Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING
|
|
- Robert Holmberg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vojens d. 11. november 2016 Henrik Martinussen Kvæg GOLDKOFODRING
2 VI HAR LIGE SNAKKET OM FØLGENDE PUNKTER INDEN FOR EMNET: Energiniveau generelt og er der forskel i forhold til race. Hedder det en energibalance på 100, 110, 120 %, over hvor skal energiniveauet ligger? Nogen ytrer at SDM, skal ligge højere mens Jersey og RDM ikke kan klare et niveau over 100%? Betyder valgt energiniveau noget i forhold til det energiniveau de malkende køer fodres efter? Huldvurdering og energibalance?? Proteinniveau 130 g/kg TS eller hvor? CAB/kalium/calcium niveauer? Naturlig E /org. selen har goldkoen behovet enkelte mineralfirmaer mener helt klar nej? 2..
3 Energibalance, % DMS FODERKONTROL Jersey Stor År (10 er aug. 09 til aug. 10 osv.) 3..
4 FE pr. dag DMS FODERKONTROL 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, År (12 er aug. 11 til aug. 12 osv.) Jersey Stor 4..
5 5.. DMS FODERKONTROL (1. SEP TIL 31. AUG. 2016) Parameter Jersey Stor race Tørstofoptagelse, kg TS/dag 7,9 10,9 Kraftfoder, kg TS/dag 1,7 2,0 Energioptagelse, MJ/dag 46,6 65,6 Energi, MJ/kg TS 5,96 6,08 Energibalance, % Råprotein, g/kg TS PBV, g/kg TS Fedtsyrer, g/kg TS NDF, g/kg TS Stivelse, g/kg TS Fyldebalance 92 87
6 DMS FODERKONTROL (1. SEP TIL 31. AUG. 2016) Parameter Jersey Stor race Calcium, g/kg TS 5,3 5,1 Calcium, g/dag CAB, meq/kg TS Vitamin E, IE/dag Vitamin E, IE/kg TS Selen, mg/kg TS 0,78 0,58 Selen, mg/dag 6,37 6,26 6..
7 Huldændring efter kælvning HULD KLASSISK DATA" Køer skal være i godt huld ved kælvning, fordi de behøver kropsreserver til at understøtte mælke produktionen i tidlig laktation (Everyone, 1977) Måske æder de ikke nok fordi de er fede (Garnsworthy, 1977) 1 0,5 0-0,5-1 -1,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 Huld ved kælvning 7..
8 STYRING AF HULD I GOLDPERIODEN Skal goldperiodens fodringsstrategi være afhængig af koens huld ved indgangen til goldperioden? Hvilken fodringsstrategi er den bedste i goldperioden for at opnå den største produktion og bedste sundhed i den efterfølgende laktation? Vibeke Bjerre-Harpøths ph.d. 8..
9 FORSØGSDESIGN Condition Score 6,75 F M 5,69 Dry Period F M F M 6,91 5,01 Early Lactation 6,73 Lact. TMR Lact. TMR Lact. TMR MJ/kg TS FF FM MF MM time 9..
10 HULDUDVIKLING 3.5 F_ Sen laktation 4.0 Goldperiode 3.4 M_ BCS BCS FF FM MF MM Uge i forsøg, før afgoldning Uge relativt til kælvning 10..
11 TIDLIG LAKTATION Foderoptagelse Huld 24 P senlakt = 0,20 P gold = 0,06 P senlakt x gold = 0,67 P uge < 0, P senlakt = 0,42 P gold = 0,01 P senlakt x gold = 0,02 P uge < 0, DMI, kg/d FF FM MF MM Uge efter kælvning BCS FF FM MF MM Uge efter kælvning 11..
12 KONKLUSION EKM, kg/d P senlakt < 0,01 P gold = 0,47 P senlakt x gold = 0,52 P uge < 0, FF FM MF MM Uanset foderniveau/huld i goldperioden er der et drive til at tabe hul i starten af den nye laktation Mælkeproduktionen var ikke påvirket af fodring i goldperioden Fordelen ved moderat foderniveau ligger i bedre sundhed efter kælvning Uge efter kælvning 12..
