Udvidelse. Udbredelse af EU s værdier og standarder til flere lande INDBLIK I EU-POLITIK

Transkript

1 INDBLIK I EU-POLITIK Udvidelse Udbredelse af EU s værdier og standarder til flere lande EU s udvidelsespolitik gør Europa til et tryggere og mere stabilt sted. Den giver os mulighed for at vokse os stærkere, styrke vores værdier og indtage vores rolle som global aktør på den internationale scene.

2 INDHOLD Hvorfor EU udvider sig... 3 Udvidelsesprocessen i praksis... 5 INDBLIK I EU-POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Hvad vi opnår med EU-udvidelsen...11 Udsigter Læs mere...16 Her finder du alle publikationerne: Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU politik: Udvidelse Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i juni 2015 Forsidefoto og foto på side 2: Digital Vision/Getty Images 16 s ,7 cm Print ISBN doi: / PDF ISBN doi: / Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015 Den Europæiske Union, 2015 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

3 U D V I D E L S E 3 Hvorfor EU udvider sig EU blev grundlagt i 1950 erne til fremme af fred, velstand og europæiske værdier i vores verdensdel. Formålet er lige så relevant i dag, som det var dengang. EU er åbent for alle demokratiske europæiske lande, der ønsker at deltage. EU s udvidelsespolitik ledsager denne proces. EU er vokset fra seks til 28 medlemmer, strækker sig fra Atlanterhavet til Sortehavet og er nu hjemsted for over 500 millioner mennesker. Til alles fordel Udvidelse er i både medlemslandenes og de tiltrædende landes interesse. Det gør Europa til et sikrere og mere velstående sted, navnlig ved at styrke demokratiet og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og det indre marked. Fordelene ved det indre marked er betydelige: økonomisk vækst, der medfører højere levestandard, sikrere forbrugsvarer, lavere priser og flere valgmuligheder inden for sektorer som telekommunikation, banker og flybilletter, for blot at nævne nogle få. Disse fordele er blevet fordelt mellem et stigende antal mennesker, i takt med at EU er vokset. EU Kroatien, der blev medlem af EU i 2013, er kendt for sine gamle kystbyer, f.eks. Split. EU er først og fremmest et værdifællesskab. Vi er en familie af demokratiske europæiske lande, der har forpligtet sig til at samarbejde for fred og frihed, velstand og social retfærdighed, og vi forsvarer disse værdier. Vi forsøger at styrke solidariteten mellem de europæiske folk, samtidig med at vi respekterer og bevarer vores mangfoldighed. Udvidelse skaber vækst Økonomisk har udvidelsen været til fordel for alle EU-lande, fordi handelshindringerne i Europa er blevet fjernet, og der er skabt et større og mere velhavende indre marked: mia. euro mia. euro BNP for de 12»nye«EU-lande, der kom med i 2004 og % BNP for de 15»gamle«EU-lande, der udgjorde EU før % Handel mellem de»gamle«og»nye«eu-lande % De»gamle«EU-landes direkte investeringer i de»nye EU-lande ((*): 2012) (*) %

4 4 I N D B L I K I E U - P O L I T I K En række udvidelser UNSCR 1244/ ICJ Kıbrıs Kandidatlande og potentielle kandidater Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, som blev grundlagt i 1950 erne og i dag kendes som Den Europæiske Union, havde oprindeligt 6 medlemmer: Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland. I 2004 skete den største udvidelse nogensinde i EU s historie, da Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn blev optaget. Tre år senere, i 2007, blev Bulgarien og Rumænien medlemmer. I 1973 blev Danmark, Irland og Storbritannien optaget. Grækenland kom med i 1981, og Portugal og Spanien i Finland, Sverige og Østrig tiltrådte i Kroatien tiltrådte EU den 1. juli Dermed kom det samlede antal medlemmer op på 28.

