Forord Indledning Undersøgelsens design og metode Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes udbytte af APV... 9 Årsager til ikke at udarbejde en APV Bilag

3 3 Forord Det har siden begyndelsen af 1990 erne været lovpligtigt for alle virksomheder med medarbejdere at gennemføre en skriftlig arbejdspladsvurdering. APV en har til formål at sikre, at virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde omfatter alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer og at der sker et systematisk og løbende arbejde med henblik på at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer. Den borgerlige regering har siden sin tiltrædelse forsøgt at fjerne APV-kravet for de små virksomheder med færre end 10 ansatte. Regeringen er af den opfattelse, at små virksomheder har særlige evner for uformaliseret dialog mellem ledelse og ansatte, og at man sagtens kan tale sig til rette om løsningen af dagligdagens arbejdsmiljøproblemer uden formelle krav til organisation og skriftlighed. Det var med denne begrundelse, at den borgerlige regering fjernede kravet om SiO-pligt for små virksomheder med færre end 10 ansatte, og det var med samme begrundelse, at regeringen allerede ved sin tiltræden første gang forsøgte at fjerne APV-kravet for de små virksomheder. På trods af manglende dokumentation for de arbejdsmiljømæssige gevinster lykkedes det regeringen at fjerne SiO-kravet for de små virksomheder med færre end 10 ansatte. På APV-området gik den imidlertid ikke, idet regeringen måtte erkende, at den trods alt ikke kunne sætte sig ud over EU-reglerne på området, hvorfor regeringen måtte trække forslaget tilbage. Så let giver en borgerlig regering imidlertid ikke op. Er forslaget i strid med lovgivning og regler, er det da naturligt at forsøge at lave reglerne om. På Erhvervsministeriets initiativ har regeringen derfor anmodet om at få rammedirektivet på EU-kommissionens regelforenklingsprogram; hvilket er lykkedes. EU-kommissionen vedtog i begyndelsen af 2003 at se nærmere på Rammedirektivet, hvilket imidlertid ikke er ensbetydende med, at der rent faktisk vil ske ændringer. Denne gang er regeringens argumentation bygget op om, at udarbejdelsen af en skriftlig APV udgør en unødig og for stor administrativ byrde for de små virksomheder. Regeringen har på baggrund af en rapport udarbejdet af Erhvervs- og Økonomiministeriet konstateret, at udarbejdelsen af en skriftlig APV er den femte største byrde, og langt mere byrdefuld end eksempelvis skatteregnskaber, kørselsregnskaber og indberetning og betaling af afgifter. Der er dog ikke klarhed over, hvor omfattende de administrative byrder er, og hermed heller ikke klarhed over, hvor store lettelser en fjernelse af lovkravet for de små virksomheder vil være. Således udtaler beskæftigelsesministeren i arbejdsmarkedsudvalget: Jeg har fået oplyst, at der ikke foreligger dokumentation for, hvor store administrative byrder mindre virksomheder pålægges i forbindelse med APV-arbejdet. Man kunne læ ne sig tilbage og træ kke på skuldrene. Sagen er imidlertid for vigtig til det, og LO har derfor sat en unders gelse i gang af, hvor mange ressourcer virksomhederne reelt anvender på at udarbejde en skriftlig APV. Gallup har for LO interviewet et repræ -

