Benchlearning V2-kriterier

Transkript

1 Benchlearning V2-kriterier Indledende undersøgelser Udarbejde af Katrine Eldrup Sadowski, Region Sjælland Rie Refslund, Region Sjælland Helle Møller, Region Hovedstaden Dorte Svanberg Jakobsen, Region Hovedstaden Lisbet Ladefoged Torp, Region Midtjylland Mariann Brøndum, Region Nordjylland April 2014

2

3 Benchlearning V2-kriterier Indhold Resume... 3 Indledning... 5 Opgavetilgang... 5 Mødeform... 5 Drøftelser om V2-kriterier... 7 Besigtigelse... 7 Undersøgelsesstrategi... 7 Undersøgelsesomfang... 7 Prøvetagning... 7 Pesticider... 8 Kortlægningsgrundlag og kriterier... 8 Godkendelse af undersøgelsesoplæg... 8 Bagatelgrænser... 9 Sparringsmøder... 9 Videre indsats og Nuancering... 9 JAGG Arbejdstilsynet Påbudsmuligheder Forbedringspotentialer Besigtigelser Undersøgelsesomfang Prøvetagning Kortlægningskriterier Kvalitetssikring Sparringsmøder Påbudsmuligheder Nuancering JAGG Konklusion Evaluering Bilag: Bilag 1: Oversigtsark Bilag 2: Cases Bilag 3: Busines case Bilag 4: Projektbeskrivelse Bilag 5: V2-kriterier Region Sjælland Bilag 6: KS-ark Region Sjælland Bilag 7: Gråzonenotat Region Midtjylland Bilag 8: Kortlægning slagge Bilag 9: Rutediagram ved påbud 1

4 Benchlearning V2-kriterier 2

5 Benchlearning V2-kriterier Resume Denne rapport er resultatet af et tværregionalt, benchlearningprojekt hvor regionerne sammenligner V2-kriterier i Region Nordjylland, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland. Der er gennem projektet identificeret forskelle og ligheder ved de forskellige V2 kriterier og bagatelgrænser der anvendes ved kortlægning af forurening, efter de indledende forureningsundersøgelser, i de fire regioner. Herunder at opnå forståelse for og drage læring af de forskellige V2-kriterier samt at identificere, hvilke konsekvenser de forskellige kriterier har på kortlægning af den enkelte sag og på kortlægning i det store billede. Samlet er det konkluderet, at der ikke er stor forskel på hvordan de forskellige regioner vurderer kortlægningen på vidensniveau 2. Men der er derimod stor forskel på, om der er nedskrevet retningslinjer for kortlægning og formen af disse retningslinjer. Der er i projektet også identificeret forskelle regionerne imellem på, hvor meget der efterlades på V1 og hvor meget der undersøges ifht. risikovurdering. Disse forskelle fremgår af oversigtsarket i bilag 1. 3

6 Benchlearning V2-kriterier 4

7 Benchlearning V2-kriterier Indledning Baggrunden for, at gennemføre benchlearning på kriterier for V2-kortlægning efter Lov om forurenet jord (V2-kriterier) er et tidligere benchlearningsprojekt. Ved det tidligere projekt blev projektdeltagerne opmærksom på, at de deltagende regioners V2-kriterier var forskellige. Derfor foreslog projektgruppen i deres evaluering et benchlearningsprojekt om V2-kriterier. Projektgruppen foreslog benchlearning på bl.a. regionernes kortlægningsprocesser og kortlægningsniveauer i forbindelse med indledende undersøgelser. Hvad er niveauerne for kortlægning på V2? Hvad er niveauerne for at lade lokaliteter udgå af kortlægningen? Er der sammenhæng mellem kortlægningsprocenten og omfanget af undersøgelsen (antal målepunkter)? På baggrund af dette forslag er medarbejdere fra 4 regioners jordforureningsafdelinger gået sammen om dette tværregionale benchlearningsprojekt for V2-kriterier. De deltagende regioner er: Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Formålet med projektet er: At øge gennemsigtigheden, opnå forståelse for og drage læring af de forskellige V2-kriterier regionerne anvender. Herunder identificerer forskelle, overvejelser bag de forskellige kriterier og bagatelgrænser samt anvendelsen af kriteriepapirer i sagsbehandlingen. At identificere, hvilke konsekvenser de forskellige kriterier har på kortlægning af den enkelte sag og på kortlægning i det store billede. At eventuelle forbedringspotentialer identificeres. Definition af V2-kriterier Retningslinjer for hvornår der kortlægges på vidensniveau 2. V2-kriterne i dette projekt defineres som de enkelte regionernes tolkning og brug af Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for jord, luft og vand. I dette projekt er der fokus på V2-kriterier efter indledende undersøgelser. Opgavetilgang Projektgruppen løser i første omgang projektet, ved at opstille en række spørgsmål omhandlende undersøgelsesomfang, kriterier og praksis for kortlægning på V2. De enkelte regioner svarer på spørgsmålene og projektgruppen drøfter svarenes forskelle, ligheder og forslag til forbedringer ridses op. For at identificere forskelle og ligheder gennemgås 2-3 indledende undersøgelser fra hver af de deltagende regioner. Her drøftes undersøgelsesstrategi, -omfang og kortlægningsniveauet. Ligeledes beskrives forskelle, ligheder og forslag til forbedringer ridses op. Mødeform Opgaven inddeles i 4 faser, som hver behandles på et døgnmøde i Middelfart. Forud for hvert døgnmøde forbereder hver region sig ved at inddrage kollegaer til besvarelse af spørgsmål og gennemgang af cases. 5

