Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009

Transkript

1 Bilagsfigurer Skoleomr det Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009 (6) (7) Note: Opgłrelserne for 7-byerne er inklusiv udgifter til undervisningstilknyttede SFO-p dagoer, bygningsudgifter samt undervisning i tilknytning til ungdomsskolerne (7) (6) Byer og tal Af figur 1 fremg r det, at det kun, der har lavere nettodriftsudgifter pr. elev end sammenlignet med łvrige 6-by kommuner, mens det blandt kommunerne i 7-byssamrbejdet kun er, som bruger mere end. Nettoudgifterne omfatter i begge tilf lde udgifter specialklasserne p de enkelte skoler. Derudover rummer tallene for 7-byerne udgifter til undervisningstilknyttede SFO-p dagoger, bygningsudgifter samt undervisning i tilknytning til ungdomsskolerne.

2 Figur 2: Gennemsnitlig klassekvotient i folkeskolen 2008/ Byer og tal 21, ,9 21,1 22,3 20,3 20,2 20,1 20,2 20,2 21,4 22 Af figur 2 fremg r det, at klassekvotienten i Kommune ligger p niveau med,, og. Kun Kommune har en lavere klassekvotient, mens de łvrige kommuner ligger v sentligt over.

3 Figur 3: Andel elever i specialtilbud pr. 100 elever i folkeskolen 2008/2009 (6) (7) 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Note: Opgłrelserne for 7-byerne er inklusiv elever p specialskoler, regionale tilbud samt enkeltintegrerede elever (7) (6) Byer og tal 4,2 4,8 4,5 4,6 4,9 5 4,5 3,0 2,7 4,1 4,7 4,5 4,4 Andelen af elever i specialklasser fremg r af figur 3. Undervisningen af specialklasser alt andet lige er dyrere pr. elev end i normalklasserne tallene kan dog ikke entydigt bruges til at belyse specialtilbudspresset p skolernes budgetter, da der forskelle p skolernes muligheder for at słge eksterne midler kommunerne i mellem. F lles for begge opgłrelser er, at Kommune med henholdsvis 3 og 4,5 pct. er blandt de tre kommuner med den laveste andel elever i specialklasser. V sentligste rsag til forskellen p 6- og 7-bys tallene er, at 7-bys tallene udover elever i specialklasser ogs omfatter elever p specialskoler samt midler til enkeltintegrerede elever.

4 Dagtilbudsomr det For ldrebetalingens stłrrelse p dagtilbudsomr det m lovm ssigt kun udgłre 25 pct. af den samlede udgift pr. plads. Derfor er der via en sammenligning af stłrrelse af for ldrebetalingen muligt at sammenligne, hvor mange penge kommunerne anvender pr. barn i kommunernes pasningstilbud. Det er dog v rd at bem rke, at en s dan sammenligning ikke tager hłjde for eksempelvis kommunernes effektivitet. Figur 4: rlig for ldrebetaling dagplejen. Kroner By og tal Figur 4 viser, at for ldrebetalingen for en dagplejeplads i Kommune ligger p niveau med hovedparten af de łvrige kommuner. Kun, og s kommuner ligger v sentlig over, mens den rlige betaling i og er en anelse lavere.

5 Figur 5: rlig for ldrebetaling rige i institution. Kroner By og tal Prisen for en vuggestueplads ligger i Kommune under stłrstedelen af de łvrige kommuner kun i og ligger prisen p et lignende niveau, hvilket fremg r af figur 5.

6 Figur 6: rlig for ldrebetaling rige i institution. Kroner By og tal For ldrebetalingen for en błrnehaveplads ligger ifłlge figur 6 i de fleste kommuner i omegnen af kr. rligt. Kun og har med en for ldrebetaling p over et v sentlig hłjere udgiftsniveau end eksempelvis Kommune.

7 Familieomr det Figur 7: Dłgnpleje og dłgninstitutioner. rlige nettoudgifter pr rige. Budget Kroner By og tal Anbringelse af błrn uden for hjemmet udgłr den v sentligste del af udgifterne p familieomr det i landets kommuner. Af figur 7 fremg r det, at Kommune i 2009 (budgettal) forventer at anvende godt kr. til dłgnanbringelser pr rige i kommunen. Sammenlignet med de łvrige kommuner i undersłgelsen overg s dette tal kun af s Kommune.

8 Figur 8: Forebyggende foranstaltninger. rlige nettoudgifter pr rige. Budget Kroner By og tal I forhold til udgifter til det forebyggende arbejde, er Kommune ifłlge figur 8 den kommune, som anvender femte mest pr rige. Med en gennemsnitlig udgift p over kr. ligger, og markant over de łvrige ni kommuner, mens, og placerer sig i den anden ende af skalaen med en gennemsnitlig udgift pr rige. De resterende kommuner, herunder, bruger i gennemsnit mellem og kr. pr rige.