ERWIN MUNCH-PETERSEN SKIFTERETTEN G. E. C. GADS FORLAG. København

Transkript

1 ERWIN MUNCH-PETERSEN SKIFTERETTEN G. E. C. GADS FORLAG København

2 Indhold Indledning Begrebet skifteret. Modsætningen mellem konkurs og skifte. FØRSTE AFSNIT Skifteretternes organisation og virkekreds 2. De ordinære skifteretter 5 I. Den almindelige kompetence A. Den almindelige skifteret (5-7). a. I København (5). b. Udenfor København (5-6). Fælles regler (6-7). B. Specielle skifteretter, a. Sø- og Handelsrettens skifteafdeling. Dens kompetence (7-8). b. Akkordretten (8-9). II. A. Den specielle kompetence. Hjemtinget Også i internationale forhold Ikke undtagelsesværneting Dog udvidelse af værnetingsregler ved konkurs efter K. L. Værneting ved dødsboskifte Ikke værnetingsvedtagelser, bortset fra B. Subsidiært skifte 3. Ekstraordinære skifteretter I. Med dømmende myndighed. A. I dødsboer afskaffet B. i konkursboer ligeledes bortfaldet II. Indsættelse af testamentseksekutorer uden dømmende myndighed Udelukkelse af privat skifte gelser Honorar Afgifter af boet ANDET Konkurs AFSNIT 4. Nogle hovedtræk af konkursens historiske udvikling I. Den almindelige udvikling. A. Kreditorautonomien B. Handlende C. Præventivakkord II. Udviklingen specielt i Danmark Oversigt over fremmed konkursretog litteratur

3 Konkursens indtræden 5. Tilfælde, hvor konkurs kan indtræde 23 Insolvens som almindeligt grundlag for konkurs (23-24). Initiativet til konkurs ff.). I. Skyldnerens begæring (24-29). A. Retten til at begære konkurs K. L. 40. Skyldnerens person (25-27): fysiske personer (25), ansvarlige interessentskaber (25-26). aktieselskaber (26), andelsforeninger (26), stat og kommune (26-27). Insolvensbetingelsen i dette tilfælde (27). Om der kan kræves sikkerhedsstillelse af skyldneren (28). B. Pligten for handlende m. v. efter K.L. 46 (28-29). II. Kreditors begæring (29-36). A. Den almindelige regel i K. L. 42. De tre betingelser: Kravet om insolvens Beviset herfor Sikkerhedsstillelse for omkostningerne Fordringen skal være forfalden (32). Spørgsmålet om bevis for fordringen og om sikkerhedsstillelse for evt. erstatningsansvar (32-33). 3. Udelukket, hvis fordringen er sikret ved pant (33). B. Handlende (33-36). a. Betalingsstandsning, K.L. 43 (33-34). b.»beskikkelse«efter K. L. 44 (34-36). III. Bestemmelser om tredjemands begæring ved sparekasser ophævet (36). IV. Uden formelig begæring på grund af undvigelse for gæld, K.L. (36-37). 6. De nærmere regler om konkursens beslutning 37 I. A. Skyldnerens begæring, K.L. 47 (37). B. Kreditors begæa. Fremgangsmåden. Særlig om mødet ifølge K. L. 48 (37-38). b. Udsættelse af Afgørelsen efter K.L. Når rekvirent og skyldner er enige (38). Når skyldneren begærer udsættelse for at opnå tvangsakkord udenfor konkurs (38). Spørgsmålet om udsættelse for at opnå frivillig ordning (38-39). Forholdet mellem konkursbegæringen og tvangsakkordforhandlingernes åbning og stadfæstelse Skyldneren har en vis dispositionsfrihed under udsættelsen C. Konkurs efter K. L. II. Adgangen til at tage konkursbegæring tilbage (42-43). A. Forinden skifteretten har taget beslutning om konkursen (42). B. Efter at skifteretten har taget beslutning: Fordringshaveren afskåret (42). Skyldnerens stilling, K.L. 50 (42-43). III. Ophævelse ved appel (43). IV. Hvornår konkursen anses for begyndt, 50 (44-45). V. Om K.L. 48 b (46). Konkursens retsvirkninger 7. Om konkursens redige betydning i almindelighed 47 Ligelighedsprincippet (47). 2. Urådighedsprincippet (47-48). Udelukkelse fra individualforfølgning (48-49). 4. (49). Skyldneren bevarer ejendomsretten (49). Om konkurskreditorer danner juridisk person (49-50). Materiel og formel konkursret (50).