8 Benchlearning V2-kriterier 6

9 Benchlearning V2-kriterier Drøftelser om V2-kriterier Dette afsnit samler op på de vigtigste drøftelser og forskelle som blev identificeret ved gennemgangen af de i bilag 1 opstillede spørgsmål og de 9 gennemgåede cases. En mere detaljeret besvarelse af spørgsmålene fra de enkelte regioner fremgår af bilag 1. Ligeledes er overvejelser og forskelle regionerne i mellem i forbindelse med drøftelsen af cases uddybet i bilag 2. Besigtigelse Besigtigelse af en ejendom forud for en undersøgelse betragtes som værdifuld viden til gavn for sagsbehandlingen. Eksempelvis er det nemmere at foretage afgrænsning mellem bolig og erhverv. Region Hovedstaden og Region Sjælland deltager i besigtigelser. Region Midtjylland og Region Nordjylland deltager som udgangspunkt ikke i besigtigelser. Dette varetages af konsulenter. Undersøgelsesstrategi Samtlige regioner har fokus på den offentlige indsats, opgaven tolkes og løses dog forskelligt regionerne imellem, blandt andet på grund af økonomi og regionale forskelle såsom befolkningstæthed og placering af værdifuldt grundvand i forhold til byområder. Alle regioner har stor fokus på jordforureningslovens 6 - den offentlige indsats. Det er i den overordnede beslutning om hvor meget der undersøges på den enkelte lokalitet ud over det lovbundne, at der er forskelle regionerne imellem. Der er generelt stort fokus på de klorerede opløsningsmidler i alle regioner. Undersøgelsesomfang Alle regionerne undersøger som udgangspunkt alle potentielle forureningskilder på boliggrunde. På erhvervsgrunde planlægges undersøgelserne i forhold til de fastsatte indsatsområder i JFL, med undtagelse af Region Hovedstaden, der som udgangspunkt undersøger alle potentielle forureningskilder på erhvervsgrunde. Det vil i praksis sige, at Region Hovedstaden f.eks. udtager overfladeprøver på erhvervsgrunde (hvor der har været kilder til overfladeforurening). I de tilfælde, hvor kilder til potentielle overfladeforureninger kan afklares for et mindre beløb, tages der også overfladeprøver i de øvrige regioner. Prøvetagning Praksis for udtagning af overfladeprøver og anvendelse af gennemsnitsbetragtninger anvendes forskelligt i de enkelte regioner. Det er blandt andet forskelligt hvor stort et areal en blandeprøve repræsenterer i de enkelte regioner. Der er enighed om, at poreluftprøver skal bruges med omtanke, men der er forskel på hvor hyppigt og i hvor stort omfang de anvendes. Alle regioner bruger poreluftprøver dels som et screeningsværktøj forud for en ukendt kildeplacering eller til kvalificering af boringsplacering og dels som en del af dokumentationsgrundlaget. Antallet af poreluftprøver til dokumentation af forurening svinger fra 2-5 pr kilde til intet fast antal. Region Nordjylland og Region Midtjylland laver som udgangspunkt ikke indeklimamålinger i forbindelse med en indledende undersøgelse. Region Hovedstaden laver indeklimamålinger i de tilfælde hvor der i poreluften er konstateret forurening, som forventes ikke at give en indeklimarisiko. Indeklimamålinger foretages således at grunden kan udgå af regionens videre prioritering. Region Sjælland laver indeklima på sager med klorerede opløsningsmidler hvis poreluftprøver indikerer en risiko for indeklimaet. 7

10 Benchlearning V2-kriterier Formål med indeklimamålingerne er at kunne foretage en bedre prioritering af den videre indsats. Indeklimamålinger Gennemsnit af målinger skal være under afdampningskriteriet i alle beboelsesrum. Dvs. der kun ses på gennemsnit for måleserie for det enkelte beboelsesrum. Enkeltmålinger må ikke overskride afdampningskriteriet mere end en halv gang, dvs. enkeltmålinger må ikke være over 1½ x afdampningskriteriet. Kilde: VJ, Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne, Teknik og Administration Nr Pesticider En af udfordringerne med pesticider er at skelne mellem punktkilder og fladeforurening, der er f.eks. forskellige opfattelse regionerne mellem, hvorvidt drivhuse er en punktkilde. Nogle regioner savner mere præcise retningslinjer med hensyn til skelnen mellem punktkilder og fladeforureninger. Ingen af regionerne har en klar strategi for hvordan pesticidproblematikken gribes an. Kortlægningsgrundlag og kriterier Ikke alle regioner har nedfældet retningslinjer/kriterier for kortlægning af forurening. Alle regioner har dog retningslinjer der anvendes i praksis efter en konkret vurdering af den enkelte sag. Region Sjælland arbejder med et kriteriepapir (bilag 5) mens Region Hovedstaden har et beslutningskatalog, hvor tidligere sager/beslutninger/kortlægninger er beskrevet. Region Midtjylland har et kriteriepapir for kortlægning af slagge (bilag 8). Regionerne består af flere tidligere enheder, der er slået sammen, hvor der blandt andet har været et behov for at ensrette kortlægningen af forurening på vidensniveau 2. Region Sjællands kriteriepapir bliver revideret mindst en gang om året, kriteriepapiret er en del af Region Sjællands kvalitetsledelsessystem. Region Hovedstaden har en arbejdsgruppe der løbende reviderer og skriver nye beslutninger til beslutningskataloget, med hjælp fra aktuelle sagsbehandlere. Beslutningerne der nedskrives, godkendes af ledelsen, inden de sættes ind i beslutningskataloget. Som udgangspunkt anvendes de kriterier, der findes hos de enkelte regioner i dag, ens i forskellige typer af sager. Godkendelse af undersøgelsesoplæg I forhold til godkendelse af oplæg til forureningsundersøgelser er der forskellig praksis hos de fire regioner. Hos Region Hovedstaden tages de undersøgelsesoplæg, hvor der er udforinger, op i en afgørelsesgruppe 1. De øvrige oplæg vendes med en kollega. Region Sjælland får deres oplæg KS et af en kollega ved internt udarbejdede oplæg. Ved oplæg udarbejdet af rådgiver bliver de KS et af sagsbehandler, evt. drøftes de på møder. Region Nordjylland drøfter oplæg med kollega i tvivlstilfælde eller tager dem med til et møde i teamet, de øvrige oplæg godkender sagsbehandleren. I Region Midtjylland godkender sagsbehandleren oplæggene, i tvivlstilfælde diskuteres de i temaet. 1 Afgørelsesgruppen beskrives i afsnittet Sparringsmøder 8

11 Benchlearning V2-kriterier Bagatelgrænser I Region Sjælland skal bagatelgrænsen for olieprodukter overholdes: Maksimalt kg olieprodukt eller 4-10 kg benzin og/eller hvis en forurening under en bygning ikke vurderes at udgøre en risiko for følsom arealanvendelse, kortlægges der ikke på V2. De øvrige regioner har ikke nedskrevne bagatelgrænser for kortlægning af olie/benzin forureninger. Sparringsmøder Alle regionerne har gode erfaringer med sparringsmøder. Møderne fungerer forskelligt i regionerne som beskrevet nedenfor: I Region Sjælland bliver der en gang om ugen afholdt et uformelt møde, hvor man møder op hvis man har tid eller har en sag man gerne vil drøfte. Til mødet er der inviteret sagsbehandlere fra både frivillig teamet og egne og udbudte indledende undersøgelser. Sagsbehandlerne vurderer selv, om sagen skal drøftes i plenum eller kan afgøres med sædvanlig kvalitetssikring. Det er derfor primært tvivlssager og sager hvor KS eren og sagsbehandler er uenige om afgørelsen, der drøftes på mødet. Mødet slutter når alle sager er diskuteret, og det er derfor begrænset hvor mange ressourcer der anvendes. Der er enighed i Region Sjælland om, at det faglige udbytte af disse møder er meget stort, og der sker en høj grad af videndeling. I Region Hovedstaden bliver der 2 gange om ugen afholdt et afgørelsesgruppemøde, hvor et fast panel af erfarne sagsbehandlere godkender alle afgørelser. Den sagsbehandler som har udarbejdet en afgørelse, forelægger den planlagte afgørelse og eventuelle udfordringer med afgørelsen for panelet. Nye medarbejdere inviteres til at være en flue på væggen i en periode indtil der er opnået en vis forståelse for vurderingsprincipperne. Fordelen med afgørelsesgruppemøderne er, at der opnås en høj grad af ensartethed i afgørelserne. Gruppen er med til at sikre kvaliteten af afgørelsen og fungerer samtidig som en KS funktion af afgørelserne. I Region Midtjylland og Region Nordjylland indkalder sagsbehandleren til uformelle møder, når der er brug for sparring. Videre indsats og 8 Region Midtjylland adskiller sig fra de øvrige regioner ved at kræve 8 hvis det vurderes, at der kan være en potentiel risiko ved bygge- og anlægsarbejde, hvor forureningen ikke udgør en risiko som den ligger "nu". Det vil sige forureninger, hvor den offentlige indsats er afsluttet. De øvrige regioner kræver ikke 8 i disse tilfælde. Nuancering Alle regioner følger Miljøstyrelsens vejledninger når en forurening skal nuanceres. Der er enighed om at F1, ikke er særlig anvendelig i praksis, og i 2013 er der en tendens til at F1 ikke er ret brugt. Herudover er der i Region Nordjylland flere F2 nuanceringer end F0 jf. nedenstående figur 1, hvor F0 er dominerende i de øvrige regioner. Årsagen hertil er sandsynligvis først og fremmest, at opgørelsen af nuanceringer opgjort for Region Nordjylland udelukkende er efter indledende undersøgelser og de øvrige regioner har medtaget alle nuanceringer, dvs. også nuanceringerne efter videregående undersøgelser og afværge, er talt med. En del af forklaringen kan sandsynligvis også være, at undersøgelsesomfanget på indledende undersøgelser i Region Nordjylland ikke er tilstrækkeligt til at kunne afvise en risiko (der laves typisk ikke undersøgelser til afgrænsning af forureningen). Region Sjælland og Region Hovedstaden tilstræber ikke at nuancere på F2 med begrundelsen ikke tilstrækkelig viden med henblik på at kvalificere prioriteringen af den videre offentlige indsats overfor boligen. 9

