BYGGERI OG ANLÆG 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE 3 ½ ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE

Transkript

1 BYGGERI OG ANLÆG 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE 3 ½ ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE

2 BYGGERI OG ANLÆG Drømmer du om at blive bygningsingeniør og arbejde med løsninger, der sikrer et lavt energiforbrug og et godt indeklima i vores bygninger, eller planlægge og bygge bæredygtige bygge- og anlægskonstruktioner, sikre trafiksystemer eller arbejde for bedre miljøforhold i åer og fjorde? På Aalborg Universitet kan du vælge at læse en 3-årig bachelor inden for Byggeri og Anlæg efterfulgt af en 2-årig kandidatoverbygning som civilingeniør. Du kan også vælge at læse en 3½-årig diplomingeniøruddannelse, hvorefter du kan bevæge dig direkte ud på arbejdsmarkedet. I løbet af såvel bachelor-/diplomdelen som kandidatoverbygningen specialiserer du dig inden for et af følgende områder: Bygge- og Anlægskonstruktion Indeklima og Energi Vand og Miljø Veje og Trafik Byggeledelse Diplomingeniør- og bachelorstuderende følger samme studieforløb indtil 6. semester. Herefter tager diplomingeniørstuderende i praktik i en periode, der svarer til et semester, hvorefter der skrives afgangsprojekt.

3 STUDIERNES OPBYGNING CIVILINGENIØR BYGGE- OG ANLÆGSKONSTRUKTION INDEKLIMA OG ENERGI VAND OG MILJØ VEJE OG TRAFIK BYGGELEDELSE* 1-4. SEMESTER * ADGANG FOR BACHELOR ELLER DIPLOMINGENIØR I BYGGE- OG ANLÆGSKONSTRUKTION, INDEKLIMA OG ENERGI, VAND OG MILJØ ELLER VEJE OG TRAFIK BACHELOR DIPLOMINGENIØR BYGGE- OG ANLÆGSKONSTRUKTION INDEKLIMA OG ENERGI VAND OG MILJØ VEJE OG TRAFIK 6. SEMESTER 5. SEMESTER BYGGE- OG ANLÆGSKONSTRUKTION INDEKLIMA OG ENERGI VAND OG MILJØ VEJE OG TRAFIK 7. SEMESTER PRAKTIK 6. SEMESTER 5. SEMESTER BYGNINGSKONSTRUKTION OG ENERGIFORBRUG 4. SEMESTER BYGNINGSKONSTRUKTION OG ENERGIFORBRUG 4. SEMESTER BYUDVIKLING OG INFRASTRUKTUR 3. SEMESTER BYUDVIKLING OG INFRASTRUKTUR 3. SEMESTER 1. STUDIEÅR SEMESTER 1. STUDIEÅR SEMESTER 3

4 BACHELOR I BYGGERI OG ANLÆG Med en bacheloruddannelse i Byggeri og Anlæg kan du være med til at bygge fremtidens huse og broer, du kan bidrage til løsninger, der sikrer lavt energiforbrug og et godt indeklima, planlægge og bygge bæredygtige og sikre trafiksystemer eller arbejde for bedre miljøforhold i åer og fjorde. 5. SEMESTER På 5. semester får du for alvor mulighed for at følge dine interesser inden for ingeniørfaget mere specifikt. Her vælger du mellem: 1. SEMESTER På 1. semester arbejder du med opgaver fra virkelighedens bygge- og anlægsprojekter. Du lærer, hvad der skal til, for at en bygning er holdbar og anvendelig. Der lægges vægt på matematik, og du følger kurser inden for problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund, grundkursus i Byggeri og Anlæg og lineær algebra. Bygge- og Anlægskonstruktion Indeklima og Energi Vand og Miljø Veje og Trafik Som på de øvrige semestre følger du på 5. og 6. semester tre kurser, der understøtter semestrets projektarbejde. 2. SEMESTER 6. SEMESTER På 2. semester er der fokus på beregninger af last og bæreevne for stålkonstruktioner. I kurserne lærer du om grundlæggende mekanik og termodynamik, grundlæggende statik og styrkelære og Calculus. I projektet kan du f.eks. beskæftige dig med, hvordan man vælger de rigtige materialer og den rigtige løsning til et konkret byggeri. 3. SEMESTER 6. semester afrunder bacheloruddannelsen med et afgangsprojekt, hvor du samler og bruger al din viden. Med en bachelorgrad i Byggeri og Anlæg kan du vælge at læse videre på en kandidatuddannelse som civilingeniør. 3. semester handler om byudvikling. Hvordan sikres sammenhæng mellem lovgivning og de behov, byens borgere har? Du skal også overveje, hvordan infrastrukturen påvirker miljøet, og selvfølgelig hvordan miljøet påvirker infrastrukturen. Du kommer til at designe og dimensionere anlæg til vej- og stitrafik samt regn- og spildevand i et nyt byområde. I kurserne lærer du om vej- og trafikteknik, afløbsteknik og hydraulik samt ingeniørgeologi og geoteknik. 4. SEMESTER På 4. semester arbejder du med en bygnings konstruktion og energiforbrug både ude og inde. Du skal således både konstruere en energioptimeret bygning og sørge for, at den er behagelig at opholde sig i. På dette semester lærer du både om træ- og betonkonstruktioner. I kurserne er der bl.a. fokus på bygningers energiforbrug, videregående statik og partielle differentialligninger, sandsynlighedsregning og statistik. 4

