Den korte danske introduktion til L A TEX

Transkript

1 Den korte danske introduktion til L A TEX Henrik Johansen April 29,

2 Contents 1 Velkommen 3 2 Installering af et L A TEXprogram og en editor Første trin Andet trin Tredje trin Skabelsen af et L A TEX dokument Side opsætning intro Preamb Opstart af dokumentet De første sætninger Quick-building Indholdsfortegnelse Fejl-angivelser Math-mode Symboler og tegn Superscripts Subscript Græske bogstaver Trigonometriske funktioner Logaritmiske funktioner Kvadratrødder Fraktioner/brøker Synlige paranteser Synlige dollartegn Store paranteser

3 1 Velkommen Velkommen til mit komit-eksamens projekt der går ud på, at introducere dig til at bruge L A TEX i din hverdag pågymnasiet eller universitetet. Jeg vil gennemgå de vigtigste punkter i, hvordan man opsætter kommandoer og lignende, så du til sidst får et færdigt dokument med din opgave. Jeg tager forbehold for, at der kan være små stavefejl etc. Det er desuden ikke en fuld introduktion til L A TEX, da jeg kun selv på nuværende punkt har arbejdet med de mest elementære funktioner og kommandoer ved TEX som editor og TeXworks God fornøjelse! Henrik Johansen :-) 3

4 2 Installering af et L A TEXprogram og en editor Denne sektion indeholder information om, hvordan man opsætter en editor. 2.1 Første trin Før du kan begynde pådit L A TEX skal du selvfølgelig have hentet programmet! Dette gør du på følgende link: Dér finder du den nyeste version, der fylder 1,1 G, og downloader den ved, at klikke på teksten markeret med blåt. 2.2 Andet trin Når filerne er downloadet finder du den mappe der hedder ProTeXt på din computer og åbner den. Inde i den finder du.exe filen Setup. Når du åbner denne vil der poppe en box op der ser sådan ud: Personligt foretrækker jeg, at bruge TeXMakerX som min editor. Men installer bare begge programmer. 4

5 2.3 Tredje trin Nu hvor du har installeret TeXMakerX åbner du programmet og trykker på options i menu-baren i toppen af skærmen Og trykker på Configure TeXMakerX Tryk på Quickbuild 2. Under Quickbuild Command markerer du PDFLaTeX + view PDF 3. Marker Show Advanced Options i bunden af det åbne options -vindue 4. Gå ind i indstillingerne for Adv. Editor, der vil du kunne se en valgbar under sektionen Appearence ud for linien Line numbers. Denne skal stå på Show Line Numbers. Denne indstilling er med til, at holde styr på dit TEX dokument med alle kommandoerne i, hvis du skal ind og ændre i dine kommandoer. Du er nu klar til, at begynde at lege med TEX! 5

6 3 Skabelsen af et L A TEX dokument Denne sektion indeholder information om, hvordan du laver et L A TEX dokument. 3.1 Side opsætning intro Der findes flere forskellige typer af L A TEX dokument typer: Article (den mest anvendte). Bruges oftest til journal artkler, almindelige dokumenter, referater og andet; Letter Bruges hovedsageligt til breve; Book Bruges til bœger og teser; report Bruges oftest til arbejds-, tekniske-, akademiske-, eller videnskabelige rapporter. Jeg vil i denne manual dog kun arbejde med Article, da jeg hovedsageligt selv bruger denne til det meste. Du vil nu også få en forsmag på kommando-typing. 3.2 Preamb. Et dokument er delt op i flere forskellige stykker. Det œverste stykke kaldes Preamben. Preamben bliver brugt til, at indtaste sideoplysninger, tekstindstillinger, tegnopsætning og overordnede kommander. Et L A TEX dokument startes altid med følgende kommando: \documentclass[xxpt]{dokumenttype} [xxpt] henviser til skriftstørrelsen. Denne kan gå fra pt i Article. Normalt bruger jeg 11pt, da jeg synes den er bedst at læse. Herefter følger de forskellige pakker man kan benytte i L A TEX. Disse indikeres med følgende kommando: \usepackage[options]{pakke} [options] henviser til fx når man skal lægge sprogpakken for engelsk ind: \usepackage[english]{babel} 6