12 Benchlearning V2-kriterier F2 F1 F F2 F1 F0 Region Hovedstaden Region Midt F2 F1 F F2 F1 F0 Region Nordjylland Region Sjælland Figur 1 Nuanceringer Det er kun boligdelen af en grund, der nuanceres ved blandet bolig/erhverv. Boligarealet er det område, som aktuelt anvendes til bolig og have, dette tjekkes via KMD e-distribution/ois samt ved en evt. besigtigelse. Hos nogle regioner tjekkes det, om der f.eks. er indrettet en ulovlig bolig. Ulovligt indrettede boliger undersøges som udgangspunkt ikke. JAGG Alle regioner bruger JAGG som et arbejdsredskab. Forskellen regionerne imellem ligger i vægtningen af JAGG i risikovurderingen. Region Nordjylland bruger sjældent JAGG. Deres undersøgelsesrapporter indeholder ikke en risikovurdering, den foretager regionen selv på baggrund af de fremlagte data og faglig erfaring. Region Hovedstadens risikovurderinger tager afsæt i JAGG, evt. målte værdier vil dog altid vægte højere end JAGG beregninger. Region Sjælland er tilbageholden med brugen af JAGG i olieforureningssager, da den overestimerer risikoen. Vurderingen bygger på faglig erfaring. Region Midtjylland bruger JAGG når de målte koncentrationer er tæt på kriterierne. 10

13 Benchlearning V2-kriterier Arbejdstilsynet Alle regioner orienterer Arbejdstilsynet om målte værdier på erhvervsejendomme, som kan udgøre en risiko for indeklimaet. Region Nordjylland og Region Midtjylland orienterer, hvis der er påvist koncentrationer, der potentielt kan udgøre en risiko for indeklimaet ved anvendelse til erhverv. Region Hovedstaden gør det, hvis de påviste koncentrationer kan udgøre en risiko for fremtidig følsom anvendelse, da der ikke foretages risikovurderinger i forhold til erhverv. Region Sjælland orienterer, hvis rådgiver vurderer, at der er risiko ved den aktuelle anvendelse til erhverv. Påbudsmuligheder Alle regioner er bevidste om, at kompetencen vedrørende vurdering af påbudsmulighed ligger hos kommunen. Region Nordjylland sender konsekvent alle sager med offentlig indsats til kommunen til vurdering af påbudsmulighed. De øvrige regioner foretager et skøn og sender herefter sagen til kommunen og anmoder om en vurdering af påbudsmulighed. Begrundelsen for ovennævnte sagsbehandling er, at der ikke er balance mellem sagsmængde og ressourcerne, hvorfor regionerne foretager en vurdering af sagerne forud for anmodning om vurdering af påbudsmulighed hos kommunen. Alle regioner er enige om, at vurderingen bør foretages af den myndighed der har kompetencen. 11

14 Benchlearning V2-kriterier 12

15 Benchlearning V2-kriterier Forbedringspotentialer Et af formålene ved projektet er at identificere forbedringspotentialer til kriterier og praksis for kortlægning på V2. Den enkelte region får dermed inspiration til at optimere sagsgangen i forbindelse med indledende undersøgelser, baseret på de andre regioners erfaringer og praksis. Det er ved projektets opstart aftalt, at der ikke er rigtige eller forkerte måder at gøre tingene på, og forbedringspotentialerne skal derfor ses som forslag snarere end som opfordringer til ændringer. Hvor der har været enighed regionerne imellem, er arbejdsgruppen kommet frem til konkrete anbefalinger. I andre tilfælde har gruppen valgt at opfordre til en yderligere intern drøftelse af emnet i de enkelte regioner. Formidlingen af forbedringspotentialerne er valgt at skulle foregå internt i de enkelte regioner, for at give mulighed for fokus på det konkrete udbytte for den enkelte region og gode muligheder for interne drøftelser. Der er identificeret nedenstående forbedringspotentialer: Besigtigelser De fleste regioner tager på besigtigelse i forbindelse med undersøgelsesopstart. Der er enighed i arbejdsgruppen om, at dette giver en værdifuld viden og fornemmelse for lokaliteten, der gør det lettere at træffe beslutning om undersøgelsesomfang og senere kortlægning. Besigtigelsen bidrager samtidige positivt til kvalitet i sagsbehandlingen. Desuden skabes der personlig kontakt til grundejeren, der får mulighed for at stille spørgsmål direkte til regionens medarbejder. Det hjælper til at gøre regionen mere synlig og sprede budskabet om vigtigheden af vores arbejde. Besigtigelsen kræver nogle ressourcer både i medgået tid og transport til lokaliteten, men hvis besigtigelserne planlægges så man besigtiger flere lokaliteter på en dag og transporttiden derved minimeres, vurderes det, at ressourcerne er godt givet ud i forhold til de fordele besigtigelsen giver. Undersøgelsesomfang Allerede ved planlægning af undersøgelsen skal formålet med undersøgelsen være klart. Regionerne kan have fordel af at have øget fokus på, hvorvidt kilderne skal undersøges i forhold til den offentlige indsats. Herunder have fokus på fordele ved at sammenholde udbyttet af undersøgelserne med fordele ved at bruge færre midler til at få sagen afgjort. Faseopdeling af undersøgelser kan med fordel anvendes. Med faseopdeling menes, at der f.eks. først laves en poreluftscreening og at boringerne efterfølgende placeres på baggrund af poreluftresultaterne. Det blev diskuteret i projektgruppen om forskelle i undersøgelsesomfang, kan have en betydning for hvor meget der kortlægges. Jo flere målepunkter der er i en undersøgelse, jo bedre afgrænsning vil det naturligvis give (kildestyrke og udbredelse) og det kan dermed resultere i en mere korrekt prioritering af den videre indsats. Nogle regioner har erfaring med, at det samlet set bedst kan betale sig at føre de indledende undersøgelser lidt længere end man tidligere har gjort, da det derved bliver lettere at træffe en afgørelse og samtidig giver bedre mulighed for at prioritere sagen korrekt til en videre indsats. For eksempel kan det være muligt helt at udtage lokaliteter fra ventelisten til indsats overfor indeklima, blot ved at udføre få ekstra poreluft-/indeklimamålinger. Dette kan både være en be- 13

