Konkurrenceret i Byggeriet

Transkript

1 Konkurrenceret i Byggeriet

2 Konkurrenceret i Byggeriet Dansk Byggeri, juni 2013, Redaktion: Dansk Byggeri/Johan Iversen Møller. Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum. Foto: Erhvervsministeriets billedearkiv 2

3 Indledning Igennem de senere år har der været stigende fokus på konkurrenceretten. Effektiv konkurrence betragtes med rette som et gode. Dels indebærer det, at varer og ydelser erhverves til rimelige priser til gavn for erhvervslivet, forbrugerne og dermed hele det danske samfund, dels indebærer effektiv konkurrence, at der tænkes mere innovativt og tages højde for ressourceforbrug, miljø og energirigtighed i valget af løsningsmodel. Men hvornår er det lige, at en aftale anses for en ulovlig konkurrencebegrænsende aftale, eller hvornår misbruger fx en leverandør sin dominerende stilling på markedet? Med denne bog forsøger Dansk Byggeri at give en kort og let forståelig introduktion til de mest relevante regler i konkurrenceloven og give eksempler på de hyppigst forekommende problemstillinger af konkurrenceretlig karakter, som en virksomhed i bygge- og anlægsbranchen kan støde på. I forhold til en konkret sag, bør teksten i denne bog dog ikke stå alene. Dansk Byggeri anbefaler derfor, at man altid søger juridisk rådgivning, hvis et konkurrenceretligt spørgsmål opstår. God læselyst! Indledning 3

4 Indhold Side 3 Indledning 5 Konkurrencebegrænsende aftaler 5 Hvornår er en aftale konkurrencebegrænsende? 5 Hvornår er der en aftale? 6 Samordnet praksis 6 Vedtagelser inden for en sammenslutning 7 Informationsudveksling 7 Karteller 8 Koordinering af priser og rabatter 8 Begrænsning af produktion eller salg 8 Opdeling af markedet eller kundekredsen 9 Øvrige eksempler på konkurrencebegrænsende aftaler 9 Erklæring om ikke-omfattet eller undtaget 10 Misbrug af dominerende stilling 10 Hvad siger loven? 11 Hvornår er reglerne overtrådt? 11 Dominerende stilling 11 Misbrug 12 Misbrug ved for høje priser 12 Misbrug ved forretningsbetingelser og rabatter 13 Misbrug ved koblingssalg 13 Erklæring om ikke-dominerende stilling 13 Erklæring om ikke-indgreb 14 Konkurrenceregler på udbudsområdet 14 Teknisk dialog forud for et udbud 14 Dialog ved forhåndsmøder 15 Dialog mellem tilbudsgivere 15 Forhåndsaftaler om vinderen af et udbud 16 Konsortier 16 Hvad siger Konkurrenceloven om konsortier? 16 Ingen overflødige deltagere 16 Ingen deltager kan løfte opgaven selv 16 Udveksling af priser m.v. i konsortiet 18 Samme virksomhed i flere konsortier 18 Konsekvensen af et ulovligt konsortium 19 Virksomheden og de ansatte 20 Overtrædelse og sanktioner 20 Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler 20 Fængselsstraf 20 Straflempelse 21 Forbud mod misbrug af dominerende stilling 22 Hvordan var det nu, det var? 4 Indhold

5 Konkurrencebegrænsende aftaler Konkurrenceloven indeholder to centrale forbud, man som erhvervsdrivende bør kende til, nemlig forbuddet mod indgåelse af konkurrencebegrænsende aftaler og forbuddet mod misbrug af dominerende stilling Dette kapitel handler om konkurrencebegrænsende aftaler, mens misbrug af dominerende stilling behandles i det følgende kapitel Hvornår er en aftale konkurrencebegrænsende? Det er forbudt for virksomheder at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen - aktuel som potentiel. Enhver form for konkurrencebegrænsning vil derfor blive ramt af forbuddet. En aftale er konkurrencebegrænsende, når den begrænser, forhindrer eller fordrejer konkurrencen. Forbuddet rammer både aftaler, der tilsigter begrænsninger af konkurrencen, selvom de ikke får denne virkning, og aftaler, der faktisk har sådanne konkurrencebegrænsende virkninger, selvom det ikke var meningen. Det betyder, at en aftale kan være ulovlig uanset parternes intentioner, og uanset om en påvirkning af konkurrencen i negativ retning reelt har fundet sted. Ved vurdering af en aftales lovlighed ses på det objektive formål med aftalen, eller hvilken virkning eller følge aftalen har. Hvornår er der en aftale? Aftalebegrebet efter konkurrenceloven er meget bredt. Aftalen kan være såvel skriftlig, mundtlig eller stiltiende. Det kræves dog, at der som minimum er en form for gensidig forståelse mellem parterne om at optræde på markedet på en bestemt måde. 6. Det er forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 kan fx bestå i 1) at fastsætte købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser 2) at begrænse eller kontrollere produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer 3) at opdele markeder eller forsyningskilder 4) at anvende ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen 5) at stille som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand. 6) at to eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd gennem oprettelsen af et joint venture, eller 7) at fastsætte bindende videresalgspriser eller på anden måde søge at få en eller flere handelspartnere til ikke at fravige vejledende salgspriser. Stk. 3. Stk. 1 gælder også for vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder. Stk. 4. Med henblik på at bringe overtrædelser af stk. 1 til ophør kan Konkurrencerådet udstede påbud, jf. 16. For at imødekomme de betænkeligheder, som Konkurrencerådet har i relation til stk. 1, kan rådet endvidere gøre tilsagn, som virksomheden har afgivet, bindende, jf. 16 a, stk. 1. Stk. 5. Aftaler og vedtagelser, som er forbudt efter stk. 1-3, er ugyldige, medmindre de er undtaget efter 7, er fritaget efter 8 eller 10 eller er omfattet af en erklæring efter 9. En fælles forståelse eller en gentlemen agreement, som blot er moralsk bindende for parterne, vil derfor være nok til at være forbudt ifølge konkurrenceloven. Afgørende er altså, om de involverede virksomheder har udtrykt en fælles vilje til at indrette deres adfærd på markedet på en bestemt måde og således aftaler for- hold, hvor de under normale omstændigheder ellers ville konkurrere mod hinanden. Konkurrencebegrænsende aftaler 5

