HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. december 2015

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. december 2015 Sag 136/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. oktober 2013 og af Østre Landsrets 23. afdeling den 22. januar I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jytte Scharling, Jon Stokholm, Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Kurt Rasmussen. Påstande Dommen er anket af T, der har påstået frifindelse for konfiskation af ejendommen X-vej 1,...,..., subsidiært at der konfiskeres et beløb på op til 3,1 mio. kr. i friværdien i ejendommen. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af landsrettens dom, subsidiært at ejendommen konfiskeres i medfør af straffelovens 75, stk. 2, eller 76 a, stk. 1, og mere subsidiært at der hos T konfiskeres 3,1 mio. kr., herunder således at der sker konfiskation af indtil 3,1 mio. kr. i friværdien i ejendommen, jf. straffelovens 75, stk. 1. Procesbevillingsnævnet har den 15. juni 2015 meddelt tilladelse til anke af landsrettens dom, således at tilladelsen omfatter spørgsmålet om konfiskation af den faste ejendom.

2 - 2 - Anbringender T har anført navnlig, at der ikke med hjemmel i straffelovens 75, stk. 1, kan ske konfiskation af ejendommen X-vej 1, idet ejendommen ikke kan betragtes som udbyttet ved en strafbar handling. Ejendommen er købt for 3,4 mio. kr., og T er alene dømt for hæleri med hensyn til 3,1 mio. kr. Ejendommen er således ikke udelukkende erhvervet for udbyttet ved en strafbar handling. T har afholdt alle udgifter på ejendommen siden erhvervelsen i 2011, herunder en række forbedringsudgifter i form af elinstallationer, haveanlæg og blikkenslagerarbejde, som må antages at have forøget ejendommens værdi. Endvidere må ejendommen antages at være omfattet af den generelle værdistigning på boligmarkedet, hvorfor ejendommens værdi på tidspunktet for landsrettens dom væsentligt oversteg 3,1 mio. kr. Der kan heller ikke ske konfiskation af ejendommen med hjemmel i straffelovens 76 a, stk. 1, idet betingelserne herfor ikke er opfyldt. Subsidiært kan der højst konfiskeres værdier svarende til det modtagne udbytte på 3,1 mio. kr. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at ejendommen er købt for beløb, som i al væsentlighed stammer fra strafbare forhold, idet T er dømt for hæleri af særlig grov beskaffenhed med hensyn til 3,1 mio. kr. Ejendommen er således umiddelbart trådt i stedet for det oprindelige udbytte og bør konfiskeres som udbyttet ved en strafbar handling, jf. straffelovens 75, stk. 1, subsidiært 75, stk. 2, eller 76 a, stk. 1. Mere subsidiært bør der i hvert fald konfiskeres 3,1 mio. kr. som udbytte fra hæleri, herunder således at der konfiskeres indtil 3,1 mio. kr. i friværdien i ejendommen, jf. straffelovens 75, stk. 1. Supplerende sagsfremstilling T har for Højesteret fremlagt en opgørelse af 4. november 2015 fra statsautoriseret revisor Inge Nilson. Opgørelsen er udarbejdet på grundlag af oplysninger givet af T, og det fremgår

3 - 3 - heraf, at der i perioden fra den 1. april 2011 til den 23. oktober 2015 er afholdt faste udgifter til el, varme, forsikring, ejendomsskatter mv. for ca kr., og at der i samme periode er afholdt udgifter til istandsættelser og forbedringer på ejendommen på ca kr. Retsgrundlaget Straffelovens 75, stk. 1, lyder således: 75. Udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres. Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte. Bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med Straffelovrådets udkast i betænkning nr. 355/1964 om konfiskation, og i bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende , tillæg A, sp ) er der henvist til Straffelovrådets bemærkninger til betænkningens lovudkast. I betænkning nr. 355/1964 hedder det (s ) bl.a.: Til 77. B. Nærmere om de forskellige typer af konfiskationsobjekter. 1. Udbytte. Ved udtrykket udbyttet i udkastets 77, stk. 1, [lovens 75] sigtes til det oprindelige udbytte, d.v.s. de genstande, herunder penge, der er indvundet umiddelbart ved det strafbare forhold. Som nævnt vil der imidlertid sjældent i straffesager foreligge spørgsmål om konfiskation af dette oprindelige udbytte. I nogle tilfælde har det ikke på noget tidspunkt kunnet konkretiseres (overskud ved ulovlig forretningsvirksomhed), i andre tilfælde er det omsat på det tidspunkt, da straffesagen rejses. Den praktisk relevante del af bestemmelsen i 77, stk. 1, er således reglen om konfiskation af et til udbyttet svarende beløb. Bestemmelsen angår alene konfiskation af erhvervet udbytte; der foreslås ikke tilvejebragt hjemmel for - som efter den tidligere prislovgivning - at konfiskere tilsigtet udbytte.