16 Benchlearning V2-kriterier sparelse på regionens udgifter til videregående undersøgelser, en besparelse på personaleressourcer og ikke mindst en stor gevinst for grundejeren. Et andet område hvor der er forskelle regionerne imellem er, at nogle regioner vælger at efterlade erhvervsejendomme på V1 efter endt offentlig indsats, mens andre vælger at afklare hele ejendommen. Hvis en erhvervsejendom efterlades på V1 sker det først efter at alle kilder til mulig grundvandsforurening er afklaret. Årsagen til den fortsatte V1 kortlægning er således mulig overfladeforurening. Det vurderes, at dette ikke er omfattet i lovgivningen som offentlig indsats. Der kan dog være undtagelser, hvor det vurderes, at få overfladeprøver vil kunne afklare forureningssituationen for hele ejendommen. De enkelte regioner bør forholde sig til, om der skal udføres undersøgelser når der er indrettet en bolig ulovligt. Det anbefales, at de enkelte regioner forholder sig aktivt til omfanget af undersøgelserne. Her anbefaler arbejdsgruppen desuden, at der bør være fokus på, at få ekstra prøver kan have afgørende betydning for om den enkelte grundejer kan udgå af kortlægningen eller afklare risikoen tilstrækkeligt i forhold til prioritering af den videre indsats. Prøvetagning Brug af overfladeprøver og antal af stik pr. felt kan diskuteres. Afsæt til diskussion kan være forskellen mellem den traditionelle/administrative anvendelige undersøgelsesmetode, og en videnskabelig funderet metode, der tager afsæt i human-toksikologisk eksponering. Regionerne kan herunder arbejde med metoder til udtagning af overfladeprøver med bedre statistisk grundlag. Herudover anbefales det at diskutere, hvordan poreluftprøver skal anvendes og hvilken vægtning resultaterne skal have. Desuden bør antallet af prøver pr. undersøgelse diskuteres. Kortlægningskriterier Alle regioner har kriterier der i praksis anvendes for, hvornår der kortlægges på V2. Dog er det ikke alle regioner, der har nedskrevet disse kriterier. Arbejdsgruppen anbefaler, at alle regioner nedskriver de kriterier der i praksis anvendes i afdelingen. Herved opnås større grad af ensartethed i sagsbehandlingen, hvilket sikrer ligebehandling af borgerne i den enkelte region og på landsplan. De beslutninger, der ligger til grund for V2 kriterierne, kan med fordel nedfælles i et beslutningskatalog, hvilket Region Hovedstaden har gode erfaringer med. Beslutningskataloget er ikke konkrete retningslinjer for kortlægning, men et erfaringsgrundlag for, at regionen kan træffe beslutninger på et ensartet grundlag. Der foretages altid en konkret vurdering i den enkelte sag. Beslutningskataloget er et dynamisk dokument, der til stadighed justeres og opdateres. Dette kan være en hjælp til at huske hvilke vurderinger, der lå til grund for en given beslutning. En anden fordel er, at samme diskussioner ikke tages flere gange og tidligere beslutninger ikke bliver glemt, kortlægning af forurening ensrettes og tvivlspørgsmål om kortlægning reduceres. Selvom det vurderes af projektgruppen, at det er en god ide, at have nogle administrative retningslinjer nedfældet, så sagsbehandlingen bliver ensartet, bør de dog ikke være for specifikke. Der skal være plads til konkrete vurderinger. To sager/forureninger vil aldrig være ens og kræver derfor altid en konkret vurdering. 14

17 Benchlearning V2-kriterier Nødvendigheden af retningslinjer bliver større i de regioner, der sidder placeret på geografisk forskelligt placerede kontorer. Den enkelte region bør overveje, om der skal anvendes bagatelgrænser for olie. Kvalitetssikring Region Sjælland har skemaer som bruges i forbindelse med kvalitetssikring af en sag. Sagsbehandleren udfylder skemaet i forbindelse med udarbejdelse af afgørelsen, og en kollega kvalitetssikrer afgørelsen og skriver kommentarer i skemaet. KS- arket har både til formål at sikre at afgørelsen er rigtig og at grundlæggende data såsom grundejer, matrikelnummer mm. er korrekt, samt at databasen opdateres rigtigt på centrale punkter. Øverst i skemaet har sagsbehandleren mulighed for at angive kompleksiteten af sagen, således at KS eren ved hvor meget tid, der skal afsættes til KS. Se bilag 6 for eksempel på KS-ark. Region Hovedstaden anvender tjeklister for at huske alle elementer af sagsgangen. Region Midtjylland og Region Nordjylland sikrer kvaliteten ved en uformel sparring med kollegaer, når det vurderes nødvendigt. I forbindelse med kvalitetssikringen af en afgørelse kan det være en fordel, at KS funktionen går på skift mellem kollegaerne efter en plan. Herved opnås den fordel at KS eren kan afsætte tid i kalenderen til KS. En anden fordel er, at afgørelserne bliver mere ensartede og der bliver videndelt mere i afdelingen. Endelig er der den fordel, at man som sagsbehandler benytter forskellige kollegaer til KS og derved ikke oparbejder en fast praksis med bestemte kollegaer, men derimod et fælles niveau for kortlægning i hele afdelingen. De fem regioner i Danmark bør dele interne procedurer og retningslinjer med hinanden som det sker med dette projekt. Åbenhed og tilgængelighed af regionernes kvalitetssystemer/værktøjskasser, kan bidrage til bedre kvalitet i arbejdet. Se oversigtsarket i bilag 1 for en mere detaljeret gennemgang af forskelle og ligheder regionerne imellem. Sparringsmøder Fordelene ved møderne er, at der opnås ensartethed i sagsbehandlingen, hvilket sikrer ligebehandling af borgerne. Desuden er det en god mulighed for mindre erfarne sagsbehandlere, der gerne vil have sparring og oplæring omkring en afgørelse. Projektgruppen anbefaler, at sparringsmøder bør videreudvikles og systematiseres da de giver en værdifuld videndeling, kvalitet i afgørelserne og ligebehandling af borgerne. Påbudsmuligheder Region Sjælland har et rutediagram der skitserer mulighederne for at give påbud. Projektgruppen anbefaler at et lignende rutediagram eller vejledning ville være en fordel at have i alle regioner, så sagsbehandlerne har et bedre grundlag for at vurdere om der er påbudsmulighed. Diagrammet er ment som en hjælp til sagsbehandleren i vurderingen af, om en sag skal sendes til kommunen for vurdering af muligt påbud. Samtidig er det en indirekte hjælp til kommunen, således at den ikke modtager sager, hvor der åbenlyst ikke er påbudsmuligheder. 15

