Masterplan for Sønderborg Kommunes idrætsfaciliteter

Transkript

1 Masterplan for Sønderborg Kommunes idrætsfaciliteter 1/34

2 Indledning Idrætsfaciliteterne i Sønderborg Kommune er kendetegnende ved at være traditionelle og understøtter det klassiske foreningsliv. Modsat andre kommuner, har Sønderborg fastholdt en decentral facilitetsstruktur, som sikrer gode hal, bane og tennisforhold i alle kommunens afkroge. Det skaber et sundt og dynamisk idrætsliv i hele kommunen. Som det er nu og har været i mange år, er lokalsamfundene i stand til at udfylde denne kapacitet. Der er ikke tomme haller rundt omkring. Prisen for dette er, at vi i dag har en række haller, som stort set er ens i indhold og udbud. Det er svært at specialiserer hallerne, da de først og fremmest skal servicere deres lokalområde, ligesom de lokale idrætsforeninger. Der er behov for at imødekomme den store gruppe af idrætsudøvere, som ikke dyrker idræt gennem foreningerne (for Sønderborg kommunes vedkommende er det over 50 % af de aktive idrætsudøvere). I dag er der stort set ingen faciliteter til denne gruppe af borgere. I stedet for at bygge en stor facilitet som eksempelvis en hal, anbefales det, at man anlægger mange små nichefaciliteter, som står til fri afbenyttelse for enhver borger eller turist. Masterplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Udviklingsafdelingen, Fritidsafdelingen, Sundhedsafdelingen, Bygninger & Energi samt Vej og Park. Alle kort i masterplanen er udarbejdet af GIS-afdelingen. Forslaget til masterplanen har været forelagt Kultur- og Erhvervsudvalget på mødet den 4. januar Udvalget sendte masterplanen til høring i Idrætsrådet og i Friluftsrådet. Nærværende version af masterplanen er tilrettet på baggrund af begge høringssvar og forvaltningens ajourføringer. Nærværende version er tilrettet på baggrund af Kultur- og Erhvervsudvalgets godkendelse den 7. marts 2012: Det er tilføjet, at DIU har behov for yderligere boldbanekapacitet (side 24). Rettet vedr. fodbold i figur 5 (side 24). Kultur- og Erhvervsudvalget ønskede Byrådets godkendelse af prioriteringen af Masterplanpuljen vedhæftet som bilag (Byrådet den 27. juni 2012) (side 32-34). 2/34

3 Masterplanen fra 2009 I september 2009 udarbejdede Kulturforvaltningen en masterplan for idrætsfaciliteterne i Sønderborg Kommune. Masterplanen anbefalede 7 anlægsinvesteringer, hvoraf nogle er anlagt: Fig. 1: Oversigt over masterplanens anbefalede investeringer Anbefaling Er gennemført eller Bemærkninger er undervejs Udbygning af byhallerne i Sønderborg (Dybbølhallen, Kløvermarkshallen og Ulkebølhallen) Ja Idrætsaktiviteter omkring eksisterende haller (løbe- og cykelruter, legepladser, Volleyball baner, streetfodbold m.m.) Ny lethal i Sønderborg til selvorganiseret idræt Anlæg af svømmehal/badeland Ja Nej Dobbelthal i Dybbøl er færdig i foråret 2012 Nej Svømmeklubben i Sønderborg har beskrevet et projekt for en 50 m. hal. Etablering af idrætsrambla Ja Blev indviet i juni 2011 VIP faciliteter til eliteherrehåndbolden Forhøjelse af puljemidler til renovering af faciliteterne Ja Nej Dybbølhallerne vil indeholde i alt 12 VIP-lokaler Figuren viser hvilke konkrete investeringsprojekter masterplanen fra 2009 anbefalede. I midtersøjlen angives det, hvorvidt de enkelte anbefalinger er foretaget. I alt er 4 af 7 anbefalede anlægsprojekter realiseret. Der er således stadig behov for at investere i der tre tilbageværende projekter. Af de tilbageværende 3 projekter der endnu ikke er realiseret, falder kun et udenfor de anbefalinger den nye masterplan anviser, nemlig etablering af en lethal i Sønderborg. Under afsnittet om haller, argumenteres der for, at der ikke er behov for yderligere haller i kommunen. Siden masterplanen fra 2009 er der også etableret tre nye traditionelle haller i Sønderborg, hvorfor behovet for en lethal ikke længere er til stede. 3/34

4 Nuværende idrætsfaciliteter Oversigt over kommunens idrætsfaciliteter Herunder er der en oversigt over kommunens idrætsfaciliteter, som stilles til rådighed for foreninger og borgere i kommunen. Fig. 2: Oversigt over kommunens idrætsfaciliteter Type af facilitet Antal Kommunale Selvejende Selvejende på kommunal grund Aktivitetslokale Atletikanlæg Beachvolley Bokselokale Boldbaner Bue/fægtelokale Udendørs skydeanlæg Indendørs skydeanlæg Frisbeegolf/parkgolf Gokartbane Gymnastiksale Idrætshaller Isbane/Skøjtebane Kunstbane Motocross bane Mountainbike bane Multibane Multihal Ridehal Ridebane Skaterbane Svømmehal Tennisbaner Brydelokale Figuren viser antallet af idrætsfaciliteter i Sønderborg Kommune. Antallet af boldbaner varierer således fra år til år, ligesom det er uklart hvad der skal til for at man kan kalde noget et atletikanlæg. Det har været nødvendigt at foretage mere eller mindre upræcise definitioner på hvad vi har af idrætsfaciliteter. Dette nævnes for at læserne ikke skal konkludere alt for firkantet på rapportens indhold. Rapporten giver dog et fint overordnet billede af, hvad vi som kommune har af faciliteter. Ud over at kommunen selv ejer og driver en række idrætsfaciliteter, er der lavet aftaler med en lang række faciliteter som enten er selvejende, ejes af andre, eller i sjældnere tilfælde er kommercielle. Langt de fleste kommercielle idrætsfaciliteter er drevet helt uden om kommunen (eksempelvis fitnesscentre), og indgår derfor ikke i kommunens pulje af faciliteter. Derimod medtages de selvejende faciliteter vi har driftsaftaler med, samt dem vi indtil for nylig har haft aftaler med. Det kan eksempelvis være haller der er drevet som selvejende 4/34

5 institutioner, eller haller vi som kommune køber få eller mange timer i (eksempelvis hallen på Statsskolen). Hvad angår de kommunalt ejede idrætsfaciliteter er det heller ikke nødvendigvis sådan, at kommunen drifter anlæggene. Der kan være indgået driftsaftaler med en forening der holder til på faciliteten. Således er alle kommunens tennisbaner kommunale. Men det er tennisklubberne selv, der sørger for driften af anlæggene på baggrund af et driftstilskud. Kort 1: Kommunale idrætsfaciliteter Idrætsfaciliteterne er markeret med en farvet cirkel. I tilfælde hvor flere idrætsfaciliteter er placeret på samme adresse, vil det kun være muligt visuelt at se én. Kort 1 viser, at idrætsfaciliteterne ligger spredt ud over hele kommunen. Det er kendetegnende for Sønderborg Kommune, at idrætsstrukturen er meget decentral. Det er ikke kun de større byer i kommunen der har idrætsfaciliteter. Selv i de yderste områder af kommunen, er der ikke langt til en boldbane og en hal. Derimod, er Sønderborg på flere facilitetsområder underrepræsenteret. Mindre idrætsgrene er naturligvis ikke udbredt på samme måde, hvilket man heller ikke kan forvente. Men selv for disse faciliteter, er det ikke sådan, at de altid er placeret i Sønderborg. Eksempelvis forefindes kommunens eneste krolf-bane i Vester Sottrup (se appendix). I det efterfølgende, vil hver enkelt gruppe af faciliteter blive gennemgået. 5/34