7 Der findes et utal af pakker. De mest anvendte til almindelige pakker er: \usepackage[english]{babel} \usepackage{amsf onts} \usepackage{graphicx} \usepackage{f ullpage} \usepackage{hyperref} \usepackage[latin1]{inputenc} \usepackage{amssymb} amsfonts bruges til, at indføre særlige matematiske tegn som makroer i TEX. graphicx bruges til insætning af billeder fra computeren, det vil sige billeder der ikke er skabt i TEX, men for eksempel i Paint. fullpage er en sideopsætning, der henviser til, hvor meget af arkets overflade der skal bruges. Man kunne også bruge fœlgende kommando, hvis man selv vil tilpasse margener, top og bund: \usepackage[top = XXcm, bottom = XXcm, lef t = XXcm, right = XXcm]{geometry} (XX skal erstattes med den bredde du vil have fra de to margner, top og bund, og ud til kanten af papiret) hyperref bruges til, at tillade L A TEX at indsætte hyperlinks, der er direkte forbundet til internettet, samt gøre indholdsfortegnelsen i din færdige.pdf fil interaktiv, så du kan hoppe direkte til et kapitel med et klik i indholdsfortegnelsen. inputenc bruges til, at tillade L A TEX at insætte makroer, der giver tilladelse til at skrive med accenter. amssymb bruges til, at indsætte forskellige matematiske symboler:, R, Man kan indsætte lige så mange packages som man vil, så du kan bygge dit dokument som du vil! Husk, at når du skriver en kommando, må du ikke lave et mellemrum før du er færdig med, at skrive kommandoen! Mellemrum bruges til, at adskille kommandoer og tekst! Det er også i preamben, at man skriver sine egne makroer. Du er nu færdig med, at lave din preamb, og kan gå videre i oprettelsen af et dokument! 7

8 3.3 Opstart af dokumentet For at begynde dokumentet, skal man selvfølgelig skrive en kommando for dette. Denne kommando hedder: \begin{document} Når denne kommando er indtastet vil der automatisk blive indtastet en anden kommando: \end{document} Dette er en relativt smart funktion, da du så ikke glemmer, at indtaste slutkommandoen. Denne funktion kan slåes fra under indstillinger 3.4 De første sætninger Når du har startet dit dokument, skal du selvfølgelig have noget titel på! Dette gør man også med kommandoer: \title{din titel} \author{dit navn} \date{\today} \maketitle Disse fire kommandoer genererer en titel, skriver dit navn på dokumentet, og giver dokumentet en dato. Du kan også bare skrive dags dato, men med \today kommandoen ændrer datoen sig til den nye dags dato, næste gang du går ind og ændrer i TEX-filen. Normalt indsætter jeg et sideskift efter min overskrift etc., da jeg så kan indsætte min indholdsfortegnelse på en helt tom side! Kommandoen for et sideskift er: Tilsvarende er kommandoen for et linieskift: \pagebreak \linebreak 8

9 3.5 Quick-building Du kan se dit arbejde undervejs, når du skriver i dit TEX. Denne funktion kaldes quick-build. Den bliver aktiveret ved, at du trykker på en knap oppe under menubaren: Det smarte ved dette er, at når du quick-builder, så gemmer den også dit dokument automatisk, inden den laver en skitse af dit arbejde! 3.6 Indholdsfortegnelse Du er nu klar til, at indsætte din indholdsfortegnelse. Kommandoen for dette er: \tableof contents Tableofcontents kommandoen er lidt underlig, at lære at kende. Når kommandoen er indtastet, og du quick-builder din fil, vil der kun stå Contents. Det er først anden gang du genererer filen, at der vil komme en rigtig indholdsfortegnelse. Der hører selvfølgligt også kommandoer til tableofcontents. For du kan ikke bare skrive noget, og så forvente, at det kommer ind i indholdsfortegnelsen af sig selv. De ting der bliver skrevet ind i indholdsfortegnelsen er såkaldte sektioner og undersektioner, sågar også under-undersektioner! Kommandoerne for disse er: \sectiondin titel \subsectiondin titel \subsubsectiondin titel Jeg går ikke ud fra, at jeg ikke behøver, at forklare hvad disse går ud på. Det eneste du skal huske er, at du skal have en section før du kan lave en subsection. Du kan selvfølgelig også have flere subsektioner under samme sektion, tableofcontents tilføjer dem bare i indholdsfortegnelsen, når du quick-builder! 3.7 Fejl-angivelser Som du nok allerede har lagt mærke til, kan der være problemer når du quick-builder. Disse fejl bliver påpeget af TeXMakerX selv, med en rød streg der markere linien med fejlen i, samt en besked i fejl-loggen. 9

10 Som regel er det en stavefejl, men det kan også være større fejl, såsom at du mangler, at slutte en parrantes, sætte noget i math-mode eller at du har åbnet.pdf-filen og derefter quick-builder TEX-filen med.pdf-filen åben. Du vil altid kunne læse dig til, hvad fejlen betyder. Kan du ikke dette i TeXMakerX, kan du altid slå det op på 10