6 Alene en virksomheds blotte tilstedeværelse på et møde med sine konkurrenter, hvor der drøftes og/eller fastlægges punkter i en konkurrencebegrænsende aftale, bevirker, at virksomheden anses for at have tilsluttet sig aftalen. Det forhold, at kun én af de tilstedeværende virksomheder giver udtryk for, hvorledes vedkommende fremtidigt vil handle på markedet, vil efter omstændighederne være tilstrækkeligt til, at der er en aftale, idet de andre deltagere anses for at have tilsluttet sig aftalen passivt. De dyre juletræer Dansk Juletræsforening havde i perioden fra december 2002 til august 2006 vejledt foreningens medlemmer om og anbefalet brugen af mindstepriser i foreningens medlemsblad, hvilket var en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, da en sådan opfordring har til formål eller til følge at begrænse priskonkurrencen. Man kan altså ved sin passive deltagelse blive dømt for overtrædelse af reglerne i konkurrenceloven. Det vil være uden betydning om virksomheden efterfølgende ikke iværksætter de tiltag, som blev besluttet på mødet. En aftale, der er udløbet, men stadig efterleves efter sit oprindelig indhold, rammes også af forbudsbestemmelsen. Samordnet praksis Det er ikke kun egentlige aftaler, der er omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Samordnet praksis er også forbudt. Ved en samordnet praksis forstås en fælles forståelse om at ville koordinere adfærd og handlemåde, således at der opstår konkurrencevilkår, som ikke svarer til markedets normale vilkår. Følger virksomhederne nogle underforståede spilleregler, fordi de føler sig bundet heraf, uden at der foreligger en egentlig aftale herom, er der tale om ulovlig samordnet praksis. Telemobilia-sagen To virksomheder, der solgte mobiltelefoner, blev dømt for at have deltaget i samordnet praksis, idet der mellem virksomhederne skete en forudgående koordinering af hvilke fragt- og salgspriser på mobiltelefoner, de ville gøre brug af i forbindelse med deres salg af mobiltelefoner. Retten vurderede, at det måtte havde stået de tiltalte klart, at samarbejdet havde til følge, at konkurrencen blev begrænset. Vedtagelser inden for en sammenslutning Forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler gælder også for vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder. Forbuddet rammer derfor brancheforeninger af enhver slags, herunder interessegrupper og lokalforeninger, samt anden form for organiseret samarbejde mellem virksomheder. Da en brancheforening repræsenterer uafhængige virksomheder, som er indbyrdes konkurrenter, vil det være skadeligt for konkurrencen, såfremt virksomhederne kender hinandens markedsadfærd på forhånd. Brancheforeninger skal derfor være påpasselige med at udsende vejledninger, kvalitetssikringsmateriale og anbefalinger, der går ud over, hvad der kan defineres som fagmæssigt korrekt, da disse hurtigt vil fremstå som en anbefaling af en bestemt adfærd. Tilsvarende gælder ved udarbejdelse af statistisk materiale. Her vil det være forbudt at udsende materiale til medlemmerne, som gør det muligt at identificere konkurrenceparametre og fortrolige økonomiske nøgletal for de enkelte medlemsvirksomheder. Det er med andre ord ulovligt at udsende informationer, der øger gennemsigtigheden på markedet blandt medlemmerne i en sådan grad, at virksomhedernes adfærd tilrettelægges efter konkurrenternes adfærd. EF-traktatens artikel 101 indeholder et forbud svarende til forbuddet i konkurrencelovens 6. 6 Konkurrencebegrænsende aftaler

7 Informationsudveksling Huskeregel vedrørende informationsudveksling: Har oplysningerne værdi for konkurrenterne, så bør de ikke videregives. Informationsudveksling mellem virksomheder, der er aktuelle eller potentielle konkurrenter, kan under visse omstændigheder falde ind under forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Informationsudveksling mellem virksomheder er ofte et væsentligt led i en konkurrencebegrænsende aftale eller samordnet praksis. Denne udveksling af ellers kommercielt følsomme oplysninger er med til at understøtte den ulovlige adfærd, da informationsudvekslingen gør det muligt for de involverede virksomheder at kontrollere, at den konkurrencebegrænsende aftale eller aftalte adfærd bliver overholdt. Det er dog ikke alle former for oplysninger, der er egnet til at påvirke konkurrencen ved udveksling mellem konkurrenter. Fortrolige oplysninger vil som udgangspunkt være omfattet af forbuddet, hvorimod oplysninger, som er offentlige og umiddelbart tilgængelige for enhver eller ikke relaterer sig til konkurrenceparametre, lovligt kan udveksles. De danske busvognmænd Brancheforening havde i sit medlemsblad opfordret medlemmer til at forhøje priserne med et olietillæg på 4 %. Endvidere havde brancheforeningen foreslået en formulering til en begrundelse overfor kunderne, som medlemsvirksomhederne skulle anvende. Foreningen fik en bøde på 1 mio. kr., og der blev givet personlige bøder til foreningens direktører. Karteller Et kartel er en ulovlig koordinering blandt to eller flere virksomheder, som har aftalt eller samordnet deres adfærd, sådan at de helt eller delvist ikke konkurrerer med hinanden. I et kartel består overtrædelsen af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i en af følgende overtrædelser: 2 Samordning af priser, rabatter, avancer eller lignende 2 Begrænsning af produktion eller salg 2 Opdeling af markeder eller kundekreds 2 Koordinering af bud Kartelvirksomhed udgør den alvorligste overtrædelse af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, idet karteller udelukkende har til formål at begrænse konkurrencen, uden at det på nogen måde medfører fordele for forbrugerne. Karteller har således udelukkende skadelige virkninger for alle andre end deltagerne. Det er også derfor, at kartelvirksomhed, som den eneste overtrædelse af konkurrenceloven, kan medføre fængselsstraf. Konkurrencelovens 23, stk. 3, 2. pkt. Ved kartelaftale efter 1. pkt. forstås en aftale, samordnet praksis eller vedtagelse mellem virksomheder i samme omsætningsled om 1) priser, avancer eller lignende for salget eller videresalget af varer eller tjenesteydelser 2) begrænsninger af produktion eller salg 3) opdeling af markeder eller kunder eller 4) koordinering af bud. Konkurrenceloven gælder kun for erhvervsvirksomheder. Det er uden betydning, hvilken juridisk form erhvervsvirksomheden har, og om formålet er at opnå økonomisk gevinst eller ej. Konkurrencebegrænsende aftaler 7