13 OPTIMAL HULD VED KÆLVNING Et godt huld ved kælvning kompenserer ikke for lav foderoptagelse, det reducerer foderoptagelsen Derfor øges den negative energibalance og niveau af NEFA og ketonstoffer i blodet En tynd ko kan æde mere og dermed få en tidligere og højere topydelse end en fed ko 13..
14 GENETIKKEN SPILLER OGSÅ EN ROLLE FOR OPTIMALT HULD New Zealand, effekt af selektion for mælkeydelse Tre linier (to import og deres egen HF) BCS ved kælvning det samme Jo højere ydelsespotentiale jo mere tabte de sig mod deres normalniveau (mål) En fed ko med anlæg for fedme, taber sig mindre end en ko vi har fedet op mod sin vilje 14..
15 OPTIMAL HULD FOR HVAD? Optimal huld ved kælvning for forskellige egenskaber Huld Mælkeydelse 3,5 4,0 Reproduktion 2,5 3,0 Sundhed og velfærd < 3,0 Biologisk effektivitet 1,5 2,0 Livtidsydelse 2,5 3,0 Profit 2,5 3,0 15..
16 FODRING I GOLDPERIODEN Styret energiniveau i goldperioden Energibehovet er meget lavt og foderoptagelseskapaciteten relativ høj i goldperioden Kontrolleret energioptagelse handler derfor især om at holde energioptagelsen nede i goldperioden Overfodring og højt huldniveau virker ens Køerne responderer på højt foderniveau som en fed ko efter kælvning, selv om hun ikke er fed Reduceret foderoptagelse, større fedtmobilisering, fedtlever, ketose og nedsat reproduktionsresultater Jim Drackley 16..
17 FODRING I GOLDPERIODEN Hvis der fodres individuelt og restriktivt, skal goldkøerne fodres efter deres energibehov Fodres i grupper, skal rationen opfylde kravet til kontrolleret fodring gennem goldperioden, ikke for meget, - ikke for lidt, - men lige netop behovet Rationen skal være fyldende og have lavt energiniveau Med kun en gruppe eller en blanding, anbefales et energiniveau svarende til 10 % over det gennemsnitlige energiniveau i goldperioden Jim Drackley 17..
18 18.. FODERNIVEAU I GOLDPERIODEN PÅVIRKER FALDET I FODEROPTAGELSE INDEN KÆLVNING
19 KONTROLLERET ENERGINIVEAU FOREBYGGER PROBLEMER Et lavt foderniveau i goldperioden reducerer eller fjerner nedgangen i foderoptagelse de sidste dage før kælvning Nedgang i foderoptagelse ved kælvning er roden til næsten alt ondt Der var stort set konsensus omkring årsag og virkning, og de fleste fulgte retningslinjerne Drackley understregede, at i velfungerende og velpassede besætninger ville andre principper sikkert falde lige så godt ud Management, opstaldning og velfærd spiller nemlig også en stor rolle for koens sundhed efter kælvning Jim Drackley 19..
20 GOLDKØERNES FODEROPTAGELSE I RELATION TIL ADFÆRD OG MANAGEMENT Foderbordsplads Fuldfoder ad lib. kræver god plads for at undgå konflikter, især uden fanggitter Svage køer, der skal æde alene eller sammen med taberholdet, æder mindre og kortere tid og risikerer resterne af sorteret foder (halm) 20..
21 GOLDKØERNES FODEROPTAGELSE I RELATION TIL ADFÆRD OG MANAGEMENT Dobbelt så mange bortjagninger ved 0,5 m foderbordsplads i forhold til 1 m pr. ko Fangitter nedsætter lidt Bedre virkning hvis 5 huller pr. 4 køer Nogle køer kan ikke klare at stå tæt Danske anbefalinger er på 80 cm og kan måske afhjælpe dette lidt Der skal være mindst en sengebås pr. ko 21..