18 Benchlearning V2-kriterier Rutediagrammet ses i bilag 9. Nuancering Nuancering af boligejendomme på F1 er ikke særlig udbredt i nogen af regionerne. Der er enighed i gruppen om, at denne nuancering stiller grundejer i en uheldig situation, fordi man signalerer, at der er en risiko forbundet med anvendelsen til bolig. Der er ingen offentlig indsats og reelt set er der den samme risiko for kontakt med forureningen, som der er på en ejendom, hvor der udelukkende er lettere forurenet jord og ikke forurenet jord. Det anbefales derfor, at regionerne samlet (VJ) arbejder for at få Miljøstyrelsen til at ændre nuanceringsvejledningen, så forureninger med lettere forurenet jord i overfladen, fremadrettet nuanceres som F0. JAGG Hvorvidt en risikovurdering og myndighedsafgørelse skal foretages med afsæt i JAGG er uafklaret, og kan og bør diskuteres med udgangspunkt i den nye JAGG model. Fyld- og lossepladser Det kan være hensigtsmæssigt at V1-kortlægge fyld- og lossepladser. Dermed bliver det lettere, hurtigere og mere præcist at prioritere dem til offentlig indsats. Det vil være lettere og hurtigere at få afklaret den reelle risiko, fordi en indledende undersøgelse højst sandsynligt vil blive udført hurtigere end en videregående undersøgelse. Projektgruppen anbefaler et tværregionalt samarbejde om undersøgelsesstrategier på fyld- og lossepladser. Kontinuerlige erfaringsopsamlinger og videndeling regionerne imellem, kan være med til at forbedre og ensarte vores kortlægningspraksis på fyld- og lossepladser. ERFA netværk Det vurderes, det er vigtigt at fastholde den videndeling der sker via Videncenter for Jordforurening s (VJ) ERFA netværk for kortlægning. Det vil herunder fortsat være en god ide, at have et tværregionalt samarbejde omkring hitraten af forureningsfund på forskellige brancher. For eksempel kunne der laves et samarbejde om undersøgelser på en branche, således at lokaliteterne blevet undersøgt efter samme strategi og omfang i de enkelte regioner, og man herefter samlede op på hitraten. Projektgruppen anbefaler at en anden problemstilling der kunne tages op i VJ regi, er en diskussion om hvorledes vi skal håndtere 8 når den offentlige indsats er afsluttet. 16

19 Benchlearning V2-kriterier Konklusion Samlet kan det konkluderes, at der ikke er så stor forskel på hvordan de forskellige regioner vurderer kortlægningen på vidensniveau 2. Projektgruppen har blandt andet taget udgangspunkt i en række indledende forureningsundersøgelser, fra de forskellige regioner, og diskuteret hvorledes den enkelte region vil kortlægge og prioritere den pågældende sag. Igennem dette forløb blev det tydeliggjort at regionerne kortlægger stort set ens. Der er derimod stor forskel på, om der er nedskrevet retningslinjer for kortlægning og formen af disse retningslinjer. Alle regioner har dog fokus på, at det er vigtigt at have en vis ensartethed i afgørelserne. Måderne at opnå dette på er forskellige fra region til region. Region Sjælland og Region Nordjylland har begge kvalitetsstyringssystemer. Region Hovedstaden arbejder på at få det og Region Midtjylland har en værktøjskasse, hvor retningslinjer osv. ligger. Der er forskel på kortlægningen, men vi kan ikke konkludere på hitraten regionerne imellem, kun konstatere, at den enkelte region bør overveje, om et ændret undersøgelsesomfang kan føre til højere hitrate. Samtidig skal man dog have for øje, at der er tale om indledende forureningsundersøgelser, hvor forureningen ikke skal afgrænses men blot konstateres. Dette skal holdes op mod fordelene ved en bedre prioritering. Evaluering Det er gruppens vurdering, at arbejdsformen i projektet har fungeret godt. Der har været en god energi i gruppen og alle har bidraget konstruktivt til et fælles resultat. Mødeformen med døgnarbejdsmøder har bidraget til at skabe en god dialog og en fokuseret arbejdsindsats i gruppen. Arbejdsdokumenter har været placeret i dropbox, som alle har haft adgang til. Der var afsat 350 timer pr. region til projektet fordelt på møder, forberedelse og intern sparring. Hver region har brugt de i tabellen angivne timer. Tidsforbrug pr. region Region Nordjylland Region Midtjylland Region Sjælland Region Hovedstaden Ca. 175 timer 140 timer 175 timer 250 timer Der har været en god fælles forståelse af, at formålet med benchlearningsprojektet er at sammenligne de forskellige regioners måde at tilgå kortlægningsopgaven på, samt at lære af hinanden. Der er ikke rigtige eller forkerte måder og forbedringspotentialerne skal ses som forslag snarere end som opfordringer til ændringer. Deltagerne i arbejdsgruppen har været glade for samarbejdet, og har fået både et fagligt og socialt udbytte af processen, hvilket giver lyst til yderligere tværregionalt samarbejde fremadrettet. 17

20 Benchlearning V2-kriterier Det ville have været nemmere at videreføre arbejdet fra det tidligere benchlearningprojekt om indledende undersøgelser, hvis der havde været sammenfald af deltagende regioner. Det anbefales derfor, at der fremover iværksættes færre tværregionale projekter, og der til gengæld er deltagelse fra alle regionerne. 18

