunne så vaske tavlen ren og starte forfra på at organisere een forening, der passer til de krav og behov de højst 5000 malke kvæg - brug, der vil være om få år, stiller.

60 Den komplette genetik pakke T-B STEVEN Tidy-Brook J STEVEN TCG TV Jabot x Elton Steph x Ned Boy Sally Høje procenter: protein +0,12%; fedt +0,11%. Y-indeks 112 (Interbull 2/01) Prima mælkekvalitet fra super yvere Lavt celletal (2,99) 109 for malkeorganer Afprøvet med flotte resultater i to lande Maguire Steven Roxy International tyrefar Testet CVM fri Horn Steven #1109-Grade Passenger Fra kvægavlsforeningen som blandt andre fremavlede Leadman, Tesk Holm, Bell Rex, Cleitus og Merrill her er STEVEN, en ny verdenstyr! SDM Dansk Holstein Tel: Fax: [email protected]