8 Koordinering af priser og rabatter Begrænsning af produktion eller salg Rørkartellet En række virksomheder i rørbranchen indgik aftaler om markedsdeling, prisfastsættelse samt tilbudskoordinering. Kartellet begyndte sin aktivitet i Danmark i 1990 og blev snart udvidet med to tyske rørproducenter. Lederne af de seks virksomheder kaldte sig paverne og mødtes regelmæssigt for at aftale de tilbud, de ville afgive i licitationer. På den måde delte de markedet mellem sig og bestemte selv både prisen samt hvilke firmaer, der skulle vinde de enkelte ordrer. De involverede virksomheder modtog samlet set bøder på et trecifret millionbeløb. Den ihærdige kartoffelformand Dansk Kartoffelproducentforening forsøgte hen over sommeren 2009 at få kartoffelpriserne til at stagnere og indkaldte i den forbindelse til stormøde. Foreningens formand opfordrede medlemmerne til at hæve prisen på spisekartofler og samtidig begrænse udbuddet ved at lade en del af kartoflerne blive i jorden. I et interview i TV-Avisen et par dage senere gentog formanden denne opfordring. Foreningen blev idømt en bøde på kr. og formanden en personlig bøde. Prisen er et af de væsentligste konkurrenceparametre mellem konkurrerende virksomheder, da priserne ved sund konkurrence presses til det lavest mulige niveau. Enhver form for priskoordinering er derfor ulovlig. En ulovlig prisaftale kunne fx være en samordnet praksis mellem en række konkurrerende virksomheder i et lokalområde om, hvad en arbejdstime skal koste. Begrænses produktionen, mindskes udbuddet, og efterspørgslen vil automatisk presse priserne op, således at producenten herved får en forhøjet pris for produktet i forhold til det naturlige niveau. Opdeling af markedet eller kundekredsen En markeds- eller kundeopdeling indebærer, at nogle virksomheder bliver enige om at opdele disse imellem sig. Det bevirker, at virksomhederne ikke længere er udsat for konkurrence og derfor kan fastsætte en højere pris for sine ydelser. Det kunne fx være en aftale eller en gensidig forståelse mellem håndværksvirksomheder i hver sin hjemkommune om, at man ikke aktivt opsøger/tager kunder i hinandens hjemkommuner og derved deler både markedet og kunderne imellem sig. Konkurrenceloven gælder ikke for aftaler, der er indgået mellem virksomheder inden for samme koncern. Aftaler indgået mellem et moderselskab og datterselskaber er derfor ikke omfattet af konkurrenceloven, forudsat at datterselskabet agerer selvstændigt i forhold til markedet. Det opdelte luftrum SAS og Mærsk havde indgået en aftale om at dele markedet for udenlandske flyvninger mellem sig. SAS fik flyvninger til og fra Københavns Lufthavn, hvorimod Mærsk fik flyvninger til og fra Billund. Begge selskaber afstod fra at konkurrere med hinanden på de tildelte ruter, hvilket var en alvorlig overtrædelse af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. 8 Konkurrencebegrænsende aftaler

9 Øvrige eksempler på konkurrencebegrænsende aftaler Vilkår om, at kunderne accepterer en tillægsydelse, som ikke har forbindelse med den primære ydelse, kan være ulovlig. Vilkår om, at entreprenøren har ret til en godtgørelse for tabt fortjeneste, når bygherren vælger at levere materialer som bygherreleverancer, er ulovlig. Fastsættelse af bindende videresalgspriser eller koordinering mellem flere samhandelspartnere om ikke at fravige vejledende salgspriser er ulovlig. Erklæring om ikke-omfattet eller undtaget Konkurrencerådet kan efter anmeldelse erklære, at en konkurrencebegrænsende aftale, som ellers ville være omfattet af forbuddet, er lovlig under hensyntagen til følgende kriterier: 2 Aftalen bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af varer eller tjenesteydelser eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling 2 Aftalen sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved 2 Aftalen pålægger ikke virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at nå disse mål, og 2 Aftalen giver ikke virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser. På tilsvarende vis kan Konkurrencerådet efter anmeldelse erklære, at en aftale eller samordnet praksis efter de oplysninger, som er forelagt Konkurrencerådet, ikke er omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Der findes et blanketsystem, som kan anvendes ved anmeldelse til Konkurrencerådet. Dette kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside. Konkurrencebegrænsende aftaler 9

10 Misbrug af dominerende stilling Forbuddet mod at indgå konkurrencebegrænsende aftaler suppleres af et forbud mod misbrug af dominerende stilling. Et forbud, som skal forhindre en eller flere virksomheder med en dominerende stilling på et givent marked i at misbruge denne markedsposition, til skade for konkurrencen Hvad siger loven? Reglerne indeholdende forbuddet mod misbrug af dominerende stilling findes i konkurrencelovens 11 og EU-traktatens artikel 102. De danske regler vedrørende misbrug af dominerende stilling i konkurrenceloven og EU-traktatens regler vedrørende misbrug af dominerende stilling svarer i vidt omfang til hinanden. 11. Det er forbudt for en eller flere virksomheder m.v. at misbruge en dominerende stilling. Stk. 2. Konkurrencerådet skal efter forespørgsel erklære, hvorvidt en eller flere virksomheder indtager en dominerende stilling, jf. dog stk. 7. Meddeler Konkurrencerådet, at en virksomhed ikke indtager en dominerende stilling, er meddelelsen bindende, indtil Konkurrencerådet tilbagekalder den. Stk. 3. Misbrug efter stk. 1 kan f.eks. foreligge ved 1) direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købseller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser 2) begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne 3) anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen, eller 4) at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand. Stk. 4. Med henblik på at bringe overtrædelser af stk. 1 til ophør kan Konkurrencerådet udstede påbud, jf. 16. For at imødekomme de betænkeligheder, som Konkurrencerådet har i relation til stk. 1, kan rådet endvidere gøre tilsagn, som virksomheden har afgivet, bindende, jf. 16 a, stk. 1. Stk. 5. Konkurrencerådet kan efter anmeldelse fra en eller flere virksomheder erklære, at en given adfærd ikke efter de forhold, som Konkurrencerådet har kendskab til, er omfattet af stk. 1, og at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør af stk. 4. Stk. 6. Konkurrencerådet kan fastsætte nærmere regler om det materiale, som skal foreligge til brug for en afgørelse efter stk. 2 eller 5, herunder om indsendelse af en ikke-fortrolig udgave af en forespørgsel eller anmeldelse. Stk. 7. Konkurrencerådet kan undlade at træffe afgørelse efter stk. 2 eller stk. 5, hvis afgørelsen kan have betydning for, om en eller flere virksomheder misbruger en dominerende stilling på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, og samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union mærkbart kan påvirkes heraf. 10 Misbrug af dominerende stilling