21 Bilag 1 Oversig sark

22

23 Spørgsmål Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Sjælland Samlet vurdering Forbedrinspotentiale Undersøgelsesomfang (emne 1) Benchlearning på V2-kriterier Hvor meget undersøges? (hvor meget efterlades på V1) Bolig: Alle potentielle forureningskilder undersøges Bolig/erhverv: Alle potentielle forureningskilder, der kun udgøre en risiko over for boligen undersøges. Hvis ejendommen er mindre end 2500 m 2 undersøges ejendommen altid færdig. Hvis erhvervsdelen kan undersøges færdig for et mindre beløb, tilstræbes dette altid. Ren erhverv: Undersøges kun færdig hvis det kan gøres for et mindre beløb Fyldplads: Ofte fortsat V1/V2 efter undersøgelse - hvis indsatsen udelukkende er grundvand. Bolig: Hele ejendommen undersøges både mht. risiko overfor indeklima og kontaktrisiko. Hvis det er hensigtsmæssigt foretages grundvandsundersøgelsen samtidigt. Bolig/erhverv: Boligdelen undersøges gælder også for 1 års undersøgelse. Kan erhvervsdelen undersøges for et mindre beløb medtages dette. Ren erhverv: Grundvandstruende kilder undersøges. Overfladen undersøges, hvis dette kan gøres for et mindre beløb. Som udgangspunkt undersøges hele lokaliteten (alle punktkilder), der efterlades ikke noget på V1. Det sker dog i enkelte tilfælde, at der kun undersøges og kortlægges for chlorerede og der derfor efterlades noget på V1 (typisk potentielle olieforureninger). Bolig: Som udgangspunkt undersøges hele ejendommen både for forureninger der kan udgøre en risiko for indeklima, overflade og grundvand. Dog hvis grunden er meget stor eller der er store områder med fast belægning undlader vi at undersøge og efterlader noget på V1. Ved store ejendomme er det kun bolig med have, der bliver undersøgt. Bolig/erhverv: Ved 1 årsundersøgelse undersøges bolig med have altid. Hvis erhvervdelen vurderes at kunne undersøges for et mindre beløb, medtages dette også i undersøgelsen. Ren erhverv: Terrænnære forureninger undersøges hvis dette kan gøres for et mindre beløb. Fyldplads: Som udgangspunkt er fyldpladser stadig kortlagt på V2 efter en grundvandsundersøgelse. Dog kan en fyldplads udgå hvis det viser sig, at der ikke er noget forurenet fyld. Vi vil som udgangspunkt ikke efterlade en losseplads på V1 efter undersøgelse. Samtlige regioner har fokus på den offentlig indsats, opgaven løses forskelligt blandt andet på grund af økonomi, regionale forskelle: befolkningstæthed, placering af grundvand i forhold til byområder. På boliggrunde undersøges alle kilder som udgangspunkt i alle regioner. På erhvervgrunde undersøges i forhold til indsatsområderne i JFL, på nær i Region Hovedstaden, hvor alle kilder som udgangspunkt altid undesøges. Allerede ved planlægning af undersøgelsen skal formålet med undersøgelsen være klart. Regioner kan have fordel af at have øget fokus på, hvorvidt kilderne skal undersøges i forhold til den offentlig indsats. Herunder have fokus på fordele ved at sammenholde udbyttet af undersøgelserne med at fordele ved at bruge færre midler til at få sagen afgjort. Faseopdeling af undersøgelser kan med fordel anvendes. Hver gang nuanceringen F2 (ikke tilstrækkelig viden) anvendes kan det overvejes om der med ganske få midler kan afklares om den offentlig indsats kan afsluttes. Hvornår medtages overfladeprøver på erhvervsgrunde? Ren erhverv: Overfladen undersøges hvis dette kan gøres for et mindre beløb. Vi gør det sjældent. Det gøres kun hvis det er en mindre mer-udgift og ejendommen efterfølgende kan afklares fuldstændig. Når der har været punktkilder til overflade forurening. Ren erhverv: Overfladen undersøges hvis dette kan gøres for et mindre beløb. På erhvervgrunde undersøges i forhold til indsatsområderne i JFL, pånær i Region Hovedstaden hvor alle kilder som udgangspunkt undesøges. I enkelte tilfælde, hvor det kan gøres for et mindre beløb samt en forventning om at grunden kan udgå, tages der overflade prøver i de øverige regioner også. Fokus på det overordne formål med undersøgelsen når erhvervsgrunde undersøges. Det bør overvejes i hvilken udstrækning arealet skal forblive på V1. Kortlægningsgrundlag og kriterier (emne 2) Hvilke bagatelgrænser/v2- kriterier anvendes?(link) Vi har haft meget få kriterier nedskrevet. Og de kriterier der var nedskrevet er forældet og fjernet fra kvalitetshåndbogen. Vi har ubeskrevet praksis, som vi overvejer at nedskrive. I overvejelserne om hvordan vi bedst beskriver kriterierne, indgår at sikre kriterier ikke må erstatte sund fornuft. Vi forventer at opstarte beskrivelserne i Vi har V2 kortlægningskriterier for slagge. Poreluftmålinger se Region Midt gråzone-notat i dropbox. Derudover har vi ikke noget. Region Hovedstaden har ikke nogle bagatelgrænser eller kriterier som sådan. Vi har et beslutningskatalog, hvor tidliger sager/beslutninger/kortlægninger er beskrevet. I loggen kan man finde erfaringsgrundlag for f.eks. Kortlægning af: - slagge, - forurening under vejarealer, - nabogrund ved forurening i skel ect. Beslutningsloggen er ikke konkrete retningslinjer for kortlægning, men et erfaringsgrundlag for, at vi I regionen kan træffe beslutninger på et ensartet grundlag. Region Hovedstaden revidere og opdatere løbende beslutningsloggen. Se Region Sjællands kriterier som ligger i dropbox Ikke alle regioner har nedfældet retningslinjer/ kriterier for kortlægning. Alle regioner har dog nogle kriterier der anvendes i praksis, men de anvendes altid efter en konkret vurdering. Det vurderes, at det er en god ide at have nogle administrative retningslinjer nedfældet, så sagsbehandlingen bliver ensartet. De bør dog ikke være for specifikke, der skal være plads til konkrete vurderinger. Det vurderes, at det er en god ide at have nogle administrative retningslinjer nedfældet, så sagsbehandlingen bliver ensartet. De bør dog ikke være for specifikke, der skal være plads til konkrete vurderinger. Det anbefales at foretage jævnlig opdatering af kriterier. Opdateringer skal indarbejdes løbende og de ansvarlige for arbejdet bør være navngivne. For at sikre implementeringen af retningslinierne, skal der arbejdes med vidensdeling. Nødvendigheden af retningslinier bliver større i organisationer med geografisk afstande mellem kontorerne. Sidegevinsten er vidensdeling og engagement. Hvad er Vi har en praksis, som ikke er nedskrevet. Vi har At få fælles kriterier og bagatelgrænser. baggrunden/overvejel ikke detaljeret kriterier og bagatelgrænser - serne bag de dette skyldes i høj grad et ønske om at der er forskellige kriterier og altid skal være er en konkret vurdering. RN er en bagatelgrænser? lille enhed og placeret i samme hus - så der hurtigt kan samles f.eks. til hurtige gangmøder. Regione Hovedstaden består af 4 tidligere enheder, der har skulle ensrette sine processer. Region Hovedstaden har en beslutningkatalogsgruppen som samler og nedskriver belutninger angående kortlægning ect. Sagsbehandlerne som sidder med problematikken skriver et oplag til gruppen, som gruppen så renskriver. Ledelsen godkender beslutningerne. Kulslagger kortlægges ikke - affaldsforbrændingsslagger kortlægges på V2 medmindre slaggen indgår som en del af bygningen eller er kategori 1 slagger(region Sjælland). Ensretning af sagsbehandling hos Region Sjælland og Hovedstaden. Regionerne består af flere tidliger enheder der er slået sammen, hvor der har været et behov for at ensrette. Sjælland - Bliver revideret mindst en gang om året, en del af Sjællands kvalitetsledelsessystemet. Hovedstaden - Arbejdsgruppe der revidere og skriver nye beslutninger, der godkendes af ledelsen