4 - 4 - Iøvrigt indebærer den nærmere fastlæggelse af begrebet udbytte (eller et dertil svarende beløb) flere vanskelige problemer, hvoraf nogle skal omtales i det følgende. Straffelovens 76 a, stk. 1, 2, 4 og 5, er sålydende: 76 a. Der kan foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, der tilhører en person, som findes skyldig i en strafbar handling, når 1) handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og 2) den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Stk. 2. Under betingelser som nævnt i stk. 1 kan der foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, som den pågældendes ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre 1) formuegodet er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1, eller 2) ægteskabet eller samlivsforholdet ikke bestod på tidspunktet for erhvervelsen. Stk. 4. Konfiskation efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis den pågældende sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler. Stk. 5. I stedet for konfiskation af bestemte formuegoder efter stk. 1-3 kan der konfiskeres et beløb svarende til deres værdi eller en del heraf. Bestemmelsen blev oprindeligt indsat ved lov nr. 411 af 10. juni 1997, og af bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende , tillæg A, lovforslag nr. L 98, s ) fremgår bl.a.: 6.4. Justitsministeriets overvejelser Efter Justitsministeriets opfattelse er der behov for en ændring af reglerne om konfiskation af udbytte fra kriminalitet, så det i højere grad end i dag kan sikres, at dømte fratages den vinding, som de har haft ved kriminelle aktiviteter. Herved understreges princippet om, at kriminalitet ikke skal kunne betale sig. Det gælder navnlig - men ikke udelukkende - den mere professionelt tilrettelagte kriminalitet, herunder ikke mindst narkotikakriminalitet.

5 - 5 - Med de gældende regler kan det således i visse situationer forekomme urimeligt, at anklagemyndigheden har den fulde bevisbyrde for, at der er tale om udbytte fra kriminalitet. Det gælder eksempelvis, hvor en person, der er dømt for omfattende narkotikakriminalitet, også efter konfiskation af udbyttet fra disse forhold er i besiddelse af større formueværdier, f.eks. i form af større pengebeløb eller fast ejendom, lystfartøj, bil m.v., og hvor det efter oplysningerne om den dømtes indtægter forekommer usandsynligt, at disse værdier er opnået på lovlig vis. I disse tilfælde vil det ofte være umuligt for politiet og anklagemyndigheden at føre bevis for, at der er tale om udbytte af kriminelle aktiviteter. Det kan medføre, at en person, der er dømt for omfattende handel med narkotika, og som kun har haft helt beskedne indtægter, kan bevare meget betydelige værdier, der stammer fra kriminalitet, der ikke er opklaret. Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor under pkt. 6.3., er der i flere europæiske lande gennemført regler om udvidet adgang til konfiskation i sager af denne karakter, og i Norge har et lovforberedende udvalg netop stillet forslag herom. Endvidere indeholder FN's narkotikakonvention en opfordring til de deltagende stater om at overveje regler af denne karakter. På den baggrund foreslås det, at der indføres en ny bestemmelse i straffelovens 76 a om udvidet adgang til konfiskation ved visse grove lovovertrædelser. Bestemmelsen er inspireret af forslaget i den norske betænkning om konfiskation fra september 1996, jf. ovenfor under pkt En udvidet adgang til konfiskation bør efter Justitsministeriets opfattelse indeholde to hovedelementer: Der bør være adgang til at konfiskere udbytte af ikke-identificeret kriminalitet, og det bør pålægges den dømte at sandsynliggøre, at dennes formueværdier ikke stammer fra kriminalitet, således at der kan foretages konfiskation, hvis den pågældende ikke kan give oplysninger, der giver en fornuftig forklaring på, hvordan formuen er tilvejebragt. De gældende regler om konfiskation indebærer, at anklagemyndigheden skal bevise, at de formuegoder, som skal konfiskeres, stammer fra kriminalitet, og at anklagemyndigheden i den forbindelse - i hvert fald i et vist omfang - skal konkretisere den strafbare handling, som udbyttet stammer fra. Af hensyn til den enkelte borgers retssikkerhed bør det være den almindelige regel, at myndighederne ikke kan forlange, at borgeren redegør for den lovlige oprindelse af sin formue. Inden for et forholdsvis snævert område, hvor det på sædvanlig måde bevises, at en person har begået alvorlig kriminalitet af en type, som erfaringsmæssigt kan give betydeligt udbytte, og hvor der på baggrund af denne kriminalitet og de store formueværdier, den pågældende ejer, er en velbegrundet mistanke om, at den opklarede kriminalitet kun er en del af den kriminalitet, som tiltalte har begået, findes det imidlertid rimeligt og velbegrundet at stille et krav om, at tiltalte redegør for, at formuen er lovligt erhvervet.

