SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 4 December 2006

Transkript

1 Nr. 4 December 2006 SORTBROGET kvæg AVLSFORENINGEN FOR SDM-DANSK HOLSTEIN I DANMARK SDM-årsmøde i Vendsyssel Side 4 Racens toptyre Side 15 Interbull november Side 23 Ydelsesresultater Side 29 Kimbrerskuet Side 54 SDM DANSK HOLSTEIN

2 SDM-aftenmøde Mandag 26. februar 2007 Teatersalen, Herning Kongrescenter Tema: Vinderkoen: - Hvem kan afhjælpe klovproblemer hos SDM-Dansk Holstein Velkomst ved formanden Peder V. Laustsen (starter præcist) Klovplejen i praksis på Nygård Anders Egelund, klovbeskærer, Hobro, og Oluf Bøgh, mælkeproducent, Hobro Klovsundhed, herunder miljø- og avlsmæssige forhold Kenneth Krogh, kvægfagdyrlæge, Dansk Kvæg Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand, direktør NAV, Skejby Kaffe SDM-Dansk Holstein er vært Fokus på Holstein-koen Landskonsulent Keld Christensen tager turen rundt om hendes muligheder Natmad i koncertsalen, Dansk Kvæg er vært Dansk Kvægs Kongres februar 2007 i Herning Kongrescenter Et lille udpluk af de mange emner, som du vil kunne høre om på Dansk Kvægs Kongres den 26. og 27. februar: Få overblikket managementsystemer i praksis Skal du udvide? miljøkrav, byggeri, ledelse... Gælds- og formuepleje hvordan optimeres formuen? Nye trends i den økologiske mælkeproduktion Frugtbart samspil mellem avl og produktion Der er naturligvis også formandsberetningen men den er der jo hvert år

3 3 Sortbroget kvæg DC Sor tbroget Kvæg Udgiver: SDM Dansk Holstein, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Pieter Oosterhof Torben Rasmussen Landskonsulent Keld Christensen Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Sommervej 9, 8210 Århus V Tryk og teknisk redaktion: AlphaKannike A/S, Sommervej 9, 8210 Århus V. Tlf Fax Indhold: SDM-årsmøde i Vendsyssel º 4 Tak for en stor indsats i fritiden.. º11 Årets tyr og årets avlskøer º12 Årets SDM er º14 Racens toptyre º15 Interbull november º23 Er Holstein-racen ved at få for rette baglemmer? º27 Ydelsesresultater º29 Samarbejde mellem Indhold: Holsteinpopulationer º33 SDM-Vintermøderne Brasilien med muligheder ºº4. º37 Fysiologiske Australien funktions º39 ººprøver Avl for øget proteinydelse giver... mere.. º12 VAR mastitis Calano og reduceret kan det frugtbarhed hele º40 ºº HOLSTEINføljetonen næsten º16. º42 Racens Besætningsbesøg Toptyre i Sverige º20. º45 Test Registrering dags modeller af afgangsårsager. og.... º48 ººpersistens. Samspillet mellem. avlsorganisationerne canadiske i test Sverige dags º º26 Den ººmodel: Kælvekvierne Hvad bliver yngre har. vi.. lært? º52.. º27 Elmia i Sverige º53 Danske Kimbrerskuet tyre... populære º54 ººi USA lægger England større. vægt.... på.. funktionelle egenskaber avl medfører i avlsmålet øget.. º º30 Intensiv slægtskab KORTnyt º35. º57 Holland. LANDETrundt º42. º65 Agromek º45 Det skete º48 Fotografer: Kort Nyt. Elly.. Geverink, Han... Hopman,.. º50 Nyt Olav Vibild fra ungdoms- samt medarbejdere ººforeningerne i Dansire og SDM Dansk... Holstein..... º56 Landet Rundt º57 Forsidebillede: Hirtshals Fyr viste vej til årsmødet i Vendsyssel (Foto: Elly Geverink) Forståelsen fremmer»avlsarbejdet«en rivende udvikling i kvægbruget sætter for alvor sine spor. Landsbyens kvæggårde samles på nogle få store enheder. Mælkeproduktionen sker på højteknologiske kvægbrug med kærkommen arbejdskraft fra Østeuropa. I landbruget må vi, ligesom i de øvrige erhverv, kæmpe for at holde på medhjælperstanden. Et problem som kræver stor arbejdsindsats fra familiens side og dermed mindre tid til fritidsinteresser. Vi har i avlsarbejdet stor fokus på racens svageste led, vi hilser derfor også tilskudet fra mælkeafgiftsfonden særdeles velkommen. Med de tildelte midler er jeg overbevist om, at vi kan få indkredset nogle miljømæssige og arveligt betingede sygdomme, som i næsten alle besætninger giver os produktionsmæssige tab og dermed også er med til at øge antallet af»taberkøer«. De økonomiske resultater ser fornuftige ud, når vi ser på 2005 og Resultaterne er hjulpet godt på vej af højere oksekødspriser samt større tilskud til grovfoderarealerne, men med stigningen i renteudgiften og en stadig stigning på jordpriserne betyder nettoresultatet for nogle bedrifter, at de kommer under pres. Dertil kommer så stadig en relativ høj kvotepris, som medfører, at kvægbruget er stærkt kapitalkrævende, og som gør det utrolig svært for unge landmænd at overtage et kvægbrug. Heldigvis fejler optimismen ikke noget i vore velfungerende kvægbedrifter, og det skal vi i avlsarbejdet glæde os over. Det vil betyde, at vi på relativt kort sigt vil få nogle af de svageste led ryddet af vejen. Igen i år kan vi glæde os over et godt årsmøde denne gang i det nordjyske. En stor tak skal lyde til avlsforeningen i Vendsyssel for et veltilrettelagt arrangement, hvor deltagerne fik set nogle af de allerbedste besætninger, som dette smukke område rummer. Inden længe går vi over i et nyt år. Vi har stor respekt for det avlsarbejde og de resultater, som den enkelte bedrift opnår, og vi kan i særdeleshed, når vi sammenligner over landegrænser, være stolte af den effektivitet som præger kvægbruget i vort land. Hvis Kvægavlsforeningen Dansire får sig en partner i Sverige, vil SDM Dansk Holstein få samme vigtige funktion som hidtil, og det bliver endnu vigtigere at bevare kontakten til og fra kvægbrugeren. Med disse ord vil vi fra SDM Dansk Holstein takke alle for et godt samarbejde i 2006 og samtidig ønske alle i den sortbrogede verden en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Peder V. Laustsen

4 4 Sortbroget kvæg SDM-årsmøde i Vendsyssel Uddrag af beretninger ved Peder V. Laustsen og Keld Christensen Et pænt besøgt årsmøde i Vendsyssel bød på mange oplevelser. Tæt ved hav og hovedfærdselsåre mellem skandinaviske lande samt klitter, sand, strand og vand var der foruden nogle spændende besætninger mulighed for en totaloplevelse højt mod nord. Nordsøcentret lagde rammer til modeshow og et kig under vandet for ledsagerne. Avlsmæssige resultater blev givet ved formiddagens møde, og der er mange positive resultater at berette om. Der er også forhold vi kan forbedre, både avlsmæssige såvel som mere praktiske og organisatoriske. og derefter gennem vort eget avlsmål nået til et godt resultat i dag. Den snor, vi har haft til andre landes Holsteinpopulationer, er nok længere end nogle kritikere antager den for at være, for med den ros og opmærksomhed også Dansk Holstein får for sit avlsmæssige niveau, har vi til dels haft vores egen kurs inden for Holstein-racen. Stambogen i 125 år I sin beretning berørte Peder V. Laustsen det historiske ved stambogens jubilæum. Stambogsudvalget var oprindeligt den organisation, hvor avlsarbejdet i tidernes morgen blev besluttet og koordineret. Noget af den betydning har varet ved frem til omstruktureringerne, hvor stambogsudvalgenes kompetencer blev væsentligt ændret. Flere af de racemæssige forhold ligger i dag i Avlsforeningen for SDM- Dansk Holstein, medens de registreringstekniske forhold ligger i RYK / Dansk Kvæg. F.eks. havde stambogsudvalget stor indflydelse på de importer af genetik, der er sket til racen gennem årene. Tilbage i tiden gælder det tyre fra forskellige lande (f.eks. Sverige og Holland), og senere blev det sædimporten, der indgik i stambogsudvalgets vurderinger og beslutninger. Senere blev vurderingen af udenlandske tyre til sædim- port logisk lagt over i Avlsforeningens regi, især når det gjaldt besigtigelse og vurdering af tyrenes kvaliteter (som støtte til officielle udenlandske avlsværdital). Stambogsudvalg og Avlsforeningsbestyrelsen har gennem alle årene vurderet racens udvikling og avlsmæssige niveau, og herudfra truffet beslutning om den videre udvikling. For nogle forekommer det som om vi har hægtet på specielt det amerikanske avlsmål, men som alle andre Holsteinpopulationer har vi vurderet mulighederne for import fra andre lande Udvikling Dansk mælkeproduktion er med vores udvikling gennem de seneste år godt rustet til fremtiden. Der er klare tegn på, at vi er forberedt til fremtiden, og det ligger fast, at udviklingen i produktionssystemer fortsætter med nye gode stalde med en del elektronik til at hjælpe med en del af arbejdet. Produktion og sundhed Med gode staldsystemer og et dertil hørende godt managementsystem har vi set og vil fortsat se forbedringer i produktions- og sundhedsresultaterne. Ydelsen stiger, ikke så Fremtidig udvikling i kvægbedrifterne Antal bedrifter Gns. kvote Køer pr. bedrift Kilde: Mælkeudvalget

5 EMIL II LAUDAN Juote Juror x Cleitus Mascol MToto x Rudolph Laudan Lukas x Raider Novize Novalis x Jabot Emil II Emerson x Esquimau Jefferson Jocko Besne x Dombinator Amador Aaron x Esquimau Serono SierraxNovalis Douglas Durham x Blackstar Yver- Holdbar- S-indeks Y-indeks sundhed hed Krop Lemmer Malkeorg DOUGLAS Kvægavlsforeningen Dansire Ebeltoftvej 16, Assentoft, 8900 Randers / dir [email protected] G G I Genetics Made in Germany German Genetics International GmbH

6 6 Sortbroget kvæg stærkt som tidligere grundet øget vægt på andre produktionsforhold såsom sundhed o. lign., og der konstateres forbedringer i mastitis og sygdomstilfælde pr. årsko. Kælvningsalderen er svagt faldende, det samme kan vel siges om kalvedødeligheden, men det kan gå endnu stærkere. Den produktive levetid fra første kælvning til afgang har været stigende i antal dage, mem de stigende oksekødspriser influerer måske herpå, idet kurven flader ud for alle racer. Efter beretningen spurgte Esper Agger, Lemvig, til kalvedødeligheden De lokale avlsforeninger har sammen med Avlsforeningen for SDM-Dansk Holstein stor indflydelse på den udvikling vi skal gennemleve om 10 år og mere gennem de ændringer i avlsmålet, som vi løbende skal holde øje med. Formanden opfordrede derfor også til, at kvægbrugere lokalt giver deres synspunkter til kende, så vi kan vurdere dem i en helhed og foretage de rigtige dispositioner for fremtiden. Genetisk udvikling Set med baggrund i at vi nu i snart 25 år har haft et S-indeks er der for langt de fleste egen- Laura hjalp Lars Nielsen med at trække vinderne i Dansires konkurrence ved årsmødet

7 7 Sortbroget kvæg Duo en Lis Madsen og Jørgen Brogaard spillede og sang for ved årsmødet. skaber en avlsmæssig fremgang. Der er egenskaber, hvor det først inden for de senere år er lykkedes at få så gode registreringer at der kan beregnes solide avlsværdital, men der er også egenskaber, hvor vi ikke har været så opmærksomme som måske ønskes kunne. Samlet kan vi dog glædes over, at vi på mange egenskaber står rigtig godt i den internationale sammenligning. En ny opgørelse på basis af danske afprøvninger af tyre over et par årgange viser, at danske tyrefædre klarer sig endog ganske godt. En sådan opgørelse er bedre end en sammenligning på Interbull-niveau. Her drejer det sig netop om en lang række tyre Avlsværdivurderede tyre i Danmark opdelt på fædres nationalitet afprøvet i det samme system, men med fædre fra forskellige lande. Resultaterne viser, at tyre med danske fædre ligger meget stabilt for de forskellige egenskaber, sådan som det kan forventes i et land, hvor S-indekset har været et vigtigt redskab. De andre lande klarer sig med de anvendte tyrefædre godt for en række egenskaber, men også dårligere for andre, hvor der ikke har været så stor fokus i det pågældende lands avlsprogram. Det er derfor helt naturligt, at hollandske tyrefædre via deres

8 8 Sortbroget kvæg 5 køer har det seneste år produceret kg fedt og protein, og besætningsejerne blev hædret sønner viser gode produktionsresultater for ydelse og knap så prangende resultater for sundhed, reproduktion og type. Canadiske tyre er stærke for eksteriør, knap så meget for ydelse og deraf også god holdbarhed. De franske tyre er nok påvirket af tyrefaderen Jocko Besne, hvorfor der er god ydelse, men store huller i»scorecard et«for hunlig frugtbarhed og yversundhed. Fælles for de forskellige oprindelseslande kan konstateres, at det tydeligt ses, at de fleste lande ikke kan mønstre samme kvalitet af data for sundheds- og reproduktionsegenskaberne, og da Holstein-racen jo i det store og hele har samme avlsmål kan de ikke beregne så sikre avlsværdital som Danmark og Norden og dermed heller ikke bruge disse udviklingstendenser eller imødegå dem. Tyreanvendelse Der anvendes kun toptyre, og her tæller f.eks insemineringer efter V Exces, insemineringer efter V Gottorp og samtidig insemineringer efter V Elo, V Groovy, VAR Elvis og F Engard. I samme tidsrum er anvendt f.eks 2285 insemineringer af den tyske toptyr Mascol og 2158 insemineringer efter den canadiske eksteriørtyr Stormatic. Også i udlandet er der kommet fokus på de danske tyre, og der er årligt nye rekorder i antal solgte doser. Fra en række lande godkendes vi også for stabiliteten af avlsværdital, når der kommer brugstyre-resultater og avlsværditallene forbliver på omtrent samme niveau. I forbindelse med eksporten blev udviklingen i Bovidenmark A/S berørt, og der er stor aktivitet, dog knap på samme høje niveau som sidste år, men der forventes stadig et positivt økonomisk resultat. Vedrørende eksporten af genetik til europæiske kvægavlsforeninger og interesserede avlere

9 9 Sortbroget kvæg Gennem det seneste år er 10 nye brugstyre anvendt til mere end 2000 insemineringer, og ejerne af disse tyremødre fik gaver og blomster går den også godt, og der er det seneste år omsat for godt 2 mio. kr for danske avlere. Også her gælder, at interessen holdes vedlige for dansk genetik, og som nyeste kunder i»butikken«kan nævnes den tyske kvægavlsforening i Østfriesland (nu har alle tyske kvægavlsforeninger kontrakter i Danmark) samt de to engelske kvægavlsforeninger Cogent og Genus. Udstillinger Der er stor aktivitet på udstillingsfronten, og dermed også store udgifter. Mange af udgifterne kan sættes på kontoen for god og nyttig samfundskontakt, men der skal alligevel passes på omkostningerne, for der bliver færre besætninger til at deltage i arbejdet. Derfor skal der i de kommende år lægges en plan på bordet for de skuer, der avlsmæssigt har helhedens interesse, og som der derfor skal være fællesskab omkring. Mange af de lokale skuer er stærkt funderet i det lokale om- Køer med mere end kg fedt og protein Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Fader Gns. mælk fedt fedt prot. prot. f+p Christian Ladefoged Nørager NJY Hubert 12, , , Ulrik Langballe Snedsted NJY Hubert 12, , , Stokholmgaard I/S Kværndrup NJY Hubert 13, , , Per Øris Høgh Møldrup NJY Hubert 13, , , Jørgen P Jørgensen Børkop HV Topas 15, , ,

10 10 Sortbroget kvæg Et årsmøde uden besætningsbesøg vil være utænkeligt, og de fik derfor også en varm tak og hyldest fra årsmødedeltagerne. råde, så indtil videre har de godt fodfæste, men også her vil der med mellemrum være skuer, der må kapitulere og arbejde sammen. Hædringer Årsmødet er traditionen tro stedet, hvor flotte præstationer hædres. Der er fortsat godt 100 køer, der overskrider den imponerende ydelse af kg mælk, og langt færre, der klarer de højere krav på kg mælk eller kg værdistof. Et kig på afstamningerne på disse højtydende køer afslører, at der endnu er mange døtre efter NJY Hubert blandt disse rekordholdere. Holdbarhed er et kendt begreb for hans døtre. Der hædres ligeledes årligt en række mødre til brugstyre, når sønner har været anvendt til mere end insemineringer som brugstyre. Her var der ialt 10 køer at hædre, og de fremgår af nedenstående tabel. Udover de anførte blev flere personer hædret for deres dyr, og disse omtales andetsteds. Racen har så mange dygtige brugere, der opnår forskellige flotte resultater, og disse bør have ros og tak for indsatsen. Besætningsbesøgene Til et årsmøde hører Åbent hus i nogle af områdets spændende besætninger. Der er de senere år blevet tradition for, at der er åbent hus i en stor produktionsbesætning samt nogle besætninger med et direkte sigte på avlsarbejdet. Det er altid en god eftermiddag også selv om det i år undtagelsesvis regnede en smule for deltagerne får god lejlighed til at kigge stalde og bedrifter lidt efter og se om der er nye staldfiduser eller hårde konkurrenter til næste sæsons dyrskuer. Tak fordi vi måtte kigge forbi. Tyr Moder Opdrætter Postnr V Gottorp I/S Aslundgaard Bevtoft V Groovy BL Ginny & Jan Langedijk Bylderup-Bov VAR Hector Hans Brodersen Ølgod T Krarup Svend Krarup Erslev T James I/S Volsgård Vinderup T Katborg Laurids Katborg Holstebro V Ejlif Søren Bojer Aars RGK Dram Viggo Jensen Thisted VAR Gress Henning B. Lauridsen Ribe T Taxi Richard Sø Tjele Årsmødefotograf Jørgen Knudsen, Tak for hjælpen

11 Tak for en stor indsats i fritiden 11 Sortbroget kvæg Der var rejse og blomster til Ingrid og Anders Vestergaard Gennem mange år har Anders Vestergaard udført et stort arbejde både med stambøger og beretninger samt gennemlæsning af diverse manuskripter. Derfor ligger der en stor viden om folk og fæ i hukommelsen. Denne hukommelse har vi søgt at holde åndsfrisk, og det gøres ved flittig brug. Derfor har An- ders Vestergaard gennem årene været dygtig med den røde kuglepen, når bladet Sortbroget Kvæg skulle leveres til læserne uden fejl. Men det betyder også, at han skal holde sig ajour med, hvad der sker i den sortbrogede verden, og derfor er kontorets blade ofte til gennemsyn og leveres tilbage med bemærkninger og måske en oversat artikel. Da Jubilæumsbogen for SDM- Dansk Holstein skulle skrives var det helt naturligt at pege på Anders Vestergaard til både at skrive en historisk artikel, være med til at holde tråden i de mange artikler samt læse grundigt korrektur. Bogen er blevet godt modtaget af mange læsere, og en stor indsats blev ydet. Derfor blev Ingrid og Anders Vestergaard hædret foran den store skare af inkarnerede Holstein avlere, hvoraf mange kender jer begge fra deltagelse ved arrangementer i denne kreds. Også tak fra Avlsforeningens bestyrelse. Peder V. Laustsen og Keld Christensen

12 12 Sortbroget kvæg Årets tyr og årets avlskøer Af Keld Christensen, SDM Dansk Holstein Ethvert årsmøde har sine højdepunkter, og hertil hører udpegningen af Årets avlskøer og afsløringen af årsmødedeltagernes afstemning om Årets tyr. Disse hædringer gør ofte et stort indtryk på tilhørerne, men ikke mindst besætningsejerne. Det er nemlig stort at have en vinder i disse kategorier. Årets avlskøer Tre køer var indstillet til denne hæder, og alle tre køer stammer ud af velkendte familier med meget kendte afstamninger samt mødre eller bedstemødre der tidligere er hædret. Hos I/S Volsgård ved Torben Thorsen og Vagn Rasmussen, Vinderup, blev Ked Juror 1813 hædret som avlsko. Hun har leveret en række gode afkom, og blandt disse er T James, der anvendes bredt og også går godt på eksportmarkederne. Hendes Jocko Besne-datter 2245 er helsøster til T James, og også hun har bred interesse som tyremoder. Ked Juror 1813 stammer ud af den velkendte kofamilie hos Laurids Katborg, Idom, og koen er tredje generation i rækkefølge, der er hædret som Årets avlsko en fornem præstation som de to besætningsejere fra Ringkøbing amt i fællesskab kan glæde sig over. Tirsvad-Anderstrup modtog hæder for avlskoen Tirsvad Winchester Jenny (1100) ud af den velkendte Jeanette-kofamilie. Herfra er flere tyre kommet med gode resultater, og Jenny selv har positive sønner som RGK Esne og V Goya. RGK Esne er allerede på eksportmarkederne, og også et par helsøstre til ham har hjemme i besætningen på Tirsvad-Anderstrup lavet så flotte resultater, at de kan kaldes internationale tyremødre. Jenny har også en positiv Emerson-søn i Tyskland, og fra familien er den svenske toptyr Ränneslöv. Jenny var derfor med sin baggrund i de mange positive resultater et naturligt valg til titlen. Den sidste af de nominerede avlskøer fik mange roser på årsmødet. Hun var udpeget som en sikker kandidat til Årets avlsko, og Aslundgaard Lukas Monette er en eftertragtet dame. Både som tyremoder over en årrække, i Danmark såvel som i udlandet, og resultaterne viser sig meget gode. Der er i nærheden af 20 døtre i besætningen, og de gør det godt både på dyrskuer og som tyremødre. Monette har flere sønner i kvægavlsforeninger, og den første med meget positivt resultat er V Gottorp. Monette kommer fra en familie med flere gode brugstyre (RGK Didrik, V Haslund m.fl.) og flere Årets avlskøer. For disse resultater blev der varmet godt op med klapsalver til familien Nørgaard. Bestyrelsen havde ønsket at anerkende 3 avlskøer og hædre familierne bag dem.