5 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Diplomingeniøruddannelsen er normeret til 3½ år. Diplomingeniøruddannelsen i Byggeri og Anlæg følger bacheloruddannelsen i Byggeri og Anlæg gennem semester. Uddannelsens semester, der er det afsluttende år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt. Du følger således de samme kurser som bachelorerne på 6. semester, hvorefter du går i praktik. 5

6 BYGGE- OG ANLÆGSKONSTRUKTION På kandidatuddannelsen i Bygge- og anlægskonstruktion arbejder du med, hvordan naturkræfter som fx jordskælv eller vind påvirker bygninger og tårne, og hvordan man benytter computersimuleringer eller laver modeller til at løse problemerne. På uddannelsen lærer du igennem eksperimentelt arbejde og computersimulering at løse komplicerede tekniske og designmæssige problemer. Uddannelsen foregår på engelsk. 1. SEMESTER 1. semester handler om konstruktionsanalyse, som laves med beregninger ved hjælp af computermodeller, beregninger med håndkraft samt laboratorieforsøg med skalamodeller. Ved at kombinere de forskellige metoder kan man komme til mere sikre konklusioner, og man opnår erfaring med de forskellige metoders stærke og svage sider. 2. SEMESTER På 2. semester arbejder du med kyst- og offshorekonstruktioner. Havnemoler, kystsikringsanlæg, havvindmøller og boreplatforme er alle eksempler på, hvad du kan komme til at beskæftige dig med på kandidatuddannelsens 2. semester. Projektet er todelt. Den ene del omhandler naturskabte belastninger fra bølger, vind, strøm og is. Den anden del omhandler fundering af store konstruktioner. Laboratorieforsøg indgår som en væsentlig del af projektet på dette semester. Eksempelvis laves en skalamodel af et havnebassin eller et vindmøllefundament, og jordens materialemæssige egenskaber fastlægges. 3. SEMESTER På 3. semester, der fokuserer på design og analyse af avancerede konstruktioner, har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde. Du kan vælge mellem følgende muligheder: Virksomhedsophold i Danmark eller udlandet Studieophold på et andet universitet Langt afgangsprojekt ( semester) Teoretisk eller industrielt udviklingsarbejde (almindeligt semesterforløb med projekt og kurser) 4. SEMESTER På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Kandidatspecialet skal omhandle løsning af et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop det område, man finder spændende og gerne vil arbejde videre med. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder meget om den, man har i industrien. Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye emner, eller være en forlængelse af projektet på 3. semester. JOB OG KARRIERE Som civilingeniør i Bygge- og anlægskonstruktion kan du få arbejde som fx udviklingsingeniør, koordinator eller rådgiver. De fleste, som har specialiseret sig i Bygge- og anlægskonstruktion, får ansættelse i rådgivende ingeniørfirmaer. De arbejder med konkrete byggeopgaver, hvor de laver beregningerne, vælger materialerne og tilser byggeriet. En del får også ansættelse i entreprenørfirmaer, hvor man arbejder med opførelsen af bygge- og anlægsprojekter, endelig er der også nogle, der får arbejde i fabrikationsvirksomheder, eksempelvis betonelementfabrikker. 6