5 U D V I D E L S E 5 Udvidelsesprocessen i praksis I 1950 påbegyndte lederne af seks lande, der stadig slikkede sårene efter krigens ødelæggelser, hvad vi i dag kalder EU. Det var en begivenhed uden sidestykke, som krævede både mod og fremsyn. Lande, der havde bekæmpet hinanden gennem århundreder, blev enige om at handle i fællesskab på væsentlige områder, der vedrørte deres fælles fremtid. De blev også enige om at afgive nogle af deres beføjelser til et nyt organ, som vi i dag blot kalder EU. EU har været en historisk succes. Det har skabt den længste periode med fred og en hidtil uset velstand i EU. Hvad der begyndte som en klub for seks, omfatter nu 28 lande med en befolkning på mere end 500 millioner. Grundlæggerne havde en samlet vision for Europa og lod døren stå åben for andre demokratiske europæiske lande. At hjælpe lande, der ønsker at blive medlemmer, har været en opgave for EU i de seneste fem årtier for dermed at fremme økonomisk vækst og solidaritet og støtte de demokratiske kræfter i lande, der har lagt diktaturet bag sig. Hvem kan blive medlem? Artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union fastslår, at ethvert europæisk land kan ansøge om optagelse i EU, hvis det respekterer de demokratiske værdier og forpligter sig til at fremme dem. Et land kan kun blive medlem, hvis det opfylder kriterierne og betingelserne for tiltrædelse som defineret af EU s ledere på topmødet i København i 1993 og i en række efterfølgende EU-afgørelser. De såkaldte Københavnskriterier er: 2. økonomiske: En fungerende markedsøkonomi og evne til at klare konkurrencen og markedskræfterne i EU. 3. Evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab, herunder overholdelse af målene for politisk, økonomisk og monetær union. EU skal desuden være i stand til at optage nye medlemmer og forbeholder sig retten til at beslutte, hvornår man er klar til at acceptere dem. For Vestbalkan gælder det. at kandidaterne også skal deltage i regionalt samarbejde og have gode forbindelser med nabolandene (betingelserne i forbindelse med stabiliserings- og associeringsprocessen). Artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag Artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union Enhver europæisk stat, som respekterer værdierne i artikel 2 og forpligter sig til at fremme dem, kan ansøge om at blive medlem af Unionen. 1. politiske: stabile institutioner, som garanterer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne samt respekt for og beskyttelse af mindretal.

6 6 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Hvem bestemmer? Nye medlemmer optages med enstemmighed blandt EU s medlemslande. Når et land ansøger om medlemskab af EU, beslutter medlemslandenes regeringer, der er repræsenteret i Rådet, først, om de vil acceptere ansøgningen. Medlemslandene beslutter så på grundlag af en udtalelse fra Kommissionen, om ansøgeren skal have kandidatstatus, og om der skal indledes tiltrædelsesforhandlinger. Tilsvarende skal medlemslandene på grundlag af henstillinger fra Kommissionen afgøre, hvornår og på hvilke betingelser forhandlingerne med kandidatlandet om de enkelte politikområder skal indledes og afsluttes. Når tiltrædelsesforhandlingerne er afsluttet tilfredsstillende, udarbejdes en tiltrædelsestraktat, der undertegnes af medlemslandene og det pågældende kandidatland. Europa-Parlamentet, hvis medlemmer vælges direkte af EU s borgere, skal også give sit samtykke. Traktaten skal derefter ratificeres af samtlige medlemslande og det tiltrædende land i overensstemmelse med deres forfatninger. Hvor står vi nu? EU s udvidelsesdagsorden vedrører landene på Vestbalkan og Tyrkiet. Alle EU-lande har bekræftet, at disse lande har et»europæisk perspektiv«. Det betyder, at de måske kommer med i EU, hvis de opfylder alle de nødvendige betingelser. De befinder sig i forskellige faser i processen. Bosnien-Hercegovina og Kosovo er potentielle kandidatlande. Island anmodede om medlemsskab i 2009, men forhandlingerne blev stillet i bero i 2013 på anmodning fra Island selv. Albanien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet er kandidatlande. Der føres tiltrædelsesforhandlinger med Montenegro, Serbien og Tyrkiet. Kommissionen har også anbefalet, at der indledes tiltrædelsesforhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. 1. Bosnien-Hercegovina 2. Serbien 3. Kosovo 4. Montenegro 5. Albanien 6. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien 7. Tyrkiet