13 13 Sortbroget kvæg Svend, Ditte og Sisse Nørgaard var stolte over, at V Gottorp blev årets tyr Årets tyr Men det sluttede ikke hermed for familien fra Aslundgaard. 3 syd- og sønderjyske tyre var i konkurrence om titlen Årets tyr. Tyrene havde samme S-indeks-niveau, toppen, men ved afstemningen blandt årsmødedeltagerne var der meget stort flertal for V Gottorp. Så Svend Nørgaard gik endnu engang med glæde frem på gulvet for at modtage hyldesten for Årets tyr V Gottorp. Respekt for arbejdet At være ejer af Årets Avlsko eller opdrætter af Årets tyr er en stor ære og glæde for de få besætninger, som opnår dette. Det er vigtigt at påpege, at det er dyr, der gør sig bemærket med godt afkom. Det er for det meste både sønner og døtre, der har påkaldt sig udbredt interesse fra ind- og udland og måske ikke mindst for de fleste gennem godt eksteriør, oftest dokumenteret på skuerne. Tillykke til årets titelindehavere for dette fornemme resultat.

14 14 Sortbroget kvæg Årets SDM er Af Peder V. Laustsen, Formand Avlsforeningen SDM Dansk Holstein Vi varslede i beretningen på årsmødet et nyt tiltag. Foreningens næstformand Søren Knudsen foreslog tidligere på sommeren, at med så mange aktive, dygtige, entusiastiske og offervillige personer i vor kreds burde vi finde plads til at hædre en person for en stor indsats for Dansk Holstein. Hvem er personen? Vi kan godt afsløre allerede nu, at bestyrelsen har valgt en mand til at været Årets SDM er. Vi kan også godt afsløre at han har sortbrogede køer, og besætningen startede i en bindestald for mange år siden, og går nu i en isoleret løsdriftsstald uden malkerobot. Hans familie er meget entusiastisk omkring kvægavl og i dag har det udviklet sig til et I/S, som har gjort, at Årets SDM er har rømmet stuehuset sammen med sin meget loyale og trofaste hustru. Det er en person, der er godt og vel midaldrende. Årets SDM-mand har ændret statur over årene. I de unge år var figuren mere skarp og markant, og det samme var synspunkterne. De var ofte meget skarpe, men afleveret med vid og kløgt. Han har aldrig lidt i stilhed. Han har ofte haft problemer med klokken den har altid været foran ham. Huldkarakteren anno 2006 er næppe over 3, og han vil i dag nok Årets SDM er blev Bodil og Kaj Ole Pedersen, Tronsmark for en fælles indsats ude og hjemme for den sortbrogede ko. Som gave fik de foruden blomster også et maleri af en af besætningens betydende køer, TH Mark Pretty også risikere at få strafpoint for kropsdybde og bredde. Benstillingen minder om en ko med 60 kg mælk i yveret. Han er meget enig med De gyldne løver, når de synger»ingen kan elske som en Vendelbo«. Han har altid sat stor pris på alt der var»pretty«. Jeg tror, at alle har gættet Årets SDM er: Bodil og Kaj Ole Pedersen. Kaj Ole Pedersen Alt andet end huld og benstilling er til langt over excellent. Det være sig jobs i mange forskellige foreninger og organisationer, en intelligens som næsten sprænger skalaen, et landbrug i verdensklasse og en familie bagved som har bakket dig op i alt, hvad du har foretaget dig, og Bodil har haft overblikket, når du var hjemmefra. Du har været formand for SDM Dansk Holstein i 17 år fra 1982 til Det begyndte i 1974 i Hjørring kvægavlsforening, så kom turen til MD/ARLA samt senere Mejeriforeningen. Du har haft en enorm indflydelse på kvægbruget og SDM Dansk Holstein i særdeleshed. Du har gjort det med kløgt og med humor, og vi i SDM har meget at takke dig og Bodil for. Derfor var det også helt naturligt, at du er den første til at blive udnævnt til Årets SDM er. Hjertelig tillykke

15 Racens toptyre Af afkomsinspektør Rolf B. Andersen, Dansk Kvæg 15 Sortbroget kvæg Der er fart på i kvægbruget. Der investeres som aldrig før i jord, kvote, robotter og staldanlæg i øvrigt. Problemer med lemmer og klove, halte køer og taberkøer løses i højt tempo med god management samt stor fokus på ko-komfort og fodring. Avlsmæssigt går det rigtigt godt, aldrig har det været så nemt at passe køerne grundet avlsarbejdets udvikling, og der er mange gode tyre, der kan lave flere af den slags køer. Racegennemsnit Inden vi ser tabellen over afprøvede tyre fra ind- og udland igennem, er det vigtigt at vide, hvilke gennemsnitlig avlsværdital vi har under den danske afprøvning. Derved kan man bedre forstå de mange tal, og hvor man skal ramme ind for at få fremgang for de egenskaber, Gns. avlsværdital for de tyre, som ville have indgået i den»gamle«tyrebase pr. 1. december 2006 SDM Antal tyre 583 Y-indeks 110,5 Kødproduktion 99,7 Frugtbarhed 95 Kælvningsevne 101,8 Fødselsindeks 101,2 Yversundhed 97,6 Sundhed i øvrigt* 102,3 Krop 102,5 Lemmer 100,7 Malkeorganer 99,7 Malketid 102,5 Temperament 104,2 Holdbarhed* 99,2 S-indeks 107,8 * Gennemsnit beregnet på grundlag af færre tyre som måske er særligt påkrævet i den enkelte besætning. Avlsværditallene viser, at niveauet for mange af egenskaberne er ganske godt for gruppen af tyre afprøvet de seneste par år (583 tyre). Racens toptyre I tabellen over racens toptyre er der medtaget 75 tyre med mindst 124 i S-indeks. De 75 tyre har i alt 41 forskellige fædre og 53 forskellige morfædre. Det kunne antages, at indavlsgraden burde kunne minimeres. Og ved hjælp af forskellige programmer kan både den enkelte kvægbruger såvel som avlsledere tage hensyn til denne risiko for indavl og mindske den. Det er hvad, der sker ved anvendelse af insemineringsplaner og EVAprogram. Der er 10 nye tyre med i tabellen, 4 danske tyre og 6 importtyre. Ældre tyre Generelt er ændringerne ikke store, men langt de fleste tyre er faldet 1-2 enheder i Y-indeks. V Eaton har dog grundet mange brugstyredøtre (439 bedømte døtre) ændret sig med +4 enheder til S-indeks 128, +5 enheder i hunlig frugtbarhed til 82, +10 enheder i yversundhed til 118, +3 i malkeorganer, 5 i lemmer til 94, så han er lige pludselig ved at være spændende igen. V Globus har mistet 4 enheder i S-indeks, på grund af 2 i Y-indeks og 5 i yversundhed til 102. RGK Bob 3 i S-indeks, hovedsalig pga. sundhed og holdbarhed. Af ældre, udenlandske tyre skal nævnes, at A Ford springer +5 til 129 i S-indeks pga. bedre yversundhed (112) og holdbarhed (115). Nye tyre Blandt de nye tyre gør RGK Frans, T Bay, D Linse og D Jeff det godt med en række positive egenskaber for eksteriør og brugsegenskaber, og alle har et højt S-indeks. Blandt importtyrene topper Oman Justi listen med S-indeks 143, (Y-indeks 134, funktionelle egenskaber i top, holdbarhed 120, gode lemmer og en sikker kvietyr). Nummer 2 på listen, Lancelot, har S- indeks 142 og ingen huller på listen over vigtige egenskaber. Ränneslöv fra Sverige har S-indeks 135, og han er nu på brugsplanen i Danmark. Nævnes kan også L Abrian (CV)

16 16 Sortbroget kvæg med S-indeks 128 og B Goodluck med S-indeks 125. V Haslund-datter fra I/S Asmussen & Kaczmarek, Nr. Hostrup. V Haslund er fra samme afstamning som Årets tyr, V Gottorp Afslutning: Fra afkomsinspektørerne skal lyde en tak for godt samarbejde rundt omkring i landet. Det er vigtigt med gode arbejdsforhold i forbindelse med eksteriørbedømmelsen, og det har vi mange steder. Med hensyn til registrering af bevægelse, er det en stor hjælp, hvis køerne står klar i fanggitrene ved bedømmelsens start. Men det må vi prøve at hjælpes ad med at få forbedret for at få et godt resultat for denne egenskab.

17 17 Sortbroget kvæg Det gode danske registreringsniveau vil forhåbentlig medvirke til, at vi i Danmark bevarer eller udbygger det forspring vi har på bedre avlsværdital. Det er godt at se et højt pasnings niveau rundt i staldene, og det er atter moderne at klippe kvier og køer for bedre velvære hos dyrene. Inden for de seneste år har SDM-koen været udsat for nogen negativ omtale i fagbladene, så som dårlige lemmer og klove, taber-køer og opfordring til krydsning. Efter vores opfattelse er det overdrevet, og som et bevis herpå kan nedenstående figur studeres. De sortbrogede køer har da mindst lige så lang produktionstid som de fleste andre malkeracer. Agromek 2007 SDM-Dansk Holstein præsenteres Onsdag d. 17. januar 2007 i Hal Q Tema: Specialudstilling for SDM- Dansk Holstein med fokus på helhed i avlsarbejdet Topaktuelle afkomsgrupper sæd solgt både nationalt og internationalt Se mødrene til fremtidens tyre i Dansire Auktion over genetik i verdensklasse Stille-auktion over embryonpakker (under hele Agromek) Tidsplan Kl og Fremvisning af afkomsgrupper (SDM og DRH) 13.30: Hvilken ko passer til det danske avlsmål fremvisning af elitedyr Kl : Auktion Bemærk tidspunkter for præsentationen. Fortsættes næste side

18 18 Sortbroget kvæg Stamb. Navn Bem S- P- Y- Sh Døtre- Kælvn. Føds- Indeks Indeks Hold- Krop Lem- Malke- Mal- Tempe- Ant eff Far Navn MF Navn Opdrætter nr. arvl.ind. ind, ind. Y-ind. fbh. ind. ind. mastitisres. øvr. barh. mer org. ketid rament døtre Oman Justi (TV Ha Manfred Emp Elton USA Lancelot (TV Lukas Emer Tonic Tyskland V Exces (TV Luxemburg R Leadman Verner Pedersen, Hauge, Kjellerup Ränneslöv (TV E Addison Fatal Sverige D Novalis (TV C Target B Cleitus Nw Bottinga, Holland, RGK Bob CV(CV Lukas H Marconi Torben Kragh, Over Fidde, Henne Lukas (TL R Leadman Inspirat Gerd Sieckmann, Leer, Tyskland Ramos (TV S Rudolf L Ambition Reinhard Annen, OHG, Tyskland RGK Bjørn (TV E Mattie G N Luke Mts Busger op Vollenbr,, Holland V Excel (TV Lukas M Aerostar Klaus Niermann, OHG, Tyskland V GroovyBL (BL Jocko Besn T Fløs Pearl Breeding, Bylderup-Bov K Archi (* E Addison Emp Elton Grin-Nes, Holland, V Elo (TV Lukas N Luke Peder V Laustsen, Ø Vedsted, Ribe VAR Etlar (TV Lukas M Aerostar Svend Krarup, Solbjerg, Erslev V Erik (TV Luxemburg S-B Mascot Anderstrup, Lyngby, Skørping VAR Hector (TV Jocko Besn Lord Lily Hans Brodersen, Strellev, Ølgod Kievest (TV D Jabot Sunny Boy Holland, V Gottorp (TV R Stoneham Lukas I/S Aslundgård, Bevtoft A Ford (TV Ked Juror Southwind Italien V Eaton (TV Gibbon Belt Anderstrup, Lyngby, Skørping L Abrian (CV E Labelle Sunny Boy Holland, V Haslund (TV Manat East Cash I/S Aslundgård, Bevtoft V Dahl (TV Lord Lily G Slocum Kr O Dahlgaard, Snedsted T James (TV Jocko Besn Ked Juror Volsgård I/S, Nautrup, Vinderup O Finley (TV S Formatio B Ethan USA RGK Dram Lukas S-B Mascot Viggo Jensen, Østerild, Thisted G Simon (CV D Jabot Ugela Bell Bottinga, Holland, T Audi (TV E Addison T Burma Anders Kristian Lassen,.Farsø RGK Frans R Marshall East Cash I/S Aslundgård, Bevtoft V Gaugain Jocko Besn N Luke Eyvind Knudsen, Thisted T Bay (TV V Brando KOL Nixon Allan Kjær Simonsen, Storvorde D Linse Ladin Lukas Bent Petersen, Rejstrup, Randers RGK Fombay (TV B-M BombayM Aerostar I/S Lykke Andersen, Grenå L Bailey (TV Lord Lily E Labelle J C Ruljter, Holland, VAR Elvis (TV Luxemburg Dannix Christian Christensen, Hobro C Affinity (TV S Rudolf T Lindy CANADA

19 19 Sortbroget kvæg F Zade P A Wade Tesk-Holm USA Jocko Besn (TV Besne Buck Southwind Frankrig B Sabre (TV B Patron P Roebuck USA RGK Fag (TV Jocko Besn Lukas Tage Nielsen, Tuesbøl, Brørup RGK Fald (TV Jocko Besn Ked Juror Karl Martin Jensen, Videbæk VAR Epson Luxemburg S-B Mascot Anderstrup, Lyngby, Skørping V Globus (TV Jocko Besn Ne Maurice Pearl Breeding,Bylderup-Bov RGK Flak (TV B-M Bombay Lord Lily Jens Pedersen, Kokholm, Tjele D Jeff Jocko Besn H Boudewin I/S Højager, Højager Hjerting Eminenz (TV Esquimau Secret GBR Meyer + Sohn, Tyskland, T Ulster (TV Lukas M Aerostar I/S Lykke Andersen, Grenå V Epalier (TV T Funkis M Aerostar I/S Lykke Andersen, Grenå Die-Hard (TV P Roebuck Tesk-Holm USA T Officer (CV Lord Lily E Celsius J Esp Sørensen, Vestbjerg V Hilman (TV V Bojer T Fænrik Henry Kristensen, Ejstrupholm T Laurids (TV T Lambada VAR Zanuck Frede Lauridsen, Ovtrup T Funkis (TL R Leadman B Cleitus Vagn Bech, Justenborg Hadsund V Epos (TV Lukas S-B Mascot Viggo Jensen, Østerild, Thisted V Bojer (TV Ked Juror L Ares Søren Bojer, Jelstrup, Aars VAR Platin (TV Mandingo Kingway Ev Hans Brodersen, Strellev, Ølgod F Horn (TV P Curtis Basar Hans Peter Hornbjerg, Gundersted, RGK Figur (TV P Curtis M Aerostar I/S Lykke Andersen, Grenå B Goodluck (TV Megabuck Gil Grand Canada Wonderboy (TV Lord Lily E Celsius T+ J van Aert-Cruijsen, Holland, Luxemburg (TV Ugela Bell Secret Holland RGK Elton (TV Ked Juror VAR Platin Jens M. Kaasgaard, Videbæk A Tucano (* O Tugolo Esquimau T+d Marinus-Visser, Holland, T Martini (TV CEN Erri NJY Hubert Hans Pedersen, Grauballe, RGK Didrik (TV Lukas Esentation Aslundgård, Bevtoft VAR Elkjær S Rudolf R Prelude Jes Ove Hansen, Rødekro S Rudolf (TV M Aerostar B Mattador Canada, F Halling (CV RGK Pust Esquimau H.& J. Pedersen I/S, Ølgod W Garter (TV Projector B Mountain USA RGK Fukas Manat Lukas Henning Bjerre Lauridsen, Ribe Glory Box (CV E Labelle Ugela Bell CH Tol, Holland, V Eron (TV Luxemburg E Celsius Chr Christensen, Velds, Tjele RGK Esne (TV TVM Hesne L Winchest Tirsvad, Brædstrup HMT Nando (TV V Brando B Patron Tage Nielsen, Tuesbøl, Brørup Tigris (* O Tugolo E Celsius Bj Kloosterman, Holland,

20 20 Sortbroget kvæg Hitliste over alle SDM-TYRE på udvalgte egenskaber Navn S- Y- Krop Lem- Malke- Malke- Tempe- Hunlig Kælvn.- Yver- Sundh. Holdindeks indeks mer organer tid rament frugtbar. evne sundhed i øvrigt barhed Y-indeks V Exces T Audi RGK Frans TVM Hauge V Gaugain Krop V Honda F Found F Torndal DH-76A RGK Esp Lemmer V Georgia T DH-99A T T Malkeorganer V Hamsun V Gadaffi DH-62A V Folmer T Malketid T VAR Etlar VAR Cornel V Galant F Poulsen

21 21 Sortbroget kvæg Temperament TVM Hesne V Dahl T RGK Elton T Hunlig frugtbarhed VAR Elkjær HV Farmer V Ebbe RGK Ehlert V Hegel Kælvningsevne T Kargo VAR Hafnia V Harvard VAR Calano V Elo Yversundhed V Erik V Excel F Engard HMT Lennix RGK Fred Sundhed i øvrigt V Bojer VAR Calano V Hegel VAR Heros V Gall Holdbarhed V Bojer V Eron HMT Ambolt VAR Elvis V Hilman

22

23 Interbull november 2006 Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein 23 Sortbroget kvæg Der afprøves mange tyre i den store Holstein-verden, men der er ikke mange nyheder i forhold hertil. På Top-100 listen er der 9 nye tyre, alle med forskellige fædre og fra 7 forskellge lande. På Top-100 listen har Danmark 15 tyre, Holland 23, Tyskland 17, USA 15 tyre, Frankrig 14 og Sverige 4 tyre. flere data på danske tyre. Derved har de så alle avlsværdital for disse egenskaber, og dermed værdifulde points til S-indeksrangeringen. Ikke alle udenlandske tyre har disse avlsværdital, men da det er vigtige egenskaber, er det naturligt at tage dem med, når de foreligger. Ved at samle yderligere en række nationale data på de bedste udenlandske tyre er der også flere af disse, der påkalder sig vores interesse. Avlsmæssige niveauer Efterfølgende en række tabeller for avlsmæssige niveauer for de forskellige egenskaber og indekser. Tabellerne behøver ikke en detaljeret gennemgang, men de sætter landene med de mange tyre i beregningerne i relation til hinanden. Og de resultater, vi ser nu, følger meget nøje tidligere resultater. Toptyrene er stort set uændrede, og det er bemærkelsesværdigt, at mange af tyrene har fasthold de tidligere indekser eller endda steget S-indeksenheder. Modsat er tyre med fald mere begrænset. Positivt er det, at Italien er lidt mere synlig på listen med nogle Fordsønner. Toptyrene er stadig Oman Justi, Jordan 3, Mascol, V Exces, Laudan, Lancelot, Ramos samt derpå tæt følgende danske tyre som RGK Bob CV, VAR Etlar, V GroovyBL, RGK Fombay, V Elo, alle med S-indeks på 130 og højere. Bemærkes skal, at svenske Ränneslöv (Addison ud af Tirsvad Mascot Jeanette-afstamningen) er placeret på andenpladsen. De danske tyre har naturligvis den fordel, at vi med de danske avlsværdital for egenskaber som fødselsindeks, kælvningsindeks, yversundhed og holdbarhed har Tabel 1. Avlsmæssigt niveau for ydelsesegenskaber, Holsteingruppen. Tyre født i 1998 eller senere Land Antal M-indeks F-indeks P-indeks Y-indeks Canada ,9 102,5 105,1 103,8 Tyskland ,1 104,6 105,9 105,9 Danmark ,5 108,5 109,4 109,8 Finland ,5 97,3 104,5 102,9 Frankrig ,9 104,9 112,9 111,0 England ,3 107,2 113,1 112,0 Italien ,8 103,4 109,8 108,3 Holland ,2 108,4 113,0 113,1 New Zealand ,7 103,7 99,8 103,0 Sverige ,8 104,7 108,9 107,8 USA ,1 103,8 109,2 107,3 Tabel 2. Avlsmæssigt niveau for eksteriøregenskaber, Holsteingruppen. Tyre født i 1998 eller senere Land Antal Krop Lemmer Malkeorg. Canada ,7 98,8 105,8 Tyskland ,3 99,6 99,1 Danmark ,6 100,3 98,8 Finland ,2 93,7 93,1 Frankrig ,1 98,3 95,2 England ,6 99,2 96,9 Italien ,2 99,2 98,1 Holland ,7 98,9 96,6 Sverige ,5 95,8 98,1 USA ,1 100,7 102,3

24 24 Sortbroget kvæg Tabel 3. Avlsmæssigt niveau for yversundhed, Holsteingruppen. Tyre født i 1998 eller senere Land Antal Yversundhed Canada ,4 Tyskland ,3 Danmark ,4 Finland ,0 Frankrig ,0 England ,3 Italien ,6 Holland ,8 Sverige ,7 USA ,8 Tabel 4. Avlsmæssigt niveau for holdbarhed, Holsteingruppen. Tyre født i 1997 eller senere Land Antal Holdbarhed Canada ,7 Tyskland ,3 Danmark ,6 Finland ,6 Frankrig ,3 England ,4 Italien ,4 Holland ,4 Sverige ,8 USA ,2 Tabel 6. Avlsmæssigt niveau for S-indeks, Holsteingruppen. Tyre født i 1998 eller senere Land Antal Gennemsnit Canada ,6 Tyskland ,8 Danmark ,1 Finland ,3 Frankrig ,9 England ,8 Italien ,8 Holland ,1 Sverige ,2 USA ,7 Ydelsesmæssigt ligger Danmark stadig helt i top, kun overgået (som vanlig) af Holland og England og tæt fulgt af Frankrig. Eksteriørmæssigt tegner billedet for lemmer & klove samt malkeorganer sig således, at danske tyre hører til de bedste for lemmer & klove og kun overgås af Canada, USA og Tyskland for malkeorganer. Canada har over en lang årrække lagt større vægt på kropseksteriør end mange andre lande, og det ses klart. Vi har i Danmark snakket om og også gjort en del omkring celletal og yversundhed, men vi er måske knap så overlegne som ønskes kunne. En gruppe af lande ligger tæt sammen, og Danmark er med i dette felt. For holdbarhed viser avlsværditallene mellem de forskellige lande en vis spredning. Egenskaben kommer sent i forløbet, og når vi ser på mange af de afgørende egenskaber og avlsværdital for en række egenskaber, kan vi måske stille lidt tvivl til om sammenligningen mellem lande kan være helt korrekt. Et par lande som primært Canada og Tyskland kan nok forventes Tabel 5. Avlsmæssigt niveau for fødsel- og kælvningsegenskaber, Holsteingruppen. Tyre født i 1998 eller senere Land Antal Fødselsindeks Antal Kælvningsindeks Canada , ,9 Danmark , ,5 Finland , ,3 Frankrig , ,9 Italien , ,5 Holland , ,2 Sverige , ,8 USA , ,2 blandt de bedste, men der er andre lande, der overrasker lidt med de forholdsvis pæne resultater. Her er et emne som vi forhåbentlig kan tage fat på at vurdere i NAV-regi i det kommende år. For fødselsindeks ses en stor spredning i anførte lande, medens der for kælvningsevne er meget begrænset variation, men overvejende alle positive. Da ydelse vejer pænt i S-indekset sammen med sundheds/-reproduktionsegenskaberne er det naturligt, at Danmark ligger i toppen. Holland følger pænt i relation til det høje ydelsesniveau tyrene i gennemsnit udviser. USA Oman Justi topper listen, men det er BW Marshall-sønnerne, der er mest forekommende med 10 sønner inden for top- 25. Sharky, S Bolton, Buckeye, Burt, Toystory, Billion og Zesty ligger alle med S-indeks over 125.

