Indholdsfortegnelse UDVALGTE STRATEGIER...23 REVISION AF KOMMUNEPLAN

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Offentlighedsperiode... 3 STATUS OG VURDERING... 4 Erhverv, turisme og detailhandel... 5 Kultur og fritid... 7 Pasning af børn i Faaborg Kommune... 7 Undervisning i Faaborg Kommune... 8 Ældreområdet vores tilbud til borgere over 65 år...10 Andre områder med betydning for kommunens udvikling...11 Tilbud til handicappede...11 Truede børn og vores tilbud til dem...11 IT-infrastruktur...11 Faaborg Nærtrafik...11 Veje og stier...12 Nye bygninger...12 Boliger...13 Bæredygtig udvikling Agenda Markedsføring og profilering...13 Samarbejde hvad vi løfter i flok...14 Planlægning siden sidste Kommuneplan...15 Hvad der er sket siden 1995/ Trusselsbilleder (udfordringer)...18 Faaborg Kommunes styrkepunkter og herligheder...19 VISIONER OG FREMTIDSBILLEDER...21 UDVALGTE STRATEGIER...23 REVISION AF KOMMUNEPLAN

4 2

5 Indledning Hermed offentliggør Faaborg Kommune sin planstrategi. Sidste gang planloven blev revideret, blev der indskrevet bestemmelser om, at byrådet i løbet af første halvdel af valgperioden skal udarbejde og offentliggøre en strategi for kommuneplanarbejdet. En kommuneplan gælder i 12 år og har indtil nu skullet revideres hvert fjerde år. Men fra nu af skal der før en revision udarbejdes en strategi, hvor byrådet opstiller en politisk vision med tilhørende strategier for udviklingen og planlægningen i kommunen. Dette skal munde ud i en anbefaling for hvilket behov, der er for at revidere kommuneplanen. Der er tre muligheder: Genvedtagelse Delvis revision, temavis eller områdevis Fuld revision Planstrategien for Faaborg Kommune tager afsæt i den eksisterende kommuneplan fra Arbejdet med denne strategi er foregået på tværs af kommunens forvaltninger. Borgerne har bidraget med forslag til visioner og strategier på lige fod med Byrådets politikere. Denne planstrategi starter med et statusafsnit, der beskriver, hvordan kommunen har udviklet sig siden sidste kommuneplanrevision (1995/1996). Derefter er der opstillet tre lister: Hvad der er sket siden 1995/1996 Trusselsbilleder (muligheder) Faaborg Kommunes styrkepunkter og herligheder Ud fra statusmaterialet og listerne er der blevet opstillet en række visioner og fremtidsbilleder, som Faaborg Kommunes udvikling skal arbejde hen imod. For at understøtte denne udvikling, er der formuleret nogle strategier for særlige indsatsområder. Sidst i denne planstrategi står der en række udsagn, der skal bruges når der træffes beslutning om revisionsform for Faaborgs Kommuneplan. Denne beslutning kan ikke ændres, med mindre der bliver vedtaget en ny planstrategi. Offentlighedsperiode Byrådet har i mødet den 17. juni 2004 vedtaget at offentliggøre planstrategi for Faaborg Kommune. Planstrategien er offentligt fremlagt i 8 uger fra tirsdag den 22. juni 2004 til tirsdag den 17. august Efterfølgende blev planperioden forlænget til fredag den 15. oktober Planstrategien kan ses hos Teknik og Miljø og på kommunens biblioteker. Planstrategien kan også ses på Faaborg Kommunes hjemmeside. 3

6 Status og vurdering Befolkningsudvikling På lands- og amtsplan har der været en en stadig vækst i befolkningstallet, men sådan har udviklingen ikke været i Faaborg Kommune. Årsagen er, at antallet af fødsler ikke kan følge med antallet af dødsfald således har der i Faaborg Kommune været et fødselsunderskud siden 70 erne. Modsat har der været flere tilflyttede end fraflyttede (incl. indvandrere og flygtninge), således at der samlet har været en nettotilflytning. Hvis man sammenholder fødselsunderskuddet med nettotilflytningen, får man et indbyggertal, der er svagt faldende, men nogenlunde stabilt. I 1997 var der indbyggere i dag (2004) er tallet faldet til En sammenligning af befolkningsudviklingen for udvalgte aldersgrupper viser følgende udvikling i Faaborg Kommune, i Fyns Amt og på landsplan: (index 1997 = 100): årige: Hele landet Fyns Amt Faaborg årige Hele landet Fyns Amt Faaborg årige Hele landet Fyns Amt Faaborg årige Hele landet Fyns Amt Faaborg Som det fremgår af index-tallene, har Faaborg Kommune haft et større fald i antallet af 0-6 årige, end det er tilfældet på lands- og amtsplan. Antallet af 7-16 årige er ikke steget så meget i Faaborg Kommune som på lands- og amtsplan. Antallet af årige er faldet i Faaborg Kommune, mens det er steget på landsplan og har været næsten uændret på amtsplan, og endelig er antallet af borger over 65 år steget mere i Faaborg Kommune end på lands- og amtsplan. Skatteprocenten i Faaborg Kommune har tidligere ligget under landsgennemsnittet, men er nu på 21,8 pct., hvor landsgennemsnittet er på 20,6 pct. (2003-tal). En af årsagerne til, at indbyggertallet har udviklet sig som beskrevet ovenfor, skal sikkert findes i udviklingen i antallet af arbejdspladser. Der er forsvundet en del større virksomheder gennem årene i både Faaborg og omegnskommunerne (Garverisektoren, Gelting-overfart, Kellogs m.fl.). For at imødegå udviklingen har man bl.a. støttet Erhvervskontoret, og der er blevet brugt midler fra Varslingspuljen i forbindelse med Geltingoverfartens ophør. Desuden er Faaborg Kommune en del af Mål-2 kommunerne, hvor formålet netop er at imødegå udviklingen ved at skabe flere arbejdspladser mm. Det er dog et langt sejt træk, der skal tages, inden man kan se en effekt af disse tiltag. En god ting er, at arbejdsløsheden er faldet og lige nu faktisk ligger under det fynske gennemsnit. Men arbejdsløshedsprocenten er dog stadig for høj - i dag ca. 6,6%. Pendling Pendling betyder i denne sammenhæng: folk der bor i en kommune, men arbejder i en anden kommune. I opgørelsen næste side kan man se, hvordan udviklingen har været. Man har dog kun medregnet de pendlere, der har en permanent arbejdsplads og ikke personer, der har midlertidige eller skiftende arbejdssteder f.eks. repræsentanter og konsulenter. De bopæls- og arbejdsrelationer som ses af tabellen, kan altså ikke udelukkende opfattes som et udtryk for regelmæssig pendling. Antal pendlere i tabellen vil derfor ifølge definitionen generelt være større end den regelmæssige pendling. Hvis denne udvikling fortsætter, kan det gå hen og få alvorlige konsekvenser for Faaborg Kommune. Det kan betyde lavere skatteindtægter, fordi der bliver færre skatteydere, samtidig med at udgifterne til ældreområdet stiger, fordi der bliver flere ældre. 4