7 U D V I D E L S E 7 Lande i tal EU Kandidatlande og potentielle kandidater Areal (1 000 km) Befolkning (millioner) Bruttonationalprodukt pr. indbygger (KKS ( 1 )) Albanien 27 2, Bosnien- Hercegovina Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien Kosovo (*) 11 1,8 51 3, , Montenegro 13 0, Serbien 77 7, Tyrkiet , De 28 EU-lande tilsammen % af Albaniens el kommer fra vandkraft. Et nyt vandkraftanlæg på floden Devoll i det sydlige Albanien vil øge landets elproduktion med 17 % og give energi til husstande i Albanien. Tallene gælder for Kilde: Eurostat. (*) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN s Sikkerhedsråds resolution 1244 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring. ( 1 ) Bruttonationalproduktet er den samlede værdi af alle varer og tjenester, der produceres i et land i løbet af et år. Det anvendes ofte til at udtrykke velstand. KKS, eller købekraftstandard, er en enhed, der repræsenterer samme volumen af varer og tjenesteydelser i hvert land, uanset prisen. For at sikre, at udvidelsen giver størst mulige fordele for både EU og de lande, der er ved at blive optaget, skal tiltrædelsesprocessen forvaltes omhyggeligt. Kandidatlandene skal påvise, at de vil være i stand til at fungere fuldt ud som medlemmer noget der kræver såvel bred støtte fra deres borgere som politisk og teknisk overholdelse af EU s krævende standarder og normer. Gennem hele processen fastsætter EU betingelser for, hvornår landene kan bevæge sig fra det ene stadium til det næste. Forhandlingerne føres mellem EU s medlemslande og kandidatlandet. Forhandlingstempoet afhænger hovedsageligt af ansøgerlandets fremskridt med at opfylde kravene. Kandidatlandene har altså et incitament til at gennemføre de nødvendige reformer hurtigt og effektivt. Nogle af disse reformer kræver betydelige og nogle gange vanskelige ændringer af et lands politiske og økonomiske strukturer. Det er derfor vigtigt, at regeringerne klart og overbevisende underretter deres borgere om grundene til disse reformer. Civilsamfundets støtte er afgørende for denne proces. Det Europæiske Råd beslutter på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, hvornår der skal indledes tiltrædelsesforhandlinger, når kandidatlandet i tilstrækkelig grad har opfyldt de politiske Københavnskriterier og eventuelt andre betingelser. Tiltrædelsesforhandlinger Tiltrædelsesforhandlingerne vedrører ansøgerlandets evne til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab. De fokuserer på betingelser og tidspunkter for kandidatlandets vedtagelse, gennemførelse og anvendelse af EU s eksisterende love og regler omkring sider. Regelværket som sådan (også kendt som acquis, fransk for»det, der er blevet vedtaget«) står ikke til forhandling. Forhandlingerne er hovedsageligt et spørgsmål om at blive enige om, hvordan og hvornår kandidatlandet vil vedtage og effektivt gennemføre EU s regler og procedurer. Screening For at lette forhandlingerne er hele EU-regelværket opdelt i kapitler, der hver svarer til et politikområde. Det første trin i forhandlingerne kaldes screening. Formålet er at forklare gældende fællesskabsret til kandidatlandet og udpege områder, hvor der er behov for tilpasninger i landets lovgivning, institutioner eller praksis. Som udgangspunkt for iværksættelsen af forhandlingsprocessen udarbejder Kommissionen en screeningsrapport for hvert kapitel. Disse rapporter