6 - 6 - Det foreslås således, at udvidet konfiskation alene kan foretages over for en person, som findes skyldig i en lovovertrædelse, der har en strafferamme på 6 års fængsel eller mere. Dette svarer til kriminalitetskravet ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens 781, stk. 1, nr. 3, og ved anvendelse af agenter, jf. retsplejelovens 754 a, nr. 3. Justitsministeriet finder det dog nødvendigt at tilføje en enkelt yderligere lovovertrædelse, hvor udvidet konfiskation - uanset en lavere strafferamme end 6 års fængsel - findes særligt relevant og velbegrundet. Det gælder groft tyveri (straffelovens 286, stk. 1), som har en øvre strafferamme på 4 års fængsel. Ud over dette krav til strafferammen foreslås det, at den pågældende skal være dømt for en lovovertrædelse, der kan give betydeligt udbytte. Hensigten er således at ramme personer, som lever af eller har betydelige indtægter ved kriminalitet. Det skal i den forbindelse fremhæves, at det efter forslaget ikke kræves, at lovovertrædelsen i den konkrete sag har givet et sådant udbytte, blot den kan give dette. Dømmes en person f.eks. for indsmugling af en større mængde narkotika, jf. straffelovens 191, men ikke for salg, vil betingelsen være opfyldt, hvis salget af narkotikaen kunne have indbragt et betydeligt udbytte. Også forsøg på lovovertrædelser kan danne grundlag for udvidet konfiskation. Ud over grov berigelseskriminalitet og grov narkotikakriminalitet kan udvidet konfiskation i praksis f.eks. tænkes anvendt ved penge- eller dokumentfalsk, jf. straffelovens 166 og 171. Konfiskation efter den foreslåede bestemmelse er - på samme måde som konfiskation efter de gældende bestemmelser - ikke obligatorisk ( kan foretages ). Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt over for større pengebeløb eller andre likvide formueværdier, som tiltalte ikke kan give nogle fornuftig forklaring på, f.eks. værdipapirer, indeståender på bankkonti (eventuelt i udlandet) eller kontantbeløb (f.eks. opbevaret under mistænkelige omstændigheder ved nedgravning eller gemt på loftet). Justitsministeriet foreslår ikke nogen fast minimumsgrænse for konfiskationskravets størrelse, men mindre værdier - i nutidens prisleje i størrelsesordenen ca kr. - skal ikke være omfattet. Bestemmelsen kan dog også anvendes over for andre formuegoder i form af f.eks. fast ejendom, biler, men på dette område vil der formentlig jævnligt være anledning til at operere med en lidt højere mindstegrænse, hvis formuegodet har været i tiltaltes besiddelse i lang tid, og det ikke har en luksuspræget karakter. For så vidt angår disse formuegoder forudsættes bestemmelsen således især anvendt over for liebhaverboliger, dyre biler, lystfartøjer og lignende mere eksklusive formuegoder. Over for mindre luksusprægede formuegoder vil konfiskation f.eks. kunne komme på tale, hvis et formuegode (som f.eks. en fast ejendom eller en bil), der sædvanligvis lånefinansieres, efter de