7 År Antal indpendlerpendlere Antal ud- Forskel Kilde: Danmarks Statistikbank. Som det ses af tabellen herover, har Faaborg Kommune i alle årene fra 1993 til 2001 haft et overskud af personer, der pendler ud af kommunen. Økonomisk er det en fordel, da man betaler skat i bopæls-kommunen. Erhverv Igennem de seneste år har erhvervslivet på Sydfyn fået et skub i retning af en større og tiltrængt udvikling. Penge fra statens centrale varslingspulje har både øget kompetencen i virksomhederne, gjort det muligt at undersøge mulighederne for udvikling af turisterhvervet samt skabt fundamentet for markedsføringen af Sydfyn som det perfekte sted for fjernarbejdspladser. Samtidig har det regionale samarbejde gjort det mulig at arbejde med fælles strategier for området noget der f.eks. via Mål 2 midlerne har været med til at skabe grundlaget for Naturturismeprojektet og for Film Fyn. Det er dog ikke kun penge, der har været med til at skabe udvikling. Samarbejde på tværs af både kommuner, professioner og interesser har også været med til at øge mulighederne for virksomhederne i området. Figuren herunder viser udpendlingsfrekvensen og indpendlingfrekvensen i perioden 1988 til (Udpendlingsfrekvensen = udpendleres andel i procent af antal beskæftigede med bopæl i kommunen. Indpendlingfrekvensen = indpendleres andel i procent af antal arbejdspladser i kommunen.) % Udpendlings- og indpendlingsfrekvensen Udpendlingsfrekvens Indpendlingsf rekvens År Kilde: Kommunalstatistiske Meddelelser, Tabel G.1.6. Pendlingsopgørelse, kommunernes Landsforening. Som det fremgår af graferne herover, er både indpendlings- og udpendlingsfrekvensen stigende fra 2001 til I perioden 1998 til 2001 har indpendlingsfrekvensen været svagt faldende. Erhverv, turisme og detailhandel Figur: Det ny Føtex I Faaborg Kommune er der ca arbejdspladser. Hovedparten af arbejdspladserne er inden for Landbrug, gartneri og skovbrug, Jern- og metalindustri, Detailhandel og reparationsvirksomhed samt Bygge & anlæg. Der er ifølge Danmarks Statistik relativt få mennesker med længerevarende uddannelser i Faaborg Kommune, hvilket er væsentligt for virksomheder, der overvejer at slå sig ned i Faaborg Kommune. Hvis virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for, så etablerer de sig naturligvis ikke. Samtidig er det også vanskeligt at få folk til at flytte til egnen, hvis der ingen job er at få. I år 2003 valgte den markante erhvervsvirksomhed Royal Denship dog alligevel at gøre Faaborg Kommune til deres hjemsted. I Faaborg Kommune skal der statistisk set etableres ca. 43 virksomheder pr. år. I 1. og 2. kvartal (i 2003) var der 56 nyregistrerede virksomheder i Faaborg Kommune, men kun få bliver vurderet til at have potentiale til større udvikling. Hovedparten af de nyetablerede virksomheder er enkelt- 5

8 mandsvirksomheder eller virksomheder med meget få ansatte. Erhvervsrådet i Faaborg Kommune gør meget for iværksættere. De rådgiver den enkelte iværksætter og gennemfører iværksætterkurser. Et iværksætterudvalg, bestående af organisationer og personer med interesse for iværksætteri, arbejder aktivt med at opfylde en vision om at gøre Faaborg til den fynske kommune, der har skabt flest arbejdspladser pr. indbygger via iværksætteri. En af udvalgets mest kendte aktiviteter er Faaborg Open for Business, som nu er afholdt 2 gange og hver gang markedsført på hele Fyn. Begejstrede tilbagemeldinger fra hele Fyn og en tydelig fremgang i Iværksætter-henvendelser i tiden omkring Iværksætterdagen taler sit eget tydelige sprog. Turisme Turismen i Faaborg Kommune har de seneste år oplevet en stigning indenfor overnatningssektoren, primært i sommerperioden, som er højsæsonen. Figur: Steensgaards Herregårdspension I 2003 var omsætningen på overnatning i kommunen knap 195 mio. kr., hvilket var en stigning på ca. 10%. Hele verdenssituationen skabte i det forløbne år usikkerhed hos turisterne, og mange valgte at holde ferie hjemme eller på en destination, som de kunne køre til. Det gavnede turismen i hele landet. Faaborg Kommune oplevede en stigning på især campingpladser og privat indkvartering. Mange frivillige og engagerede mennesker arbejder for at fremme turismen i kommunen. Der er nedsat 3 arbejdsgrupper, som i samarbejde med turistforeningen, arbejder med temaerne: Sundhed og velvære, kunst og kultur samt aktiv ferie/naturoplevelser. Alle grupperne arbejder for at højne aktivitetsniveauet i Faaborg og for at øge synliggørelsen af kommunen, primært udenfor højsæsonen. Desuden bliver der arbejdet på at udvikle Faaborg by, så den inden for en årrække bliver kendt som en konferenceby. Det er et nyt projekt, der netop er startet op, og som kræver et stærkt samarbejde på tværs af byen. Faaborg-egnen har været godt besøgt af endagsturister, en gruppe som også er med til at skabe omsætning i kommunen. I turistforeningen arbejdes der også på at tiltrække flere en-dagsturister uden for højsæsonen. Detailhandel Situationen omkring Faaborgs detailhandel er meget alvorlig. Mange af kommunens borgere køber en stor del af deres varer i især Odense og Svendborg. I dag forsvinder der, ifølge en analyse som virksomheden Retail Institute tidligere har lavet, omsætning ud af byen. En del af årsagen er, at forbrugerne i stigende grad søger mere og mere mod oplevelser og forlystelser i de store butik- og bycentre, hvor indkøbsoplevelser efterhånden afløser tidligere tiders ture i skoven. For blandt andet at kunne tiltrække store kongresser, men især for at kunne fastholde og tiltrække borgere til egnen, er det helt nødvendigt at tilbyde spændende og konkurrencedygtige indkøbsmuligheder. En måde at hjælpe den lokale detailhandel på er at skabe en spændende bymidte, hvor der er mødesteder og liv. Et sted, som giver kunderne en god oplevelse, og som sammen med detailhandlen kan skabe et godt og anderledes indkøbsmiljø. Faaborg Byråd har besluttet, at der i 2004 startes en fornyelse af den indre by, så belægninger, gadeinventar mv. bliver moderniseret. For at bevare den indre bys særpræg, blev der i 2001 godkendt en bevarende lokalplan. Handelsstandsforeningen er selv på vej med en strategi hvis overordnede målsætning er: Faaborg er en by der lever hele året. 6