8 8 I N D B L I K I E U - P O L I T I K EU EU Kosovo har den yngste befolkning i Europa med en gennemsnitsalder på ca. 27 år. forelægges for Rådet. Kommissionen fremsætter en henstilling om, hvorvidt der skal indledes forhandlinger om et kapitel, eller man skal kræve, at visse betingelser (eller benchmarks) klares først. Når medlemslandene på grundlag af Kommissionens vurdering beslutter, at de indledende benchmarks er nået, forelægger kandidatlandet en forhandlingsposition. Rådet vedtager så EU s fælles holdning, som igen er baseret på et forslag fra Kommissionen, som gør det muligt at indlede forhandlinger om kapitlet. EU s fælles holdning omfatter også betingelserne (benchmarks) for afslutning af kapitlet. Når de afsluttende benchmarks er nået, vedtager medlemslandene en ny fælles holdning (altid på grundlag af Kommissionens udkast), som konkluderer, at kapitlet kan lukkes men kun midlertidigt. I EU-tiltrædelsesforhandlingerne arbejder man ud fra princippet om, at»intet er aftalt, før alt er aftalt,«så den endelige lukning af kapitlerne sker først ved afslutningen af hele forhandlingsprocessen. Rapportering og overvågning Kommissionen holder Europa-Parlamentet og Rådet orienteret om kandidatlandenes fremskridt i årlige strategipapirer og statusrapporter for hvert enkelt land. Den overvåger også, hvorvidt kandidatlandet overholder de tilsagn, det har givet under forhandlingerne. Overvågningen fortsætter indtil tiltrædelsen. Dette gør det muligt at tilbyde yderligere vejledning, indtil landene påtager sig medlemskabets forpligtelser, og er en garanti for de eksisterende medlemslande om, at nye medlemmer opfylder betingelserne for tiltrædelse. Tiltrædelsestraktaten Når forhandlingerne om alle kapitlerne er afsluttet til begge parters tilfredshed, indarbejdes resultaterne i et udkast til tiltrædelsestraktat. Kommissionen bliver derefter hørt, og Europa-Parlamentet skal give sit samtykke. Så undertegnes og ratificeres traktaten af kandidatlandet og alle medlemslandene. Ohridsøen, som ligger på grænsen mellem Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, er den ældste sø i Europa. Den rummer mange planter og dyr, som ikke findes andre steder.

9 U D V I D E L S E 9 EU Filmfestivalen i Sarajevo (Bosnien-Hercegovina) er den største af sin slags i Sydøsteuropa og blandt de største Europa. Fra undertegnelse af tiltrædelsestraktaten til tiltrædelse Når tiltrædelsestraktaten er undertegnet, har tiltrædelseslandet ret til visse foreløbige privilegier. Det opnår»aktiv observatørstatus«i de fleste EUorganer og -agenturer, hvor det har tale-, men ikke stemmeret. Det kan fremsætte bemærkninger til udkast til EU-forslag, -meddelelser, -henstillinger eller -initiativer. Når ratificeringsprocessen er afsluttet, træder traktaten i kraft på den planlagte dato, og tiltrædelseslandet bliver medlem af EU. Hjælp til forberedelserne For at hjælpe landene med at forberede sig på fremtidigt medlemskab har EU en førtiltrædelsesstrategi. Hovedelementerne i denne strategi er associeringsaftaler (stabiliserings- og associeringsaftaler i forbindelse med det vestlige Balkan), økonomisk støtte fra EU og deltagelse i EU-programmer. Udvidelseslandenes kontraktmæssige ramme for forbindelserne med EU er fastlagt i associeringsaftaler. For eksempel er Tyrkiets formelle forbindelser med EU fastlagt i en associeringsaftale, der blev undertegnet i 1963 (Ankaraaftalen) og udvidet til en toldunion i For landene i det vestlige Balkan blev en særlig proces, stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP), oprettet i EU hjælper udvidelseslandene med at blive konkurrencedygtige markedsøkonomier. Som led i denne udvikling støtter EU økonomiske reformer. Udvidelseslandene er nødt til at gennemføre betydelige reformer for at sikre, at EU s regler ikke bare bliver vedtaget, men også gennemført korrekt. De skal måske oprette nye organer, såsom en uafhængig konkurrencemyndighed eller et agentur for fødevarestandarder. Eller de skal måske omstrukturere eksisterende institutioner: afmilitarisere politiet, opgradere deres»miljøvagthunde«eller give anklagemyndigheden friere hænder til at bekæmpe korruption. Disse reformer indebærer væsentlige investeringer både i form af knowhow og penge. EU tilbyder en lang række supplerende programmer og ordninger for finansiel og teknisk bistand til gennemførelse af disse reformer. EU er klar over de udfordringer, reformerne kan betyde for borgerne i de berørte lande, og arbejder derfor også for at forbedre befolkningens kendskab til tiltrædelsesprocessen. Det kan f.eks. gøres gennem dialog med civilsamfundet, f.eks. fagforeninger, forbrugersammenslutninger og andre ngo er. Et vigtigt aspekt af EU s bistand er en styrkelse af den»institutionelle kapacitet«. Det betyder i alt væsentligt at sikre, at den offentlige sektor i kandidatlandet i praksis ved, hvordan man arbejder med EU-spørgsmål og kan arbejde effektivt og demokratisk i almindelighed. EU hjælper med at udvikle strukturer eller uddanne personale, der er ansvarligt for