4 sentativt udsnit af alle danske virksomheder, med deltagelse af 700 ledere og 700 medarbejdere. Resultaterne af analysen foreligger nu og dokumenterer at regeringen er på gale veje: Mere end 80 procent af de små virksomheder kan ikke pege på problemer i forbindelse med udarbejdelsen af en APV. Tidsforbruget er til at overse, ikke mindst for de små virksomheder, hvor man vil fjerne skriftelighedskravet. Her gæ lder det, at 60 pct. af virksomhederne bruger mindre end 1 dag på at udarbejde APV en, og at kun 7 pct. af de små virksomheder bruger mere end 3 arbejdsdage på at udarbejde APV en. Ydermere oplever 7 ud af 10 virksomheder, at APV en medvirker til at forbedre arbejdsmilj et, og en betydelig del af virksomhederne oplever, at dialog og samarbejde mellem ledelse og ansatte styrkes gennem APV-arbejdet. Endelig viser analysen, at over halvdelen af virksomhederne vil fortsæ tte med at udarbejde APV er selv om lovkravet fjernes og man stilles helt frit. Problemet er imidlertid, at de virksomheder, der givet vil væ lge APV-arbejdet fra, er de virksomheder, hvor behovet for en fokuseret og arbejdsmilj forebyggende indsats er st rst. Erfaringerne fra BST-analysen, som LO tidligere i å r har få et udarbejdet, viser, at det isæ r er de virksomheder, der ikke prioriterer arbejdsmilj et, som vil væ lge BST fra i det jeblik det ikke læ ngere er et lovkrav at væ re tilsluttet. Det er næ rliggende at antage, at det samme vil ske på APV-områ det, og at arbejdsmilj arbejdet derfor nedtones på de virksomheder, hvor behovet for en indsats er st rst og mest presserende, og hvor denne analyse har dokumenteret, at der via APV-arbejdet rent faktisk sker en ræ kke forbedringer på arbejdsmilj områ det. Jeg vil derfor anbefale beskæ ftigelsesministeren at læ se denne rapport, og genoverveje sin stillingtagen. Bortset fra ideologiske overtoner er der ingen sund fornuft i at fjerne APV-kravet i de små virksomheder. En fjernelse af lovkravet vil indebæ re, at de virksomheder, der i sæ rlig grad har behov for at arbejde med det forebyggende arbejdsmilj - arbejde vil afholde sig fra det, og hermed vil der ikke ske de forbedringer af arbejdsmilj et som der i rigtig mange tilfæ lde er så hå rdt brug for. LO vil gerne medvirke til at diskutere justeringer og forbedringer af APV-ordningen. Vi er opmæ rksomme på, at der bl.a. kan væ re behov for at se på, hvordan APV-arbejdet i h jere grad kan styrke indsatsen inden for det psykiske arbejdsmilj, ligesom der kan væ re behov for at se på og tage ved læ re af de offentlige virksomheders erfaringer med APV, idet de tilsyneladende arbejder mere systematisk med APV-udarbejdelsen. Lad os dr fte det og finde nye l sninger, frem for simple nedskæ ringer baseret på ideologi, gammel vanetæ nkning og mangel på dokumentation af den reelle nyttevæ rdi. 4 Marie-Louise Knuppert LO-sekretæ r

5 5 Indledning Kravet om skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) blev indf rt i Danmark i starten af 1990 erne. Årsagen var EU s rammedirektiv fra 1989, hvor der stilles krav om, at arbejdsgivere skal vurdere risici på arbejdspladsen og efterf lgende træ ffe foranstaltninger for at sikre de ansattes sundhed sikkerhed. Regeringen og arbejdsgiversiden nsker nu dette krav ophæ vet for virksomheder med under 10 ansatte. Argumentet er, at den skriftlige APV er den femte st rste administrative byrde sæ rligt for de små danske virksomheder. F r denne unders gelse har der ikke foreligget dokumentation for, hvor store administrative byrder den lovpligtige APV reelt på læ gger virksomheder med mindre end 10 ansatte. Arbejdsmilj rå dets Service Center (ASC) udgav i 1999 rapporten APV undervejs. Denne rapport belyser dog ikke, hvilket ressourceforbrug de danske virksomheder har i forbindelse med APV-arbejdet. Arbejdstilsynets har i å r udgivet rapporten Overvå gning 2001 udviklingstendenser i arbejdsmilj et for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmilj å r Heri præ senteres blandt andet oplysninger om danske virksomheders brug af APV. Unders gelsen viser dog ikke, hvorvidt den skriftlige APV reelt kan betragtes som en omfattende administrativ byrde. Virksomhederne er hverken blevet spurgt om deres ressourceforbrug eller deres udbytte af at gennemf re en skriftlig APV. LO har derfor bedt Gallup unders ge, hvorvidt de danske virksomheder oplever APVarbejdet som en omfattende administrativ byrde. Undersøgelsens design og metode APV-unders gelsen er repræ sentativ for danske virksomheder med ansatte. Den er gennemf rt som en interviewunders gelse baseret på 1400 telefoninterview med virksomheder, der har gennemf rt en APV og 489 telefoninterview med virksomheder, der ikke har gennemf rt en APV. Der er foretaget telefoninterview med henholdsvis ledelses- og medarbejderrepræ sentanter. Grundlæ ggende er der stor overensstemmelse mellem ledelses- og medarbejderrepræ sentanternes besvarelser. Derfor har vi af fremstillingsmæ ssige å rsager valgt kun at præ sentere ledelsesrepræ sentanternes besvarelser her. Markante forskelle i ledernes og medarbejdernes besvarelser vil imidlertid blive fremhæ vet.