6 Boldbaner Sønderborg Kommune råder over 70 hektar boldbaner, svarende til m². Boldbanerne ligger fordelt jævnt over hele kommunen, således at alle lokalområder i kommunen har adgang til banefaciliteter indenfor få kilometer (se kort 2). Kort 2: Placering af boldbaner og afstanden til dem. Afstandskortet viser med farvemarkeringer den konkrete afstand fra alle kommunens boliger til nærmeste boldbane. Beregningen tager udgangspunkt i kommunens konkrete vejnet, og udtrykker derfor en realistisk afstandsberegning. Den geografiske fordeling af boldbaner er således god. Hvis man ser på den demografiske fordeling af boldbaner altså om boldbanerne er placeret rigtigt i forhold til hvor de fleste borgere bor ser man en lidt mere skæv fordeling. Af kort 3 fremgår det, at banerne trods undtagelser generelt er fordelt ligeligt imellem borgerne. De fleste områder har mellem 10 og 24 m² boldbane pr. indbygger. Dog er der forholdsvis færre boldbaner omkring Gråsten og den sydøstlige del af Als. Kort 3 afspejler nærhedsgraden til boldbanerne, og tager afsæt i den antagelse, at borgerne helst bruger baner, der ligger indenfor 5 km. I praksis vil borgerne bevæge sig mere fleksibelt rundt. Derfor behøver det ikke være et problem, at der i enkelte lokalområder er forholdsvis mange borgere om at dele få baner, fordi borgerne også benytter banerne lidt længere borte. Således betjener banerne i Notmark både lokalsamfundene i Fynshav og Asserballe. Forskelle til trods, er placeringen af baner rimelig afstemt ift. hvor borgerne bor. 6/34

7 Kort 3: Den demografiske fordeling af boldbaner i kommunen Kortet viser med farvemarkering hvor mange borgere pr. kvadratmeter boldbane der bor indenfor 5 kilometer afstand til en konkret boldbane. Jo flere borgere der er per kvadratmeter, desto flere er der om at skulle dele banerne. Vej og Park vurderer, at kommunens baneanlæg i almindelighed er af god kvalitet, om end mange nærmer sig det tidspunkt hvor de skal renoveres. En almindelig boldbane har almindeligvis en levetid på omkring de 30 år. Der er på nuværende tidspunkt ikke lavet vedligeholdelsesplaner eller vedligeholdelsesbudgetter. En af udfordringerne er, at kommunen ikke har information om, hvornår banerne er etableret. En boldbane skal typisk renoveres hver 30. år. Vej og Park vurderer, at omkring % af kommunens boldbaner skal renoveres indenfor de næste 5 år. Det koster omkring 1,5 mio. kroner at renovere en boldbane som er 30 år gammel. Det foreslås derfor, at der oprettes en fast renoveringspulje på 1,5 mio. kr. pr. år (svarende til renoveringen af en boldbane). Vej og Park påpeger dog, at fire baneanlæg allerede nu, er af så ringe kvalitet, at man bør foretage en særskilt renovering nu. Det drejer sig om anlæggene: Broager (Nejs Møllevej) Banerne er etableret på mosebund, og underlaget er derfor ustabilt. Driftsomkostningerne er væsentlig højere end andre tilsvarende baner, og banerne har ofte problemer med opstigende grundvand tillige med nedsænkningsproblemer i regnvejr. Problemer er ikke banekvaliteterne så meget som placeringen, og derfor er den rigtigste løsning at etablere helt nye boldbaner andetsteds. Egernsund Banerne er gamle. Etableringsåret er ukendt, men banerne er ujævne. Blandt andet fordi pladsen ud over boldspil også anvendes til andre aktiviteter som cirkus, byfest og lignende. Vej og park vurdere, at det vil koste ca. 1,0 mio. kr. at renoverer begge baner. 7/34

8 Kærvej (Sønderborg Fremads baner) Banerne er ujævne, og Vej og Park vurderer, at det vil koste ca kr. at renovere banerne. Fynshav Banen ved Fryndesholm Skole er helt ødelagt pga. halbyggeri umiddelbart ved siden af. Banen skal således genanlægges, og det vurderes at prisen vil være ca. 1,5 mio. kr. Anbefaling Der er ikke behov for at etablere yderligere boldbaner i kommunen. Til gengæld er der behov for en bedre renoverings- og vedligeholdelsesplan for de eksisterende boldbaner. Navnlig 4 konkrete renoveringsprojekter bør opprioriteres indenfor de næste par år til i alt ca. 3,0 mio. kr. Anlæg af nye kunstgræsbaner Kultur- og Erhvervsudvalget har bedt om at få beregnet, hvad det vil koste at etablere yderligere to kunstgræsbaner i hhv. Jylland og på Als. Evt. nye kunstgræsbaner kan placeres i henholdsvis Gråsten (Årsbjerg) og Guderup. Der er allerede etableret en kunstgræsbane i Spang (Frøs Arena). Kunstgræsbaner er fremstillet af kunstmateriale, og kan derfor anvendes hele året rundt. Alternativet til kunstgræsbaner er enten grusbaner eller vinterbaner. De er billigere i anlæg og vedligeholdelsesomkostninger, men spil-kvaliteten er også ringere. Der er indhentet tilbud på anlæg af baner i hhv. Gråsten (Årsbjerg) og Guderup. Nedenstående overslagspriser er uden projektering, der udgør 15 % (i tilfælde af de skal udbydes i licitation). Banen i Guderup Der tages udgangspunkt i et bestående græsareal med normal muldjordsstykkelse. Afgravet jord kan deponeres på arealet, f.eks. i voldanlæg. Dræn kan ledes til brønd eller anden recipient. Der findes tilslutningsmulighed for lysanlæg. Overslag, Guderup Indretning og drift af arbejdsplads kr Jord, grus, dræn og kantsten kr Hegnsarbejder kr Lysanlæg kr Kunstgræsbelægning kr Test af kunstgræsbane ved Teknologisk Institut kr Nye fuldsvejste alu-mål. 2 stk. 11-mands og 4 stk. 7-mands kr Projektering 15 % kr I alt kr Hertil kommer udgifter til evt. jordanskaffelse. Banen i Gråsten Der tages udgangspunkt i en bestående grusbane. Nyt drænsystem etableres og forbindes til eksisterende recipient. Lysanlæg findes. 8/34

9 Overslag, Gråsten Indretning og drift af arbejdsplads kr Grus, dræn og kantsten kr Hegnsarbejder kr Kunstgræsbelægning kr Test af kunstgræsbane ved Teknologisk Institut kr Nye fuldsvejste alu-mål. 2 stk. 11-mands og 4 stk. 7-mands kr Projektering 15 % kr I alt kr Hvis den eksisterende grusbane omdannes, vil der ikke være udgifter til jordanskaffelse. Overslagsberegningerne er baseret på erfaringstal og udført uden, der har været udført besigtigelse og nærmere undersøgelser. Bygninger (haller, gymnastiksale m.m.) I Sønderborg Kommune er der mange forskellige bygninger som bruges i forbindelse med idræt. Dels er der de kommunalt ejede bygninger. Dem er der 88 af. Dels er der de bygninger, som kommunen godt nok ejer, men ikke bærer driftsansvaret for. Det kan for eksempel være tennisbanerne som omtalt tidligere. Endelig er der de anlæg, som er private, men dog indgår som en integreret del af kommunens fritidstilbud til borgerne. Det kan eksempelvis være selvejende institutioner som visse idrætshaller, eller det kan være en boldbane ved en privatskole. Sønderborg Kommune er ikke ansvarlige for vedligeholdelsen af de privatejede idrætsfaciliteter, det ansvar påhviler ejerne, men kommunen giver et driftstilskud. De fleste kommunalt ejede bygninger med idrætsfunktion er enten en del af et større bygningskompleks (eksempelvis skole), eller varetager flere kommunale funktioner (eksempelvis Notmark gamle skole). Bygningskvaliteten på eksisterende haller Kultur og Erhvervsudvalget har ansvar for 6 haller i kommunen. Bygninger & Energi har lavet en grundig gennemgang af klimaskærmen 1 vedrørende: Ahlmannsparken, Ahlmannsparken-buehallen, Den gamle Dybbølhal, Egernsundhallen, Humlehøjhallerne, Høruphallerne, Kløvermarkshallen, Idrætshallen ved Nordborg Skole, Guderuphallen, Rinkenæshallen og Sundevedhallen. Rapporten indbefatter ikke tekniske installationer og udenomsarealer. 1 Klimaskærm er den udvendige del af bygning. Det vil sige udvendige dele af vægge, mure, tag, vinduer etc. 9/34