9 Figur: Faaborg Svømmehal Figur: Gågaden i Faaborg Efterfølgende blev der etableret et Facade- og Skilteudvalg, der samarbejder med kommunen om tilladelser mv. i forbindelse med udformning af skilte og facader i den indre by. Disse tiltag er med til at skabe et bedre grundlag for at kunne øge omsætningen i specialhandlen og dermed netop forbedre specialbutikkernes muligheder og vilkår. Det hjælpes også på vej af, at man med et større Føtex har fået en større bid af den sydfynske dagligvarehandel til byen. Kultur og fritid Faaborg Kommune har et forholdsvis nyt hovedbibliotek, med et indbydende og venligt miljø med gode udstillings- og opholdsmuligheder, en omfattende materialesamling, kompetent service og fokus på IT-udvikling. De senere år er biblioteksstrukturen blevet stærkt reduceret fra 10 filialer i begyndelsen af 1990 erne til i dag, hvor der er 1 filial på Lyø og 1 bemandet bogdepot i Haastrup. Af andre kultur- og fritidstilbud er Det gamle bibliotek, som blandt andet huser Faaborg Kommunale Musikskole og Faaborg Børnebilledskole. For kommunens unge mennesker er der Falsetten, der er et meget populært spillested. Hertil kommer Faaborg Sommerspil, Korinth Kulturhus, svømmehal, kommunens 4 biografsale, bowlingbaner, idrætshaller, golfbaner og endelig Museerne: Faaborg Museum og Faaborg Kulturhistorisk Museum. I Faaborg Kommune er der en mangfoldighed af foreninger, der på hver deres måde bidrager til egnens kultur- og fritidsliv. Blandt de mere markante er Faaborg Teaterforening og Faaborg Musikforening. Pasning af børn i Faaborg Kommune Generelt er området præget af forandringer og omstillinger. Personalegrupper og bestyrelser er gode og positive medspillere. Som helhed betragtet er der grund til optimisme: Engagementet er stort, og opgaverne bliver løst. Området har lige nu mulighed for at profilere sig på kvalitet og samfundsmæssig vigtighed (kontrakter, ændring i Serviceloven). Meget tyder på, at man er bevidst om muligheden og villig til at bruge den. Behovet for dagpleje- og børnehavepladser er faldende, fordi antallet af børn er faldende i Faaborg Kommune og dermed følger tendensen i hele Danmark. I en forholdsvis kort periode er børnetallet stigende for de yngste skolebørns vedkommende, men tendensen vil naturligvis hurtigt vende her også. Muligheden vil på den baggrund være et valg mellem den kvantitative synsvinkel, nemlig at nedlægge institutioner, eller den kvalitative, nemlig at give mere plads til børnene. 7

10 Naturgruppe. Videnskabelig undersøgelse af børns udvikling i forskellige miljøer. Samarbejde med Socialministeriet og seminarier. Specialpædagogisk indsats. Børn med specielle behov samles i én børnehave, integreret i normalgrupperne. Mad og motionsprojekt. Samarbejde med amtet. Motocrossprojekt i klubregi. Samarbejde med Socialministeriet. Musicalprojekt. Samarbejde mellem alle institutioner i kommunen. Forsøg med 0-6 års institution. I Faaborg Kommune er der pasningsgaranti for børn under skolealderen. Det betyder, at alle får anvist en plads inden for en måned. Hvis der ikke kan tilbydes en plads i lokalområdet, tilbydes en plads et andet sted i kommunen. Figur: Murkunst ved Toftegårdens børnehave Udfordringen er at afdække, hvilke indholdsmæssige krav, der skal stilles til institutionsområdet (dagpleje, daginstitutioner, klub) generelt, og hvilke strukturer der bedst understøtter opgaveløsningen. Konkret er der 2 børnehaver, der ledelsesmæssigt er lagt sammen til en. En børnehave og et fritidshjem er i gang med samme proces. Bestyrelser og personalegrupper er positivt involveret i opgaven. Udvikling af et tættere samarbejde mellem institutioner og skoler er i gang på baggrund af Faaborg Kommunes målsætning på børne- og ungeområdet: Her er sammenhæng og helhed nøgleordene. Overgang fra børnehave til skole er et vigtigt emne, som går igen i kontrakterne. Tendensen for området er, at der fra samfundets og lovgivernes side sættes mere fokus på indholdet i det pædagogiske arbejde end udelukkende på antal pladser. Serviceloven indeholder en formålsbestemmelse for området, og en forestående ændring af loven indeholder et krav om læreplaner i dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Indførelse af kontrakter i Faaborg Kommune betyder også større fokus på tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde. Institutionerne har taget positivt imod kontrakterne og arbejder seriøst med udformningen. Området er præget af en god udvikling. Der er projekter og forsøg i gang, f.eks.: I Faaborg Kommune er der følgende pasningsmuligheder: Dagpleje tilbydes til børn fra 0-2 år (incl.). Aldersintegreret institution 0-6 år tilbydes kun i Haastrup. Børnehave tilbydes til børn fra 3 år og indtil børnehaveklasse. Aldersintegreret institution tilbydes fra 3 år og indtil 3.klasse (incl.). Fritidshjem tilbydes fra børnehaveklasse til 3.klasse (incl.). Den ugentlige åbningstid er på 52,5 timer for børnehaverne og 40 timer for fritidshjemmene. Hertil kommer Fritids- og ungdomsklubben Bangsbo, der har 55 pladser for de 7-14 årige, og værestedet på Sundskolen, der er et tilbud til eleverne i 4.-7.klasse. Undervisning i Faaborg Kommune Undervisningen i Faaborg Kommune er koncentreret om kommunens 8 folkeskoler: Faaborg Sundskole Toftegårdsskolen Svanninge Skole Horne Skole Brahetrolleborg Skole V. Aaby Skole 8

11 Lyø Skole Aastrup Skole (heldagsskole, der underviser børn med særlige vanskeligheder inden for adfærd, trivsel og/eller kontakt) Ungdomsskolen, et frivilligt tilbud om undervisning og klub til alle årige Af andre indsatsområder kan nævnes IT og Medier i folkeskolen, hvor 5 skoler har arbejdet med at integrere disse værktøjer i undervisningen. Dette arbejde fortsættes nu med fokus på skolernes interne kommunikation, og der arbejdes lige nu på en fælles IT-strategi for alle skoler. En skole arbejder på 3. år (4. 6. klasse) med den internationale dimension ved at kommunikere med en engelsk og en spansk skole og søger nu om et nyt comeniusprojekt for 3 år. Ungdomsskolens undervisningstilbud skal afspejle de unges ønsker om at dygtiggøre sig og udvikle personlige kompetencer. Tilrettelæggelsen af undervisningen foregår på tværs af skoler, klasser og etnisk baggrund, således at Ungdomsskolen kan bidrage til kommunens målsætning for Børneog Ungeområdet ved at være handlekraftig, hurtig og omstillingsparat. I samtlige lokalområder har Ungdomsskolen organiseret ungdomsklubber, som er med til at skabe udviklende og nutidige aktiviteter for unge i landsbyerne. Skolerne har taget godt imod udfordringen med at overgå til kontraktstyring fra januar Indsatsområderne i kontrakterne handler foreløbig om nytænkning af værdigrundlag og den pædagogiske profil, udvikling af teamsamarbejdet, rummelighed over for ressourcestærke som svage elever/forældre, elevernes undervisningsmiljø, udformning af en kostpolitik, arbejde med trivselsråd, IT og kommunikation samt et nyt Comeniusprojekt om Måder, hvorpå vi kan sikre vor fremtid. Faaborg Kommunes brede målsætning om at give sammenhæng, kvalitet og helhed i det enkelte barns hverdagsliv samt kvalificere til hele livet afspejler sig i 2002/03 i indsatsområder som Overgang mellem daginstitution og skole, Børn, mad og bevægelse og udformning af en trivselspolitik. Skolerne er bevidste om trivsels- og sundhedsmæssige aspekter, såsom stress, kost og velvære, sociale spilleregler, og der er indledt et formaliseret samarbejde med en pædagogisk, psykologisk rådgiver fra Børne- og Unge Rådgivningen, som superviserer alle skoler to gange årligt ud fra samtale med eleverne om deres trivsel i hverdagen. Desuden vægtes de månedlige distriktsmøder, som er et tværfagligt samarbejde mellem daginstitutioner, skoler og sagsbehandlere. Figur: Horne Skole Folkeskolelovsændringerne fra april 2003 sætter fokus på fagligheden og elevernes alsidige personlige udvikling. Dette indebærer et øget timetal over tre år fra skoleåret 03/04. Bl.a. styrkes dansk og matematik i klasse, engelsk med start fra 3. klasse, idræt i 6. klasse, naturfagene fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse (nu som prøvefag), historie i 9. klasse og nye faglige krav (historie og samfundsfag) til projektopgaven. Der foreligger nye faghæfter for dansk og matematik og for elevernes alsidige personlige udvikling, og som noget nyt er der et faghæfte for BH-klassen, hvor der fra august 2003 er indført mål og bindende indholdsbeskrivelser. Faghæfter i mange af de øvrige fag kommer i foråret Med de seneste lovændringer er der nu en forventning om en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen ved overgang til årsnorm og muligheder for at variere skoledagens og skoleårets længde. Der lægges op til en fleksibel skole, hvor lærere i selvstyrende teams udarbejder skiftende skemaer for kortere og længere perioder afstemt efter undervisningens indhold og de elever, man arbejder sammen om. Dette giver plads til bedre at kunne rumme forskelligheden. En forudsætning for denne udvikling er, at der fortsat bliver arbejdet med at udvikle teamsamarbejdet og værdibaseret ledelse. Skolerne vil i de kommende år arbejde sig frem mod en skoleform, 9