6 6 Danske virksomheders arbejde med APV Den skriftlige Arbejdspladsvurdering er efterhå nden en integreret del af arbejdsmilj - arbejdet på de danske virksomheder. Unders gelsen viser, at 77 % af virksomhederne har gennemf rt en skriftlig APV. Det er et h jt tal sammenlignet med det tal Arbejdsmilj rå dets Service Center fremlagde i rapporten APV Undervejs fra 1999, hvor kun 16 % havde fæ rdiggjort en APV og 29 % var i gang med at gennemf re den. Tabel 1. Er der udarbejdet en skriftlig APV på virksomheden? Antal ansatte Ja Nej 1-9 ansatte 71 % 29 % ansatte 92 % 8 % ansatte 95 % 5 % 50 + ansatte 98 % 2 % Gennemsnit 77 % 23 % N. 914 ledelsesrepræsentanter fordelt på virksomhedsstørrelse De arbejdsmilj problemer, der tages op i forbindelse med virksomhedernes udarbejdelse af APV varierer meget fra branche til branche. 44 % af virksomhederne er imidlertid enige om, at nogle arbejdsmilj problemer er vanskeligere at tage op i en APV end andre heraf er der en del, der fremhæ ver det psykiske arbejdsmilj som problematisk at indarbejde i den skriftlige APV (se bilag, tabel 1). Unders gelsen viser så ledes, at det psykiske arbejdsmilj udg r et indsatsområ de i det fremtidige arbejde med den skriftlige APV. Det er relevant, at virksomhederne i de kommende å r hjæ lpes til at inkorporere psykosociale risikofaktorer i deres APV. I dette arbejde kan det væ re væ rd at kigge næ rmere på, hvordan de offentlige virksomheder arbejder med psykisk arbejdsmilj i arbejdet med APV, fordi unders gelsen viser, at offentlige arbejdspladser ikke oplever, at det er vanskeligt at beskrive disse risikofaktorer i deres APV. De danske virksomheder arbejder generelt set systematisk med at gennemf re den skriftlige APV. Materialet viser, at 82 % af virksomhederne g r brug af checklister og vejledninger, nå r de udarbejder deres APV. Kigger man næ rmere på tallene i tabel 2 viser de, at de st rste virksomheder arbejder mest systematisk arbejdes der med APV. Forskellen mellem de store og de små virksomheder er imidlertid ikke markant, hvilket vidner om, at også mange små virksomheder arbejder seri st med APV.

7 7 Tabel 2. Har I gjort brug af checklister eller vejledninger i forbindelse med udarbejdelsen af APV? Antal ansatte Ja Nej Ved ikke 1-9 ansatte 80 % 17 % 3 % ansatte 88 % 10 % 2 % ansatte 86 % 13 % 1 % 50 + ansatte 89 % 10 % 1 % Gennemsnit 82 % 15 % 3 % N. 736 ledelsesrepræsentanter fordelt på virksomhedsstørrelse Tabel 3 viser, hvilke vejledninger og checklister de danske virksomheder kender og g r brug af. Her er det væ rd at bemæ rke, at mere end 70 % kender de APV-kortlæ gningsskemaer, som BST har udviklet, og at op imod halvdelen af virksomhederne anvender disse. Det skal her næ vnes, at medarbejderrepræ sentanterne i mindre omfang end ledelsesrepræ sentanterne tilkendegiver, at de har kendskab til og g r brug af BST s kortlæ g- ningsskemaer. I modsæ tning til lederne giver kun godt 60 % af medarbejderne udtryk for, at de kender BST s skemaer, og godt 40 % giver udtryk for, at de har anvendt dem. Denne uoverensstemmelse kan skyldes, at det primæ rt er ledelsen, der beslutter og dermed har kendskab til de væ rkt jer, der g res brug af i virksomhedens arbejde med APV (se bilag, tabel 2). Tabel 3. Kender du og har du anvendt nogen af følgende vejledninger eller checklister? Arbejdstilsynets checklister ATP-vejledninger udarbejdet af BAR APV-kortlægningsskamaer udarbejdet af BST N. 736 ledelsesrepræsentanter Ja, vi har anvendt dem i forbindelse med udarbejdelse af APV Ja, jeg har hørt om dem, men aldrig brugt dem Nej, jeg har aldrig hørt om dem Ved ikke/vil ikke svare 32 % 35 % 27 % 6 % 15 % 28 % 48 % 9 % 48 % 32 % 16 % 5 % Tabel 4 viser, at 46 % af de danske virksomheder anvender ekstern rå dgivning, nå r de skal udarbejde en skriftlig APV. Det vil sige, at udover, at mange virksomheder anvender vejledninger og checklister, nå r de udarbejder en APV, anvender mange også eksterne rå dgivere i forbindelse med gennemf relsen. Dette understreger yderligere, at de danske virksomheder i h j grad arbejder systematisk med APV. Selvom de små virksomheder i mindre grad end de store anvender ekstern rå dgivning i deres APV-arbejde, så viser tallene, at det i den grad er lykkes de små virksomheder at anvende de væ rkt jer, der er til rå dighed, nå r de arbejder med APV.