10 10 I N D B L I K I E U - P O L I T I K at anvende EU-reglerne. Der tilbydes ofte rådgivning om gennemførelse af EU-retten i form af»twinning«, dvs. parvist samarbejde, hvor eksperter udsendes fra EU-landene, eller i form af korte workshops. Forberedelse af landene til medlemskab indebærer også at hjælpe dem med at opgradere deres infrastruktur, f.eks. at bygge anlæg til bortskaffelse af fast affald eller forbedre transportnettene, med en kombination af EU-tilskud og lån fra internationale finansielle institutioner. Udvidelseslandene har mulighed for at deltage i EU-programmer, f.eks. inden for folkesundhed, forskning eller undervisning. Disse erfaringer gør det muligt for dem at lære, hvordan man håndterer den form for finansiering, de vil have ret til efter tiltrædelsen, og hjælper dem også med at lære EU s politikker og instrumenter nærmere at kende. EU-støtte EU s økonomiske støtte hjælper landene med at opbygge deres kapacitet til at vedtage og gennemføre europæiske standarder. Fra 1991 til 2011 ydede EU over 16 mia. euro i bistand til det vestlige Balkan. Det er et af de største bistandsbeløb pr. indbygger i verden. Siden 2007 har kandidatlande og potentielle kandidatlande modtaget EU-støtte og støtte gennem instrumentet for førtiltrædelsesstøtte, IPA. EU og myndighederne i de pågældende lande beslutter, hvor midlerne skal investeres. IPA-støttede projekter skal styrke de demokratiske institutioner og retsstaten, reformere den offentlige administration, støtte økonomiske reformer, fremme respekten for menneskerettigheder, mindretalsrettigheder og ligestilling, støtte udviklingen af civilsamfundet og fremme regionalt samarbejde og bidrage til bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse. IPA-midler støtter således vedtagelse og gennemførelse af kravene til medlemskab. Den samlede førtiltrædelsesbistand for perioden forventes at være ca. 11,7 mia. euro. De nøjagtige tildelinger vil blive besluttet år for år. Førtiltrædelsesbistand fra EU i 2013, mio. euro Albanien 95,3 Bosnien-Hercegovina 108,8 Kroatien 93,5 Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien 113,2 Kosovo 71,4 Montenegro 34,5 Serbien 208,3 Tyrkiet 902,9 Flerlandeprogram 177,2 EU Tara-flodslugten, der ligger i det nordlige Montenegro, er den længste i Europa.