24 Spørgsmål Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Sjælland Samlet vurdering Forbedrinspotentiale Hvordan og hvor meget anvendes kriteriepapirerne i sagsbehandlingen? I tvivlssager drøftes afgørelsen med en eller flere kolleger. Sager tages ofte op i teamet eller der indkaldes til et hurtigt "gangmøde". Vi har ikke noget kriterierpapir. I tvivlssager drøftes afgørelsen med en eller flere kollegaer. Alle undersøgelser og afgørelse tages op i V2 teamets afgørelsegruppe, hvor det i fællesskab besluttes hvad der skal kortlægges og hvilken nuancering der skal gives. I gruppen sidder teamkoordinatorerne for V2 og frivillig fast, samt en sagsbehandler fra V2. Sagbehandler skiftes ud hver 3. måned. På denne måde skabes der en ensartet kortlægning i regionen. Der afholdes møde 2. gange om ugen i gruppen. Sagsbehandler fremlægger sagen i afgørelsesgruppen og har forberedt en afgørelse der evt. diskuteres. Beslutningloggen anvendes når der ligger en beslutning på problematikken. Asfalt udlagt på vejarealer kortlægges ikke. Knust asfalt på stier, gårdspladser olign kortlægges på V2 (Region Sjælland). Afgørelser KS af kollega (KS-skema anvendes). Kompliceret sager vendes i plenum (ugentlig møde med sagsbehandler fra flere forskellige teams). KS funktion der skifter så hver sagsbehandler har en uge hver. Afgørelsesgruppe - her kan der meldes ind når man har en sag der skal afgøres. Der holdes møde 2 gange om uge. Der sidder tre fast sagsbehandler i gruppen. Undersøgelsesoplæg vendes også i gruppen. Sager på teammøde. Individuelsagsbehandling med mulighed for at samle mindre gruppe til drøftelse af sagen. De enkelte regioner kan overveje om de vil fastholde deres praksis eller lade sig inspirere af de metoder andre regioner anvender. Hvor adskiller vi os fra MST s kortlægningskriteriern e? Nej, vi har ikke nogle kriterier, hvor vi afviger fra MST. Vi har ikke nogle konkrete beskrivelser/definitioner af hvilke fortolkninger, der pålægges de enkelte stoffer med hensyn til "omfang og udbredelse". I praksis kortlægger vi dog f.eks. ikke nødvendigvis hvis en enkelt værdi overskrider kriteriet. Afgørelsen er en samlet vurdering af forureningssituationen. Poreluft kortlægges som udgangspunkt ikke med mindre de overskrider afdampningskriteriet med en faktor 100, dog med hensyntagen til evt. gulves beskaffenhed. Vi har drøftelser igang vedr. hvornår pesticidfund skal kortlægges. Bl.a. på poreluft (100 x afdampningskriteriet). Se Region Midt Gråzone-notat i dropbox. I nogle situationer kortlægger vi ikke, hvis der kun er påvist overskridelser af gældende kriterier i en enkel prøve. Afgørelsen er en samlet vurdering af de historiske oplysninger og de påviste koncentrationer. Vi har ingen definerede kriterier, hvor vi adskiller os fra Miljøstyrelsen. Der kan komme sager hvor det er nødvendigt at foretage en konkret vurdering. Vi kortlægger f.eks. ikke nødvendigvis hvis en enkelt værdi overskrider kriteriet. Afgørelsen er en samlet vurdering af forureningssituationen. På ejendomme hvor der kun er konstateret forurening i poreluften, kortlægges der ikke, hvis risikovurdering siger, at der ikker er et problem i forhold til meget følsom arealandvendelse, også fremtidig meget følsom arealanvendelse (med og uden kælder). Pesticider: Et pesticidfund i grundvandet kan kun kortlægges under følgende forudsætninger: Entydigt kan knyttes til en punktkilde (f.eks. vaskeplads el. gartneri). Kræver en rigtig god historisk redegørelse Fundet skal ligge væsentligt over det niveau, der kan skyldes forurening fra regelret anvendelse af pesticider på marker. Undersøgelser tyder på, at regelret anvendelse kan medføre niveauer i vandværksboringer på i hvert fald op til 0,3 µg/l. Bagatelgrænse for olieprodukter (Region Sjælland). Indeklimamålinger: 1. Gennemsnit af målinger skal være under afdampningskriteriet i alle beboelsesrum. Dvs. der kun ses på gennemsnit for måleserie for det enkelte beboelsesrum. 2. Enkeltmålinger må ikke overskride afdampningskriteriet mere end en halv gang, dvs. enkeltmålinger må ikke være over 1½ x afdampningskriteriet. (VJ). Vi kortlægger ikke fanen i vandbårne forureninger kun kilde (medmindre den udgør et indeklima problem)(region Sjælland/jordforueningsloven?). Kortlægning af PAH'er, kulbrinter og metaller i offentlig vej (bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord). Der kortlægges ret striks når der er overskridelse af afskæringskriteriet, hvor det for jordkvalitetskriteriet for kulbrinter, chlorerede, cyanider, krom (VI), nikkel og arsen vurderes fra sag til sag. Der skal gså tages højde for naturlig indhold af visse stoffer (Region sjælland). Vi kortlægger som udgangspunkt ikke på V2 på baggrund af poreluftmålinger alene da disse ikke er tilstrækkelige valide. Hvis vi vurderer, at overskridelserne i poreluften ikke er et udtryk for en større foruerning kortlægges ikke på V2. (Region Sjælland). Hvis en forurening under en bygning ikke vurderes at udgøre en risiko kortlægges ikke på V2 - dog overholdes bagatelgrænsen for olieprodukter: Maksimalt 20-30kg olieprodukt eller 4-10 kg benzin (region sjælland). Hvis en forurening under en bygning ikke vurderes at udgøre en risiko kortlægges ikke på V2 - dog overholdes bagatelgrænsen for olieprodukter: Maksimalt 20-30kg olieprodukt eller 4-10 kg benzin. Indeklimamålinger: 1. Gennemsnit af målinger skal være under afdampningskriteriet i alle beboelsesrum. Dvs. der kun ses på gennemsnit for måleserie for det enkelte beboelsesrum. 2. Enkeltmålinger må ikke overskride afdampningskriteriet mere end en halv gang, dvs. enkeltmålinger må ikke være over 1½ x afdampningskriteriet. (VJ) Asbest kortlægger vi som udgangspunkt ikke. Alle regioner anvender som udgangspunkt en faktor 100 ved poreluft, der kan dog være afvigelser. Vi er mere konsekvense om der er tale o chlorerede opløsningsmidler. (Undersøg om det er MST retningslinje.) Kriterier der afviger fra MST som den enkelte region kan overveje om den skal anvende fremover. Regionernes kortlægningskriterier adskiller sig ikke fra MST. Men erfaringer fra regionernes sagsbehandling viser, at visse områder f.eks. Oliekriterier og nuancering på F1 ville være gavnligt at evaluere. Hvad betyder kriterierne for kortlægningen af den enkelte sag? Det at vi har kriterier for kortlægning betyder at vi får en mere ensartet vurdering af sagerne. Kriterierne betyder realistisk set at vi nok kortlægger mindre end vi ellers ville gøre da vi har defineret nogle situationer, hvor det er ok ikke at kortlægge selvom MST kriterier er overskredet. Den enkelte sag vurderes objektivt. Kriterierne er Alle nedskriver med til at sikre ensartet myndighedsbehandling. kriterier/retningslinjer/praksis for kortlægning på V2.