25 25 Sortbroget kvæg Canada M Magical indtager toppen i Canada sammen med B Goldwyn og H Titanic, og tilføjes Buckeye, der er afprøvet i det amerikanske program, er det en god all-round gruppe af tyre. Afstamningerne på de canadiske tyre spreder en del mere end set i andre lande, men det er stadig gamle S Rudolf, der tegner et stærkt billede blandt de bedste tyre. Holland Holland er stadig præget af en del D Novalis og E Addisonsønner på listen, og den klare toptyr er S Jordan 3, der også er anvendt stærkt som tyrefader i Danmark. S Jordan 3 udmærker sig foruden ved høj produktion også ved rigtig gode resultater for fødselsindeks, yversundhed og holdbarhed. Tyskland Interbull-beregninger på tyske tyre har kun givet begrænsede ændringer. Yderligere en ny Jocko Besne-søn, Jango, er føjet til den lange liste af Jocko Besnesønner i Tyskland. Toppen i Tyskland besættes af Mascol, Laudan, Ramos, Lancelot, Emil CV og Novize, og værd at bemærke er, at Ramos, Emil CV og Novize fastholder så høj en placering med brugstyredøtre. Frankrig Mange tyre i Frankrig udviser høj ydelse, men når vi ser på de mange andre egenskaber er en eller flere ofte for dårlige, mest udpræget lemmer og klove. Dette har været gældende i en længere periode, men forholdet Ford-sønnerne stikker næsen frem i Italien. Døtrene er eftertragtede i Danmark, her Risbak Ford Jenny, der er ejet af Niels og Henning Nørgard, Nørbæk. ser ud til at bedres. Roumare er en af Jocko Besne-sønnerne, der anbefales fra flere kvægavlsforeninger som tyrefader, og han har foruden god ydelse og yversundhed også rigtig gode lemmer og fremragende malkeorganer. De kvægbrugere, der har anvendt Okendo en smule, kan også se med tilfredshed på afkommet. Italien Der er nogle fornuftige resultater på A Ford-sønnerne, og de er med i toppen af listen fra Italien. A Ford har grundet de fine resultater hos en række sønner fortsat sin opadstigende tendens på listen, denne gang med +5 i S-indeks. Alle aktuelle tyre er opdateret med grafer på Er der tyre, om hvilke man ønsker yderligere oplysninger, er man meget velkommen til at kontakte SDM-DH for yderligere information. Den blå bog er ude eller på vej ud. Fortsættes t

26 26 Sortbroget kvæg Nat Navn Far Navn M- F- P- Y- Sh Y- Fød- Kælv- Yver- Hold- Krop Lem- Malke- S- afvsind. ind. ind. ind. ind. ind. ind. sundh. barh. mer org. ind. ind. USA Oman Justi Ha Manfred (-3) SWE Ränneslöv E Addison (1) DEU Lombard Lukas (0) NLD S Jordan 3 D Novalis (0) DEU Mascol C P Mtoto (0) DNK V Exces Luxemburg (-2) DNK RGK Bob CV Lukas (4) DEU Laudan Lukas (1) DEU Ramos S Rudolf (1) DEU Lancelot Lukas (0) NLD Delta Thames D Novalis (-1) DNK V Excel Lukas (0) GBR C Maestro Lukas () DEU Leif Lukas (1) USA Sharky R Brett (-4) DNK VAR Etlar Lukas (0) ITA C Ford Canis A Ford (3) DNK V Elo Lukas (-1) DNK RGK Bjørn E Mattie G (0) DEU Emil CV Esquimau (-1) DEU Marwin Ha Manfred (-1) DNK V Groovy BL Jocko Besn (-3) DEU Jardin Jocko Besn (0) SWE TP Ebbe-ET E Addison (0) USA Fus He Boomer-ET L Hershel (1) USA S Bolton L Hershel (0) NLD Delta Lionel Del Sparta (-1) GBR Moet Momento D Novalis () DEU Novize D Novalis (-1) DNK RGK Fombay B-M Bombay (1) ITA S F Tipo ET TL CV Goodtime (-4) CAN Huntsd Bravo R Brett (-2) NLD Leroy Tigris Manat () USA S-V Barley-ET O-J C Amel (-1) FRA Sirac BR R Brett (0) USA Buckeye BW Marshal (-1) FRA Okas Lukas (2) NLD Kievest D Jabot (-1) NLD M Chuck CV D Novalis (1) USA Q R-Marshall Ace R Marshall () FRA Roseo Joc Jocko Besn (0) FRA Lhardys L Mandel (0) DNK T James Jocko Besn (0) NLD Canvas RF Del Sparta (-1) SWE Ligö Gubbilt-ET () USA Dia-Oak Frosty-ET BW Marshal (3) FRA Pabst R Marty (1) NLD DR Chassee D Novalis (-1) FRA Piman Ha Manfred (0) DNK VAR Hector Jocko Besn (0) NLD Profit Nicolai D Novalis (0) USA GG Ad Satire E Addison (0) USA Burt D L Aaron (0) USA Mango D L Aaron (-1) NLD Jobak Jocko Besn (0) NLD K Archi E Addison (-1) NLD D Stilist D Novalis (-1) NLD Novan D Novalis (-2) NLD V Eaton Gibbon (4) ITA Al Marshall Gilles TV R Marshall (0) FRA Ruskenn Jocko Besn (2) DEU Jurus ET Jesther (1) AUT Jobert Jocko Besn (0) DEU NOG Lanugo Lukas (0) DEU NOG Sensal C Sierra (0) DEU Lucifer CV Lucky Leo (2) DNK V Erik Luxemburg (-2) FRA Raldi AD E Addison (-1) ITA Go-Farm F Virzil ET A Ford ()

27 Er Holstein-racen ved at få for rette baglemmer? 27 Sortbroget kvæg Alle oplever det fra tid til anden: Et par dyr i besætningen har for rette baglemmer, så de ser ud som om de gik på stylter. Men bliver det mere almindeligt? Hvor stor indflydelse har egenskaben»hasebøjning«på holdbarheden hos en ko? Ifølge undersøgelser i USA betyder en forøgelse af karakteren på 1.0 points altså hasebøjning til den rette side længere levetid på 0,3 måneder. En hollandsk undersøgelse over afgangsprocent for køer inden 3. laktation viser klart, at denne er lavest omkring optimum og højest for køer med stærktbøje- de haser, men naturligvis også en negativ indflydelse, når haserne er for rette. De fleste lande bruger en skala fra 1 til 10 med 5 som optimum ved bedømmelse af hasebøjning, medens skalaen i USA går fra 1 til 50 med 25 som optimum. Imidlertid viser racegennemsnittet sig at være 29,7 som det ses af hosstående tabel. Det vil altså sige, at selv om en tyr får et svagt negativt indeks, er døtrenes haser stærkere bøjet end optimum, og dermed kan man sagtens bruge en sådan tyr uden fare for at døtrene får rette haser. Men selvfølgelig skal man vogte sig for spredere, og det har Canada en løsning på. Her gives nemlig karakter for spredning i denne egenskab. På internationalt plan mener man imidlertid ikke, denne karakter er så vigtig, at den bør gøres obligatorisk. Kilde: Holstein International, august 2006 Døtrenes karakter 26,9 27,8 28,8 29,7 30,8 31,6 32,6 Farens indeks

28 Semex kan tilbyde tyre med super lemmer og malkeorganer Navn Far x morfar Lemmer Malkeorganer Kilde Modest Durham x Aerostar (Interbull 11-06) Buckeye BW Marshall x Rudolph (Interbull 11-06) Goldwyn James x Storm (Interbull 11-06) Talent RC Storm x K Leader (Interbull 11-06) Dolman BW Marshal x Emory (Interbull 11-06) Hammer Durham x Holiday (Interbull 11-06) Sep. Storm RC Storm x Astre (Interbull 11-06) Tribute RC Storm x Astre (Nordisk 12-06) Inquirer Ked Juror x Mascot (Nordisk 12-06) Lheros Mason x Blackstar (Nordisk 12-06) Kildegaardvej Billum Tlf: Fax: Mob: [email protected] Member of Holding....for AVLERE af køer der HOLDER...

29 29 Sortbroget kvæg Ydelsesresultater Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein Der er fremgang, når ydelsesresultaterne gøres op. Sådan kan vi skrive stort set hvert år, idet krav til højt udbytte er vigtigt. Kigges på enkeltdyr er det fantastisk, hvad der kan præsteres, og det fortæller noget om Holstein-koens potentiale. Krav om effektiviseringer til alle kvægbrugere kan honoreres, og vi kan glæde os over, at de mange gode egenskaber, køerne indeholder, kommer så godt til udtryk med de fodrings- og managementforhold, der tilbydes i mange besætninger. Når ydelsestabeller læses, følges spændt udviklingen for besætninger og enkeltkøer. Det er spændende læsning, som bliver sat under lup:»det er fantastisk!«eller»kan det passe?«er tanker, der løber gennem læsernes hoveder. RYK s ledelse lokalt og centralt har vendt de mange flotte resultater, også de allerbedste, for at sikre troværdigheden. Der er i en del besætninger lavet efterkontroller, og stemmer det ikke»falder hammeren«, og man ryger ud af listen. Det behøver læserne således ikke bekymre sig så meget om, men desværre høres til tider for megen utilfredshed med»naboens«resultater. Glæd jer over hans resultater, og undlad al den kedelige snak. Ifølge kontrolreglerne laves efterkontroller i 3 procent af alle besætninger. 0,6 procent af besætningerne udtrækkes»tilfældigt«, medens de resterende 2,4 procent udtrækkes i en gruppe af besætninger indstillet til ef- terkontrol af RYK-regionerne eller Dansires avlsledelser. Sidstnævnte gruppe er som regel ikke grundet tvivl om resultaternes rigtighed, men mere til dokumentation af at ydelsesresultaterne er i orden. En række besætninger ryger ud i kortvarige problemer med sundhed, og mælken skal måske holdes tilbage en kortere periode, og i det antal som her kan gøre sig gældende kan det hurtigt betyde en del på de små marginaler, der gives ved grænserne. Ligeledes har nogle besætningsejere haft problemer med resultater fra fedt- og proteinbestemmelsen på Laboratoriet, hvilket jo også påvirker resultatet. På raceniveau har SDM-Dansk Holstein opnået stor ydelsesfremgang, konstant over mange år. Vi er nu over 9200 kg mælk i gennemsnit pr. ko, og det er med helt stabile fedt- og protein-procenter. SDM-Dansk Holstein har»kun«præsteret 5 kg fedt+protein i samlet fremgang, og godt 72% af alle køer er af SDM-Dansk Holstein. Besætningsstørrelsen er steget meget, nu tæt på 108 køer, så det er flot det de præsterer. 7 besætninger over kg mælk De højestydende besætninger ligger meget højt i ydelse, og tages Top-10 listen fra sidste år og sammenlignes med de seneste år kan konstateres, at nok er der udskiftning, men at mange besætninger er meget konstante på det høje niveau. Højstydende besætning er fortsat Top Agro, i år med 1072 kg fedt + protein, hvilket er en lille stigning på +14 kg fedt + protein. Herefter følger en række besætninger med besætningsydelser på mellem 900 og godt 1000 kg fedt + protein, meget flotte resultater. Ialt 15 besætninger har kg mælk eller mere i gennemsnitsydelse med kg som højeste hos Top Agro. Højtydende køer 49 køer med bekendt afstamning har produceret over kg fedt+protein, og de to højestydende er fra besætningerne hos Smeenge Aps, Nibe, og Carsten V. Hansen, Gørding. De højestydende køer har gennemgående en god fedtprocent, men det må konstateres, at også proteinprocenten hos hoved-

30 30 Sortbroget kvæg parten er gode, således at der her er normalt forhold. De to højestydende køer er efter E Addison og VAR Calano, og ved gennemgang af listen ses, at 9 af de højestydende køer er efter T Funkis. Af de 49 køer er ialt 32 efter danske tyre, enkelte efter private tyre og resten efter importtyre. Bemærk så i øvrigt køernes høje Y- og S-indekser kg og kg På SDM-årsmødet i september hædrede vi en lang række køer med kg mælk. Også her er det flotte resultater, der præsteres af de mange køer og deres besætningsejere. Listen er tilgængelig på hjemmesiden og her er 104 køer opført med kendt afstamning i tre generationer. NJY Hubert er stadig topscorer her kg mælk Et par køer har yderligere nået kg mælk i livsydelse. Køerne tilhører Kaj Olsen, Them, og I/S Hedelund, Bygum, og vi vil hædre dem på det næste årsmøde. På årsmødet hædrede vi 5 køer med mere end kg fedt + protein. så samlet kan det konstateres, at Holstein-køerne har store potentialer. Gennemsnitlige avlsværdital for alle hundyr født i 2002 og 2003 SDM Fødselsår Antal køer S-indeks 105,1 108,3 Krop 100,5 101 Lemmer 102,4 102,7 Malkeorganer 102,5 103,0 Y-indeks 99,8 102,3 Frugtbarhed 100,9 102,2 Kælvningsevne 104,2 105,1 Yversundhed 102,8 102,7 Sundhed i øvrigt 104,7 106,8 Kødproduktion 97,8 98,9 Malketid 101,6 101,8 Temperament 102,5 102,0 Holdbarhed 107,7 109,2 Fødselsindeks 102,4 103,0 Vi vægter ikke kun ydelse I det daglige arbejde er det vigtigt for den enkelte besætningsejer at få så mange kg mælk som mulig til at betale regninger med. Omvendt prøver vi også i avlsarbejdet at arbejde for, at regningerne skal reduceres så meget som muligt, idet vi også lægger stor og større vægt gennem de seneste år på grupper af egenskaber som sundhed og reproduktion. Heri er en stor opgave gennem avlens vej at gøre køerne stærkere og mere selvhjulpne til den daglige indsats for ejerne hjemme i stalden. Og det ses på det avlsmæssige niveau for hundyr over to fødselsårgange, at der er positive udviklingstendenser. Vi ved fra mange undersøgelser, at højere ydelse desværre har ugunstig sammenhæng med forbedringer i sundhed og reproduktion, og derfor bruger vi nok ekstra kræfter for at forbedre disse omkostningskrævende egenskaber. % køer I alt Kg Kg % Kg % Kg fedt køer mælk fedt fedt protein protein + prot. RDM-køer 8,3% , , SDM-køer 72,3% , , JER-køer 11,8% , , DRH-køer 1,0% , , FAY-køer 0,0% , , NRF-køer 0,0% , , KRY-køer 6,5% , , Gns af alle køer , ,43 679

31 31 Sortbroget kvæg Højtydende besætninger Ejer Bylderup-Bov Års- Kg % Kg % Kg Kg fedt % Forskel køer mælk fedt fedt prot. prot. + prot. leveret % fedt Top Agro Løgstrup Bjarne Vestergård Hansen Spjald Vagn Bech Hadsund Allan Kjær Simonsen Storvorde Lars Regnar Fink Aabenraa Jens Klinge Knebel Torben Kragh Henne Helmer Jensen Sørvad Søren Bojer Aars Aslundgård v/svend Nørgaard Bevtoft I/S Raunlund Randers I/S Hedelund Aalestrup Per Skarregaard Ringkøbing I/S Højager-Holsteins Rødding Tirsvad-Anderstrup Holstein I/S Skørping Knud Østergård Aalestrup Henrik Sanko Mørke Bent Hovalt Bertelsen Ørsted Anders Hvid Pedersen Them Verner Villadsen Ribe Smeenge Aps Nibe I/S Tronsmark Holstein Bindslev Christen Christensen Tjele Fredhave v/thomas Jensen Skævinge Ulla Hansen og Lars Erik Jensen Rødekro Frank Aafjes Bylderup-Bov Gerart Meerkerk Årre Mogens Vinther Horsens Anders Feldbak Herning Volsgård I/S Vinderup Bygholm Landbrugsskole Horsens Jes Møller Kruse Grenaa Per Øris Høgh Møldrup Paulus Jacobus De Graaf Vemb Henrik Thuesen Auning Skrævadgaard v/rené Høst Hjørring I/S Søvig v/lene &Gudmund Kristensen Janderup Peter Nørsøller Struer Peter Christensen Ørsted I/S Nordgård Jordrup Niels Skov Jensen Aabybro Flemming Petersen Ribe Theodor Olesen Ribe Jørn Houtved Lybech Hadsund I/S Gunnar og Kent Andersen Tårs Theodor Jessen Varde Christian Rasmussen Brædstrup Niels & Henning Nørgaard Fårup Erik Bjerregaard Hobro Bo Nedergaard Give Hingeballelundgård v/poul Just Mikkelsen Kjellerup Bjarne Larsen Tønder

32 32 Sortbroget kvæg Højtydende køer med bekendt afstamning Ejer By Ckr.nr. Farnavn Kg % Kg % Kg Kg fedt S- Y- mælk fedt fedt prot. prot. + prot. ind. ind. Smeenge Aps Nibe E ADDISON , , Carsten Vestergaard Hansen Gørding VAR CALANO , , Alex Andersen Bolderslev T FUNKIS , , I/S Højager-Holsteins Rødding H BOUDEWIN , , Haugård Iller I/S Ans By T FUNKIS , , Helmer Jensen Sørvad H BOUDEWIN , , Top Agro Løgstrup T FUNKIS , , Allan Kjær Simonsen Storvorde TVM HESNE , , Top Agro Løgstrup R MARSHALL , , Hans Rasmussen Nordborg T BURMA , , Hans Ove Enemark Toftlund SDJ RIBUS , , Båshorn I/S v/e.& U. Clausen Skanderborg TVM HESNE , , Allan Kjær Simonsen Storvorde LORD LILY , , Frank Aafjes Bylderup-Bov CASHBELL , , Cornelis Jan Barsingerhorn Tønder MP EUGENE , , I/S Højager-Holsteins Rødding V BOYE , , Jens Lykou Petersen Løgumkloster MERDRIGNAC , , Mogens Bakkensen Årre ÅRRE WIND , , Tirsvad-Anderstrup Holstein I/S Skørping JESTHER , , Kristian Sehested Silkeborg T FUNKIS , , Torben Kragh Henne T LALUFFE , , Jens Klinge Knebel T FUNKIS , , Top Agro Løgstrup T DAIMI , , Bent Svejstrup Suldrup T FUNKIS , , Jens Klinge Knebel T FUNKIS , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald LASSO , , Jens Klinge Knebel T KLASSY , , Ole Ellegård Bramming HV HUXLEY , , Henning Jensen Give FYN LIND , , Bent Hovalt Bertelsen Ørsted RGK PUST , , Vagn Bech Hadsund T LALUFFE , , Mogens Wind Tinglev HV FARMER , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald VAR CAMARO , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald T FUNKIS , , Jens Haugaard Vrå VAR VARAN , , Torben Kragh Henne R LANTZ , , I/S Torntoft Kolind HOVGD UNO , , Jozephus A.A. Oppers Sønder Felding LEOPARD , , Galgevang Holstein Skærbæk C P MTOTO , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald D HUDSON , , Bjarne Madsen Sønder Omme FYN LIND , , I/S Sigaard V/E. & P. S. Hansen Grindsted V FAGOT , , Poul Olsen Slagelse T FUNKIS , , Per Warming Aars HMT IKON , , I/S Rønhave Bramming VAR ZANUCK , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald LORD LILY , , Jakob Matzen Vojens T KLASSY , , Frede Lauridsen Outrup VAR FAKTA , , Nørremosegård I/S Brande HV FARMER , ,