7 FASCINATION AF STORE BYGGERIER OG INFRASTRUKTURANLÆG Da jeg startede på studiet i Byggeri og Anlæg, var det på grund af en fascination af store byggerier og infrastrukturanlæg. Kompleksiteten pirrede mig, og jeg var nysgerrig efter at få nøglen til at forstå, hvordan de skabes. Samtidigt var jeg i gymnasiet ret glad for matematik og fysik, særligt når fagene blev koblet sammen, så matematikken blev brugt til at modellere et virkeligt, fysisk problem. Det viste sig heldigvis, at netop denne kobling mellem matematik og fysik er selve grundlaget for bygge- og anlægsingeniøren. Jacob Hausgaard Lyngs Færdiguddannet civilingeniør i Bygge- og Anlægskontruktion 7

8 TÆT PÅ VIRKSOMHEDER Jeg valgte Byggeledelse, fordi jeg interesserer mig for projektledelse, organisationsteori og økonomistyring. Dertil kommer, at man på kandidatuddannelsen får en enestående mulighed for at komme tæt på virksomheder og kigge dem over skulderen, idet alle projekterne på de sidste fire semestre gennemføres i samarbejde med bygge- og anlægsvirksomheder. Samarbejdet med virksomhederne motiverer til at yde en ekstra indsats, da de naturligvis har en interesse i de resultater, man i projektarbejdet når frem til. Ebbe Lind Kristensen - Færdiguddannet civilingeniør i Byggeledelse 8

9 BYGGELEDELSE Med en kandidatuddannelse i Byggeledelse er du med i byggeriets faser fra idé til projektering, opførelse, drift og vedligehold af bygningsværket. På uddannelsen får du indblik i en række fagområder som organisation, økonomi, projektledelse, arbejdsmiljø, logistik og IT, og du skriver ofte dine projekter i tæt samarbejde med erhvervslivet. Uddannelsen foregår på engelsk. 1. SEMESTER På 1. semester arbejder du med projektledelse og produktion i byggeriet. Det kan være den ledelse og styring, der foregår i forbindelse med et enkelt projekt på en byggeplads eller i en projekterende virksomhed, men semesteret kan også fokusere på mere industrielle produktionsformer som f.eks. betonelementfabrikker og vinduesfabrikker. Uanset fokus kommer du til at analysere og udvikle systemer til styring og kvalitetssikring af produktionen. 2. SEMESTER 2. semester handler om projektering og udførelse af bygningskonstruktioner. I projektarbejdet arbejder du med samspillet mellem projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner. Du ser på alternative udformninger af udvalgte konstruktionselementer og udførelsesmetoder. Du lærer om elementer som geoteknik, tidsforbrug, omkostninger ved opførelsen, indretning af arbejdspladsen, tidsplaner og kalkulationer med tilhørende betalingsplaner. 3. SEMESTER På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde. Du kan vælge mellem følgende muligheder: Virksomhedsophold i Danmark eller udlandet Studieophold på et andet universitet Langt afgangsprojekt ( semester) Teoretisk eller industrielt udviklingsarbejde. 4. SEMESTER På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet, der som regel tager udgangspunkt i en problemstilling i byggesektoren og udarbejdes i tæt samarbejde med erhvervslivet. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder meget om den, man har i industrien. JOB OG KARRIERE En kandidatuddannelse i Byggeledelse åbner op for en lang række forskellige job- og karrieremuligheder i brancher som bygherrerådgivere, arkitektfirmaer, rådgivende ingeniører, entreprenørvirksomheder, byggekompletteringsvirksomheder og materialeleverandører. 9