10 Fig. 3: Oversigt over forventede vedligeholdelsesudgifter i eksisterende haller Ahlmannsparken Ahlmann. Buehal Høruphallerne Kløvermarkhallen Humlehøjhallerne Gl. Dybbølhal Udvalgets haller Egernsundhallen Hal v. Nordborg skole Sundevedhallen Guderuphallen Rinkenæshallen I alt Tabellen viser de estimerede vedligeholdelsesomkostninger som udvalgets 6 halbyggerier samt de fem resterende kommunalt ejede idrætshaller har for årene Navnlig årene 2012, 2015 og ikke mindst 2016 er særlig dyre. Budgetmæssigt er alle vedligeholdelsesudgifter til klimaskærm henlagt til Bygninger & Energi, hvorimod det indvendige er Kultur- og Erhvervsudvalgets ansvar. Anbefalinger Det anbefales, at vedligeholdelsespuljen for udvalgets haller sættes i vejret således, at de forestående vedligeholdelsesprojekter kan implementeres. Udvalget skal i den sammenhæng være særlig opmærksom på, at vi for Dybbølhallernes vedkommende har en skærpet forpligtelse til at varetage den udvendige vedligeholdelse, idet vi har en kontraktmæssig forpligtelse overfor Dybbølhallerne S/I (der har vundet udbuddet om driften af hallerne). Hallernes placering og brugen af dem Alt i alt er der 25 idrætshaller i kommunen (haller der kan rumme en fuld håndboldbane). De indgår alle i kommunens overordnede fordelingsplan til foreninger og borgere. Kommunen har fuld råderet over de fleste haller i kraft af, at det er kommunen selv der ejer hallen, eller i kraft af indgåede driftsaftaler. Der findes dog 7 haller i Sønderborg, som kommunen har enten delvis eller meget lidt råderet over. Det drejer sig om hallerne på Hærens sergentskole, Alssund Gymnasiet, Statsskolen og Idrætshøjskolen. Også SFS- Hallen i Sundsmark har samme vilkår ift. Kommunen. Hertil kommer en dobbelthal som er under opførelse i Dybbøl. Den vil være placeret ved siden af den eksisterende Dybbølhal. Modsat trenden i flere andre kommuner, har Sønderborg kommune fastholdt en decentral halstruktur. Det vil sige, at man ved kommunalreformen fastholdt de haller, de 7 oprindelige kommuner allerede havde etableret. Man har sidenhen bygget 6 nye haller, tre i Sønderborg (2 i Dybbøl og en ny i Humlehøj) og tre i oplandet (Kværs, Fynshav og Augustenborg). Under det senere afsnit Sønderborg kommune sammenlignet med andre kommuner ses det, at Sønderborg Kommune er den af de udvalgte kommuner, der har flest haller pr. indbygger. Det betyder, at næsten alle kommunens borgere har adgang til haller i deres nærområde (se kort 4). Det er en kæmpe fordel i forhold til folkesundhed og breddeidræt, idet forskning har påvist en direkte sammenhæng mellem hvor mange der dyrker idræt og hvor tæt de bor på faciliteterne. 10/34

11 Kort 5: Hallernes placering, og borgernes afstand til dem. Kortet viser placeringen af kommunens haller. Flere steder er der to idrætshaller på samme adresse det fremgår ikke af kortet. Afstanden fra kommunens borgere til den nærmeste facilitet, via kommunens veje, er markeret med farver. Kort 6: Hallernes placering i forhold til hvor borgerne bor. Kortet viser hvor mange borgere der indenfor et nærområde af 5 km. der skal deles om faciliteten. Sønderborg og Nordborg er slået sammen til ét område til trods for at der er flere haller. 11/34

12 Hvis man undersøger hallernes placering ift. Hvor borgerne bor i kommunen, viser det et mere broget billede. Således er det tydeligt, at Nordals og Sønderborg har langt flere indbyggere pr. hal end resten af kommunen. Augustenborg, Sydals og til dels Sundeved, har et niveau der svarer nogenlunde til gennemsnittet, hvorimod Gråsten ligger noget under. For Broager er billedet blandet, idet Egernsund og Skelde er i den lave ende, mens Broager selv ligger på niveau med Nordals og Sønderborg. Prisen for at have en decentral halstruktur, er at hallerne i kommunen stort set er ens i forhold til hinanden. De har alle den samme opgave, nemlig at servicere det lokale nærområde. Som omtalt tidligere i teksten, er der en tendens til, at man i mange kommuner specialiserer hallerne, således at de får forskellige nicher. Derved bredes viften af kommunale tilbud ud, ligesom kvaliteten af nichernes faciliteter styrkes på det sted hvor den idrætsgren nu hører til. Der er dog også her i kommunen eksempler på specialiserede haller. F.eks. bliver Humlehøj hal 2 måske omdannet til et springcenter. Nok så interessant er det at se, hvor stor belægningsprocenten er i hallerne. En stikprøve i uge 47 i 2008 målte den effektive udnyttelse af de tildelte timefordelinger til foreningerne. Hvert år fordeles træningstiderne i idrætshallerne, såvel de kommunale idrætshaller som de selvejende idrætshaller som Sønderborg Kommune har driftsaftale med. Fordelingen foregår efter Folkeoplysningslovens regler, samt efter retningslinjer udarbejdet og godkendt af Sønderborg Kommunes Folkeoplysningsudvalg. Som hovedregel bliver alle ledige timer fordelt. Det er sjældent, der er ledige timer, når selve hovedfordelingen er foregået, men der kan vær en enkelt time før kl. 16 eller efter kl. 22; timer som bl.a. kan være svære at anvende som følge af, at der på tidspunktet ikke kan skaffes en træner. Disse enkelte huller lukkes hurtigt i forbindelse med efterfølgende omfordelinger som opstår, når foreninger som af forskellige årsager ønsker flere timer, melder sig på banen. Dermed opnås der en vis form for fleksibilitet for foreningerne. Stikprøven viste, at udnyttelsesgraden i hallerne er høj. Dengang var der i særlig grad pres på hallerne i Sønderborg by, hvilket gerne skulle være mindre nu med byggeriet af en ekstra hal ved Humlehøj og de to kommende haller i Dybbøl. Målingen viste, at foreningerne anvender de timer som de bliver tildelt. Den viser, at der i kommunen er en meget høj belægningsprocent, hvilket bestyrker at den decentrale halstruktur har været en succes, og derfor bør fastholdes. Multisale og multirum Ud over idrætshallerne har kommunen adgang til 27 gymnastiksale og 5 multihaller. De er som oftest placeret i sammenhæng med hallerne eller skolerne. Til visse idrætsgrene er multihaller langt mere anvendelige end de store haller. Der er således ikke tale om, at rummene er ringere eller mindre attraktive end hallerne. Der er flere steder lavet lokale aftaler, serviceledere og foreninger imellem om brug af velegnede lokaler på skolerne, som ikke er anvist af Fritidsafdelingen. Det kan være fællesrum på skolerne, klasselokaler eller andet, som lokale idrætsudøvere har kendskab til fin- 12/34