11 4 Math-mode Som tidligere nævnt, er L A TEX udviklet af en matematik-studerende. Derfor er der selvfølgeligt også et mode til matematik. Dette kaldes for math-mode. Man angiver math-mode ved, at sætte et dollartegn omkring det, man vil have i mathmode: $1+1=2$ bliver til = 2. Math-mode findes i to versioner; den ikke centrerede og den midter centrerede version. Den ikke centrerede version angives med et enkelt $ på hver side af det man vil have i mathmode. Den midter centrerede version angives ved, at man sætter to dollartegn på hver side, af det man skriver: $$1+1=2$$ bliver til = 2 Det er meget vigtigt, at du indsætter tal, tegn, symboler etc. i mathmode. Ellers vil der opstå en fejl! 4.1 Symboler og tegn Hvis du ikke kender tastaturkoderne for forskellige tegn, kan man ovre i venstre side af TeXMakerX, finde en lodret række af små firkanter med et lille symbol i. Der kan du finde samtlige brugbare tegn. Du kan dog komme ud for, at et tegn ikke kan bruges fordi det mangler den rigtige package. Hvis du holder musse-markøren hen over et tegn ude i side-baren, vil der komme en lille info-boks op, hvor der vil stå hvilken package du skal bruge. Denne indsætter du så i preamben. Du kan til nød bruge denne hjemmeside til, at finde de almindeligt brugbare kommandoer: 11

12 4.2 Superscripts Superscripts, eller potens-funktioner kan laves ret nemt i TeXMakerX. Ligesom du ville gøre i ethvert andet skriveprogram, er det bare at sætte et ˆ foran det tal man vil sætte i potens: 2xˆ 3 bliver til Du kan også opløfte en potens i noget: 2xˆ {3xˆ 4+5} der bliver til 2x 3 2x 3x4 +5 Du skal ikke sætte et mellemrum mellem ˆ og tallet, jeg gjorde det kun fordi det ellers ikke ville blive illustreret rigtigt. 12

13 4.3 Subscript Subscripts er gode, når man har flere af en faktor med samme navn: x 1 + x 2 = x Dette gøres ved, at lave en underscore foran det tal eller bogstav, man vil sænke: x 1+x 2=x Underscore laver man ved at trykke shift+bindestreg på sit tastatur! Ligesom med superscripts/eksponentielle funktioner, kan man sætte flere subscripts i sammenhæng: x 123 Dette gøres ved, ligesom med superscripts, at indsætte nogle Tuborg-klammer {} omkring forskellige tal og bogstaver: {{x 1} 2} Græske bogstaver Du kan indsætte samtlige græske bogstaver i dit TEX dokument: π θ A = πr 2 Dette gøres med kommandoer (selvfølgelig): \pi \theta A = \pi r 2 Hvis du vil lave et stort bogstav, skal du begynde kommandoen med stort forbogstav. 13

14 4.5 Trigonometriske funktioner Du kan indsætte funktioner såsom sinus, cosinus osv: y = sin(x) y = cos(x) y = tan(x) A = cos 1 (x) y = \sin(x) y = \cos(x) y = \tan(x) For at lave en inverse funktion skal man simpelt nok bare opløfte den i -1: cosˆ {-1} 4.6 Logaritmiske funktioner For at lave en logaritme skal du bruge kommandoen \log: \log 5 bliver til log 5 Du kan også lave naturlige logaritmer: Dette gøres med kommandoen \ln(x) 4.7 Kvadratrødder Kommandoen for en kvadratrod er som følger: \sqrt{x} som vil blive til: Du kan også lave rødder med en værdi: ln(x) x x x Denne laves ved: \sqrt[x]{x} 14

15 4.8 Fraktioner/brøker For at lave en brøk, skal du bruge kommandoen \frac{x}{x} x x Du kan også skrive en brøk midt i en sætning: Glasset er 2 3 fyldt. x x 2 + x + 1 x + 1 x x 1 x Der er mange muligheder med fraktioner. Det er kun fantasien der sætter grænser! 4.9 Synlige paranteser Almindelige paranteser er synlige uanset hvad: (x + 1) Det samme er de firkantede paranteser: 3[2 + (x + 1)] Dem der kan give problemer, er Tuborg-klammerne. Hvis du bare indsætter dem, vil de være usynlige i den udtrykte version. Dette afjælpes dog ved, at sætte et backslash foran parantesen: \{\} {a, b, c} 15

16 4.10 Synlige dollartegn Du har måske undret dig over, hvordan man kan skrive et dollartegn uden, at starte math-mode. Dette gøres dog også ved, at sætte et backslash foran dollartegnet \$ 4.11 Store paranteser $12, 55 $$ For at få et parantes til, at omslutte en brøk, skal man indtaste en kommando for den bestemte parantes. For alle paranteser gælder de samme kommandoer til, at få dem til at omslutte fx en brøk: For almindelige paranteser ser kommandoen ( ) { } [ ] x x + 1 { x 2 dy dx x=1 16