4 8. Konkursmassen I. Som hovedregel den formue, der er genstand for eksekution II. Omfatter dog hele skyldnerens formue (52-53). Reglerne om afvikling af og indtræden i skyldnerens retshandler, jfr. K.L. (52-53). III. Også skyldnerens fremtidige formue (53-57). A. Skyldnerens selverhverv (54). B. Erhvervelser iøvrigt ff.). Om afkald på arv og gave og samtykke til sidden i uskiftet bo (55-56). a. 3, b. K.L. 3, stk. (57). 9. Fallentens stilling 58 I. A. Skyldnerens urådighed (58-59). B. Stilling under processer ff.). a. mod skyldneren (59-60). b. anlagt af skyldneren II. Fallentens retsstilling i forhold til konkursboet A. Særlige pligter (62). B. Understøttelse af boets midler (62). Konkurskreditorerne 5 Den nærmere bestemmelse af dette begreb 63 I. Krav, som kan forfølges uafhængig af konkursbehandlingen A. Ejerkrav og (63-64). B. Egentlige separatister s. a. Håndpanthavere (65). b. Tilbageholdelsesret (65). c. Brugsret, servitut og grundbyrde (65). d. Retspant (65). e. Underpanthavere i fast ejendom, f. Modkrav II. Massekrav (72-76). A. Hvilke krav, der henregnes hertil (72-73). Begrebet massekreditor (73-75). B. Massekreditorernes retsstilling (75-76): a. optaget i konkursordenens første klasse (75), b. iøvrigt ikke omfattet af om konkurskreditorer (75-76), c. medmindre boet ikke kan dække massekreditorerne (76). III. De egentlige konkurskreditorer. Undersøgelse af, hvilke krav der er stiftet inden konkursen (76-79): Erstatningsansvar indenfor kontrakt, leje, regreskrav, renter og konventionalbod (77), erstatning udenfor kontrakt (77), skatter (78), underholdsbidrag (78), sagsomkostninger i borgerlige sager (78-79), i (79), bøder (79). Konkurskreditorernes retsstilling 80 I. Udelukkelse af individualforfølgning gennem eksekution, tvangsauktion og arrest Forbud II. Anmeldelse af krav og virkningen heraf. Særlig om renter III. A. Fyldestgørelsen af uforfaldne krav, om mellemrente og rabat (83-84). B. Frigørelsestidens indtræden (84). C. Omsætning af krav til penge og af fremmed mønt til dansk mønt. Det afgørende tidspunkt herved IV. Særlige regler om: A. Gensidige (85). B. Panthavere (85-88). Fyldestgørelsen a. for selve panteretten (85-86). om panthavere i fast ejen-

5 dom (85), forfalden og uforfalden fordring Fyldestgørelsen for den personlige fordring pantet erkendes tilstrækkeligt, uvist om tilstrækkeligt. Konkursordenen 88 Indledende bemærkninger (88-89). I. Massekrav (90). II. krav (90). III. Tredje klasse: A. Fortrinsret uden hensyn til stiftelsestid B. Fortrinsret bestemt efter stiftelsestid IV. Personlig privilegerede krav K. L. 33, krav mod offentlige kassebetjente m. K. L. 33, 2) lige med hinanden navnlig: 1 leje 2 skatter og afgifter (94-96), 3 0 lønkrav visse forsikringspræmier m. v. (98). K.L. apotekeres, lægers og andres krav for ydet sygehjælp V. Femte klasse VI. De simple kreditorer Særlig om gaver og bøder Afkræftelse Betingelserne for afkræftelse efter Konkursloven De almindelige synspunkter ff.). Subjektivt bestemte Pauliana«og objektivt bestemte»retsværns«- bestemmelser Gældende dansk rets (s. ff.). Inddeling i tre grupper. Forskelligheder og fællestræk I. Begunstigelser af enkelte kreditorer i strid med K. L. 24 Tidspunktet Bevisbyrden Den afkræftelige dispositions art Undtagelsen i K.L. 25, 2. stk. II. Objektivt mistænkelige dispositioner til fordel for enkelte kreditorer efter K.L De fælles grundbetingelser: tidsfristen insolvens ond tro De særlige h. t. bevisspørgsmålene De lege ferenda Den afkræftelige dispositions art: A. Betaling af gæld, K. L. 20: a) med»usædvanlige beog b) betaling af»ikke forfalden«gæld B. Stiftelse af K.L. a. indrømmet til sikkerhed for tidligere stiftet gæld Særlig om sikringsakten skal foretages inden 8 Sikkerhed for fremtidig gæld og for tredjemands gæld afkræftes ikke b. Viljesbestemte underpanterettigheder i løsøre C. Tvangsfuldbyrdelsesskridt K. L. 23: a. udlæg efter 8 ugers-reglen b. efter 3 Udpantning eller udlæg uden lovmål og dom afkræftes ikke De lege ferenda III. Dispositioner med andre end kreditorer A. Gaver i det sidste år efter K.L. 26 B. Kapital- og renteforsikringer i de sidste 3 år efter F. A. L. jfr. C. Dispositioner med nærpårørende uden hensyn ril jfr. K.L. 28