22 GOLDKØERNES FODEROPTAGELSE I RELATION TIL ADFÆRD OG MANAGEMENT Foderoptagelse og tid ved foderbord i goldperioden kan måske bruges til identifikation af problemkøer efter kælvning Køer, der blev syge efter kælvning, faldt i foderoptagelse og tid ved foderbord op til en uge før kælvning Raske køer efter kælvning jog flest køer væk før kælvning Syge køer efter kælvning blev oftest jaget bort Syge køer æder, når de er ved foderbordet Raske køer både æder og står ved foderbordet og sludrer og ryger en pibe tobak efter maden 22..
23 FODERFEDT IKKE NOGEN GOD IDÉ I GOLDPERIODEN Foderfedt i goldperioden øger ikke leverens evne til at håndtere mobiliseret fedt Ingen positiv virkning på størrelsen af mobiliseringen Ingen fordel at øge huldet i goldperioden Negativ virkning på foderoptagelse, energibalance og mælkeydelse efter kælvning, men måske positiv for reproduktionen Passer desværre ikke helt med de seneste danske undersøgelser 23..
24 AFSLUTNING God grund til at overveje hvilket huldniveau, man stiler efter ved kælvning. Går man efter ydelsen eller landmandens profit? Foderniveauet i goldperioden bør være lavt, men ikke under behovet i længere perioder Huldtab i sidste del af goldperioden kan godt undgås, men ingen belæg for at det skulle være et problem Foderrationen har mindre betydning, hvis ikke management og velfærd er i orden Undgå stressede køer med mangel på plads generelt og undgå for mange gruppeskift om nogen 24..
25 PROTEINNIVEAU I GOLDPERIODEN Et PBV-niveauet over 0 giver tilstrækkelig AAT-forsyningen til goldkøer Proteinniveauet kan på den baggrund opfylde behovet ved ca. 13 % råprotein PBV i NorFor er 10 g PBV, for at sikre protein tæt på anbefalingen Anvend helst samme fodermidler i goldperioden som i laktationsfoderet. 25..
26 26.. STIVELSE I GOLDPERIODEN
27 UNDGÅ SKIFT AF MILJØ OG GRUPPE TÆT PÅ FORVENTET KÆLVNING Samme gruppe gennem hele goldperioden er OK Underopdeling med højdrægtige tæt på kælvning er en bedre løsning ( close-up gruppe ) Køerne flyttes til en close-up -gruppe senest 10 dage før forventet. Undgå overbelægning i close-up -gruppen og sikr den enkelte ko en plads ved foderbordet I store besætninger kan grupper dannes ved afgoldning og forblive intakt kælvning 27..
28 PROBLEMSTILLINGER OMKRING GOLDRATIONER Nedgang i foderoptagelse inden kælvning Det er hårdt at falde meget Lav foderoptagelse efter kælvning Huld inden goldning Løbedrejning Lavt foderniveau i goldperioden Skift af foderemner ved kælvning (vombelastning) Vommen tilvænnes de mest aggressive foderemner fx valset korn i goldperioden 28..
29 PROBLEMSTILLINGER OMKRING GOLDRATIONER Mælkefeber Lav CAB-værdi i goldration Ammoniakchok ved kælvning 13-14% råprotein i goldration Vitamin og mineralforsyning, lav Ca, tilstrækkelig P, S, Na etc. Ikke fortyndet koration, men separat goldration med goldkomineralblanding 29..
30 PROBLEMSTILLINGER OMKRING GOLDRATIONER Stor variation i foderoptagelse mellem køer i goldholdet Korte partikler, vandtilsætning, fokus på blanding foderbordsplads Afgoldning af køer med lavt huld Løsningen er ikke øget foderstyrke i goldperioden, men tiltag før afgoldning 30..
31 HVAD GØR VI SÅ I PRAKSIS Huld ved kælvning Kontrolleret energiniveau Foderniveau ca. 10 % over behov Foderniveau og rationens sammensætning er vigtig, men ikke alt afgørende Køerne skal have en behandling og opstaldning der giver lavt stressniveau, høj kokomfort, lav belægning og rigelig plads ved foderbordet 31..