11 U D V I D E L S E 11 Hvad vi opnår med EU-udvidelsen EU giver betydelige økonomiske og sociale fordele for både»gamle«og»nye«medlemslande.»nye«eu-lande GODT MED I VÆKSTKAPLØBET For det mest har de»nye«lande haft højere økonomisk vækst end de»gamle«. Dermed steg deres bruttonationalprodukt (BNP) pr. person fra 40 % af de 15»gamle«EU-landes i 1999 til 60 % i % 60 % Den økonomiske vækst i de»nye«eu-lande lå i en længere periode på omkring 4 % om året. Det skønnes, at dette har øget de»gamle«eu-landes økonomiske vækst med 0,5 procentpoint om året, fordi de har fået glæde af øget samhandel med de nye lande og af investeringer i virksomheder i disse lande. Selv om fri bevægelighed for personer er et kontroversielt emne i visse lande, vurderes det, at BNP i de»gamle«eu-lande er steget med næsten 1 % på sigt som følge af den større mobilitet efter udvidelsen. Mobile EU-arbejdstagere betaler mere i skat, end de koster i sociale ydelser. Der er ingen beviser for, at»velfærdsturisme«er udbredt eller systematisk. EU harmoniserer ikke nationale sociale sikkerheds- eller bistandsordninger, så hvert enkelt EU-land kan selv bestemme, hvilke ydelser der betales til hvem, på hvilke betingelser, og hvor længe. Ud over øget velstand har udvidelsesprocessen også styrket stabiliteten, sikkerheden og retsstatsprincippet i de lande, som tiltræder EU. Udvidelsespolitikken spillede en meget vigtig rolle for omdannelsen af de tidligere kommunistiske lande, der er blevet optaget i EU siden 2004, til lande med fungerende markedsøkonomier og demokratiske politiske institutioner. Denne proces var opfyldelsen af et løfte, som EU gav de tidligere kommunistiske lande i Central- og Østeuropa, da den kolde krig sluttede. Kommissionens og de andre institutioners vejledning samt den institutionelle og juridiske ekspertise i de eksisterende medlemslande har hjulpet de nye lande med at gennemgå en af de hurtigste moderniseringsprocesser i historien % BNP pr. indbygger i de 12 lande, der kom med i EU i 2004 og 2007, som andel af BNP pr. indbygger i de EU-lande, der allerede var medlemmer i Fri bevægelighed for personer 2012 Fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer er et grundlæggende princip for EU. Det betyder, at alle EU-borgere har ret til at arbejde i andre EU-lande. De kan bo i andre EU-lande, når de har arbejde eller tilstrækkeligt med penge til at klare sig selv. Men samtidig har EU s Domstol i en nylig sag om en rumænsk kvinde, der flyttede til Tyskland alene for at kræve sociale ydelser, gjort det klart, at fri bevægelighed for personer ikke omfatter velfærdsturisme. Domstolen konkluderede, at hun ikke havde ret til disse ydelser i Tyskland (»Elisabeta Dano mod arbejdsformidlingen i Leipzig«, november 2014)

12 12 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Organisk vækst fra Nederøstrig til Tjekkiet Johannes Gutmann er stifter af og direktør for»sonnentor,«der sælger økologiske urter, te og krydderier i Østrig. Virksomheden dyrker og indsamler produkter fra over 150 økonlogiske landbrugere, som den pakker og sælger under ét logo. Sonnentor har en streng politik med hensyn til bæredygtig regional udvikling og støtter små landbrug, der har stolte traditioner i distriktet Waldviertel i Nederøstrig. Johannes Gutmann:»EU-udvidelsen i 2004 var en milepæl i vores udvikling. Vi havde allerede haft et datterselskab i Tjekkiet siden 1992, men da grænsehindringerne faldt, kunne begge virksomheder vokse meget hurtigere. I de seneste ti år er antallet af ansatte steget fra 45 til 225 her i Østrig og fra 20 til 85 i Tjekkiet.«Siden 2004 har Sonnentor kunnet eksportere til alle nye EU-lande og samtidig købe meget hos dem. Johannes Gutmann uddyber:»forbindelserne har virkelig udviklet sig med tiden, og udvidelsen har givet et stort bidrag til en bedre forståelse, tillid og påskønnelse.«erhvervsudvikling, der passer en lettisk fabrikant godt Normunds Bremers er direktør for»wenden Furniture,«der ligger i den lille lettiske landsby Jaunpiebalga. Virksomheden blev stiftet i 2005, kort efter Letland kom med i EU. Wenden Furniture fremstiller overvejende træstole og har en kapacitet på over stole om måneden. Virksomheden stræber efter at udvide og udvikle produktviften for at tilgodese forskellige kunder i forskellige lande. Normunds Bremers:»At komme med i EU var en stor fordel, ikke kun for mig personligt, men også for virksomheden. Vi eksporterer 98 % af produktionen, mest til andre europæiske lande. Nu, hvor vi er en del af EU, har vi mindre bureaukrati og skal ikke udfylde så mange papirer. I stedet kan vi koncentrere os om vores arbejde. Det betyder også, at vores produkter kommer lettere og hurtigere frem til kunderne. Forretningsforbindelser og investorer ser os som en pålidelig partner, som det er sikkert at arbejde sammen med. Vi er i EU, og derfor er virksomhedsudviklingen bæredygtig. Letland er måske ikke noget stort land, men sammen med de andre i EU giver det mange muligheder. EU garanterer stabilitet og udvikling.«du kan finde ud af mere om de mennesker, du har mødt på disse sider, på disse videoer.