6 Afkræftelsens virkning Dispositionen eller retsakten taber sin kraft A. Forudsætter gyldig retshandel B. Kun virkning overfor boet C. Afkræftelse kræver sædvanlig en aktion fra Undtagelse gælder ved»retsværns«bestemmelserne stk. og 23, 2. stk. Formen for boets aktion D. Afkræftelsesadgangen tilkommer alene boet E. Kommer hele boet til gode. F. Boet kan vindicere tingen hos modtageren og dennes arvinger og kreditorer Derimod fortabes tilbagesøgningskravet overfor godtroende hververe ifølge K.L. 29 II. Erstatningspligt, når de modtagne ting er forbrugt eller tilintetgjort De særlige regler i K.L. 3. stk., og 23, 3. stk. Undtagelsen for gavemodtagere ifølge K.L. 26 (149). K.L. 28 III. Den pågældende skal i forhold til boet stilles, som om dispositionen ikke havde fundet sted IV. A. Afa. De almindelige regler om værneting b. Den særlige i K. L. 30 B. Også indsigelse om afkræftelse fremsættes for skifteretten inden samme frist Omstødelse udenfor Konkurslovens I. Om der består en sådan adgang til omstødelse Historisk indledning, actio fremmed ret og ældre dansk ret Nyere dansk ret Den oprindelige udformning af grundsætningen Nugældende ret: A. Dispositioner med tredjemand B. Begunstigelser af kreditorer a. Ikke uden videre omstødelse af kreditors retsforfølgningsskridt eller andre ensidige akter b. Derimod medvirken til skyldnerens retsbrud overfor øvrige kreditorer De nærmere betingelser. Strfl. 283, stk. nr. 3 Strfl. 300 nr. II. Betingelser for og virkning af omstødelsesadgangen III. A. Kunstige kreditorbegunstigelser B. Konkursregulering Konkursboets bestyrelse Den principielle ordning Om modsætningen mellem»kreditorautonomi«og autonomi«eller officialprincip Om valget af bobestyrelsen. Om fordringernes tal eller vægt eller begge dele bør være afgørende Konkursbehandlingens begyndelse I.»Begyndelsesforretning«II. Offendig konkursen III. Den»midlertidige