10 INDEKLIMA OG ENERGI Vi opholder os indendørs mere end 90% af tiden. Indeklimaet er derfor en afgørende faktor for vores velbefindende, både dag og nat. Men hvordan opnår man det optimale indeklima med et minimalt forbrug af ressourcer? Det arbejder du med på kandidatuddannelsen i Indeklima og Energi. Du kommer til bl.a. til at beskæftige dig med energistrømme i bygninger, lavenergibyggeri og naturlig ventilation i kombination med avancerede klimatekniske installationer. Uddannelsen foregår på engelsk. 1. SEMESTER 1. semester handler om energiforbrug. Du lærer at bestemme energistrømme i en bygning med klimaanlæg, hvor meget varierende driftsbetingelser gør beregningerne mere komplicerede. Her er det nødvendigt at tage avancerede metoder i brug og f.eks. opstille modeller og lave computersimuleringer af temperaturforhold og varmestrømme i bygningen. Modellerne opbygges enten i laboratoriet eller i fuld skala i en eksisterende bygning for at eftervise de teoretiske resultater eksperimentelt. 2. SEMESTER På 2. semester arbejder du med energineutralt byggeri, herunder integreret design. Du ser på bygninger, der udnytter de naturlige muligheder for passiv solenergi, passiv køling, dagslys og naturlig ventilation i kombination med avancerede klimatekniske installationer og vedvarende energisystemer. Målet er gennem analyse og design at udvikle fremtidens energineutrale byggeri, der kan tilfredsstille brugernes behov og krav uden anvendelse af fossile brændstoffer. 3. SEMESTER På 3. semester vælger mange studerende at skrive langt afgangsprojekt, hvor fokus er på ventilation, indeklima og sundhed, og hvor du arbejder med computersimulering (CFD) og eksperimentel bestemmelse af luftstrømninger i rum. Projektarbejdet udføres som oftest i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder. En anden mulighed på dette semester er at få industriel erfaring gennem et virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde eller at tage et ophold på et udenlandsk universitet. 4. SEMESTER På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Kandidatspecialet skal omhandle løsning af et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. JOB OG KARRIERE Med en civilingeniøruddannelse i Indeklima og Energi kan du få arbejde i f.eks. rådgivende ingeniørfirmaer. De arbejder med konkrete byggeopgaver, hvor de laver beregningerne, vælger materialerne og tilser byggeriet. Du får stor indflydelse på den miljømæssige udvikling i fremtidens samfund ved at arbejde med aktuelle emner som: energianvendelse, energioptimeret byggeri, alternativ energi, computersimulering af energi og luftstrømning i rum, indeklima i kontorer og boliger, varmeanlæg, mekanisk og naturlig ventilation m.m. 10

11 BALANCE MELLEM ET GODT INDEKLIMA OG ET LAVT ENERGIFORBRUG Jeg valgte at læse Indeklima og Energi på Aalborg Universitet, fordi jeg bl.a. interesserer mig for vedvarende energikilder og energirigtigt byggeri. Jeg går nu på 9. semester og indtil videre har det været ligeså spændende, som jeg håbede på og mere til. En af de store udfordringer inden for mit felt er at opnå en balance mellem et godt indeklima og et lavt energiforbrug til bygningens installationer. For at klare denne udfordring kræves et overblik over hvilke faktorer, der påvirker denne balance, og det hjælper undervisningen med til at give mig. Kasper Fonnesbæk - Civilingeniørstuderende i Indeklima og Energi ANALYSERE ENERGIBALANCER OG INDEKLIMAPARAMETRE Uddannelsen i Indeklima og Energi har indtil videre udfordret mig på en lang række områder inden for bygningers energiforbrug og indeklima. Jeg har bl.a. lært at dimensionere opvarmnings-, ventilations-, køle- og brugsvandssystemer og analysere deres samspil med behovet for et optimalt indeklima. Derudover er det spændende at bruge forskellige elementer inden for matematikkens og fysikkens verden til at analysere energibalancer og indeklimaparametre. Rasmus de Lasson Vinther Christensen - Civilingeniørstuderende i Indeklima og Energi 11

