Transkript

1 I dette dokument forklares den basale brug af TeX, et programmeringssprog velegnet til at skrive matematiske dokumenter i, som det foregår i TeXnicCenter. De programmer, der skal bruges kan findes via hjemmesiden På denne side ligger også en skabelon, som indeholder de kommandoer, som er nødvendige for at komme i gang, men som ikke vil blive gennemgået her. Det er en god ide at downloade denne skabelon og gemme den på sin egen computer. Her vil det blive gennemgået hvordan man skriver tekst og laver afsnit samt hvordan man indsætter ligninger, tabeller og grafik. Endelig vil det blive præsenteret hvordan man laver overskrift samt litteraturliste. Generelt om LateX. Ideen bag LateX I modsætning til de fleste Windowsprogrammer, hvor ens endelige dokument ser ud præcis som man har skrevet det, består et LateX-dokument af en række koder, som man skriver i sit redigeringsprogram. Disse koder læses af en såkåldt oversætter, der fortolker hvad koderne betyder og producerer det endelige dokument. Når oversætteren har oversat koden til et læsbart dokument skal man bruge et separat program til at vise dokumentet. Proceduren i skrivning af et matematisk dokument med LateX er altså redigeringsprogram (TeXnicCenter) oversætter (TeX) fremviser (Adobe Acrobat) Der findes et væld af andre gratis redigeringsprogrammer på nettet, men TeXnicCenter er et af de letteste at bruge. I ethvert LateX dokument skal der indgå følgende tre linjer \documentclass[2pt]{article} \begin{document} \end{document}

2 Den første fortæller LateX hvilken skriftstørrelse man vil benytte samt hvilket slags dokument, man er ved at skrive. De to sidste linjer fortæller LateX at alt, hvad der står imellem dem skal inkluderes i dokumentet. Alle koder starter med symbolet \. For at tjekke, om man ens dokument indeholder fejl trykker man ctrl+f7. Under selve redigeringsvinduet findes oversættervinduet, hvori eventuelle fejl i koderne vil fremgå. Resultatet angives som LateX-Result: 4 Error(s), 8 Warning(s), 4 Bad Box(es), 9 Page(s) For at finde eventuelle linjer med fejl kan man stille sig i starten af dokumentet og trykke F9. Da hopper cursoren automatisk hen til den næste linje, der indeholder fejl. Når man har rettet en fejl er det en god idé igen at tjekke for fejl ved at trykke ctrl+f7 igen. Der fortsættes på denne måde indtil dokumentet ikke indeholder flere fejl. Når der ikke er flere fejl og man ønsker at se, hvad man har skrevet i sit redigeringsprogram, skal man blotte trykke ctrl+shift+f5, så bliver programmet gemt og oversat og der åbnes en fremviser. Man har tre oversættelsesmuligheder, nemlig LateX DVI, LateX PDF, LateX PS. I skal ikke bekymre jer om formaterne DVI og PS, men blot altid konvertere direkte til PDF..2 Fordele og ulemper ved LateX og TeXnicCenter En af fordelene LateX er at det er specielt designet til at lave dokumenter, der indeholder formler. En anden fordel er, at det, når man altså først har lært at bruge det, går meget hurtigere at sætte sine dokumenter med formler op på en pæn måde. Den måske største fordel er at programmet automatisk er i stand til at håndtere referencer til formler, figurer, tabeller og litteratur på en uhyre nem måde. Man kan altså med fordel skrive sine andre skriftlige opgaver i LateX. Den største ulempe er, udover at det selvfølgelig tager lidt tid at lære, at layoutet er så flot at det er svært at tro at indholdet ikke også er korrekt. (Pas på med dette.). TeXnicCenter er et relativt moderne redigeringsprogram og indeholder en toolbar, hvor de fleste koder kan findes, således at man ikke behøver at huske dem. Koden er ofte repræsenteret ved et symbol og vælges et af disse symboler bliver koden for dette symbol automatisk indføjet i dokumentet. Vælger man eksempelvis symbolet γ fra toolbaren får man koden \gamma. For at gøre dette kræves at man har Adobe Reader TM installeret. Dette kan gøres gratis fra 2