13 U D V I D E L S E 13 Et samarbejde i dag for renere energi i morgen På universitetet i Sabanci forsker studerende og personale i renere brug af kul. Det betyder, at der slippes mindre svovldioxid ud i atmosfæren, fordi kullets svovlindhold fjernes, før det forbrændes. Forskere forbinder metoder fra genteknologien med mikrobiel afsvovling for at forbedre den organiske svovlfjernelse fra tyrkisk og bulgarsk kul. Det bulgarske videnskabelige akademi deltog også i de tidligere faser af forskningen. Den nye proces giver kul, som er mere miljøvenligt og billigere end med kemisk og fysisk afsvovling. Professor Yuda Yurum fra universitetet i Sabanci og dr. Gizem Dinler Doğanay fra Istanbuls tekniske universitet fortæller:»forskningen er stadig på laboratoriestadiet, og der foretages prøver i øjeblikket. Derefter går vi over til pilotfasen. Det bulgarske hold, som ledes af professor Stefan Marinov, har arbejdet på to projekter, der er blevet integreret i undersøgelsen. Det har været et frugtbart samarbejde, og vi håber på at arbejde sammen med dem igen i fremtiden.«gennembrud på dette område kan hjælpe EU med at få et renere kulforbrug, især nu, hvor dette brændstof er på vej op igen i visse EU-lande. Ung serbisk virksomhed med en lys idé EU»Strawberry Energy«er en nystartet virksomhed fra Beograd, der har udviklet en enestående teknologisk nyskabelse: en bærbar minioplader, der kaldes»strawberry Tree Mini«. Dette innovative produkt, der omdanner ren solenergi til elektricitet, kan bruges til at genoplade små bærbare apparater på farten, f.eks. mobiltelefoner, kameraer og mp3-spillere. Strawberry Energy er en af mange nye virksomheder, der får støtte af projektet Innovation Serbia (som finansieres gennem EU s instrument for førtiltrædelsesbistand), som går efter at stimulere innovation ved at støtte nyoprettede små firmaer eller mikrovirksomheder i den private sektor. Holdet af unge iværksættere ser i øjeblikket på mulighederne for at ekspandere i EU. De siger:»vi tror fuldt og fast på, at det er nødvendigt for processer i hverdagen, at tanker, viden og mennesker kan bevæge sig helt frit. Vi kan ikke bare få nye idéer. Vi mener også, at vi kan tilbyde folk i hele EU en hel masse.«det første»strawberry Tree,«der konstrueres i EU, vil blive installeret i Europa-Parlamentet i Bruxelles. En nystartet serbisk virksomhed med en oplader, der bruger solenergi.