11 Hvornår er reglerne overtrådt? En overtrædelse af forbuddet mod misbrug af dominerende stilling foreligger, hvor 2 virksomheden/virksomhederne har en dominerende stilling på det relevante marked og 2 virksomheden/virksomhederne har misbrugt denne dominerende stilling For at få et mere nuanceret indblik i, hvad forbuddet mod misbrug af dominerende stilling indebærer, vil det være relevant at se nærmere på de to dele. Dominerende stilling Af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning på området fremgår det, at 2 "En virksomhed er dominerende, når den har en sådan stilling på markedet, at den i høj grad kan handle uafhængigt af sine konkurrenter og kunder". 2 Citatet angiver ud fra en overordnet betragtning, hvornår en eller flere virksomheder har en dominerende stilling. For at kunne vurdere, hvorvidt en eller flere virksomheder har en dominerende stilling, vil det imidlertid være relevant at besvare nedenstående (ikke udtømmende) liste af spørgsmål: 2 Hvor stor en markedsandel på det relevante marked har virksomheden/virksomhederne? 2 Hvor store og effektive er virksomhedens/ virksomhedernes konkurrenter? 2 Er der knyttet særlige rettigheder til virksomhedens/ virksomhedernes produkter? 2 Er særlige tilladelser nødvendige for at drive virksomhed på markedet? Ud fra disse spørgsmål vil det i den konkrete situation kunne vurderes, om en eller flere virksomheder har en dominerende stilling. Det bemærkes, at der i praksis gælder en formodning for dominans, såfremt markedsandelen på det relevante marked overstiger 50 %. En vurdering forudsætter derfor en afgrænsning af det relevante marked. Det understreges, at den dominerende stilling ikke nødvendigvis behøver at vedrøre én virksomhed, men at også flere virksomheder kan have en såkaldt kollektiv dominerende stilling på det relevante marked. Inden for bygge- og anlægsbranchen vil det primært være i producent- eller leverandørleddet, at enkelte virksomheder kan have en dominerende stilling. I forhold til kollektiv dominerende stilling vil også branchefællesskaber og andre lignende foreninger kunne komme i betragtning. De dominerende Taxiselskaber Et eksempel på kollektiv dominerende stilling er en sag fra 2006, hvor fem taxiselskaber havde kollektiv dominans på markedet for clearing af taxaboner, og hvor disse fem taxiselskaber stort set samtidig opsagde et samarbejde med et sjette taxiselskab. Konkurrencerådet fandt i det konkrete tilfælde, at dette udgjorde misbrug af kollektiv dominerende stilling og udstedte på denne baggrund et påbud om genoptagelse af samarbejdet på saglige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår. Misbrug Når det er fastslået, at der foreligger dominans på det relevante marked, vil det herefter være relevant at fastslå, om en given adfærd udgør misbrug. Eksempler på tilfælde, hvor en eller flere virksomheder med en dominerende stilling på det relevante marked udøver misbrug, kan foreligge ved: 2 "direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser" 2 "begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne" 2 "anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen", eller 2 "at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand". Såfremt det ud fra en konkret vurdering kan konstateres, at den eller de pågældende virksomheder har udøvet en sådan adfærd, som er indeholdt i eksemplerne ovenfor, kan dette udgøre en overtrædelse af forbuddet mod misbrug af dominerende stilling i konkurrencelovens 11. Med henblik på at præcisere omfanget af forbuddet mod misbrug af dominerende stilling er der i det følgende givet en række eksempler, hvor forbuddets afgrænsning belyses. Eksemplerne udgøres af tidligere sager ved domstole samt Konkurrencerådet. Misbrug af dominerende stilling 11

12 Misbrug ved for høje priser Misbrug i denne kategori kan eksempelvis opstå i tilfælde, hvor en eller flere virksomheder med en dominerende stilling fastsætter for høje priser på virksomhedens/virksomhedernes varer. Et eksempel på en sag, hvor et sådant misbrug således blev overvejet, var sag 27/76, United Brands mod Kommissionen. Misbrug ved forretningsbetingelser og rabatter Praksis vedrørende misbrug af dominerende stilling indeholder endvidere eksempler, der berører dominerende virksomheders forretningsbetingelser, samt rabatter ydet af dominerende virksomheder. Domstolen udtalte, at et misbrug foreligger, hvis ikke prisen på varen står i et rimeligt forhold til den økonomiske værdi. Der kan også forekomme eksempler på den omvendte situation, hvor for lave priser er i strid med forbuddet mod misbrug af dominerende stilling, selvom det som hovedregel er godt for konkurrencen, herunder godt for forbrugerne, når priserne er lave. Den dominerende låsefabrikant Konkurrencerådets afgørelse af 19. december 2001 er et eksempel, hvor Konkurrencerådet tog stilling til en leverandør af låses misbrug af dominerende stilling. Konkurrencerådet fandt bl.a., at leverandøren havde misbrugt sin dominerende stilling ved at tilbyde gratis udskiftning af en konkurrents låsesystem, hvilket således begrænsede andre leverandørers adgang til markedet. Samtidig hermed fandt Konkurrencerådet i den konkrete sag, at det var misbrug af dominerende stilling, når leverandøren opererede med et generelt rabatsystem, der stillede handelspartnere i samme situation forskelligt. Rabatsystemet indebar således, at de enkelte forhandlere kunne kvalificere sig til særlige produktgrupperabatter, som imidlertid vanskeliggjorde det for en forhandler, der samtidigt med leverandørens produkter forhandlede konkurrerende produkter. De urimelige forretningsbetingelser Konkurrencerådets afgørelse af 29. oktober 2008 er et eksempel, hvor Konkurrencerådet tog stilling til en klage over en værktøjsgrossists forretningsbetingelser. Grossisten der ifølge en indledende undersøgelse havde en markedsandel på mellem 50 og 60 % af det relevante marked solgte befæstelsesværktøjer (sømpistoler, dykkerpistoler og klammepistoler). I sine forretningsbetingelser havde grossisten bl.a. vilkår, i henhold til hvilke 1) grossisten gav gratis service på værktøj, hvis kunderne benyttede originale fasteners, 2) garanti bortfaldt ved anvendelse af uoriginale fasteners, og 3) kunder blev opfordret til at benytte originale fasteners i forbindelse med sikkerhedsadvarsler. Disse vilkår gav Konkurrencerådet betænkeligheder i relation til forbuddet mod misbrug af dominerende stilling. Sagens udfald blev, at den pågældende grossist afgav tilsagn om at ændre de pågældende betingelser, hvilket imødekom Konkurrencerådets betænkeligheder. Konkurrencerådet gjorde i den forbindelse det afgivne tilsagn bindende. 12 Misbrug af dominerende stilling