12 hvor der er mange måder at lære på, hvor lysten til at lære vægtes, og hvor man lærer sammen med andre. Retningen i denne udvikling ligger i skoleloven, men tempoet for den enkelte skole kan være forskelligt. I forlængelse af skolestrukturdebatten besluttede BU-fagudvalget i april 2004, at den videre drøftelse om udvikling af skoleområdet sker på baggrund af oplægget BU-21, som beskriver udviklingen på BU-området under et. Ud over folkeskolerne har Faaborg Kommune: Ungdomsskole Musikskole Børnebilledskole. Desuden har Faaborg to friskoler: Haastrup Friskole Enghaveskolen. Af andre uddannelsesinstitutioner kan også nævnes: Faaborg Produktionsskole Faaborg Gymnasium VUC-FYN Faaborg og HF Faaborgegnens efterskole Bernstorffsminde Efterskole Korinth Spejderskole Dalum og Korinth Landbrugsskoler Ældreområdet vores tilbud til borgere over 65 år I Faaborg Kommune er ca borgere over 65 år. I år 2020 forventes antallet at være steget til 4743 borgere. Gruppen 65 år og derover er den eneste aldersgruppe, man forventer vil øges. Forskning antager at en stor del af fremtidens ældre vil opnå en høj alder, men være raske og selvhjulpne. De vil sætte fokus på livskvalitet og oplevelse og kræve fortsat at have mulighed for et godt helbred. Disse ældre vil kræve miljøer for at kunne vedligeholde sig fysisk og psykisk, og en stor del vil kunne klare sig i egen bolig eller bofællesskaber, der ikke er plejemiljøer. Man kan antage at træningsmiljøer for fysisk og psykisk vedligehold vil komme i fokus. Figur: Ældrecenter Prices Have Centeret Der er i Faaborg Kommune 227 plejeboliger, som er beliggende i lokalområderne. Ældrecentrenes plejeboliger spænder bredt fra rammer med bo/leve miljøer og høj prioritet af sociale fællesskaber til mere private rækkehuse. Af andre boligformer kan Faaborg Kommune tilbyde boliger til borgere med demens, psykiatriske lidelser eller andre særlige behov. Faaborg Kommune har i perioden 2002 og 2003 haft en rimelig konstant venteliste til plejeboliger med ventende borgere en del med sygdommen demens. En omlægning i aktivitetstilbudene kræver nye holdninger til, hvordan Faaborgs befolkning ved fælles indsats og frivillig hjælp kan styrke udvikling af et aktivt ældreliv. En udvikling i den retning kan i en opstart løftes af ildsjæle i en form for Klubstruktur/Frivillighedsorganisering. Træningsområdet omfatter rehabilitering, genoptræning og vedligeholdelsestræning. Træningen foregår dels i borgernes hjem, dels på Dag- og træningscentret eller ældrecentrene. På træningsområdet har besparelser og omlægninger betydet nedlæggelse af de forebyggende træningshold. Herudover er der i 2003 sket nedjustering af vedligeholdelsestræning og aktivitetstilbuddene på ældrecentrene. Det kan forventes at plejecentrene i de kommende år oftere bliver til boliger for dement syge. Man kan forvente, at Regeringens initiativer i 2004 til øget forskning og udvikling indenfor demensområdet vil bibringe viden, så de professionelle bedre kan handle, og de demente borger kan få en bedre livskvalitet 10

13 Andre områder med betydning for kommunens udvikling Tilbud til handicappede På handicapområdet arbejdes der med 4 grupper: Børneområdet Antallet af børn med handicap er stabilt. Børneog Unge Rådgivningen koordinerer indsatsen, hvor der samarbejdes med mange forskellige parter. Et fokusområde er at udvikle samarbejdet mellem Børne- og Unge Rådgivningen og voksenafdelingens sundhedskontor, i forbindelse med overgangen fra barn til voksen. Der udarbejdes en individuel handleplan for barnet, og forældresamarbejdet udvikles på baggrund af denne med fokus på intenst samarbejde gennem hele forløbet fra 0 til 18 år. Fysiske handicaps I forbindelse med fysiske handicaps formidler Faaborg Kommune hjælpemidler til brugerne, tager sig af boligændringer mv. Området har i de senere år været under økonomisk pres. Dels har den teknologiske udvikling betydet en stigning i udgifter, dels har den øgede opmærksomhed på de arbejdsmiljømæssige forhold for hjælperne ført til større efterspørgsel på lifte, senge m.v. For nylig er der foretaget en bench-marking analyse hvori 2 andre kommuner indgik. Faaborg Kommune lå nogenlunde på niveau med sammenligningskommunerne. Psykiske handicaps På området psykiske handicaps råder kommunen nu over et bofællesskab til 8 brugere, et støttecenter til 18 brugere og et nyindrettet støttecenter til 4 senhjerneskadede. Det ser ud til, at der kommer flere psykisk handicapede, der har brug for hjælp, og derfor vil der formentlig også blive behov for flere pladser i støttecentre. Udgiftsniveauet i Faaborg Kommune på dette område er lavt sammenlignet med andre kommuner der er derfor en økonomisk fordel ved at skaffe plads i kommunens egne bosteder frem for at købe pladser uden for kommunen. Psykiatriske handicaps På det psykiatriske handicapområde har kommunen et støttecenter til 15 psykiatriske brugere samt et aktivitetshus til ca. 80 brugere. Kommunens foranstaltninger dækker i det store hele behovet. Kommunen forsøger at undgå anbringelser på amtsinstitutioner ved en fleksibel lokal indsats på området. I tæt samarbejde med Produktionsskolen, bliver der arbejdet på at udvide indsatsen for unge i psykiatriens grænseland. Det vurderes at Faaborg Kommunes indsats på psykiatriområdet ligger på et godt niveau sammenlignet med andre kommuner. Truede børn og vores tilbud til dem Børne- og Unge Rådgivningen i Faaborg Kommune skal med baggrund i et bredt normalitetsbegreb og et tolerant menneskesyn hjælpe Faaborg Kommunes borgere, institutioner og skoler med at sikre de bedst mulige opvækstvilkår for alle børn og unge i kommunen. Det brede normalitetsbegreb skal sikre, at barnets miljø bliver vurderet objektivt ud fra individuelle parametre som f.eks. kulturel baggrund. Antallet af anbragte børn er faldet i løbet af 2003, og budgettet for året blev overholdt. Der er med baggrund i BURs målsætning sat 4 forsøgsarbejder i gang for at afprøve nye metoder i det socialpædagogiske arbejde. Afdelingen arbejder med at udvikle og koordinere en handlekraftig indsats over for de mest truede børn og de børn og unge, der har særlige behov. Der er fokus på det tværfaglige samarbejde samt generelt at øge hurtigheden i sagsbehandlingen. IT-infrastruktur Faaborg Kommune benytter i dag forskellige slags opkoblingsformer og infrastruktur. Dette spænder fra kommunens eget fibernet til ISDN-forbindelser leveret fra TDC. Den mest benyttede infrastruktur er ADSL fra TDC. Typisk er forbindelserne 512/512 Kbit, som er tilstrækkelige til begrænset trafik, når vores nuværende systemer (Citrix) anvendes. Der bliver i øjeblikket arbejdet med mulighederne for at udbygge vores nuværende fibernet til kommunens større bysamfund samt at få etableret IP-telefoni intern og gratis telefoni til så mange brugere som muligt. Der bliver også arbejdet med Digital Signatur og Digital Forvaltning, som begge er områder med store udviklingspotentialer. Faaborg Nærtrafik Nærtrafikkens kørsel er åben for alle passagergrupper, men er primært tilrettelagt så skolebørnene kan komme til og fra skole. De lokale ruter kører ikke på lørdage samt søn- og helligdage. 11