7 - 7 - tilgængelige oplysninger må anses for købt for kontante midler, f.eks. fordi der ikke er tinglyst pantehæftelser. I modsætning til, hvad der gælder for konfiskation af udbytte efter den gældende bestemmelse i straffelovens 75, stk. 1, forudsætter den foreslåede bestemmelse i 76 a, at det formodede udbytte er i behold. Det er angivet ved anvendelsen af fællesbegrebet formuegoder, som indebærer, at konfiskationen skal rette sig imod identificerbare pengebeløb, værdipapirer, løsøre, fast ejendom m.v. Der er dog også ved udvidet konfiskation adgang til i stedet at konfiskere et beløb svarende til værdien af de nævnte formuegoder, jf. det foreslåede 76 a, stk. 4. Formuegoder, som er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler, bør naturligvis ikke konfiskeres, og også personer, som dømmes for alvorlig kriminalitet, der kan begrunde anvendelse af udvidet konfiskation, kan have formue, som er erhvervet på denne måde. Ud fra den kriminalitet, som lovovertræderen har begået, må udgangspunktet imidlertid være, at al formue, som lovovertræderen ejer, og som vedkommende ikke kan bevise er lovligt erhvervet, kan konfiskeres. På den anden side bør der ikke stilles alt for strenge krav for at undtage formuegoder fra konfiskation. Det foreslås derfor, at tiltalte skal sandsynliggøre, at formuegodet er erhvervet lovligt, jf. det foreslåede 76 a, stk. 3. Det må bero på en konkret vurdering, om dette bevis skal føres ved fremlæggelse af skriftlig dokumentation i form af kvitteringer, selvangivelser med oplysning om (lovlig) indtægt og formue eller forklaringer fra vidner, eller om tiltaltes forklaring om formuegodernes oprindelse er tilstrækkeligt troværdig. Bestemmelsen er senere ændret (ved lov nr. 436 af 10. juni 2003 og lov nr. 366 af 24. maj 2005) således, at bl.a. henvisningen til lov om euforiserende stoffer er tilføjet. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår for Højesteret, om Ts faste ejendom X-vej 1,...,..., eller et beløb på indtil 3,1 mio. kr. skal konfiskeres. T er blevet tiltalt og domfældt for navnlig hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens 290, stk. 2, jf. stk. 1, ved i en periode fra november 2010 til marts 2011 på sine konti at have modtaget i alt ca. 3,1 mio. kr., som hun brugte til at købe ejendommen i... for, og derved reelt medvirkede til at sikre A udbytte fra et forhold, som hun vidste eller bestemt formodede var strafbart.

8 - 8 - T erhvervede ved skøde af 23. februar 2011 ejendommen i..., som hun bor i, for 3,4 mio. kr. Anklagemyndigheden har gjort gældende, at hele ejendommen bør konfiskeres principalt i medfør af straffelovens 75, stk. 1, om udbyttekonfiskation. Da udbyttet ved Ts strafbare handling efter tiltalen og landsrettens bevisresultat udgør ca. 3,1 mio. kr., mens den pågældende ejendom er købt for 3,4 mio. kr. kontant, finder Højesteret, at der ikke er grundlag for i medfør af 75, stk. 1, at konfiskere hele ejendommen som værende umiddelbart trådt i stedet for udbyttet på 3,1 mio. kr. Anklagemyndigheden har subsidiært gjort gældende, at hele ejendommen bør konfiskeres i medfør af straffelovens 75, stk. 2, eller 76 a, stk.1, eller en kombination mellem disse bestemmelser og 75, stk. 1. Højesteret finder, at betingelserne for konfiskation i straffelovens 75, stk. 2, ikke er opfyldt, idet konfiskation af Ts bolig i... ikke kan anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, og idet der ikke foreligger særlige omstændigheder, som i øvrigt taler derfor. Efter straffelovens 76 a, stk. 1, kan formuegoder, som tilhører en person, der findes skyldig i en strafbar handling, konfiskeres helt eller delvis, når handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Konfiskation kan ikke ske, hvis den pågældende sandsynliggør, at formuegodet er erhvervet på lovlig måde eller for lovligt erhvervede midler, jf. stk. 4. Af forarbejderne til bestemmelsen i 76 a fremgår bl.a., at den har til formål i højere grad at sikre, at dømte kan fratages den vinding, de har haft ved kriminelle aktiviteter. Hensigten er således at ramme personer, der lever af eller har betydelige indtægter ved kriminalitet, og hvor der er en velbegrundet mistanke om, at den opklarede kriminalitet kun er en del af den kriminalitet, som den dømte har begået. I sådanne tilfælde er det ifølge forarbejderne rimeligt at kræve, at den tiltalte redegør for, at formuen er lovligt erhvervet. Der bør dog ikke stilles alt