25 Spørgsmål Region Nordjylland Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Sjælland Samlet vurdering Forbedrinspotentiale Hvad betyder Kriterierne sikrer at niveauet for kortlægning kriterierne for ensrettes kortlægningen samlet set? Vi træffer ens beslutninger. Vores beslutningslog og afgørelsesgruppe er med til at ensrette og kvalitetsikre kortlægningen. Som sidegevist får vi videndeling. Kriterierne er med til at ensrette kortlægningen og tvivl spørg i plenum kan man slå op i kriteriepapiret, så man ikke behøver at diskutere det samme spørgsmål flere gange. Ensretning af kortlægning. Reduceret tvilvspørgsmål om kortlægning, de samme enslydende diskussioner bliver ikke gentaget. Vidensdeling. Kvalitetssikring af kortlægning. Alle nedskriver kriterier/retningslinjer/praksis for kortlægning på V2. Hvad er niveauerne Som udgangspunkt når de målte for at lade en lokalitet koncentrationerne ligger under MST udgå? kortlægningskriterier og alle punktkilder er afdækket. Det forudsætter desuden at undersøgelsesomfanget stemmer overens med det vi har bla. har bekrevet i vores udbud og vores kvaliteteshåndbog. Som udgangspunkt når der ikke er påvist forurening over MST kriterier. Dog stadig en konkret vurdering. Som udgangspunkt når de ligger under MST kortlægningskriterier og risikovurderingen. Som udgangspunkt når der ikke er påvist forurening over MST kriterier. Dog stadig en konkret vurdering. I vurderingen indgår bagatelgrænser i forhold til kulbrinter. Som udgangspunkt når den ligger under MST Beskrive eventuelle bagatelgrænser. kortlægningskriterier og når risikovurdering siger at der ikke er en risiko over for indsatsområderne. Region Sjælland - i vurderingen indgår bagatelgrænser i forhold til kulbrinter. Hvordan er Vi får udarbejdet oplæg af rådgivere. Disse sagsbehandlerpraksis godkendes af en sagsbehandler. I tvivlsager i fht. godkendelse af drøftes oplægget med kolleger eller der oplæg? indkaldes til hurtigt gangmøde i teamet. Oplægget vurderes i forhold vores retningslinjer for undersøgelser i kvalitetshåndbogen. Rådgiver udarbejder oplæg. Nogle oplæg Vi har en 2. sagsbehandler på vores sager, som er Oplæg i "egne undersøgelser" bliver kommenteres og godkendes af sagsbehandleren med til at godkende oplæg. Herudover er vi kvalitetssikret af en kollega. Oplæg på og andre tages med i gruppen begyndt på at have de mere kompliceret oplæg med til afgørelsesgruppemøderne. undersøgelser hvor det er rådgiver der udarbejder oplæg godkendes af sagbehandleren (evt. drøftes oplægget til møde hvis der er tvivls spørgsmål) Oplæg godkendes individuelt, men der spares i tvilvstilfælde. De vendes i afgørelsesgruppen. KS af kollega ved internt udarbejdet oplæg. Ved oplæg udarbejdet af rådgiver KS af sagsbehandler, evt drøftes på møde. De enkelte regioner kan overveje om de vil fastholde deres praksis eller lade sig inspirere af de metoder andre regioner anvender. Har regionen "V2- kriterier"nedskrevet? Nej - vi overvejer at få dem nedskrevet. Har Nej tidligere haft meget overordnet beskrivelser, hvis disse skal anvendes trænger de til en opdatering. Region hovedstaden administere efter en Ja se kriteriepapir i dropbox beslutningslog, vores V2 SAB (og MST s kriterier). Ikke alle regioner har nedskrevet kriterier. Se række 13 Alle nedskriver kriterier/retningslinjer/praksis for kortlægning på V2. Har regionen Kvalitetsstyringssyste m? Ja, certificeret ved Norske Veritas Nej. Vi er ved at lave en værktøjskasse, hvor Region Nordjyllands kvalitetshåndbog ligger fuldt vores arbejdsgange, retningsliner o.s.v. skal ligge. offentligt tilgængelig på Nej, men vi arbejder på at få det. Vi har fælles retningslinjer, arbejdsgange, skabeloner, tjeklister osv. Ja vi har D4 - værkstøjskassen. Region Sjælland og Region Nordjylland har. Region Hovedstaden arbejder på det. Region Midtjylland har en værktøjskasse hvor retningslinjer osv ligger. Regioner bør dele interne procedurer og retningslinjer med hinanden. Åbenhed og tilgængelighed af regionernes kvalitetssystemer/værktøjskasser. Administrative beslutninger (emne 3) Hvad er baggrund for I 2013 har vi haft særligt fokus på vores gamle Fra 2011 er samtlige renserier (523 stk) Region Hovedstadens strategi er lavet for at vi I Region Sjælland har vi valgt at have Der er generelt stort fokus på chlorerede strategien for kortlægning og undersøgelser i de forskellige regioner. Hvor ligger snittet, hvilket fokus har vi i forhold til kortlægning, hvad er vigtigt - pesticider, chlorerede, olie Hvilke brancher er vigtige renseriundersøgelser - gennemgang af tidligere udgået renserier og ifht naboer. Vi tilstræber at lave V1-kortlægning og udføre undersøgelser i områder hvor kommunerne og staten er færdige med grundvandskortlægningen. Men udvælgelsen af lokaliteter til undersøgelser har tendens til også at være styret geografisk af 1-årsanmodninger. V1-kortlægning i indsats ikke afsluttet - derfor forsat en del boliganmodninger. gennemgået (også de udgåede). Der er kikket på om tidligere udførte undersøgelser er udført som man gør nu og de steder, hvor der er følsom anvendelse på naboejendommene er det vurderet og undersøgt om forureningen kan udgøre en risiko for den følsomme anvendelse. Vi har talt om, at lave et pilotprojekt, hvor der udvælges en række andre brancher, hvor der kan være brugt chlorerede opløsningsmidler. Vi kortlægger pesticider, når der er tale om Vi har i høj grad en geografisk tilgang til opgaven - punktkilder. I OSD områderne vælges i et eller frem for branchetilgang. andet omfang kun at undersøge, de brancher, hvor der er anvendt stoffer, som kan udgøre et grundvandsproblem. Ved indsats bolig undersøges samtlige brancher inden for et udvalgt geografisk område eller kommune. kan foretage en optimal prioritering. Strategi er har afsæt i Miljøstyrelsens retningslinjer. I Region Hovedstaden er det de chlorerede opløsningmidler der har størst fokus. Kortlægning på V1 køre systematisk efter kommuner og OSD områder/ indvindningsområder. På V2 køre kortlægning efter OSD, herefter efter indvindningsområderne (Boligundersøgelser jf loven) bagatelgrænser for oliestoffer hvor disse foruerninger ikke udgør et miljømæssigt problem samt nedbrydes over tid. Desuden vælger vi ofte at bruge vores sunde fornuft ifht. at vurderer om en olieforurening udgør et indeklima problem, snarere end at lave en JAGG beregning. Generelt kortlægger vi hvor forureningen udgør et problem i forhold til indeklima, arealanvendelse og/eller grundvand. Vi tillader større overskridelser af kriterierne for oliestoffer før kortlægning end chlorerede opløsningsmidler, da vi ikke betragter olie som et meget stort miljømæssigt problem. Der er en vis usikkerhed omkring kortlægning af pesticider. Vores retningslinjer foreskriver at vi kortlægger pesticid punktkilder. Drivhuse og intensivt sprøjtede arealer betragtes også som punktkilder. Brancher der har brugt chlorerede opløsningsmidler er der stor fokus på i V1 kortlægningen. Brancherne er : renserier, overfladebehandling af metal, kemisk industri, garverier, farve- og lakfabrikker, maskinindustri, møbellakeri, træimprænering og gasværker. opløsningsmidler i alle regioner. I nogle regioner er en del af strategien at efterlade erhvervsejendomme på V1 når grundvandsindsatsen er afsluttet. Samtlige regionener har fokus på den offentlige indsats for at kunne prioritere de offentige midler. Tilsvarende er der fokus på chlorerede opløsningsmidler og lign. brancher. Forskellene består i den efterfølgende sagsbehandling (efterlade noget på V1 eller afklare alle kilder). Det vil forsat være en god ide at have et tværregionalt samarbejde omkring hitraten af forureningsfiund på forskellige brancher.