8 8 Tabel 4. Har I benyttet ekstern rådgivning i udarbejdelsen af APV? Antal ansatte Ja Nej Ved ikke 1-9 ansatte 44 % 54 % 1 % ansatte 47 % 53 % 1 % ansatte 50 % 49 % ansatte 55 % 45 % - Gennemsnit 46 % 53 % 1 % N. 700 ledelsesrepræsentanter fordelt på virksomhedsst rrelse I forbindelse med virksomhedernes brug af ekstern rå dgivning er det sæ rlig interessant, at 64 % af de virksomheder, der benytter ekstern rå dgivning, anvender BST som deres rå dgiver. 64 % er i sig selv et h jt tal, men betragtes det i forhold til, at kun 1/3 af arbejdsmarkedet i dag har BST-pligt, så fremstå r tallet endnu h jere. Unders gelsen viser, at BST har en vigtig funktion i virksomhedernes arbejde med APV. Det skal dog næ vnes, at der i forbindelse med dette sp rgsmå l er en uoverensstemmelse mellem medarbejder- og ledelsesrepræ sentanternes besvarelser. 64 % af lederne giver udtryk for, at virksomheden har anvendt BST som rå dgiver, mens kun 52 % af medarbejderne giver udtryk for dette (se bilag tabel 3). Tabel 5. Hvor har I fået rådgivning fra? Virksomhed Arbejdstilsynet 5 % BST 64 % BAR 2 % Arbejdsgiver organisation 5 % Fagforbund 2 % Privat konsulentfirma 12 % Andre 13 % Ved ikke 1 % N. 337 ledelsesrepræsentanter Ved næ rmere analyse af disse tal viser det sig, at det sæ rligt er tre brancher, der g r brug af BST-rå dgivning i forbindelse med udarbejdelse af APV. 81 % af virksomhederne inden for fremstilling få r deres rå dgivning fra BST, mens 83 % af virksomhederne inden for bygge- og anlæ g og 97 % af virksomhederne i hotel- og restaurationsbranchen g r brug af BST-rå dgivning i deres arbejde med APV (se bilag, tabel 4). Der er tale om tre brancher, der alle har BST-pligt, hvorfor det ikke er overraskende, at virksomheder inden for disse brancher i h j grad g r brug af de ydelser som BST tilbyder, men det indikerer dog, at BST ikke blot er noget virksomhederne betaler til, og derefter ikke anvender. Dette kan ses som endnu et argument for, at BST-pligten ikke skal afskaffes, men snarere udbygges til en st rre del af arbejdsmarkedet, så ledes at det sikres, at flere virksomheder arbejder systematisk med arbejdsmilj i fremtiden eksempelvis ved udarbejdelse af APV.

9 9 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV Det fremgå r af unders gelsen, at det er et beskedent ressourceforbrug, der gå r til udarbejdelse af APV. Unders gelsen viser, at godt halvdelen af de virksomheder, der har udarbejdet en APV, bruger mindre end 1 arbejdsdag på dette arbejde. Tilsvarende er der en gruppe på 14 %, der bruger 4 arbejdsdage eller mere på at gennemf re en APV. Der er altså ikke noget i disse tal, der indikerer, at den lovpligtige APV udg r en stor administrativ byrde for de danske virksomheder. Tabel 6. Hvor meget arbejdstid bruger ledelsen og medarbejdere tilsammen på at skrive APV en ned? Antal ansatte 1 arbejdsdag eller mindre 2-3 arbejdsdage 4-5 arbejdsdage Mere Ved ikke 1-9 ansatte 60 % 23 % 4 % 3 % 9 % ansatte ansatte 43 % 29 % 9 % 12 % 7 % 33 % 30 % 10 % 21 % 6 % 50 + ansatte 17 % 20 % 15 % 33 % 14 % Gennemsnit 53 % 24 % 6 % 8 % 9 % N 700 ledelsesrepræsentanter fordelt på virksomhedsst rrelse Det er markant, at det navnlig er de st rre virksomheder, der bruger meget tid på at udarbejde en APV så ledes bruger næ sten halvdelen af virksomheder med over 50 ansatte 4 arbejdsdage eller mere på at udarbejde en APV. Tilsvarende bruger kun 7 % af de små virksomheder med under 10 ansatte 4 arbejdsdage eller derover, mens 60 % anvender mindre end en arbejdsdag på APV-arbejdet. Der er så ledes ikke tale om, at den lovpligtige APV udg r en st rre administrativ byrde for de små virksomheder så dan som regeringen fremlæ gger det. Det kan derfor diskuteres, hvor stor en lettelse, der vil ligge i at afskaffe skriftlighedskravet for de virksomheder, der har under 10 ansatte. Unders gelsen viser ligeledes, at virksomhederne forventer, at de vil kunne spare tid næ ste gang der skal gennemf res en APV, og at ressourceforbruget derfor vil falde i de kommende å r. Kun ganske få virksomheder (4 %) regner med at skulle bruge mere tid på at udarbejde en APV næ ste gang. 41 % mener, at de næ ste gang vil bruge mindre tid, mens 50 % regner med, at de skal bruge den samme tid. Dette understreger, at den skriftlige APV heller ikke i fremtiden vil udg re en stor administrativ byrde for de danske virksomheder. Tabel 7. Regner I med at bruge mere, mindre eller samme tid næste gang? Antal ansatte Mere tid Mindre tid Samme tid Ved ikke 1-9 ansatte 3 % 41 % 50 % 6 % ansatte 4 % 42 % 49 % 5 % ansatte 5 % 39 % 50 % 5 % 50 + ansatte 7 % 37 % 48 % 8 % Gennemsnit 4 % 41 % 50 % 6 %