12 VAND OG MILJØ Vand er en af jordens allervigtigste ressourcer. At skaffe vand nok og undgå at forurene vandmiljøet er derfor den centrale opgave for en civilingeniør i Vand og Miljø. Du lærer at udforme vandforsynings- og afløbssystemer og planlægge, hvordan grundvandsressourcerne udnyttes og beskyttes. Med din baggrund og forståelse for anlæg, veje, bygninger og konstruktioners samspil med naturen vil du være en centralt placeret person, når miljøeffekterne af større anlægsarbejder skal vurderes. Projektarbejdet udføres som oftest i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder. Uddannelsen foregår på engelsk. 1. SEMESTER På 1. semester arbejder du med jord- og grundvandsforurening. Med udgangspunkt i en forurenet industrigrund eller et opdyrket landbrugsareal undersøger du, hvordan forskellige stoffer transporteres og omsættes i jordens umættede og mættede zone. Ved bestemmelse af jordfysik, stoftransport og stofomsætning i jorden er computermodellering samt målinger vigtige redskaber. Som en del af projektet vurderes, hvilke metoder, der kan anvendes til rensning af forurenet jord og grundvand. Semesterprojektet understøttes af kurser om hydrogeologi, jordfysisk og grundvandsmodellering. 2. SEMESTER 2. semester handler om forurening af fjorde og søer. I projektarbejdet kommer du til at beskæftige dig med forurening af de naturlige vandmiljøer og primært kystnære områder. Projektet omfatter en samlet vurdering af sammenhængen mellem de fysiske, kemiske og biologiske forhold, som knyttes sammen igennem feltmålinger på fjorden, laboratorieanalyser og brug af avancerede numeriske strømningsmodeller. Tidligt i semestret afvikles en feltuge ved den valgte lokalitet, hvor metoder indøves og data indsamles. Semesterprojektet understøttes af kurser om hydrodynamik, spildevandsrensning og marin forurening. 4. SEMESTER På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop det område, man finder spændende og gerne vil arbejde videre med. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder meget om den, man har i industrien. JOB OG KARRIERE Med en civilingeniøruddannelse i Vand og Miljø får du kompetencer til at kunne løse en lang række miljøtekniske opgaver store som små indenlands som udenlands. Du vil være klædt på til at arbejde med at bevare vores grundvand, sikre vores drikkevandforsyning, løse opgaver inden for spildevandshåndtering og klimatilpasning samt at arbejde med at sikre og forbedre kvaliteten af vores kystnære områder og have. Du vil kunne blive ansat i industrien eller ved rådgivende ingeniørfirmaer eller ved de offentlige myndigheder. 3. SEMESTER På 3. semester arbejder du med eksperimentelle og numeriske teknikker. Du går i dybden med fysiske og matematiske modeller, herunder også computermodeller. På dette semester får du muligheden for at gå bag om de polerede brugerflader og selv udvikle en model. Kan man f.eks. få en model til selv automatisk at tilpasse sig, hvad man har målt i felten eller laboratoriet? Der er på dette semester i vid udstrækning mulighed for at lave et projekt, der har tilknytning til et af forskningsmiljøerne på Aalborg Universitet eller uden for universitetet. Semesterprojektet understøttes af tre kurser om dataopsamling, avanceret afløbsteknik og visualisering. Der er også mulighed for at påbegynde sit kandidatspeciale helt eller delvist på 3. semester. 12