9 - 9 - for strenge krav for at undtage formuegoder fra konfiskation, idet det må bero på en konkret vurdering, om tiltalte kan sandsynliggøre, at formuegodet er lovligt erhvervet, ved f.eks. at fremlægge kvitteringer eller selvangivelser eller ved vidneforklaringer, eller om tiltaltes forklaring om erhvervelsen er tilstrækkeligt troværdig. T blev tiltalt og senere dømt for hæleri ved at have modtaget nærmere specificerede overførsler til sine bankkonti på i alt 3,1 mio. kr., der stammede fra hovedmanden, As kriminalitet. Tiltalen blev rejst som sket, uanset at anklagemyndigheden var bekendt med, at hun på daværende tidspunkt havde købt boligen i... for 3,4 mio. kr. Under grundlovsforhøret i Københavns Byret den 5. oktober 2011 forklarede hun bl.a., at købesummen for ejendommen var betalt kontant, og at hun havde pengene fra salg af to lejligheder samt fra salget af en frimærke- og møntsamling. Under hovedforhandlingen i Københavns Byret forklarede hun bl.a. om overførslerne til sine konti, at hun var i tvivl om, hvorvidt en overførsel på kr. havde noget med frimærkesalget at gøre. Efter de oplysninger, der foreligger for Højesteret, har politiet ikke efterforsket, om en del af købesummen for ejendommen kan hidrøre fra en anden kilde end fra salget af den frimærke- og møntsamling, som landsretten har lagt til grund hidrørte fra A, eller fra pengeoverførsler fra ham. I forbindelse med sit subsidiære anbringende om konfiskation i medfør af straffelovens 76 a, stk. 1, har anklagemyndigheden ikke anfægtet, at forskellen på købesummen på 3,4 mio. kr. og udbyttet modtaget fra A på 3,1 mio. kr. kan være tilvejebragt med lovligt erhvervede midler, jf. 76 a, stk. 4. På baggrund af forarbejderne til straffelovens 76 a sammenholdt med de nævnte omstændigheder finder Højesteret, at det uanset oplysningerne om Ts beskedne indtægtsforhold må anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den del af købesummen for ejendommen i..., som overstiger 3,1 mio. kr., er betalt med lovligt erhvervede midler. Højesteret finder herefter, at betingelserne ikke er opfyldt for at konfiskere hele ejendommen i..., men at der er grundlag for at konfiskere Ts udbytte af den pådømte kriminalitet på ca. 3,1 mio. kr., jf. straffelovens 75, stk. 1. Det kan ikke føre til, at der ikke skal ske konfiskation af dette udbytte, at hun har afholdt alle udgifter på ejendommen siden erhvervelsen i 2011, og at ejendommens nuværende værdi er uoplyst.

10 Højesteret tager derfor anklagemyndighedens mere subsidiære påstand til følge, således at der i medfør af straffelovens 75, stk. 1, konfiskeres 3,1 mio. kr., herunder således at der sker konfiskation af indtil 3,1 mio. kr. i friværdien i den faste ejendom i... Thi kendes for ret: Hos T konfiskeres 3,1 mio. kr., herunder således at der sker konfiskation af indtil 3,1 mio. kr. i friværdien i den faste ejendom beliggende X-vej 1,...,... Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.