10 10 N. 700 ledelsesrepræsentanter fordelt på virksomhedsst rrelse At virksomhederne oplever ressourceforbruget som beskedent viser sig ligeledes ved, at 79 % af virksomhederne slet ikke kan pege på problemer i forbindelse med udarbejdelsen af APV. Det er i den sammenhæ ng væ rd at bemæ rke, at 81 % af virksomheder med 1-9 ansatte ikke kan pege på et eneste problem forbundet med, at gennemf re en APV. Der er altså ikke dokumentation for, at det sæ rligt er de små virksomheder, der oplever arbejdet med APV som problematisk; tvæ rtimod. Tabel 8. Har I oplevet problemer i forbindelse med udarbejdelsen af APV? Antal ansatte Nej slet ikke Ja men få problemer Ja nogle problemer Ja mange problemer Ved ikke 1-9 ansatte 81 % 11 % 4 % 3 % ansatte 75 % 18 % 4 % 1 % 1 % ansatte 75 % 17 % 5 % 1 % 2 % 50 + ansatte 65 % 27 % 6 % 1 % 2 % Gennemsnit 79 % 13 % 5 % 3 % - N. 700 ledelsesrepræsentanter fordelt på virksomhedsst rrelse Danske virksomhedernes udbytte af APV Den lovpligtige APV har til formå l at sikre de ansattes sikkerhed og sundhed, og det er derfor glæ deligt, at den overvejende del af virksomhederne oplever, at APV direkte medvirker til at forbedre arbejdsmilj et, og dermed tjener sit formå l. Mere end 70 % af de danske virksomheder har svaret bekræ ftende på mindst et af de positive udsagn i tabel 9, og giver dermed udtryk for, at APV har haft en positiv effekt på arbejdsmilj et. Det fremgå r af unders gelsen, at APV medvirker til, at flere arbejdsmilj problemer l ses så vel de små som de store og at det medvirker til at skabe et mere fremadrettet arbejdsmilj arbejde på en stor del af de danske virksomheder. Det er her væ rd at næ vne, at medarbejderrepræ sentanterne vurderer effekten af APV noget h jere end ledelsesrepræ - sentanterne. Eksempelvis vurderer medarbejderne i 42 % af tilfæ ldene, at APV medvirker til, at der bliver l st flere arbejdsmilj problemer og 43 % vurderer, at udarbejdelsen af en APV betyder, at der bliver taget fat om de alvorlige arbejdsmilj problemer (se bilag, tabel 5). Der er dog samtidig 30 % af virksomhederne, der ikke mener, at arbejdet med APV har betydning for arbejdsmilj et. Det kan der væ re flere grunde til. Nogle virksomheder har må ske lige gennemf rt deres APV og har derfor endnu ikke opnå et effekten af arbejdet. Andre har må ske ikke fulgt op på den skriftlige APV, og har derfor ikke opnå et den n- skede effekt.