7 Registrering og Vurdering skyldnerens forretninger V. Eventuel fortsættelse af Konkursboets endelige bestyrelse Den almindelige organisation I. Skiftesamlingerne A. Hvornår de indkaldes Hvem der har stemmeret Stemmeflerheden B. Skifterettens særlige pligter indtil anmeldelsesfristens udløb C. Grænser for skiftesamlingens myndighed II. Kurator ff.). A. Valget af kurator Personlige betingelser m. v., afskedigelse B. Kurators retsstilling, beføjelser og pligter Særlig om realisation af boets ejendele III. Kreditorudvalg. A. Valg af kreditorudvalg B. Udvalgets opgaver IV. Skifterettens virksomhed: Når kurator er beskikket Når ingen kurator beskikkes, K. L ). Fordringernes indkaldelse og prøvelse I. Bekendtgørelsens udstedelse II. A. Fristernes længde B. Betydningen af indkaldelsesfristens oversiddelse C. Om urigtig indkaldelse III. A. Grundlaget for fordringernes prøvelse B. Prøvelsen af fordringerne og eventuel afgørelse af tvistighed herom 20. Konkursens slutning I. Boet utilstrækkeligt til dækning af omkostningerne, K. L. 97 II. Ekstradition ril fri rådighed efter K.L. 98 III. Tvangsakkord IV. Udlodning A. Privilegerede fordringer B. pantesikrede fordringer C. Foreløbige udlodninger for simple fordringer D. Endelig udlodning og slutning Udækkede krav bevares Om»efterlodning«og med ekstradition for øje TREDJE AFSNIT Foranstaltninger, der tjener til at afværge eller træder i stedet for konkurs Indledningsbemærkninger. Særlig om Tvangsakkord I. Manglerne ved konkurs A.»Privatakkord«som afslutning på konkursen og tvangsakkord indenfor konkurs B.»Præventivakkord«eller tvangsakkord udenfor konkurs. De reale grunde herfor III.»Likvidation«i stedet for konkurs IV. Begrebet»konkurssurrogater«Kommissionsforslag om et»likvidationsakkord«

8 22. Tvangsakkord i konkurs 200 A. Betingelserne herfor Særlig om krav til person B. Fremgangsmåden (202). C. Afstemningen ( ). a. Udelukkelse af for meget eller for lidt interesserede kreditorer (203). b. Kravet om kvalificeret majoritet (203). D. Begrænsninger i akkordens Indhold. Særlig om overholdelse af ligelighedsprincippet (204). E. stadfæstelse af akkorden (205). F. Konkursens ophor (205). 23. Tvangsakkord udenfor konkurs 206 I. Hvilke skyldnere, der kan begære akkord. Særlig om Akl. 4 ( ). II. De objektive betingelser ( ). stadiet ( ). Akl. ( ). Fremgangsmåden (209- Fire stadier: A. Akkordforhandlingens åbning B. Akkordforhandlingen C. Akkordens vedtagelse (afstemningen) a. Skriftlig stemme b. Panthaveres og privilegerede kreditorers stemmeret c. Den kvalificerede majoritet D. Akkordens stadfæstelse af skifteretten. Hvornår stadfæstelse skal nægtes Særlig om ligelighedsprincippets overholdelse E. Omkostninger IV. Akkordbehandlingens retsvirkninger A. Skyldneren beholder rådigheden over boet B. Adgangen til at foretage individualforfølgning eller erklære skyldneren fallit a. På b. Efter akkordforhandlingens åbning c. Efter akkordens vedtagelse Om anvendelse af konkurslovens C. Særlig om den stadfæstede akkords virkning i tilfælde af skvldnerens senere konkurs ( ). 24. Tvangsakkordens virkninger 220 I. Om tvangsakkorden er et forlig ( ). II. Tvangsakkordens retsvirkninger i det enkelte ( ). Særlig om eksekutionskraft (222) og frigørelse for (223). Spørgsmålet om akkordens ugyldighed ( ). A. Hvilke ugyldighedsgrunde, kan fremsættes ( ). Særlig om lovens angivelse af ugyldighedsgrundene er udtømmende ( ). B. Hvorledes hedsgrundene gøres gældende og deres virkning ( ). a. Appel. Kære til landsretten overfor konkursakkorden 228). Appel til Akkordretten ved Prxventivakkorden ( ). b. De særlige tilfælde i K.L. og Akl. (230). 25. De frivillige ordninger I. Frivillig akkord A. Om ligelighedsprincippet gælder B. a. Om beskyttelse mod individualforfølgning (233- og b. Overfor konkurs (234). II. Frivillig likvidation (235).