14 Herudover betjener FynBus (Fyns Amts busselskab) Faaborg Kommune med 6 regionale busruter. dermed fjerner en del af trafikken langs havnen. Der er anlagt stier ved Toftegårdsskolen og ved idrætsanlægget i Horne. Der er etableret faste belægninger og belysning på stien ved Haastrup skole og på stien fra Kildetoften til Pugesøvej. Der er desværre ikke sket en reduktion i antallet af ulykker på kommunens veje. Det er derfor nødvendigt at intensivere indsatsen på det trafiksikkerhedsfremmende område. Der er i kommunens trafiksikkerhedsplan fra 2000 peget på nogle steder, hvor der er problemer med mange ulykker og høje hastigheder. Der er desværre endnu ikke iværksat anlægsarbejder for at løse disse problemer. Hvis der skal ske en reduktion i antal af trafikulykker i Faaborg Kommune, er det nødvendigt, at der er vilje til at afsætte de nødvendige økonomiske ressourcer. Figur: Banegården Den nuværende køreplan bygger på, at der ud over skolekørsel kun bliver kørt til og fra de 3 områder i kommunen, som ikke er dækket ind af de regionale busruter. Turene i disse områder bliver kørt som telekørsel i fast rute i almindelige busser. Telebuskørslen vil kun blive udført, hvis kørslen er bestilt senest 2 timer før ordinær afgang. Veje og stier Den trafikale situation i Faaborg by er i de seneste år blevet forbedret væsentligt. Den nye vej langs Sundet er færdig. Det har været med til at forbedre sikkerheden specielt for cyklisterne i området. Den nye vej har også reduceret trafikmængderne væsentligt på vejen forbi havnen, på Odensevej og Kildetoften. Der er nu 35-50% mindre trafik på de pågældende veje. Johan Rantzaus Vej er blevet forlænget og Bjernevej er således blevet aflastet. Havnegade og Chr. d. IX s vej (ud for Strandgade) er blevet renoveret med en belægning, som signalerer lavere hastighed. Det forventes, at de nye belægninger vil være med til at ændre trafikanternes vaner således, at den nye vej langs Sundet bliver den foretrukne rute, og Figur: Langelinie Der er en del gågader i Faaborg By, hvor belægningerne i 2004 til 2006 bliver ændret fra belægninger, som signalerer biltrafik, til belægninger, som signalerer, at færdsel er på de gåendes præmisser. Det er i dele af gaderne: Torvegade, Mellemgade og Vestergade. Nye bygninger Siden Kommuneplan er der kommet en række større nybygninger i Faaborg bymidte. Det drejer sig blandt andet om: Kraftvarmeværket Faaborg Svømmehal Udvidelse af Malerimuseet 12

15 En væsentlig udbygning af Herregårdscentret og de omkringliggende arealer i den nordlige bydel. Bæredygtig udvikling Agenda 21 Der bliver arbejdet særskilt med miljøforhold inden for Agenda 21, og der er udarbejdet en særskilt Agenda 21-redegørelse for området, som er vedtaget af Byrådet. Redegørelsen indeholder Faaborg Kommunes målsætninger og strategier for de fremtidige Agenda 21-indsatsområder som tager udgangspunkt i de fokusområder som kommunen allerede arbejder med, således at det hidtidige arbejde kan videreudvikles på baggrund af de erfaring er, der allerede er høstet. Markedsføring og profilering Konkurrencen mellem de forskellige egne og kommuner i Danmark (og internationalt) bliver større og større. Kommunerne kæmper som aldrig før om at tiltrække nye borgere og virksomheder. Mange taler om branding et i markedsføringsbranchen gammelt begreb, som handler om at give et produkt, i dette tilfælde kommunerne, en identitet eller en række kendetegn, som de gerne vil være kendt for. Figur: Kraftvarmeværket Boliger I den eksisterende boligmasse er der mange huse til salg i Faaborg Kommune, til gengæld er der ikke mange ubebyggede grunde til boligbebyggelse. I den gældende kommuneplan var der en forventning om, at der ville blive bygget 448 nye boliger i perioden fra 1995 til 2002 (begge inkl.) Det faktiske tal er 307 boliger, hvoraf de fleste er opført på arealerne ved Faaborg by - både som fritliggende enfamiliehuse, rækkehuse og etageboliger. Den gældende kommuneplan rummer arealer til nye boliger i Faaborg på arealerne vest for Valmuemarken og i Vester Aaby og Korinth, men der mangler arealer til boligbebyggelse ved Horne. I Korinth er der udformet en lokalplan med plads til ca. 35 boligenheder, og i Vester Aaby er der nogle få byggemodnede grunde tilbage. Hvis der skal sikres et varieret udbud af byggegrunde til forskellige typer boliger i Faaborg, Horne og Vester Aaby, forudsætter det en forudgående lokalplanlægning og byggemodning,. Faaborg Kommune har indtil nu ikke beskæftiget sig målrettet med en overordnet markedsføring af egnen. Det betyder også, at der ikke er blevet taget stilling til hvilke værdier, vi ønsker at stå for, hvordan vi vil adskille os fra andre, hvem vores målgrupper er, markedsføringsmetoder osv. Det betyder dog ikke, at Faaborg Kommune ikke er blevet markedsført, for enhver god historie er med til at markedsføre egnen. Der er ingen tvivl om, at der er sket rigtig mange ting, som alle er med til at give et godt billede af Faaborg. Det ligger i sagens natur, at der er mange spillere på banen, når vi taler markedsføring af Faaborg, og derfor er opgaven med at koordinere de forskellige tiltag også meget vanskelig. Ikke desto mindre har mange givet udtryk for, at der mangler et samlende organ, som har til opgave at markedsføre Faaborg og omegn samt koordinere de mange tiltag, som sker fra de mange aktører. En anden vigtig opgave er at prøve at styre de signaler, der sendes til omverden især hvis signalerne er negative. 13