11 11 Tabel 9. Hvilken betydning har udarbejdelsen af APV haft for arbejdsmiljøet? Virksomhed Der er blevet l st flere arbejdsmilj problemer 29 % Der foregår et mere fremadrettet arbejdsmilj arbejde 37 % Vi får l st mange små arbejdsmilj problemer 41 % Vi får taget fat om de alvorlige arbejdsmilj problemer 28 % Anden positiv betydning 22 % Negativ betydning 4 % Ingen betydning 30 % Ved ikke/vil ikke svare 3 % N.700 ledelsesrepræsentanter Tabel 10 viser, at en afledt effekt ved APV-arbejdet er, at dialogen og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere forbedres på 39 % af virksomhederne. Dette er et meget interessant resultat, nå r det tages i betragtning, at en af forudsæ tningerne for et velfungerende arbejdsmilj arbejde er en god dialog mellem medarbejdere og ledelse. Det må derfor siges, at en forbedret dialog er en meget positiv sidegevinst ved APV-arbejdet. Tabel 10. Har udarbejdelsen af APV forbedret dialogen og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere? Virksomhed Ja 39 % Nej 55 % Ved ikke 6 % N. 700 ledelsesrepræsentanter En anden interessant konklusion er, at 50 % af de danske virksomheder anbefaler, at der udarbejdes en skriftlig APV også selvom det ikke læ ngere er lovpligtigt. Det tal underbygger, at en stor del af virksomhederne har en positiv vurdering af væ rdien ved APV og indikerer, at APV ikke opleves som en på tvungen administrativ byrde. Det skal næ v- nes, at medarbejderrepræ sentanterne i langt h jere grad end ledelsesrepræ sentanterne anbefaler, at der fremover udarbejdes en skriftlig APV også selvom det ikke læ ngere er lovpligtigt. 68 % af medarbejderne anbefaler en fortsat brug af APV, mens dette kun er tilfæ ldet for 50 % af ledelsesrepræ sentanterne (se bilag tabel 6). Tabel 11. Ville du anbefale, at der blev udarbejdet en skriftlig APV, hvis det ikke længere var lovpligtigt? Virksomhed Ja 50 % Nej 46 % Ved ikke 3 % N. 700 ledelsesrepræsentanter Det er tidligere fremgå et, at virksomhedernes tidsmæ ssige ressourceforbrug forbundet med udarbejdelsen af APV en er relativt begræ nset, og at langt hovedparten af virksomhederne slet ikke ser nogen problemer forbundet med udarbejdelsen af en APV. Yder-

12 mere har denne analyse også vist, at mere end 70 pct. af virksomhederne oplever, at APV-udarbejdelsen har medvirket til at forbedre arbejdsmilj et, mens knap 40 pct. af virksomhederne oplever, at APV-arbejdet har medvirket til at forbedre dialogen mellem ledelse og medarbejdere. Set i sammenhæ ng, vil det derfor væ re uhensigtsmæ ssigt at fjerne lovkravet om skriftlige APV er for de små virksomheder med fæ rre end 10 ansatte, idet der ligger en reel risiko for, at APV-arbejdet f rst og fremmest vil blive valgt fra i de virksomheder, hvor behovet for en fokuseret arbejdsmilj indsats er st rst. De virksomheder, der i forvejen er opmæ rksomme på behovet for en arbejdsmilj forebyggende indsats, er givet de samme virksomheder, som vil fortsæ tte med at udarbejde APV er. Erfaringerne fra BST-analysen, som LO tidligere i å r har få et udarbejdet, viser, at det isæ r er de virksomheder, der ikke prioriterer arbejdsmilj et, som vil væ lge BST fra i det jeblik det ikke læ ngere er et lovkrav at væ re tilsluttet. Det er næ rliggende at antage, at det samme vil ske på APV-områ det, og at arbejdsmilj arbejdet derfor nedtones på de virksomheder, hvor behovet for en indsats er st rst og mest presserende, og hvor denne analyse har dokumenteret, at der via APV-arbejdet rent faktisk sker en ræ kke forbedringer på arbejdsmilj områ det. Ved en næ rmere analyse af tallene i tabel 9, 10 og 11 viser det sig, at jo st rre virksomheden er, jo mere positivt opleves effekten af virksomhedernes arbejde med APV (se bilag, tabel 7,8 og 9). De små virksomheder opnå r så ledes ikke det samme udbytte af deres arbejde med APV som de store. Det kunne i fremtiden væ re interessant kvalitativt at unders ge, hvorfor de små virksomheder ikke opnå r ligeså gode effekter med deres arbejde med APV, og hvordan der kan arbejdes med at forbedre dette. Det er i den sammenhæ ng væ rd at bemæ rke, at de store virksomheder med mere end 50 ansatte har opnå et et stort udbytte af deres arbejde med APV. Ved at kigge næ rmere på, hvordan disse virksomheder arbejder med APV kan der så ledes indhentes erfaringer, der eventuelt kan hjæ lpe de små virksomheder til at opnå st rre effekt. 12 Årsager til ikke at udarbejde en APV 23 % af de danske virksomheder har ikke udarbejdet en APV (jvf. tabel 1). Det er interessant, at kun meget få af disse virksomheder begrunder det ud fra et ressourcemæ ssigt synspunkt. Det er altså ikke fordi APV opleves som en administrativ byrde, at nogle virksomheder undlader at udarbejde en APV. 41 % af virksomhederne begrunder det med, at de er en lille virksomhed, der l bende dr fter behovet for arbejdsmilj forbedringer og derfor ikke beh ver at gennemf re en skriftlig APV.