13 VEJE OG TRAFIK Vi bruger dagligt en time i trafikken, især på vejene. Derfor skal færdslen fungere hurtigt og sikkert med færrest mulige gener. Veje og Trafik handler om udfordringerne i vores transportsystemer. Transporten skal samtænkes med byplaner. Ny infrastruktur skal tage hensyn til det omgivende miljø. Ved forbedringer af eksisterende forhold indbygger vi ofte ny viden og informationsog kommunikationsteknologi (IKT) i infrastrukturen. Området er præget af megen samfundsdebat og er tæt på politiske beslutninger. Veje og Trafik kalder på solidt ingeniørhåndværk, viden om samfundet og evner til dialog med trafikanter og naboer. Veje og Trafik er en civilingeniøruddannelse, som studerende med en bachelorgrad, der er beslægtet med byggeri og anlæg, kan optages på med krav om supplerende at følge et grundkursus i vej- og trafikteknik. 3. SEMESTER På 3. semester arbejder du med vej- og trafikanalyse. Der tages udgangspunkt i et aktuelt emne, og du kan specialisere dig inden for et selvvalgt fagområde. Mulighederne på dette semester er: Virksomhedsophold i Danmark eller udlandet Studieophold på et andet universitet Teoretisk eller empirisk udviklingsarbejde, evt. gennem udarbejdelse af et fagligt essay Langt afgangsprojekt ( semester) 4. SEMESTER På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet, som skal omhandle løsning af et vej- og trafikfagligt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop det område, man finder spændende. Grupperne er små (1-3 personer). JOB OG KARRIERE Med en civilingeniøruddannelse i Veje og Trafik kan du finde ansættelse hos kommunerne, i staten, i entreprenørbranchen og hos rådgivende firmaer, både herhjemme og i udlandet. Dit virke vil give dig tæt berøring med borgere, politikere og andre faggrupper. 1. SEMESTER På 1. semester arbejdes med trafikken og dens konsekvenser i større byer. De faglige kurser angår trafikteknik, trafikplanlægning samt by- og kommuneplanlægning. I semestrets projekt anvendes fagene i forhold til konkrete problemer i en større bykommune, så byplanlægning og trafik ses i en naturlig sammenhæng. Der arbejdes systematisk med dataindsamling og bearbejdning, ligesom der selvfølgelig skal udarbejdes konkrete analyser, planer og løsningsforslag. 2. SEMESTER På 2. semester er temaet bytrafik; specifikt de udfordringer og problemstillinger, der knytter sig til trafikken i storbyernes centerområder. Projektarbejdet er todelt. Første del har fokus på analysen, beskrivelsen og håndteringen af de trafikale udfordringer, der knytter sig til byomdannelse i danske storbyers centerområde. Anden del omfatter et selvstændigt emne, der kan relateres til storbyernes trafikale udfordringer og problemstillinger og de metoder og værktøjer, der anvendes i analyse og løsning heraf. Semestrets kurser angår trafikmodeller og trafiksimulering, kollektiv trafik samt statistik i trafikplanlægningen. Uanset om du vælger at arbejde med drift af vejkonstruktioner, planlægning af trafiksikre løsninger, udvikling af den kollektive trafik eller design af nye vejanlæg, vil du opdage, at enhver opgave er unik, fordi den skal håndteres i dialog med trafiksystemets brugere. Mange uddannelser har store laboratorier med dyrt udstyr, som de studerende kan benytte i projektarbejdet. Det har Veje og Trafik ikke. Vi har faktisk heller ikke brug for et stort og fint laboratorium, da forsøg udføres bedst i fuldskala i den virkelige verden. Kig ud af vinduet, og se dit fremtidige laboratorium! I mine projekter har jeg f.eks. undersøgt vejbumps påvirkning på rigtige testpersoner med en accelerationsmåler, videofilmet vejkryds for at undersøge cyklisternes sikkerhed og udført flere trafiktællinger til brug i projektet. På Veje og Trafikuddannelsen er der rig mulighed for at udføre et forsøg, og de nødvendige materialer er til rådighed. Peter Nielsen Færdiguddannet civilingeniør i Veje og Trafik 13

14 DECENTRAL STUDIEVEJLEDNING PROBLEMBASERET LÆRING OG TEAMWORK Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende. Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at du som studerende opnår de nødvendige kompetencer. DIN UNDERVISER FORSKER På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter. TEAMWORK De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af. SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse med projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den virkelige verden, allerede inden du har færdiggjort dit studium. Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives for og i samarbejde med virksomheder. UDLANDS- OG VIRKSOMHEDSOPHOLD På kandidatuddannelsens tredje semester har du mulighed for at komme på et virksomhedsophold. Du kan også vælge at tilbringe et semester på et af de universiteter i udlandet, som AAU samarbejder med. 14

15 AT LÆSE I AALBORG 10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest markante sportsbyer, både for tilskuere og udøvere. Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en påstand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på, at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet og med et væld af koncerter med store navne er Studenterhuset det perfekte sted, når studierne skal glemmes for en stund. BOLIG I AALBORG Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige lejligheder, kollegieværelser og ikke mindst prisen. AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg) administrerer 4100 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg. De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Kontakt AKU-Aalborg aku-aalborg.dk Kayerødsgade 39, 4. sal 9000 Aalborg Mail: aku@aalborg.dk Tlf

16 BYGGERI OG ANLÆG SES.AAU.DK OPTAGELSE ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSEN ADGANGSKURSUS Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B Kemi C eller bioteknologi A ADGANGSKRAV TIL DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) Matematik A Fysik B Kemi C eller bioteknologi A ADGANGSKRAV TIL KANDIDATUDDANNELSEN: Ingeniørbachelor inden for byggeri og anlæg med relevant linjespecialisering fra AAU eller tilsvarende Der er desuden krav om engelskkundskaber svarende til mindst B-niveau. Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig. På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi, dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus. Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores Turbokurser i matematik, fysik, og kemi som afholdes om sommeren. KONTAKT Den centrale Studievejledning Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne på Aalborg Universitet, og besvare spørgsmål om blandt andet SU, studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig. Telefon: studievejledning@aau.dk Decentrale studievejledere Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne, studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv. civil.sg@ses.aau.dk Vil du vide mere? SES.AAU.DK