33 Samarbejde mellem Holsteinpopulationer Af agronomstuderende Line Hjortø Buch, Danmarks JordbrugsForskning 33 Sortbroget kvæg Der er forskel på vores holdning til udviklingen af hunlige frugtbarhedsegenskaber mellem danske og hollandske universitetsstuderende. Er det avl eller management, der er skyld i den tidligere negative udvikling? En undersøgelse viser, at det for visse egenskabers vedkommende er svært at arbejde mellem lande. I foråret 2006 var jeg på et fire måneders studieophold i Holland, hvor jeg studerede på Wageningen University. Til dette ophold fik jeg tildelt Th. Aarups studielegat, som var en stor hjælp til at dække transportudgifter og omkostninger i forbindelse med opholdet. Dansk og hollandsk syn på frugtbarheden Under mit ophold fulgte jeg kurser sammen med andre studerende, der også er interesserede i kvægavl. Det var interessant at opleve de forskellige indgangsvinkler, der alligevel er til kvægavl i Holland og Danmark. Forskellene kom tydeligst frem i de undervisningstimer, hvor vi lærte om avlsmål og selektionsindeks. Der var tydelig forskel på den retning, jeg som dansk studerende mener, at kvægavl bør be- Hunlig frugtbarhed er ikke kun management, vælg også tyre ud fra deres avlsmæssige resultater væge sig i, og den retning de hollandske studerende mente, at kvægavlen bør bevæge sig i. Dette kom eksempelvis frem i en debat, vi havde i en undervisningstime om den forringede frugtbarhed blandt køerne. Mange af de hollandske elever mente, at den forringede frugtbarhed primært var et managementproblem, og at problemerne ikke skulle løses ved hjælp af avl, men ved hjælp af bedre management. Som dansk studerende har jeg nok i højere grad den indgangsvinkel, at det ene ikke behøver at udelukke det andet, og at et faldende genetisk niveau for eksempelvis hunlig frugtbarhed godt kan forbedres

34 34 Sortbroget kvæg på trods af, at de funktionelle egenskaber har lave arvbarheder, og samtidig med at der sker en fremgang for produktionsegenskaberne. Da det var et forholdsvis lille hold, jeg gik på, har jeg ikke mulighed for at sige, om de indtryk, jeg har fået af forskellene mellem hollandske og danske studerende, er generelt gældende eller om det kun gjaldt de studerende, jeg tog fag sammen med. Udover at følge kurser på universitetet skrev jeg i løbet af opholdet en mindre opgave om mulighederne for samarbejde mellem Holsteinpopulationer i Canada, Danmark, Holland og New Zealand. Hvorfor er samarbejde mellem kvægpopulationer fordelagtigt? Samarbejde mellem kvægpopulationer, for eksempel i form af fælles avlsværdivurdering og selektion af dyr på tværs af populationer, kan være fordelagtigt i visse tilfælde. Det kan for eksempel være en løsning for mindre kvægracer til at overkomme de problemer, der er forbundet med en begrænset populationsstørrelse, og til at begrænse indavl på nationalt niveau. For store racer, som for eksempel Holstein, kan samarbejde også være fordelagtigt, da det samme antal dyr kan selekteres fra en større population af selektionskandidater, hvilket resulterer i højere selektionsintensitet og genetisk fremgang. I hvilke situationer er et samarbejde fordelagtigt? Hvorvidt det er fordelagtigt for to populationer at samarbejde afhænger blandt andet af graden af genotype miljø vekselvirkning. En sådan vekselvirkning eksisterer, når effekten af visse gener er forskellig i forskellige miljøer. En indikation af, om genotype miljø vekselvirkning eksisterer, er, hvis den genetiske sammenhæng mellem den samme egenskab i to miljøer er mindre end 1. Det er ikke sandsynligt, at dyr selekteres på tværs af miljøer, for ek- sempel lande, hvis den genetiske sammenhæng er mindre end 0,80-0,90 (tabel 1). Genetiske sammenhænge mellem produktionsegenskaber i forskellige lande er ofte fundet til at være højere end 0,80, hvorimod genetiske sammenhænge mellem funktionelle egenskaber ofte er fundet til at være lavere. Mulighederne for samarbejde mellem avlsprogrammer afhænger ikke kun af genotype miljø vekselvirkning på enkeltegenskabsniveau, men også af forskelle mellem avlsmål. Det må forventes, at den genetiske sammenhæng mellem selektionsindeks er lavere end den genetiske sammenhæng mellem enkeltegenskaber i forskellige mil- Tabel 1. Mulighed for samarbejde mellem to populationer afhængig af den genetiske sammenhæng mellem selektionsindeksene i de pågældende populationer. Genetisk sammenhæng Mulighed for samarbejde >0,80-0,90 Mulighed for samarbejde i en længere periode 0,60-0,80 Mulighed for samarbejde i en kortere periode <0,60 Ingen mulighed for samarbejde Tabel 2. Estimerede genetiske sammenhænge mellem simplificerede versioner af de selektionsindeks, der anvendes i Canada, Danmark, Holland og New Zealand. Canada Danmark Holland New Zealand Canada 1,00 0,76 0,86 0,69 Danmark 1,00 0,79 0,54 Holland 1,00 0,66 New Zealand 1,00

35 35 Sortbroget kvæg Mælkeproduktionen på New Zealand er lagt an på stort set udelukkende afgræsning. Derfor lidt anderledes avlsmål i forhold til dette fra den nordlige halvkugle. jøer. Indenfor det sidste årti er avlsmål, internationalt set, blevet mere differentierede på grund af ændringer til mere balancerede avlsmål, som også indeholder funktionelle egenskaber. En konsekvens af de differentierede avlsmål er, at den genetiske sammenhæng mellem selektionsindeks er blevet lavere. Resultater og konklusion Der er muligvis en sammenhæng mellem den retning, de enkelte landes avlsmål har udviklet sig i, og det geografiske område, landene tilhører. Eksempelvis har de skandinaviske lande forholdsvis meget vægt på de funktionelle egenskaber sammenlignet med andre geografiske områder. I denne undersøgelse er avlsmålene i Canada, Danmark, Holland og New Zealand valgt som eksempler på avlsmål fra henholdsvis Nordamerika, Skandinavien, Vesteuropa og Oceanien. Simplificerede versioner af de selektionsindeks, der anvendes i Canada, Danmark, Holland og New Zealand, blev anvendt til at beregne genetiske sammenhænge mellem avlsmål. I de simplificerede selektionsindeks indgik proteinydelse, direkte holdbarhed og celletal. Disse egenskaber blev betragtet som forskellige egenskaber i hvert land, så der i alt indgik 12 egenskaber i beregningerne. De tre egenskaber i selektionsindeksene skulle afspejle produktion, holdbarhed og yversundhed. Den genetiske sammenhæng mellem simplificerede versioner af selektionsindeksene i Canada og Holland er 0,86 (tabel 2). Værdien ligger dermed i det interval, hvor samarbejde kan være fordelagtigt i en længere periode. Den genetiske sammenhæng mellem Danmark og Holland er 0,79 og dermed på

36 36 Sortbroget kvæg grænsen mellem, hvornår samarbejde er fordelagtigt i en kortere eller længere periode. Sammenhængene mellem Canada og Danmark (0,76), mellem Canada og New Zealand (0,69) og mellem Holland og New Zealand (0,66) ligger alle i det interval, hvor samarbejde i en kortere tidsperiode muligvis vil være fordelagtigt. Med en genetisk sammenhæng mellem selektionsindeks på 0,54 er det ikke sandsynligt, at et samarbejde mellem Danmark og New Zealand er fordelagtigt end ikke i en kortere tidsperiode. Generelt er sammenhængene lavere mellem New Zealand og de øvrige lande end sammenhængene mellem Canada og de europæiske lande. Dette var forventet, da der anvendes et andet managementsystem i New Zealand sammenlignet med de øvrige lande. En måde at hæve den genetiske sammenhæng mellem selektionsindeksene kunne være at harmonisere selektionsindeksene, at standardisere definitionerne på egenskaberne og at standardisere procedurerne i forbindelse med avlsværdivurdering. Interbull forbedrer sammenligning Genetiske sammenhænge mellem den samme egenskab registreret i flere lande beregnes af Interbull og anvendes ved beregning af avlsværdital for udenlandske tyre. Det er vigtigt at have kendskab til disse sammenhænge, da genotype miljø vekselvirkning kan forårsage ændringer i rangeringen af tyrene mellem visse lande. Dette finder sted, når tyrenes døtre præsterer bedre i nogle lande, end de gør i andre. Agrarøkonom Agrarøkonom er en uddannelse for kommende ledere i landbru get Vi har pt. 50 Agrarøkonomstuderende Studiestart 1.september Landbrugsvej Odense S. tlf

37 Brasilien med muligheder Af Keld Christensen, SDM Dansk Holstein 37 Sortbroget kvæg Brasilien er et kæmpemæssigt land, næsten på størrelse med USA. Der bor ca. 180 millioner mennesker, og der er kæmpestor forskel på den meget store gruppe af fattige mennesker og de allerrigeste. Landet har store potentialer til at udvikle sig med landbrugsproduktion, og der kan høstes fra 2 til 2,5 afgrøder årligt. Det er mange steder en flot natur med mange turistmuligheder, bl.a. ved Iguacuvandfaldene samt i Rio med både strand og bjerge. Brasilien Landet er stort fra syd til nord og fra øst til vest er der på hver led ca km. Der er mange slags landskaber såsom jungle, floder, ørkenagtige højsletter, bjergformationer med canyons, store sumpe, frodige kystområder og prærieagtigt højland. Befolkningen tæller ca. 180 millioner indbyggere med en blanding af den oprindelige befolkning, slaverne fra Afrika og den indrejsende europæiske befolkning. Netop på grund af den kæmpestore sociale forskel er der mure rundt om husene hos den rigeste del af befolkningen ligesom den er stærkt bevogtet, hvorimod de fattigste lever og sover på gaden eller bor i de mest elendige typer af hytter med enten pandeplader eller bare plasticbeklædning. Den sociale balance er meget ulige- På turen til Brasilien besøgte vi den lokale kvægavlsforening (ejet af Holland Genetics) og så forskellige kødracetyre. vægtig, og det er der stor opmærksomhed på i regeringen. Turen bød for de 44 deltagere på besøg på blomster- og plantecenter, frugt- og grøntmarked, kaffefarm, sukkerrørsfarm, appelsinproduktion samt virksomheder, der bearbejder flere af landbrugsprodukterne. Vi så naturligvis også kvægbedrifter og fik et indblik i malkekvægbesætningernes driftsform ved 3 besøg, hvor især visionerne for de kommende 5 år i den sidste besætning imponerede. Kødkvæget i Brasilien består af flere racer, men for os var et par mere»lokale«såsom Nelore og Caracu et spændende bekendtskab, og endelig kiggede vi forbi en feed-lot, hvor den økonomiske situation blev betegnet som dårlig, men»vi må jo kæmpe os fremad«. Holstein Vi besøgte den lokale kvægavlsforening Lagoa, der sidder på ca. 25% af markedet i Brasilien med 1,6 mio. solgte sæddoser til egne kunder. Der produceres overvejende sæd af kødracer, og idet Lagoa er ejet af Holland Genetics eller CR Delta importeres det meste af det anvendte Holstein sæd fra aktuelle og afbrugte tyre i Holland. Vi fik en kort introduktion til deres kønssorterede sæd uden at der dog afsløredes noget, kun at der arbejdedes med disse muligheder samt at også kødracer sorteres. Vi besøgte et par Holsteinbesætninger, hvor vi må sige, at niveauet var lidt lavere for dyrenes kvalitet end forventet. Men det skal erindres, at mange steder er der håndkraft til at udføre det meste arbejde. F. eks. arbejdede 4-5 mand med 50 køer i en af besætningerne, og køernes ydelse var dagligt 20 kg pr. ko. Malkestalden var en helt gammeldags med midterophængte malkemaskiner, 4-5

38 38 Sortbroget kvæg om, at produktionen af fødevarer i Brasilien kan blive en hård konkurrent til bl.a. vores store eksport af forskellige produkter. Iguacu-vandfaldene er imponerende, her set fra en helikoptertur. styk af den type vi kender for mere end år siden. Den sidste Holsteinbesætning havde dog anderledes visioner for sin mælkeproduktion. Til farmen hørte ha og 750 dyr i alt, heraf ca 330 malkekøer. Mælkeydelsen i denne besætning var efter lidt regnen frem og tilbage på ca kg pr. ko pr. år. Der malkes 3 gange i en 2x10 malkestald. Der er i alt 21 medarbejdere tilknyttet mælkeproduktionen og de mange dyr, og fodringen er en TMRblanding bestående af majs, havre, bomuldsfrø, valset majs og soja. Der var god styring på kalvene og opdrættet, og alt opdræt indsættes i besætningen. Der insemineres udelukkende med SEMEX-sæd, og vores markedsføring af Dansk Holstein og sammenligning af de mest aktuelle populationer gjorde tilsyneladende ikke stort indtryk på ejeren. Han havde nogle gode kalve efter bl.a Freelance, og på vores spørgsmål, hvad der overvejende skulle anvendes af tyre det kommende år var svaret: Freelance, og at der var købt doser sæd til den kommende sæson! I løbet af det næste år bygges et helt nyt malkecenter, og investeringen beløber sig til real svarende til 2,2 mio kr. Der er en målsætning på malkekøer i år 2015, så det var et meget spændende besøg hos en mælkeproducent med visioner af samme format, som vi kender dem i Danmark. Befolkningen og produktionen Vi fik undervejs på turen nogle gode oplæg om udviklingen. Bl.a. fik vi en grundig orientering om verdens befolkningsvækst i nogle regioner og produktionsudvidelser i samme og andre regioner. Vi kan forvente, at nogle af de mange hektarer i Brasilien vil blive opdyrket, og at fødevareproduktionen kan stige voldsomt. Får Brasilien imidlertid bedre styring på sociale forhold og»rykket«en del af de fattigste op i en middelklasse, så vil de selv kunne anvende en stor del af produktionsøgningen. Men vi vil afgjort mærke til dem fremover, som vi har gjort det for sukkerproduktionen og den deraf meget vanskelige fremtid for den danske sukkerproduktion. Vi kender også til produktionen af oksekød i Brasilien, som dog de seneste år er blevet generet af Mund- og Klovsyge eller BSEudbrud. Det skal anføres, at der er styr på situationen, idet vi undervejs også blev orienteret om det store veterinære arbejde, der gøres for sunde produkter og mindre anvendelse af plantegifte. De er ingen tvivl Turisten Vi så mange flotte landskaber undervejs på vores ca km i bus, ikke for effektiv aircondition med 38 graders varme en enkelt dag. Der er flotte store arealer med bakker, bjerge, frodige marker med rødt frugtbart jord samt dertil smukke naturfænomener som vandfaldene i Iguacu. Der er her over en strækning på få kilometer ca. 275 enkelte vandfald på grænsen mellem de tre lande Brasilien, Paraguay og Argentina. Det var et fantastisk syn med de mange vandfald, som vi fik at se fra landjorden, fra vandet i store gummispeedbåde og i helikopter ovenfra. Det var imponerende. Rio med dets smukke udsigtspunkter Sukkertoppen, og bjerget med Kristusfiguren samt Copacabana-stranden var også en oplevelse. Det er en levende by med de ca. 8 millioner indbyggere i huse af meget forskellig kvalitet. Vi så her udenfor vort hotel hjemløse sovende på gaden, heraf bl.a. en mor med sine to små børn, og det skete kun knap en kilometer borte fra den kendte Copacabanastrand med den flotte sandstrand og fashionable hoteller tæt på strandpromenaden. Brasilien er et land med mange kontraster, men også mange muligheder. Mulighederne og kontrasterne kan kun udviskes, hvis alle deltager i en forsat opbygning af samfundet til et demokratisk samfund, hvor alle har muligheder.

39 39 Sortbroget kvæg Australien 2007 Sammen med Dumas-Johansen og Arne Nielsen overvejer vi en tur til Australien Australien ligger naturligvis tæt på New Zealand, men ifølge vores berejste guide Arne Nielsen er der meget store forskelle mellem de to lande»down under«, og derfor bliver det ikke en kopi af New Zealands-turen. Australien er en meget stort land med meget forskellige klimatiske forhold og mange naturfænomener. For nogle er den røde sten Ayers Rock et særligt kendetegn, men skal vi se Sydney med dets seværdigheder, naturen med koalaer og kænguruer samt Great Barrier Reef med nogle fantastiske oplevelser til søs, så må vi prioritere til de 14 dage vi planlægger til turen. Vi vil være i det sydlige og østlige dele af Australien. Fakta og forhåndstilmelding Turen forventes at finde sted omkring midten af november 2007 inden det endnu bliver alt for varmt. Prisen kendes ikke på nuværende tidspunkt, nærmere herom, når vi kender lidt til interessen for turen og muligheden for at fylde de ca. 40 pladser op med deltagere. Turens videre planlægning og gennemførelse afhænger således af deltagerantal, derfor giv snarest din forhåndstilmelding, så vi ved om vi skal fortsætte forberedelser og planlægning. Haster Forhåndstilmelding til SDM-Dansk Holstein på Vi har allerede de første deltagere på listen.

40 40 Sortbroget kvæg Avl for øget proteinydelse giver mere mastitis og reduceret frugtbarhed Af Elise Norberg og Per Madsen, Danmarks JordbrugsForskning og Jørn Pedersen, Dansk Kvæg Resultater fra undersøgelser af genetiske sammenhænge mellem proteinydelse og yversundhed og mellem proteinydelse og frugtbarhed hos SDM førstekalvskøer viser, at disse sammenhænge er ugunstige. Et stigende genetisk niveau for proteinydelse medfører i gennemsnit en øgning i celletal og antal mastitistilfælde. Samtidig øges antal dage fra kælvning til første inseminering og fra første til sidste inseminering. Det er en kendt, at der eksisterer ugunstige genetiske sammenhænge mellem ydelse og yversundhed og mellem ydelse og frugtbarhed hos malkekøer. Det er der taget højde for i det danske avlsmål, idet de såkaldte funktionelle egenskaber er vægtet i S-indekset. Formålet med denne undersøgelse var, at bestemme størrelsen af de genetiske sammenhænge mellem ydelse og de funktionelle egenskaber, samt at beregne arvbarheder for egenskaberne. Analyserne blev udført på data fra perioden 1990 til 2003 for mere end SDM-førstekalvskøer. De 5 egenskaber der indgik i undersøgelsen var: kg protein i første laktation gennemsnit af månedlige celletalsmålinger fra dag 10 til 180 klinisk mastitis registreret fra 10 dage før til 305 dage efter kælvning antal dage fra første til sidste inseminering antal dage fra kælvning til første inseminering Genetiske sammenhænge De genetiske sammenhænge mellem proteinydelse, celletal, mastitis, antal dage fra første til sidste inseminering og antal dage fra kælvning til første inseminering er vist i tabellen. Sammenhængene mellem proteinydelse og de øvrige egenskaber er positive, men ugunstige. Det betyder, at en genetisk betinget stigning i proteinydelse medfører en genetisk betinget ændring af andre forhold, såsom mere mastitis, højere celletal og længere intervaller mellem første og sidste inseminering, samt mellem kælvning og første inseminering. De positive sammenhænge mellem de øvrige egenskaber er gunstige. Den genetiske sammenhæng mellem proteinydelse og yversundhed er moderat til lav. Den genetiske sammenhæng mellem celletal og mastitis er som forventet positiv. Vi fandt en lav genetisk sammenhæng mellem celletal og interval fra første til sidste inseminering, samt mellem celletal og interval fra kælvning til første inseminering. Den genetiske sammenhæng mellem de to frugtbarhedsmål var høj. Fænotypiske sammenhænge De fænotypiske sammenhænge Genetiske og fænotypiske sammenhænge mellem proteinydelse (PY), celletal (SCS), mastitis (CM), antal dage fra første til sidste inseminering (FLI) og antal dage fra kælvning til første inseminering (CFI) hos SDM-førstekalvskøer. Genetiske Fænotypiske PY og SCS PY og CM PY og FLI PY og CFI SCS og CM SCS og FLI SCS og CFI CM og FLI CM og CFI FLI og CFI