13 des. Der er formentlig et stort uudnyttet potentiale i anvendelse af denne type af lokaler, og det anbefales, at kommunen i højere grad udnytter de eksisterende rum på skoler og andre brugbare kommunale bygninger. Forudsætningen er, at de bliver registreret så de kan indgå i Fritidsafdelingens lokalefordeling. Sønderborg har en decentral halstruktur, som sikrer alle kommunens borgere adgang til hallerne. Idrætsforskningen har påvist, at den mulighed styrker idrætsdeltagelsen og dermed breddeidrætten. Kommunen står imidlertid svag på hallernes tilbud indenfor nicheidrætten. Det er den pris, en decentral idrætsstruktur har. Anbefalinger Det anbefales, at kommunen bibeholder den decentrale halstruktur. Det anbefales ligeledes, at man får registrer de lokaler i de kommunale bygninger som med fordel kan indgå i Fritidsafdelingens tilbud til borgere og foreninger. Tennisbaner I Sønderborg er der sammenlignet med andre kommuner mange tennisbaner. Af det senere afsnit Sønderborg sammenlignet med andre kommuner fremgår det, at af de sammenlignede kommuner har kun Aabenraa flere tennisbaner pr. indbygger. Ligesom det er tilfældet med boldbaner og haller i kommunen, lige tennisbanerne spredt i hele kommunen. Stort set ingen har længere end 10 km. til nærmeste bane, og langt de fleste har under 5 km. Kort 6: Placering af tennisbanerne samt afstanden borgerne dertil Kortet viser placeringen af kommunens tennisbaner. Afstanden fra kommunens borgere til den nærmeste facilitet, via kommunens veje, er markeret med farver. Kort 7 viser ikke noget generelt mønster med hensyn til tennisanlæggenes placering i forhold til hvor borgerne bor. Jyllandssiden har flere baner pr. indbygger end Als. Dog springer en ting i øjnene, nemlig at Sønderborg har så få tennisbaner. Det skyldes det faktum, at klubben frivilligt har lukket de baner klubben ejer i Sundsmark, hvor kun tennishallen 13/34

14 stadig anvendes. Var de baner stadig i brug, havde billedet set anderledes ud, og Sønderborg havde nærmet sig kommunens gennemsnit. Kort 7: Placering af tennisbaner i forhold til hvor borgerne bor Kortet viser hvor mange borgere der indenfor et nærområde af 5 km. der skal deles om faciliteten. Sønderborg og Nordborg er slået sammen til ét område til trods for at der er flere haller. Kun forholdsvis få steder, er tennisbanerne placeret tæt ved haller og baner. Der er derfor ikke så stor synergi mellem tennis og øvrige sportsgrene i kommunen, hvilket kunne have været ønskeligt. Eksempelvis kunne tennisspillere i højere grad have anvendt hallens faciliteter som omklædning, og cafeteria ligesom sportsudøvere fra andre sportsgrene kunne blive fristet til også at spille tennis; f.eks. at forældre spiller tennis, mens de venter på deres børn, der dyrker anden sport. Med hensyn til vedligeholdelse af tennisbanerne i kommunen, er det som nævnt klubberne selv der står for det. Det finansieres via et kommunalt tilskud. Måske netop fordi tennisbanerne i kommunen vedligeholdes af klubberne, er alle baner lukkede for klubløse borgere. Denne lukkethed står lidt i modstrid med den generelle udvikling på idrætsområdet, hvor den individuelle sportsudøvelse er i fremgang (se afsnittet Fremtidens idrætsbehov ). På grund af den høje udnyttelsesgrad i hallerne tilbydes der i dag ikke vintertennis i hallerne. Kun i Sønderborg er der en tennishal, som er ejet af tennisklubben der. Anbefaling Det anbefales, at der ikke etableres yderligere tennisbaner i kommunen. Hvorvidt der er mulighed og grundlag for, at åbne op for tennisbanerne bør undersøges nærmere. 14/34

15 Ridebaner Ridesport er forholdsvis populær i Sønderjylland. Ridebaner adskiller sig fra andre idrætsfaciliteter derved, at de normalt drives uafhængigt af kommunen. Kun en af kommunens 9 ridebaner er kommunalt ejet, nemlig Nordborg ridehal. Resten af ridebanerne er drevet af private foreninger med kommunalt driftstilskud. For Nordborg ridehals vedkommende er det sådan, at Nordals rideklub lejer sig ind i hallen. Ridehallen opfylder i dag ikke dyreværnslovgivningen. Kort 8: Placering og afstande til ridebaner i kommunen Kortet viser placeringen af kommunens ridebaner. Afstanden fra kommunens borgere til den nærmeste facilitet, via kommunens veje, er markeret med farver. 15/34

16 Kort 9: Placering og afstande til ridehaller Kortet viser hvor mange borgere der indenfor et nærområde af 5 km. der skal deles om faciliteten. Sønderborg og Nordborg er slået sammen til ét område til trods for at der er flere haller. Bortset fra Sydals er ridebanerne fordelt jævnt over hele kommunen. Antallet af ridebaner rammer næsten gennemsnittet når vi sammenligner os med andre kommuner (se afsnittet Sønderborg sammenlignet med andre kommuner ). Kun Roskilde ligger langt fra Sønderborg, idet de kun har 2 i kommunen. To af de sønderjyske kommuner har flere ridebaner pr. indbygger end Sønderborg Kommune. Kun Haderslev har færre. Andre idrætsfaciliteter Ud over haller, tennis og boldbaner er der naturligvis en lang række af andre idrætsfaciliteter hvoraf mange slet ikke er nævnt her i masterplanen. Eksempelvis er alle havsportsfaciliteter og luftssportsfaciliteter udeladt. I masterplanens appendix er en lang række af nicheidrætsfaciliteter i kommunen indtegnet på kort, som skaber overblik over hvad vi har, og hvor. Der er yderligere en række private aktører, som driver idrætsfaciliteter på kommercielle vilkår, eksempelvis idrætshøjskolen, squash centret og en række fitnesscentret. Investeringsoversigt anlæg (2011 samt overslagsår) Der er i masterplanpuljen afsat 6,0 mio. kr. i 2012, 0 kr. i 2013, 2,0 mio. kr. i 2014 og 2,5 mio. kr. i /34

17 Der er afsat 3 mio. kr. til flytning af boldbaner fra Notmark til Fynshav, og ligeledes 3 mio. kr. til flytning af boldbaner fra Egernsund gamle skole til Egernsund Børneunivers1. Der er reserveret 2,949 mio. kr. til bygning af en ekstra hal i Broager. Derudover er der afsat midler til reparation af svømmebassinet i Humlehøjhallen, samt færdiggørelsen af den nye Dybbølhal. Borgertilfredshedsundersøgelse Fritidsafdelingens interaktion med borgerne går typisk igennem foreningerne. Det skyldes, at de forvalter Fritidsloven, og derfor i særlig grad er ansvarlige overfor foreningslivet. I forbindelse med udarbejdelsen af denne masterplan, har Kultur- og Erhvervsudvalget afsat midler til en tilfredshedsundersøgelse hos kommunens borgere. Det giver således en mulighed for at få afdækket borgernes tilfredshedsgrad frem for foreningernes. Foreningerne har en interesse i at nedtale tilfredsheden, idet de har et ønske om altid at sikre nye, større og flere faciliteter, hvilket næppe opnås ved at udtrykke for stor tilfredshed med det man allerede har. Undersøgelsen er udarbejdet af to studerende fra SDU, der i to måneder har indsamlet og analyseret data fra 302 borgere bosat i kommunen. Det er knap nok til at betragte det som en repræsentativ undersøgelse (så skulle man have været oppe på omkring 370 respondenter), men rigelig til at tale om tendenser. Undersøgelsen er delt op i tre typer af borgere: 1. De organiserede idrætsudøvere 2. De selvorganiserede idrætsudøvere 3. De idrætspassive Organiserede idrætsudøvere De organiserede idrætsudøvere udgør 37 % af borgerne i Sønderborg Kommune. Kvinder tenderer til at dyrke mere organiseret sport end mænd. Aldersmæssigt fordeler de organiserede idrætsudøvere tilnærmelsesvis lige i de opstillede aldersgrupper, dog med en lille overvægt blandt årige og årige. Størstedelen af de organiserede idrætsudøvere dyrker sport 2-3 gange om ugen. Undersøgelsen har kigget på, hvilke faktorer der er afgørende for de organiserede idrætsudøveres valg af forening. Her viste det sig, at faktorer såsom vedligeholdelse og renhed, serviceniveau, facilitetens æstetik, tryghed og afstand til faciliteten blev tillagt stor betydning. Derudover lagde de adspurgte vægt på, at der er mulighed for at dyrke motion, når man selv ønsker det, men at der også er fastlagte tider, hvor man kan træne. De organiserede idrætsudøvere lagde ingen vægt på, at der er et (godt) cafeteria såvel som at der er gode opholdsrum og klublokaler. 17/34