13 13 Tabel 12. Hvorfor er der ikke udarbejdet en APV på virksomheden? Virksomhed Vi vidste ikke, det var et krav 4 % Vi har aldring h rt om APV 11 % Vi er i gang med at gennemf re en APV 10 % Ledelsen finder det for tids og ressourcekrævende 5 % Ledelsen mener ikke det vil forbedre arbejdsmilj et 4 % Ledelsen finder ikke, at der er behov for en skriftlig APV Medarbejderne finder det for tids og ressourcekrævende Medarbejderne mener ikke det vil forbedre arbejdsmilj et Medarbejderne finder ikke, at der er behov for en skriftlig APV Vi er så lille en virksomhed, at vi l bende dr fter behovet for arbejdsmilj forbedringer 5 % - 3 % 3 % 41 % Andet 23 % Ved ikke 8 % N. 214 ledelsesrepræ sentanter I Danmark er der ikke foretaget unders gelser, der kan bekræ fte, at et uformelt arbejdsmilj arbejde er tilstræ kkeligt for at opnå et sundt og sikkert arbejdsmilj på de små virksomheder. Dette på trods af, at det ofte er antagelsen. I Arbejdstilsynets rapport overvå gning 2001 er der tvæ rtimod meget, der tyder på, at der på de små virksomheder arbejdes mindre med forebyggende og forbedrende indsatser, hvilket må siges at væ re en f rste betingelse for at opnå et sundt og sikkert arbejdsmilj. Rapporten viser, at de små virksomheder i mindre omfang end de st rre har: En daglig leder af arbejdsmilj arbejdet Gennemf rt en APV Prioriteret hvilke arbejdsmilj problemer, der skal l ses Udarbejdet handlingsplaner til l sning af arbejdsmilj problemer En skriftlig arbejdsmilj politik Der er også meget, der tyder på, at selve arbejdsmilj et er ringere på de små virksomheder end på de st rre. Rapporten viser eksempelvis, at de små virksomheder skiller sig ud ved at have relativt store problemer med tunge l ft og en meget begræ nset indsats for at reducere denne risiko, og at de giver en mindre positiv vurdering af det psykiske arbejdsmilj end de store virksomheder. Desuden er der en stor del af de små virksomheder, der arbejder med faremæ rkede kemikalier, der har et ringe kendskab til kemiske arbejdsmilj risici, og som ikke har gjort en indsats for at reducere dem.

14 Forestillingen om, at de små virksomheder kan klare sig med en uformel organisering af arbejdsmilj arbejdet er så ledes ikke dokumenteret. En svensk rapport; Formalisering som hinder och möjlighet i små företag beskæ ftiger sig med den selvforstå else, de små virksomheder har i forhold til deres arbejde med arbejdsmilj. Det må formodes, at resultaterne fra denne rapport til en vis grad kan overf res til danske forhold, idet det svenske arbejdsmarked på mange må der ligner det danske. Rapporten viser, at de små svenske virksomheder på lige fod med de danske har en forestilling om, at det ikke er n dvendigt at arbejde systematisk med arbejdsmilj, fordi de taler om tingene, nå r de opstå r. Samtidig viser den også, at dette ikke stemmer overens med virkeligheden at arbejdsmilj problemer ikke dr ftes l bende og at det derfor også er n dvendigt, at de små virksomheder arbejder systematisk med arbejdsmilj. Der er altså noget, der tyder på, at der skal sæ ttes nogle initiativer i gang, der sikrer, at flere af de små virksomheder i fremtiden arbejder mere systematisk med arbejdsmilj og her kan APV væ re et nyttigt væ rkt j. 14