41 er de sammenhænge, der er målbare. De er præsenteret i højere kolonne i tabellen. I modsætning til den genetiske sammenhæng mellem proteinydelse og yversundhed er den målbare sammenhæng negativ, men tæt på nul. Det betyder, at en observeret øget proteinydelse ikke giver et målbart øget celletal hos køerne. Den målbare sammenhæng mellem celletal og mastitis er moderat liggende mellem 0,15 og 0,22, mens de målbare sammenhænge mellem proteinydelse og frugtbarhed, samt yversundhed og frugtbarhed er tæt på nul. Den målbare sammenhæng mellem frugtbarhedsegenskaberne er høj. Mere information giver bedre sundhed Undersøgelsen bekræfter, at der findes en ugunstig genetisk sammenhæng mellem ydelse og yversundhed, samt ydelse og frugtbarhed. Resultaterne understøtter, at det fortsat er vigtigt at vægte de funktionelle egenskaber i avlsarbejdet for at undgå en yderligere tilbagegang for disse. Til trods for at hunlig frugtbarhed og yversundhed har været inkluderet i avlsmålet for de danske malkekvægsracer de seneste ti år, har den genetiske trend været ugunstig. Men man skal huske på at det frugtbarhedsindeks vi anvender i 41 Sortbroget kvæg dag, først blev introduceret i Omfattende import af udenlandsk avlsmateriale med ingen eller mangelfuld information om avlsværdi for funktionelle egenskaber har bidraget til den negative trend for frugtbarhed og yversundhed. Med den øgede information om de funktionelle egenskaber på det udenlandske avlsmateriale, der nu er tilgængelig via Interbull, og den stærke vægtning af sundhed og frugtbarhed i avlsmålet kan vi forvente, at den ugunstige genetiske trend for frugtbarheds- og sundhedsegenskaberne vil blive reduceret. God pasning har stor indflydelse Men man skal være opmærksom på, at til trods for at der kan findes ugunstige genetiske sammenhænge mellem to egenskaber, vil de ikke nødvendigvis komme til udtryk ude i besætningerne. Det kan en god pasning langt hen af vejen forebygge. Hvis både management og forebyggelse af sygdomme er god i besætningen, vil en avlsmæssig forringelse af sygdomsresistens og frugtbarhed i første omgang ikke nødvendigvis give sig udslag i en øget sygdomsforekomst og nedsat frugtbarhed. Men det er vigtigt at huske på, at de genetiske ændringer akkumuleres over generationer. Derfor vil en fortsat genetisk tilbagegang for de funktionelle egenskaber betyde at pasning og forebyggelse skal forbedres for at opretholde samme fænotypiske niveau. Nyt Nyt gårdskilt gårdskilt Produktionspris: Kr ,- exkl. moms Produktionspris: Kr ,- exkl. moms Bestilling hos SDM - Dansk Holstein Udkærsvej Bestilling 15, hos Skejby, SDM Dansk Århus Holstein N Udkærsvej Tlf. 15, 8740 Skejby, Århus N Tlf

42 42 Sortbroget kvæg HOLSTEINføljetonen Nybyggerne ved Billum (2. del) Besøg hos og interview med Anja Møller Hansen og Carsten S. Pedersen, Billum Drømmen om en god og effektiv mælkeproduktion med visioner, der rækker en del år frem i tiden for den unge landmandsfamilie, kommer nærmere målet. Anja Møller Hansen og Carsten S. Pedersen har brugt et par år til at afprøve sig selv i et mindre og slidt produktionssystem købt november 2002 og påbegyndte efter tilkøb et moderne staldbyggeri på bar mark i det tidlige forår 2006.»Effektiviseringen ved at bygge nyt skal bruges til godt opsyn med dyrene og arbejde med beskrevne fokusområder. Det skal altsammen gerne bevirke, at bedriften kommer til at ligge i den bedste femtedel blandt mælkeproducenter«.»ja, så er der snart gået 2 måneder, siden både vi og køerne flyttede til Søndergaard, Nr. Billumvej 50«, fortæller Anja og Carsten.»Vore egne 80 årskøer kom først til deres»nye hjem«og det gik over alt forventning. De tog det stille og roligt, da de lige havde fået set den nye stald an. Det var dejligt at se for det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi havde mange sommerfugle i maven! Men de 80 køer fyldte ikke meget i stalden, hvor der jo er plads til 300 køer, så det var godt, at de indkøbte dyr kom til i løbet af en uges tid. Som det fremgik af sidste føljeton fik parret én besætning på 200 køer så mange tanker kunne lægges på hylden, hvis f.eks. flere besætninger skulle lukkes sammen. De indkøbte dyr kom mellem 4-6 dage efter at egne køer var kommet i de nye omgivelser. Set i bakspejlet mener Anja og Carsten, at det var en optimal løsning, da køerne i etaper blev vant til karrusellen og alle de andre nye omgivelser. Malkekarussel blev startet Alle var spændte på første malkning med deres egne 80 køer. Køerne skulle vænne sig til en karrusel, hvor de bl.a. skulle bakke ud og igennem en masse låger for at komme tilbage i stalden igen. Anja og Carsten fortæller videre:»der blev sat nogle kriterier for, hvordan malkningen skulle foregå, nemlig følgende: at der ikke måtte være stress for dyr og mennesker, samt at der skulle være hjælpere nok hellere én for meget end for lidt. Ved første malkning var der 10 personer fordelt forskellige steder i malkecenteret og i stalden, og alt gik stille og roligt. Ved næste malkning om morgenen var der en halvering af hjælpere, og igen gik det stille og roligt. De indkøbte dyr kom til, men fulgte blot de andre køer, som var»vant til turen«, men de skulle dog lige hjælpes ud af karrusel- Computerstyret foderanlæg til alle dyr

43 43 Sortbroget kvæg len«. Der var i de første 14 dage altid 3-4 personer til malkning måske kunne 2 personer have klaret det. Carsten tilføjer:»der var dog problemer med at få dem til at bakke ud af karrusellen, da flere af køerne fandt ud af, at en omgang mere gav kraftfoder igen det er nu løst, så alle kommer af karrusellen i tide«. Styringsredskaber Kalve og kvier blev hentet ind fra græsmarkerne og flyttet fra den gamle ejendom omkring 15. oktober. De er nu delt op i grupper efter alder. Der er indkøbt et begrænset antal aktivitetsmålere, der kun har været i brug i 4 uger. De bruges både ved kvierne og køerne lige nu arbejdes der med aktivitetsmålerne på forsøgsbasis for at se, om de giver den effekt, der kan forventes af et elektronisk hjælpemiddel. Der fulgte et godt styringsredskab med karrusellen, som ligeledes gør opmærksom på, at dyret kan være i brunst. Medhjælperne»Vi fortalte i sidste Sortbroget Kvæg, at vi regnede med, at der var styr på medarbejdersituationen med en fast medhjælper«fortæller Carsten og fortsætter,»men det vidste sig, at det ikke var tilfældet og der var faktisk ved at være panik. Denne udvidelse kan vi slet ikke klare alene, men til alt held blev vi ringet op af Jacob, der havde arbejdet som murerarbejdsmand ved opførelse af stalden, men også har en del af landsbrugsuddannelsen. Han havde hørt om vores medarbejdersituation og manglede egentlig at komme til at passe køer igen. Han så en udfordring i at være med til denne opstart, og vi er helt enige om, at vi har fået en medarbejder, der virkelig går op i arbejdet med køerne, men også en medarbejder, som kan tage et ansvar og passer bedriften som var det hans egen. Herudover er der ansat en udenlandsk medhjælper på 37 timer, og der skal så findes en medhjælper til at arbejde hveranden weekend og ved ferier«. Den 3. gang malkning er ikke kommet i gang endnu, da den udenlandske medhjælper ikke har de kvalifikationer som blev lovet, og der arbejdes ihærdigt på at finde én, som kan indgå i teamet. Indkøring er mange ting På Søndergaard er der nu godt i gang indkøringen og det er da heller ikke uden en række nye opgaver eller problemer. Der skal læres ny teknik ved foderanlægget, karrusellen, skrabere osv. Det tager tid inden de forskellige dele er indstillet rigtigt, og Anja og Carsten indrømmer da også, at de er overraskede over, hvor meget tid der er gået indtil nu med at få nyt til at fungere.»samtidig med teknikken skulle læres og dyrene passes, var en anden vigtig brik registrering, da alle dyr jo skulle flyttes til nyt besætnings-chr-nummer. Yderligere skulle dyrene indtastes i managementsystemet i stalden, så de kunne separeres fra til f.eks. dyrlæge, inseminering, goldning m.v. Der er gået meget tid med indtastningen, men det kommer mig og medhjælperne til gode nu, da arbejdsdagen bl.a. styres ud fra de informationer, der kommer via computeren«fortæller Carsten og tilføjer:»erkendelsen er bare, at med mange dyr skal der styringsredskaber til for at ting ikke bliver overset«. Alle er dog enige om, at når teknikken er på plads, bliver der arbejdsbesparelser rundt omkring i staldene. Der bliver meget tid at hente ved fodringen, da den foregår med automatisk hængebane i begge stalde. Anlægget kommer til at kunne fodre alle grupper dyr med forskellige blandinger. Det kræver kun, at der fyldes foder i de opstillede påslag. Sygdomsproblemer Til trods for at kun 2 besætninger er lukket sammen, har der været lidt problemer med yverbetændelser, ligesom en del køer har haft børbetændelse i den gamle stald var der næsten ingen tilfælde med børbetændelse. Allerede på nuværende tidspunkt mærkes dog en forbedring af disse problemer. Der er aflivet 3 køer, da deres ben ikke kunne klare det nye miljø i stalden. Det er utilfredsstillende, men det viser bare, hvor ømfindtlige dyr er ved flytning og påfølgende stress. I planlægningsfasen blev der

44 HESSENS ZUKUNFT 2007 Lørdag 3. februar 2007 kl Hessenhalle, Alsfeld kl Top-Auktion Til salg Goldwin født sept fra Art Acres Kay 771, VG 88 K Ø E R AFKOMSGRUPPER TOP-AUKTION Eneste Shottle (født maj 2006) med rødt anlæg fra Gen-I-Beq Durham Sherry, VG 85 Joyboy-kvie fra Brühlhof Rosalita, VG 89, født okt Derudover: Classic fra Laredo Europa VG 89, Mr. Sam fra Windy-Knoll-View Policy VG 88, Jefferson fra Jesther Nevada VG 87, Shottle fra Mayerlane-SA Durham Mae VG 87, Goldwin fra Jelykoe VG 87 og andre kvalitetskvier fra top afstamninger Malkecenter set udefra lagt megen vægt på, hvordan nykælverne skulle håndteres lige fra goldning til kælvning og dernæst til en højtydende ko. Kun to måneder henne i indkøringen er det lidt svært at sige, hvordan dette forløb kommer til at gå. Først nu kælver de køer, der har haft en god goldperiode i systemet, men det tegner umiddelbart lovende. Struktur og opsyn Parret udtrykker:»vores klare mål om en struktureret hverdag er ikke helt sat i rammer endnu. Når vi tænker tilbage på de første 14 dage, hvor der overhovedet ikke var struktur på ret mange ting: hvor står koste og skovle til de daglige gøremål, hvornår skal det ene eller andet gøres, så ser man her 4-6 uger efter start en tydelig forbedring, hvilket er et bevis på, hvor vigtigt det er med struktur fra mindste detalje, ikke mindst i faste gøremål«. Og Carsten tilføjer:»hvis der ikke er struktur i vores arbejde, mister vi hurtigt en masse kostbar tid, der kan bruges til bl.a. opsyn med dyrene«. Keld Christensen RD Zucht- und Besamungsunion Hessen eg An der Hessenhalle 1 D Alsfeld Tlf.: +49 (0) 66 31/ Fax: [email protected]

45 45 Sortbroget kvæg Besætningsbesøg i Sverige Af Jakob Voergaard Andersen, Line Hjortø Buch, Kevin Byskov, Kira Langkjer Jürgensen og Lars Peter Sørensen I dagene august tog vi 5 agronomstuderende og 2 undervisere fra KVL til Sverige på studietur. Vi vil i den forbindelse gerne rette en tak til Th. Aarups Legat, der ydede økonomisk støtte til turen. Turen var tilrettelagt for studerende med interesse for kvægavl. Ud over indlæg ved Interbull, Svensk Mjölk og Svensk Avel, som der kan læses om andetsteds i bladet, var der indlagt 3 besætningsbesøg på turen. Fakta om svensk mælkeproduktion I nedenstående tabel 1 ses en kort sammenligning mellem dansk og svensk kvægbrug, som det så ud pr. 1. januar Generelt kan det siges om den svenske mælkesektor, at strukturudviklingen i Sverige går langsommere end det vi har set de seneste år i Danmark. Besøg i svenske besætninger Vi besøgte først besætningen hos Frederik Lundberg nær Linköping. Besætningen havde 83 årskøer, hvilket er næsten dobbelt så meget som en gennemsnitlig svensk besætning, og bestod af to tredjedele SLB (sortbrogede) mens resten var SRB (røde). Årsydelsen lå på ca kg EKM. Stalden var en ældre bindestald, hvilket muligvis forklarer, at lemmerne efter vores mening ikke helt var på højde med, hvad vi ser i en gennemsnitlig dansk besætning. Køerne kom på græs om sommeren bl.a. fordi det i Sverige er et lovkrav, at alle malkekøer skal på græs i minimum 3 måneder i sommerhalvåret. Malkeorganerne var på niveau med det, som vi ser i danske besætninger. I besætningen stod bl.a. en god Tabel 1. Sammenligning af den svenske og danske malkekvægssektor pr. 1. januar Sverige Danmark Antal mælkeproducenter Antal køer (1.000 stk.) Antal køer pr. besætning (gns.) 46, Køer i løsdriftssystemer (%) Gns. ydelse pr. ko (kg) Total indvejet mælkemængde (1.000 tons) April Ydelseskontrollens månedsstatistik oktober ko efter den svenske tyr Fänriksgård, som Svensk Avel havde været interesseret i en tyrekalv på. Kalven var imidlertid bærer af CVM og blev derfor aldrig indsat på tyrestationen. Den anden besætning vi besøgte, var en økologisk gård nær Skara med ca. 300 årskøer. Bedriften var ejet af 6 brødre, men disse havde intet at gøre med den daglige drift af kostalden. Som bestyreren udtrykte det, så havde de ingen forstand på at passe køer! Besætningen bestod af # SLB og # SRB, og ydelsen, der var faldet lidt, lå på 9300 kg EKM. Målet var igen at komme op på en årsydelse på kg EKM. Besætningen anvendte hovedsageligt svenske tyre, og kun i tilfælde af at en ko var et muligt tyremor-emne, blev der anvendt lidt importsæd. Udover at besætningen gennem tiden havde leveret enkelte tyre til Svensk Avel, var der også blevet indsat en kvie i den svenske kerneavlsbesætning, hvilket de var meget stolte af. I en kerneavlsbesætning samles de bedste kvier og afprøves som køer under ensartede forhold. Dette mindsker den miljømæssige variation mellem køerne, hvilket betyder, at en større del af den variation, der registreres,

46 46 Sortbroget kvæg skyldes genetik. På den måde opnås en højere sikkerhed i udvælgelsen af tyremødre. Endvidere foretages der ægtransplantation på alle de indsatte kvier, således at der næsten altid er en tyr klar til afprøvning, når de afslutter første laktation. Dermed er der mulighed for at afkorte generationsintervallet for tyremødre. Kerneavlsbesætningen»Viken«Den sidste besætning vi besøgte, var netop Sveriges kerneavlsbesætning»viken«ved Falköping. Besætningen består af 320 køer samt 410 ungdyr fordelt med 50% SLB og 50% SRB. Den gennemsnitlige ydelse lå på kg mælk med 4,0% fedt og 3,5% protein og var stadigvæk stigende. Besætningen består af 1. og 2. laktations køer, da de sælges efter afslutningen af 2. laktation. I modsætning til det danske kerneavlsprojekt ejer Viken de køer, der er indsat på stationen, men opdrætteren har dog forkøbsret på dyret, når det udgår af kerneavlsbesætningen. Som vi hørte i den store økologiske besætning, vi besøgte dagen før, er der i Sverige stor prestige i at have en ko på Viken. Mælkeydelsen på Viken bliver målt hver dag på koniveau, således at køer med et markant fald i ydelse kan undersøges nærmere. Ligeledes bliver der straks lavet analyse af foderet, hvis den gennemsnitlige besætningsydelse begynder at falde, således at foderrationen kan optimeres. Viken er den eneste af de 3 besøgte besætninger, der er begyndt at eksperimentere med at dyrke majs, hvilket endnu ikke er ret udbredt i Sverige. Der er allerede et samarbejde mellem Danmark og Sverige vedr. Viken, således at der både importeres og eksporteres embryoner mellem de to lande. Denne eksport fra Danmark har bl.a. resulteret i 5 V Bojerhelsøstre tillagt på en B Patron ko fra I/S Sønderbygaard. De 5 søstre er alle blevet afprøvet på Viken, og én af dem er efterfølgende udpeget som elitedonor. Herved vil der blive mulighed for at købe embryoner til Danmark på koen i den nærmeste fremtid. Vi fandt alle, at besøget på Viken var meget interessant, da registreringer fra en kerneavlsbesætning giver mulighed for en mere præcis udvælgelse af tyremødre og for at afkorte generationsintervallet for tyremødre. Dette er vigtige parametre i en velfungerende avlsplan, som det ellers kan være svært at påvirke. Vi kunne endvidere ikke sige os helt fri for at blive lidt imponerede af Viken, der fremstår som en yderst vel- fungerede besætning med gode staldfaciliteter og med det bedste svenske avlsmateriale på hundyrsiden. Raceforskelle I de tre besøgte besætninger var man meget enige om, hvilke styrker de to racer har hver især. De sortbrogede køer har den højeste ydelse og især en større ydelsesstigning fra 1. til 2. laktation, mens de røde køer generelt har bedre lemmer, sundhed, frugtbarhed og holdbarhed. Desuden var det tydeligt at se, når vi gik rundt i besætningerne, at de røde køer havde en højere huldscore end de sortbrogede køer. De tre besætninger, vi besøgte, var alle velvalgte og gav os godt indblik i både avl og produktion fra så forskellige vinkler som en konventionel produktionsbesætning, en stor økologisk besætning og en kerneavlsbesætning. Svensk Avel I Skara besøgte vi Svensk Avel, hvor Hans Stålhammer, avlsleder for SLB (Sortbroget), tog imod os. Her vi så bl.a. deres stald for brugstyrene, hvor en del af tyrene har adgang til et udendørs areal. Denne stald er da også opkaldt Hilton efter den luksuriøse amerikanske hotelkæde. I bygningen foregik også sædopsamling, og vi så både SLB-tyren TP Ekeröd samt

47 47 Sortbroget kvæg Kig ned gennem svensk kostald SRB-tyren Orraryd i aktion. Efter besigtigelsen af tyrene fortalte Hans Stålhammer om opbygningen af Svensk Avel samt om sortbroget avl i Sverige. I Sverige lægges der meget stor vægt på de funktionelle egenskaber. Dette blev endnu mere tydeligt i 2005, da vægtningen i totalindekset blev ændret. Der blev lagt mere vægt på sygdomsresistens, kælvningsevne, frugtbarhed og holdbarhed, hvorimod der er lagt mindre vægt på ydelsen. En af de største forskelle mellem Dansire og Svensk Avel er, at Svensk Avel ikke har inseminører ansat, samt at de ikke laver avlsrådgivning til den enkelte landmand. Rådgivningen foregår ude i de 8 lokale husdyrsforeninger. Svensk Avel styrer dermed den overordnede avlsplanlægning, tyrestationerne samt kerneavlsbesætningen Viken. Skindet Hans Stålhammer sluttede af med at fortælle om tre tyreskind der var placeret i lokalet. Det ene var fra en af de helt store avlsmatadorer i Sverige, SLBtyren Häradsköp, der også fik en god dansk afprøvning og i dag står med et S-indeks på 122. Häradsköp blev bl.a. fremhævet i den første besætning, vi besøgte, som den sortbrogede tyr de anså for at have avlet bedst i besætningen. Af de to andre skind stammede det ene fra den røde tyr Ingvasta, som avlede døtre med et dårligt temperament. Når der var landmænd på besøg, var der altid nogle som lige skulle ned og gå på skindet efter denne tyr for at betale tilbage af alle de spark de havde fået af hans døtre.