18 De organiserede idrætsudøvere blev ligeledes bedt om at tage stilling til, hvor tilfredse de var med forskellige faktorer i den forening/klub, hvor de dyrker mest sport. I den forbindelse kunne der konstateres en stor tilfredshed blandt de organiserede idrætsudøvere. På en femtrinsskala, hvor fem er meget tilfreds og et er meget utilfreds, var den gennemsnitlige tilfredshed på 3,96. Der var ingen områder, hvor der kunne konstateres en synlig utilfredshed med andre ord vil det sige, at de organiserede idrætsudøvere var tilfredse med vedligeholdelse, omklædnings- og badeforhold, opholdsrum, rengøring, kommunikationen til faciliteternes personale, fleksible træningstider, ledelsen af faciliteten, indretning og udsmykning af faciliteten, afstanden til faciliteten og klub og foreningslivet. Af mere generel karakter har de organiserede idrætsudøvere også taget stilling til faktorer omkring kommunens idrætsfaciliteter. Der kunne konstateres en generel tilfredshed med afstanden til idrætsfaciliteterne, transportmulighederne til og fra idrætsfaciliteterne og udbuddet af idrætsfaciliteterne i nærområdet. På spørgsmålet, om de organiserede idrætsudøvere kunne forestille sig at betale for sport efter forbrug frem for den mere traditionelle måde, hvor man betaler kontingent og er medlem af en forening, svarede 41 % af de organiserede sportsudøvere, at de kun er medlem af en forening, fordi deres sport kun tilbydes som foreningssport. 24 % af de organiserede angav endvidere, at de ville dyrke mere sport og 36 % angav, at de ville dyrke andre sportsgrene, hvis man ikke behøvede at være medlem, men blot betale efter forbrug. De sportsgrene, som respondenterne helst ville dyrke uden medlemskab, var sportsgrene med bolde, såsom tennis, håndbold og badminton. Selvorganiserede idrætsudøvere De selvorganiserede idrætsudøvere udgør 46 % af borgerne i Sønderborg Kommune. Der har ikke kunnet konstateres signifikante forskelle i fordelingen af mænd og kvinder blandt de selvorganiserede idrætsudøvere. 43 % af de selvorganiserede idrætsudøvere dyrker sport dagligt, 27 % dyrker sport 2-3 gange om ugen, mens de resterende selvorganiserede idrætsudøvere fordeler sig ligeligt i de resterende kategorier, hvad tidsforbruget af sport angår. En stor del af selvorganiserede idrætsudøvere dyrker løb, cykling og walking. Undersøgelsen har kigget på, hvilke grunde de selvorganiserede idrætsudøvere har angivet for, at de ikke dyrker sport i forening. 29 % tillægger foreningernes ufleksible træningstider nogen eller stor betydning, 70 % anser dog ikke træningstiderne som årsag. 20 % siger, at prisen har nogen eller stor betydning. Respondenterne har selv angivet tid, interesse, alder, skade, motivation og sygdom som grunde til, at de ikke dyrker motion i forening. På spørgsmålet, om de selvorganiserede idrætsudøvere kunne forestille sig at dyrke mere sport og andre former for sport, hvis de kunne benytte kommunens idrætsfaciliteter og betale efter forbrug, angav 34 % af respondenterne, at de ville dyrke mere motion, mens 41 % angav, at de ville dyrke en anden slags sport. Blandt de sportsgrene, som dem, som gerne ville dyrke andre former for motion, blev badminton, fitness, svømning og dans nævnt. 18/34

19 Passive idrætsudøvere De passive idrætsudøvere udgør 18 % af borgerne i Sønderborg Kommune. Der ses ingen signifikante forskelle i fordelingen af mænd og kvinder blandt passive idrætsudøver. Aldersmæssigt fordeler de sig også ligeligt i aldersgrupperne, dog ses der en lille underrepræsentation i aldersgruppen af årige. Blandt de passive idrætsudøvere kunne det konstateres, at 65 % har dyrket sport tidligere, mens 33 % aldrig har dyrket sport. For at få belyst, hvorfor de 65 % ikke dyrker sport længere, er de blevet bedt om at tillægge forskellige faktorer fra ingen til stor betydning. 25 % tillægger prisen nogen til stor betydning for, at de ikke dyrker idræt længere. 41 % angiver, at de ikke har tid. 9 % siger, at de ikke ved, hvilke idrætsmuligheder der er i kommunen. 24 % angiver, at de er skadet. 19 % tillægger deres alder nogen eller stor betydning for, at de ikke dyrker sport længere. 46 % angiver manglende interesse som årsag, mens 35 % siger, at de ikke kan tage sig sammen. 6 % ville gerne dyrke sport, men den ønskede sport kræver for lang transporttid. 6 % siger, at de er nye i Sønderborg og derfor ikke har fået etableret sig ordentligt endnu. For at få bekræftet ovenstående udtalelser blev respondenterne bedt om at tage stilling til udsagnet: Jeg ville dyrke mere idræt, hvis. Her angav 31 %, at de ville dyrke sport, hvis det var billigere. 48 % sagde, at hvis de havde mere tid, ville de dyrke sport. 15 % ville dyrke idræt, hvis det var nemmere at informere sig om idrætstilbud. 26 % ville dyrke idræt, hvis de ikke var skadet. 30 % angav, at de ville dyrke idræt, hvis man ikke skulle være medlem af en forening, mens 20 % angav, at der ikke var noget som helst, som kunne få dem til at dyrke idræt. Disse tal stemmer fint overens med grundene til, hvorfor folk ikke dyrker idræt. Generelle kommentarer til de tre grupper Analysen viser, at gruppen af selvorganiserede idrætsudøvere er væsentlig større i kommunen, end vi måske har kalkuleret med. Lægger man de borgere der både dyrker selvorganiseret og organiseret sammen med de, der kun dyrker selvorganiseret idræt sammen, er det hele 69 % af kommunens udøvere. Det tal står i skærende kontrast til de investeringer som på facilitetsområdet er bygget til denne gruppe af borgere. Under næste afsnit gennemgås det kort hvad der er etableret af faciliteter til de selvorganiserede idrætsudøvere i kommunen. Fremtidens idrætsbehov Sundhedsafdelingen har analyseret hvordan fremtidens idrætsbehov ser ud. Analysen bygger på forskellige forskningsrapporter. Fremtidens idrætsbehov er præget af: Kommercialisering Fitness er den aktivitet der først springer i øjnene når man tænker på et kommercielt idrætsmarked. Det er blevet en millionindustri som i nogle samfundssegmenter tiltrækker flere aktive end de traditionelle foreninger. Fitnessbranchen er godt i gang med at udvidet deres målgruppe til børn og ældre. 19/34