13 Misbrug ved koblingssalg Ved koblingssalg forstås, at en leverandør betinger salg af samtidig salg af andre af leverandørens produkter. Leverandørens tillægsydelser Konkurrencerådets afgørelse af 31. maj 2000 omhandlede en situation, hvor en leverandør af varmefordelingsmålere havde en dominerende stilling på markedet for varmefordelingsmålere i Danmark samt i øvrigt var eneleverandør af en specifik type varmefordelingsmåler. Leverandøren havde gjort udskiftning af varmefordelingsmålere betinget af, at kunderne samtidig indgik aftale om, at den pågældende leverandør udfærdigede kundernes varmeregnskab. Konkurrencerådet fandt, at dette var i strid med forbuddet mod misbrug af dominerende stilling i konkurrencelovens 11. Konkurrencerådet pålagde i den forbindelse leverandøren at ændre sin praksis. Erklæring om ikke-dominerende stilling Såfremt der måtte opstå tvivl om, hvorvidt en eller flere virksomheder har en dominerende stilling på det relevante marked, vil det være muligt at rette henvendelse til Konkurrencerådet, som skal erklære, om dominerende stilling foreligger. Konkurrencerådet kan undlade at træffe afgørelse, såfremt en afgørelse kan få betydning for, om virksomheden/virksomhederne misbruger en dominerende stilling på fællesmarkedet, og "samhandlen mellem medlemsstaterne i den Europæiske Union mærkbart kan påvirkes heraf". Erklæring om ikke-indgreb Foruden den førnævnte mulighed for erklæring om ikke-dominerende stilling indeholder konkurrenceloven en mulighed for, at virksomheden/virksomhederne efter anmeldelse kan anmode Konkurrencerådet om at erklære, at en given adfærd, ud fra det oplyste, ikke strider mod forbuddet mod misbrug af dominerende stilling i konkurrenceloven. Virksomheder har således en mulighed for at spørge Konkurrencerådet med henblik på at få bekræftet lovligheden af deres adfærd. Misbrug af dominerende stilling 13

14 Konkurrenceregler på udbudsområdet Entreprenører, der deltager i et udbud, skal være opmærksomme på de begrænsninger, som konkurrencelovgivningen medfører. Nedenfor er beskrevet de væsentligste problemstillinger, der kan opstå rent konkurrenceretligt, når man som entreprenør deltager i et udbud. Teknisk dialog forud for et udbud En offentlig bygherre, der udbyder en entreprise- eller anlægsopgave, er forpligtet til at sikre en ens behandling af alle deltagende virksomheder. Før et udbud går i gang, har de potentielt bydende virksomheder og den offentlige bygherre en bred adgang til dialog med hinanden om det kommende udbud. Man skal være meget opmærksom på, at hvis man gennem dialogen med den offentlige bygherre opnår en konkurrencefordel i forhold til de andre interesserede virksomheder, så vil man være udelukket fra at deltage i selve udbuddet. En virksomhed anses for at have opnået en konkurrencefordel, hvis virksomheden har opnået en særlig viden om den udbudte opgave, som gør, at virksomheden fx hurtigere eller billigere kan udarbejde tilbud på opgaven, end de andre bydende virksomheder har mulighed for. Hvis dette er tilfældet, er den pågældende virksomhed stillet bedre end de øvrige bydende virksomheder, og virksomheden har dermed opnået en konkurrencefordel, der gør virksomheden inhabil. En virksomhed må ikke præge den offentlige bygherres udformning af udbudsmaterialet og valg af produkter, så virksomheden opnår en fordel herved. En virksomhed må ikke hjælpe bygherren med rådgivning, hvorved virksomheden opnår viden om, hvilke særlige overvejelser og synspunkter bygherren har på det kommende udbud, når virksomheden efterfølgende kan drage nytte af denne viden. En virksomhed må ikke yde egentlig rådgivning om udarbejdelse af udbudsmaterialet, herunder fx være med til at fastlægge de tekniske krav, hvis virksomheden herved får en konkurrencefordel, når virksomheden efterfølgende byder på opgaven. Det skal dog i den forbindelse understeges, at det forhold, at en virksomhed før udbuddet har haft dialog med bygherren, ikke i sig selv udelukker virksomheden fra at deltage i selve udbuddet. Det afgørende er, om dialogen har medført en konkurrencefordel, og at alle de bydende derfor ikke længere er stillet lige. Det er op til den offentlige bygherre at foretage en konkret vurdering af, om den virksomhed, der har hjulpet bygherren med teknisk rådgivning, har opnået en konkurrencefordel, der gør, at virksomheden skal udelukkes for udbuddet. Bygherrens vurdering beror i denne sammenhæng på et skøn. Den offentlige bygherre har bevisbyrden for, at den rådgivende virksomhed ikke har opnået en konkurrencefordel. Hvis bygherren skønner, at en virksomhed har opnået en konkurrencefordel ved at have deltaget i den tekniske dialog og derfor udelukker virksomheden fra at deltage i det kommende udbud, er det op til virksomheden at bevise, at virksomheden ikke er inhabil. Dialog ved forhåndsmøder Ofte afholder offentlige bygherrer forhåndsmøder med de bydende virksomheder efter offentliggørelsen af et udbud. Et sådan forhåndsmøde kan fx blive afholdt, hvis de bydende virksomheder har behov for at få suppleret oplysningerne om udbudsmaterialet eller for at stille afklarende spørgsmål. Ved sådanne formøder er det vigtigt, at alle de bydende virksomheder bliver stillet lige, således at der ikke sker forskelsbehandling, og at ingen af virksomhederne opnår en konkurrencefordel. Ved forhåndsmøder skal alle tilbudsgivere have adgang til at deltage, og forhåndsmøderne bør derfor kun have karakter af spørge- og oplysningsmøder, hvor eventuelle uklarheder i udbudsmaterialet kan blive afklaret. Dialogen skal derfor ske på en objektiv og gennemsigtig måde, der medfører, at alle virksomheder, der har interesse i at afgive tilbud, har mulighed for at afgive tilbud på lige vilkår. Alle de bydende virksomheder skal derfor også have samme informationer om fx alle de relevante spørgsmål, der er stillet til udbudsmaterialet samt alle svarene herpå. Supplerende oplysninger bør udsendes samtidigt til alle virksomhederne, som har vist interesse i at afgive tilbud, ligesom der bør udarbejdes et referat af mødet. 14 Konkurrenceregler på udbudsområdet