15 15 Bilag 1 Tabel 1. Hvilke arbejdsmiljøtemaer er vanskeligere at indarbejde i den skriftlige APV? Virksomhed Psykisk arbejdsmilj 49 % Ulykker - Kulde og træ k 2 % Tunge l ft 4 % Ensidigt Gentaget Arbejde 2 % St j 1 % Indeklima 6 % Kemi 3 % Andet 16 % Ved ikke 19 % N. 308 ledelsesrepræ sentanter Tabel 2. Kender du og har du anvendt nogen af følgende vejledninger eller checklister? Ja, vi har anvendt dem i forbindelse med udarbejdelse af APV Ja, jeg har h rt om dem, men aldrig brugt dem Nej, jeg har aldrig h rt om dem Ved ikke Arbejdstilsynets checklister ATP-vejledninger udarbejdet af BAR APV-kortlæ gningsskamaer udarbejdet af BST 35 % 34 % 26 % 6 % 15 % 18 % 58 % 9 % 42 % 20 % 32 % 5 % N. 700 medarbejderrepræ sentanter Tabel 3. Hvor har I få et rå dgivning fra? Virksomhed Arbejdstilsynet 4 % BST 52 % Arbejdsgiver organisation 3 % Fagforbund 13 % Privat konsulentfirma 20 % Andre 12 % Ved ikke 4 % N. 290 medarbejderrepræ sentanter

16 16 Tabel 4. Hvor har I få et rå dgivning fra? Brancher Konsulentfirma Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlæ gsvirksomhed Handelsog reparations-virksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhe d Servicevirksomhed Arbejds -tilsynet BST BAR Arbejdsgiver organisation Fagforbund Andr e 12 % 80 % - 1 % - 3 % 6 % % - 1 % - 19 % - - Ved ikke 1 % 62 % - 8 % 6 % 16 % 14 % 1 % - 96 % % 1 % 47 % 1 % 4 % 1 % 8 % 42 % - 8 % 62 % - 2 % 4 % 7 % 25 % 3 % Andre 13 % 28 % 13 % 14 % - 14 % 18 % - Offentlig virksomhed Gennemsnit/i alt 5 % 64 % 2 % 5 % 2 % 12 % 13 % 1 % N.337 ledelsesrepræ sentanter fordelt på branche Tabel 5. Hvilken betydning for arbejdsmiljøet mener du, at udarbejdelsen af den skriftlige APV har haft? Virksomhed Der er blevet l st flere arbejdsmilj problemer 42 % Der foregå r et mere fremadrettet arbejdsmilj arbejde 45 % Vi få r l st mange små arbejdsmilj problemer 55 % Vi få r taget fat om de alvorlige arbejdsmilj problemer 43 % Anden positiv betydning 19 % Negativ betydning 5 % Ingen betydning 18 % Ved ikke/vil ikke svare 1 % N.700 medarbejderrepræ sentanter Tabel 6. Ville du anbefale, at der blev udarbejdet en skriftlig APV, hvis det ikke længere var lovpligtigt? Virksomhed Ja 68 % Nej 29 % Ved ikke 4 % N. 700 medarbejderrepræ sentanter

17 17

18 18 Tabel 7. Hvilken betydning har udarbejdelsen af APV haft for arbejdsmiljøet? Der er blevet l st flere arbejdsmilj - problemer Der foregå r et mere fremadrettet arbejdsmilj arbejde Vi få r l st mange små arbejdsmilj - problemer Vi få r taget fat om de alvorlige arbejdsmilj problemer 1-9 ansatte ansatte ansatte 50 + ansatte 22 % 42 % 48 % 57 % 28 % 61 % 61 % 65 % 34 % 54 % 60 % 67 % 21 % 44 % 46 % 51 % Anden positiv betydning 19 % 29 % 28 % 33 % Negativ betydning 3 % 7 % 6 % 8 % Ingen betydning 37 % 12 % 14 % 7 % Ved ikke/vil ikke svare 3 % 1 % - 2 % N.700 ledelsesrepræ sentanter fordelt på virksomhedsst rrelse Tabel 8. Har udarbejdelsen af APV forbedret dialogen og samarbejdet mellem ledelse og medarbejder? Antal ansatte Ja Nej Ved ikke 1-9 ansatte 36 % 58 % 7 % ansatte 45 % 49 % 6 % ansatte 46 % 49 % 5 % 50 + ansatte 54 % 42 % 4 % Gennemsnit 39 % 55 % 6 % N. 700 ledelsesrepræ sentanter fordelt på virksomhedsst rrelse Tabel 9. Ville du anbefale, at der blev udarbejdet en skriftlig APV, hvis det ikke var lovpligtigt? Antal ansatte Ja Nej Ved ikke 1-9 ansatte 43 % 53 % 3 % ansatte 65 % 32 % 3 % ansatte 66 % 31 % 3 % 50 + ansatte 81 % 17 % 2 % Gennemsnit 50 % 46 % 3 % N. 700 ledelsesrepræ sentanter fordelt på virksomhedsst rrelse