48 48 Sortbroget kvæg Registrering af afgangsårsager Af konsulent Jørn Pedersen, Dansk Kvæg I foråret 2005 blev der foretaget en opgørelse af registreringen af afgangsårsager. Den viste, at kun hos ca. 15% af de afgåede køer var der indberettet en afgangsårsag. For at øge registreringen af afgangsårsager blev fokus øget på dette område i løbet af Samtidig blev indberetningen af afgangsårsager revideret. Indsatsen synes at virke. I figur 1 er registreringsprocenten for afgangsårsager gjort op for de 3 foregående år og de første 6 måneder af Det fremgår klart, at registreringsprocenten er steget markant i slutningen af 2005 og i For de ydelseskontrollerede køer bliver afgangsårsagen nu indberettet hos næsten 25% af de afgåede køer. Der er dog stadig langt til de 70% 80%, som bliver registreret i Sverige. I figur 2 er den racevise udvikling i registreringsprocenten vist for perioden januar 2005 til juni Helt generelt har Jersey den højeste registreringsprocent fulgt af RDM og SDM Blandt krydsningskøer og køer af ukendt race er registreringsprocenten lavest Hos DRH har registreringsprocenten ligget på linie med SDM-DH indtil 2006, men i 2006 er sket en meget kraftig stigning i registreringsprocenten

49 49 Sortbroget kvæg De racemæssige forskelle kan ikke helt adskilles fra de regionsmæssige forskelle. I figur 3 er registreringsprocenten opgjort pr. RYK-region. Specielt for RYK-region Øst er registreringsprocenten højere end i de andre regioner. Jørn Pedersen, Dansk Kvæg Besøg Agromek januar 2007 Se annoncen side 17 om SDM - Dansk Holstein præsentation og auktion i Hal Q

50 50 Sortbroget kvæg Samspillet mellem avlsorganisationerne i Sverige Af Jakob Voergaard Andersen, Line Hjortø Buch, Kevin Byskov, Kira Langkjer Jürgensen og Lars Peter Sørensen Som det kan læses andetsteds i bladet var vi, 5 studerende og 2 undervisere fra KVL, på studietur i Sverige i august. Udover besætningsbesøg og et besøg på Svensk Avel blev det også til et besøg på Sveriges Landbruksuniversitet (SLU) og Interbull samt et besøg hos Svensk Mjölk. Generelt var vi meget imponerede over den store imødekommenhed, vi mødte alle de steder, vi besøgte, samt de velforberedte og spændende indlæg, der gav os et større indblik i kvægavlssektoren i Sverige. Så fra os skal der lyde en stor tak til indlægsholderne samt til Thomas Mark (KVL) for besværet med at planlægge denne ekskursion og til Th. Aarups Legat, der gjorde turen til det svenske muligt. SLU og Interbull På vor kvægavlstur til Sverige besøgte vi også Sveriges Lant- bruksuniversitet (SLU), hvor Jan Philipsson fortalte om universitetets organisation og de uddannelser, der udbydes. Efter den generelle introduktion handlede oplægget især om afdelingen for husdyravl og genetik, som han er leder af. I Sverige er hovedparten af forskerne indenfor husdyravl og genetik samlet på SLU, mens de i Danmark er placeret på både Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) og Danmarks Jordbrugs Forskning i Foulum. Til SLU er desuden tilknyttet to forsøgsgårde, Lövsta Research Center og Jälla Gård, med henholdsvis svin og malkekøer. På Jälla Gård kører et forsøg, hvor køerne er opdelt i en såkaldt fedtlinie og en vandlinie. De anvendte tyre har forholdsvis ens avlsværdital for det samlede indeks og for ydelsesindekset. Til den ene linie er det dog altid tyrene med den største positive afvigelse i fedtprocenten, der er blevet anvendt (fedtlinien), mens det modsat er tyre med den største negative afvigelse i fedtprocenten, der er blevet anvendt til vandlinien. Dette har medført en forskel på 0,6 til 0,8 procentenheder mellem den gennemsnitlige fedtprocent indenfor de to linier. Denne forskel fremkom allerede efter 3-4 generationer, hvorefter forskellen ikke har ændret sig meget, da tyrene ikke er valgt ud fra separate avlsprogrammer. Afslutningsvis fortalte Jan Philipsson om afdelingens internationale samarbejde med Interbull, som har kontorer på SLU, og med»the International Livestock Research Institute«(ILRI) om projekter i udviklingslande. Vanskelige sammenligninger Næste punkt på dagens program var et oplæg af Freddy Fikse, som er direktør for Interbull. Indledningsvis fortalte han om de problemer, der er forbundet med at sammenligne avlsværdital på tværs af landegrænser. Problemstillingen blev i oplægget sammenlignet med Figur 1. Problemer forbundet med international rangering af tyre eksemplificeret ved køb af vaskemaskine Information Køb af vaskemaskine International selektion af tyre Niveau Bosch versus Electrolux Genetisk niveau Sprog og måleenhed Dansk og danske kroner Udtryk af genetisk merit Hvilke kvaliteter Vandforbrug til f. eks. Definition af egenskaber og hvordan de måles en kulørt vask og registreringsmetoder Omstændigheder Hårdt vand? Genotype miljø vekselvirkning

51 51 Sortbroget kvæg at skulle købe en vaskemaskine (figur 1). Vaskemaskineproducenterne har muligvis fokuseret på forskellige egenskaber, således at ét mærke f.eks. er kendt for et lavt vandforbrug, mens et andet er kendt for at have kort vasketid. På samme måde kan der være selekteret hårdt for eksempelvis produktionsegenskaber i nogle lande og for funktionelle egenskaber i andre. Dermed kan der være forskel på det genetiske niveau mellem landene. Forhandlere af vaskemaskiner kan desuden vælge at opgive prisen med eller uden moms og ved afhentning eller levering. Indenfor kvægavl kan dette sammenlignes med, at dyrenes genetiske merit kan være udtrykt forskelligt, f.eks. som avlsværdital eller som for tyrenes vedkommende i USA predicted transmitting ability (PTA), der svarer til halvdelen af avlsværdien altså det som tyren videregiver til sit afkom. Vaskemaskinens kvaliteter kan ligeledes være målt forskelligt, således at én producent f.eks. angiver elektricitetsforbrug til en kulørt vask, mens en anden angiver elektricitetsforbrug til en kogevask. Dette kan sammenlignes med, at der er forskel på, hvilke egenskaber der registreres i de forskellige lande. Eksempelvis kan hunlig frugtbarhed være registret som antal tomdage i nogle lande og som ikke-omløberprocent i andre. Endelig kan der være forskel på de omstændigheder, vaskemaskinerne er afprøvet under. Eksempelvis kan nogle mærker være testet i områder med hårdt vand og andre mærker i områder med blødt vand. Interbull anvender en analysemetode, MACE, der netop tager højde for genotype miljøvekselvirkning. En sådan vekselvirkning opstår, når dyr præsterer bedre i visse miljøer end i andre, og kan forårsage ændringer i dyrenes avlsmæssige rangering på tværs af lande. For at blive i den samme terminologi kan Interbulls arbejde sammenlignes med forbrugerstyrelsens undersøgelser, hvor testresultaterne bringes på samme skala. Denne måde at beskrive Interbulls arbejde på er naturligvis en forenkling af virkeligheden, men den gik rent ind en mandag morgen hos fem trætte studerende. Interbull foretager i dag genetiske evalueringer af visse egenskaber indenfor produktion, eksteriør, yversundhed, holdbarhed og kælvningsevne. Det forventes, at en international genetisk evaluering af hunlig frugtbarhed påbegyndes i 2007, og at temperament og malketid vil blive evalueret internationalt fra 2008 eller Svensk Mjölk Efter besøget på SLU og Interbull gik turen sydvest over, hvor vi skulle besøge Svensk Mjölks afdeling i Eskilstuna. Her blev vi modtaget af Jan-Åke Eriksson fra Svensk Mjölks avlsafdeling. Fakta om Svensk Mjölk Svensk Mjölk er de svenske mælkeproducenter og mejeriers brancheorganisation og er ejet af 8 rådgivningssammenslutninger, de 7 største mejerier i Sverige, 2 kvægavlsforeninger (snart kun én) og 9 raceforeninger. Tilsammen repræsenterer disse sammenslutninger svenske mælkeproducenter. Svensk Mjölk genererer og formidler viden vedrørende hele kæden fra ko til forbruger. Det kan f.eks. være om fodring og sundhed, om politik og miljø, eller om management og økonomi. Da vores ekskursion var avlsrelateret, var det naturligvis dette emne, der var i fokus under vores besøg. Svensk kvægavl På det avlsmæssige område fortalte Jan-Åke Eriksson om implementeringen af den nordiske avlsværdivurdering (NAV) for malkekvæg. Skulle en enkelt ikke have hørt det, er NAV et samarbejde om beregning af avlsværdital mellem Danmark, Sverige og Finland, brugt i praksis siden april 2005, senest

52 52 Sortbroget kvæg Kælvekvierne bliver yngre Af Irene Fisker, Dansk Kvæg Fortsat fra side 51 med implementeringen af den nordiske testdagsmodel for ydelse. Et andet meget interessant projekt, som det bliver spændende at høre og læse mere om, er Svensk Mjölks projekt omkring klovsundhed. Siden 2003 har klovbeskærere i Sverige registreret over tilfælde af klovlæsioner. Data mangler endnu at blive analyseret, men på sigt forventes det, at dataindsamlingen kan bidrage med viden til både miljø- og avlsmæssige forbedringer af klovsundheden hos malkekvæg. Den første del af projektet har været undersøgelsen af, hvorvidt registreringerne er egnede til en genetisk evaluering af tyre for klovsundhed. Kvaliteten af registreringerne er meget god, og det er muligt at udføre en genetisk evaluering for klovsundhed. Endvidere ser det foreløbig ud til, at den genetiske korrelation mellem klovsygdomme og lemmeegenskaberne er lav, hvilket vil sige, at avl for bedre lemmer ikke nødvendigvis medfører en forbedring af klovsundheden. Næste skridt i analyserne af data er genetiske analyser, der forhåbentlig kan påvise en arvbarhed for klovsygdomme, samt at finde en økonomisk værdi for egenskaben. Alderen ved første kælvning er faldet med cirka 1 måned i løbet af de sidste fire år. Gennemsnittet for kvier af malkekvægrace er nu 27,4 måneder. Det viser Dansk Kvægs løbende opgørelser af den gennemsnitlige alder ved første kælvning. Opgørelsen dækker alle kvier af malkerace i ydelseskontrollerede besætninger, og siden 2002 har der været et lille, men støt fald i alderen ved første kælvning. Større fokus på kvier Faldet i kælvningsalder skyldes formentlig, at der generelt er kommet større fokus på at optimere produktionen af kvier. Det kan også spille ind, at færre Fig. 1 Alle racer kvier kommer på græs, så det er nemmere at inseminere på et passende tidspunkt, eller at flere kvier indgår i pasningsaftaler, hvor der aflønnes efter tilvækst og rettidig inseminering. Bedre økonomi ved lavere kælvningsalder I de fleste tilfælde er der penge at spare ved at sænke kælvningsalderen. Det er især omkostningerne til arbejde og staldplads, som falder. En kvie kan sagtens kælve ved for eksempel 24 måneder og have den samme ydelse som en ældre kvie, hvis den har opnået en passende størrelse ved kælvning. Der er derfor plads til, at den positive udvikling i gennemsnittet for alder ved første kælvning på landsplan fortsætter.

53 Elmia i Sverige Af afkomsinspektør Per Key Kristiansen, Dansk Kvæg 53 Sortbroget kvæg Fra 18. til 21. oktober blev den svenske landbrugsmesse Elmia afholdt i Jönkøping. En udstilling, der nærmest er at sammenligne med vores Agromek, og hvor der hvert andet år samtidig afholdes en stor udstilling af malkekvæg og kødkvæg. De udstillede dyr har tidligere været forhåndsgodkendt efter indstilling fra de enkelte husdyrforeninger, men i år var der fri tilmelding fra hele Sverige, og kvaliteten af de udstillede Holstein-køer var rigtig god. Der var udstillet 70 Holsteinkøer i 6 klasser. Dommer for Svensk Holstein var Giuseppe Quaini fra Italien, og i alle holdene fandt han prima fløjkøer. Grand Champion blev 6768 Lulu (Rudolf Lindy) fra Hoff Holstein, Kristiansstad. Reserve Grand Champion blev 405 Marqi (Linjet Leader) også fra Hoff Holstein. Bedste yver tilfaldt 604 Juna, JB Holstein, Vedåkra. For Skåne blev det en stor dag, idet alle tre vindere kom fra dette område. Fra Halland var der ligeledes prima køer fra familien Carlsson. 318 Daga (Rudolf Black King) fra Anna & Anders Carlsson, Skogsgård, blev Reserve senior champion, og 287 Lina (Tabro Mr Manel) fra Mossagård Lantbrug ved Klaus Carlsson blev Reserve Champion i mellemste afdeling. De to brødre havde desuden 4 køer på en anden- eller tredjeplads. Elmia vinderen 6768 Lulu fra Hoff Holstein, Kristiansstad Vinderne Generelt var der nogle helt prima ældre køer, og ligeledes fremgår det af nedenstående liste, at flere af Roy-døtrene klarede sig særdeles godt. Bemærkes skal også at Roy-datteren, som blev udpeget med det bedste yver, havde T Funkis som morfar. De bedste køer i de enkelte klasser: Ko Afstamning Ejer Bemærkninger Nygård Champion x Winchester Brødrene Blomster Bedste yngre Ho-Ho Torborg Roy x Bombay Holmstedt Holstein Marqi Linjet x leader Hoff Holstein Bedste mellemste Juna Roy x T Funkis JB Holstein Story Lee x Lindy Bokehill Holstein Lulu Rudolf x Lindy Hoff Holstein Bedste ældste

54 54 Sortbroget kvæg Kimbrerskuet Af Jens Holm Danielsen, Aars Så blev den danske dyrskuesæson afsluttet. Og hvilken afslutning blev det ikke, da en lang række af landets bedste sortbrogede avlere og deres dyr satte hinanden stævne i begyndelsen af oktober. Det blev et fantastisk godt skue med en meget høj kvalitet af de fremmødte dyr. Afkomsgrupperne Dagen begyndte med en præsentation af afkomsgrupper, der var samlet og udstillet af Dansire. Omtalen af disse grupper er allerede sket i andre medier og skal derfor udelades her. Nu er forsøget imidlertid gjort, og det er alene op til kvægavlsforeningen at vurdere, om resultatet står mål med indsatsen. Men for skuet som sådan var det bestemt en oplevelse at have disse køer med. Ikke bare et lokalskue De gode forhold, der bydes på i Messe- og Agrocentret, havde tiltrukket dyr fra store dele af Vinderne af afkomsgruppeholdene blev: Ejer Peter Stephansen, Lemvig I/S Asmussen & Kaczmarek, Rødekro John Harrekilde, Ringe Hans Østergaard, Grindsted Bjarne Madsen, Sørvad hovedlandet. Det betød selvfølgelig en meget høj kvalitet og en særdeles skarp konkurrence om de bedste placeringer. Og det er vel ikke et udtryk for praleri eller hovmod, når man her påstår, at flere af de dyr der blev placeret fra midten og nedefter, på andre skuer ville have stået blandt de bedst placerede. Derfor skal skuet også markedsføres som andet end et lokalskue, det er nærmere stedet, hvor de meget interesserede kvægavlere mødes for sidste gang det pågældende år for her at prøve kræfter med hinanden. Det betyder også, at det kan være svært for de mere lokale at klare konkurrencen, men Vesthimmerland har tidligere været kendt for høj kvalitet, så der er ikke andet at gøre end at samle kræfterne sammen og tage fat. Ved en målrettet indsats kan man vinde tabt terræn tilbage. Afkomsgruppe V Dahl V Haslund V GroovyBL RGK Fombay RGK Figur Det ovenstående gælder ikke blot den sortbrogede race, idet der af både Jersey og Dansk Rødbroget Kvæg var mødt nogle fortræffelige dyr frem. Også her var der dyr fra områder, der ikke har postnumre i hverken Aars, Farsø eller Løgstør. Tætte afgørelser Den første konkurrence for de sortbrogede var, som tidligere år, besætningskonkurrencen. Her mødte der 8-10 grupper frem, men kampen om de bedste placeringer udviklede sig til en knivskarp duel mellem Tirsvad-Anderstrup Holsteins og Aslundgaard, med den førstnævnte som vinder. Der var mødt flere kvier, end det har været tilfældet tidligere år. Så kampen blev igen meget tæt, inden dommerne besluttede sig for at vælge P Storm-datteren, nr fra Tirsvad-Anderstrup som bedste kvie. Her var generne tilsyneladende kombineret rigtigt, idet kviens morfar er den gode, canadiske eksteriørtyr C Champion. At dyrene fra denne besætning klarer sig fortræffeligt i disse år, er kendt af enhver, hvis hjerte banker for den sortbrogede race. Der foregår i besætningen et meget målbevidst arbejde, som i disse år giver resultater. Bedste yngre ko kom også fra Tirsvad- Anderstrup og det var C Stormatic-datteren nr. 1411, der som afslutning blev tildelt 24 point.

55 55 Sortbroget kvæg Tir-An Stormatic Amazone blev bedste yngre ko på kimbrerskuet Det samme skete for den bedste ældre ko, den fantastisk store og imponerende ko fra I/S Lieuwes ved Hirtshals. Koen er efter Brett på en Marty-datter, og hun var tidligere på året med i den gruppe af køer, som blev udstillet på det europæiske skue i Oldenburg. Hun blev til det sidste presset meget af endnu en ko, der skulle have været med i Oldenburg, men i sidste øjeblik måtte meldes fra. Det var C Starleader-datteren fra Martin Brag Christiansen, Mygdal, og denne ko blev også fuldt fortjent tildelt 24 point. Tre 24 point køer taler først og fremmest om kvaliteten hos disse dyr, men bestemt også om nogle meget kompetente dommere, der ikke strøede om sig med denne topkarakter, som efter vor opfattelse kun skal gives til de virkelig gode og fuldkomne dyr. Stjerner Kimbrerskuet har i de senere år gennemført en konkurrence, som kaldes for:»stjerne For En Dag«. Her skal kvier tilmeldes allerede i marts forud for skuet, men de skal have kælvet inden skuet. Der er afsat 8000 kroner, som fordeles til de fem bedst placerede af disse tilmeldte. I år kunne Jens Oluf Madsen, Fårup, tage hjem fra Kimbrerskuet med hele 5000 kroner, idet en datter efter C Champion vandt konkurrencen, mens en Zecher-datter kom ind som nummer to. Det er en spændende konkurrence, som vi kun kan anbefale, at avlerne rundt omkring stadig vil slutte op omkring. Kimbrerskuet kunne ved afslutningen af det to-dages skue notere sig en fremgang i besøgsantallet på godt 10%, hvilket er særdeles tilfredsstillende. Det skyldes ikke mindst den forbrugeraften, som skuet nu har arrangeret i 15 år, og hvor folk strømmer til. I år blev ikke mindre end 1800 besøgende bespist, oplyst og underholdt.

56 56 Sortbroget kvæg USA lægger større vægt på funktionelle egenskaber i avlsmålet I USA beregnes et samlet indeks kaldet Net Merit. Net Merit er et totaløkonomisk indeks og svarer til det danske S-indeks. I 2006 er sammensætningen af Net Merit blevet justeret, så der nu lægges større vægt på holdbarhed og kælvningsegenskaber og mindre vægt på ydelse. Net Merit giver fremgang for alle egenskaber Formålet med Net Merit er at opnå en balanceret fremgang for alle de økonomisk vigtige egenskaber i avlsarbejdet. Forventningen med den nuværende sammensætning er da også, at man opnår fremgang for alle egenskaber. I forhold til den hidtidige vægtning, som blev indført i 2003, medfører den seneste revision, at produktionsegenskaberne får mindre vægt, mens de funktionelle egenskaber får større vægt. Protein får mindre vægt Samlet set får ydelse mindre vægt. Den mindre vægt dækker dog over, at vægten på protein sænkes, mens vægten på fedt bibeholdes. Fremover har fedt og protein således den samme vægtning i avlsmålet. Årsagen til denne ændring er, at avlsmå- let skal afspejle afregningen af fedt og protein fra mejerierne. Den seneste ændring i retning af mindre vægt på ydelse i avlsmålet forsætter tendensen i de sidste 20 år, hvor vægten i Net Merit er sænket fra 68% til 46%. Disse procenttal viser kun tendensen og er ikke et udtryk for hvor stor en avlsfremgang, der opnås i praksis. Nyt indeks for kælvningsegenskaber Kælvningsegenskaberne får større vægt i Net Merit ved den seneste ændring, og det hænger sammen med, at indekset samtidig forbedres. Tidligere indgik kun livskraft, men nu inddrages kælvningens forløb også i beregningerne. Som det også er tilfældet i Danmark beregnes både avlsværdital for koens evne til at føde en levende kalv ved en let kælvning og kalvens evne til at blive født levende og let. I USA samles de maternelle og direkte egenskaber i et samlet indeks for kælvningsevne. Internt i dette samlede indeks vejer maternel og direkte kælvningsforløb samlet med 40%, mens maternel og direkte livskraft har en samlet vægt på 60%. Kropsstørrelse vægtes negativt Vægten på kropsstørrelse i Net Merit bibeholdes uændret ved den seneste revision. Kropsstørrelse er baseret på diverse eksteriørregistreringer. Vægten på størrelse er negativ og er begrundet i, at tunge køer har større vedligeholdelsesbehov, uden at det kompenseres gennem større værdi ved slagtning. Samtidig viser ny forskning, at der er en ugunstig sammenhæng mellem kropsstørrelse og frugtbarhed, holdbarhed og kælvningsevne. Stor sammenhæng med det hidtidige Net Merit Som ovenstående viser, bliver vægtningen i Net Merit ændret for en del egenskaber. Sammenhængen mellem de hidtidige avlsværdital og de nuværende er dog meget høj, så ændringen i vægte giver sig ikke udslag i, at tyrene ændrer rangering. Ændringen i vægte skal derfor nok mest ses som et signal om, at de funktionelle egenskaber har stor fokus i USA. Kilde: Seykora T., P. VanRaden and J. Cole. Net Merit Receives Face-lift. Hoards Dairyman. August 25, 2006 Forfattere: Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen, Dansk Kvæg

57 57 Sortbroget kvæg KORTnyt Tysk kofamilie sætter verdensrekord Sidst i 1960 erne dukkede en ny stjerne op i Holsteinavlen. Det var den canadiske Roybrook Telstar, som senere blev solgt til Japan for en fabelagtig høj pris. Med salget mindskedes muligheden for at benytte Telstar globalt, men nogle nordtyske avlere havde så god kontakt til Japan, at det lykkedes dem at købe sæd af tyren. En af disse avlere var Peter Petersen i Wanderup velkendt af mange danske sortbrogede folk. Peter havde i 1970 erne en række Telstar-døtre i besætningen, bl.a. Schätzchen (Lille skat). Held i uheld? En anden tysk avler, Eckhard Heinemeier i Hessisch-Oldendorf, havde gode erfaringer med Pabst Ideal-døtre og ønskede at komme videre med Telstar-døtre. Han havde også set Schätzchen som kælvekvie, men fandt hende lidt for kødpræget, og handelen blev derfor ikke til noget. Et halvt år senere var Heinemeier igen på besøg hos Peter Petersen, og da var Schätzchen den bedste førstekalvsko i besætningen, men ikke til salg! Derimod kunne Heinemeier købe hendes kviekalv, Phantasie efter UNH President King, og det betænkte han sig ikke længe på. Det var da også et betydningsfuldt køb, for i dag er der næppe mange i europæisk Holsteinavl, som ikke på en eller anden måde har skiftet bekendtskab med P-familien. Schätzchen blev senere solgt til Heinrich Kleine i Maaslingen, hvor hun blev stammoder til S- grenen af kofamilien, bl.a. datteren Sunlite (efter Elevation), som var tysk dyrskue-champion i Verdensrekorden Imidlertid er det Phantasie og hendes efterkommere, der har opnået verdensrekord, med 8 generationer af køer, kåret med 90 points og derover, samt 6 ge- nerationer med mindst kg mælk i livsydelse. Naturligvis var sådanne køer efterspurgt som tyremødre. Det er da sandsynligt, at de har været, hvad der i dag kaldes HIPkøer, men uden de nødvendige geners tilstedeværelse kunne disse imponerende resultater ikke opnås. Flere tyre af familien har virket i Danmark, men ingen er blevet avlsmatadorer. En af de bedste var NJY Baum, en Apache-søn på Phantasie. I hosstående oversigt er medtaget de køer, der har medvirket til verdensrekorden. Familien omfatter en lang række andre fortrinlige køer, som vi måske hører mere om en anden gang. Kilde: Holstein International, maj 2006.