15 Dialog mellem tilbudsgivere Møder afholdt mellem de bydende virksomheder, der vedrører udbuddet, og som har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen, er ulovlige. Virksomheder, der deltager i et udbud, bør derfor som altovervejende hovedregel afholde sig fra at indlede dialog med de øvrige bydende, medmindre det klart vedrører forhold, der ikke er konkurrenceparametre. Som virksomhed skal man være meget opmærksom på at deltage i et møde eller indgå i korrespondance, hvor nogle deltagere diskuterer løsninger og priser på den samlede opgave eller delydelser. Sådanne møder og korrespondance er ulovlige, uanset at det ikke har haft til formål at begrænse konkurrencen. Forhåndsaftaler om vinderen af et udbud En forhåndsaftale mellem bydende virksomheder om, hvem der skal vinde et udbud og til hvilken pris, er klart ulovligt, idet den sætter hele hensigten bag udbuddet ud af kraft. "Mestergris" er en betegnelse for, at de virksomheder, som vil byde på udførelsen af fx en entreprise, sætter sig sammen og finder ud af, hvem af de bydende, der skal vinde udbuddet og til hvilken pris, hvorefter den kunstigt høje fortjeneste deles mellem dem. Der er reelt tale om en karteldannelse, som er ulovlig efter konkurrencelovens 6, og i daglig tale bruger man også betegnelsen "Mestergrisen". Uklarheder ved udbudsmaterialet skal ikke drøftes med konkurrenter men med udbyder eller virksomhedens tekniske eller juridiske rådgivere. De klodsede brødre En historisk sag fra Sydfyn forklarer principperne ved "Mestergrisen". Ved en offentlig licitation i 1907 rottede 29 entreprenører sig sammen. Ordren gik til Jacob Thommesen & Thorvald Thommesen, der afgav laveste bud. Skæbnen ville, at en af Thommesen brødrene tabte et papir på gulvet. Ordregiver fik fingre i det og kunne da læse, hvordan der et par dage inden licitationen var holdt et hemmeligt møde mellem alle budgiverne. De havde aftalt, at alle skulle forhøje deres tilbud med kr., som vinderen bagefter skulle fordele blandt de andre. Sagen endte i Højesteret, som kendte de sammensvorne skyldige i et retsstridigt forhold. El-kartellet I 1998 gennemførte Konkurrencestyrelsen undersøgelse af og kontrolbesøg hos en række el-installatører og fandt dokumentation for, at el-installatørerne havde koordineret deres tilbud på licitationer. Når el-installatørerne deltog i et udbud, havde de på forhånd koordineret, hvem der skulle byde lavest og til hvilken pris. De øvrige skulle bare byde over, så den lavestbydende var sikker på at vinde. El-installatørerne havde i nogle sortbøger ført regnskab over, hvis tur det var til at vinde de enkelte licitationer. Dette havde stået på igennem årtier. Konkurrenceregler på udbudsområdet 15

16 Konsortier Et konsortium kan være en måde for små- og mellemstore virksomheder at komme i betragtning til interessante bygge- og anlægsopgaver, som det offentlige udbyder, og som den pågældende virksomhed ikke af egen kraft og med egne ressourcer ville komme i betragtning til Den offentlige sektor indkøber for 290 mia. kr. om året og er således et interessant marked for alle virksomheder. Stadig flere opgaver udbydes dog i større enheder bl.a. som en konsekvens af kommunesammenlægningerne. Dette stiller stadig større krav til de virksomheder, som ønsker at komme i betragtning til de offentlige opgaver. Ved et konsortium forstås et samarbejde mellem to eller flere virksomheder med henblik på at afgive tilbud på en offentlig kontrakt, som virksomhederne ville have været for små til at byde på enkeltvis. Inden man indgår i et konsortium, skal man dog være opmærksom på, at der i konkurrenceloven er ganske skarpe restriktioner for, hvornår to eller flere virksomheder lovligt må indgå i et konsortium med hinanden. Det er i denne sammenhæng ikke afgørende, om man kalder sit samarbejde for et konsortium eller ej, eller hvilken selskabsretlig form samarbejdet senere måtte antage under udførelsesfasen. Konkurrenceretligt vil samarbejdet blive betragtet som et konsortium. På baggrund af ovenstående udleder Konkurrencestyrelsen følgende to betingelser for, hvornår konsortier lovligt kan indgås: 2 Ingen af virksomhederne vil kunne klare opgaven alene og 2 Ingen overflødige deltagere i konsortiet Begge betingelser skal være opfyldt, for at konsortiet er lovligt. Ingen overflødige deltagere Princippet om, at der ikke må være overflødige deltagere, skal forstås således, at konsortiet kun må omfatte lige netop de virksomheder, som er nødvendige for at løfte den pågældende opgave med hensyn til knowhow, kapacitet og økonomiske ressourcer. Princippet omtales nogle gange som et forbud mod blinde passagerer i konsortiet. Det kan give problemer for den type af konsortier, der ikke er oprettet med henblik på en enkeltstående opgave, men som har til formål at løse en række opgaver ofte for forskellige kunder og over en længere fastsat tidsperiode. Ved denne type af konsortier er det nødvendigt for deltagerne at tage stilling fra opgave til opgave, om der er overflødige deltagere i konsortiet set i forhold til løsning af den konkrete opgave. Hvis det er tilfældet, må de pågældende virksomheder træde ud af konsortiet vedrørende denne konkrete opgave, for så at genindtræde bagefter. Ingen deltager kan løfte opgaven selv Hvornår kan man klare en opgave alene? Hvad siger Konkurrenceloven om konsortier? I sit udgangspunkt er ethvert konsortium omfattet af forbuddet i konkurrencelovens 6 om indgåelse af anden form for samarbejde forud for tilbudsgivningen. I forarbejderne til konkurrenceloven, står der dog, at "det anses ikke for konkurrencebegrænsende, at flere virksomheder i samme omsætningsled inden for en branche afgiver fælles bud på en bestemt opgave, hvis ingen af de pågældende virksomheder alene ville have kunnet klare opgaven (fx på grund af kravene til knowhow, kapacitet eller økonomiske ressourcer)". Det afhænger lidt af, hvad man forstår ved ordene "at klare opgaven selv". Princippet rejser derfor flere spørgsmål, end det giver svar. For hvad nu hvis man kan løfte opgaven selv, hvis man benytter sig af underentreprenører? Eller hvad nu hvis virksomheden ved anvendelse af 100 % af sine ressourcer ville kunne løfte opgaven selv, men af hensyn til risikobetragtninger og virksomhedens faste kundekreds ikke ønsker at belaste mere end 40 % af sine samlede ressourcer på en enkelt opgave. Kan virksomheden så siges, at kunne løfte opgaven selv? 16 Konsortier