3 2 Miljøer I LateX findes en del forskellige såkaldte miljøer 2. Standardmiljøet er et tekstmiljø, og der skal derfor ikke angives nogen særlig kode for dette. De vigtigste af de andre miljøer er \align (nummererede ligninger) \tabular 3 (tabel) \itemize (unummereret liste) \enumerate (nummereret liste) som vi nu skal gennemgå. For at indsætte et sådan miljø i sit program begynder man blot at skrive navnet på det ønskede miljø. Derved fremkommer en lille gul boks med et forslag til miljø, og man accepterer det foreslåede miljø ved at trykke ctrl+space 4. Den kode, som koder for det givne miljø, bliver da tilføjet til dokumentet. 2. Tekstmiljø Som nævnt er tekstmiljøet standardmiljøet, hvilket vil sige at almindelig tekst skrives som i de sædvanlige skriveprogrammer. Alligevel er der et par kommentarer at knytte til miljøet. Man laver nye nummererede afsnit med overskrifter ved at benytte kommandoerne \section{}, \subsection{} og \subsection{}. Man laver nye unummererede afsnit med overskrifter ved at benytte kommandoerne \section*{}, \subsection*{} og \subsection*{}. Et enkelt linieskift skrevet i editoren medfører ikke linieskift i det endelige dokument. Istedet benyttes dobbelt linjeskift, som også automatisk medfører at næste afsnit bliver indrykket. Eksempel Linje efterfulgt af et enkelt linjeskift giver ingen ny linie Linje efterfulgt af et enkelt linjeskift giver ingen ny linie. Eksempel 2 Linje efterfulgt af et dobbelt linjeskift giver ny linie med automatisk indrykning Linje efterfulgt af et dobbelt linjeskift giver ny linie med automatisk indrykning 2 eng. environment 3 Ikke \table. 4 Generelt accepterer man alle forslag som TeXnicCenter kommer med ved at trykke ctrl+space. 3

4 Ønsker man at skrive matematiske symboler i et tekstmiljø, skal man omgive symbolet med to et $ på hver side. Eksempel 3 Man kan f.eks. skrive symbolerne $\alpha \beta \gamma \delta \Omega$ i et tekstmiljø Man kan f.eks. skrive symbolerne αβγδω i et tekstmiljø I dette eksempel ser man også at mellemrum mellem udtryk for symboler ingen rolle spiller. 2.2 \align Dette miljø giver mulighed for at skrive ligninger centreret på siden og nummererer automatisk ligningerne. Underligt nok giver TeXnixCenter intet forslag hvis man begynder at skrive align, så man bliver nødt til selv at skrive hele koden. Eksempel 4 \begin{align} E=\gamma m_0c^2\\ \gamma=\frac{}{\sqrt{-v^2/c^2}} \end{align} E = γm 0 c 2 () γ = v2 /c 2 (2) Kommandoen \\ giver en ny linie. Man kan give formlen et navn ved at benytte kommandoen \label{} og senere referere til ligningen ved hjælp af kommandoen \ref{}. Denne procedure gælder hvadenten der er tale om formler, tabeller eller figurer. Eksempel 5 \begin{align} E=\gamma m_0c^2 \label{e}\\ \gamma=\frac{}{\sqrt{-v^2/c^2}} \label{gamma} \end{align} Einstein fandt at (\ref{e}), hvor (\ref{gamma}) skal gælde. E = γm 0 c 2 (3) γ = v2 /c 2 (4) Einstein fandt at (3), hvor (4) skal gælde. Man kan også vælge at lade lighedstegnene (eller andre symboler) stå lige over hinanden ved at benytte tegnet & som følger 4

5 Eksempel 6 \begin{align} E&=\gamma m_0c^2\\ \gamma &=\frac{}{\sqrt{-v^2/c^2}} \end{align} E = γm 0 c 2 (5) γ = v2 /c, 2 (6) Man kan fjerne nummereringen ved at tilføje tegnet * i alignkommandoen. Eksempel 7 \begin{align*} E=\gamma m_0c^2\\ \gamma =\frac{}{\sqrt{-v^2/c^2}} \end{align*} E = γm 0 c 2 γ = v2 /c 2 Hvis man ønsker alle ligninger på samme linje fjerner man blot kommandoen \\. Eksempel 8 \begin{align} E=\gamma m_0c^2, \gamma =\frac{}{\sqrt{-v^2/c^2}} \end{align} E = γm 0 c 2, γ = v2 /c 2 (7) 2.3 \tabular Dette miljø giver adgang til en tabel, som man f.eks. kan bruge til at skrive data ind i. Det bruges som regel indeni miljøet \center, for at få en tabel, der står centreret på siden på en ny linie. For at få centermiljøet frem skriver man blot cen og trykker ctrl+space. For at få en tabel skriver man blot tabu og trykker ctrl+space og får da 5