58 58 Sortbroget kvæg KORTnyt Mere mælk i verden Verdens mælkeproduktion vokser, især i Indien og Kina. Den europæiske mælkeproduktion falder en anelse i Der bliver produceret mere mælk verden over. Den samlede produktion i 2006 bliver ca. 12 mio. ton større end i 2005 og ender på omkring 644 mio. ton, oplyser ZMP. Produktionen stiger primært i Indien og Kina, der sammen tegner sig for en vækst på 7-8 mio. ton mælk. Indien er i forvejen verdens største mælkeproducent med 88 mio. ton i 2005, der stiger til 91 mio. ton i Kina tager et hop fra en sjetteplads på verdensranglisten i 2005 til en tredjeplads i 2006 med en produktion på over 30 mio. ton.»der er tilsyneladende intet loft over kinesernes vækstpotentiale. Heldigvis heller ikke i potentialet for deres forbrug. Så selv om de producerer mere og mere, importerer de fortsat og holder verdensmarkedspriserne i vejret,«konstaterer afdelingschef Keld Winther Rasmussen fra Politik, Økonomi og Kvote i Mejeriforeningen. Gamle vækstlande i stampe Resten af verdens mælkeproduktion stiger ikke nær så voldsomt. USA og Sydamerika øger produktionen med ca. 4 mio. ton, mens de tidligere vækstlande Australien og New Zealand er stagneret, primært pga. af tørke i Australien.»Oceanien har stået i stampe i nogle år. Det har medført høje verdensmarkedspriser, der i hvert fald holder denne sæson med. De er ved at have nået loftet for deres produktion under det nuværende koncept med græsbaseret mælkeproduktion. Hvis de skal øge produktionen, skal de intensivere og bruge kraftfoder, men så kan de ikke længere være verdens billigste mælkeudbyder,«vurderer Keld Winther Rasmussen. Han tilføjer, at Oceanien allerede er ved at blive overhalet af Argentina, der også sænker omkostningerne ved at bruge græsning. Potentiale i EU Mælkeproduktionen i EU ligger stabilt pga. af kvoterne og lander i 2006 på omkring 131 mio. ton mod 132 mio. sidste år.»rabobank og OECD har været ude at pege på, at efterspørgslen kommer til at stige mere end produktionen, så vi får et forbrugerdrevet verdensmarked med høje priser. I det lys passer planerne om at afskaffe mælkekvoterne i 2015 fint,«bemærker Keld Winther Rasmussen. Pressemeddelelse set på Mejeriforeningens hjemmeside Genetisk variation for døtrefrugtbarhed og holdbarhed Fra CDN (Canadian Dairy Network) har vi hentet følgende overvejelser hos canadiske avlsorganisationer og kvægbrugere. Et stigende antal mælkeproducenter lægger vægt på funktionelle egenskaber i deres avlsprogrammer. Egenskaber som f.eks. celletal har en klar økonomisk indflydelse på lønsomhed, og kvægbrugeren er kendt med indekser for kælvningsevne, malketid og temperament, da disse har været publiceret i adskillige år. To egenskaber med økonomisk betydning, som de imidlertid synes mindre opmærksomme på, er døtrefrugtbarhed og holdbarhed. Selvom disse egenskaber er mindre arvelige, er der en tilstrækkelig genetisk variation indenfor alle malkeracer, så selektion kan have en vigtig indflydelse på besætningens økonomi. Døtrefrugtbarhed Afprøvning af tyre for døtrefrugtbarhed omfatter forskellige informationer om deres døtre. For den enkelte race fastsættes indeks for døtrefrugtbarhed som racegennemsnittet for 56 dages ikke-omløberprocent, hvilket for Holstein er 66%. Gennem årene har nogle mælkeproducenter udtalt bekymring

59 59 Sortbroget kvæg omkring en dalende tendens med hensyn til frugtbarheden i deres besætning, og nogle har valgt krydsning som løsning. Analyser af fænotypisk og genetisk udvikling i hunlig frugtbarhed, udført af Canadian Dairy Network gennem den nationale database, viser at malkeracerne i Canada ikke er forringet på dette område i samme grad som det er påvist i andre lande. Indenfor en race varierer døtrefrugtbarhed med ca. 10 procent point fra racegennemsnittet. For tyre blandt de 10% bedste er DF 70% eller derover, medens tyre under 63% findes mellem de 10% dårligste. Det viser sig også, at ikkeomløberprocenten er væsentlig bedre for kvier end for køer. Døtrenes holdbarhed Et andet vigtigt område for mælkeproducenterne er køernes levetid, idet de ønsker økonomiske køer, der opnår flest mulige laktationer. Holdbarheden beregnes på følgende måde: 1) Døtre, der lever indtil 120 dage efter 1. kælvning 2) Døtre, der lever indtil 240 dage efter 1. kælvning 3) Døtre, der lever indtil 2. kælvning 4) Døtre, der lever indtil 3. kælvning 5) Døtre, der lever indtil 4. kælvning 34% af førstekalvskøer i canadiske besætninger når at begynde 4. laktation med en variation mellem fædre fra under 20 til næsten 60%. Ikke overraskende er det døtre af toptyre, der lever længst. Konklusion: Døtrefrugtbarheds- og Holdbarhedsindekser er vigtige selektionsredskaber til forbedring af de pågældende egenskaber. Den store variation mellem afprøvede tyre viser, at genetisk fremgang kan opnås ved at tage hensyn til disse egenskaber ved tyrevalget. Derfor indgår begge disse egenskaber i LPI, der er det samlede indeks for ydelse (57%), holdbarhed (33%) og sundhed og frugtbarhed (10%). Oversat og redigeret af Anders Vestergaard

60 60 Sortbroget kvæg KORTnyt Travlt efterår Af direktør Anders Andersen, Dansire International Internationale udstillinger har været en stor del af vores aktiviteter de seneste måneder: NRM i Holland, Space i Frankrig, World Dairy Expo i USA, Cremona i Italien og senest Euro Tier i Tyskland. Euro Tier i Hannover afholdes hvert andet år, og på de fire dage udstillingen varede havde vi kontakt med repræsentanter fra 24 lande, hvor Østeuropa var meget i fokus. På udstillingerne var der generelt stor interesse for vores kønssorteringsprojekt, og når vi om et års tid har mulighed for eksport vil der være nye muligheder for at markere os yderligere. De mange aktiviteter afspejler sig heldigvis også på salgssiden, og vi vil i 2006 for første gang eksportere mere end # million strå med USA som vores vigtigste marked. Avlsværdital med fejl fra Sachsen I forbindelse med sommerens avlsværditalberegning i Tyskland blev konstateret ændringer i afstamningsforhold hos nogle afkomsgrupper. VIT, den tyske avlsorganisation for avlsværdiberegning, kontaktede den for ydelses- og afstamningsforhold ansvarlige organisation i Sachsen, og der iværksattes en undersøgelse. Det viste sig, at der var fjernet afstamning på nogle dyr, hvor der var mere eller mindre begrundet tvivl om afstamningen og sikkerheden i registreringsarbejdet hos en række større besætninger. Tvivlen til afkomsgruppernes sammensætning og dermed rigtigheden af nogle af tyrenes avlsværdital medførte tilbagetrækning af insemineringstilladelsen på 8 tyre, heraf enkelte, der på daværende tidspunkt også blev anvendt i Danmark i begrænset omfang. Købere af sæd fra disse tyre blev direkte pr. brev gjort opmærksom på forholdet. Nærmere undersøgelse af afstamningsændringer førte efter en længerevarende undersøgelse til den konklusion, at flere af de foretagne afstamningsændringer kunne bekræftes, men at der var flere, der ikke kunne bekræftes. Det besluttedes, at gentage beregningerne af avlsværdital fra sommeren 2006 ved en ekstra avlsværdivurdering, hvor der ikke indgik nye data, kun ændringer i afstamningsforhold for tyrene fra Sachsen, og her var der lavet en omfattende research, således at der skete ændringer på en række tyre. For nogle af tyrene var det et meget begrænset antal døtre, der fik ændret afstamningsforhold, ændringer på mellem 1 og 3% afstamninger hvilket ligger inden for det forventede og acceptable. For en række tyre var der flere afstamningsændringer, og nogle af tyrene ændrede sig derfor flere indeksenheder og der skete nogle omrangeringer på toplisterne fra Tyskland. Travlhed på Dansire International-standen samt på mange markeder Uheldig manipulering For troværdigheden af avlsarbejdet og avlsværditallenes sikkerhed er det ødelæggende for et land og en kvægavlsforening, at sådanne handlinger finder sted. Det koster store resourcer at genoprette skaderne, og her hjælper hovmod fra konkurrenter ikke på genopbygningen af tilliden. En ydmyg holdning er derimod nødvendig, og en sikring mod gentagelser påkræ-

61 61 Sortbroget kvæg vet. Og det vil givetvis ske i Tyskland. Vi andre kunne jo i samme forbindelse efterkontrollere, om vi har sikret os tilstrækkeligt omkring afstamningsforholdene og ændringer samt check af disse. Som direktør for foreningen og samtidig med hovedansvaret for avlsarbejdet er Dr. E. Brade fratrådt sin stilling og er fritstillet. Hans store engagement gjorde ham anderledes end de fleste»geschäftsførere«i Tyskland, han kendte køer og tyre i hele den sortbrogede verden, men han glemte klart de grænser, der er i sådanne forhold omkring avlsværdivurdering. Undersøgelserne viser, at afstamningsændringerne ikke er blevet foretaget over en længere periode, men en kortere periode er altså også nok. Sachsen er netop startet i et avlsmæssigt samarbejde med Nordrind (det tidligere ZEH/RPN), forstået på den måde, at indkøb af avlsmateriale, sædproduktion, -distribution og markedsføring i ind- og udland er fælles. De to organisationer Nordrind og Sachsen består med deres andre aktiviteter i deres normale områder. Derfor søger Sachsen også en ny»geschäftsfører«til at varetage opgaverne for Sachsen hjemme i området og i samarbejdet i Masterrind, som det nye samarbejde er døbt. Keld Christensen Resultater på Madison-skuet Fra 3. til 7. oktober fandt World Dairy Expo sted I Madison. Dommer på skuet var Dan Doner fra Ontario i Canada, og han fandt følgende vindere hos Holstein og Rødt Holstein: Vindere hos Holstein Unge køer Champion: WM Ariannas Pt Aesha fra Shannon and Rick Allyn/ D. Watts/ M. Heath/D. Albright, Connecticut Reserve: Crescentmead Summer Breeze fra Crescentmead/Hetts/ Shore/Lintvedt, Wisconsin Mellemste gruppe Champion: Quality-Ridge Stormi Hazel fra Deaver/Cunningham/Woodmansee/Binder/Mo rris/hoffman, Wisconsin Reserve: MD-Maple-Dell Roy Image fra Jeffrey Butler/Ludwig Farms/Mark Butz, Illinois Ældste gruppe Champion: Kinyon Linjet Ideal fra Martin Kinyon & Mark Rueth, Wisconsin Reserve: Elder Creek Durham Blue fra Elmvue, New York Grand Champion: Kinyon Linjet Ideal fra Martin Kinyon and Mark Rueth, Wisconsin Reserve Grand Champion: Elder Creek Durham Blue fra Elmvue, New York Vindere hos Rødt Holstein Unge køer Champion: Scenic-Edge Joyful- Red fra Stephanie Aves, Illinois Reserve: Driftline Redman Serene-Red fra Brian Hill und Kyle Bearor, Vermont Mellemste gruppe Champion: Poor-Richs Rubens Aspn-Red fra Donald Rottinghaus, Kansas Reserve: Miss Del-Hollow Jose- Red fra Ernest W. Kueffner, Maryland Ældste gruppe Champion: Yursden Kite Caramac-Red fra Richard Green Sr., Delaware Reserve: Derrwyn Miss-Special-Red fra Nathan und Adam Goldenberg & Tom Mercuro, Texas Grand Champion: Yursden Kite Caramac-Red fra Richard Green Sr., Delaware Reserve Grand Champion: Derrwyn Miss-Special-Red fra Nathan und Adam Goldenberg & Tom Mercuro, Texas Royal Winter Fair i Toronto Ved Royal Winter Fair i Toronto November 2006 udpegede dommer Mike Deaver, Edgerton, følgende vinderkøer: Unge køer Champion: Valleyville Lheros Juliet (Lheros Integrity) fra Nipponia Farms, Ontario Reserve: Pondsedge Astronomical Jade (Astronomical Leduc) fra Jocelyn Cote, Gerald Todd, Purple Fever & Blackjack Ridge Dairy, Quebec Mellemste gruppe Champion: Confield Lysterine Lyster (Lyster Jay) fra David Crack & Rockymountain Holsteins, Quebec Reserve: Tomalynn Leduc Della (Leduc Sardust) fra Morsan Farms, Alberta

62 62 Sortbroget kvæg KORTnyt Ældste gruppe Champiom: Thrulane James Rose (James Lee) fra Pierre Boulet, Quebec Reserve: Belroux Storm Cristal (Storm Lindy) fra David Crack & Lylehaven, Quebec Grand Champion konkurrencen Grand Champion: Thrulane James Rose fra Pierre Boulet, Quebec Reserve: Belroux Storm Cristal far David Crack & Lylehaven, Quebec National-skue i Cremona, Italien Det italienske nationalskue fandt sted 28. oktober 2006 i Cremona, og dommer Enrico Dadati udpegede følgende vindere Kvier Champion: Castelverde Roy Tilly (Roy Bud) fra Guiseppe Quaini, Castelverde Holsteins, Castelverde Reserve: S Fermo Farm Champion Violence (Champion Storm) fra M. & C. Nicoletti, San Fermo Farm, Credaro Ældste gruppe Champion: Al-Pe Doriana (Quartz Astre) fra Allevamento Beltramino Reserve: Bonnyfarm Leader Veronica (Starleader Astre) fra Alberto, Giovanni U. Mario Chiappini, Ghedi Grand Champion Grand Champion og bedste yver: Al-Pe Doriana fra Allevamento Beltramino Reserve: Bonnyfarm Leader Veronica fra Alberto, Giovanni U. Mario Chiappini, Ghedi Stærk dansk trio af Calanodøtre på hollandsk dyrskue Ved et distriktsdyrskue i den østhollandske provins Oversyssel udstillede Landbrugs- og Mekaniseringsinstitutionen i Landbouwsluis tre af de netop købte døtre af VAR Calano, som ifølge omtalen i VEETEELT imponerede ved ensartethed, stil og bagyver. Koen KRP Calano Anni blev reserve-champion i yngste afdeling, og PJ Calano Key nummer 3 i sit hold. Den tredje kos placering er ikke nævnt. Ved det store hollandske landsskue, som falder i samme uge som vores landsskue, var en af de Hesne-døtre, der i fjord blev solgt på Landbouwsluis, udstillet. Her var konkurrencen betydeligt hårdere end på ovennævnte skue, og Hesne Gerda endte som nummer 10 i et hold på 13 køer. Men alene det at blive godkendt til dette skue er et bevis på kvalitet. Her kan man ikke bare møde op med hvad som helst! Fière er død Ugela Bell-datteren Fiere, der er født i 1990 i Frankrig, er af- Unge køer Champion: Sambugaro Laura Lee (Lee Storm) fra Luigi u. Fabio Sambugaro, Gazzo Padovano Reserve: All. Elisa Lheros Armony (Lheros Leader ) fra Giambattista Benedetti, S. Anna D Alfaedo KRP Calano Anni havde førsat succes i Oldenborg og senere som reserve Champion på skue i Holland

63 63 Sortbroget kvæg gået ved døden. Koens ejer er Christian Bielefeld, Dalvers. Koen har nogle fantastiske resultater, og selv i år blev hun bedste ældre ko på Osnabrücker Schwarzbunttage. Koen er kåret EX 96, hun har vundet et utal af skuer, hun blev bedste ældre ko på det tyske Nationalskue 2005 og selv med en ydelse på mere end kg mælk havde hun stadig malkeorganer som klippet ud af et glansbillede og dermed mange fans i den tyske Holstein-verden. Holland har plus på sædeksporten Det hollandske tidsskrift Veetelt beretter, at Holland Genetics i det seneste år har eksporteret sædportioner, og det er +13 procent i forhold til det foregående år. Rudolph er afgået ved døden Den canadiske tyr Startmore Rudolph er død i en alder af 15 år. Han er efter Aerostar og tillagt på Startmore Rachelle (Butlerview Mattador). Han har produceret i alt sædportioner der udover Canada er anvendt i mere end 50 lande. Tulip-Sale i Holland På Tulip-auktionen i Zwolle, Holland, blev solgt i alt 53 dyr til en gennemsnitspris på Euro. Højeste pris blev budt på en Morty-datter, og den blev solgt til et hollandsk makkerpar for Euro. Derefter fulgte 4 kalve til priser mellem og Euro, og 3 af disse kalve blev solgt til England og Irland. Der blev solgt dyr til 7 forskellige lande. Berømt avlsbesætning sælges på auktion Onsdag den 28. juni 2006 var en milepæl i hollandsk og international kvægavl. Denne dato blev der nemlig holdt auktion over den gamle velrenommerede avlsbesætning på De Woudhoeve (Skovgården) i Oosterblokker i den hollandske provins Noordholland. Utallige er de Woudhoeve-tyre, som i tidens løb er solgt til avl og oftest har gjort det godt, hvor de kom til at virke, ikke mindst med hensyn til ydelse. Af dem der kom her til landet skal kun nævnes Gordon, som den første, købt af Th. Aarup, Kallestrup, der altså også i dette tilfælde var pioner. Endvidere Bjerringbro Frans, som kostede»en grov masse penge«, men rigeligt tjente dem ind igen. Grunden til besætningens salg er den nuværende ejer Jan Ruyters helbred, som helt fra hans ungdom har været svagt. Jan opholdt sig en tid i Danmark formidlet af Aksel Pedersen, Ribe og blev på et tidspunkt så syg, at man frygtede for hans liv, men heldigvis overlevede han og overtog bedriften efter sin far George, der var 3. generation af talentfulde opdrættere på De Woudhoeve. Flere andre af Ruyter-familien var og er kendte avlere i Holland og har leveret tyre til Danmark, men for De Woudhoeve er en glansfuld æra nu endegyldigt slut. Ved auktionen opnåedes en gennemsnitspris på for 128 dyr, som næsten alle blev indenfor landets grænser. Dyrest var en andenkalvsko efter Sabre et syndikat bestående af yngre medlemmer af den vidt forgrenede Ruyter-familie betalte for denne. Auktionen var besøgt af 700 personer. Mere end 1.000»Metjes«I oktober 1961 købte Douwe de Boer gården»zathe Veldsicht«i Heidenskip, som ligger i den sydvestlige del af provinsen Friesland. Den tidligere ejer var mest interesseret i hesteavl, bl.a. en af initiativtagerne til opvisning i kørsel med Friserheste, som nu i mange år har fundet sted i Holland og gjort racen populær i forskellige sammenhænge i andre lande. Kvægbesætningen var der ikke gjort meget ud af gennemsnitsydelse omkring kg mælk mod landsgennemsnittet mellem og kg, men der var en ko, endda den ældste i stalden, som skilte sig ud: Den knap 9-årige Metje 6 med kg mælk og en kalv årligt. Det vidste medhjælperen, som de Boer overtog med gården og som havde forhindret, at koen på et tidligere tidspunkt blev solgt. I 1973, 20 år gammel rundede

64 64 Sortbroget kvæg KORTnyt Metje 6 som den ottende ko i Friesland kg mælk, og et halvt år før havde hun vundet fløjpladsen i familiegruppe med en datter og datterdatter tilsammen 44 år. I dag er der mere end 120 medlemmer af kofamilien i stalden. Nr blev født i februar I hosstående oversigt er vist 11 generationer af familien med Metje 6 som topfigur. Metje 921 og Metje 1016 er begge i kontrakt til kvægavlsforeninger. AGRO NORD 2007 Danmarks eneste kvægfaglige udstilling afholdes onsdag den 7. marts i Messe- og Agrocentret i Aars. Alle sædsælgende firmaer og organisationer er inviteret til at udstille afkomsgrupper. Allerede nu kan vi fortælle, at der forventes 4 6 grupper Udstillingen er åben for alle, der har lyst til at deltage med dyr af malkerace For første gang er der mulighed for at udstille kvier SDM Dansk Holstein afholder en»stille-auktion«over embryoner på skuet Agro Nord afsluttes med en eliteauktion over udvalgt avlsmateriale. Der kan til auktionen tilmeldes kalve, kvier og køer efter gældende regler Tilmeldingsfrist for alle kategorier er fredag den 9. februar til sekretariatet Alle medlemmer af SDM Dansk Holstein har gratis adgang. Billetter vedlægges i næste nummer af Sortbroget Kvæg Der vil blive tilbudt gratis bustransport til og fra skuet. Tilbuddet vil omfatte de syd- og sønderjyske kvægbrugere Husk at læse mere om udstillingen og den gratis bus transport i næste nummer af Sortbroget Kvæg På gensyn til AGRO NORD 2007, hvor kvægfolk møder kvægfolk Med venlig hilsen Agro Nord 2007 Mail adresse [email protected] eller tlf