16 Samarbejde hvad vi løfter i flok Hvis der skal skabes udvikling i en mindre udkantskommune, som Faaborg Kommune, er det helt nødvendigt, at der bliver samarbejdet om det både inden- og udenfor kommunegrænserne. I de senere år har Faaborg Kommune derfor indledt en række samarbejder. Samarbejder i Faaborg Kommune Egnens udvikling afhænger af mange forhold et vigtigt forhold er dog, at egnens ressourcer bliver brugt rigtigt, at der løftes i flok, og at vigtig viden bliver delt med de relevante parter. Af formaliserede samarbejder, som Faaborg Kommune er involveret i, kan nævnes: Erhvervsrådet i Faaborg Kommune Facade- og skilteudvalg vedrørende Faaborg by Foreningen By og Land (Bevaringsspørgsmål) Fra Kreativitet til Virkelighed Handelsstandsforeningen Handicapforum Havnens brugerråd Kulturelt Samråd Lokalrådene Turistforeningen for Faaborg og Omegn Ældreråd Ø-udvalget Samarbejder uden for kommunen Der arbejdes meget sammen med Egebjerg, Svendborg, Gudme, Tranekær, Rudkøbing, Sydlangeland, Marstal og Ærøskøbing kommuner om: Fælles sydfynsk udviklingsstrategi Gennemførelse af EU s mål 2 program Naturturisme trampesti på 250 km, havkajakker mv. Regionalt vækstsamarbejde (også Ringe, Årslev, Ryslinge og Odense) Varslingspulje (virksomhedsprojekter, turismeudvikling og distancearbejdspladser) Hertil kommer samarbejder med andre kommuner: Det rummelige arbejdsmarked (Broby) Det sociale koordineringsudvalg Familierådslagning (Hjørring, Sindal og København) Grundkort Fyn (alle 32 fynske kommuner) Indkøb især genbrugshjælpemidler og personlige hjælpemidler (efter behov) Integrationssamarbejde (Broby, Ringe og Ryslinge) Miljøcenter Fyn / Trekantsområdet (29 fynske og 4 jyske kommuner) Sydvestfyns Skatteadministration (Haarby og Glamsbjerg) Trente Mølle (Broby og Fyns Statsskovdistrikt) Turistforeningen for Faaborg og omegn (Broby) Udbud i teknisk sektor (efter behov) Uddannelse i den tekniske sektor (Svendborg) UU-Sydfyn Ungdommens Uddannelsesvejledning (12 kommuner) Vandløbsvedligeholdelse (3 nabokommuner) Videndeling i den tekniske sektor via internettet (KTC) (hele landet) 14

17 Planlægning siden sidste Kommuneplan Siden vedtagelsen af Faaborg Kommuneplan er der vedtaget 19 tillæg. Det tyvende er under behandling. Tillæggets nr. Omhandler Kommuneplantillæg til Kommuneplan Vedtaget 1 En mindre udvidelse af rammeområde O.4.5 i Bøjden 11/ Anvendelse af eksisterende bygninger til skoleformål med overnatningsmuligheder 12/ Inddragelse af arealer v. Steensvang i landsbyafgrænsning Ikke vedtaget 4 Justering af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i rammeområde H / Justering af rammeområder i forbindelse med et særligt udvalgs forslag til Faaborgs fremtidige havnefront 21/ Ændring af rammeområde O.3.9 s anvendelse 20/ Sammenlægning af rammeområderne C.3.1, C.3.3 og C.3.13 til et rammeområde C / Inddragelse af 2 mindre ubebyggede arealer til rammeområde B / Fastlæggelse af rammer for butiksforsyningen indenfor bymidteafgrænsningen i Faaborg. 10/ Ændring af rammeområde O.3.5 s bebyggelsesregulerende bestemmelser og afgrænsning. 10/ Overførsel af arealer fra rammeområderne O.3.15 og C.3.15 til et nyt rammeområde C / Overførsel af arealer fra rammeområde B.3.6 til rammeområde C.3.14 til at etablere vejadgang. 10/ Ændret anvendelse af rammeområde E.3.5 fra erhverv til B.3.18 boligformål. 20/ Overførsel af areal fra rammeområde B.2.2 til E / Nyt rammeområde B.4.6 i Bøjden 09/ Fastlæggelse af rammer for butiksforsyningen indenfor bymidteafgrænsningen i Faaborg udvidelse. 21/ Overførsel af areal fra rammeområde O.1.7 til B.1.5. Omdøbt til B / Nyt rammeområde O.3.28 og justering af rammer omkring Sundvejen 19 Overførsel af areal fra rammeområde B.3.6 og O.3.21 til B / Nyt rammeområde R.4.2 på Horne land 22/ Nyt rammeområde S.4.5 i Dyreborg 18/ Nyt rammeområde B.2. i Faaborg øst 23 Nyt rammeområde B.3.21 i Faaborg by overført fra rammeområde B Overførsel af areal fra O.6.2 til B.6.4 i Faldsled Nyt boligområde i Korinth B Boligområde i Kaleko, overførsel af rammeområde E.2.1 til B.2.2 Der er to tillæg, som omhandler fastlæggelse af rammer for detailhandelen i Faaborg by indenfor bymidteafgrænsningen. De resterende tillæg er enten inddragelse af nye mindre rammeområder, mindre justeringer mellem eksisterende rammeområder, eller tillæg som ændrer anvendelsen af eksisterende rammeområder, for eksempel fra erhverv til boligområder. I samme periode er der udarbejdet følgende lokalplaner: 15

18 Lokalplaner vedtaget siden 1996 Lokalplan nr. Omhandler Vedtaget 5.68 Erhvervsområde i Haastrup 18/ Bevarende lokalplan for Svanninge Landsby 17/ Offentligt område Ældrecentret Lykkevalg i Korinth 18/ Boligområde i Millinge 18/ Boligområde i Diernæs 18/ Lokalplan for Hvedholm Slot 19/ Bøjden strandcamping 11/ Boligområde ved Bjernekrogen/Valmuemarken 13/ Skole og feriehotel med kursusfaciliteter 12/ Erhvervsområde i Aastrup 12/ Boligområde ved Prices Havevej 15/ Havneområde med lystbådehavn og erhvervsområde 16/ Johan Rantzaus Vejs forlængelse 18/ Ikke fuldført (Halmhus) Bevarende lokalplan for Lyø 21/ Erhvervsområde Sandegyden 21/ Boligområde i Faldsled 12/ Boligområde ved Rugagerparken 14/ Ferielejligheder Klinten 20/ Bevarende lokalplan for Faaborg bymidte 23/ Bolig- og sommerhusområde ved Højbolund 21/ Boligområde ved Fiskervænget 10/ Centerområde til butiksformål ved Priorensgade 10/ Centerområde ved Odensevej og Brønnersvej 10/ Ældrecenter Prices Have 10/ Bevarende lokalplan for Faldsled 2.95 Erhvervsområde i Kaleko 09/ Jordbrugsparceller i Bøjden 19/ Sportsplads i Horne 21/ Grønne områder mellem Sundvejen og Faaborg by 1.99 Boligområde Lykkemarken i Korinth, 1.del 19/ Boligområde ved Odensevej 24/ Skulpturparken Bjerne Gl. Skole 22/ Boligområde Søparken ved Saugstedlund Sommerhusområde i Dyreborg 18/ Boligområde ved Strandgårdsparken Boligområde ved Kastanievej Boligområde i Korinth Boligområde i Kaleko 16