32 HVAD GØR VI SÅ I PRAKSIS Maksimal foderoptagelse og næringsstofforsyning i tidlig laktation Med minimal mobilisering Goldko fodring der tilgodeser mobilisering, foderoptagelse, CAB og foderskift ved kælvning Halm Majsensilage ± Valset korn Rapskage / skrå Soja ± Urea Goldmineralblanding Et strejf af græs ± Vand Snitte, skære, blande 32..
33 MEN DET ER SVÆRT BÅDE AT BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN Kontrolleret energiniveau Høj fylde Græsensilage Halm Stivelse Majsensilage Korn CAB 33..
34 Energibehov, MJ pr. dag ENERGIBEHOV I NORFOR Vedligehold DH: 40 MJ DJ: 30 MJ Drægtighed Golde: 255 dage Højdr.: 270 dage Holstein Jersey Dage i drægtighed 34..
35 DMS FODERKONTROL (1. SEP TIL 31. AUG. 2016) Parameter Jersey Stor race Tørstofoptagelse, kg TS/dag 7,9 10,9 Energioptagelse, MJ/dag 46,6 65,6 Energi, MJ/kg TS 5,96 6,08 Energibalance, % Fyldebalance Det fungere i praksis, men hvis vi skal nærme os teorien skal der Lavere energiniveau Højere fylde Dvs. MJ/kg TS skal ned på 5,
36 MINERALER Goldkorationen bør ikke indeholde fodermidler med højt indhold af natrium og kalium og normalt heller ikke kalcium. Det handler typisk om at undgå ludkorn med ekstra natrium, rene bælgplanter og gødsket græs/græsensilage med højt indhold af kalium 36..
37 FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER Lav calcium (svært) Lav CAB (muligt) Normen siger -150 til 0 (så lavt som praktisk muligt) Hvis der fodres med lav CAB skal calcium tildelingen være høj Forsyningen med Vit-D er yderst vigtig i goldperioden Styrer både optagelsen af Ca over tarmvæggen og mobiliseringen af Ca og P fra knoglerne Køer på græs eller motionsfold om sommeren får dog tilstrækkeligt Vit-D i den periode Husk også magnesium, da mangel øger risikoen for mælkefeber 37..
38 CALCIUM Bottom line: For lactating cows, no data suggest that modest overfeeding (i.e., 120% of requirement) causes any problem and will ensure diets are not deficient Dietary Ca for dry cows should be fed precisely to requirements. 38..
39 FOSFOR Bottom line: For lactating cows, low P diets have reduced milk yields indicating that modest overfeeding should be practiced Because of environmental concerns, a safety factor of 105 to 110% of requirement is probably adequate when inorganic P is needed For dry cows, P should be fed precisely to requirements. 39..
40 KALIUM Bottom line: In most situations, K deficiency will not occur but supplemental K may be beneficial for high corn silage diets High K (>1%) in lactating diets reduces Mg absorption High K for dry cows (>0.7 to 1%) increases risk of milk fever 40..
41 MAGNESIUM Bottom line: Dry cows must be fed diets with 0.3 to 0.4% Mg to reduce the risk of milk fever Benefits of feeding high concentrations of Mg to lactating cows is less clear but balancing the cost of overfeeding (only higher supplementation costs) to potential increases in milk and milk fat, a safety factor of 1.4 to 1.6 times NRC is justified 41..
42 SELEN Organisk selen givere mere selen i mælk og blod hos både ko og kalv Men givere ikke højere neutrofil funktion, mælkeydelse eller bedre bekæmpelse af mastitis Heller ikke bedre bør status, tilbagevenden til cyklisk aktivitet, drægtighedes pct. eller tidlig fosterdød Organisk selen af hensyn til kalven 42..