20 Det er mulighed for også i eksisterende idrætsfaciliteter at introducere samme pay and play fænomen. Eksempelvis tennisbaner, haller m.m. Det kræver blot en investering i et internetbaseret booking-system. Det kræver imidlertid også, at der friholdes timer hertil på faciliteten. Sundhedsbølge Der har givet vis aldrig været større fokus på sundhed, og selv om der er begyndt at opstå modstrømninger vil det givetvis bare stige fremover. Blandt borgerne udgør den sundhedsfremmende effekt en stadig voksende motivationsfaktor for idrætsdeltagelse. Formanden fra Halinspektørforeningen siger om haller: Hvad vil vi bruge idrætshallerne til? Mange haller er selvejende og styres af en bestyrelse, der er sammensat af repræsentanter fra de idrætsforeninger, der anvender hallen. Det kan let betyde, at der mangler blik for, hvordan andre end foreningernes medlemmer får glæde af hallen. Så opstår en situation hvor bestyrelsen varetage foreningernes interesser og ikke hallens interesser. De kvaliteter som fitnesscentrene byder på i form af lang åbningstid og fleksible træningsmuligheder er ikke til stede i en hal, der udelukkende har foreningsaktiviteter. Ydermere kan det betyde at hallerne bliver meget ens fra sted til sted. Men hvem siger at alle idrætshaller skal kunne det samme? Erfaringerne fra idrætscentre og - haller, der tilbyder aktiviteter uden om de etablerede foreninger, er meget positive. Det viser sig, at de kan øge antallet af brugere uden at stjæle medlemmer fra foreningerne For det offentlige betyder den demografiske udvikling og højere grad af inaktiv livsstil voldsom stigende udgifter på social- og sundhedsområdet. Fysisk aktivitet er derfor en vigtig brik i fremtidens sundhedsfremme. Faciliteter Der er dokumentation for, at flere børn og unge dyrker idræt, når der er gode faciliteter i nærområdet. Dette gælder i øvrigt også for voksne. Ikke desto mindre går tendensen i retning af færre men større enheder med flere funktioner. Disse store idrætscentre stiller store krav til og giver også mulighed for stærk ledelse, markedsføring, høj service og evnen til at tilbyde de seneste nye aktivitetsformer. I Sønderborg er denne tendens ikke slået igennem, idet man fastholder den decentrale facilitets og halstruktur. Til gengæld, har vi ingen differentiering hallerne imellem. De ligner hinanden alle sammen. Det skyldes, at hallerne først og fremmest servicerer lokalområderne. Derved mister man muligheden for at tage hensyn til nicheidrætten og eliteidrætten og ikke mindst den selvorganiserede sportsudøvelse. Teknologi Den teknologiske udvikling har også sat sit præg på mange idrætsgrene. Det er primært sket på 2 områder: 1. Teknologiske dimser til at registrere træning: pulsure, GPS-enheder, telefontilbehør til puls- og hastighedsmåling. 2. Internetværktøjer til at lave aftaler om træning og dele træningsoplevelser med andre brugere. 20/34

21 Med hensyn til det første, er det noget der kører sit eget liv helt uden kommunal indblanding. Det sidste er muligt at integrere på Organiseret eller selvorganiseret idræt Aktiviteter som jogging, cykling og vandreture er på fremmarch, og generelt meldes der om en stigning i antallet af personer der er idrætsaktive uden at være medlem af en idrætsforening. Måske også tilskyndet af de ovennævnte internetværktøjer. Men foreningsidrætten som sådan er i ikke i krise. Der er idrætsgrene der oplever medlemstilbagegang men der er også andre der har medlemsfremgang. Samlet set er der en stigning i idrætsforeningernes medlemstal. Der snakkes også om at idrætsforeninger kan have vanskeligheder med at skaffe frivillige til at drive foreningerne. Det drejer sig dog mest om at det kan være svært at få nogle til at forpligte sig til længere varende opgaver. Overordnet set er tendensen at antallet af frivillige stiger, men det er sådan at der kommer flere trænere og færre ledere. Der er også en tendens til at gennemsnits alderen for de frivillige stiger. Motiver Idræt går fra at være en kollektivt tilkæmpet rettighed til at være et personligt valg. Den idræt man vælger bliver en form for selviscenesættelse frem for at forholde sig til traditionen. Idræt bliver til et personligt projekt som skal sige noget om ens personlig integritet, individuel lyst, og disciplineringsevne. Det bliver et prestigeprojekt som skal give social anerkendelse. Det afspejler sig i en konstant søgen efter nye og ekstreme idrætsgrene: Ironman, 3, 5, 10 eller endda 20 gange Ironman, 100 km. løb, 24 timers løb, mandehørm løb i mudder og kulde, mountainbike maraton, pilgrimsvandringer, parkour, fridykning, friboksning mv. Maraton løb er ikke længere ekstremt med mindre det foregår 50+ gange om året eller de mest besynderlige steder: krydstogtsskibe, kølehaller eller i underjordiske ostelagre for bare at nævne nogle få. Polarisering Samtidig med at der er flere der dyrker idræt er der en stadig større gruppe af mennesker som slet ikke får bevæget sig nok. Der er en klar social slagside i idrætsdeltagelsen. Det ses bl.a. når idrætsdeltagelsen gøres op i forhold til uddannelseslængde eller etnisk baggrund. Fra et sundhedsmæssigt synspunkt er der derfor en stor udfordring at få skabt rammer som også kan gøre idræt og bevægelse tilgængeligt for denne gruppe af mennesker. Hvor står Sønderborg i forhold til fremtidsprognosen? Sønderborgs idrætsfaciliteter er meget traditionelt opbygget. Det er først og fremmest de klubbaserede idrætsgrene og behov der tilgodeses ved anlæg. Tidligere i masterplanen er nævnt den decentrale halstruktur, den decentrale boldbanestruktur etc. Man har været god til at bringe de klassiske idrætsfaciliteter ud til alle hjørner af kommunen som sikrer forenings- og breddeidrættens behov. 21/34

22 Derimod synes det småt med faciliteter der er målrettet den individuelle idrætsudfoldelse. Af konkrete faciliteter kan nævnes et veludbygget stisystem til gang, løb og ridning og mini træningspavilloner. Det samme gør sig gældende for ekstremidrætten, der også kun har meget får faciliteter som underbygger den. Der er således kun to deciderede faciliteter herfor, nemlig skaterhallen i Sønderborg og mountainbike banen i Nørreskoven. For så vidt angår den teknologibaserede idræt, findes der slet ingen faciliteter som underbygger denne. Man kan således konkludere, at idrætsfaciliteterne i Sønderborg Kommune er mere traditionelle og konservative end de er moderne. Anbefaling Derfor anbefales det, at kommunen fremadrettet prioriterer anlæg af moderne idrætsfaciliteter, som underbygger den individuelle idrætsudfoldelse. Der bør anlægges små idrætsfaciliteter, som er åbne for borgerne (men også kan anvendes af foreningerne): Det kan eksempelvis være en MTB bane i Spang, som blot forudsætter at borgerne har adgang til en passende cykel. Det kan være et permanent vandskihop, som borgere med speedbåd og vandski kan bruge når de har lyst. Det kan være en løbesti markeret med små LED lamper, som sikrer gode løbeforhold om vinteren. Det kan være en maraton-løberute, med kilometermarkeringer undervejs, som er anlagt så man undgår den tunge trafik. Den kan evt. udvides med en ironman-rute. Eksempelvis kan man med to bøjer i havet, markere en given afstand, så man ved at har man svømmet imellem dem tilstrækkeligt mange gange, så er man oppe på en fuld ironman. Det anbefales endvidere, at man ved fremtidige anlægsprojekter altid tænker den selvorganiserede idrætsudfoldelse ind, således at faciliteten åbnes op for andre end foreningerne. Sønderborg sammenlignet med andre kommuner Hvordan er udbuddet af idrætsfaciliteter her i kommunen sammenlignet med andre kommuner? Lokale- og anlægsfonden har de senere år udarbejdet en database over samtlige kommuners idrætsfaciliteter. Databasen indgik i den seneste masterplan som blev udarbejdet af Fritidsafdelingen her i kommunen. Desværre har Lokale- og anlægsfonden meddelt, at databasen ikke passer overens med de reelle forhold i kommunerne, hvorfor de har valgt ikke længere at offentliggøre databasen. Det betyder, at der ikke længere findes nogen oversigt over kommunernes idrætsfaciliteter. Det betyder også, at den masterplan som sidst blev udarbejdet her i kommunen ikke er korrekt, når det handler om informationen om andre kommuner, hvilket dog ikke var bekendt på daværende tidspunkt. For dog alligevel at skabe en ide om hvor vi som kommune ligger når vi sammenligner os med andre kommuner, har følgende sammenlignelige kommuner oplyst deres faciliteter: Haderslev, Aabenraa, Tønder, Silkeborg og Roskilde. For disse kommuner gælder, at de 22/34