14 14 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Fra lille gård til netbutik med støtte fra EU Da Polen blev optaget i EU i 2004, frygtede mange, at små og mellemstore familielandbrug ville blive knust af den globale konkurrence. De holder imidlertid stadig stand, og klarer sig formentlig bedre end nogensinde. Tomasz Obszański har en bedrift på 21 hektar, der ligger i Tarnogród tæt ved den ukrainske grænse. Tomasz forklarer udviklingen, siden Polen blev medlem af EU.»Jeg var ikke sikker på, om det vil få en reel indvirkning på dagligdagen eller ej,«siger han.»efter nogle måneder, begyndte jeg dog at se Polens medlemskab som noget positivt for mig, især da det gik op for mig, at jeg var berettiget til støtte til at hjælpe med at udvikle min gård.«tomasz brugte pengene fornuftigt til at gøre sin gård til en blomstrende virksomhed. Han deltog i et EUprogram i 2010, som gav ham mulighed for at oprette et nyt selskab og dyrke økologisk korn og producere økologiske olier af høj kvalitet.»for støtten købte jeg en kornpresse til at producere økologiske olier efter de europæiske standarder for økologisk landbrug,«forklarer han.»det gjorde mig stærkere, og jeg var klar til at gå den åbne økonomi i møde.«med en stadig stigende omsætning sælger han nu sine varer fra en lokal økologisk fødevarebutik til regionale messer, markeder, apoteker og på internettet. EU EU er Tyrkiets største im- og eksportpartner, mens Tyrkiet er nr. 7 blandt EU s importpartnere og nr. 5 blandt eksportmarkederne.

15 U D V I D E L S E 15 EU EU hjælper med at bekæmpe kriminalitet på Balkan. Anklagere samarbejder: mod organiseret kriminalitet og korruption Organiseret kriminalitet er et verdensomspændende problem. For at løse problemet er et stærkt internationalt samarbejde påkrævet. Landene i det vestlige Balkan er nødt til at opbygge passende strukturer og erfaringer til at efterforske og retsforfølge komplekse kriminelle grupper i en international kontekst. Offentlige anklagere fra EU-landene bliver udstationeret i regionen for at give deres kolleger dér løbende rådgivning.»internationale bander har effektive, velorganiserede og fleksible processer med stærke netværk på tværs af grænserne, og de kan få informationerne af sted meget hurtigt.«generelt er vi altid et skridt bagefter forbryderne, men med velfungerende og stærke netværk, kan vi næsten lukke hullet,«fortæller en repræsentant for Østrigs kriminalefterretningstjeneste. Projektets virkninger kunne mærkes i hele det vestlige Balkan i april 2013, hvor særpolitistyrkerne fra Bosnien- Hercegovina, Kroatien og Serbien gennemførte operation»šetač«(vandreren). Operationen slog hårdt ned på den narkomafia, som opererer i disse lande. Snesevis af mistænkte blev anholdt, og en stor mængde våben og sprængstoffer blev beslaglagt. Projektet vil ikke blot gavne anklagere i det vestlige Balkan det vil i sidste ende beskytte borgere, som er ramt af organiseret kriminalitet, uanset hvor.

16 16 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Udsigter NA DA-N Rækken af udvidelser har spillet en afgørende rolle for at sikre demokratiet og skabe stabilitet i Europa. Det blev fremhævet i begrundelserne for at give EU Nobels fredspris I dag har samhørighedspolitikken fortsat en stabiliserende virkning på det vestlige Balkan og er grundpillen for demokratiske reformer i Tyrkiet. Denne politiske forandring medfører reelle forskelle i praksis. Kroatiens tiltrædelse er det bedste eksempel. Landet var sønderrevnet af konflikter for kun to årtier siden, men er nu et stabilt demokrati, som er i stand til at påtage sig forpligtelserne i forbindelse med sit EU-medlemskab og at tilslutte sig EU s standarder. Naturligvis sker tiltrædelsen af EU ikke automatisk. Processen kræver overholdelse af strenge betingelser, og hvert skridt fremad tager udgangspunkt i de reelle fremskridt i marken og skal ske med alle aktørers samtykke. Det sker for at sikre, at kandidatlandet er fuldt ud forberedt på at deltage i EU-samarbejdet, før det kommer med. EU-reformer betyder ikke bare at tilpasse den lokale lovgivning til EU s standarder. Respekt for retsstaten, de demokratiske principper og menneskerettighederne er det centrale punkt i udvidelsesprocessen. EU Serbien er blevet et af de mest populære investeringsmål i Central- og Østeuropa. Næsten 90 % af udenlandske investeringer i Serbien kommer fra virksomheder i EU. Læs mere XX Europa-Kommissionens webside om udvidelse: XX Spørgsmål om EU? Du kan få hjælp hos Europe Direct: