Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Transkript

1 Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè København V lo@lo.dk Tlf.: Fax: Web: LO-Varenummer: 4428

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Resumé... 3 Nye data om arbejdsulykker på små virksomheder... 5 Sikkerhedsrepræsentanter, virksomhedsstørrelse og arbejdsulykker... 7 De europæiske forhold... 10

3 1 Indledning For ca. et år siden udkom det første nummer i publikationsrækken Øje På Arbejdsmiljøet. Det handlede om sikkerhedsrepræsentantdækning og arbejdsulykker på små virksomheder. Dengang vidste vi selvsagt ikke, at netop dét tema ville blive så aktuelt her blot et år efter. Men det er det altså blevet... Fra den 30. juni 2001 trådte kravet om valg af sikkerhedsrepræsentant i kraft for alle virksomheder med over 4 ansatte på samtlige brancheområder. VK-regeringen ønsker dette krav ophævet og har derfor fremsat et forslag til lovændring i slutningen af februar Vedtages lovændringen, vil grænsen for lovpligtig sikkerhedsorganisation blive rykket til kun at gælde for virksomheder med 10 ansatte eller flere 1). Det vil sige, at medarbejdere på virksomheder med mellem 5 og 9 ansatte ikke længere vil have ret til at vælge en sikkerhedsrepræsentant. I alt er danskere ansat på virksomheder af denne størrelse, svarende til 9% af den samlede danske arbejdsstyrke som følge af VK-regeringens forslag om ophævelse af SIO-pligt for virksomheder med mellem 5 og 10 medarbejdere. Alene i Frisørforbundets regi betyder det, at 111 valgte sikkerhedsrepræsentanter vil miste titlen. Det er nærliggende at antage, at regeringens forslag om at afskaffe kravet om sikkerhedsrepræsentant på virksomheder mellem 5 og 9 ansatte baserer sig på dokumentation for, at behovet for en forebyggende arbejdsmiljømæssig indsats er mindre på små virksomheder end på større. Eller på dokumentation for, at sikkerhedsrepræsentanter ikke formår at løfte den forebyggende indsats på små virksomheder. Ingen af de to ting er imidlertid tilfældet. LO tager kraftigt afstand fra lovforslaget. For det første fordi den tilgængelige dokumentation og viden om arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejde på små virksomheder generelt synes at tale imod det hensigtsmæssige i forslaget. Tværtimod synes såvel nationale som europæiske data at pege i modsat retning. For det andet fordi det ikke, på basis af den korte tid virksomheder med mellem 5 og 10 ansatte har haft krav på en sikkerhedsrepræsentant, har været muligt at dokumentere en eventuel effekt. 1) Den allerede gæ ldende hjemmel til at kræ ve sikkerhedsarbejdet organiseret i sæ rlige risikofag uanset antallet af beskæ ftigede videref res. Efter praksis gæ lder det eksempelvis havne-, bygge & anlæ gsarbejde.

4 2 Og fordi det modsat regeringens udmeldinger: er dokumenteret, at antallet af arbejdsskader ikke er mindre på de små virksomheder, ikke er dokumenteret, at små virksomheders sæ rlige evner for uformaliseret dialog virker forebyggende, gå r imod EU-anbefalinger på områ det, blandt andet om bedre muligheder for formel indflydelse på små arbejdspladser.

5 3 Resumé Det er nærliggende at antage, at regeringens forslag om at afskaffe kravet om sikkerhedsrepræsentant på virksomheder mellem 5 og 9 ansatte baserer sig på dokumentation for, at behovet for en forebyggende arbejdsmilj mæssig indsats er mindre på små virksomheder end på st rre. Dette synes imidlertid ikke at være tilfældet. Tværtimod kan det dokumenteres at: Antallet af arbejdsulykker ikke er mindre på små virksomheder end på st rre. I 1999 anmeldtes arbejdsulykker fra arbejdspladser med under 10 ansatte. Arbejdstilsynet vurderer, at der generelt er en underrapportering af arbejdsulykker på omkring 50%. Da intet tyder på, at underrapporteringen fra små virksomheder er mindre end underrapporteringen fra st rre virksomheder, svarer det til, at der reelt forekom omkring arbejdsulykker på virksomheder med under ti ansatte. Sandsynligheden for at få anmeldt en alvorlig ulykke på helt små arbejdspladser med under 10 ansatte er st rre end på arbejdspladser med mellem 10 og 20 ansatte, hvor der på sidstnævnte virksomheder er krav om en sikkerhedsrepræsentant. Selv om der er udbredt enighed om, at arbejds- og dialogformer er af en særlig uformel karakter på små arbejdspladser, er der ingen unders gelser der dokumenterer, at disse former har en særlig positiv betydning for arbejdsmilj et. af alle alvorlige ulykker i EU skete på arbejdspladser med under 10 ansatte i Små virksomheder tegner sig hermed for den markant st rste del af det samlede antal alvorlige ulykker i EU. Flere tiltag i EU-regi peger på n dvendigheden af at må lrette en særlig indsats mod de mindste arbejdspladsers arbejdsmilj. Den europæiske anbefaling gå r blandt andet på at sikre medarbejdere på små virksomheder bedre formelle muligheder for indflydelse på deres arbejdsmilj.

6 Den danske regerings udspil gå r så ledes stik imod de tendenser, der ses på europæ isk plan, selv om der ikke forefindes dokumentation for, at de danske forhold adskiller sig fra de europæ iske i vrigt; endsige for at de danske forhold er modsat de europæ iske. 4

7 5 Nye data om arbejdsulykker på små virksomheder Vi har i denne rapport samlet tilgæ ngelige data vedr rende arbejdsmilj og arbejdsulykker på små virksomheder. Hensigten er at vise, at der ikke findes dokumentation for det hensigtsmæ ssige i at afskaffe sikkerhedsorganisationskravet for virksomheder med mellem 5 og 9 ansatte. Tvæ rtimod er der flere forhold, der peger på n dvendigheden af i h jere grad at sikre arbejdsmilj et på små virksomheder. Der arbejdes i rapporten med oplysninger og datamateriale fra Danmarks Statistik, AMI, Arbejdsmilj rå det, Arbejdstilsynet samt egne unders gelser. Disse s ges sammenstillet med henblik på at give et fyldestg rende billede. Definition af arbejdsulykker AMI definerer en arbejdsulykke som en ubalance mellem to modsatrettede kræ fter. Den ene kraft er udsæ ttelse for risici i arbejdet, den anden er sikkerhedsarbejdet. Jo bedre balance der er mellem risici og sikkerhedsarbejde, jo mindre er sandsynligheden for arbejdsulykker. I henhold til denne forstå else må den enkelte arbejdsplads s rge for et sikkerhedsarbejde, der effektivt modsvarer de risici, som er forbundet med de konkrete arbejdsprocesser på denne arbejdsplads. Det betyder, at alle slags arbejdspladser, uanset branchetilh rsforhold, st rrelse og karakter, har lige stor mulighed for at forebygge arbejdsulykker, så fremt de ivæ rksæ tter den rette arbejdsmilj indsats. AMI s definition viser, at det altid er hensigtsmæ ssigt at prioritere et organiseret arbejdsmilj arbejde på virksomhederne, fordi der ikke findes nogle risici, der ikke med den rette indsats kan forebygges og dermed minimeres. Omfang af arbejdsulykker og omkostninger herved If lge AMI's pjece Arbejdsulykker, der præ senterer delresultater fra hovedrapporten Arbejdsmilj i Danmark 2000 kom 5,7% eller hver 18. l nmodtager til skade på jobbet i Omregnet til antal l nmodtagere gæ lder det, at knap l nmodtagere i 2000 havde væ ret ude for en arbejdsulykke. Det samlede fravæ r efter disse arbejdsulykker svarer til, at samtlige medarbejdere på det danske arbejdsmarked havde én dags fravæ r. Beskæ ftigelsesministeriet sk nner, at det samlede sygefravæ r i 2001 alt i alt svarer til fuldtidsstillinger. I sin publikation Regningen for arbejdsskadede vurderer Arbejdstilsynet, at arbejdsmilj mæ ssigt betinget sygefravæ r å rligt koster omkring 12 mia. kr. i offentlige udgifter til social- og sundhedsvæ snet.

8 EU s Arbejdsmilj agentur anslå r, at 2,6% til 3,8% af BNP gå r tabt hvert å r på grund af arbejdsulykker. For Danmark betyder det et tab på mellem 34,2 og 50 mia. kroner å rligt. En netop udarbejdet rapport, Virksomhedens ulykkesomkostninger fra Handelsh j- skolen i Aarhus, dokumenterer, på baggrund af casestudier, at ledelsen på isæ r små og mellemstore virksomheder ofte ikke er sæ rligt opmæ rksomme på de virksomheds konomiske omkostninger ved arbejdsulykker, hvor i gennemsnit en tredjedel af virksomhedens omkostninger ikke er umiddelbart synlige. Ydermere viser rapporten, at ejerne på de små og mellemstore virksomheder ofte har en ret fatalistisk holdning til arbejdsulykker, som noget der reelt aldrig kunne forebygges helt. 6 Udvikling i antal arbejdsulykker AMI's unders gelse baserer sig på data fra Arbejdsmilj instituttets Nationale Arbejdsmilj kohorte (NAK), og f lger udviklingen over tiå rsperioden fra 1990 til I denne periode er andelen af å rige l nmodtagere, der kom ud for en arbejdsulykke med efterf lgende fravæ r, steget fra hhv. 4,1 % af l nmodtagerne i 1990 til 5,7% af l nmodtagerne i Stigningen i antallet af ulykkesramte er hermed på næ sten 40% i perioden fra 1990 til AMI konkluderer i deres publikation om Arbejdsulykker (2002, s. 18) at... "der er al mulig grund til at arbejde med medarbejdernes og ledelsernes holdning til risici og ulykker på arbejdet i de kommende år. Ideen er at skabe en god sikkerhedskultur på arbejdspladserne, hvor medarbejderne via aktiv deltagelse i sikkerhedsarbejdet, i tæt samarbejde med en motiveret ledelse, får skabt selvværd, ansvar og viden til at forhindre ulykkerne i at opstå." I samme periode, , er antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet faldet, hvilket indikerer en massiv underrapportering i den anmeldebaserede statistik.

9 7 Sikkerhedsrepræ sentanter, virksomhedsst rrelse og arbejdsulykker Af LO's unders gelse fra 2000 fremgå r det, at jo fæ rre ansatte, der er på en arbejdsplads, jo mindre sandsynligt er det, at der er valgt en sikkerhedsrepræ sentant, jvf. figur 1. Figur 1. Antal lønmodtagere, der ikke har valgt sikkerhedsrepræsentant, pct el. fl. Antal ansatte Kilde: LO, Ansæ ttelses- og organisationsforhold Kan den manglende sikkerhedsrepræ sentantdæ kning på mindre arbejdspladser skyldes, at der er fæ rre risici forbundet med arbejdet i de små virksomhederæ At det formelle sikkerheds- og sundhedsarbejde nedprioriteres, fordi arbejdsmilj et i praksis fungerer til alles tilfredshedæ I forbindelse med Øje på arbejdsmilj et Sikkerhedsrepræ sentanter og små virksomheder, bad vi Arbejdstilsynet unders ge, hvorledes antallet af anmeldte arbejdsulykker fordeler sig på forskellige virksomhedsst rrelser med henblik på at få afklaret, om små virksomheder anmelder fæ rre arbejdsskader end st rre virksomheder. Der blev i 1999 anmeldt arbejdsulykker fra virksomheder med under 10 ansatte. Over 6000 skadelidte l nmodtagere er for meget, og det peger på n dvendigheden af at skæ rpe arbejdsmilj indsatsen på de mindre virksomheder.

10 8 I figur 2 vises antallet af anmeldte arbejdsulykker pr ansatte fordelt efter virksomheders st rrelse 2). Figur 2. Arbejdsulykker fordelt på virksomhedsstørrelser, incidens antal ansatte Kilde: Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik 1999 og beskæ ftigelsestal fra Danmarks Statistik 1998, s gninger for LO samt egne beregninger. Som det fremgå r er sandsynligheden for at få anmeldt en arbejdsulykke ikke mindre på virksomheder med fæ rre end 10 ansatte i forhold til virksomheder med ansatte, hvor der på sidstnæ vnte virksomheder er krav om en sikkerhedsrepræ sentant. På så vel virksomheder med fæ rre end 10 ansatte som virksomheder med ansatte gæ lder det, at der å rligt anmeldes 10 arbejdsulykker pr ansatte. Hvis der alene fokuseres på fordelingen af anmeldelser af alvorlige 3) billedet en smule anderledes: ulykker bliver 2) 3) Antal anmeldte arbejdsulykker pr. 1000, kaldes ulykkesincidensen. De alvorlige ulykker er if lge Arbejdstilsynets definition amputation, knoglebrud samt skader på omfattende dele af legemet (forstuvninger, så rskader, varmeskader, bl ddelsskader og æ tsningsskader).

11 9 Figur 3. Alvorlige ulykker fordelt efter virksomhedsstørrelse, incidens Antal ansatte Kilde: Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik 1999 og beskæ ftigelsestal fra Danmarks Statistik 1998, s gninger for LO samt egne beregninger. Det ses af figur 3, at sandsynligheden for at der anmeldes alvorlige arbejdsulykker reelt er en anelse st rre på virksomheder med under 10 ansatte end risikoen for anmeldelse af alvorlige arbejdsulykker på virksomheder med ansatte. Unders ges den procentvise fordeling af de anmeldte alvorlige arbejdsulykker viser det sig, at de små virksomheder med under 10 ansatte har ansvaret for en betragtelig del. I 1999 tegnede virksomheder med under 10 ansatte sig for en femtedel (19%) af samtlige alvorlige ulykker i Danmark. Dette tyder også på, at arbejdsmilj et på de små virksomheder ikke er bedre end på de store virksomheder, og at der er lige så stort behov for at organisere sikkerhedsarbejdet på små virksomheder, som på de store virksomheder. Nå r det samtidig tages i betragtning, at der er mange små virksomheder, som ikke har sikkerhedsorganisation, betyder det, at en indsats for forebyggelse af arbejdsulykker også må rette sig mod de mindre virksomheder. For så vel almindelige arbejdsulykker som alvorlige arbejdsulykker er incidensen h jest på de st rre virksomheder. Det ses dog, at forskellen mellem store og små virksomheder i anmeldelsen reduceres, nå r det gæ lder de alvorlige arbejdsulykker, hvilket sandsynligvis skyldes, at virksomheder uanset st rrelse er bedre til at anmelde alvorlige ulykker og altså at m rketallet er tilsvarende reduceret. Vi så tidligere, at ulykkesfremkomsten if lge NAK er steget eksplosivt i perioden fra 1990 til 2000, men at antallet af anmeldte arbejdsulykker i samme periode faldt. Det er

12 sandsynligt, at underrapporteringen er mest markant hvad angå r mindre alvorlige ulykker. Det må derfor antages, at antallet af ulykker på små virksomheder generelt er h jere end tallene fra Arbejdstilsynet angiver. At anmeldelsesraten af arbejdsulykker generelt er h jere for st rre virksomheders vedkommende peger på, at et formaliseret sikkerhedsarbejde på arbejdspladsen ger bevidstheden om, hvad en arbejdsskade er og hvornå r den skal anmeldes. Unders gelsen tyder så ledes på, at der er gode arbejdsmilj mæ ssige argumenter for at skæ rpe kravet om organisering af sikkerhedsarbejdet med henvisning til, at de små virksomheder også har behov for at arbejde systematisk med arbejdsmilj et. 10 De europæ iske forhold The European Network for Workplace Health Promotion (ENWHP) udgav i 2001 en rapport vedr rende sikkerhed og sundhed på små og mellemstore virksomheder (SME s) i EU. SME s er kendetegnet ved at have fæ rre end 250 ansatte. Der skelnes herunder mellem tre kategorier: Mellemstore virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte, små virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte og mikro virksomheder med mellem 0 og 10 ansatte. I EU er der næ sten 20 millioner virksomheder i kategorien SME s. Det svarer til mere end 99% af samtlige virksomheder. 2/3 af alle job i EU er på disse virksomheder. 93% af alle SME s tilh rer mikro virksomhedskategorien og har altså under 10 ansatte. If lge ENWHP er risikoen for at komme til skade ved en arbejdsulykke generelt meget h jere i SME s end i st rre virksomheder, se tabel 1. Hvad angå r de alvorlige ulykker fremgå r det af tabellen, at sandsynligheden for at komme ud for en så dan er dobbelt så stor på virksomheder med fæ rre end 50 ansatte end på virksomheder med mere end 250 ansatte. Tabel 1 Virksomhedsst rrel se Arbejdsulykker med mere end tre dages sygefravæ r Pct. Pr medarbejdere Alvorlige ulykker (eksklusiv Norge) Pct. Pr medarbejdere 1-9 medarbejdere 32, ,1 6, , , , ,4 3,4 250 eller flere 17, ,5 2,7 I alt ,3 Kilde: Report on the current status of workplace health promotion in small and medium-sized enterprises (2000).

13 11 Hele 45,1% af alle alvorlige arbejdsulykker i EU skete i 1996 på små virksomheder med under 10 ansatte. Tallet svarer til, at 6,8 af medarbejdere på små virksomheder kom alvorligt til skade på deres arbejdsplads i Af figur 4 fremgå r det, hvordan de alvorlige ulykker fordeler sig på forskellige st rrelser virksomheder. Figur el fl. 13% % 1-9 ansatte 45% ansatte 27% Kilde: Report on the current status of workplace health promotion in small and medium-sized enterprises (2000). Rapporten er kun et af flere tiltag i EU-regi, der beskæ ftiger sig med arbejdsmilj på små arbejdspladser. Fæ lles for disse tiltag er, at de alle peger på n dvendigheden af, at må l- rette en sæ rlig indsats i forhold til de mindste arbejdspladsers arbejdsmilj. If lge The European Agency for Safety and Health at Work (2001) er det kendetegnende for de små virksomheder, at de har begræ nsede tilgæ ngelige muligheder (tidsmæ ssige, finansielle og ekspertisemæ ssige) for at forstå, hvilke farer der lurer og for at finde ud af, hvordan man kan reducere disse farer. Dette er et problem, ikke mindst set i lyset af The European Foundations dokumentation af, at der reelt er en ræ kke risici, som små virksomheder er langt mere så rbare overfor end st rre virksomheder. ENWHP peger i den forbindelse på yderligere et problem, nemlig at medarbejderne på de mindste virksomheder oftest ikke formelt set har ret til deltagelse og medbestemmelse i forhold til arbejdsmilj arbejdet. Det ser så ledes ud til, at tendensen i EU-regi gå r stik imod den tendens, vi er vidner til herhjemme.

14 12 ENWHP problematiserer de manglende formelle muligheder for at ve indflydelse på arbejdsmilj et i de små virksomheder, hvorimod den danske regering med sit forslag om, at sikkerhedsarbejdet fremover kun organiseres formelt på virksomheder med 10 eller flere ansatte, ophæ ver denne mulighed for 9% af den samlede danske arbejdsstyrke. Set i lyset af den europæ iske dokumentation, dels af de sæ rlige risici, der er forbundet med arbejdet på små arbejdspladser og dels af det h je antal alvorlige arbejdsulykker, der sker her, forekommer regeringens forslag sæ rdeles uhensigtsmæ ssigt. ENWHP pointerer, at små og mellemstore virksomheder på mange må der adskiller sig fra store virksomheder. Det er så ledes væ sentligt, udover at sikre arbejdsmilj et af traditionel vej, også at nytæ nke fremtidens arbejdsmilj arbejde på små virksomheder. Indgå else af forpligtende aftaler kunne væ re et så dant middel til sikring af det gode arbejdsmilj på små virksomheder.