65 65 Sortbroget kvæg LANDETrundt Vendsyssel Gerda og Carl Søholm Fonden Gerda og Carl Søholm Fonden er en almennyttig selvejende institution, hvis formål er at støtte landmænd og andre, der beskæftiger sig med eller har beskæftiget sig med SDM- Dansk Holstein fortrinsvis i Løkken-Vrå og Hjørring Kommuner. Ét af vore kriterier er, at legatmodtageren skal yde en påskønnelsesværdig indsats i arbejdet med SDM-Dansk Holstein. Fonden er stiftet af Gerda Bundgaard. Gerda og Carl Bundgaard havde gården»søholm«ved Hundelev. De to gjorde selv en stor indsats med sortbroget kvæg både med hensyn til avl, og som flittige udstillere på dyrskuer. Fonden har i forbindelse med udvælgelse af legatmodtagere haft kontakt til Avlsforeningen for Sortbroget Malkekvæg i Vendsyssel, således at vi i Fondens bestyrelse fik det bedst mulige grundlag for at udvælge legatmodtagerne. I år har vi udvalgt 1 legatmodtager, der blev belønnet med kr ,00. Og det blev Ulla og Jens Haugaard, Vrå. Jens Haugaard driver sammen med sin kone og deres børn en meget velpasset bedrift på ca. 80 køer, der yder ca kg mælk i gennemsnit pr. år. Sundheden i besætningen er helt i top på trods af den høje ydelse. Familien har valgt ikke at bygge ny stald, men derimod at optimere produktionen i nuværende rammer. Familien vil dog ikke afvise, at det kan komme på tale med nybyggeri engang. Jens Haugaard har flere gange udstillet på Hjørring Dyrskue med succes, og der står mange rigtig gode dyr i stalden. Målet for Ulla og Jens Haugaard er ikke en»stor«besætning, men tværtimod at passe besætningen så optimalt som muligt. Deres holdning er, at kan man ikke passe en mindre besætning godt, kan man heller ikke passe en stor besætning. Dette motto kunne mange godt lære lidt af. Hans Henrik Toft Sørensen Formanden for fonden, advokat Palle Møller Jørgensen, overrækker de kr. til Jens Haugaard, som også har sin kone Ulla og det ene af deres 2 børn, Jakob, med kg værdistof Ko nr. 479 fra Niels Christian Nielsen, Bindslev, rundede i august kg værdistof. Koen har i 13,2 år i gennemsnit ydet kg mælk, 459 kg fedt og 319 kg protein. 479 har kælvet 10 gange og fået tvillinger 3 gange. Koen er ikke overraskende efter NJY Hubert. Efterårsudflugt Turen gik i år til Lemvig, hvor vi skulle besøge Esper Agger og Kristian Sloth. Der var god opbakning til turen, hvor godt 35 personer var med. Vi tog af sted fra LandboNord og turen gik ud over Vejlerne, der var første stop på turen. Næste stop var hos Esper Agger. Han fortalte os om foderforsynings-selskab og kvier i licitation. Det var meget spændende. Derefter tog vi på Wilhelmsborg Kro, hvor det bestemt ikke stod på FASTFOOD, og tidsplanen skred en lille time. Herefter skulle vi se køer hos Kristian Sloth. Han havde linet ca. 15 nyvaskede og nyklippede køer op, og det så rigtig godt ud. Der hørte selvfølgelig en lille historie med til hver af dem. Det var meget imponerende, og vi var da også glade for at se en enkelt ko, hvor afstamningen kunne fø-

66 66 Sortbroget kvæg LANDETrundt res tilbage til genetik fra Vendsyssel. Så gik turen nordpå igen med kaffe og kage i bussen. Vi blev noget forsinket, men havde en god tur, og der skal lyde en stor tak til Esper og Kristian, fordi de ville lukke stalddørene op for os. Mads Fjordside SDM Nordjylland kg I alt seks køer er hædret, og vi kan denne gang bl.a. præstere to køer fra I/S Oosterhof, Suldrup. Det er i øvrigt ikke første gang vi i samme besætning kan hædre flere køer. Torben Skaarup Jensen, Skårupgaard, Hobro. Ko nr (NJY Hubert Skår Ward), gns 8,9 år ,49%F 406 kg F 3,06%P kg F+P Nordvestjylland kg på rekordtid! Familien Kappelgaard, Hillerslev ved Thisted med T Jensen koen, der nåede de mange kg i 4 lakt. 6.9 år med kg i gennemsnit- det er vist 2 hurtigste her i Danmark. Højeste årsydelse var kg i Koen blev købt på auktionen i Års en kælvekvie som ingen andre ville byde på. På billedet er det f.v. Peder og Charlotte med sønnen Peder Marius (11. generation, som heder Peder i lige linie), Peder og Anne Lise med barnebarnet Anna. Gerrit Ekkel, Gettrup, Hobro. Ko nr (Leadling Get Hubert), gns. 9,1 år ,57%F 412 kg F 3,07%P 354 kg P 766 kg F+P I/S Oosterhof, Suldrup med de 2 køer. CHR.nr (D Jabot Fedal Bast), gns. 9,5 år , , og CHR.nr (SK Flex NJY Hubert), gns. 8,9 år , , Ko nr (NJY Ingolf NJY Lakaj) fra Asger Preben Sørensen, Nibe. Gns. 12,2 år , , Henning Kristensen, Snæbum, Hobro. Ko nr (T Drog ØJY Lerche), gns. 9,3 år ,52%F 507kg F 3,49%P 392kg P 899 kg F+P Jørgen Buur Pedersen og Morten Ege Thomsen Billede t.h.: Som nyetableret 1. juni 2006 og så få en ko hædret den 22. august 2006 er hurtigt. Det skete for Søren Frantsen, Skarum på Mors. VE Otto-koen var i fuld vigør på dagen trods 10 kælvninger en tur rundt i roemarken m.m. gav sved på panden for ejeren, inden hun stillede op til foto foran den flotte udsigt over Limfjorden. Hos Birgitte og Carl-Erik Madsen, Ettrup v. Hurup rundede ko 632 efter HMT Bage de mange kg i oktober. Hun blev købt som kvie hos Niels Boje Nielsen - på billedet, da han solgte hele besætningen i 1996 til Carl Erik. Der er i dag 18 hundyr ud fra koen i besætningen.

67 67 Sortbroget kvæg SDM Viborg/Skive Som noget nyt afholdt vi et Årsmøde den 23. november 2006, hvor ca. 60 mødte op. Det niende medlem til lokalbestyrelsen valgtes ved den lejlighed, og de der nu skal varetage interesserne for de 343 aktive og 36 personlige medlemmer de næste to år, er som følger: Formand: Torben Rasmussen Næstformand: Jens Pedersen Øvrige medlemmer af bestyrelsen: Anders Dahlgaard Ole Kristensen Vagn Kristensen Bjarne Moutsen Johan Høyer Per Høgh Kim Fagerlin Efter årsmødet, hvor afgående formand Ole Kristensen aflagde sin beretning for foreningens virke det forgangne år, havde Kasper Pedersen, Bindslev, et godt indlæg om bl.a. avl kontra management og sit syn på det rigtige tyrevalg. Vinterudflugt Udflugt til Lemvig-egnen med bus den 10. januar Vi besøger: Peter Stephansen, Houe Esper Agger, Hygum Kristian Sloth, Lomborg Henry Jensen, Lomborg Vi slutter dagen med middag på Vilhelmsborg Kro. Der er afgang med bus: Kl Viborg-afkørslen, Randers Kl Asmildkloster Landbrugsskole, Viborg Hjemkomst: Kl ca. Viborg Kl ca. Randers Pris 300,00 kr. pr. person. Husk tilmelding senest torsdag den 4. januar 2007 til Kirsten Muldkjær Thomas Lind Ringkøbing SDM Dansk Holstein Vi har i Ringkøbing Amt igen været ude for at hædre køer, der har rundet kg mælk. Tillykke med det! Ko nr tilhørende Kurt Ebbesen, Stensholm, Vildbjerg. Koen er født i 1994 efter RGK Ove HV Topas. Gns. af 9,9 år: , , Ko nr tilhørende I/S Junge, Sørvad. Koen er født i 1994 efter NJY Hubert VE Otto. Gns. af 9,7 år: , , Ko nr tilhørende Hendrik Teunis Biesheuvel, Flynder, Bækmarksbro. Koen er født i 1994 efter RGK Jure RGK Ivanho. Gns. af 9,7 år: , , Ko nr tilhørende Henrik A. Blichmann Petersen, Møborg, Bækmarksbro. Koen er født i 1994 efter A Oscar HJ Kren. Gns. af 9,8 år: , , Kommende arrangementer: Torsdag den 7. december 2006 finder den årlige vinterudflugt sted. Vi skal på tre spændende besætningsbesøg hos Lilly og

68 68 Sortbroget kvæg LANDETrundt Peter Christensen, Lindegården, Ørsted, Lone og Bent H. Bertelsen, Frøholm, Ørsted, Lisbeth og Jens Klinge, Landborup, Knebel. Frokosten tager vi med i bussen og aftensmaden spiser vi på et hyggeligt sted på hjemvejen. Turen bliver en heldagstur fra omkring kl. 9 til 23. Prisen bliver 495,00 kr. pr. person alt incl. Yderligere information udsendes senere. Onsdag den 31. januar 2007 kl afholder vi en spændende foredragsaften i Aulum Fritidscenter. Aftenens emne er»dansk mælkeproduktion i et globalt perspektiv«. Gårdejer og konsulent Bram Prins, Holland, kommer og belyser dette emne. Er udviklingen vi har set de sidste 5-10 år og de fremskrevne prognoser fremmende for en god tilværelse som mælkeproducent! Bram Prins arbejder som rådgiver for større mælkeproducenter over hele verden med strategisk udvikling. Foredraget er på engelsk, men vil blive simultantolket. Er for alle med interesse og ansvar for den fremtidige udvikling af en sund mælkeproduktion i Danmark. Anders E. Christensen Midt/Øst Holstein Kommende arrangementer: Onsdag den 10. januar arrangeres udflugt til Lemvig-egnen i samarbejde med Viborg/Skive Holstein. Der er besøg i følgende besætninger: Peter Stephansen, Lemvig, Esper Agger, Hygum, Kristian Sloth, Lomborg, og Henry Jensen, Lomborg. Der sluttes af med middag på Wilhelmsborg Kro. Husk tilmelding senest 4. januar. Onsdag den 14. februar årsmøde og besætningsbesøg/åbent hus. Kl åbent hus hos Henrik Sanko, V. Alling, og Henrik Thuesen, Ø. Alling, med efterfølgende middag på Auning Kro. Efter middagen bliver der aflagt beretning om årets gang samt uddelt anerkendelser. Husk tilmelding senest 8. februar. Indbydelse er udsendt til foreningens medlemmer. Følgende køer med kg mælk er hædret siden sidst: Jens & Kresten Møller, Albæk Ko nr Far: S Showboy Niels & Henning Nørgaard, Nørbæk Ko nr Far: Ked Juror Billede t. h.: Ko nr tilhørende Vindingvej Mælkeproduktion Aps, Vinding. Gns. af 9,5 år: , , Lone & Bent Bertelsen, Frøholm Ko nr Far: HMT Plus Henrik Schøler Nielsen SDM Hærvej 3x kg mælk Ko nr tilhørende Marianne & Bo Nedergaard, Sejrup. HV Gamma VE Lip. Gns. af 8,8 år: , , Ko nr tilhørende Carl Jørn Påske, Bjerre, SDJ Legal NJY Ibra. Gns. af 7,8 år: , ,

69 69 Sortbroget kvæg Klovpleje: Forebyggelse og helbredelse Tag benene på nakken! Ja, sådan kunne aftenens tema også have lydt! Fakta er at gode lemmer er den første forudsætning for en rentabel produktionsko! Der indledtes med besøg hos Henrik & Karin Jørgensen, Vesterlund. En helt igennem velplejet og fortrinlig besætning. Henrik har i de senere år udviklet en klovplejeboks til pleje og forebyggelse, hvilket han demonstrerede på et enkelt dyr. Her gjorde han opmærksom på hvilke områder på kloven man skal have størst opmærksomhed på. Efterfølgende blev der fulgt op på besøget, og Henrik redegjorde kort omkring forebyggelse, som er den bedste vej til gode ben. Tak til Henrik & Karin for en god og lærerig aften. Klaus Elmelund SDM Kolding-Brørup kg mælk Hvor bliver kvierne af!!! Aftenen indledtes med besætningsbesøg hos Ketty & Esben Kristensen, Gamst. En særdeles veldrevet bedrift med mange gode og højtydende køer. En bedrift hvor man er meget bevidst om at rettidig omhu er nøglen til succes og resulterer i et dækningsbidrag/kg mælk på den gode side af 1,35 kr. En stor tak til hele familien Kristensen og staben bag for jeres medvirken til et godt og lærerigt besøg. Herefter var der foredrag v/ kvægfagdyrlæge Esben Jakobsen, Brørup, over emnet»hvor bliver kvierne af?«et meget inspirerende og lærerigt indlæg, der bragte forsamlingen ud over sædvanlig praksis for pasning og pleje af kalve og opdræt. Klaus Elmelund Vestjydens Holstein kg s køer Arrangementer Mandag den 4. december afholdt foreningen debat-aften om»international Holstein Avl«i Næsbjerg Forsamlingshus. Som oplæg til debat gav firmaerne Alta Genetics, ABS, Semex, Holland Genetics og Dansire hver især indlæg af minutters varighed, og indlæggene belyste følgende emner: Hvem er vi Hvad er vores avlsfilosofi Hvordan afprøves vores ungtyre Hvordan selekteres vores tyrefædre/mødre Præsentation af tre populære tyre (fra hvert firma) Det blev et rigtigt godt møde med en række informationer fra de forskellige lande. Næste arrangementer Tirsdag den 6. februar afholdes årsmøde med bl.a. indlæg om aktuelt nyt fra den sortbrogede verden, uddeling af anerkendelser og besætningsbesøg. Nærmere information følger senere i LandbrugSyd/Kvægavleren. Jens Erik Nielsen Ko nr tilhørende familien Egsgaard, Hejnsvig. (KOL Belsø NJY Hubert) Gns. af 10,5 år: , , CKR.nr tilhørende I/S Bjørnholm Holsteins, Aastrup, Glejbjerg. Koen er født i 1995 og efter B Mountain. Gns. af 8,4 år: , , SDM Sønderjylland Studietur I dagene oktober besøgtes det nordlige Holland, hvor vi sidst var på en tilsvarende tur i Turen var flot og godt arrangeret af Wilma og Marcel van den Hengel, Hjemsted. Selvom de er 100% integreret i Danmark har de naturligvis stadigvæk gode forbindelser i Holland, hvil-

70 70 Sortbroget kvæg LANDETrundt ket havde udmøntet sig i en fin blanding af besøg. Ikke mindst besøget på Landbouwsluis, hvor vi bl.a. så de til dem solgte afkomsgrupper efter TVM Hesne og VAR Calano, var interessant. Håbet om en god faglig og fornøjelig tur blev opfyldt! kg mælk Familien van den Hengel, Hjemsted, samlet om 2 køer. Wilma med nr (M Bellwood) og Mark på armen. Marcel med nr (NJY Hubert). Ydelsen er hhv. i gns. af 8,2 år kg mælk og i gns. af 7,9 år kg mælk. Pigerne er fra venstre Alice, Sabine og Linda kg kg fedt + protein Tilhørende Lars og Ole Sørensen, Stokholmgård, Trunderup (NJY Hubert HV Topas). Gns af 13,4 år: , , Ko nr (SDJ Fakta) hos Inge og Finn Schack, Højrup v. Gram. Gns. af 9,6 år kg mælk. Nr. 774 præsenteres af børnene Thomas (m nr. 774) samt Lene og Jacob. Ko nr (NJY Hubert) hos Ruth og Alfred Ebbesen (bagerst) I Aaved v. Skærbæk. Nr har i gns. af 11,5 år kg mælk og præsenteres her af farfar Asmus. I forreste ræke fra venstre de 4 sønner Simon, Niklas, Søren og Henrik samt besætningens avlsrådgiver Bo Juul. Ko nr (Sunny Boy) hos Marion og Johan te Koppele, Nr. Ønlev. Gns. af 9,0 år kg mælk. 2 køer fra Coriene og Bertus Veldhuisen, Nr. Løgum (til højre). Anne med nr (R Prelude), gns. af 9,6 år kg mælk, og Niels med nr (VE Otto), gns. af 11,4 år kg mælk. SDM Fyn kg mælk Niels E. Palle tilhørende Lars og Ole Sørensen, Stokholmgård, Trunderup (HMT Plus FYN Edboy). Gns. af 10 år: , , Efteråret er traditionelt et pusterum for Avlsforeningen, hvor andre møder mv. i lokalt og nationalt regi prioriteres op. Derfor har foreningen ikke afholdt arrangementer for medlemmerne siden sidste SDM-blad udkom. Områdemøde Kvægavlsforeningen Dansire Den 2. november afholdt Kvægavlsforeningen Dansire områdemøde i Ryslinge. Avlsforeningen skulle selvfølgelig vælge sine tre repræsentanter til SDM Dansk Holstein s Avlsforum og de valgte blev: Carsten Hedegaard, Herrested, Flemming Pedersen, Håstrup, og Torben Bebe, Krarup. Tillykke til de valgte. Avlsforeningens formand afholder beretning og regnskabet fremlægges i forbindelse med foreningens årsmøde i februar. Årsmøde 2007 Årsmøde for den lokale forening er i planlægningsfasen,

71 71 Sortbroget kvæg men uden at der skal skrives mere om dette her i bladet. Der vil blive indkaldt til medlemmerne. Årsmøde SDM Dansk Holstein 2007 i Odense Congress Center 28. september Sæt allerede nu kryds i kalenderen denne fredag. Den lokale bestyrelse er godt i gang med forberedelserne, og dette arbejde vil fylde meget i starten af Et er sikkert: I vil ikke blive skuffede, når I tager turen over Lillebælt! Glædelig Jul og Godt Nytår! Claus Petersen DC Sortbroget Kvæg SDM Dansk Holstein Formand Peder V. Laustsen, Besøg SDM s hjemmeside Har du besøgt SDM s hjemmeside for nylig? Hvis ikke, så har du noget at glæde dig til. Vi kan nu tilbyde en totalt opdateret SDM-hjemmeside på adressen På siden kan du læse om: O SDM s organisation med præsentation af bestyrelsen og medarbejdere O SDM s historie O Højtydende SDM-køer og -besætninger O SDM s toptyre-liste aktuelle avlsværdital O Blå Bog udenlandske tyre opdateres 4 gange årligt O Aktuelle nyheder O Spændende Holstein-links overalt i verden O Arrangementskalender Næstformand Søren Knudsen, Bo Skovbjerg Nielsen, Pieter Oosterhof, Niels Hald, Jesper Lykke Andersen, Torben Rasmussen, Kr. O. Dahlgaard, Peter Stephansen, Peter Jørgensen, Carsten Port, Carsten Hedegaard, Peter Svendsen, Erik Hansen, Anton Hammershøj, SDM Dansk Holstein Kontorets adresse: Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax [email protected] Homepage: SDM-medarbejdere Landskonsulent Keld Christensen (Privat tlf Bil ) Konsulent Mette Bech (Bil ) Sekretær Lone Frilund Vitved Dansk Kvægs medarbejdere beskæftiget ved kåring og døtregruppebedømmelse Afkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf Bil ) Afkomsinsp. Torben Andersen (Mobil )

72 MAGASINPOST Id-nr Returadresse/afsender Postbox Århus V HG Danmark ønsker alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår! Delta Paramount Jocko Besne * Fatal * Jabot aaa-kode Protein 54 kg Lemmer 110 NVO dec 2006 NOGLE ANDRE PROTEIN / LEMMER TYRE VED HG DANMARK Protein Lemmer Fortune % 109 Onedin % 107 Win kg 110 Canvas 70 kg 106 KAMPAGNETYRE Olympic 35 kg 106 Styrke! Dkr. 110,- * Sunflower 22 kg 104 Top befrugtningsevne! Dkr. 85,- * Puntdroad +0.26% 105 Top procenter! Dkr. 80,- * * spørg din repræsantant om vilkårene Landmand Jens: Mine køer skal passe min økonomi, og være nemme at passe. Derfor satser jeg på Protein og Lemmer. Ved HG Danmark finder jeg et bredt udvalg af tyre, som giver mig begge dele! Øg rentabiliteten gennem avl: besøg vores stand på Agromek VEJE TIL RENTABILITET HG Danmark Arie Rombouts Niels Haulrik Kristiansen (Nord) Kees Kant (Midt) Sjef van Overbeek (Syd, Sjælland) Jan van Ewijk (Fyn) [email protected] HG er en afdeling af CRV Holding BV 1 Holdbarhed 2 Sundhed & Frugtbarhed 3 Ydelse 4 Eksteriør 5 Sikkerhed