23 enten har nogenlunde samme indbyggertal som Sønderborg eller ligger i Sønderjylland og i øvrigt alle er sammenlægningskommuner (flere kommuner før strukturreformen). Hver af disse kommuner, er blevet bedt om at oplyse hvor mange fodboldbaner, idrætshaller, svømmehaller, atletikanlæg, indendørs skydeanlæg, tennisbaner samt ridehaller de har. Fig. 4: Sønderborg sammenlignet med andre kommuner Inbygger Haller Fodboldbaner Tennisbaner Indendørs skydebaner Ridehaller Atletik Svømmehaller Sønderborg , Inbygger i Sønderborg pr. facilitet Tønder , Index for Tønder Aabenraa , Index for Aabenraa Haderslev , Index for Haderslev Silkeborg , Index for Silkeborg Roskilde , Index for Roskilde Figuren viser kommunernes antal af de angivne faciliteter. Index-tallet er udtryk for borgere der er pr. facilitet. Sønderborg er sat til index 100. Ligger de andre kommuners indextallet over 100, er det udtryk for, at der er flere indbyggere pr. facilitet end tilfældet er i Sønderborg. Ligger det under 100, er det udtryk for at der er færre indbyggere pr. facilitet end tilfældet er i Sønderborg. Selvom der kun er få kommuner med i tabellen, giver den en indikation på, at Sønderborg Kommune langt fra ligger i den tunge ende, når det handler om udbuddet af de basale fritidsfaciliteter. Det fremgår blandt af fig. 4, idet summen af de røde tal ligger længere fra index 100, end summen af de grønne tal (hhv og 908). Der vil endda være mulighed for at nedlægge faciliteter, uden at man dermed bevæger sig under de udvalgte kommuner. Elitesport Hvis man vil styrke elitesporten, kræver det at faciliteterne er i top. Som det er nu, har Sønderborg Kommune satset bredt. Det betyder ikke, at faciliteterne er dårlige, og det betyder heller ikke, at der ikke kan komme stjerner inden for forskellige idrætsgrene over tid. Men en kontinuerlig udklækning af talenter der leverer varen over tid, indenfor en given sportsgren, kræver faciliteter som er helt i top. Sønderborg Kommune har ikke en stor tradition for sport på eliteplan. Først med SønderjyskE s oprykning til Håndboldligaen, er der kommet et elitehold i den bedste række i en af de store sportsgrene. Blandt de mindre nichesportsgrene har der hele tiden været hold der har konkurreret på højeste niveau. Eksempelvis squash, hvor Sønderborg nu i mange år, har haft et hold i den bedste nationale række. Nogen egentlig definition af hvad man mener med elitesport, endsige en prioritering af hvilke sportsgrene man lokalt ønsker at satse på i elitesammenhæng findes ikke. Her adskiller håndbolden sig, idet Byrådet har truffet en række beslutninger, der alle understøtter kommunens engagement i elitesatsningen (eksempelvis er Sønderborg Kommune hovedsponsor for SønderjyskE). Ellers kan man konstatere, at kommunen har satset mere på talentudvikling. Der er etableret en såkaldt Elite-pulje under Kultur- og Erhvervsudvalget. En stor del af disse midler er tilfaldet talentudviklingsarbejdet. Det er således svært at analysere elitesportens vilkår i forhold til faciliteterne. For når det ikke er afklaret, hvilke sportsgrene der skal satses på, er der ikke grundlag for at prioritere 23/34

24 faciliteterne. Man kan sige, at kun håndbolden har fået den politiske godkendelse af en elitesatsning. I mangel af bedre, kan udgangspunktet for elitesporten være Elite-puljen. Vel vidende at den som skrevet i høj grad har støttet talenter i kommunen. Herunder er de sportsgrene listet op, som i 2010 modtog støtte fra Elitepuljen. Faciliteterne for hver enkel af disse sportsgrene vurderes i forhold til, hvorvidt de er elitesportsparate. Fig. 5: Kommunens facilitetsforhold for eliteidrætten Idrætsgren Facilitetsbeskrivelse Overblik Svømning Elite svømning indbefatter også 50 m. baner. Det findes ikke Sønderborg Kommune. Derimod er der tre 25 m. bassiner hvor svømmeklubberne har forholdsvis mange klubtimer. Skal svømning i Sønderborg prioriteres som en elitesport, vil der være behov for at etablere en 50 m. bane. Motocross Klubben ejer og driver selv en god bane i Nybøl. Tennis Badminton Golf Fodbold Brydning Som skrevet tidligere, er der mange baner spredt rundt i hele kommunen. I Sønderborg er der desuden en privatejet tennishal. I forbindelse hermed, henligger der flere udendørsbaner, som tennisklubben i Sønderborg ikke har råd til at vedligeholde, og derfor ikke bruges. Der er ikke behov for yderligere anlæg. Som skrevet tidligere, er der mange idrætshaller rundt omkring i kommunen. Der er desuden multihaller rundt omkring som fint kan anvendes til badminton. Flere af hallerne har udmærkede tilskuerfaciliteter. Der er ikke behov for yderligere anlæg. Der er i Sønderborg kommune tre golfbaner som alle er privat ejede. Der er ikke tradition for, at golfbaner er kommunalt ansvarsområde. Der er derfor ikke grundlag for, at kommunen etablerer yderligere faciliteter. Det må i givet fald ske på markedsvilkår. Elitefodbold fordrer andre faciliteter end breddeklubberne. Elitefodbold i kommunen har adgang til en kunstgræsbane (der skal etableres yderligere to i 2012), ligesom Sønderborg stadion indenfor den seneste årrække er renoveret, men dog ikke opfylder kravene på 2. divisionsniveau om mindstemål på 68 x 105 m. Brydning kan i princippet dyrkes i alle større sale, idet man blot udruller en special-madras, som så danner brydebanen. Der er imidlertid et specialelokale i Humlehøjhallen, som anvendes af bryderklubben. Når der er stævner, benyttes idrætshallerne. Der er således ikke behov for yderligere faciliteter. Yderligere to idrætsgrene bør nævnes i denne sammenhæng. De har ikke modtaget midler fra elitepuljen i 2011, men har over tid haft stor succes med deres resultater, at de alligevel bør nævnes i denne sammenhæng. Håndbold Håndbold er den sportsgren i kommunen der med SønderjyskE s deltagelse i håndboldligaen nyder langt den største publikums-, medie-, og sponsorinteresse. Med den kommende hal i Dybbøl etableres der faciliteter af meget højt niveau, både mht. tilskuere og sponsorer. Kommunen kan også tilbyde gode træningsfaciliteter ift. de mange haller der er i kommunen. Der vil ikke være behov for yderligere faciliteter når Dybbølhallerne står klar i begyndelsen af Squash Klubben lejer sig i dag ind i et kommercielt squashcenter. Det giver en større lejeudgift, end de foreninger der kan benytte kommunale faciliteter. Tilskuerfaciliteterne er ringe, men det er tvivlsomt om der er reel behov for flere tilskuerfaciliteter. Figuren giver et overblik over kommunens idrætsfaciliteter for eliteidrætten. Smiley erne giver et hurtigt overblik over hvor elitesporten kan styrkes ved at opgradere faciliteterne. Anbefaling Det anbefales at der udarbejdes en strategi for hvilke idrætsgrene der skal elitesatses på i kommunen, så faciliteterne kan opgraderes de specifikke områder. Konklusion Herunder er Masterplanens anbefalinger oplistet uden skelen til prioriteringer imellem dem. Listen bør betragtes som en arbejdsliste som skal prioriteres politisk: Etablere idrætsaktiviteter omkring eksisterende haller (løbe- og cykelruter, legepladser, Volleyball baner, streetfodbold m.m.). Der er ikke behov for at etablere yderligere boldbaner i kommunen, bortset fra at DIU har behov for yderligere boldbanekapacitet. 24/34