43 E-VITAMIN I PLASMA OMKRING KÆLVNING E-vitamin indholdet i blod falder omkring kælvning Nedsat immunfunktion november 2016
44 E-VITAMIN I GOLDPERIODEN november 2016
45 E-VITAMIN I GOLDPERIODEN Høj tildeling af E-vitamin har effekt på yversundheden november 2016
46 46.. UDVIKLING I TANKMÆLK
47 SKYLDES DEN HØJE FEDTPROCENT KETOSE HOS KØERNE? Procent nykælvere med BHB over 0,15 mmol/l 47..
48 BETYDNING AF FK-NDF 48.. Kramer-Schmid et al. 2016
49 BETYDNING AF FK-NDF FK-NDF +0,01 enhed +0,021 kg tørstof (Kramer) +0,17 kg tørstof (Oba & Allan) +0,08 kg mælk (Kramer) +0,23 kg mælk (Oba & Allan) 49..
Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis
Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og
Læs mereOptimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Læs mereHULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING
AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I
Læs mereFodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting
Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra
Læs mereSEGES P/S seges.dk. Fokuser på at løse de rigtige problemer og giv køerne fred til at producere. Afkast. Fodring
Sorø 6/1-017 Niels Bastian Kristensen KOENS VINKEL. GIV HENDE DEN BEDST MULIGE OVERGANG FRA GOLDPERIODE TIL LAKTATION. Succesfuld laktation er når vi lykkes med kritiske overgange og langvarig stabilitet
Læs mereFodring efter goldkoens fysiologiske behov
Fodring efter goldkoens fysiologiske behov DORTE BRASK-PEDERSEN, KVÆGRÅDGIVER Agenda Hvad skal fodring bidrage med i goldkoperioden? Fodringsstrategier Hvad er goldkoens behov? Energi/foderstyrke Protein
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer
Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereNyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen
Nyt koncept for goldkofodring Niels Bastian Kristensen Én goldration i hele goldperioden måske er det kun et praktisk optimum, langt fra det biologiske optimum Disposition Gode argumenter for systematisk
Læs mereMÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for
Læs mereKVÆGMINERALER 2014-2015
KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN
Læs mereNorFor. Normer og behov
NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid
Læs mereGLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, 2000 Undgå for lavt glukose/for
Læs mereProgram 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk
Program 2013-2014 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL NOVAMIN STANDARD KOMIN TYPE ORGAMIN
Læs mereGoldperiodens betydning for kalven
Goldperiodens betydning for kalven Henrik Martinussen VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014, Herning 2... Råmælk proteinindhold i 25 danske besætninger Protein i råmælk (målt - forventet), % 4
Læs mereStyring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Optimal fodring af goldkoen Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet I dette forsøg tages der udgangspunkt i, at
Læs mereENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017
ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017 PROJEKT OM ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKO-KØER Baggrund: Energiudnyttelsen ligger lavere hos
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereNyt koncept for goldkofodring erfaringer fra praksis
Nyt koncept for goldkofodring erfaringer fra praksis Sune Nøhr Nielsen, Fadestrupgaard Maria Holst Kjeldsen og Ole Højberg, AU Niels Bastian Kristensen, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Fasefodring af goldkøer,
Læs mereMineraler og deres betydning. Årsmøde 2015
Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mereRÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001
KVÆGMINERALER 2016 RÅDGIVNING TIL KVÆG I Vilomix implementeres den nyeste viden og forskning i mineralfoderet og i vores rådgivning i stalden. Vi yder dig en seriøs suppleringsrådgivning omkring fodring,
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereCarsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Læs mereEffekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer
ringsdagen,. september 208 Bilag til Fod- Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer Af Nicolaj Ingemann Nielsen & Martin Øvli Kristensen, Husdyrinnovation, SEGES Introduktion Ældre infusionsforsøg
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs merehvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mereAnbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber
Foder til goldkøer om vinteren 3) Det er vigtigt at du får lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift Brug goldmineraler af god kvalitet Undgå bælgplanter Begræns mængde
Læs mereProgram 2011/12. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk
Program 2011/12 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomi.dk Kvægmineraler Vilomi tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: Komin Type: Den billigste løsning. Optimeret efter koens
Læs mereGode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Læs mereBETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET
Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS
Læs mereFASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereMere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming
Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke
Læs mereDen generelle sundhedsstatus og indsatsområder
Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder v. Dyrlæge Mads Poulsen Hvad får vi at vide oppefra Salmonella B-streptokokker Mycoplasma Yversundhed 1 Salmonella Dublin Et større problem andre steder i