19 Hvad der er sket siden 1995/1996 Der er sket mange ting siden midten af 90 erne. I det nedenstående er der valgt en række begivenheder ud, som alle i forskellige grader har bidraget til Faaborg Kommunes udvikling. Open By Night Falsetten FilmFyn - filmoptagelser - kontor i Faaborg - afledte virksomheder - Pollereklamer Faaborg Kunstfestival Faaborg Kunstmuseum udvidelse Faaborg Sommerspil nu fast på Holstenshuus Helios nye ejere og nyt koncept Inn-side forlystelsescenter m. bowling, biografer m.v. Korinth Kino kulturhus med biograf Kulturnat Trente Mølle et naturformidlingscenter sammen med Broby Kommune Energivej nyt erhvervsområde Feriehotel Klinten nye ejere med nyt koncept Flere distancearbejdere til Sydfyn et tværkommunalt bosætningsprojekt Forsyningsområdet omdannet til aktieselskaber (el / vand / varme / spildevand / affald) Føtex, Netto og Fakta har åbnet nye butikker Faaborg Værft Ny flydedok produktion af renseanlæg Faaborgegnens Efterskole ny udnyttelse af tidligere plejehjem Golfbane med miljøcertificering Hotel Faaborg Fjord nye ejere med nyt koncept Iværksætterdag Faaborg open for business Kommunale politikker for information, s m.fl. Mosegården nye feriehuse Organisationsudvikling i Faaborg Kommune forvaltningsløs kommune kontraktstyring Tuco Værft/ Dencam produktion af lystyachter m.m Johan Rantzaus Vej er forlænget mod Dyreborg Lystbådehavnens udvidelse er under forberedelse Nakkebølleinddæmningen stort naturgenopretningsprojekt Naturturisme trampesti fra Faldsled til Fjellebroen havkajakker Rundkørsler 9 i Faaborg (5 kommunale og 4 amtslige) Sundvejen Sundsøen (Naturgenopretning) stisystem Telebus-system Bevaringsplan for Faaborg bymidte beskyttelse af historiske bygninger og miljøer Bymidterenovering er under forberedelse Faaborg Havnefront omdannelse og nybyggeri Herregårdscentret nyt bibliotek m.m.m. Kanoner i Voigts Minde Kraftvarmeværk i Faaborg Lagonis Minde nyt torv Svømmehal i Faaborg Den blå ambassade Bo-, aktivitets- og værestedstilbud for borgere m psykiatriske lidelser Handleguiden - Børns trivsel, adfærd og signaler en pjece om tværfagligt samarbejde Bangsbo - Bofællesskab for psykisk handicappede i Prices Have Centeret Børne- og Unge Rådgivningen Kan metoder anvendes tværfagligt? Børnehuset børn anbragt uden for hjemmet bliver i Faaborg Kommune Havnestuen Røde Kors Integrerede Lokale Tilbud (ILT) Tværfaglig rådgivning i lokalsamfundet Kolonnehuset et tilbud til alkoholikere og andre Leve/Bomiljøer for ældre Prices Have Lysbjergparken Steensvang Præstekærgård Narkobehandlingscenter et amtsprojekt i Priorensgade Pegasus et amtsprojekt for voksenpsykisk handicappede Støttecenter for voksne med sen-hjerneskader Tømmergaarden Toftegårdsskolen ny indskolingsfløj Aastrup Skole en heldagsskole for børn med særlige behov Fra Kreativitet til Virkelighed et nyt udviklingsprojekt Turistbureauets pressetur Faaborgs tilbud præsenteret for den danske presse 17

20 Trusselsbilleder (udfordringer) Faaborg Kommune står ligesom alle andre kommuner over for mange trusler, men også mange muligheder. De fleste trusler rummer nemlig også muligheder. Listen herunder er et forsøg på at liste de væsentligste trusler op. Listen er i sagens natur ikke udtømmende og ændrer sig løbende. Befolkningstallet er stagnerende (prognosen viser vigende) Stor arbejdsløshed Lav gennemsnitsindkomst Aldersfordeling med mange ældre Udgifterne i ældresektoren vil vokse i fremtiden Fald i antallet af børn og unge Truede børn Nye krav til åbningstider og valgfrihed i børnepasningen Handicapområdets fremtidige behov Manglende integration af flygtninge og invandrere Få videnstunge virksomheder Lavt uddannelsesniveau Få turister uden for højsæsonen Få kongresser og konferencer Handelslivet konkurrerer med Odense og Svendborg Indkøbsmiljøets betydning vokser IT-strukturens hastige ændringer af hverdagen og vilkårene Vi har bygget mange nye boliger (alligevel stiger befolkningstallet ikke) Der er mange huse til salg Antallet af biler vokser trafiksikkerhed er (altid) på dagsordnen Manglende markedsføring og profilering Ny kommunestruktur på vej Færgefart bliver kommunal (indkøb af færge) Renovering og vedligeholdelse af lokaler og anlæg kan blive dyrere Generationsskifte i virksomheder Manglende samarbejde /samarbejdsklima (internt og eksternt) Manglende tilgang af nye frivillige til foreningslivet Ulønnede ledere og trænere bliver der færre af Ikke at bruge de succeshistorier der er på kulturområdet Ikke at lægge nok vægt på de bløde værdier 18