17 Konkurrencestyrelsen har udgivet en vejledning i konsortiedannelse, men forholder sig heri ikke til de tvivlstilfælde, der knytter sig til kriteriet om, at ingen virksomheder i konsortiet må kunne løfte opgaven selv. Det kan virke paradoksalt, at en hovedentreprenør ikke lovligt må indgå i et konsortium med sin underentreprenør, hvis han i princippet kan løfte opgaven selv, når han efterfølgende fuldt lovligt kan indgå en underentrepriseaftale med selv samme underentreprenør. Særligt henset til, at hovedentreprenøren som regel forud for sin egen tilbudsgivning har indhentet et bindende tilbud fra underentreprenøren på opgaven. Udveksling af priser m.v. i konsortiet I konsortiet skal parterne samarbejde om at afgive et konkret tilbud på en konkret opgave. Det vil derfor også være naturligt, at parterne i konsortiet udveksler oplysninger mellem hinanden. Parterne skal dog være opmærksomme på, at udvekslingen ikke må have til formål eller til følge at begrænse konkurrencen. Parterne skal derfor kun udveksle den mængde informationer, der er nødvendige for at kunne samarbejde om at give tilbud og samarbejde om den konkrete opgave i konsortiet. Hvis man ikke har de fornødne ressourcer til at løfte opgaven i sin egen virksomhed, og derfor kun kan løfte opgaven ved hjælp af underentreprenører, vil det være lovligt at indgå i et konsortium. Det vil fx være lovligt, hvis tre konsortiedeltagere inden for samme fag spørger hinanden, hvem der kan levere et bestemt materiale billigst, eller hvem af dem der kan udføre en bestemt del af arbejdet billigst. Det er derimod en gråzone, såfremt virksomheden principielt har ressourcerne til at løfte opgaven, men disse er optaget på andre opgaver, eller virksomheden af hensyn til risikofordeling ikke ønsker at anvende alle sine ressourcer på én opgave. Hvis man befinder sig i gråzonen, hvor virksomheden ved 100 % anvendelse af sine ressourcer ville kunne løfte opgaven selv, men ikke ønsker dette, må man enten anlægge et forsigtighedsprincip og fravælge konsortiekonstruktionen som samarbejdsform eller bede Konkurrencestyrelsen om en skriftlig stillingtagen til konsortiets lovlighed, inden konsortiet dannes. Det vil derimod være ulovligt, såfremt konsortiedeltagerne giver hinanden indsigt i virksomhedernes listepriser eller på anden måde koordinerer priser fx på en arbejdstime. I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at ikke alene direkte aftaler om prisfastsættelse er ulovlige, men at også adfærd, der har den samme konsekvens, er ulovlig. Hvis konsortiedeltagerne udveksler listepriser i konsortiet, og det efterfølgende viser sig, at konsortiedeltagerne anvender ens listepriser på andre opgaver, vil udvekslingen af listepriserne i konsortiet have haft en konkurrencebegrænsende adfærd til følge, selvom konsortiedeltagerne ikke har aftalt dette. Man skal derfor lade være med at udveksle mere information om priser end højst nødvendigt i konsortiet og altid kun priser, der relaterer sig til den opgave, som konsortiet er oprettet til at byde på. Konsortier 17

18 Samme virksomhed i flere konsortier Der er ikke noget i vejen for, at en virksomhed deltager i flere konsortier samtidigt, så længe det drejer sig om konsortier, der byder på forskellige opgaver og under forudsætning af, at de to kriterier (ingen blinde passagerer og manglende kapacitet) i øvrigt er opfyldt. Derimod kan det være et problem for konkurrencen, hvis en virksomhed deltager i flere konsortier, som byder på samme opgave. I standardkonsortieaftalen fra Konkurrencestyrelsen er det aftalt, at konsortiedeltagerne ikke må byde på den samme opgave som konsortiet eller deltage i andre konsortier, som byder på samme opgave. Konsekvensen af et ulovligt konsortium Et ulovligt konsortium er at betragte som et tilbudskartel og dermed omfattet af konkurrencelovens 23, stk. 3, som medfører fængselsstraf på op til 1 år og 6 måneder ved forsætlige overtrædelser af grov beskaffenhed. Her ses særligt på overtrædelsens omfang og de skadesvirkninger, det kan medføre. Ved overtrædelse af særlig alvorlig karakter kan straffen stige til fængsel i op til 6 år. Udgangspunktet vil dog være bødestraf for deltagelse i et ulovligt konsortium. Set fra bygherres side er det et problem, hvis én virksomhed optræder i flere sammenhænge blandt de bydende. Derfor kan bygherre være tvunget til at sortere det pågældende konsortium fra grundet hensynet til konkurrencen. 18 Konsortier

19 Virksomheden og de ansatte En overtrædelse af konkurrencereglerne er altid forårsaget af en eller flere medarbejderes adfærd. Virksomheden bør derfor sikre, at medarbejderne ikke overtræder reglerne Hvis en medarbejder handler i strid med konkurrenceloven, er det i første omgang virksomheden, der er ansvarlig for overtrædelsen, uanset om ledelsen har haft kendskab til overtrædelsen eller ej. Det er derfor vigtigt, at ledelsen uddanner medarbejderne i de konkurrenceretlige regler, som er relevante for medarbejdernes arbejde og om konsekvenserne ved overtrædelse af reglerne. Dette kan gøres på flere forskellige måder afhængig af virksomhedens art og størrelse. En virksomhed kan bl.a. vejlede og orientere deres medarbejder omkring konkurrencelovgivning ved følgende tiltag: 2 Gennem et sæt interne retningslinjer der sikrer, at virksomheden overholder de konkurrenceretlige regler samt følger en bestemt procedure ved myndighedsbesøg såkaldt "dawn raids". 2 Gennem undervisning af udvalgte grupper af medarbejdere i virksomheden. 2 Gennem orienteringsmøder. Virksomhedens overvejelser bør ikke alene gå i retning af, hvordan medarbejderne uddannes, så man undgår en lovovertrædelse, men også tage højde for hvordan virksomheden håndterer den situation, hvor en lovovertrædelse måtte være indtrådt. Her er det vigtigt, at der er vedtaget faste procedurer for hvordan og til hvem, medarbejderne skal indrapportere til. Sådanne tiltag kan med fordel indarbejdes i et sæt interne retningslinjer. Virksomheden og de ansatte 19