Læs mereSodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting
Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol er velkendte fodermidler til malkekvæg, selvom de tidligere
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereProtein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Læs mereStivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage
Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Rudolf Thøgersen Specialkonsulent og Martin Øvli Kristensen Trainee, VFL, Kvæg Fodringsdagen d. 2/9 2014 Herning Kongrescenter Tilgængelig stivelse,
Læs mereTryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Læs mereFodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
Læs mereIndledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Læs mereEnergibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane
Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,
Læs mereOptimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal
Læs merePRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER
Fodringsdagen 1. september 2015 Herning Kongrescenter Niels Bastian Kristensen PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER TMR OG PMR ANALYSER I KMP-FULDFODER Variabel PMR TMR Antal analyser 755 574 Tørstof,
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereFEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør
Læs mereRÅDGIVNING TIL KVÆG. Besætningsbesøg. Vilomix rådgivningskoncept tilpasses dine behov
KVÆGMINERALER 2018 RÅDGIVNING TIL KVÆG I Vilomi implementeres den nyeste viden og forskning i mineralfoderet og i vores rådgivning i stalden. Vi yder dig en seriøs suppleringsrådgivning omkring fodring,
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereSARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?
SARA hos malkekøer Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis? Udskrevet d. 4. marts 2011, dias nr. 1 Cand. Agro Jytte Kurtzmann Olesen Syddansk Kvæg Kvægkongres Herning, marts 2011 Hvad
Læs mereProducer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mere- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen
Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand
Læs mereFoderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5
Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang
Læs mereSTOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER
MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER
ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereFODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE
Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed
Læs mereFOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER
FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN
Læs mereFoto: Helle Dahl Schmidt
Foto: Helle Dahl Schmidt SHREDLAGE TIL DANSKE MALKEKØER - RESULTATER AF PRAKSISTEST Rudolf Thøgersen, Nikolaj Hansen, Ditte Kalms og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Fodringsdag 05-09-2017 SHREDLAGE
Læs mereDANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Læs mereFodring af kvier, som kælver ved måneder
Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere
Læs mereFokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs merePerfekt kalciumbalance omkring kælvning
Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Betydningen af en god laktationsstart Kalcium spiller en væsentlig rolle i musklernes funktion og i koens immunforsvar. Forebyggelse af et fald i blodets kalciumniveau
Læs merePraktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund
Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereProteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereMulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere
Mulighedernes land Velkendte produktionsfremmere Velkendte produktionsfremmere Hvad er velkendte produktionsfremmere? Det er mineraler og vitaminer De er nøjagtig lige så vigtige næringsstoffer som f.eks.
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin
Læs mereShredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?
Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne? Betina Amdisen Røjen, Anne Mette Hostrup Kjeldsen, Niels Bastian Kristensen HusdyrInnovation, Kvæg Fodringsdagen Herning 2018-09-11
Læs mereBeskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen
Beskyttet metionin har ingen effekt på mælkeydelsen Af Martin Øvli Kristensen, Nicolaj Ingemann Nielsen og Anne Mette Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Introduktion Brugen af beskyttet metionin er et omdiskuteret
Læs mereNY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Læs mereVIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER
VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereÉn fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech
Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på
Læs merePerspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mere1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Læs mereOpstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Læs mereOpnået
Driftsenhed: 99999 Kvæg Opdateret: 27.05.2015 Besætning(er): 99999 KPO Rapport Dækningsbidrag, pr. årsko inkl. opdræt (1) Bruttoudbytte 33.109 32.517 30.735 31.961 36.844 Sum mælk Kr 30.917 29.458 28.510
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning
Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)
Læs mereNyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning
Læs mereGrovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereGuldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Økologi Kongres den 30. november 2017 Om driften Økologisk
Læs mere