9 FJERDE AFSNIT Behandling af dødsboer 26. Behandlingsmåderne 236 Det almindelige grundprincip i dansk ret ( ). I. Betingelserne for privat skifte ( ). Alle arvinger enige ( ). 2. Ingen umyndig eller umyndiggjort ( ). 3. Ingen fraværende, medmindre særlige betingelser foreligger 4. Arvelader ikke bestemt offentligt skifte. Særlig om indsættelse af eksekutor ( ). Appel over skifterettens afgørelse om behandlingsmåden ( ). II. A. Overgang fra privat skifte til B. Ekstradition af offentligt bo til privat skifte ( ). III. Udlevering til hensidden i uskiftet bo (245). skifte 27. Den offentlige skiftebehandlings begyndelse 246 I. Udlæg for begravelsesudgifter II. Egentlig skiftebehandling (247 ff.). A. Begyndelsesforretning ( ). B. Undersøgelse om arvinger og legatarer (248). C. Registrering og vurdering (248). D. Arvingernes vedgåelse eller»fragåelse«af gælden ( ). 28. Boer, hvori gælden ikke er vedgået 250 Om behandlingsmåden forudsætter insolvens Ligheder med konkurs Forskelligheder Konkursbehandling af dødsboer (252). I. Genstanden for bobehandling. Særlig om tinglysning ( ). II. A. Udelukkelse af individualforfølgning (253). B. Anmeldelse af fordringer ( ). C. Indkaldelse af kreditorerne ( ). D. Prøvelse af fordringerne III. A. Kreditorernes stemmeret på skiftesamlinger ( ). Om realisation af boets ejendele (258). B. Skifterettens bestyrelse af boet Om inkassator (259), kurator (259) og skifterettens medhjælper IV. Arvingernes stilling V. Boets slutning: A. Efter 43 Efter ( ). 29. Boer, hvori gælden er vedgået 263 I. Individualforfølgning i boets midler og retssag mod arvingerne eller boet ( ). II. Om kreditorerne skal indkaldes ( ). III. Rådigheden over boet (265). IV. I hvilket omfang reglerne om gældsfragåelsesboer kan overføres ( ). 30. Offentlig behandling af dødsboer, hvor der er en efterlevende ægtefælle 266 Ægtefællens almindelige stilling som boslodsberettiget og som arving De særlige regler om skifte i kap. 5 (267 ff.).

10 I. Afdødes bodel og særeje ( ). II. Længstlevendes bodel ( ). Behandling ved eksekutorer Eksekutorer foretager, hvad der ellers påhviler skifteretten I. Retstvistigheder mellem arvinger og kreditorer indbyrdes afgøres under selvstændig retssag II. eller kreditorers utilfredshed med eksekutorernes behandling (272 ff.). Indbringelse for retten i første instans ( ). Om ankefristen gælder herved Klage til øvrigheden (274 ff.). III. Tilsynet med eksekutorboer efter lov 20. april (275 ff.). boers overgang til behandling ved skifteretten ( ). Privat skifte I. Behandlingsmåden i almindelighed. Særlig om (277). Om afgørelse af tvistigheder mellem arvinger efter 76 (278). II. De særlige bestemmelser, hvor betingelserne for privat skifte ikke fuldt ud er til stede ( ). III. Om indgivelse af arveanmeldelse (279). Uskiftet bo Betingelser og virkning (279). Fremgangsmåde (280). Skifterettens beslutning, appelmidler og (280). Særlig om fremgangsmåden ved skiftebegæring efter L. III FEMTE AFSNIT Behandlingen af andre boer Et»bo«som nødvendig genstand for skiftebehandling (282). I. Skifte af et fællesbo i tilfælde af bosondring, separation eller skilsmisse (282 ff.). Skifterettens kompetence ( ). skiftet skal foregå offentligt eller privat (284). A. Om den offentlige skiftebehandling efter kap. 6 ( ). B. Privat skifte (286). II. Andre boer. A. Behandling ved skifteretten efter 82 ( ). B. Privat likvidation (287 ff.). Lovordnet likvidation navnlig ved aktieselskaber og banker ( ). Særlig om vedtagelse af Konkurslovens regler (289). De nærmere regler a. behandlingsmåden ( ). b. Om udelukkelse af individualforfølgning og konkursbegæring (290). c. Om konkursordenen, K. L. og d. Anvendelse af K. L.s afkræftelsesregler eller»omstødelse udenfor konkurs«( ) og e.»konkursregulering«ved vedvarende kontraktsforhold (293).