20 Overtrædelse og sanktioner Overtrædelse af konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler eller misbrug af dominerende stilling er forbundet med skrappe sanktioner. I det følgende gennemgås konsekvenserne af en overtrædelse Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler Virksomheder, der overtræder konkurrenceloven ved at indgå konkurrencebegrænsende aftaler eller samordner praksis, risikerer følgende: 2 at få et påbud 2 at få en bøde 2 at skulle betale erstatning til de virksomheder, der har lidt et tab som følge af overtrædelsen Et påbud kan gå ud på at bringe overtrædelsen til ophør, fx ved at virksomhedens priser eller rabatter ændres, eller at virksomheden skal give køberadgang til en nærmere angivet køberkreds på virksomhedens sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende salg. Ved sanktionen bøde beregnes bødestørrelsen ud fra overtrædelsens grovhed og varighed. For virksomheders vedkommende tages virksomhedens omsætning i betragtning ved udmåling af bøden. En virksomheds ledelse kan ligeledes blive straffet med personlige bøder, hvis ledelsen aktivt har deltaget i fx en aftale, som begrænser konkurrencen, eller har undladt at gribe ind overfor en konkurrencebegrænsende adfærd. Det er anklagemyndigheden (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet), der efterforsker og rejser tiltale i sager, hvor bødestraf kommer på tale. Aftaler, forretningsbetingelser og vedtagelser, der er indgået i strid med konkurrenceloven, er som udgangspunkt ugyldige, dog således at det alene er de enkelte bestemmelser i en aftale eller vedtagelse, der direkte er konkurrencebegrænsende, som erklæres ugyldige. Resten af aftalen eller vedtagelsen vil således fortsat være gyldig. Fængselsstraf Efter straffeloven kan der idømmes fængselsstraf i op til 6 år til personer, der aktivt har medvirket i en kartelaftale omfattet af konkurrenceloven. Denne skrappe sanktion kommer alene på tale i kartelsager og ikke ved andre overtrædelser af konkurrenceloven. Hvad var et kartel nu for noget? Se afsnit om konkurrencebegrænsende aftaler side 5. Længden af fængselsstraffen afhænger af overtrædelsens karakter. Fængselsstraf gives alene ved en forsætlig overtrædelse af grov karakter. I disse tilfælde udmåles straffen efter konkurrenceloven og kan gå op til 1 år og 6 måneders fængsel. Kun hvor der er særligt skærpende omstændigheder, udmåles straffen efter straffeloven med en strafferamme på op til 6 år. Ved særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor overtrædelsen har haft et betydeligt omfang eller har været egnet til at medføre betydelig skade. Straflempelse Bliver man opmærksom på, at man selv som person eller som virksomhed har overtrådt eller overtræder konkurrencelovgivningen ved at deltage i et kartel, er der mulighed for at ansøge om straflempelse og dermed enten slippe helt for bødestraf/fængselsstraf eller få bøden/fængselsstraffen nedsat. Hvis straflempelsen fører til, at man går helt fri for straf, kaldes det straffritagelse, og hvis straflempelsen fører til en nedsættelse af straffen, kaldes det for strafnedsættelse. Træffes der afgørelse om overtrædelse af konkurrenceloven, har Konkurrencestyrelsen pligt til at offentliggøre afgørelsen på sin hjemmeside. 20 Overtrædelse og sanktioner

21 Betingelser for straffritagelse: 2 Ansøgeren er den første, som henvender sig til myndighederne om kartellet. 2 Ansøgeren skal give oplysninger om kartellet, som myndighederne ikke tidligere har været i besiddelse af. 2 Oplysningerne skal give myndighederne anledning til enten: a) at foretage en kontrolundersøgelse, en ransagning eller indgive en politianmeldelse eller b) at konstatere en overtrædelse af konkurrenceloven i form af et kartel, idet der allerede har været foretaget en kontrolundersøgelse eller ransagning. 2 Ansøgeren skal samarbejde med myndighederne under hele sagens behandling. 2 Ansøgeren skal have bragt sin deltagelse i kartellet til ophør på det tidspunkt, hvor der søges om fritagelse for straf. 2 Ansøgeren må ikke have tvunget andre til at deltage i kartellet. Hvis man som ansøger ikke er den første i et bestemt kartel, som henvender sig til myndighederne, behandles en ansøgning automatisk som en ansøgning om strafnedsættelse. For at læse mere om selve ansøgningsprocessen henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, hvor der også findes en vejledning om straflempelse for karteller. Forbud mod misbrug af dominerende stilling Overtrædelse af forbuddet mod misbrug af dominerende stilling straffes med bøde. Bødeudmålingen vil være afhængig af, hvor alvorlig forseelsen er særligt henset til grovhed og varighed. En bøde til en virksomhed vil endvidere skulle udmåles under hensyntagen til virksomhedens omsætning. Foruden bødestraf kan man som virksomhed blive mødt med påbud om at bringe en given adfærd til ophør. Ved mistanke om overtrædelse af konkurrenceloven, kan virksomheden rette henvendelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som herefter vil undersøge sagen nærmere. Henvendelsen kan ske anonymt, men i det tilfælde opfordrer Styrelsen til, at henvendelsen sker telefonisk, så de har mulighed for at stille uddybende/opklarende spørgsmål. Betingelser for strafnedsættelse af bødestraf: 2 Oplysningerne ansøgeren kommer med skal have betydelig merværdi i forhold de oplysninger, myndighederne allerede er i besiddelse af 2 Ansøgeren skal samarbejde loyalt med myndighederne 2 Ansøgeren skal have bragt sin deltagelse i kartellet til ophør 2 Ansøgeren må ikke have tvunget andre til at deltage i kartellet. Hvis man er i tvivl om et påtænkt tiltag er lovligt efter konkurrenceloven, har virksomheden mulighed for at rette henvendelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og bede dem om en skriftlig vejledende udtalelse. Udover de nævnte sanktioner vil den eller de virksomhed(er), der overtræder forbuddet mod misbrug af dominerende stilling, efter omstændighederne kunne ifalde et civilretligt erstatningsansvar. Betingelser for nedsættelse af fængselsstraf: Det er op til domstolene at vurdere, hvorvidt en medvirken til opklaring af sagen skal medføre en nedsættelse af fængselsstraffen. Overtrædelse og sanktioner 21