21 Faaborg Kommunes styrkepunkter og herligheder NATUREN Det mest iøjnefaldende styrkepunkt er vores natur. De mange store og små skove, de mange store og små søer, de lange kystlinier, herregårdslandskaberne, Svanninge Bakker og øerne danner de smukkest tænkelige rammer for aktiviteterne i kommunen. Naturformidlingen på Trente Mølle fungerer godt. Naturgenopretningsprojekter på Sundet og Nakkebølleinddæmningen. Statsskovvæsenets tilstedeværelse på Sollerup styrker naturindsatsen. selv, og med den vedtagne bevaringsplan kan vores gamle by sikres for eftertiden. Figur: Købstadsmiljø i Faaborg by En fornyelse af belægninger m.v. i bymidten er på vej. Med de seneste udbygninger på dagligvareområdet er der skabt basis for, at handelslivet kan klare sig. Den nye havnefront og udviklingen af området ved Herregårdscentret styrker det moderne Faaborg uden at anfægte bevaringsværdierne. Figur: Natur nær bymidten KULTURLIVET Malerimuseet er juvelen, som er kendt over hele landet. De andre museer har også store kvaliteter at byde på. Foreningslivet, kunst og kultur trives godt på denne egn. Film Fyn og hele fire biografsale har placeret kommunen som et filmområde. Det gode bibliotek er også en vigtig brik. Den årlige kulturnat, sommerspillet og revyerne står stærkt og kunstfestivalen er på vej til at finde fodfæste. Veteranjernbanen og minibyen markerer sig stadigt stærkere. FAABORG EN GAMMEL KØBSTAD OG EN MODERNE BY De gamle bydele, købmandsgårdene, havnen og vartegnene Klokketårnet, Helligaandskirken, Ymerbrønden og Byporten er attraktioner i sig Figur: Den nye kanal på havnen Nye veje og rundkørsler har mindsket byens trafikale problemer på det overordnede plan. En udvidelse af lystbådehavnen er på vej. LEVENDE LANDSBYER Faaborg Kommune har nogle af de smukkeste og mest velfungerende lokalsamfund i Danmark. Mange er engagerede i de lokale samfund. (F.eks. i Lokalråd, Ø-råd, foreninger m.v.). Dette engagement bør fortsat udbygges og forbedres, så landsbyerne udvikles yderligere til endnu mere levende lokalsamfund. 19

22 Et formuleret samarbejde mellem kommunen også i en ny storkommune og lokalsamfundene etableres, til fordel for alle fremtidige borgere i kommunen. Lokalsamfundene inddrages konsekvent i planlægningen i og gennemførelsen af alle beslutninger, der vedrører fællesskabet. Figur: Korinth Kulturhus INSTITUTIONERNE Med 5 nybyggede og moderniserede ældrecentre er kommunen nu meget veludrustet på dette område. Tilbudene om børnepasning og skolegang har en god standard. Sygehusets fremtid er sikret gennem specialisering og nyinvesteringer. Gymnasiet, VUC-FYN Faaborg, Pegasus, Kastaniely, amtsplejehjemmet og narkobehandlingscentret rummer amtslige arbejdspladser. Den blå Ambassade markerer sig flot. Tre efterskoler og en landbrugsskole er også værdifulde for kommunen. Svømmehallen fungerer godt. ERHVERVSLIVET Kommunens iværksætterprofil er blevet styrket i de senere år. Flere af vore eksisterende virksomheder har investeret i en tro på fremtiden. Nye virksomheder er også kommet til. Fra Kreativitet til Virkelighed et tiltag med stort lokalt engagement. Den lokale fiskerflåde holder stadig skansen, selvom erhvervet er trængt. TURISMEN Herregårdspensioner, kroer, restauranter, campingpladser og feriecentre findes i rigt mål og i varierende prisklasser. Sommerhusområder og offentlige strande. Golfbanen i bakkerne er en succes både på egnen og blandt green-fee -spillere. Naturturisme med en trampesti fra Falsled til Fjellebroen samt udbygning for havkajaksejlads i området er på vej. Færgerne til Lyø, Avernakø, Bjørnø, Ærø og Als er vigtige brikker. Nye turistkoncepter udvikles løbende presseturen var en succes. Sejlerfarvandet omkring Faaborg med øer og adskillige private havne er meget ideelt. Bystranden ved Klinten, med Langelinie som forbindelse ind til byen, er unik. Figur: Hotel- og konferencecenter Blomsterhaven, Katterød Gårdbutik m.fl. markerer sig flot på turistfronten. H.C. Andersens forhold til Riborg Voigt. 20

23 Visioner og fremtidsbilleder I FAABORG KOMMUNE SAMARBEJ- DER VI Borgere, virksomheder, organisationer, politikere og embedsmænd har fundet sammen om at satse på at udvikle kommunen gennem effektiv prioritering og helhjertede indsatser. I omgivelserne står der respekt om indsatsen i Faaborg. Kommunen har et stort netværk af frivillige, som har gode betingelser gennem en frivillighedspolitik. Der er en aktiv velkomst til nye borgere i kommunen både blandt borgere, erhvervsliv og kommunalt. FAABORG KOMMUNE LEVER HELE ÅRET RUNDT Der er foretaget en række tiltag, som har resulteret i, at der er aktiviteter og oplevelser for borgerne og turisterne hele året rundt. Faaborg er blevet kendt for sine konferencer og kongresser, som man har lanceret dygtigt. Turistforeningen, handelsstandsforeningen og erhvervsrådet samarbejder om et attraktivt og blomstrende handelsliv. FAABORG KOMMUNE HER HAND- LER VI Flere og flere har fundet ud af, at man ikke behøver at tage til Odense eller Svendborg for at handle. Oplevelserne og udvalget i Faaborg er nemlig blevet endnu bedre, fordi vi er blevet mere handlekraftige gennem samarbejdet om en fælles profil. Butikkerne i midtbyen har åbningstider, som sikrer liv hele dagen, hele ugen, hele året. Der er oprettet en fond, som arbejder for et spændende og alsidigt handelsliv i Faaborg by og i lokalsamfundene. FAABORG KOMMUNE ER BLEVET KENDT Ved en målbevidst markedsføring i mange forskellige medier er det lykkedes at sætte Faaborg på danmarkskortet som et sted, hvor man meget gerne vil bo, arbejde og være gæst. Der er kommet et alsidigt maritimt miljø ved den nye havnefront, med ny stor marina og kajpladser til krydstogtskibe. Faaborg Kommune har de mest velfungerende lokalsamfund i Danmark. Faaborg er kendt som Kunstnernes by i Danmark. FAABORG KOMMUNE ER BLEVET EN ETABLERINGSKOMMUNE Gennem hårdt arbejde i en årrække er det lykkedes at realisere Faaborgs profil som en særlig god kommune at etablere virksomhed i. Iværksættermiljøet er i stadig fremgang, og vi er kendt som et område, der tager sig rigtig godt af nystartede. Et engageret erhvervsliv og samspillet med de offentlige virksomheder og foreningerne i kommunen giver gode betingelser for en øget vækst. Der er kommet flere virksomheder til og arbejdsløsheden er faldet. DET ER BLEVET IN AT BO I FAABORG KOMMUNE Befolkningstallet stiger, fordi det er lykkedes at skabe et godt image for bosætning og gode vilkår for pendlere. Aldersfordelingen er blevet bedre og svarer nu til den, man har på landsplan. Markedsføring af natur, miljø og beslutninger om at yde god service til borgerne har givet resultater. Der er mange forskellige boformer, så alle kan finde deres drømmebolig i Faaborg Kommune. Alle har bredbånd. De unge ældre har også fået gode muligheder for motion og kulturelle aktiviteter. KUNST OG KULTUR DET ER FAABORG KOMMUNE Ved at arbejde videre med det gode grundlag der var, er det lykkedes at markere kommunen som et aktivt sted, hvor udøvende og nydende kulturfolk fra hele landet bor og samles. Der er også kommet god udenlandsk tilslutning til festivalerne for kunst og klassisk musik for unge talenter. Faaborg by er internationalt kendt for sin sunde og velfungerende historiske bymidte. FLERE UNGE FRA FAABORG KOM- MUNE VIDEREUDDANNER SIG Gennem en aktiv indsats er det lykkedes at hæve frekvensen af unge, der går i gang med en videregående uddannelse. Faaborg Kommune har fået flere ungdomsuddannelser og it-afdelinger fra erhvervsskoler. 21