11 SJETTE AFSNIT Skifterettens judicielle virksomhed Om skiftebehandlingens judicielle karakter i almindelighed 294 I. Det almindelige grundsynspunkt (294). A. Om administrativ rekurs er mulig ( ). B. Om anfægtelse kan ske ved sideordnet ret og om omgørelse af skifterettens afgørelser ( ). II. Administrationens kontrol med behandlingen ff.). A. Forhaling af boet B. Tilsyn med skifteforvalter som kassebetjent ( ). C. Amtmandens tilsyn (298). 36. Skifterettens kompetence 299 I. Den begrænsede påkendelsesmyndighed A. Den formelle behandlingsmåde (299). B. Krav mod boet ( ). C. Krav, der rejses af boet II. Skifteretsafgørelsers materielle retskraft III. Afgørelsernes eksekutionskraft ( ). IV. Kompetenceforholdet mellem fogedret og skifteret ( ). 37. Procedure for skifteretten 306 Behandlingen af tvistigheder (306 ff.). A. Om stævning og underretning til fordringshavere og andre ( ). B. Selve proceduren (308). C. Bevisførelsen (308). D. Udeblivelse (309). E. Udsættelser (309). F. Afgørelse ved dom eller kendelse 38. Retsmidler mod skifteretsafgørelser I. A. Det almindelige grundprincip for anke og kære og eventuelle brud på princippet B. Særlig udelukkelse af anke eller kære II. A. Til hvilke retter, der kan appelleres B. Anke- og kærefristen A. Reglerne om anke. Parterne under anke. Særlig om hvem, der kan anke og hvem, der skal indstævnes B. Reglerne om kære. Den suspensive virkning SYVENDE AFSNIT International og internordisk skifteret International skifteret 39. I. International konkursret A. Om konkursens universalitet i almindelighed Haager konventionsudkastet B. Reglerne for behandlingen. Ligestilling af indenlandske og udenlandske kreditorer (322). C. Om konkursens indflydelse på aktiver udenfor konkurslandet ( ). a. Om udenlandsk konkurs afskærer individualforfølgning i aktiver i landet ( ). Fremmed ret Dansk ret ( ). om arrest ( ). 223 a og 479 (327-

12 328). b. Om et udenlandsk konkursbo kan inddrage herværende effekter ( ). Forinden udlevering må påløbne udgifter dækkes (329). c. Konkursordenen d. Afkræftelse e. Virkningen af udenlandsk tvangsakkord 40. II. Dødsboskifte 332 De almindelige synspunkter. Haager konventionsudkastet 1928 ( ). A. Værnetinget. 87 (333). B. Skifte af herværende aktiver efter en i udlandet domicileret afdød (334). C. De øvrige spørgsmål (334). Internordisk skifteret I. Internordisk konkursret 335 I. Almindelig Konkurs A. Før Konkurskonventionen ( ). Konkurskonventionens princip om konkursens internordiske universalitet, art. ( ). B. De særlige krav om værneting efter art. ( ). C. Nærmere bestemmelse af konventionens område, art. jfr. art. 9 ( ). Brud på reglen om anvendelse af konkursstedets lovgivning, art. 4-6 ( ). D. a. kundgørelse af konkursen og underretning til fordringshaverne efter art. 2 (342). b. Om den bistand retterne i de andre lande skal yde konkursbestyrelsen efter art. 3 ( ). E. Konkursordenen, art. 7 ( ). Særlig om skatter og husleje ( ). F. Hvor en formuegenstand skal anses at befinde sig, art. 8 G. Skifteretsafgørelsers bindende kraft. Særlig om art. ( ). II. Konventionens anvendelse på dødsboer art. III. Anvendelse på likvidation efter art. ( ). IV. På tvangsakkord efter art. 42. II. Internordisk dødsboskifte I. Konventionens art. om de materielle retsregler m. h. t. retten til legal arv, hensidden i uskiftet bo, testamente og arvingers ansvar for arveladerens gæld Konventionen gælder kun. når arveladeren var statsborger i en af de nordiske stater (353). II. Den internationale kompetence m. h. t. behandlingsmåden og afgørelsen af retstvistigheder ( ). A. Behandlingsmåden, art. jfr. 20 ( ). B. Domstolskompetencen efter art. ( ). C. Bistand af retterne i de andre stater efter art. 22 (355). D. a. Udelukkelse af individualforfølgning efter art. 23 (355). b. Anvendelse af konkursordenen efter art. 24 ( ). c. Om tinglysning, art. 25 (356). E. Hvor en formuegenstand skal anses at befinde sig, art. 26 (356). III. Skifteretsafgørelsernes bindende kraft efter art. 27 og 28

13 Tilføjelser og rettelser Lovregister 374 Sagregister 382