6 \begin{center} \begin{tabular}{ccc} \end{tabular} \end{center} De tre c er indikerer at der er tre centrerede kolonner. Man kan ændre justeringen ved at ændre c til l for venstrejustering eller r for højrejustering. Der kan selvfølgelig tilføjes flere kolonner ved at tilføje flere c er. Eksempel 9 \begin{center} \begin{tabular}{l cr} a & b & c \\ \hline def & ghi & jkl \end{tabular} \end{center} a b c def ghi jkl De forskellige kolonner adskilles af tegnet & og de forskellige rækker adskilles af en ny linie \\. Man kan tilføje lodrette linjer ved at tilføje symbolet mellem c erne og tilføje vandrette linjer ved at tilføje kommandoen \hline efter et linjeskift. 2.4 \itemize og \enumerate Her må det næsten være nok blot at komme med eksempler Eksempel 0 \begin{itemize} \item punkt \subitem underpunkt. \subsubitem underpunkt.2 \item punkt 2 \end{itemize} punkt punkt 2 underpunkt. underpunkt.2 6

7 Eksempel \begin{enumerate} \item punkt \subitem underpunkt. \subsubitem underpunkt.2 \item punkt 2 \end{enumerate}. punkt 2. punkt 2 underpunkt. underpunkt.2 3 Grafik For at inkludere grafik i sit dokument skal billederne have et bestemt format. Et af de accepterede formater når man laver pdf-filer er formatet.jpg. For at inkludere et billede som man har kaldt navn.jpg skriver man simpelthen \includegrapics{navn.jpg}. Eksempel 2 \includegraphics{navn.jpg} Normalt er det pænt at centrere objekter og give dem en kommentar eller en henvisning. Det gøres ved hjælp af følgende kode Eksempel 3 \begin{figure}[ht] \begin{center} \includegraphics{navn.jpg} \end{center} \label{henvisning} \caption{sådan laver man et centreret billede.} \end{figure} 7

8 Figur : Sådan laver man et centreret billede. Koden opnås ved at trykke fig og ctrl+shift, hvorved figurmiljøet kommer frem. Man rykker nu ind i figurmiljøet og skriver fig og trykker ctrl+shift. Derved fremkommer centermiljøet. Endelig stiller man sig ind i centermiljøet og skriver \includegrapics{navn.jpg}. Koden \label{} virker som tidligere og koden \caption{} tilføjer tekst under figuren. En sidste ting der bør nævnes er koden i kantede parenteser. Bogstaverne angiver, hvor figuren skal placeres. Der er følgende muligheder h b t her bund top Af hensyn til layoutet placerer LateX af og til figurer et andet sted end man vil have det. Man kan insistere på at få placeret sin figur hvor man vil have det ved at lade den originale kode blive efterfulgt af et!, f.eks h!. Som regel er det dog bedre at lade LateX placere figuren, dvs. undlade kommandoen!. Man kan ændre størrelsen af sin grafik 5 ved at tilføje kommandoen [scale=] som følger Eksempel 4 \begin{figure}[h] \begin{center} \includegraphics[scale=]{navn.jpg} \includegraphics[scale=0.5]{navn.jpg} \end{center} \end{figure} 4 Titel og litteraturliste For at få en titel på sit dokument skal man inden \begin{document} tilføje følgende 5 Man kan også ændre andre indstillinger, såsom højde, bredde, og vinkel, men det er sjældent nødvendigt. Kommandoerne findes i [?]. 8

9 \title{titel} \author{forfatter} \date{\today} og efter \begin{document} tilføje \maketitle Ligesom henvisninger til figurer og formler automatisk opdateres når man kører oversætteren, kan man også lave en litteraturliste, der automatisk opdateres ved at benytte miljøet thebibliography. Dette er vist i følgende eksempel Eksempel 5 \begin{thebibliography}{99} \bibitem{notsoshort}oetiker, Tobias\\ The not so short Introduction to Late$X$ \\ \texttt{ \end{thebibliography} Litteratur [] Oetiker, Tobias The not so short Introduction to LateX Kommandoen bibitem{navn} indikerer at der skal tilføjes en ny bog til litteraturlisten og indholdet i de krøllede parenteser fortæller, hvordan der skal henvises til bogen i dokumentet. En henvisning foretages ved at skrive \cite{navn}. I det her tilfælde giver \cite{notsoshort} henvisningen [?]. 9