25 Til gengæld er der behov for en bedre renoverings- og vedligeholdelsesplan for de eksisterende boldbaner. Navnlig 4 konkrete renoveringsprojekter bør opprioriteres indenfor de næste par år til i alt ca. 3,0 mio. kr., og herefter 1,5 mio. kr. pr. år. Hvis der skal etableres vinterbaner, skal der afsættes 3,5 4,5 mio. kr. pr. bane. Det anbefales, at kommunen bibeholder sin nuværende decentrale halstruktur. Det anbefales, at registrere de lokaler i de kommunale bygninger, som med fordel kan indgå i Fritidsafdelingens tilbud til borgere og foreninger. Det anbefales, at der ikke etableres yderligere tennisbaner i kommunen. Hvorvidt der er mulighed og grundlag for at åbne op for tennisbanerne bør undersøges nærmere. Det anbefales, at kommunen fremadrettet prioriterer anlæg af moderne niche idrætsfaciliteter, som underbygger den individuelle idrætsudfoldelse bestående af små idrætsfaciliteter, som er åbne for borgerne. Det anbefales at udarbejde en strategi for, hvilke idrætsgrene der skal elitesatses på i kommunen, så faciliteterne kan opgraderes på de specifikke områder. Der er behov for at afsætte midler til vedligeholdelse af kommunens haller: /34

26 Appendix: Udvalg af øvrige idrætsfaciliteter 26/34

27 27/34

28 28/34

29 29/34

30 30/34

31 31/34

32 19 Prioritering af Masterplanpuljen 2012 Sagsnr. 12/4647 Åben beslutningssag Sagsfremstilling Byrådet har i 2012 afsat et rådighedsbeløb på kr. til Masterplan Idræt. Derudover er der på Byrådsmødet den 2. maj 2012 besluttet at flytte kr. fra Flytning af boldbaner i Egernsund til Masterplanpuljen. Dette betyder, at der samlet set er afsat kr. til Masterplan idræt i Der er allerede bevilget følgende tilskud: Forprojektering til ny hal ved Ahlmannsparken (byrådsbeslutning, den 28. marts 2012) Nyt springcenter i Humlehøjhallen (byrådsbeslutning, den 2. maj 2012) Ny Dybbøl Hal (Kultur- og Erhvervsudvalget 9. maj 2012) Nyt ventilationsanlæg ved skydebanerne i Humlehøj-hallen (Kultur- og Erhvervsudvalget 9. maj 2012) Nyt boldhegn ved opvisningsbanen i Broager (Kultur- og Erhvervsudvalget 9. maj 2012) Pulje til etablering af anlæg til selvorganiseret idræt (Kultur- og Erhvervsudvalget 9. maj 2012). Samlet bevilling kr kr kr kr kr kr kr. Der resterer derfor kr. i puljen til Masterplanpuljen, som alle er kvalitetsfondsmidler. Der er indkommet følgende forslag til projekter: I kr. (årets prisniveau) Forvaltningens Forslag Pris (kr.) Prioritering 1 Kunstgræsbane ved Guderup Stadion Maskiner ifm. kunstgræsbane ved Guderup 500 Stadion 3 Kunstgræsbane ved Årsbjerg Stadion Maskiner ifm. kunstgræsbane ved Årsbjerg Stadion Kunstgræsbane ved Dybbøl Stadion Maskiner ifm. kunstgræsbane ved Dybbøl Stadion /34

33 7 Stenmelsbelægning ved Kærvej Stadion Omklædningsrum ved Kærvej Stadion Indgangsportalen på Sønderborg Stadion Renovering af lysanlæg ved SFS Hallen Udskiftning af belysning i SFS hallen Lysanlæg i Sønderborg Tennishal Scoringstavle til Sundsmarkscentret Sønderborg Squash Center: Udfærdigelse 66 af ansøgningsmateriale Da sagsfremstillingen handler om at frigive anlægsmidler, ligger kompetencen hos Byrådet. Løsningsforslag Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter og beslutter, hvilke ønsker, der skal have støtte fra Masterplanpuljen. Økonomiske konsekvenser Intern Stab har ingen yderligere bemærkninger. Sundheds- og handicapmæssige konsekvenser Ingen Høringer Har været hørt i Idrætsrådet se Kultur- og Erhvervsudvalgets dagsorden fra den 9. maj Sagen videre Økonomiudvalget og Byrådet Bilag Ingen Anbefaling til udvalget Forvaltningen anbefaler, at udvalget indstiller til Byrådets godkendelse, at masterplanpuljen søges frigivet til følgende projekter: Ny Dybbølhal kr. 33/34

34 Nyt ventilationsanlæg ved skydebanerne i Humlehøj-hallen (Kultur- og Erhvervsudvalget den 9. maj 2012) kr. Nyt boldhegn ved opvisningsbanen i Broager (Kultur- og Erhvervsudvalget den 9. maj 2012) kr. Pulje til etablering af anlæg til selvorganiseret idræt (Kultur- og Erhvervsudvalget den 9. maj 2012) kr. Etablering af kunstgræsbaner i Guderup og Gråsten kr. Renovering og ombygning af idræts- og foreningslokaler på Egernsund gl. skole kr. Beslutning i Kultur- og Erhvervsudvalg den Kultur- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådets godkendelse, at masterplanpuljen søges frigivet til følgende projekter: Ny Dybbølhal kr. Nyt ventilationsanlæg ved skydebanerne i Humlehøj-hallen (Kultur- og Erhvervsudvalget den 9. maj 2012) kr. Nyt boldhegn ved opvisningsbanen i Broager (Kultur- og Erhvervsudvalget den 9. maj 2012) kr. Pulje til etablering af anlæg til selvorganiseret idræt (Kultur- og Erhvervsudvalget den 9. maj 2012) kr. Etablering af kunstgræsbaner i Guderup og Gråsten kr. Renovering og ombygning af idræts- og foreningslokaler på Egernsund gl. skole kr. Stenmelsbelægning ved Kærvej Stadion kr. Udvidelse af puljen til uorganiseret idræt kr. Nedrivning af indgangsportalen til Sønderborg stadion og etablering af hegn kr. Beslutning i Økonomiudvalget den Kultur- og Erhvervsudvalgets beslutning indstilles til godkendelse. Fraværende: Jan Prokopek Jensen, Erik Lauritzen Beslutning i Byråd den Økonomiudvalgets indstilling godkendt. Fraværende: Jan Prokopek Jensen - stedfortræder Conni Nissen, Lars Dyhr Hansen - uden afbud, Tom Holden Jensen - stedfortræder Inger Plauborg, Gitte Uttrup - stedfortræder Thorkild Kristiansen 34/34